Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring :18

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

3 Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring Baggrund Hermed foreligger en opgørelse over den danske voksenbefolknings forbrug af tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring og desuden tandstatus for den del af den danske voksenbefolkning, der har søgt tandlæge i perioden Opgørelsen er foretaget på basis af data fra Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister. Tabel 1 viser, at det samlede antal personer, som har modtaget tandlægeydelser støttet af Den Offentlige Sygesikring, ligger konstant omkring 2,7 millioner over hele perioden Det samlede antal tandlægeydelser for denne gruppe er også forholdsvis konstant, omkring 14,8 millioner ydelser pr. år. Tabel 1 Antal personer, som har modtaget tandlægeydelser under Sygesikringen i årene , og antallet af ydelser de har modtaget År Antal personer Antal ydelser I perioden har det gennemsnitlige antal tandlægeydelser pr. person været uændret. Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister indeholder oplysninger om tandlægeydelser fortaget hos praktiserende tandlæger med støtte fra Den Offentlige Sygesikring. Registeret indeholder oplysninger om ydelsernes art og forhold vedrørende patienternes køn, alder, bopælsamt etc. Således er det muligt at undersøge befolkningens forbrug af tandlægeydelser samt undersøge demografiske og geografiske forskelle i forbruget. Med henblik på at belyse udviklingen i tandsundheden hos voksenbefolkningen i Danmark indførtes 1. januar 2000 nye registreringer af en række tandforhold ved besøg hos tandlæger. Registreringerne vedrører antallet af tænder og antallet af carierede samt fyldte tænder. Registreringen skulle fra 1. januar til 1. oktober 2000 foretages på personer med alderen, eller år på registreringstidspunktet. Registreringen skulle foregå på det tidspunkt, hvor personerne hos tandlægen fik foretaget en regelmæssig diagnostisk undersøgelse eller en diagnostisk og forebyggende grundydelse. Fra og med 1. oktober 2000 ændredes registreringen dog til i stedet at omfatte personer, der fyldte, eller år i registreringsåret og fik foretaget en regelmæssig diagnostisk undersøgelse eller en diagnostisk forebyggende grundydelse. En detaljeret beskrivelse af de nye registreringer findes i vejle dninger fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg af 11. januar, 30. juni og 11. september 2000 (i serien Sygesikringens Administrative informationer). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

4 De nye registreringer i Sygesikringsregisteret omfattede 3 nye variable: antallet af naturlige tænder antallet af behandlingskrævende carierede tænder antallet af fyldte tænder. Jævnfør vejledningerne fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg skulle registreringerne af ovenstående tandforhold foretages efter følgende definitioner: 1) Antallet af naturlige tænder Alle naturlige tænder, hvor der som et minimum fortsat er en naturlig rod tilbage skal registreres. En kronet tand, der sidder på en naturlig rod, bliver således medregnet til naturlige tænder. Derimod bliver en krone, der er monteret på et implantat ikke medregnet til naturlige tænder. 2) Antallet af behandlingskrævende carierede tænder Antallet af behandlingskrævende tænder, uanset om cariesangrebet er primært eller sekundært skal registreres. En tand med sekundær caries medtælles under antallet af carierede tænder og ikke under antallet af fyldte tænder. 3) Antallet af fyldte tænder Antallet af fyldte tænder, uanset fyldningernes størrelse og antal skal registreres. En kronet tand medtælles som en tand med fyldning. Registreringspraksis og dataudvælgelse Det ses i Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister, at tandlæger har indberettet oplysninger om de tre ovennævnte tandforhold på patienter tilhørende andre alderstrin end, og år. Der er generelt også foretaget registreringer, hvor der er foretaget andre ydelser end diagnostiske eller diagnostisk forebyggende ydelser. Der forekommer desuden registreringer med et usandsynligt antal naturlige tænder. Data til opgørelserne over danskernes forbrug af tandlægeydelser og tandsundhed er udvalgt på følgende måde: A) Forbruget af tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring Opgørelsen dækker registreringer på ydelser støttet af Den Offentlige Sygesikring, der er angivet i Sygesikringens Administrative Vejledninger (udgivet af Amtsrådsforeningen) under tandlægespecialet. Der er også medtaget ydelser vedrørende plastfyldninger, der ikke støttes af Den Offentlige Sygesikring, men dog registreres i Sygesikringsregisteret (ydelsesnumre hvor første 2 cifre er 45 (45xx)). Der er desuden kun medtaget ydelser, som er foretaget på personer med dansk CPR-nummer. Ydelserne er foretaget på voksne personer på 18 år eller derover. En patient kan modtage flere ydelser pr. tandlægebesøg. B) Tandstatus Kun registreringer, hvor indberetningen er sket på patienter på alderstrinnene, eller år i registreringsåret er medtaget. For registreringer i 2000 medtages registreringer for personer som indtil 1. oktober på registreringstidspunktet var, eller år og personer som efter 1. oktober Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

