Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier.

Transkript

1 Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Bacheloropgave Studerende: Karina Øgendahl Hold: Hold 2, årgang 07 Vejleder: Mette Skov Dato for aflevering: 26. maj 2010 Antal ord:

2 Abtract Denne opgave er en teoretisk opgave med et brugerorienteret udgangspunkt. Relevansbegrebet, herunder brugernes relevanskriterier, analyseres ud fra henholdsvis Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang. Der argumenteres for, at der både er et teoretisk og et empirisk sammenligningsgrundlag af disse to tilgange. Forskelle og ligheder analyseres og diskuteres, og Den Integrerede Model udvides med yderligere intersubjektive faktorer, der kan have indflydelse på brugernes relevansvurderinger. Dette kan styrke både det teoretiske grundlag for evaluering og udvikling af IR-systemer samt udvide Ingwersens og Järvelins forskningsdesign med mere kontekstuelle elementer, samtidig med at Hjørlands Domæne-Analytiske teori har mulighed for empirisk at blive verificeret gennem Ingwersens og Järvelins forskningsdesign. 1

3 Indholdsfortegnelse Abtract Indledning Problemformulering.5 2. Metode Teoretisk grundlag for opgaven Systemperspektivet Brugerperspektivet Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv Den Integrerede Model Den Domæne-Analytiske Tilgang Relevansbegrebet Relevanstyper Brugernes relevanskriterier Brugeres relevanskriterier i forhold til Den Domæne-Analytiske Tilgang Det Integrerede Kognitive Forsknings-perspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang Aktørdimensionerne Organisatorisk, Social og Kulturel kontekst Brugergrænseflade Informationsobjekter IT Opsummering Udvidelse af Den Integrerede Model, med Hjørlands supplement Evaluering af IR systemer/ Systemudvikling Diskussion og perspektivering Konklusion Referenceliste

4 1. Indledning Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? Der har i mange år være forsket i, hvordan Interaktive Information Retrieval 1 systemer, herefter forkortet IIR systemer, kan forbedres. I den sammenhæng er relevansbegrebet centralt i forhold til at evaluere systemers ydeevne (Borlund, 2003, s. 917; Froehlich, 1994; Park, 1993, s. 318; Ruthven, 2005, s. 61; Saracevic, 1996, s. 202; Schamber, 1994, s. 3; Schamber, Eisenberg & Nilan, 1990, s. 755). Tidligere blev relevans målt som term-match mellem søgeformulering og dokumenter/repræsentationer og systemer evalueret ud fra recall/precision. Nye forskningsretninger begyndte at fokusere på brugerne, deres informationsbehov og på relationen til brugernes arbejdsopgaver, der afstedkom informationsbehovene (Byström & Järvelin, 1995, s. 191). Dermed var det slutbrugerne, der skulle foretage relevansvurderingerne (Barry & Schamber, 1998, s. 220; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 314). Denne vurdering blev mere subjektiv og det ledte til nye udfordringer i forhold til at indhente viden om brugernes informationsbehov og tilhørende relevansvurderinger (Belkin, Oddy & Brooks, 1982, s. 64) og til at anvende denne viden til forbedring af systemers ydeevne (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 28; Saracevic, 1996, s. 7). Denne opgave handler om relevans, nærmere betegnet de faktorer der kan spille ind på brugernes relevansvurderinger af dokumenter. Jeg tager udgangspunkt i følgende to hypoteser 1) at individuelle, mere subjektive faktorer, og kontekstuelle, mere intersubjektive faktorer, kan spille lige meget ind, når brugerne relevansvurderer dokumenter, og 2) at jo flere forskellige individuelle og kontekstuelle faktorer, der kan tages i betragtning, når man skal prøve at forudsige en given gruppe brugeres relevansvurderinger, jo større er chancerne for, at forudsigelserne holder stik, når systemet implementeres. Der er lavet mange undersøgelser af relevans med udgangspunkt i brugernes informationsbehov (eksempelvis Barry, 1994; Barry & Schamber 1998; Byström & Järvelin, 1995; Kuhlthau, 1991; Park, 1993; Schamber, 1994; Schamber et al., 1990; Serola & Vakkari, 2005). Derudover er der også lavet undersøgelser omkring relevans med udgangspunkt i kontekst/ domæne, det fælles kognitive, hvor individets relevansvurderinger menes at være meget påvirkede af faktorer fra et kollektivt 1 Information Retrieval (IR) definition; processerne, der er involverede i repræsentation af dokumenter, søgning, genfinding, filtrering og præsentation af potentiel information, der kan opfattes som relevant til et informationskrav fremført af en bruger under påvirkning af sin kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 385). 3

5 vidensunivers (Andersen, 2000; Froehlich, 1994; Hjørland & Albrechtsen, 1995; Whitmire, 2003). Hidtil har der ikke været forsøg på at integrere disse to tilgange, hvilket til dels har sin forklaring i, at de epistemologisk er uenige om, hvorvidt fænomener undersøges med individ eller med kontekst/domæne som udgangspunkt. Det er også et spørgsmål om, i hvilken grad det kan forsvares at sammenligne disse to udgangspunkter. Peter Ingwersen beskrev i 1992 en model over informationsoverførsel (Ingwersen, 1992, s. 55; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261) Denne model, kaldet Interactive Information Seeking, Retrieval and Behavioral processes. Generalized model of any participating cognintive actor(s) in context, herefter kaldt Den Integrerede Model, er senere videreudviklet og senest anvendt som conceptuel model og evalueringsværktøj i Det integrerede Kognitive Forskningsperspektiv, som behandles i The Turn (Ingwersens & Järvelin, 2005). Denne model har et individuelt udgangspunkt, men har fokus på vigtigheden af at indregne kontekstens betydning (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 25 og s. 30f), hvilket er essentielt for Ingwersens tiltag til at integrere det systemorienterede Information Retrieval (IR) perspektiv med det brugerorienterede Information Seeking (IS) 2 perspektiv (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 2). Denne opgave vil analysere og diskutere integration af disse to tilgange, set som supplering af den brugerorienterede tilgang, som beskrevet hos Ingwersen (Ingwersen og Järvelin, 2005), med den domæneorienterede tilgang, som beskrevet hos Hjørland (Hjørland og Albrechtsen, 1995), med det formål at få øget antallet af faktorer, der kan indvirke på brugernes relevansvurderinger. 2 Information Seeking (IS) definition; menneskelig informationsadfærd, som omhandler det at søge information, både i IIR systemer og i andre informationskilder (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 386). 4

6 Disse overvejelser fører frem til følgende problemformulering: 1.1. Problemformulering På hvilke områder kan Hjørlands Domæne-Analytiske Tilgang bidrage til at udvide Ingwersens Integrerede Model med faktorer, der kan have indvirkning på brugernes relevansvurderinger? o Hvordan kan brugernes relevanskriterier verificeret i tidligere empiriske undersøgelser relateres til Hjørlands Domæne-Analytiske tilgang? o Hvordan kan en udvidet Integreret Model bidrage til udvikling og forbedring af IIR systemer? 2. Metode Denne opgave er en teoretisk opgave med det formål at udforske Ingwersens Integrerede Model (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261), for at undersøge om der kan suppleres med mere kontekstuelle, intersubjektive faktorer, der kan have indvirkning på brugernes relevansvurderinger. Dette kan fx være det akademiske miljø, enten fysisk eller fagligt, brugerne befinder sig i, og som har en bestemt kultur, syn på viden og på, hvordan man skaber viden (Whitmire, 2003, s. 127). Da Ingwersen har samlet meget af sit tidligere arbejde i The Turn og kommer med redegørelse over sin egen udvikling og for Den Integrerede Model (Ingwersen & Järvelin, 2005), har jeg taget udgangspunkt her, og suppleret med andre af hans publikationer. Hjørland og Albrechtsen udgav i 1995 deres bud på en Domæne-Analytisk tilgang til Informationsvidenskab. Denne artikel beskriver grundigt indholdet i deres teori. Jeg har derfor taget udgangspunkt i den samt suppleret med nyere litteratur fra Hjørland, hvor han beskriver emner, der relaterer sig til relevansbegrebet. Da Hjørland netop ikke tager udgangspunkt i brugerne, har jeg undersøgt, om der grundlag for at anvende hans teori til at supplere en brugerorienteret tilgang. Dette har jeg gjort ved at gennemgå tidligere verificerede brugerrelevanskriterier fra empiriske undersøgelser og se, hvilke kriterier, der kan relatere sig Hjørlands teori om domæner. Jeg har anvendt de 80 relevanskriterier, Schamber har udledt fra litteraturen (1994, s. 11), idet det ofte er dem, nyere litteratur om relevans henviser til (fx Borlund, 2003, s. 917; Ingwersen og Järvelin, 5

