JKI Data Sheets. Plant Diseases and Diagnosis. Phytophthora på ædelgran (Abies spp.) Venche TALGØ / Gary CHASTAGNER
|
|
- Magnus Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2013, 92 ISSN DOI /jkidspdd JKI Data Sheets Plant Diseases and Diagnosis Danish Venche TALGØ / Gary CHASTAGNER Phytophthora på ædelgran (Abies spp.) Julius Kühn-Institut, Federal Research Centre for Cultivated Plants
2 Kolofon Open access-serien JKI Pjecer Plantesygdomme og Diagnose er en publikation som udgiver originalmateriale, beskrivelse af patogener, undersøgelser og rapporter om biotiske og abiotiske årsager til sygdomme og skader på afgrøder. Alle manuskripter, der skal udgives, bliver underkastet granskning af mindst to uafhængige bedømmere, samtidig med at forfatterens anonymitet sikres. Alle bidrag bliver tilgængeliggjort under Creative Commons licens. Dette gør at vi kan bruge og distribuere hele værket eller dele deraf uden forfatterhonorar, så længe det bruges til ikke-kommercielle formål, med forfatterangivelse og uden at ændre værket. Forlægger/chefredaktør: Dr. Georg F. Backhaus, Präsident und Professor Julius Kühn-Institut, Federal Research Centre for Cultivated Plants Erwin-Baur-Str. 27 D Quedlinburg Tyksland Udgiver: Dr. Olaf Hering, Information Centre and Library Julius Kühn-Institut Königin-Luise-Str. 19 D Berlin Tyksland Manuskripter: Brug seriens hjemmeside: ISSN: DOI: /jkidspdd
3 3 Vigtigt om ædelgran (Abies spp.) Omkring 50 arter hører til slægten Abies, og de er hovedsagelig hjemmehørende i de tempererede regioner på den nordlige halvkugle ( De spiller en meget vigtig miljømæssig rolle i disse regioner. Adskillige arter er også vigtige for tømmerproduktionen uden for deres oprindelsessted. Andre arter er yderst værdsatte som prydtræer i landskabsbeplantninger. På grund af deres naturlige kegleform, farve og stærke grene til at bære udsmykninger er ædelgran også velegnet som juletræ og til produktion af pyntegran. Dette gælder især arter med god holdbarhed af nålene efter høst. I Europa er nordmannsgran den mest brugte art til juletræ, mens det i USA er frasergran (Abies fraseri) og sølvædelgran (nobilisgran) (Abies procera) som dominerer. Andre arter af ædelgran, som anvendes til juletræsproduktionen, er balsamædelgran (A. balsamea), kæmpegran (A. grandis), koreaædelgran (Abies koreana), sibirisk ædelgran (A. sibirica), klippeædelgran (A. lasiocarpa), tyrkisk ædelgran (A. bornmuelleriana) og langnålet ædelgran (A. concolor). Sølvædelgran er den mest brugte art til produktion af pyntegran både i Europa og USA.
