Tropsarbejde anno 2016

Transkript

1 Det Danske Spejderkorps Tropsarbejde anno 2016 Opsamling på kvalitativ undersøgelse, sommer 2016 Liv Rasmussen Redigeret af Hilde Breum Nybo og Jette Rasmussen

2 Indhold Selvstændighed, indflydelse og ansvar... 2 Opsamling... 4 Oplevelser og aktiviteter... 4 Opsamling... 8 Fællesskab... 8 Opsamling... 9 Organisering... 9 Oprykning... 9 Inddeling af aktiviteter Alder og køn

3 Tropsarbejde kvalitativ undersøgelse Denne undersøgelse er lavet for DDS program, som et led i programfornyelsen. Undersøgelsen handler om tropsarbejde, den tager udgangspunkt i tre store emner: aktiviteter, organisation og samarbejde. Der bliver taget udgangspunkt i spejdernes svar der bliver underbygget med ledernes svar. I alt er der blevet lavet 18 interviews med 11 forskellige grupper. I alt er 34 personer blevet interviewet, dette er fordelt på; 12 ledere og 22 tropsspejdere i alderen år. Ud af de 22 tropsspejdere er 9 af dem drenge og 13 piger. Datamaterialet er indsamlet fra tropsspejdere og tropsledere fra Lolland, Jylland og Sjælland, så der er tilstræbt en geografisk spredning. De deltagende i undersøgelsen er blevet lovet anonymitet. Spejderne har derfor fået numre og vil blive refereret til som tropsspejderpige 1-13 eller tropsspejderdreng 1-9. Derudover har det en vis relevans hvilken alder de har, så derfor vil den fulde betegnelse eksempelvis være Tropsspejderpige 5, 13 år, Sjælland. Tropslederne har på samme måde som spejderne fået numre. Numrene er suppleret med, hvilken landsdel lederne kommer fra. Selvstændighed, indflydelse og ansvar Jeg drømmer om at vi afleverer nogle spejdere som har udviklet sig, som har fundet ud af at de kan meget mere end de kunne da de kom, eller de selv troede de kunne. At de har overvundet nogle grænser og er blevet stærkere af det. Det er meget min drøm, at vi udvikler hele unge mennesker, og giver dem en god ballast videre i livet. - Tropsleder 2 Sjælland Selvstændighed, indflydelse og ansvar er noget, der fylder rigtig meget i alle svar fra både ledere og spejdere. Det indikerer, at det er noget, der betyder rigtig meget i tropsarbejdet. Det er ledernes ønske, at tropsspejderne bliver mere selvstændige, men aktiviteterne er overraskende nok mest lederstyrede, alle 12 interviewede tropsledere oplevede, at deres aktiviteter var mest lederstyrede. Mange af tropslederne fortæller, at spejderne til en hvis grad bestemmer, hvad de gerne vil lave, og så styrer lederne det. Vi prøver at kombinere det, men spejderne får lov til at bestemme hvad de vil lave, så bestemmer vi hvornår vi laver det og hvordan vi gør det, fordi ellers går der hat og briller og technomusik i det. Tropsleder 1 Sjælland. Tropslederne forsøger dog at ændre på dette ved, at aktiviteterne overgår til at være mere spejderstyrede, eller at det bliver en kombination. En tropsleder udtaler Vi arbejder hen mod, at det hver anden gang skal være spejderstyret, men det er en proces, der skal læres, så det er jo ikke noget, der sker fra i dag til i morgen. Tropsleder 3 Sjælland. Men mener spejderne så, at de får indflydelse og selvstændighed i spejderarbejdet? For at finde ud af det blev spejderne adspurgt om, hvordan de mente, at de havde indflydelse på de ting de laver i troppen. De svarer alle, på nær én, at de har en vis indflydelse på hvad de laver, 2

