1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler

Transkript

1 Unge voksne undgår tandlægebesøg Mens danskernes tandsundhed er blevet bedre og bedre, viser undersøgelser, at næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år går sjældnere til regelmæssigt tandlægebesøg end anbefalet på grund af økonomiske årsager, og fordi de ikke føler, at deres tandsundhed er truet. Men det bekymrer eksperter, der mener, at man bør se alvorligt på, hvor mange brugerbetalingen holder væk fra tandlægen. Læs mere side 2 Anslag: Side 1 af 6

2 MANGLER DER NOGET? Kasper Karlsson kunne måske have udskudt, hvornår han skulle tabe sin tand, hvis han havde gået til tandlægen regelmæssigt. Er der et hul i samvittigheden? Mange unge voksne undgår eller udskyder de regelmæssige tandlægebesøg Af Morten Munkholm Et inferno af lys, der blænder dine øjne, mens du fortvivlet gaber kæben af led. To handskebeklædte hænder, der roder rundt i mundhulen, mens et kodesprog flyver frem og tilbage i lokalet. Tre forskellige dingenoter, der rykker løs, suger løs og smager klinisk af metal, og fire minutter senere vær så god at skylle en regning på kroner. Det stereotype billede på et tandlægebesøg er ikke særlig rart, og selvom vi nu siden 1972 har haft statsfinansieret tandpleje for børn op til 18 år, så vælger næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år at gå til regelmæssigt tandlægebesøg sjældnere end en gang om året Det viser en rundspørgeundersøgelse af Tandlægeforeningen fra forsommeren, og der er tilsyneladende flere årsager til problemet. Går kun til tandlæge, hvis det gør ondt Kasper Karlsson er 20 år og studerende på Københavns Universitet. Han er på mange måder en gennemsnitlig ung dansker, bortset fra, at der meget synligt mangler noget i hans mund. Det irriterer mig, at alle lægger mærke til det, og spørger til det, for man føler sig lidt ussel, når man mangler en tand. Derfor går jeg også konstant og skjuler det med læben, forklarer Kasper Karlsson. Da han var 11 år gammel, tabte han på uheldig vis tanden ved mødet med en modstanders skulder i en fodboldkamp. Og selvom han fik sat den på plads i undermunden igen, var problemet ikke løst. Jeg fik at vide, at tanden var død, og nok ville smuldre ti til 20 år efter, men jeg Side 2 af 6

3 tog det ikke så tungt på det tidspunkt, siger Kasper Karlsson. Tidligere i år skete det så. Tanden knækkede, da han sad og spiste et stykke kød, og siden har Kasper Karlsson rendt rundt uden. Men selvom han vidste, at det ville ske, så gjorde tandtabet ham opmærksom på, at han måske burde have gjort noget. Jeg ved ikke, om en tandlæge kunne have gjort noget for at udskyde, hvornår det skete, for jeg har ikke været hos tandlægen, siden jeg stoppede hos den kommunale. Det er jo dyrt, og det gjorde ikke ondt i min tand, siger han. Og holdningen om, at det skal gøre ondt, før man går til tandlæge er tilsyneladende meget udbredt blandt de unge voksne. Det forklarer lektor i samfundsodontologi ved Københavns Universitet, Lisa Bøge Christensen. Det er jo klart, at det virker dyrt, når de unge går til tandlæge, får en tandrensning, og ellers får at vide, at der ikke er noget i vejen, og så skal betale rigide halvårlige undersøgelser. Dermed bruger de unge mennesker mere tid på deres øvrige livsstil, fordi de synes, at deres tandsundhed er god, forklarer han. Hellere Cafe latte end dyr tandlæge Det er ikke kun de unges følelse af, at de har sunde tænder, der holder dem væk fra tandlægen. Således viser Tandlægeforeningens rundspørgeundersøgelse, at 39 procent af de årige har svært ved at finde penge til, eller slet ikke har råd til tandlægebesøg. Samtidig viser en analyse af de studerendes økonomi, udarbejdet af Nordea sidste år, at hver fjerde studerende har uskudt et tandlægebesøg af økonomiske årsager. Det er også blevet markant dyrere at få tjekket de unge bisser de seneste ni år. Tandlægeforeningens honorartabeller viser, at der er tale om en stigning på otte procent siden år Fakta: Et regelmæssigt tandbesøg består som regel af en undersøgelse, et røntgenbillede og en tandrensning, og det koster 436 kr. for en årig. Det bliver dyrt i længden Professor i samfundsodontologi, Poul Erik Petersen, er chef for WHO s globale orale program, og han er bekymret for udviklingen. Tidligere tiders høje niveau, for hvor tit de unge voksne går til tandlæge, er vigende, siger han. Og det er i høj grad ikke gavnligt for samfundet, at de undgår tandlægebesøg. Der kan ske en meget uheldig udvikling for dem, der er i risikogruppen. Så ud fra en økonomisk og helbredsmæssig betragtning, er det bedst og billigst for samfundet, at de går regelmæssigt til tandlæge, siger Poul Erik Petersen, der mener, at det i høj grad er den forbedrede tandsundhed, der får de unge til at prioritere tandlægebesøg lavt. Generelt set er sygdomsmængden vigende, så derfor er vi stoppet med de Pris 370,00 365,00 360,00 355,00 350,00 345,00 340,00 335,00 330,00 325,00 320, Prisudvikling for brugeren Prisudviklingen er beregnet i år 2000-priser ud fra et regelmæssigt tandlægebesøg uden videre behandling for en årig. Cirka halvdelen af de årige er studerende, og levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd, Laura Toftegård Pedersen, synes, at det er alt for dyrt for dem. En studerendes økonomi går jo fra måned til måned, og det kan ikke passe, at et tandlægebesøg koster så meget for os, siger hun. Men det mener formand for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, er en dårlig undskyldning. År Side 3 af 6