4 4 Phytophthora-arter Arter af Phytophthora er blevet isoleret fra ædelgran over hele jordkloden. Det følgende er en delvis liste over arter som er blevet rapporteret på de specifikke værter: Phytophthora-arter Sygdomssymptomer Ædelgran- arter Referencer cactorum cambivora amabilis balsamea balsamea var. phanerolepis concolor fraseri magnifica var. shastensis procera Adams & Bielenin, 1988 Chastagner et al., 1995 Hamm & Hansen, 1982 Hong & Marston, 2005 procera Chastagner et al., 1995 Talgø et al., 2006 capsici fraseri Quesada-Ocampo et al., 2009 cinnamomi citricola citrophthora cryptogea skud-visnesyge rodhalsråd fraseri procera Chastagner et al., 1995 Grand & Lapp, 1974 balsamea concolor fraseri magnifica procera Adams & Bielenin, 1988 McCain & Scharpf, 1986 Shew & Benson, 1981 lasiocarpa var. arizonica Józsa et al., 2011 procera Chastagner et al., 1995 drechsleri fraseri procera Benson et al., 1976 Chastagner et al., 1995 gonapodyides procera Chastagner et al., 1995 inundata-like nordmanniana Talgø et al., 2007 megasperma pseudotsugae lasiocarpa procera Chastagner et al., 1995 Talgø et al., 2007 procera Chastagner et al., 1995 ramorum 1 barksår concolor magnifica grandis Chastagner & Riley, 2010 Riley et al., i den Europæiske Union er P. ramorum en reguleret organisme (se kapitlet Karantæneanbefalinger )
5 5 Sygdomssymptomer (se figurerne) Våde forhold er nødvendige for spredning af Phytophthora-sporer og for infektion af træets rødder. Phytophthora-arter er jordbårne, hvilket betyder at sporerne spredes via vandfilmen i jorden og forårsager, som eventuelt breder sig videre op i stammen og forårsager barksår. De første synlige symptomer på angreb af en jordbåren Phytophthora-art kan være en almindelig misfarvning af nålene (klorose, gråfarvning og til sidst nekrose) eller en eller flere udgåede basale grene (svækkelse). Misfarvning af nålene skyldes mangel på vand og næringsstoffer fordi Phytophthora har ødelagt karsystemet. Svækkelsen er tegn på at overjordiske barksår er blevet udviklet, ofte udstrækkende sig opad på den ene side af træet, hvor grenene så dør. Mange barksår og/eller udvikling af et enkelt barksår kan barkringe et træ. Barksårene ses som lette indsænkninger sommetider som sprækker langs kanterne, og de er mørkere end den sunde bark. Voldsom harpiksdannelse ses af og til. Under barken på det angrebne område er vævet teglstensrødt med en skarp grænse ved forkanten til det sunde, grønne væv. Symptomer forårsaget af P. cambivora på ædelgran i Norge ses i Figur 1. I nogle tilfælde, især i planteskoler, kan de nederste nåle blive angrebet ved, at vandsprøjt fra inficeret jord rammer nålene. Brug af inficeret vandingsvand kan forårsage, at skud visner og giver visnesyge, som også er et almindeligt symptom ved angreb af luftbårne Phytophthora-arter som for eksempel P. ramorum. Forekomst af P. ramorum-sporer ved knopudspring og ved skudstrækning kan også forårsage infektion, og efterfølgende kan der udvikles barksår på grenene af modtagelige arter af ædelgran. Mulighed for forveksling af symptomer Både forårsaget af honningsvampen (Armillaria spp.) og forårsaget af rodfordærver (Heterobasidion annosum) kan dræbe rødderne af ædelgran, resulterende i misfarvning af nålene lig de symptomer som Phytophthora-arter giver, når de angriber rødderne. Men de to skadevoldere viser andre tydelige tegn, som gør det muligt at adskille sygdommene fra Phytophthora-. Armillaria-arterne producer rodlignende myceliumstrenge (rhizomorfer), som er synlige på rødder og rodhals, hvidt mycelium i vifteformede strenge ses under barken nær rodhalsen, og frugtlegemerne dannes ved stammebasis. Rodfordærver (H. annosum) danner et tyndt, farverigt (lyserødt, purpurfarvet, rødt eller brunt) mycelium mellem bark og ved, og på rodhalsen dannes dens frugtlegemer. Frugtlegemerne er ofte skjult af nedfaldne nåle, men en karakteristisk uregelmæssigt formet mørk plet i den ældre del af stammeveddet er normalt et pålideligt symptom til diagnosticering af rodfordærver.