5 streringstidspunktet var, eller år og personer som efter 1. oktober blev, eller år i registreringsåret (dvs. fødselsår 1935, 1960 eller 1975). For 2001 og 2002 medtages ligeledes personer som i registreringsåret blev, eller 60 år. Der er medtaget oplysninger fra registreringer på alle ydelser under tandlægespecialet som nævnt under pkt. A. Der er desuden kun medtaget ydelser foretaget på personer med dansk CPR-nummer. Registreringer, hvor antallet af tænder overstiger 32, er udeladt. Forbrug af tandlægeydelser Som vist i tabel 1, ligger det samlede forbrug af tandlægeyde lser forholdsvis konstant omkring 14,8 millioner ydelser pr. år fordelt på ca. 2,7 millioner personer. Der er dog fald og stigninger i forbruget indenfor de enkelte ydelsestyper (tabel 2). I Sygesikringsregisteret er alle ydelser registreret på såkaldte ydelsesnumre. Hvert ydelsesnummer dækker over en given ydelse med et givent indhold. Tabel 2 viser en opgørelse over antallet af de forskellige tandlægeydelser foretaget på den danske voksenbefolkning i årene Fra 2000 til 2002 er der eksempelvis sket et samlet fald på ca. 12 pct. i ydelser, der indebærer amalgamfyldninger eller -ekskaveringer (ydelsesnr. 1501, 1502, 1503, 1551, 1552 og 1553). Faldet er sket fra godt til godt yde lser pr. år. Derimod der er sket en samlet stigning på 5 pct. i ydelser, der indebærer plastfyldninger eller - ekskaveringer (ydelsesnr. 1505, 1506, 1555, 1556 og 45xx). Denne stigning er sket fra godt til godt ydelser pr. år. Tabel 3 viser den procentuelle fordeling af tandlægeydelser foretaget i 2002 på mænd og kvinder. Ifølge Danmarks Statistik (Danmark i Tal 2003, Danmarks Statistik) var kønsfordelingen for voksenbefolkningen på 17 år og derover, pr. 1. januar 2003, 51 pct. kvinder og 49 pct. mænd. Denne fordeling afviger fra kønsfordelingen af det samlede antal tandlægeydelser, hvor kvinder står for 53,0 pct. af ydelserne og mænd for 47,0 pct. For de regelmæssige diagnostiske undersøgelser (ydelsesnumrene 11, 1141, 1150 og 1160) er billedet det samme, hvor kvinderne står for i størrelsesordenen 53,5 til 55,5 pct. af det samlede antal ydelser og mændene kun for 44,5-46,5 pct. Ved de parodontalforebyggende og -behandlende ydelser er fordelingen mellem kønnene skubbet en smule, og mændene står for omkring 50 pct. af ydelserne med undtagelse af kirurgisk parodontalbehandling og kontrol af kirurgisk parodontalbehandling. Med hensyn til typen af fyldninger er der en tendens til at mænd oftere får amalgamfyldninger end kvinder. Mænd står for mellem ca. 53,5-54,5 pct. af amalgamfyldningerne (ydelsesnumrene 1501, 1502 og 1503). Kvinder står derimod for omkring 54,0-57,5 af ydelser, der indebærer plastfyldninger (ydelsesnumrene 1505, 1506 og 45xx). Tabel 4 viser den antalsmæssige fordeling af tandlægeydelser foretaget i 2002 på patienternes alder. Man skal være opmærksom på at hver aldersgruppe ikke dækker over det samme antal personer, og at aldersgrupperne ikke spænder over det samme antal årgange. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