7 2005, s. 241; Serola & Vakkari, 2005, s. 374). Desuden har jeg tilføjet brugerrelevanskriterier fra Barrys undersøgelse (1994), idet flere af dem har tilknytning til domæne, og ikke er inkluderet i Schambers liste, hvilket Schamber selv henviser til (1994, s. 24). Ingwersens Integrerede Kognitive Perspektiv er brugerorienteret og så bredt beskrevet, at alle brugernes kriterier i større eller mindre grad kan dækkes ind under det, og derfor vil det ikke være interessant at holde kriterierne op mod denne tilgang. For at skabe yderlige klarhed over, om der er grundlag for en sammenstilling af Ingwersens Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv og Hjørlands Domæne-Analytiske Tilgang, har jeg ridset deres forskelle og ligheder op i forhold til epistemologi og undersøgelsesområder på samme måde, som Hjørland & Albrechtsen tidligere har gjort med Kognitivisme overfor Det Domæne-specifikke Perspektiv (1995, s. 412), og diskuteret forskellene i forhold til, om Hjørland kan supplere Den Integrerede Model med yderligere elementer. Jeg har yderligere undersøgt, hvordan Ingwersen har arbejdet med at integrere system- og brugerperspektivet, og anvendt det til at forsøge at integrere Ingwersens Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv med Hjørlands Domæne-Analytiske Tilgang i et System- Bruger- Domæneanalytisk- Perspektiv. Jeg har taget udgangspunkt i de 5 brede dimensioner i Ingwersens model og i beskrivelserne af klasser af variable. Jeg er dermed ikke gået ned og har undersøgt de enkelte variable, som Ingwersen har beskrevet. Under de relevante dimensioner har jeg udvalgt og behandlet nogle fokuspunkter, der kan betydning for brugernes relevansvurdering, og som Ingwersen og Hjørland ser forskelligt på. Disse forskellige syn gav mulighed for at finde områder, hvor de to tilgange kunne supplere hinanden. Mine fokuspunkter var begreberne relevans, kontekst, kognition, information og informationsbehov. Mit mål var ikke at integrere perspektiverne fuldstændigt, men nærmere at anvende nogle af Hjørlands tanker som supplement til den nuværende Integrerede Model, og udarbejde en Udvidet Integreret Model, med bibeholdelse af et brugerorienteret udgangspunkt. Den Udvidede Integrerede Model var tiltænkt at skulle anvendes som konceptuel model på samme måde som Den Integrerede Model, men med en øget eksplicitering af forskellige 6

8 intersubjektive elementer, der kan give ideer til yderligere variable, der kan tænkes ind i undersøgelses- og evalueringsmetoder/ design i forhold til evaluering og optimering af IIR - systemer. Afslutningsvist vil jeg diskutere og perspektivere på, i hvilke sammenhænge, jeg mener at Den Udvidede Integrerede Model, kan anvendes som konceptuel model for IIR systemevaluering. 3. Teoretisk grundlag for opgaven Teoriafsnittet er delt i tre dele. Den første del opridser kort det Systemorienterede Perspektiv og det Brugerorienterede Perspektiv. Derefter beskrives Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv, der imødekommer en stor del af kritikken af det Kognitive Perspektiv. Desuden præsenteres Ingwersens & Järvelins forskningsdesign til evaluering af IIR systemer. Den anden del beskriver Hjørlands Domæne-Analytiske Tilgang og hans tilgang til udvikling af IR systemer. Den tredje del beskriver forskning omkring relevansbegrebet, og hvilke forsøg, der har været på at definere og håndtere dette komplekse begreb. Her sættes fokus på to begreber indenfor relevanssammenhæng, nemlig hvordan relevans er forsøgt inddelt i relevanstyper, og på brugernes relevanskriterier Systemperspektivet Systemperspektivet kaldes også The laboratory Model of Information Retrieval eller The mainstream systemsoriented approach to IR. Systemperspektivet fokuserer på at teste algoritmer for recall og precision i statiske testsamlinger (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 1 og 186; Park, 1993, s. 318). Jo flere relevante dokumenter, systemet finder, af alle relevante dokumenter i samlingen, des højere recall. Det vil sige, at man også tager de ikke-fundne dokumenter med i betragtning. Derudover måles der på precision, der øges, jo flere af de fundne dokumenter, der bedømmes som relevante (Schamber et al. 1990, s. 755, fodnote). Recall i sin rene form kan kun måles i lukkede dokumentsamlinger, hvor indholdet af relevante dokumenter er kendt, hvilket kan være vanskeligt at gennemføre i det virkelige liv (Cooper, 1973, s. 96). Relevans defineres i Systemperspektivet som match 7

9 mellem emnetermer i søgeformulering og emnetermer i dokument/ repræsentation, kaldet emnemæssig relevans 3 (topicality) (Barry, 1994, s. 150; Schamber et al., 1990, s. 757). Et af systemperspektivets styrker er, at der kan opnås kontrol med undersøgelser, og dermed kan de anvendes til sammenligning og udvikling af algoritmer. Svagheden er, at de mangler realisme, idet rigtige brugeres reaktioner ikke kan simuleres (Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 460). De eneste variable, der tages i betragtning er søgeformuleringer, der er skabt på baggrund af samlingen og dokumentrepræsentationer, hvilket gør det vanskeligt, at forudsige systemets effekt på virkelige brugere samt at forklare, hvorfor nogle systemer er mere succesfulde end andre (Ingwersen, 2005, s. 186f). Systemperspektivet har heller ikke mulighed for at tage den læring, der finder sted hos brugeren ved gennemlæsning af dokumenter i et output 4 (Cooper, 1973, s. 90) Brugerperspektivet Relevans ses i det Brugerorienterede Perspektiv som relationen mellem brugerens informationsbehovssituation og dokumentinformationen (Barry, 1994, s. 152). Formålet med at forbedre IR systemer er ikke at forbedre recall, da det ikke giver mening for ægte brugere at tage stilling til ikke-fundne dokumenter, men at hjælpe brugerne til at løse sine opgaver, og derved at øge tilfredsheden hos brugerne. Relevans bliver udvidet til begrebet anvendelighed (utility). Derfor er det oplagt at spørge brugerne selv, hvor anvendeligt outputtet er for dem, og hvor tilfredse, de er med præcisionen af søgningen. (Cooper, 1973, s. 88 og 95; Froehlich, 1994, s. 125; Toms, O Brien, Kopak & Freund, 2005, s. 61). Det er muligt, ud fra et informationsvidenskabeligt synspunkt, at den faglige kvalitet i det, brugerne finder tilfredsstillende, ikke er høj, men idet, at systemerne er blevet mere kommercielle og skal anvendes af slutbrugere, der vil betale for systemet, må deres mindre eller mindre umiddelbare vurdering komme i første række (Cooper, 1973, s. 93f). Definitionen af relevansbegrebet er hermed udvidet fra emnemæssig relevans til situationel relevans, og forbedring af systemers ydeevne skal ske ved, at systemerne kan tilgodese, i det mindste nogle af de forskellige kriterier, brugerne anvender for at evaluere output fra systemet (Froehlich, 1994, s. 125). 3 Dansk betegnelse taget fra Jonasen, 2006, s Output definition; præsentationsliste med søgeresultater 8

10 Spørgsmålet om relevans blev alvor aktuelt på grund af de tre revolutioner, der medførte, at den tidligere simple systembaseret term- forespørgselsmatch ikke længere var tilstrækkelig. Relevansrevolutionen, startende med Taylor (1968), medførte, at der i dag er bred accept af, at der er et underliggende informationsbehov bag brugerens søgeformuleringer, og at brugere derfor nødvendigvis må involveres. Dette førte til den kognitive revolution, bedst repræsenteret med Belkins ASK- hypotese (1982), og da IR systemerne blev mere interaktive 5, blev brugerfeedback relateret til tidsdimensionen, interessant (Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 458). Det Kognitive Perspektiv indgår i Brugerperspektivet, og information ses som en kognitionsproces. Relevansvurdering af dokumenter bliver derved afhængig af modtagerens opfattelse af situationen, og relevans ses derfor som subjektiv og kognitiv (Vakkari & Hakala, 2000, s. 542). Det Individuelle Kognitive Perspektiv er blevet kritiseret på flere punkter. Ligesom Systemperspektivet bliver kritiseret for at være brugerblindt, bliver Brugerperspektivet kritiseret for at være systemblindt (Saracevic, 1996, s. 7), og for ikke at inddrage brugerens kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 256) herunder det faglige domæne (Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 412). Derudover er undersøgelser af brugernes subjektive vurderinger vanskelige at kvantificere og dermed at sammenligne (Cooper, 1973, s. 87), og yderligere er det mere kostbart og tidskrævende at anvende kvalitative metoder frem for kvantitative (Cooper, 1973, s. 99). Froehlich mener endvidere, at spørgsmålet om individualisering er overvurderet, idet slutbrugerne bringer med sig normer, skikke, socialiseringer, som de har anskaffet sig ved kulturel indføring i et fagområde (1994, s. 127). Hjørland og Albrechtsen pointerer, at den kognitive tilgang er blevet mere domænespecifik og ikke længere isoleret fra den socio-kulturelle kontekst (Hjørland & Albrechtsen, 1995 s. 405). Dette kommer til udtryk Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv (Ingwersen & Järvelin, 2005), hvor bruger- og systemtilgangen, der traditionelt har tilhørt henholdsvis Information Seeking og Information Retrieval, herefter samlet kaldet IS&R, integreres ved at inddrage kontekst som det gennemgående og centrale. 5 Den tredje revolution 9