6 6 Udvikling af sygdommen De skader, som forårsages af Phytophthora-arter på ædelgran, anses for at være moderate til store (Chastagner & Byther, 1997). Phytophthora-arter producerer bevægelige sporer (ukønnede zoosporer) under fugtige forhold. De er i stand til at svømme aktivt nogle få millimeter i vand, nok til at nå og inficere nærliggende rødder. De kan også spredes i jordvand og over lange afstande med vandløb eller med vinden i vanddråber. Jordbårne Phytophthora-arter kan spredes fra angrebne rødder og videre op i træerne og her dræbe vækstlaget og den indre bark i stammen. Sygdommens udvikling afhænger af flere faktorer: Sundhedstilstanden af de udplantede træer, jordtypen, vejrforholdene og de pågældende Phytophthora- og ædelgran-arter. Sygdomsfrit plantemateriale til udplantning er afgørende for et godt resultat. Træer som dyrkes i veldrænet jord, modsat til i vandlidende, tunge jorder, er mindre udsat for Phytophthora-problemer. I tilfælde, hvor plantematerialet er latent inficeret (f. eks. hvis patogenet er til stede, men hvor symptomerne undertrykkes af svampemidler) og efterfølgende plantes i vandlidende jord, vil man kunne få en meget høj dødelighed i løbet af kort tid (Talgø et al., 2007). Et andet problem er, at de inficerede planter kan introducere Phytophthora til hidtidige ikke-angrebne jorder. Aggressiviteten af de forskellige Phytophthora-arter varierer og nogle ædelgranarter er mere modtagelige end andre. I North Carolina (USA), er P. cinnamomi et velkendt patogen på den her hjemmehørende frasergran, som dyrkes i juletræsplantager (Grand & Lapp, 1974). I den vestlige del af USA vokser sølvædelgran naturligt i bjergområderne og er også nu det mest udbredte juletræ i plantagerne i regionen. I staterne Oregon og Washington er 8 arter af Phytophthora forbundet med udvikling af på sølvædelgran og P. cactorum, P. cambivora, P. cinnamomi, og P. cryptogea betragtes som de mest aggressive arter her. Laboratorie- og markstudier i North Carolina og i U.S. Pacific Northwest har klart demonstreret, at der er tydelige forskelle i modtageligheden hos ædelgran over for Phytophthora- (Bensen et al., 1997; Chastagner, 2010; Cooley et al., 1988; Frampton & Benson, 2012; Hinesley et al., 2000) (se Figur 2). Variation i modtageligheden er afhængig af Phytophthora-art, værtsplante og miljøforhold. Sølvædelgran, balsamædelgran (A. balsamea), kæmpegran, rød ædelgran (Abies magnifica), frasergran og shastagran (A. magnifica var. shastensis) er blandt de mest modtagelige arter, mens tyrkisk ædelgran, almindelig ædelgran (A. alba), vidunderædelgran (A. veitchii), nordmannsgran, momiædelgran (A. momi) og koreaædelgran forekommer at være mindre modtagelige. Diagnose Det er ikke muligt at identificere et angreb af Phytophthora alene ud fra sygdomssymptomer. Forskellige diagnostiske teknikker såsom direkte isolering, molekylære- og serologiske metoder bruges til at identificere Phytophthora som årsag til træsygdommen og til artsbestemmelse af Phytophthora. Informationer om Phytophthora diagnosticering på træer eller i almindelighed kan findes på for eksempel: og i Martin et al. (2012). Kontakt venligst de nationale myndigheder (se næste afsnit) for hjælp til diagnosticering. Hvad skal man gøre hvis træer mistænkes for at være angrebet? Kontakt dine ansvarlige nationale myndigheder, for eksempel: addresses.pdf