6 Tabel 2 Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring udført på den danske voksenbefolkning i år 2000, 2001 og 2002 YDELSE YDELSESNR Ændring i % Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) ,5 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) ,2 Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse ,3 Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse ,3 Røntgenoptagelse ,9 Tandrensning A (mindst 15 tænder) ,6 Tandrensning B (højst 14 tænder) ,5 Diagnostisk og forebyggende grundydelse ,9 Individuel forebyggende behandling ,5 Kontrol efter forebyggelse ,2 Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand ,9 Operativ fjernelse af tand m.v ,6 Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret ,5 Amalgam kombineret ,5 Amalgam dobbeltkombineret ,3 Plastfyldning, enkelt flade ,0 Plastfyldning, fler-flade ,2 Glasionomerfyldning ,4 Amalgam ikke kombineret ,0 Amalgam kombineret ,1 Amalgam dobbeltkombineret ,4 Plastfyldning, enkelt flade ,3 Plastfyldning, fler-flade ,1 Glasionomerfyldning ,3 Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx ,5 Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning ,4 Koronal amputation ,7 Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler ,9 Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal ,6 Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling ,2 Udvidet tandrensning ,8 Udvidet parodontalbehandling ,0 Tandrodsrensning ,6 Kirurgisk parodontalbehandling ,2 Kontrol almindelig parodontalbehandling ,5 Kontrol udvidet parodontalbehandling ,3 Kontrol kirurgisk parodontalbehandling ,8 Konsultation uden behandling ,2 Antal ydelser i alt ,2 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

7 Tabel 3 Fordelingen af tandlægeydelser udført i 2002 på patienternes køn. Tallene er angivet i pct. YDELSE YDELSESNR. Kvinder Mænd Antal i alt Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) 11 53,6 46, Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) ,6 44, Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse ,4 46, Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse ,4 45, Røntgenoptagelse ,2 46, Tandrensning A (mindst 15 tænder) ,1 45, Tandrensning B (højst 14 tænder) ,3 42, Diagnostisk og forebyggende grundydelse ,5 51, Individuel forebyggende behandling ,9 43, Kontrol efter forebyggelse ,2 44, Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand ,9 49, Operativ fjernelse af tand m.v ,8 48, Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret ,7 53, Amalgam kombineret ,3 53, Amalgam dobbeltkombineret ,6 54, Plastfyldning, enkelt flade ,5 45, Plastfyldning, fler-flade ,1 45, Glasionomerfyldning ,8 49, Amalgam ikke kombineret ,0 50, Amalgam kombineret ,3 49, Amalgam dobbeltkombineret ,9 50, Plastfyldning, enkelt flade ,9 46,1 2 0 Plastfyldning, fler-flade ,0 47, Glasionomerfyldning ,3 48, Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx 57,4 42, Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning ,6 48, Koronal amputation ,2 47, Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler ,3 53, Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal ,9 49, Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling ,4 50, Udvidet tandrensning 14 49,1 50, Udvidet parodontalbehandling ,9 52, Tandrodsrensning ,7 50, Kirurgisk parodontalbehandling 14 54,8 45, Kontrol almindelig parodontalbehandling ,7 48, Kontrol udvidet parodontalbehandling ,0 49, Kontrol kirurgisk parodontalbehandling ,0 43, Konsultation uden behandling ,4 38, Antal ydelser i alt 53,0 47, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

8 Tabel 4 Fordelingen af tandlægeydelser udført i 2002 på patienternes alder. YDELSE YDELSESNR. Alder i år Antal i alt Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Røntgenoptagelse Tandrensning A (mindst 15 tænder) Tandrensning B (højst 14 tænder) Diagnostisk og forebyggende grundydelse Individuel forebyggende behandling Kontrol efter forebyggelse Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand Operativ fjernelse af tand m.v Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning Koronal amputation Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling Udvidet tandrensning Udvidet parodontalbehandling Tandrodsrensning Kirurgisk parodontalbehandling Kontrol almindelig parodontalbehandling Kontrol udvidet parodontalbehandling Kontrol kirurgisk parodontalbehandling Konsultation uden behandling Antal ydelser i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

9 Tandstatus Oplysninger om frekvensfordeling af antallet af tænder, antallet af caries og antallet af fyldte tænder er vist i tabellerne 5a-5c, 6a-6c og 7a-7c. Det skal tages i betragtning, at tallene for disse tandsundhedsparametre ikke nødvendigvis afspejler det komplette billede af den danske befolknings tandsundhed. Det forhold, at undersøgelsen kun er baseret på data fra personer, der har fået foretaget en tandlægebehandling eller -undersøgelse kan skabe en forvrængning af det reelle billede. Tandsundheden for patienter, som sjæ ldent eller aldrig besøger deres tandlæge kan afvige fra billedet hos de patienter opgørelsen er baseret på. Tabellerne 5a-5c viser frekvensfordelingen af antallet af naturlige tænder for de tre udvalgte alderstrin fordelt på køn for årene Der kan over perioden for alle tre alderstrin og begge køn ses en stigning i den procentuelle andel af registreringerne, hvor der er angivet 28 tænder eller derover. Stigningen er størst for alderstrinnet år og mindst for alderstrinnet år. For de -årige kvinder er stigningen i andelen af registreringer med 28 tænder eller derover på 7 procentpoint, og er sket fra 14 pct. i 2000 til 21 pct. i For mænd er stigningen på 6 pr ocentpoint, fra 20 pct. i 2000 til 26 pct. i Stigningen for de -årige var 2 procentpoint for kvinderne, fra 89 pct. i 2000 til 91 pct. i 2002 og stigningen var 1 pct. for mændene fra 92 pct. i 2000 til 93 pct. i Tabellerne 6a-6c viser frekvensfordelingen af antallet af carierede og behandlingskrævende tænder for de tre udvalgte alderstrin fordelt på køn for årene Generelt for alle tre år er andelen af registreringer med kun 1 eller ingen carierede tænder ved tandlægebesøg lavere jo lavere alderstrinnet er. Generelt er andelen også mindre for mænd end for kvinder. I 2002 var andelen for kvinderne med kun 1 eller ingen carierede tænder ved tandlægebesøget 74 pct. for -årige, 81 pct. for -årige og 83 pct. for -årige. For mændene i 2002 var samme andel 69 pct., 78 og 79 pct. for hhv. -årige, -årige og -årige. Tabellerne 7a-7c viser frekvensfordelingen af antallet af fyldte tænder for de tre udvalgte alderstrin fordelt på køn for årene Tabellerne 8, 9 og 10 viser de ydelser der har været foretaget på de registreringer, som tabellerne 5a-5c, 6a-6c og 7a-7c er baseret på for årene Det samlede antal ydelser er større end det samlede antal registreringer, da der kan være flere ydelser pr. registrering (ex. to plastfyldninger med samme ydelsesnummer på én registrering). Man skal være opmærksom på, at gruppernes størrelse ikke er de samme og at antallet af ydelser ikke direkte kan sammenlignes på tværs af grupperne. Tabel 10 viser at 42 pct. af ydelserne på registreringerne for de -årige i 2002 var fordelt på diagnostiske og forebyggende ydelser (ydelsesnumrene 11, 1141, 1150, 1160, 2910, 2920 og 2930). For de - og -årige var tallet lavere, hhv. pct. og 35 pct. For de -årige var 12 pct. af ydelserne til gengæld fordelt på ydelser vedrørende parodontalforebyggelse og -behandlinger (ydelsesnumrene 1420, 14, 1430, 1431, 14, 1452, 1453 og 1454). Andelen af ydelser, der vedrører rodbehandlinger og -fyldninger udgør ca. 1-2 pct. for alle alderstrin. Henvendelse: Næste offentliggørelse Fuldmægtig Mette Thorup Eriksen, tlf , mee@sst.dk Tandlægeforbrug under Den Offentlige Sygesikring 2003 forventes offentliggjort september Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

10 Tabel 5a-5c Frekvensfordeling over antal naturlige tænder hos aldersgrupperne -, - og -årige i år 2000, 2001 og Tallene er fordelt på henholdsvis kvinder og mænd og angivet i procent Antal naturlige tænder sum Registreringer % K 0,3 0,1 0,1 0,3 0,6 3,2 3,0 3,3 28,2 11,8 16,5 10,6 21, M 0,4 0,1 0,1 0,4 0,5 2,2 1,9 2,9 22,5 10,4 17,9 12,4 28, K 0,4 0,2 0,6 1,0 1,3 10,3 7,0 9,8 36,7 9,6 9,2 5,4 8, M 0,5 0,2 0,6 0,9 1,6 8,0 5,5 8,8 29,7 10,8 12,5 8,0 13, K 0,7 3,7 10,7 7,5 14,6 30,2 8,8 9,6 9,7 2,0 1,2 0,7 0, M 0,7 3,3 9,4 7,5 12,3 28,9 8,5 9,0 10,9 3,9 2,5 1,6 1, Antal naturlige tænder sum Registreringer % K 0,7 0,1 0,1 0,2 0,3 2,5 2,3 3,2 27,5 11,6 16,7 10,7 24, M 1,0 0,1 0,0 0,1 0,2 1,7 1,6 2,7 21,6 9,8 18,0 12,2 30, K 0,9 0,2 0,3 0,6 1,0 8,7 6,5 9,2 36,6 10,0 10,7 5,7 9, M 0,8 0,2 0,2 0,5 1,0 6,8 5,1 7,5 30,6 11,4 12,8 8,8 14, K 1,2 3,2 9,3 6,8 13,6 29,5 8,9 9,5 11,9 2,6 1,5 1,0 1, M 1,1 3,1 7,2 6,7 12,4 27,7 9,4 9,4 11,8 3,9 3,7 1,7 2, Antal naturlige tænder sum Registreringer % K 1,0 0,3 0,1 0,2 0,3 1,9 2,0 3,0 27,3 11,0 17,4 11,2 24, M 1,1 0,3 0,1 0,1 0,3 1,5 1,5 2,5 20,8 9,4 17,8 12,8 31, K 1,2 0,4 0,3 0,5 1,0 8,1 6,0 8,6 36,8 10,4 10,8 5,6 10, M 1,1 0,4 0,4 0,5 0,9 5,9 4,9 7,5 30,4 11,1 13,3 8,3 15, K 1,2 2,6 8,5 6,4 12,7 29,1 8,6 9,6 13,5 2,7 2,5 1,0 1, M 1,3 3,1 6,6 6,3 10,8 26,4 9,6 9,9 13,6 4,5 3,9 1,8 2, net angiver om personerne medtaget i undersøgelsen fylder, eller år i det pågældende kalenderår. Dog angiver alderstrinnet for perioden 1. jan. til 1. okt personens alder på registreringstidspunktet. 2 K= kvinder, M= mænd 3 Opgørelsen er baseret på registreringer ved besøg hos tandlæge. Én person, der har besøgt sin tandlæge flere gange i løbet af et kalenderår, kan således være registreret flere gange enten under den samme kategori af antal naturlige tænder eller under flere forskellige kategorier. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

11 Tabel 6a-6c Frekvensfordeling over antal carierede og behandlingskrævende tænder hos aldersgrupperne -, - og -årige i år 2000, 2001 og Tallene er fordelt på henholdsvis kvinder og mænd og angivet i procent Antal carierede tænder sum Registreringer % K 54,6 18,1 9,6 5,3 3,4 2,2 1,6 1,3 1,0 0,6 2, M 49,7 18,8 10,3 5,6 3,9 3,1 1,8 1,3 1,1 1,1 3, K 57,6 20,3 9,2 4,2 2,0 1,4 0,5 0,5 0,4 0,3 3, M 55,1 20,0 9,5 4,8 2,6 1,5 1,1 0,7 0,7 0,4 3, K 58,3 21,9 8,8 3,6 1,5 1,1 0,6 0,4 0,3 0,2 3, M 52,6 22,2 10,7 4,7 2,5 1,5 1,0 0,5 0,5 0,3 3, Antal carierede tænder sum Registreringer % K 54,8 17,9 9,9 4,9 3,5 2,2 1,8 1,1 0,8 0,7 2, M 50,0 17,5 10,6 6,0 4,0 2,5 2,2 1,5 1,4 0,9 3, K 58,8 20,2 8,8 4,0 2,2 1,2 0,7 0,4 0,5 0,3 2, M 55,6 20,9 9,1 4,1 2,5 1,4 1,2 0,7 0,7 0,5 3, K 58,9 21,9 8,6 3,6 1,8 1,0 0,7 0,3 0,3 0,2 2, M 52,9 22,5 11,0 5,0 2,4 1,3 0,8 0,6 0,5 0,3 2, Antal carierede tænder sum Registreringer % K 56,0 17,7 9,5 5,4 3,4 2,3 1,4 1,2 0,7 0,4 2, M 51,8 17,4 9,8 5,8 3,9 2,5 1,9 1,7 1,0 0,7 3, K 61,0 19,8 8,6 3,6 1,9 1,2 0,7 0,5 0,5 0,2 2, M 57,6 20,3 9,0 4,2 2,2 1,4 1,0 0,6 0,7 0,5 2, K 62,2 20,9 8,4 3,0 1,8 0,8 0,4 0,3 0,2 0,3 1, M 57,0 21,6 10,0 4,1 2,0 1,0 0,8 0,3 0,5 0,2 2, net angiver om personerne medtaget i undersøgelsen fylder, eller år i det pågældende kalenderår. Dog angiver alderstrinnet for perioden 1. jan. til 1. okt personens alder på registreringstidspunktet. 2 K= kvinder, M= mænd 3 Opgørelsen er baseret på registreringer ved besøg hos tandlæge. Én person, der har besøgt sin tandlæge flere gange i løbet af et kalenderår, kan således være registreret flere gange enten under den samme kategori af antal carierede tænder eller under flere forskellige kategorier. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

12 Tabel 7a-7c Frekvensfordeling over antal tænder med fyldninger hos aldersgrupperne -, - og -årige i år 2000, 2001 og Tallene er fordelt på henholdsvis kvinder og mænd og angivet i procent Antal tænder m. fyldninger sum Registreringer % K 8,9 6,2 6,7 6,6 8,2 8,3 8,2 7,7 7,6 5,8 20,5 5, M 9,2 6,4 7,0 6,9 8,0 7,3 7,5 6,8 7,5 6,1 20,9 6, K 3,8 1,1 0,9 0,9 1,0 1,5 2,1 2,8 4,6 5,1 42,1 34, M 3,7 1,3 1,0 1,1 1,4 1,8 2,2 3,1 4,7 5,0,3 34, K 4,7 1,7 2,3 2,3 2,5 2,6 2,9 2,4 2,5 2,8 26,8 46, M 4,9 2,1 2,4 2,5 2,7 2,7 3,1 3,1 3,5 3,7 30,1 39, Antal tænder m. fyldninger sum Registreringer % K 10,6 6,6 7,3 7,4 8,6 7,8 8,0 7,2 7,1 5,7 18,8 4, M 11,0 6,7 7,7 7,4 8,3 7,6 7,3 6,5 6,8 5,4 19,3 5, K 4,2 1,3 1,0 1,0 1,3 1,9 2,5 3,2 5,5 5,7 42,9 29, M 4,1 1,2 0,9 1,0 1,5 1,9 2,5 3,0 5,5 5,8,8 31, K 5,2 1,7 2,0 2,1 2,6 2,3 2,4 2,5 2,5 2,5 26,6 47, M 5,1 1,8 2,2 1,9 2,4 2,6 2,8 3,0 3,3 3,0 30,4 41, Antal tænder m. fyldninger sum Registreringer % K 11,0 7,1 8,3 7,7 8,9 8,7 7,5 6,7 6,7 5,3 17,7 4, M 12,1 7,2 8,1 7,7 8,1 8,1 7,1 6,5 6,2 5,2 18,5 4, K 4,8 1,1 1,2 1,2 1,5 2,1 2,8 3,7 6,5 6,5 42,6 26, M 4,8 1,4 1,3 1,1 1,7 2,3 3,2 3,4 5,9 5,8 41,5 27, K 5,4 1,3 1,9 2,1 2,2 2,1 2,6 2,0 2,6 2,5 27,8 47, M 5,2 1,7 1,9 1,9 2,4 2,5 2,7 2,8 3,5 3,2 31,5, net angiver om personerne medtaget i undersøgelsen fylder, eller år i det pågældende kalenderår. Dog angiver alderstrinnet for perioden 1. jan. til 1. okt personens alder på registreringstidspunktet. 2 K= kvinder, M= mænd 3 Opgørelsen er baseret på registreringer ved besøg hos tandlæge. Én person, der har besøgt sin tandlæge flere gange i løbet af et kalenderår, kan således være registreret flere gange enten under den samme kategori af antal tænder med fyldninger eller under flere forskellige kategorier. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