11 3.3. Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv Ingwersen og Järvelin vil med Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv demonstrere, at de to forskningsperspektiver, Systemperspektivet og Brugerperspektivet, hænger tæt sammen og tilsammen bidrager til en bedre forståelse af begge perspektiver og af hele informationssøgeprocessen (2008, s. 19). Studier af IR skal inddrage brugernes kontekst for at sikre realisme, og studier er IS skal inddrage opgavekontekst og teknologikontekst for at kunne implementere resultater i et IT systemdesign (Frøkjær, 2005, s. 46). Ingwersen og Järvelin ser informationssøgerne som kognitive aktører, der agerer i en social organisatorisk og kulturel kontekst, hvilke der sammen med den systemiske kontekst øver indflydelse på aktørens aktiviteter, perceptioner og fortolkninger over tid (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261). Brugernes kognitive strukturer omfatter her både viden og følelsestilstand (Frøkjær, 2005, s. 46) Den Integrerede Model Ingwersen & Järvelin præsenterer fem brede kategorier og ni klasser af variable, der interagerer i IS&R processer. Både kategorierne og klasserne kaldes forskningsdimensioner, og under disse findes der adskillige variable (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 313f). De fem brede dimensioner ses på modellen og viser aktørens interaktion med systemet (venstre side) igennem brugergrænsefladedimensionen. Denne interaktion er samtidig præget af aktørens organisatoriske, sociale og kulturelle kontekst (højre side). Yderligere skal modellen forstås som, at alle dimensioner er kontekst til hinanden, så når noget ændres i én dimension, vil det have betydning for de resterende (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 262). 10

12 (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261) Kombinationer af variable i, og på tværs af, forskningsdimensioner bruges til at systematisere forskningen og til at udarbejde forskningsspørgsmål (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 359). Brugerens arbejdsopgaver ses som drivkraften i IS&R (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 282). Inddragelse af virkelige aktører er vigtig for at kunne tage højde for, at deres kontekst varierer, hvilket kan have indflydelse på artikulation af informationsbehov og dermed relevanskriterier (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 336). I Det integrerede Kognitive Forskningsperspektiv forsøges det at imødegå kritikken fra det Kognitive Perspektiv i forhold til mangel på kontrol og sammenlignelighed i en testsituation, der involverer brugere. Derfor anvendes der simulerede arbejdsopgavesituationer, hvor brugerne får udleveret de samme scenarier, der skal afføde ægte informationsbehov. (Borlund, 2003; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 251f). Selvom meget af kritikken fra Det Kognitive Perspektiv er imødegået, er Frøkjær er kritisk over for, hvad Ingwersen & Järvelin skriver om kognition, kognitive strukturer og viden. Nogle af de egenskaber ved tænkning, vi kender, er primært et spørgsmål om vaner, vi udvikler i samspil med andre, dvs. i vores sociale og kulturelle kontekster (Frøkjær, 2005, s. 47). 11

13 3.4. Den Domæne-Analytiske Tilgang Hjørland og Albrechtsen kom i 1995 med et alternativ til Det Kognitive Perspektiv, nemlig den Domæne-Analytiske Tilgang, også kaldet det Socio-Kognitive Paradigme (Hjørland, 2010, s. 217). Hjørland hævder, at denne tilgang kan tilbyde et samlet teoretisk perspektiv på alle fænomener i informationsvidenskab samt integrere forskellige andre perspektiver som fx bibliometri, dokumentrepræsentation, genfinding og informationssøgning (Hjørland, 2004 s. 1). Hjørland og Albrechtsen (1995) foreslog, at informationsvidenskab nærmere burde ses som en social disciplin end som en mental. Subjektivitet er ikke kun individuelt, men ofte, mere eller mindre bevidst, delt af grupper af folk med samme fundamentale syn (Hjørland, 2002b, s. 261; Hjørland, 2010, s. 218f). Udgangspunktet er at studere domæner, set som tanke- eller diskursfællesskaber 6, og individets psykologi, viden, informationsbehov og subjektive relevanskriterier studeres ud fra dette perspektiv (Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 400), men med forståelse for, at der er et dialektisk samspil mellem domænestrukturer og individuelle aktører, herunder deres subjektive relevanskriterier (Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 409). Det er de overordnede disciplinstrukturer, der undersøges, idet et forskningsfelt vurderes til at have en vis grad af stabilitet og konsensus mellem forskere på et givent tidspunkt (Hjørland & Albrechtsen, 1995 s. 403f), hvilket kan bruges til at strukturere vidensindhold i IR-systemer. Ifølge Hjørland er det informationsvidenskabsfolk, og ikke brugerne, der skal levere principperne for konstruktion af IR systemer. Hjørland argumenterer for, at brugernes subjektive opfattelse af egne informationsbehov er begrænsede af den viden, de har om informationskilder, og af forhåndsvurderinger af givne teorier (Hjørland, 1996, afsnit 6). Hjørland mener endvidere, at det kan være farligt at designe systemer baseret på brugerpræferencer, fx det mest populære, idet det kan fylde brugeren med forkerte informationer. Han giver Al Gore s film som eksempel (Hjørland 2010, s. 226). Derimod er det brugeren, der skal indhente den nødvendige viden om bl.a. terminologien i domænet, for at kunne anvende systemet effektivt (Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 411 og 414). Derfor er det ved, at informationsvidenskabsfolk undersøger, hvordan viden produceres indenfor et felt (Hjørland, 1995, s. 400; Hjørland, 1996, afsnit 14; Hjørland, 2010, s. 228), herunder paradigmer, metodologier og tendenser samt om viden i større historisk, social, 6 Definition: Et fællesskab i hvilket en struktureret og bunden kommunikation finder sted. Kommunikationen er struktureret af en begrebsmæssig struktur (Hjørland, 2002b, s. 258). 12

14 organisatorisk og politisk kontekst, at systemer kan bygges og optimeres (Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 418). Hjørland præsenterer 11 tilgange til, hvordan der kan analyseres indenfor informationsvidenskab, som han pointerer, hverken er fuldstændig eksklusive eller udtømmende (Hjørland, 2002a, s. 423 og 450) Epistemologi 7 kerneemnet i relevans research, og selvom der er mange andre kriterier involveret, har de ikke samme vigtighed (Hjørland, 2010, s. 231) Relevansbegrebet Selve relevansbegrebet er omdiskuteret, og der eksisterer ingen konsensus omkring begrebet (Borlund, 2003, s. 914; Froehlich, 1994, s. 128; Park, 1993; Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 458; Ruthven, 2005). Forskere er endnu ikke kommet til enighed om, hvilke faktorer, der indvirker på brugernes relevansvurderinger, hvilken rolle, relevansvurderinger har i evaluering af systemer eller om relevansens terminologi (Schamber, 1994, s. 3). Behovet for at undersøge begrebet er dog stort, bl.a. fordi det er forudsætningen for at bygge systemer, der kan finde noget relevant til brugerne (Schamber et al., 1990, s. 756). Relevansstudierne omfatter undersøgelser af selve relevansbegrebet natur (Saracevic, 1996; Schamber et al., 1990), hvor Schamber, Eisenberg og Nilan definerer relevansbegrebet som multidimensionelt, kognitivt, dynamisk og komplekst, men også som et målbart begreb, og hvis mening i høj grad er bestemt af brugerens opfattelse af information og deres egne informationsbehovssituationer (1990, s. 774). Denne kompleksitet har medført, at forskere forsøger at håndtere relevansbegrebet på forskellige niveauer og måder (Ruthven, 2005, s. 62). Der er desuden foretaget undersøgelser af relationen mellem arbejdsopgavens kompleksitet og informationsbehov (Byström & Järvelin, 1995) og studier af ændringer i relevanskriterier gennem en arbejdsopgaveproces (Ellis, 1989, Kuhlthau, 1991, Park, 1993; Serola & Vakkari, 2005, Vakkari & Hakala, 2000) og længerevarende processer fx i løbet af brugernes indføring i et paradigme (Whitmire, 2003, s. 139). er 7 Epistemologi kan ses som en generalisering og fortolkning af samlede videnskabelige erfaringer (Hjørland, 2002a, s. 439). 13

15 Relevanstyper Saracevic s (1996) opdeling af relevansbegrebet i forskellige relevanstyper bliver ofte anvendt i nyere litteratur (eksempelvis Borlund, 2003; Ingwersen & Järvelin, 2005; Ruthven, 2005; Toms et al., 2005; Vakkari & Hakala, 2007). Saracevic beskæftiger sig primært med relevans natur og manifestationer, som han ser som fundamentale (1996, s. 202), og er kommet frem til en taksonomi over fem relevansmanifestationer (typer), der er stratificerede, gensidigt afhængige af hinanden og interagerende med hinanden (Saracevic, 1996, s. 214). Algoritmisk relevans er systemorienteret, kontekstfri og, ifølge Saracevic, den mest objektive relevanstype. Hjørland vil dog argumentere for, at også denne relevanstype er subjektiv og kontekstafhængig, idet det er mennesker (programmører) det bestemmer algoritmerne, og disse menneskers valg er igen bestemt af deres faglige viden og teoretiske udgangspunkt (Hjørland, 2010, s. 218). Topical relevans kan både være objektiv, i den forstand, at et fagligt vurderingspanel opnår konsensus, men også subjektiv idet, der er rigtige personer involverede (Borlund, 2003, s. 915). Hos Hjørland er denne type altid subjektiv (2010, s. 227). De øvrige tre typer er brugerorienterede og subjektive. Pertinens 8 (Pertinence) drejer sig om match mellem brugernes informationsbehov og de fundne dokumenter, mens Situationel relevans handler om, hvorvidt brugeren rent faktisk kan anvende dokumenterne til at løse sin arbejdsopgave. Disse to kan være vanskelige at skelne fra hinanden (Borlund, 2003, s. 915). Den sidste relevanstype, Motivationel relevans, er omdiskuteret, idet der argumenteres for, at den ligger implicit i de øvrige subjektive relevanstyper (Borlund, 2003, s. 915; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 237, Jonasen, 2006, s. 31). Ingwersen og Järvelin ser en styrke i Saracevic s relevanstyper, da de både omfatter system- og brugerperspektivet. De har dog erstattet relevanstypen motivationel relevans med en type, de benævner Socio-kognitiv relevans. Den er udviklet fra Hjørlands Epistemologisk relevans, og omhandler Situationel relevans, der er simultant fortolket og vurderet af flere personer, under indflydelse af domæner, traditioner og kulturer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 237). Socio-kognitiv relevans er konkret målbart i forhold til fx referencer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 240). Situationel relevans ses 8 Denne danske betegnelse er taget fra Jonasen, 2006, s

16 dog som den relevanstype, der er mest realistisk at tage udgangspunkt i, i forhold til at undersøge ægte brugeres relevansvurderinger, og derfor den, både Borlund og Ingwersen & Järvelin opererer med i forhold til evaluering af IIR systemer (Borlund, 2003, s. 914). Det er dog også den type, der er mest uhåndterbar (Schamber, 1994, s. 8), idet brugere kan have meget uensartede kriterier Brugernes relevanskriterier Saracevic antager, at de fem relevanstyper, han beskriver, afføder forskellige relevanskriterier (Saracevic, 1996, s. 214). Denne antagelse er ikke empirisk verificeret, men en undersøgelse indikerer, at relationen kan verificeres (Jonasen, 2006, s. 37). Der er foretaget en del empiriske undersøgelser af brugernes relevanskriterier, hvor brugerne har udtalt sig direkte i forbindelse med udvælgelse af dokumenter (Barry og Schamber, 1998; Park, 1993; Schamber, 1994). Flere undersøgelser kommer frem til, at topicality er det mest almindelige kriterietype (Froehlich, 1994, s. 130; Serola & Vakkari, 2005, s. 374), men studier underbygger, at brugeres relevanskriterier omhandler mange andre faktorer end blot emneindhold, og at det er muligt til en vis grad at udarbejde en komplet liste over brugeres relevanskriterier, der går på tværs af brugertyper, informationsproblemsituationer og informationskilder (Barry, 1994, s. 151; Barry & Schamber, 1998, s. 234; Schamber, 1994, s. 26; Ruthven, 2005, s. 64). Schamber har udarbejdet en liste på 80 relevanskriterier, baseret på brugerundersøgelser af Cuadra & Katter (1967), Rees & Schultz (1967), Cooper (1971,1973) og Taylor (1986) (Schamber, 1994, s. 11), der alle undersøger aspekter af relevanskriterier udover topicality (Barry, 1994, s. 150). Schamber refererer desuden til en undersøgelse af Barry fra 1994, hvor der yderligere præsenteres nogle relevanskriterier, nævnt af brugere, der ikke indgår i Schamber liste (Barry, 1994, s. 154; Schamber, 1994, s. 24). 15

17 4. Brugeres relevanskriterier i forhold til Den Domæne- Analytiske Tilgang I dette afsnit undersøges de 80 relevanskriterier fra brugerundersøgelser, Schamber (1994, s. 11) har samlet samt yderligere kriterier fra Barrys (1994, s. 154) brugerundersøgelse, i forhold til, hvordan brugernes kriterier relaterer sig til Den Domæne-Analytiske Tilgang, som beskrevet hos Hjørland. Barry har delt sine kriterier lidt anderledes op i forhold til Schamber. Barry har delt kriterierne i syv grupper, som er følgende: Criteria pertaining to (1) the information content of the documents, (2) the user s previous experience and background, (3) the user s beliefs and preferences, (4) other information and sources within the information environment, (5) the sources of documents, (6) the document as a physical entity, (7) the user s situation (Barry, 1994, s. 11). De kriterier fra Barrys undersøgelse, der ikke allerede er nævnt af Schamber, er tilføjet i listen med kursiv, og sat under de grupper, hvor de blev vurderet til at passe bedst ind. Bogstaverne DA bagved nogle af kriterierne i listen indikerer de kriterier, der kan relateres til den Domæne-Analytiske Tilgang. Kriterierne skrives ind i teksten med (kursiv) for at lette orienteringen. Nogle kriterier har en stærkere kobling end andre. Disse er markeret med fed og vil blive behandlet først i dette afsnit. For de kriterier, der har løsere kobling, markeret i gråtoner, vil der blive argumenteret for, hvordan de kan relateres til Den Domæne-Analytiske tilgang. Der er overordnet opmærksomhed på, at tolkningen af kriterierne og koblingen afhænger af det perspektiv, man lægger på dem. Her bliver de tolket til Den Domæne-Analytiske Tilgangs fordel. Hjørland påpeger, at hvert paradigme implementerer sine egne relevanskriterier, og at relevanskriterier er socialiseret ind i individet fra den akademiske tradition, i hvilke, individet er oplært (formal education). Professionelle er undervist i, hvordan dokumenter vurderes, hvilke påstande, der er velfunderet og dermed relevante (Hjørland, 2000, s. 210; Hjørland, 2004, s. 5; Hjørland, 2010, s. 229f). Det vil sige, at de bedømmere Judges, der udfører relevansvurderingen, kan have en kognitiv stil (Cognitive style) og attitude (Judgment attitude) samt en subjektiv validitetsværdi (Subjective accuracy/ validity), der i høj grad er præget af domænet. Den 16

18 subjektive vurdering af, hvor validt dokumentet virker til at være, kan hænge sammen med, hvilke fremgangsmåder, der kræves i domænet for at kunne sikre videnskabelighed (Hjørland, 2002c, s. 962). Dette har også indflydelse på, hvilke forfattere, der anses for at være værdifulde (Authorship), hvor pålidelig, et dokument virker (Credibility; Accuracy (truth)). Forfatteres og kilders ry (Source reputation) kan også være domænebestemte og det samme kan troværdigheden af dokumenter og tidsskrifter, alt efter fx hvilke undersøgelsesmetoder, der er anerkendte, og har vist sig effektive (Hjørland, 2002c, s. 962). Paradigmer har en tendens til at udvikle egne kommunikationsstrukturer med bestemte (kerne)tidsskrifter som bruges og citeres fra (Hjørland, 2002a, s. 439, Hjørland, 2002b, s. 265). Derfor kan vurdering af en kilde (publication source) samt forventninger til distribution af dokumenter (Expectations regarding distribution) i form af fx monografier eller artikler, være relateret til domænet. De kriterier, der omhandler socialt pres i forhold til ensretning (Social pressure toward convergense) samt konsensus (Consensus), kan derfor også ses som domæneafhængigt (Andersen, 2000, s. 675). Brugeren ser på, hvilke teoretisk antagelser dokumentet er baseret på, og hvordan det passer ind i fagområdets dominerende syn (Hjørland, 2010, s. 229). Bedømmeres præferencer (error preference) kan tillige være influeret af et domæne. Der kan desuden være en vis enighed om i domænet, hvornår noget er relevant (Concept of relevance; definition of relevance) (Hjørland, 2002c, s. 960), samt hvordan det genfundne skal anvendes (Use orientation). Forskere i forskellige domæner ser verden fra forskellige perspektiver, og dette præger deres terminologi (Hjørland, 2002a, s. 441; Hjørland, 2007, s. 1450). Alle de kriterier, der er emnerelaterede, (Aboutness; Subject matter; logical relevance; Access (item identification); Access (subject description)) afhænger af, hvordan terminologien anvendes i det pågældende domæne, idet systemet skal genfinde og brugeren skal vurdere relevante dokumenter, og dokumenter baseret på homonymer og begreber anvendt anderledes, skal genkendes og frasorteres. Af kriterier, der kan fortolkes som havende løsere kobling til domæner, er bl.a. databaseopdatering (Currency (updating)), dækning (Comprehensiveness) og konsistens 17