7 7 Råd om forebyggelse og bekæmpelse De to mest effektive kulturfaktorer, hvorved man kan forebygge mod Phytophthora-, er at plante sunde småplanter og vælge egnede jordarealer. Ved udplantning af ædelgran er veldrænede jorder nødvendigt for at undgå vandmættede jorder. Meget modtagelige ædelgran bør ikke plantes på arealer med tunge, vandlidende jorder. For at forebygge mod visneskimmel (P. ramorum), bør man undgå at vande ovenfra, især hvis vandet er forurenet med Phytophthora. Selv om Phytophthora-arter kan invadere plantevæv aktivt kan enhver form for såring øge muligheden for angreb. Beskæring bør ikke foretages i våde perioder men i tørre for at sikre en hurtig tørring af sårfladerne og en hurtig udvikling af yderbarken (peridermen). Beskadigelse af stammen, for eksempel ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse bør undgås, da det vil øge risikoen for angreb af Phytophthora. Jorddesinfektion er almindelig brugt i planteskoler ved produktion af barrods-nåletræer for at bekæmpe Phytophthora. Det vil dog ikke være en økonomisk brugbar metode i praksis i juletræsplantager eller på markjorder. Selektive systemiske svampemidler bliver også brugt på planteskolerne, men svampemidlerne er sjældent effektive ved brug i juletræsplantager. Desuden vil brug af svampemidler i planteskolerne, set ud fra en juletræsproducents synspunkt, ikke være gavnlig, fordi det ikke kurerer sygdommen. Svampemidlerne vil kun undertrykke symptomerne og kan desuden medføre udbredte skader senere, når de symptomløse træer plantes ud. Karantæneanbefaling Den Europaiske Plantebeskyttelses Organisation (EPPO) anser P. ramorum som farlig organisme. Den er pa EPPO s beredskabsliste. Onskes narmere oplysninger se: I EU er P. ramorum en reguleret organisme i henhold til kommissionsbeslutning 2002/757/EU.
8 8 Litteraturliste Adams, G.C., Bielenin, Jr. & A., First report of Phytophthora cactorum and P. citricola. Plant Disease 72:79. Benson, D.M., Grand, L.F., Suggs, E.G., Root rot of Fraser fir caused by Phytophthora drechsleri. Plant Dis. Rep. 60: Benson, D.M., Hinesley, L.E., Frampton, J., Parker, K.C., Evaluation of six Abies spp. To Phytophthora root rot caused by Phytophthora cinnamomi. APS Biological and Cultural Tests 13: 57. Chastagner, G.A., Riley, K.L., First report of Phytophthora ramorum infecting California Red Fir in California. Plant Disease 94: Chastagner, G.A., Susceptibility of true firs to Phytophthora root rot. A research update. Christmas Tree Outlook. P Chastagner, G.A., Byther, R.S., Phytophthora root rot, stem canker, and shoot blight. Pages In: G.A. Chastagner (Ed.). Christmas tree diseases, insects, & disorders in the Pacific Northwest: Identification and management. Washington State University, Cooperative Extension. 154 pp. Chastagner, G.A, P.B. Hamm, P.B., Riley, K.L., Symptoms and Phytophthora spp. associated with root rot and stem canker of noble fir Christmas trees in the Pacific Northwest. Plant Disease 79: Cooley, S.J., Hamm, P.B., Hansen, E M., Susceptibility of Northwest conifers to Phytophthora root rot. Tree Planters Notes 40: Frampton, J., Benson, D.M, Seedling resistance to Phytophthora cinnamomi in the genus Abies. Annals of Forest Science, Published On Line 8 May DOI /s Grand, L.F., Lapp, N.A., Phytophthora cinnamomi root rot of Fraser fir in North Carolina. Plant Dis. Rept. 58: Hamm, P.B., Hansen, E.M., Pathogenicity of Phytophthora spp. to Northwest conifers. Eur. J. For. Pathology 12: Hinesley, L.E., Parker, K.C., Benson, D.M, Evaluations of seedlings of Fraser, Momi, and Siberian fir for resistance to Phytophthora cinnamomi. HortScience 35: Hong, C.X., Marston, C.D., Crown rot of Abies balsamea var. phanerolepis caused by Phytophthora cactorum in Virginia. Plant Disease 89:433. Józsa, A., Z.Á. Nagy, A. Szigethy, G. Fischl, Bakonyi, J., First Report of Phytophthora citrophthora causing root and basal stem rot of woody ornamentals in Hungary. Plant Disease 95: McCain, A.H., Scharpf, R.F., Phytophthora shoot blight and canker disease of Abies spp. Plant Disease 70: Martin, F.N., Abad, Z.G., Balci, Y., Ivors, K., Identification and Detection of Phytophthora: Reviewing Our Progress, Identifying Our Needs. Plant Disease 96(8): Quesada-Ocampo, L. M., Fulbright, D.W., Hausbeck, M.K., Susceptibility of Fraser fir to Phytophthora capsici. Plant Dis. 93: Riley, K. L., G.A. Chastagner, Blomquist, C., First