4 De ved jo åbenlyst ikke, hvor lidt det koster. Cafebesøg, frisør og koncerter overgår langt, hvad de skal bruge på tandpleje. Så det er meget få, der reelt ikke har råd til det, siger hun. Dette udsagn bakker en anden af Nordeas forbrugsundersøgelser op om. Den viser, at de årige bruger næsten dobbelt så mange penge på fornøjelser i forhold til sundhedsudgifter, som hører under kategorien Andet. Slide fra Nordeas forbrugsundersøgelse af de årige fra Så når de unge går ud og bruger penge, er det i langt de fleste tilfælde ikke tandlægebesøgene, der kommer i første række, og det er ifølge forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, ikke ulogisk. Tandlægebesøg er nok i højere grad valgbart, for du mærker ikke konsekvensen ved ikke at gøre det med det samme, siger hun. Og den holdning er ifølge formanden for Tandlægeforeningen ikke nem at kæmpe med. Vi har prøvet i mange år, men vi mangler ideen til at få tydeliggjort overfor de unge, at de kan minimalisere deres udgifter til tandlægen, hvis de kommer regelmæssigt, siger Susanne Andersen Sundhed er vigtigere end fest og farver Selvom flere undersøgelser af de unges forbrug viser, at der bruges markant flere penge på fest og farver end tandsundhed, så mener Ann Lehmann Erichsen dog ikke, at sundhed bliver nedprioriteret. Vores undersøgelse af de studerendes økonomi viser, at de studerende ikke prioriterer at gå i byen frem for tandlæge, så jeg mener, at det er reelt, når de forklarer sig med ikke at have råd til det, siger hun. Og den holdning deler 260 hun med Laura Toftegård Pedersen fra Danske Studerendes Fællesråd, der går ind for nogle bedre økonomiske forhold for de studerende. Vi vil gerne have lavet nogle mere favorable forsikringer for studerende, men det har Sygesikring Danmark ikke været interesseret i, siger hun. Og det forklarer administrerende direktør for Sygesikring Danmark, Johannes Due, at der er en logisk forklaring på. Der er ikke behov for en ungdoms- eller studerendemålrettet sygeforsikring. Vi har sygegruppe fem, der tilbyder tilskud til de medlemmer, der ikke er alvorligt syge, men blot har behov for penge til tandlæge og briller, siger han. Der er cirka 1,4 millioner medlemmer af sygegruppe fem, men da Sygesikring Danmark ikke vil oplyse, hvor mange medlemmer, der er år, er det svært at vurdere, om der er et behov for en anden type forsikring. Side 4 af 6

5 Ann Lehmann Erichsen peger på, at de unge hellere vil undvære en festlig aften end et tandlægebesøg. Brugerbetalingen er den logiske knap Ifølge folkesundhedsrapporten fra 2007, skal vi frem mod år 2020 satse mere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og professor Poul Erik Petersen mener, at brugerbetalingen gør det svært for tandsundheden. Derfor skal der skrues på knappen, eller også skal den fjernes. Vi lever i et af verdens rigeste velfærdssamfund, så hvis vi ikke har råd til at investere i tandsundhed, så ved jeg snart ikke, hvad vi skulle have råd til, siger han. Tilbage hos Kasper Karlsson er der ingen tvivl om, hvad det ville ændre for ham. Han skal ud og finde kroner frem til en ny tand, der skal indopereres inden for de kommende par år. Jeg vil nok sørge for at gå regelmæssigt til tandlægen efter operationen, men det bliver på tandlægehøjskolen, for det andet har jeg ikke råd til, siger han, mens hans underlæbe dækker over det manglende led i undermundens tandrække. Anslag: Side 5 af 6

6 Brugerbetaling er en hellig ko Er det retfærdigt, at det koster meget at gå til tandlæge, mens det er gratis at gå til læge? Af Morten Munkholm 84 procent af befolkningen synes, ifølge en rundspørgeundersøgelse fra Tandlægeforeningen, at det er for dyrt at gå til tandlægen. Alligevel er holdningerne til, hvad vi bør gøre ved brugerbetalingen, meget forskellige. I SF vil de gerne gøre det mere fordelagtigt eller ligefrem gratis at gå til tandlæge for de årige. Når de unge søger ind på en uddannelsesinstitution, så kniber det pludseligt med pengene til tandlægebesøg, og det skal vi have brudt, siger deres ordfører for sundhedsfremme, Karl Bornhøft. Men det vil betyde et øget tilskud til området, og den ide er Venstre slet ikke med på. Det er korrekt, at der er et misforhold i sundhedssystemet, men hvis vi skal ændre på det og ryste posen, så skal det ske indenfor den økonomiske ramme, der er nedsat, siger Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen. Et forslag indenfor rammen Tidligere i år kom De Økonomiske Vismænd med deres bud på, hvordan vi kan effektivisere brugerbetalingen indenfor den politiske ramme. De mener, at vi skal brede brugerbetalingen ud, så det eksempelvis bliver billigere at gå til tandlæge, mod at det kommer til at koste noget at gå til lægen. Når det er gratis at gå til lægen, er efterspørgslen kunstigt høj, for folk går mere, end de har behov for det, siger kommende overvismand for det økonomiske råd, Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, med henblik på, at folk langt oftere kontakter læger i forhold til tandlæger Antal kontakter Almen læge i alt Speciallæge i alt Tandlæge Kiropraktik Fysioterapi Psykologhjælp Laboratorier Øvrige ydelser Tallene er taget fra Danmarks Statistiks opgørelse over lægekontakter i år Og selvom en læge af naturlige årsager skal behandle langt flere patienter end en tandlæge, så er det ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen blot endnu en grund til at brede brugerbetalingen ud. En læge behandler måske fire eller fem gange så mange patienter, som en tandlæge, så hvis det for eksempel kostede halvtreds kroner at gå til lægen, så ville vi højest sandsynligt kunne sænke prisen for tandlæger med 200 kroner, forklarer han. Men selvom forslaget altså ligger inden for den økonomiske ramme, så har regeringen ikke valgt at bruge det. Vi synes ikke, at det er en dårlig ide, men vi har heller ikke set den store vilje fra de andre partier i sygesikringsforliget til at ryste posen, og vi vil naturligvis ikke gå ud og bryde et politisk forlig, siger Birgitte Josefsen. Og Det Konservative Folkepartis Sundhedsordfører, Vivi Kier, bakker op. Vi er altid åbne for at se på indretningen af hele vores sundhedsvæsen. Men vi mener dog fortsat, at alle unge har råd til et årligt tandeftersyn, siger hun. Og det undrer ikke Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, der beskriver brugerbetalingen som en hellig ko. Vi er jo så glade for vores såkaldte gratis sundhedssystem, men vi har jo trods alt accepteret en vis mængde af brugerbetaling, så vi bør tænke over om fordelingen er god, siger han. Anslag: 2965 Side 6 af 6