19 (Reliability (consistency)). De kan være vigtigere i nogle domæner end i andre, idet nogle domæner er mere afhængige af fx de nyeste tidsskriftartikler. Nogle domæners litteratur kan desuden have en tendens til at bære titler, der ikke direkte henviser til indholdet (ease of detection of relevance), fx indenfor samfundsvidenskaberne (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 265), og derfor bliver det vigtigt, at der er andre Subject Acces Points 9 fx abstract, der kan sørge for, at brugeren opdager relevante dokumenter. Bedømmerens genkendelse af relevante bidrag kan hænge sammen med, hvor defineret domænet er, og med viden om og erfaring med emnet (knowledge/experience). Opgavens specificering (specification of the task) kan også afhænge af, hvor veldefineret, domænet er. Et relevanskriterie kan også være aktualitet (recency) i dokumenterne, fx hvis en forsker har brug for at holde sig opdateret om sit område. Der kan være stor forskel mellem domæner, hvor vigtig aktualitet er. I fx Computer science forgår udviklingen rigtig hurtigt, mens det indenfor en del områder fx litteraturhistorie, ikke er så nødvendigt med aktualitet. Adgang til emnet indenfor fagmiljøet kan relateres til domænet forstået på den måde, at nogle emner er vanskeligere at skaffe litteratur om end andre (availability within the environment). Selve det informative (Informativeness), vigtigheden (Importance) og interessen i indhold (Interesting Content) kan afhænge af, hvilket emne, man arbejder med og i forhold til hvad der vurderes som interessant indenfor et domæne. Nyhedsværdi (novelty) kan desuden både være personlig, men det kan også være et nyt emne eller en ny vinkel på noget i domænet. Denne gennemgang viser, at mange af de relevanskriterier, der er verificeret i brugerundersøgelser, kan relateres til domænet, hvilket giver grobund for at sammenligne Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang. 9 Emneindgange til et dokument. 18

20 JUDGES REQUESTS DOCUMENTS INFORMATION SYSTEM JUGDMENT CONDITIONS Biases DA Diversity of Aboutness Subject Breadth of content DA matter DA document set Access (item identification) DA Reliability (consistency) DA CHOICE OF SCALE Availability of anchors Cognitive style DA Concept of relevance DA Error preference DA Expectations regarding Distribution DA Formal education DA Intelligence Judging experience Judgment attitude DA Knowledge/ experience DA Professional involvement Research stage Use orientation DA Vigilance level Content novelty(2) Source novelty(2) Stimulus document (representatio n) novelty(2) Subjective accuracy/ validity (3) DA Affectiveness (3) Difficulty level Functional ambiguity Specificity/ amount of information Subject matter DA Textual attributes Weighting of components DA Accuracy (truth) DA Aesthetic value Authorshi p DA Credibilit y DA Difficulty level Diversity of content Importanc e DA Informativ eness DA Interesting content DA Level of condensati on Logical relevance DA Novelty DA Pertinence Publicatio n source DA Recency DA Scientific hardness Specificit y/ amount of informatio n Style Textual attributes Usefulness Tangibility (1) Access (subject description)da Access (subject summary) Accuracy (data transfer) Effectiveness (1) Clarity (1) Source reputation/ visibility (5) DA Response speed Selectivity (input choises) Simplicity (clarity) Definition of relevance DA Order of presentation Size of document set Browsability Time spent Social pressure toward convergence DA Comprehensiv eness (coverage) Convenience of location Convenience of hours Cost saving Currency (updating) DA Ease of detection of relevance DA Effort expended Flexibility (dynamic interaction) Formatting (scannability) Interfacing (help, orientation) Links to external sources Ordering (subject matter) Physical accessibility Precision of subject output Specification of the task DA Time for judging Use of control judgments Consensus (4)DA External verification (4) Availability within the environment (4) DA Personal availability (4) Relationship with the author (7) Ease of use Kind of response required Number of rating categories Type of scale 19

21 5. Det Integrerede Kognitive Forsknings-perspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang Dette afsnit kommet til at undersøge forskellene og lighederne mellem Det integrerede Kognitive Perspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang i store træk. Nedenstående skema, som er en udvidelse af Hjørlands tidligere sammenligning af Kognitivisme og Den Domæne-Analytiske Tilgang, giver et overblik over de to tilganges epistemologiske og metodiske forskelligheder. Ingwersen og Järvelin opregnede og diskuterede forskellene og sammenfaldene mellem Laboratorieperspektivet og Det Kognitive Perspektiv, og fandt, at de to mest centrale forskelle vedrørte begreberne interaktion og relevans (Ingwersen & Järvelin, 2008, s. 19). Kontekst blev et centralt begreb, idet perspektiverne blev integreret ved at se dem som interagerende i hinandens kontekst. Ingwersens og Järvelins definition af kontekst lyder således: In IS&R actors 10 and other components function as context to one another in the interaction processes. There are social, organizational, cultural as well as systemic context, which evolve over time (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 19) Jeg vurderer, at Ingwersen her taler om to kontekster, den ene i IS&R sammenhæng, som jeg herefter benævner IS&R-kontekst, samt en yderliggende kontekst, der både eksisterer i IS&R, men også eksisterer udenom hele informationsprocessen, nemlig den organisatoriske, sociale og kulturelle kontekst, som jeg herefter benævner OSK-kontekst. Ingwersen og Järvelin ser IS&R som kognitionsprocesser (2005, s. 23). Det gør Hjørland også, men ser det Socio-Kognitive Perspektiv, som vendt op og ned i forhold til Det Kognitive Perspektiv. De er interesserede i individuel kognition, men tilgår det fra den sociale kontekst, ikke fra det isolerede sind (Hjørland, 2002b, s. 259). Ingwersen og Järvelin opfatter dog ikke Det kognitive Perspektiv som isoleret, derimod er det epistemologisk baseret på social interaktion mellem individuelle kognitive strukturer i OSK-kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 30). 10 Ordet actors var i forvejen kursivt. 20

22 Det originale skema er hentet fra Hjørland og Albrechtsen (1995, s. 412). Tallene i parentes refererer til sider i The Turn (Ingwersen og Järvelin, 2005). (1) s. 31 og 107, (2) s. 25, (3) s.34f og 52, (4) s.72 og 85, (5) s. 19f og 29, (6) s. 27, (7) s. 246 og 329, (8)s. 252, (9) s. 10, (10 11 ) s. 107 Hjørland pointerer, at socio-kognitive perspektiver både kan forstås som alternativer til kognitive videnskaber og som interne tilgange eller retninger indenfor den kognitive videnskab (Hjørland, 2002b, s. 257), hvilket giver et grundlag for at den Domæne- Analytiske Tilgang kan supplere Det Integrerede Kognitive Perspektiv. 11 Hermeneutik er generelt studiet af, hvordan kontekst skaber og former fortolkninger (Froehlich, 1994, s. 130). 21

23 Ingwersen og Järvelin ser individets meningsskabelse som for en stor del bundet til sociale diskurser. Men nye tiltag stammer fra individet og udvikles gennem social interaktion (2005, s. 106). Individets fortolkninger og kognition er præget af, men ikke bestemt/ dikteret af domæner/ miljø, ellers kunne domæner ikke udvikle sig. Det er individets perception, der tæller, aktøren er relativ autonom (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 30f). Den Domæne-Analytiske Tilgang og Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv er enige om, at formålet med IR-systemer er hjælpe brugeren med at løse sine opgaver (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 323), og Hjørland mener, at forskningen, uddannelserne og erhvervslivet informationsbehov bygger på et pragmatisk syn, hvor information skal anvendes til at løse problemer (1996, afsnit12). Systemet burde hjælpe brugeren til at finde de vigtigste (mest dominerende) perspektiver indenfor et felt, og til at lave teoretiske og epistemologiske forbindelser (Hjørland, 2002c, s. 964). Informationssøgere ved ikke på forhånd, hvilke relevante dokumenter, der findes, og når de finder relevant information, er de måske ikke i stand til at genkende det. Derfor kan informationsvidenskabsfolk ikke forvente at kunne lære, hvordan information skal organiseres og søge, ved at spørge brugerne (Hjørland, 2002a, s. 431). Brugerne kan fx gå glip af værdifulde dokumenter, hvis de ikke kender til citationsindeks, som jo objektivt eksisterer uden for deres kognitive verden. Ingwersen og Järvelin er enige i, at søgeren skal støttes i sin læring. De hævder bl.a., at der er brug for stor opmærksomhed på brugergrænseflade, så søgeren kan lære om domænet (fx ontologi) (2005, s. 344). Den Domæne-Analytiske Tilgang fokuserer primært på det akademiske miljø, herunder videnskabelige domæner (Hjørland, 2000, s. 263; Hjørland & Albrechtsen, 1995, s. 410 og 418). Dog definerer Hjørland begrebet domæne noget bredere, nemlig til på den ene side enten at være en videnskabelig disciplin eller et forskningsområde og på den anden side til at være et diskursfællesskab forbundet til et politisk parti, religion, handel eller hobby (Hjørland, 2004, s. 3). I forhold til OSK-kontekst anvender Ingwersen og Järvelin et domænebegreb, der udover videnskabelige discipliner, dækker over områder som fx administrative enheder og arbejds-/hobbykontekster (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 325). Den mest simple form for domæne er et akademisk fagområde, som er en social konstruktion repræsenteret af kollektive kognitive strukturer fra de individer, der former fagområdet (Ingwersen, 1996, s. 10). 22