4 og at de bliver spurgt til råds. De fleste svarer dog også at det primært er PL og PA der har indflydelse på de forskellige aktiviteter, der bliver lavet i troppen: ( ) ellers har vi ikke meget indflydelse på hvad vi laver. Vi har meget indflydelse, når vi skal på ture, omkring hvor vi skal hen og hvilken kurs vi skal lægge. Men det er også hovedsageligt patruljelederne der bestemmer det ( ) Tropsspejderpige 2, 13 år, Sjælland Vi har vores søndagsspejd møder, og der er det meget lederne, der planlægger hvad vi skal. Men på vores ture spørger de ofte hvad vi har lyst til og hvad vi gerne vil, men det er stadig dem der har det sidste ord. Lige nu har PL og PA stor indflydelse, lederne spørger tit; hvad kunne i godt tænke jer at lave. Og det er typisk de ældste, der bliver spurgt om hvad der skal laves Tropsspejderpige 3, 15 år Sjælland Det tyder på, at de fleste spejdere føler sig hørt i forhold til, hvad de godt kunne tænke sig at lave. Det er interessant at selvom det bliver udtrykt, at de også føler sig hørt i forhold til aktiviteter er der dog nogle af spejderne, der gerne vil have mere selvstændighed. Det kommer til udtryk ved spørgsmålet: Hvordan kan man forbedre tropsarbejdet? Altså mere selvstændighed hvor vi ligesom selv mere planlægger, altså lederne har ret meget indflydelse for det er der tradition for. Men det kunne være rart at få mere selvstændighed, hvor vi måske kunne tage mere over som PL og PA ( ) Tropsspejderpige 1, 15 år, Lolland/Falster Der er ikke sådan rigtig noget der skal laves om, men måske må de mindre godt få lidt mere ansvar Tropsspejderpige 7, 13 år, Sjælland Det er ikke nødvendigvis et udtryk for en generel tendens, men det er alligevel interessant at holde op mod mange af de svar, der er blevet givet fra ledere efter vi har spurgt dem om hvordan de drømmer om at spejderarbejdet i troppen fungerer. Herunder ses et udsnit af de forskellige svar: Jeg drømmer om, at det er så selvstændigt som muligt, jeg synes det er fedt når de selv kan, med lidt vejledning fra en leder. Når lederen kan nøjes med at være vejleder i steder for at være planlægger, det synes jeg er meget fedt. Tropsleder 5, Sjælland Jeg drømmer om at troppen er fuldstændigt selvkørende og kan køre det hele selv, for det kan mine ikke. Det er jo derfor vi har det med samarbejde og planlægning, for det er det vi gerne vil have dem til. Tropsleder Lolland/Falster Det helt optimale ville være, at hver patrulje kunne klare sig selv og så mødtes man til et tropsmøde engang i mellem hvor man kunne lave noget vildt fedt, hvor alle havde trænet op til det her, eller øvet sig op til( ) Tropsleder 4 Jylland Det bedste ville være, hvis jeg ikke behøvede at være der, at jeg bare var sådan én de tog fat i, når de synes der var et eller andet de lige skulle drøfte eller vende eller have løst eller hvis de manglede en idé. Tropsleder 6 Sjælland Hvis det fungerede rigtig, high performance, så mødte vi ind, meldte til og fik krydset af og så gik de i gang, og til sidst så fik vi sluttet af igen. Egentligt så skal vi helst være lidt overflødige. Tropsleder 1 Jylland 3

5 Spørger man lederne omkring den bedste aktivitet de har haft/deres største succes er der fokus på spejdernes selvstændighed og på løb og ture. Der er 5 ledere, der mener at ture/løb og sommerlejre har været de største succeser i deres trop. Derudover er der 7 der mener, at når spejderne viser selvstændighed, så er det deres bedste aktiviteter. Det kan f.eks. være når de selv tager initiativ til at tage på løb, og selv finder ud af alle informationer, og ordner alt selv i forhold til det. Til spørgsmålet om hvornår det er bedst at være tropsspejder i gruppen svarer 5 af tropsspejderne, at det er bedst hele tiden derudover er der 5 der synes at det er fedest, når de får noget ansvar, og i forlængelse af det er der 3, der synes det er bedst, når de har selvvalgte emner. 2 mener at weekend arrangementer er bedst og 1 mener det er bedst når man får lov at lave bål. Det ses som et stærkt ønske fra lederne og spejderne selv, at de gerne vil have deres tropsarbejde til at handle om udvikling af selvstændighed. Til dette kunne de godt bruge noget mere materiale til at hjælpe dem på vej. Tropsspejderne fra Lolland/Falster og nogle af de adspurgte ledere fra Jylland har et bud på, hvad der kunne hjælpe tropsspejderne til at blive mere selvstændige: Det er meget lederstyret, men det kommer nok også af gruppens indstilling altså hvis gruppens øverste led skal bruge noget fra troppen ( ) så spørger de lederne, hvor man måske i stedet skulle tage fat i os, så ville det blive mere selvstændigt for os ( ) Vi kunne nok godt bruge nogle klarere ideer fra korpsets side om hvordan man kan gøre det mere selvstændigt, og at der måske var lidt mere hjælp til hvordan man selv kan planlægge møder og sådan noget. Den nye adventurespejder folder er et godt eksempel på hvad jeg mener, da den henvender sig til os unge, og forklarer os hvordan vi selv tilmelder os og hvordan vi selv kommer afsted Tropsspejderpige 1, 15 år, Lolland/Falster Jeg kunne godt tænke mig, at der kom nogle ala de der På Sporet til tropsspejderne, som de selv kan bruge, altså nogle meget konkrete idéer til hvad det er man skal gøre for at få mærket. Tropsleder 1 Jylland Opsamling selvstændighed og ansvar Spejderne vil gerne have mere ansvar og spejderlederne vil gerne have at spejderne bliver mere selvstændige, derfor er min anbefaling at lave aktivitetsmateriale, der specifikt er henvendt til spejderne. Det skal være langt mere konkret end det er i dag, så spejderne kan klare det uden stor hjælp fra deres tropsledere men under vejledning! Dette virker også til at være en af grundene til, at de uofficielle årsmærker er så populære altså at det er nemt for spejderne at gå til, og de kan klare det helt alene. Derudover kunne det være hensigtsmæssigt hvis grupperne i højere grad turde udfordre, at det altid er de ældste der er PL og PA, de fleste jeg har talt med fortæller, at de nærmest ukritisk lader de ældste være PL, PA uanset om disse har lysten eller kompetencerne. Oplevelser og aktiviteter Lederne og spejderne er blevet spurgt, hvad der er deres primære aktiviteter, og her svarer de: Spejderfærdigheder eks. Knob, bål, kniv, sav, økse osv. Bløde snakke emner eks. BRO (Balance, Respekt og Optimisme) og klima Spejderstyrede projekter eks. Spejderne laver aktiviteter for hinanden Gøre klar til ture og løb 4

