PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER"

Transkript

1 PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

2 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet?

3 EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling af elevarbejder der komponeres, samles og udvælges af eleven selv. Den viser elevens indsats, fremskridt og præstationer over en tidsperiode. Samlingen indbefatter endvidere elevens egen refleksion og selvvurdering i forbindelse med såvel udvælgelse af arbejder som læreprocesser. Ellen Krogh - En definition der bygger på en forståelse af viden og læring som noget individuelt, der foregår inde i hovedet på eleven som kognitive konstruktioner.

4 PRODUKTIONSSKOLERNES FORSTÅELSE AF VIDEN OG LÆRING? Læringen foregår i et etableret praksisfællesskab, hvilket kræver elevernes aktive deltagelse Det grundlæggende kendetegn er praktisk arbejde og produktion af varer der afsættes på markedsvilkår. Deltagerne bliver gennem produktionen bundet til nogle fælles mål og gennem dette etableres personlig status og identitet. - en forståelse af viden og læring der bygger på at læring sker gennem deltagelse i et fællesskab og viden er situeret og knytter sig til det fællesskab.

5 2 PERSPEKTIVER PÅ LÆRING OG VIDEN Læringsteori Videnssyn Konstruktivistisk/ kognitivt perspektiv Sociokulturel perspektiv Viden bygger på fornuftsmæssig Viden er situeret og knytter sig til det erkendelse kulturelle fællesskab Læringssyn Viden konstrueres gennem opbygning af mentale skemaer i en individuel kognitiv proces Dekontekstualisering. Læring sker i et samspil mellem individet og det sociale miljø og knytter sig til konteksten og udviklingen af identiteten. Læringsprincipper Selvregulering, selvovervågning, ansvar for egen læring. Støtte til udvikling af kompleksitet i mentale skemaer. Mesterlæreprincipper, etablering af praksisfællesskaber, hvor brug af værktøjer og deltagelse er centralt. Evalueringsprincipper Formative principper med opmærksomhed på metakognition og forståelse af generelle principper. Formativt integreret i læreprocesserne, opmærksomhed på deltagelse og brug af værktøjer.

6 HVAD BETYDER DET I PRAKSIS Hvordan planlægger man arbejdet med indholdet i portfolio i forhold til KUU? Skal man inddrage portfolio mens man arbejder i praksis? Er portfolio-arbejdet, noget der er trukket ud af praksis? Er det tænkt som et individuelt læringsredskab? Er det tænkt som noget KUU-eleverne er fælles om? Er portfolio noget man skal lære, eller skal man lære gennem portfolio? Hvordan inddrager man refleksionen?

7 REFLEKSION OVER PRAKSIS ER VIGTIG FORDI Skaber mulighed for at være forstyrrende i forhold til egen praksis, således vi kan undgå skæve erfaringsrum Skaber mulighed for at flytte viden fra den ene kontekst til den anden - transfer

8 PRODUKTIONSSKOLERNE KAN VÆRE UDFORDRET PÅ AT: Refleksion ofte betragtes som en akademisk disciplin Refleksion ofte knytter sig til skriftlighed Refleksion ofte betragtes som modsætning til handling Refleksion kræver et særligt rum der skal være plads til

9 GENNEM PORTFOLIO KAN VI FLYTTE REFLEKSIONEN FRA AT VÆRE I NUET TIL AT HANDLE OM NUET - SPEJLE NUET

10 REFLEKSIONSØVELSE Brug 2 minutter på at reflektere over Hvordan vi inddrager refleksion i portfolio? Formulér en dækkende sætning på skrift Erfaring uden refleksion er blind og refleksion uden erfaring er tom (Wackerhausen 2008)

11 DIALOGEN SOM REFLEKSIONSREDSKAB I PORTFOLIO Gennem dialogen øger vi refleksionsrummet. Ved at bruge dialogen som refleksionsredskab, kan vi imødekomme nogle af de udfordringer der er ved at betragte refleksion som en akademisk disciplin. Dialogen med: Underviserne De medstuderende Kolleger Dialogen som bindeleddet mellem de individuelle mentale processer og de sociale læringsaktiviteter.

12 Collection Reflection Dialogen som bindeleddet Selection

13 MINE KONKLUSIONER o Bring ved hjælp af portfolio forstyrrende elementer ind i din og elevens praksis der kan bidrage til øget refleksionsniveau o Brug portfolio som et samlingspunkt i KUU, lige såvel som individuelle beskrivelser af elevens forløb og mål o Lad dialogen blive rammen for elevernes refleksioner o Tænk portfolio som rammen for KUU ikke som et særskilt element

Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation.

Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation. Evaluering Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation. En skal for det første tilvejebringe informationer, der kan danne grundlag for beslutninger

Læs mere

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Begreb og metode i dansk Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Dansk i flerfagligt samarbejde: - en klassisk skepsis: redskabsredukgonen Vi vil have et danskfagligt indhold - men hvad er

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl. 12.30-15.30 15.30

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Læreplanen: - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Idræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Idræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil indeholde teoretisk fordybelse i idrættens historie og kulturelle betydning. Undervisningen vil veksle mellem øvelser og konkurrencer i fællesskab og individuelt. Ofte vil undervisningen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Forskellige formative feedback forståelser.

Forskellige formative feedback forståelser. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer

Læs mere

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Session J 6. danske rehabiliteringskonference Hotel Nyborg Strand 30. oktober 2013 Bjarne Rose Hjortbak Forsker og konsulent Sygeplejerske

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere