Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Transkript

1 Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes tandsundhed, hvilket er grunden til, at den mellem regioner og tandlæger aftalte økonomiske ramme er blevet sprængt, mener Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation. Af Peter Kaihøj Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation I Danske Regioners blad, Regio, bliver det på farvestrålende vis illustreret, at flere patienter end forventet har tænder, der kræver behandling. På den baggrund er den mellem regioner og tandlæger aftalte ramme overskredet med 227 millioner kroner. Overskridelsen inddækkes af regioner og tandlæger med halvdelen hver op til de rangførste 150 millioner kroner. Lidt mindre i 2015, fordi aftalen først trådte i kraft 1. april. En inddækning, der er ret

2 bemærkelsesværdig, idet tandlæger hermed kommer til at betale for den fagligtdiagnostisk funderede tandpleje, som borgerne har brug for og har fået. Regionernes formand kritiserer efterfølgende tandlæger for nok at anvende overenskomsten forkert. Men hus forbi, hr. formand. FAKTA Befolkningens behov undervurderet Intet tyder på anden forklaring, end at regeringen i jagten på besparelser har undervurderet befolkningens behov for tandpleje. Det skøn, Sundhedsstyrelsen i 2015 som regeringens faglige hjælper anlagde over fordelingen af patienter i rød, grøn og gul kategori, har vist sig ikke at holde. At samme styrelse undrer sig over det, kan undre os tandlæger lidt, da styrelsen i 2015 offentligt slog fast, at de ingen præcise forventninger havde til fordelingen i rød, grøn eller gul kategori, da der ikke var noget grundlag at vurdere det på. Og det er da ærlig snak, der helt svarer til vores egne holdninger. Der er i vores optik derfor ikke så meget at forbavses over, yderligere illustreret ved, at tilskuddet til voksenbefolkningens tandpleje i 2015 ligger cirka på niveau med 2012, kort før Bjarne Corydon med flere overnight snuppede 300 millioner kroner fra den daværende tilskudsramme, fordi der blandt andet manglede finansiering af flere fængsler. Faglig præcisering På sundhedsministeren forstår vi, at der nu kommer en faglig præcisering for anvendelse af de nationale kliniske retningslinjer for undersøgelsesintervaller. Årsagen skulle være, at der er kategoriseret cirka 12 procent som grønne, 72 procent som gule og syv procent som røde patienter. De sidste ni procent har det ikke været muligt at kategorisere. At der er cirka tre ud af fire, der åbenbart har en eller anden form for aktiv sygdom, undrer åbenbart i Sundhedsstyrelsen, men absolut ikke hos vi tandlæger, der arbejder med de Nationale Kliniske Retningslinjer dagligt. Der er flere væsentlige årsager hertil. I grøn kategori kan kun foretages undersøgelse, tandrensning og eventuelt to røntgenbilleder, såkaldte Bite Wings. Det vil sige, at skal der tages en anden røntgenoptagelse eller eventuelt repareres en fyldning på en ellers grønt-kategoriseret patient; ja, så skal farvekoden omlaves fra grøn til gul. Har en grøn patient haft et uheld, problemer med en visdomstand, kontrol af tidligere udført behandling, så skal koden også omlaves fra grøn til gul. Hertil skal så lægges befolkningens almene tandstatus.

3 Adskillige undersøgelse viser i øvrigt, at tandsundheden i Danmark måske ikke er på det niveau, som man har forventet. KRAM-undersøgelse Til støtte herfor kan blandt andet henvises til: 1. KRAM-undersøgelsen (kost, rygning, alkohol, motion Syddansk Universitet, juni 2013) viser blandt andet følgende konklusioner: - at 20 procent af de årige har ikke været til tandlæge de seneste fem år - at 23 procent af de årige ikke har været til tandlæge de seneste tre år. - at 44 procent af de årige havde moderat/ringe mundhygiejne - at 81 procent af aldersgruppen >75 år havde moderat/ringe mundhygiejne - at mere end 30 procent af deltagerne havde en eller flere carierede tandflader - at 9-11 procent af de årige havde mere end tre carierede tænder - at 63 procent af deltagerne havde blødninger i tandkødet ved mere end ti procent af tænderne - at 35 procent af deltagerne havde blødninger i tandkødet ved mere end 24 procent af tænderne - at ni procent af deltagerne havde en kombination af blødning fra tandkødet, for dybe tandkødslommer og klinisk tab af knogle (fæstetab), så de karakteriseres som parodontosepatienter - at mere end halvdelen af de årige angav, at de havde haft ondt i tænderne eller tandkødet indenfor de seneste 12 måneder. KL-undersøgelse 2. En analyse af sammenhængen mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold 1-61 (KL, november 2014) med følgende konklusioner: - I alt gik 58 procent af befolkningen i alderen år til tandlæge i 2012, svarende til knap to milioner personer. - Tandlægebesøg er hyppigere blandt ældre end yngre borgere. Især unge i 20 erne går sjældent til tandlæge. - Der er forskel på tandlægeforbruget blandt borgere med dansk, anden vestlig eller ikke vestlig baggrund. Kun hver fjerde borger med ikke-vestligt baggrund var ved tandlægen i 2012, mens det gjaldt 62 procent af borgere med dansk baggrund. - Der er også store sociale forskelle i tandlægeforbrug. To tredjedele af borgere med en videregående uddannelse eller en årlig bruttoindkomst over kroner går til tandlægen, mens det kun gælder cirka 45 procent af borgere med en indkomst under kroner eller uden en kompetencegivende uddannelse.

4 - Mens 63 procent af alle beskæftigede går til tandlægen, gælder det kun hver fjerde kontanthjælpsmodtager og under halvdelen af førtidspensionisterne og de uddannelsessøgende. KORA-rapport 3. KORA-rapporten fra februar 2016 (Consumption Smoothing in the Demand for Health Care), der konkluderer, at brugerbetaling øger uligheden. Helt konkret har forskere fulgt personer af dem mistede deres arbejde, og forskerne har så undersøgt, hvordan de ændrede deres brug af tandlægebehandling. De sparer på kontrolbesøg, tandrensninger og andre former for forebyggende tandpleje. Og blandt dem, der tjener mindst, er det ikke kun de forebyggende kontrolbesøg, der bliver sparet væk, fastslås det i KORAS omtale af undersøgelsen. Ifølge KORA dokumenterer undersøgelsen også, at personer med de laveste indkomster rammes hårdest på deres brug af tandlægebehandling ved en fyring. De 25 procent af de fyrede med de laveste indkomster skærer mest ned på tandlægebehandling. Her er det altså ikke bare de forebyggende, men også de behandlingskrævende tandlægebesøg, der udskydes. Det betyder således, at hver gang en person fra dette segment kontakter tandlægen, vil det blive rubriceret i gul eller rød kategori. Den skrue (brugerbetaling) er der justeret ned på de seneste 25 år. I 1980 var tilskuddet 45 procent. I 2016 er det procent. Tandpleje har ikke politisk bevågenhed Gav man tilskud til tandpleje, så den nævnte ulighed blev minimeret, er der efter min opfattelse en formodning for, at kategorien af gule og røde patienter blev større til gavn for såvel tand- som almen sundhed. Dokumenterede undersøgelser viser netop, at sammenhængen mellem tandsundhed og systemiske sygdomme som hjerte/-karsygdomme, lungelidelser og diabetes er tæt. Så med en bedre tandsundhed vil der med stor sikkerhed kunne spares mange millioner i andre dele af sundhedsvæsenet. Tandplejen har dog aldrig haft den store politiske bevågenhed. Og selvom alle politikere med respekt for sig selv taler imod større brugerbetaling, så er det just det, der sker gang på gang inden for voksentandplejen. Det skete under den forrige regering, og den nuværende synes at følge flot i dens spor. debat@altinget.dk

5