report of Phytophthora ramorum infecting grand fir in California. Plant Health Management, April. doi: /php br Shew, H.D., Benson, D.M., Fraser fir root rot induced by Phytophthora citricola. Plant Dis. 65: Talgø, V., M.L. Herrero, B. Toppe, S.S. Klemsdal, Stensvand, A., First report of root rot and stem canker caused by Phytophthora cambivora on noble fir (Abies procera) for bough production in Norway. Plant Disease 90(5):682. Talgø, V., M.L. Herrero, B. Toppe, S.S. Klemsdal, Stensvand, A., Phytophthora root rot and stem canker found on Nordmann and subalpine fir in Norwegian Christmas tree plantations. Online. Plant Health Progress doi: /php rs. 7 pp.
9 9 Links til mere information Phytophthora i skovene: P. ramorum: Phytophthora bestemmelsesnøgler: Erkendtlighed Denne pjece er udarbejdet af arbejdsgruppen: Working Group 1 i the European COST Action FP0801 ( Forfattere Venche TALGØ 1, Gary CHASTAGNER 2 1 Norwegian Institute for Agricultural and Environmental Research Plant Health and Plant Protection Division Høgskoleveien Ås Norge venche.talgo@bioforsk.no 2 Washington State University Research and Extension Center 2606 West Pioneer Puyallup WA USA chastag@wsu.edu Oversættelse Kirsten Thinggaard Sdr. Højrupvejen 22 DK-5750 Ringe
10 10 Sygdomssymptomer forårsaget af Phytophthora på ædelgran (Abies) Figur 1: Symptomer på forårsaget af Phytophthora cambivora på Abies procera (sølvædelgran) i Norge (1) Venstre: Træ med misfarvede nåle Højre: Stammebarksår spredt fra angrebne rødder til stammen resulterende i svækkelse og harpiksdannelser Figur 2: Række af dræbte sølvædelgran med Phytophthora- i en forsøgsparcel ved Washington State University, USA Abies procera (sølvædelgran) står mellem to rækker af Abies nordmanniana (nordmannsgran) (2) Fotos: (1) V. TALGØ; (2) G. A. CHASTAGNER
Best Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereDanske skove ramt af
Foto 1. Ask, bøg og ær i Munkemose i Odense 2009, alle angrebet af mikroorganismen Phytophthora. Men mange andre træer og buske kan også angribes. (7) Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom Af plantepatolog
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereJKI Data Sheets. Plant Diseases and Diagnosis. Phytophthora på valnød (Juglans spp.) Alessandra BELISARIO / Massimo GALLI
2013, 52 ISSN 2191-1398 DOI 10.5073/jkidspdd.2013.052 JKI Data Sheets Plant Diseases and Diagnosis Danish Alessandra BELISARIO / Massimo GALLI Phytophthora på valnød (Juglans spp.) Julius Kühn-Institut,
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust
IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mereEr der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Læs mereTyper af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark
Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereCylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereIPM bekæmpelse af rodfordærver
IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største
Læs mereIPM forebyggelse af Phytophthora i skove
IPM forebyggelse af Phytophthora i skove Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi (NIBIO), Norge Denne gruppe af skadevoldere
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen
Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereBrevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker
Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereTop-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr
Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen
Læs mereDet europæiske juletræsmarked
Det europæiske juletræsmarked Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer - træer & grønt Danish Christmas Tree Growers Association www.christmastree.dk Indhold Det europæiske juletræsmarked Nøgletal Udvalgte
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereNye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt?