13 Tabel 8 Tandlægeydelser udført på aldersgrupperne -, - og -årige i år 2000 YDELSE YDELSESNR. -årige -årige -årige K M K M K M Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Røntgenoptagelse Tandrensning A (mindst 15 tænder) Tandrensning B (højst 14 tænder) Diagnostisk og forebyggende grundydelse Individuel forebyggende behandling Kontrol efter forebyggelse Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand Operativ fjernelse af tand m.v Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning Koronal amputation Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling Udvidet tandrensning Udvidet parodontalbehandling Tandrodsrensning Kirurgisk parodontalbehandling Kontrol almindelig parodontalbehandling Kontrol udvidet parodontalbehandling Kontrol kirurgisk parodontalbehandling Konsultation uden behandling Antal ydelser i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

14 Tabel 9 Tandlægeydelser udført på aldersgrupperne -, - og -årige i år 2001 YDELSE YDELSESNR. -årige -årige -årige K M K M K M Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Røntgenoptagelse Tandrensning A (mindst 15 tænder) Tandrensning B (højst 14 tænder) Diagnostisk og forebyggende grundydelse Individuel forebyggende behandling Kontrol efter forebyggelse Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand Operativ fjernelse af tand m.v Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning Koronal amputation Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling Udvidet tandrensning Udvidet parodontalbehandling Tandrodsrensning Kirurgisk parodontalbehandling Kontrol almindelig parodontalbehandling Kontrol udvidet parodontalbehandling Kontrol kirurgisk parodontalbehandling Konsultation uden behandling Antal ydelser i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,

15 Tabel 10 Tandlægeydelser udført på aldersgrupperne -, - og -årige i år 2002 YDELSE YDELSESNR. -årige -årige -årige K M K M K M Regelmæssig diagnostisk unders øgelse (fra 26 år) Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (18- år) Bitewings i.f.m. regelmæssig diagnostisk undersøgelse Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Røntgenoptagelse Tandrensning A (mindst 15 tænder) Tandrensning B (højst 14 tænder) Diagnostisk og forebyggende grundydelse Individuel forebyggende behandling Kontrol efter forebyggelse Tandudtrækning under lokalbedøvelse, pr. tand Operativ fjernelse af tand m.v Tandfyldninger (ydelserne 150x) Gradvis ekskaveringer (ydelserne 155x) Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Amalgam ikke kombineret Amalgam kombineret Amalgam dobbeltkombineret Plastfyldning, enkelt flade Plastfyldning, fler-flade Glasionomerfyldning Plastfyldning uden sygesikringsstøtte 45xx Rodbehandling og rodfyldninger Pulpaoverkapning Koronal amputation Akut oplukning til nødvendig udrensning af rodkanaler Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal Parodontalforebyggelse og -behandlinger Almindelig parodontalbehandling Udvidet tandrensning Udvidet parodontalbehandling Tandrodsrensning Kirurgisk parodontalbehandling Kontrol almindelig parodontalbehandling Kontrol udvidet parodontalbehandling Kontrol kirurgisk parodontalbehandling Konsultation uden behandling Antal ydelser i alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 18,