24 Ingwersen og Järvelin har som mål at kunne anvende Den integrerede Model på akademikere, professionelle og andre (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 4), da de antager, at videnskabelige og tværfaglige opdagelser følger samme udvikling, som hverdagsoplevelser (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 53). Mange hidtidige undersøgelser og eksempler er dog baseret på akademisk kontekst. Tespersoner, oftest studerende, idet studerende er lette at få fat på (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 329 og 336), og det, vi ved mest om i forhold til dokumenter, er videnskabelige researchartikler end om nogen inklusiv uddannelsesrelaterede monografier (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 262f). Endvidere ser Hjørland et problemet med de brugerorienterede studier i forhold, at de ikke har hold i en overordnet teori, og at de udøver en naiv form for induktionisme, idet, som Hjørland hævder, at forskere fra den brugerorienterede tilgang har formuleret, at en sådan teori vil dukke op, når der er samlet nok empirisk data (Hjørland, 2002a, s. 431). Flere forskere indenfor kvalitative studier arbejder ud fra Grounded Theory (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 88). Omvendt kan man dog også påpege, at selvom Hjørland pointerer, at empiriske undersøgelser er vigtige (Hjørland, 2002a, s. 432), kan man ikke umiddelbart finde noget i litteraturen om empiriske undersøgelser, han selv har udført Aktørdimensionerne Ingwersen og Järvelin definerer aktører som alle, der kan have forbindelse til informationsadfærdsprocessen. Informationsadfærd dækker her generering, anskaffelse, håndtering, brug og kommunikation af information, og informationssøgning. Aktørerne er, udover slutbrugere, en bred vifte af menneskelige aktører, som fx forfattere, humane indeksører, designere af brugergrænseflade, designere af databasestruktur, informationssøgere, omgivende samfund/fællesskaber. De mange aktører, der er i spil, har individuelle kognitive strukturer, som fungerer som hinandens IS&R-kontekst, evt. tidsforskudt, og som kan fortolke en bestemt situation forskelligt (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 27 og 260). Hjørland er også opmærksom på de mange aktører, der er inde over informationsprocessen, og at hver af dem øver indflydelse på relevansen af det endelige output (2000a, s. 778). Ingwersen og Järvelin nævner tre klasser af variable under aktørdimensionerne, nemlig; aktørdimensionen, den opfattede arbejdsopgavedimension og den opfattede søgeopgavedimension. Aktørdimensionen handler om aktørens nuværende viden, 23

25 erfaring og proceduremæssige færdigheder. Dette kan have indvirkning både på, den opfattede arbejdsopgavedimension, som igen kan påvirke den konkrete søgeopgave, aktøren skal udføre, og de opfattede informationsbehov, både kognitivt og emotionelt, hvilket kan have indflydelse på hele søgeprocessen (Ingwersen og Järvelin, 2005, s. 313 og s. 316f). Ingwersen og Järvelin ser relevansvurderinger som kausalt relateret til den opfattede arbejdsopgave (2005, s. 335). Kognitive strukturer involverer emotioner baseret på tidligere fortolkede situationer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 27). Det kan fx være, at et emne i et dokument fortolkes forskelligt af en emnefaglig indeksør og af en bruger, der af emotionelle årsager søger informationen. Brugeres mentale aktiviteter, som udspringer af kognitive strukturer, finder altid sted i konteksten af et domæne af epistemologisk, social eller organisatorisk natur og i en historisk socio-semantisk sammenhæng (Ingwersen, 1996, s. 10). Dette ligger ikke så langt fra Det Socio-Kognitive Perspektiv, der ser de relevante kognitive strukturer som nærmere af historisk end af psykologisk natur (Hjørland, 2002, s. 258). Relevans dynamiske og multidimensionelle natur er ikke primært knyttet til psykologiske karakteristikker, men til viden og til udvikling i vores kollektive vidensunivers (Hjørland, 2010, s. 223). Kollektive kognitive strukturer kan genereres over tid som resultat af social interaktion, fx i videnskabelige domæner. Individer vil da have en fælles forståelse af begreber samt have ens opfattelse af arbejdsopgaver, situationer og relevans. Dette kan være kortere eller længerevarende. En Tesaurus kan fx ses som et resultat af kollektiv kognitiv struktur (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 27f og s. 266). Hjørland benævner, det, Ingwersen kalder kognitive strukturer, som mentale modeller, og vi har lige så mange individuelle mentale modeller, som vi har aktører, men epistemologiske teorier kan forsynes os med de mest generaliserbare mentale modeller (Hjørland, 2002b, s. 262). Ifølge Hjørland er den information, brugerne efterspørger, et udtryk for deres subjektive informationsbehov, som kan være forskellige fra deres reelle eller objektive behov (Hjørland, 2002b, s. 264). Informationsbehov har også en psykologisk side, oplevelsesorienteret informationsbehov, men den må ikke forveksles med opgaverelaterede informationsbehov (Hjørland, 1996, afsnit 21). Hermed forudsætter Hjørland, at der kan være en forskel på brugernes udtalte behov og egentlige behov, som er kvalitet i forhold til 24

26 litteratur i domænet. Endvidere har brugere ofte vanskeligt ved at udtrykke sine informationsbehov, og deraf til at vurdere relevans (Hjørland, 2002b, s. 263). Dette syn på brugere er fundamentalt forskelligt fra Det Integrerede Kognitive Perspektiv, da det her er brugernes artikulation af informationsbehov gennem relevansvurderinger, der efterspørges, hvilket indikerer, at der ikke skelnes mellem artikulerede behov og ægte behov. Ingwersen og Järvelin begrunder nødvendigheden af at konsultere virkelige brugere med, at i professionelle domæner og med varierende domæne- og søgeviden kan man ikke bare antage, at alle ville identificere de samme relevante dokumenter som værende relevante (2005, s. 336) Organisatorisk, Social og Kulturel kontekst Denne dimension kalder Ingwersen og Järvelin The Organizational Task dimension, og den opfattede arbejdsopgave ses som drivkraften i IS&R, idet det er denne, der motiverer til informationssøgningsadfærd (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 274f og 282f). De to klasser af variable, der nævnes herunder, er arbejdsopgavedimensionen, som også indbefatter ikke-jobrelaterede arbejdsopgaver, og søgeopgavedimensionen, som er selve søge- og genfindingsopgaverne. Begge klasser af variable skal ses i lyset af, hvordan arbejdet forstås og organiseres socialt i den organisation eller gruppe, brugerne befinder sig i samt hvilke systemer og værktøjer, brugerne har til rådighed. Arbejdsopgaver kan bestå af flere søge- og genfindingsopgave, hvor den sidste er betinget af den første. Arbejdsopgaver kan eksistere og være observerbare i objektiv forstand, idet løsningen kan være afkrævet af en tredje part, men når den opfattes af aktøren, bliver den subjektiv. Det samme gælder søgeopgaver (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 275). Hjørland påpeger dog, at man ikke kun skal beskæftige sig med enkelte virksomheder/ organisationer, men med hele det vidensdomæne, virksomheder agerer indenfor (Hjørland, 2002b, s. 260). Hjørland ser også relevans som forbundet med menneskelige opgaver og mål. Noget er relevant i forhold til en opgave, hvis det øger muligheden for at opfylde et mål. Man kan så være uenige om, hvad målet er (Hjørland, 2010, s. 220 og 229). Professionelle teorier er løseligt og hermeneutisk forbundet til bredere professionelle og politiske diskurser og interesser, det sidste kan være i form af afhængighed af finansiel støtte (Hjørland, 2002c, s. 961f). 25

27 Opgavernes kompleksitetsniveau kan variere, og processens forløb kan være mere eller mindre defineret af forventninger i det pågældende sociale, organisatorisk og kulturelle miljø, brugeren befinder sig i (Ingwersen og Järvelin, 2005, s. 313 og 316). Ingwersen og Järvelin ser det som, at det er brugerens opfattelse af arbejdsopgavens kompleksitet, der er central her, idet relevansvurderinger ses som kausalt relateret til den opfattede arbejdsopgave (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 336), og den opfattede kompleksitet er et emotionelt og kognitivt individuelt problem (Ingwersen og Järvelin, 2005, s. 289), hvor Hjørland vil se arbejdsopgaver som dikteret af domænet, og som opfattet forholdsvist ens af aktørerne, idet de er blevet socialiserede. Ingwersen og Järvelin hævder endvidere, at dokumenter, der er relevante for en opfattet kompleks arbejdsopgave, ikke behøver at være relevante for en simpel (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 361). Ingwersen og Järvelin mener dog, at det er muligt at opnå en generel ide om gruppers vidensunivers ved at undersøge kontrollerede arbejdsopgavesituationer, dog kan der forekomme uforudsigelige individuelle effekter (2005, s. 42f). Ingwersen og Järvelin pointerer, at diversiteten i kontekst langt fra er udtømt. IR research har brug for at omfatte mere kontekst, men uden at miste kontrol med undersøgelser (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 18 og 315) Brugergrænseflade Denne dimension kalder Ingwersen og Järvelin for The Acces and Interaction Dimension, og den ene klasse af variable, der nævnes her, kaldes det samme. Klassen dækker over strategier til informationsadgang samt interaktion mellem aktør og brugergrænseflade, både i social- og systemkontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 314). Informationsadgangsstrategierne dækker interaktionsmuligheder som fx browsing og navigation som supplement til genfinding, dvs. søgeformulering og deraf output. Disse strategier kan anvendes i forskellige situationer og hvilke, det giver mening for brugeren at anvende, afhænger på en kompleks måde af arbejdsopgaver, søgeopgaver, andre aktører og andre tilgængelig systemer og værktøjer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 318). Ingwersen og Järvelin pointerer, at jo mere information, brugeren har mulighed for at bibringe systemet, eksplicit eller implicit, jo bedre kan systemet give anvendelig information tilbage til brugeren (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 234). 26