Nye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt? Steen Lykke Nielsen Jørgen Søgaard Hansen Niels Gøtke DJF, Aarhus Universitet Plantedirektoratet FødevareErhverv 1 Elm 2 Elmesyge
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereDer er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde.
SKOVRÅDET 7. november 2013 Skadevoldere udfordrer skovene, landskabet og biodiversiteten Kære miljøminister Ida Auken og fødevareminister Karen Hækkerup Øget pres fra skadevoldere udfordrer træer og buske.
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereAmabilis har sit naturlige udbredelsesområde
Emnegruppe Træarter Bladnr. 3.4-20 Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Det naturlige udbredelsesområde Abies amabilis med det danske navn purpurædelgran er en nordvestamerikansk art,
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereTOP SAFE projektet: fra idé til igangværende GUDP projekt. Anne Elsser-Gravesen ISI Food Protection ApS
TOP SAFE projektet: fra idé til igangværende GUDP projekt Anne Elsser-Gravesen ISI Food Protection ApS Founded end of 2009 Facilities in Agro Food Park Highly specialised on applied food microbiology L3*
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs merePlant-endophyte interactions: potentials and challenges
Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereEn beskæring er en såring
En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 13.5.2015 B8-0457/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0117/2015 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om udbrud
Læs mereBekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs merePlantesygdomme Hvad skal man holde øje med?
Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med? Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Buksbom skadevoldere Buksbom-kvistdød Nematodeangreb i rødder Asketoptørre
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs merePACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.
PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0
DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to
Læs mereAfsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening
Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereTema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT
september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2012 COM(2012) 355 final 2012/0172 (COD)C7-0175/12 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for så vidt angår
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereKlimaforandring og svampe som meldug
Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer
Læs mereKlatrebaner og andre ophæng i træer
Klatrebaner og andre ophæng i træer Simon Skov og Iben Thomsen Biolog, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet -Træbiologi -Ophæng -Risikovurdering Et foredrag uden nyheder. Men opfordring til tværfagligt
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af Pakkhus, Gnr. 203, Bnr. 01, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke, Norge
Dendrokronologisk undersøgelse af Pakkhus, Gnr. 203, Bnr. 01, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke, Norge NNU rapport 48 2014 af Charlotte Kure Brandstrup & Niels Bonde Dendrokronologisk undersøgelse
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereLars Vittrup-Pedersen
Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereRen luft med iltning og ioner!
Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk
Læs mereVarsling mod bladsvampe
407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereMarkedsforhold for juletræsdyrkningen
Markedsforhold for juletræsdyrkningen Chefkonsulent Claus Jerram Christensen Juletræsproduktion i Danmark 1950 erne og 1960 erne (nicheproduktion) Proveniensforsøg etableres 1970 erne (produktionen bider
Læs mere(1) (Takahashi et al., 77, 121, 2011) NB NB 20% -80 DNA. Ando, S. et al., (2014) Organic Agriculture 4: DNA RNA
1 DNA RNA (Takahashi et al., JGPP, 77, 121, 2011) DNA RNA ( ) ( ) (1) (Takahashi et al., 77, 121, 2011) NB 2524 NB 20% -80 Ando, S. et al., (2014) Organic Agriculture 4: 187-196. (2) DNARNA Water RNA/DNA
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX
september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX PasningsGuide SVAMPEBOX TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge
NNU rapport 87-2014 Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge Bygningstype: Kirke - Skib, samt våbenhus Gnr./Bnr.: 78/17 Koordinater: 58.928128 / 7.496579 Kommune: Songdalen
Læs mere