6 Tage mærker både officielle og uofficielle Sejlads Arrangementsmærker Egne forløb som spejderne eller lederne udarbejder Gruppedynamik O-løb Pioner Hyggemøder I forhold til aktiviteter er det meget forskelligt, fra gruppe til gruppe, hvad tropsspejderne laver. Søspejdergruppen, der er talt med, fortæller at de om sommeren er ude at sejle, om vinteren sætter de et teaterstykke op og ellers er aktiviteterne sejlteori og forårsklargøring af bådene. De nævner selv at teaterstykket måske er lidt underligt, men de er glade for det, og synes det er sjovt, og så er der noget at vise til forældrene. De synes ikke det er så fedt at forårsklargøre og de er specielt ikke vilde med at bundmale, men de ved også godt, at det er noget, der skal gøres for, at de kan få lov til at sejle. Her skal det dog også lige holdes in mente, at de er blevet interviewet i april/juni måned og at de derfor lige har været igennem forårsklargøringen. Derfor fylder det nok også mere i deres bevidsthed end det ellers ville. Der er mange svar på hvad de laver, men den ene ting som alle nævner før eller siden er klargøring til at tage på ture. En af lederne fortæller at klargøring til ture eller løb er noget af det eneste deres møder går ud på, da spejderne ikke har tid eller overskud til at forberede dette udenfor møderne. Vi tager faktisk ikke særligt tit mærker også fordi det bliver lidt stringent for dem og med den her skolereform, der er kommet har de ikke så meget fritid, så mange af vores møder tager udgangspunkt i, at de skal på patruljetur og så planlægger de patruljetur og laver en plan, hvor vi så giver dem nogle udfordringer til hvad patruljeturen skal indeholde. Det kan godt være noget med, at de skal lave alle måltider over bål, eller et eller andet som man kan sige, der kommer nogle spejderaktiviteter ind den vej ( ) Så det er faktisk det meste af det vore møder, de går på. Tropsleder 5 Sjælland Tropsspejderne er blevet adspurgt om deres bedste spejderoplevelse. Her fortæller rigtig mange (17) af tropsspejderne, sommerlejrene som noget der står frem i deres erindring, om det så har været med gruppen, Blå Sommer eller SL2012. Derudover er der en enkelt, der fortæller at Nathejk var den fedeste oplevelse, mens de resterende mener at deres bedste spejderoplevelse har været PLan. Det er forskellige svar der kommer, når de bliver adspurgt om hvorfor det er deres bedste spejderoplevelse. vi husker bedst de vilde ting vi har lavet som for eksempel snorkling og riverrafting, at få venskaber og viden som man kan bruge i sin hverdag, fordi der var mange mennesker. Det er ikke det daglige spejderarbejde, der står ud i spejdernes bevidsthed. Det virker derimod til, at det daglige spejderarbejde bruges til at opbygge kompetencer til at kunne deltage i løb eller tage på ture. Hvis de ved, at de skal bruge det til noget, så er de også mere motiverede. 5