28 Brugergrænseflader kan analyseres gennem tre dimensioner; repræsentationer af funktionalitet, den tilbudte funktionalitet og HCI 12 teknologien, der er implementeret. Repræsentationerne af funktionaliteten ses eksplicit på selve brugergrænsefladen ved de bokse, brugeren har mulighed for at udfylde og de knapper, brugeren kan navigere, browse og sendes søgeformuleringer af sted med samt ved mulighed for at konsultere fx en tesaurus og ved selve repræsentationerne af dokumenterne i forhold til, hvor omfangsrige, de er, i forhold til indhold, bibliografisk data og struktur. I forhold til funktionalitet, diskuteres der, hvor automatiseret et system, slutbrugerne er interesseret i. Skal systemet stille forslag til brugeren om fx udvidelse af en søgning for at forbedre recall, eller skal systemet automatisk reagere på brugerens hidtidige adfærd og rette til efter det? Ingwersen og Järvelin mener, at slutbrugerne vil være mest interesserede i et fuldautomatisk system, eftersom undersøgelser viser, at de oftest er uinteresserede i selve det, systemet foretager sig i en søgning(ingwersen & Järvelin, 2005, s ). De mest traditionelle brugergrænseflader er baseret på kommandosprog og på søgeformulering dokumentlighed, dvs. match mellem indholdsdata og bibliografiske data på den ene side og på begreber i søgeformuleringen på den anden side. Dog er der lavet forsøg på at udvikle brugergrænseflader, der tilbyder alternativer, baseret på brugernes ønsker, indhentet fra interviews. Brugerne ville bl.a. gerne have, at systemet kunne identificere tendenser i emnelitteraturen, lokalisere højt citerede indflydelsesrige dokumenter, identificere relationer mellem research-emner, der ikke fremgik tydeligt samt opdage diskursfællesskaber, hvor forfattere citerer og responderer på hinandens forskning (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 138). Ovenstående kan tydeligt relateres til Hjørlands Domæne-Analytiske Tilgang og til nogle af de 11 tilgange, der foreslås. Hjørland foreslår bl.a. litteraturguider eller emneindgange anvendt som interface. Her skal brugeren have mulighed for at navigere, ved at blive informeret om styrker og svagheder ved forskellige værker (Hjørland, 2002a, s. 423). Derudover vil domænespecifik klassifikation, (herunder tesaurus), bibliometriske studier, epistemologiske studier og struktur- og videnskabelige kommunikationsstudier (Hjørland, 2002a, s. 451) være et bud på at kunne opfylde nogle af brugernes ønsker ved at anvende denne viden i design af brugergrænsefladen. 12 Human-Computer-Interaction 27

29 5.4. Informationsobjekter Ingwersen og Järvelin betegner denne dimension, og den tilhørende klasse af variable for The Document Dimension. Denne klasse omfatter dokumentgenrer og samlinger i forskellige sprog og medier, der kan indeholde relevant information i forhold til den pågældende opgave, som denne opfattes af aktøren (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 313). Forskningsperspektivet er tænkt som medieuafhængigt (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 378). Information er et af de mest centrale begreber i forhold til IS&R og i informationsvidenskab i det hele taget. En forståelse af begrebet information er nødvendig for at kunne forstå andre begreber som fx udvikling af informationsbehov, vidensrepræsentation, informationsbrug og relevans. Ingwersen og Järvelin mener ikke, at der nødvendigvis er brug for en definition af begrebet information, men nærmere for en forståelse og brug af det. Kommunikationsprocessen spiller en central rolle og involverer; sender, besked, kanal, modtager og i større eller mindre grad en fælles kontekst. Intentionalitet og ønsket om information er ligeledes vigtige komponenter. Både generering og modtagelse af information er aktiviteter i informationsprocessen, der sker i kontekst og er afhængig af aktørens kognitive verdensmodel, uanset om det er menneske eller maskine, der er udøver (2005, s. 32). Ingwersen og Järvelin anvender De Meys fire stadier til at beskrive informationsprocessen, og pointerer, at maskiner kun kan modtage og generere data på de tre første stadier, der befinder sig på et lingvistisk plan, hvorimod mennesker kan operere på alle fire stadier. Det fjerde stadie involverer, at individet tillægger dataene værdi ud fra sin egen verdensmodel ved hjælp af tænkning og fortolkning i forhold til konteksten, og først her konstrueres information (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 26). Dette passer godt sammen med Hjørlands definition af information, nemlig at information er en forskel, der gør en forskel (Hjørland, 2007, s. 1449). I dette syn indgår, det Ingwersen og Järvelin kalder det kognitive frie fald, idet alle kommunikerede beskeder betragtes som tegn, der overføres på et lingvistisk overfladeniveau. Indtil tegnene når modtageren, går alt det informative tabt, og skal rekonstrueres af modtageren (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 36f). En vigtig ting ved databaser er, at termer deles og tages ud af kontekst, derfor mistes dele af mening, men 28

30 bliver måske reetableret (Hjørland, 2010, s. 233). Kontekst er her central for at modvirke ambivalens, idet rummet for tolkning øges, jo mindre kontekst brugeren har til rådighed. Semantisk åbenhed kan øge brugerens usikkerhed i forhold til at opdage potentiel information i fx et dokument (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 26). Ingwersen hævder, at ægte informationsgenfinding, i modsætning til tekstgenkendelse, derfor kun kan udføres af det enkelte individ, og derfor skal dokumentrepræsentationer både trække oplysninger fra informationsobjekterne og fra brugernes kognitive erkendelsesområde (Ingwersen, 1996, s. 8). Hjørland hævder, at tegn og deres mening er formede af sociale grupper, primært som en del af social sammenhæng eller arbejde i samfundet (Hjørland, 2002a, s. 445), derfor skal oplysninger trækkes fra domænets epistemologi. Der er mange aktører inde over generering af dokumenter, og repræsentationerne af deres kognitive strukturer, hver især, er at finde i dokumentrepræsentationerne. De indholdsdata, det trækkes ud af dokumenterne, og lægges i repræsentationen, er repræsentationer af forfatternes kognitive strukturer. De emnetermer, der tildeles dokumenterne, er repræsentationer af indeksørernes kognitive strukturer. Systemdesignere designer algoritmer og vægter de termer, der skal trækkes ud af dokumentet ud fra deres kognitive strukturer i forhold til, hvad de tror, brugerne behøver osv. (Ingwersen & Järvelin, 2005, s ). Tidligere har dokumentrepræsentationerne været præget af fokus på dokumentindhold, men der er gjort forsøg på yderligere at berige dokumentrepræsentationer med dokumentstruktur og layout. I forhold til layout, har de forskellige afsnit i fx en videnskabelig artikel, forskellig betydning, hvilke, hvis det blev repræsenteret, kunne give yderligere muligheder for at relevansvurdere dokumenter ud fra repræsentationen. I forhold til dokumentstruktur, vil inkorporering af yderligere kontekst, som fx citationer, der kunne vejlede brugeren (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 342). Alle disse forskellige måder at repræsentere dokumentet på er det, Ingwersen og Järvelin kalder polyrepræsentation, og rækker ud over den klassiske måde at repræsentere dokumenter på, nemlig ved emneindeksering. De argumenter for, at konsekvensen af polyrepræsentation, kan anvendes til at udvikle IR systemers funktionalitet ved at 29

31 implementere mere kontekst, samtidig med, at det kan anvendes til at repræsentere dokumenter, der ikke har en iboende emnebeskrivelse som fx billeder (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 207 og 342). Se Ingwersens og Järvelins beskrivelse af implementering af polyrepræsentationsprincippet under It afsnittet. Hjørland ser selve emnet som det vigtigste i forhold til relevans (Hjørland, 2010, s. 228). Ingwersen og Järvelin argumenterer dog for nødvendigheden ved at gå ud over topicality, når man beskæftiger sig med andre informationssystemer, fx ved symbolsystemer som musikudførelse, hvor topicality ikke er applicerbart, og der behøves andre genfindingsværktøjer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 376). I forhold til repræsentationer arbejder Hjørland og Nielsen med Subject Access Points, herefter SAPs. SAPs beskriver et dokuments emne ud fra aktørers forskellige fortolkninger af, hvilken relevans, dokumentet kunne tænkes at have for fremtidige brugere (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 254). Emneanalyse skal prioriterer den pågældende gruppe, systemet skal servicere, og ser det ikke som muligt at universalisere (Hjørland, 2000, s. 776). De har frembragt en liste over mulige SAPs, der kan være i et dokument (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 261) og nævner både eksplicitte og implicitte SAPs som fx deskriptorer og referencer (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 260). Den mest konkrete indikation af, hvad researchere/ forfattere finder relevant, er de referencer, de inkluderer i det endelige dokument (Hjørland, 2000, s. 209; Hjørland 2010, s. 224; Hjørland & Nielsen, 2000, s. 285), men ikke alt, der er relevant for processen, kommer med på referencelisten, fx generel viden (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 274f; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 344). Derudover kan negative citationer forstyrre. Derfor skal referencer fortolkes, og det kan gøres ved hjælp af epistemologisk teorier (Hjørland, 2002a, s. 434f). Som tidligere beskrevet er begge perspektiver enige om, at individets kognitive struktur er influeret af kontekst, herunder domænet. Dette kan anvendes i forhold til, at undersøge hvilke elementer, der i pågældende domæner vil være egnede til at repræsentere dokumenter og tilgodeser individets kognitive struktur i en domænesammenhæng. 30

32 5.5. IT Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? Ingwersen kalder denne De Algoritmiske Dimensioner, og de to klasser af variable, der tilhører denne dimension er; Den algoritmiske søgemaskine dimension og Den algoritmiske brugergrænsefladedimension. Den første omhandler repræsentationer af dokumenter/ information og informationsbehov, herunder værktøjer og hjælp til søgeformuleringer samt metoder, der kan foretage et match mellem dem, hvilket kan være forskellige udgaver af hhv. exact match og best match. Værktøjer til hjælp til søgeformulering kan være ontologier, tesaurier, relevansfeedback og forskellige udgaver af søgeformuleringsmodifikatorer (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 313f og 317). Ontologier og tesaurier kan, ifølge Hjørland, ses som en implicit form for domæneanalyse, og klassificeringen af emnedomæner kan med fordel samarbejde med fx bibliometriske studier og epistemologiske studier (Hjørland, 2002a, s. 425 og 428). Adgang til et dokument, dvs. om dokumentet kommer frem i output ved indtastning af søgeformulering, sker gennem de metadata, der er gjort søgbare. Det kan være dokumentets fulde indhold, tildelte emneord, citationer, referencelister, layout m.m. Den anden, Den algoritmiske brugergrænsefladedimension, omhandler værktøjer til synliggørelse og præsentation via brugergrænsefladen. Dette omhandler de metadata, der er gjort visbare, og som er brugerens indgang til at vurdere et dokument. Hvad der er gjort søgbart og visbart afhænger af, hvad der vil give mening i pågældende kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 313f og 317). Ingwersens og Järvelins bud på en best match algoritme er baseret på polyrepræsentationsprincippet, idet de foreslår, at der, hvor der er flest kognitive overlaps fra forskellige aktører, findes de mest relevante dokumenter (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 346; Skov, Larsen & Ingwersen, 2008, s. 1673). Empiriske undersøgelser af IR ved at eksaminere polyrepræsentation er indtil videre få (Skov et al., 2008, 1673), men der er en indikation af, at overlap mellem tre eller fire repræsentationer, og at kombinationen af titel/ abstract, overordnede indekstermer og referencer finder de mest relevant dokumenter Endvidere indikerede resultaterne, at videnskabelige referencer er en meget vigtig type, for at opnå høj precision (Skov et al., 2008, s. 1680ff). Fokus på vigtigheden af referencer er indenfor det socio-kognitive perspektiv essentielt. Bibliometri er en stærk metode, fordi den viser mange detaljerede og ægte relationer 31

33 mellem individuelle dokumenter (Hjørland, 2002a, s. 433). Endvidere arbejder Hjørland også med polyrepræsentationsprincippet, men anvender andre begreber, og påpeger, at givet den høje grad af usikkerhed i relevansvurdering, er det ikke overraskende, at en given person er mere tilbøjelig til at se et dokument som relevant, hvis der er mere end et felt, der korresponderer (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 285). Informationssøgere, der anvender forskellige SAP s producerer mere eller mindre overlappende resultater. Dubletter genfundet ved hjælp af to søgefelter havde meget højere odds for at blive vurderet relevant (Hjørland & Nielsen, 2000, s. 284) Opsummering Efter gennemgang kan det bemærkes, at Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv og Den Domæne-Analytiske Tilgang er enige om mange af elementerne indeholdt i Den Integrerede Model, hvilket danner et godt grundlag for sammenligning. OSK-konteksten er central i denne sammenhæng, idet begge har udgangspunkt i den kognitive aktør og er enige om, at alle aktører, der et involveret i IR processen, i en eller grad øver indflydelse på slutbrugerens relevansvurderinger, samt at kognition foregår dialektisk mellem individ og kontekst. Begge er enige om, at systemet skal kunne hjælpe brugeren med at løse sin arbejdsopgave. Desuden kan mange af brugernes relevansvurderinger tolkes som værende både emnerelaterede og domænerelaterede, selvom de er verificerede på baggrund af en brugerorienteret tilgang. Ingwersen og Järvelin har endvidere i forvejen inddraget en del af Den Domæne-Analytiske Tilgang, idet de arbejder med en socio-kognitiv relevanstype, som de relaterer til den situationelle relevans. Grundlæggende er de to tilgange dog uenige om, hvorvidt udgangspunktet i systemevaluering skal tages fra brugernes relevanskriterier eller ud fra domænets relevanskriterier. Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv skelner imellem individuelle og kollektive kognitive strukturer, hvorimod Den Domæne-Analytiske Tilgang ikke vurderer de individuelle mentale modeller til at være interessante i informationsvidenskabssammenhæng, idet at det er nødvendigt at foretage en generalisering af nogle kriterier, for at kunne udvikle et IR-system (Wilson, 2005, afsnit 12). 32

34 Begge perspektiver hævder dog også, at det er en både- og situation, idet Hjørland anser brugerundersøgelser som vigtige for at undersøge, hvordan brugere i et domæne agerer, og Ingwersen på den anden side er bevidst om domænets indflydelse på brugernes perception. Ingwersen lægger stor fokus på arbejdsopgaver, hvilket bl.a. kan ses på de enkelte variable foreslået under Organisatorisk, Social og Kulturel kontekst, der alle starter med ordet Arbejdsopgave (Ingwersen & Järvelin 2005, s. 324f), og ser informationsbehovet som affødt af disse. Hjørland derimod, fokuserer mere på det domæne, der lægger retningslinjer for, hvordan arbejdsopgaver opfattes. Det er dermed domænet, der generer informationsbehov. Begge ser informationsbehov og relevansvurderinger som kausalt relaterede. Ingwersen og Järvelin sætter lighedstegn mellem brugernes artikulation af informationsbehov og deres ægte informationsbehov, mens Hjørland mener, at informationsbehov skal ses ud fra domænet, idet kvaliteten kan svækkes, hvis der udelukkende fokuseres brugernes artikulation, idet brugerne har en begrænset viden om informationssystemet. Elementerne i Ingwersens kontekstdimension virker ikke så tydeligt udfoldet. Muligvis er det på grund af det store fokus på brugerens opfattelse af sin arbejdsopgave. Konteksten, arbejdsopgaverne udspringer fra, bliver kun berørt perifert. Det bliver derfor denne del af modellen, hvor ændringer foretages, så Den Domæne-Analytiske Tilgang kan indplaceres og give mulighed for at eksplicitere dele af OSK-konteksten. 33

35 6. Udvidelse af Den Integrerede Model, med Hjørlands supplement Den Udvidede Integrerede Model; en modificering af Den Integrerede Model (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261). Idet OSK-konteksten er et centralt begreb, er det modellens højre side, jeg har valgt at ændre. Der kan være en risiko i, at det store fokus, Ingwersen lægger på den opfattede arbejdsopgave kan komme til at overskygge resten af OSK-konteksten brugeren befinder sig i, når variable til undersøgelser skal udvælges. Derfor har jeg valgt at give den en dimension for sig selv, men iboende i OSK-konteksten, så variable fra flere niveauer kan tages i betragtning. Endvidere har jeg lavet endnu en opdeling, så de konkrete organisationer/ virksomheder, arbejdsopgaverne dikteres i, får deres eget felt. Flere organisationer/ arbejdsområder kan udspringe fra det samme vidensdomæne og den samme sociale og kulturelle kontekst. Denne har jeg lavet, fordi det derved er muligt at kunne foretage sammenligninger af arbejdsopgaver på tværs at organisationer, men inden for det samme vidensdomæne, hvor det derved er muligt at verificere generelle relevanskriterier på et mere overordnet plan, der kan anvendes til opbygning af IR systemer. Det betyder, at i dimensionen Organisatorisk, Social og Kulturel kontekst udvides antallet af variabelklasser fra de to, (opfattet) Arbejdsopgave og (opfattet) Søgeopgave med yderligere to klasser, som jeg kalder Organisation og Vidensdomæne, idet der her kan undersøges intersubjektive variable, der konkret kan observeres på forskellige måder. 34