7 Ud fra ovenstående er der ikke den store tvivl om at lejre, ture og løb er det spejderne synes er fedest at lave. Klargøring til ture og løb er også noget af det man i grupperne bruger rigtig meget tid og energi på. Mange fortæller, at når de laver program over året så er det løbene og turene, der kommer i kalenderen først, så de andre aktiviteter kan planlægges rundt om. Nedestående citat illustrerer tydeligt hvordan aktiviteter må vige pladsen for planlægning af lejre, løb og ture. Ellers skal man være god til at sige, at nu har vi et forløb, hvor vi har noget om værktøj, men det er så sjældent, at vi har 6 møder i træk til at gøre sådan nogle ting, for så er der et løb man skal forberede sig til, så er der en sommerlejr man skal forberede sig til, så er der en divisionsturnering man skal forberede sig til, og det bruger vi jo også møderne til. Tropsleder 4 Jylland Mange fortæller, at de er i gang med at tage de uofficielle årsmærker såsom skirty 1, shorty 2, snorky 3 og shelty 4. En mulig forklaring på, hvad der er så sjovt ved de uofficielle årsmærker og hvad forskellen er på disse og forløbsmærkerne kommer i nedenstående citat: Det er sådan en eller anden form for udfordring, det kræver noget mental styrke at gennemføre, det er en anden form for sejr, når man har gennemført det, forløbsmærkerne er også sjove, for der gør vi noget i fællesskab og vi hjælper hinanden, når det bliver svært eller når man ikke lige kan eller ikke lige forstod, så er der altid nogen til at sige det en ekstra gang. Så her hjælper man hinanden igennem så det ikke kun er én selv. Tropsspejder pige 1, 15 Lolland/Falster Den ene af de adspurgte troppe fortæller, at de kører mærkerne individuelt. De fortæller, at de fleste af årsmærkerne kræver noget af en selv, og det kommer an på hvad man selv gerne vil. De tager forløbsmærker med ting de skal blive gode til sammen, og så tager de årsmærkerne løbende. En leder forklarer det således: Det er svært for tropsspejderne at få forløbene afsluttet, der er mange ting de skal gøre selv ude i patruljerne, derfor kunne man som leder godt mangle en eller anden tjekliste på de forskellige forløbsmærker, mange af mærkerne bliver lidt for fluffy, det er svært at finde ud af hvornår man har løst mærket, og der er det nok lidt lettere med de uofficielle mærker, for de er meget konkrete vær i en sovepose i 24 timer, det kan spejderne lettere overskue. Tropsleder Lolland/Falster Nogle af spejderne nævner, at de gerne vil lave mere selvstændigt arbejde, der er knap så lederstyret, mens andre gerne vil lave lidt mere udfordrende og avancerede ting. Tropsspejderne er også blevet spurgt om hvad de helst vil undvære ved spejderarbejdet. Svarene ser således ud: Snakke møder (både skoleagtige ting og samspil i patruljen) 1 Skirty er et mærke man får, hvis man har gået med nederdel til spejdermøderne i et år. 2 Shorty er et mærke man får, hvis man har gået med shorts til spejdermøderne i et år. 3 Snorky er et mærke man får, hvis man har sovet i telt hver dag i et helt år. 4 Shelti er et mærk man får, hvis man en gang om måneden overnatter i en shelter. Det skal være en ny shelter hver gang. 6

8 Pionerarbejde Gå-mærker Forårsklargøring Rydde op Bål Ting der kun er hårde (eks. Natheik) Faktisk udtrykker pænt mange (6 spejdere) at der ikke er noget de har lyst til at undvære: Derudover bliver det også nævnt at standard ting som spejderne har prøvet før også er noget de godt kunne undvære. Alt er jo vigtigt et eller andet sted ( ) at bygge et køkkenbord, det er ikke noget man får brug for i ens fremtidige liv, men det giver os nogle færdigheder til ture som vi kan bruge. ( ) det er jo et behov at det bliver bygget. Det er godt at kunne, det kan ikke undværes, men det bliver bare kørt mange gange. Tropsspejderpige 3, 15 år Sjælland Det er meget spredt, når man spørger ind til hvad tropsspejderne helst vil undvære ved spejderarbejdet. Det er meget forskelligt fra gruppe til gruppe, hvad det er de forskellige spejdere er trætte af, der viser sig ikke nogen generel tendens, da det afhænger meget af hvilken slags spejder man er (sø eller land), hvor mange man er og hvad man bruger sine møder på. 6 af spejderne der ikke vil undvære noget overhovedet. Dog er der en tendens til, at spejderne finder gentagende aktiviteter kedelige. Vi spurgte derudover lederne om der var noget aktivitetsmateriale de savnede i forhold til at understøtte deres arbejde. De fleste af lederne mangler noget helt konkret: En leder mener, at der savnes mere avancerede samarbejdsøvelser og at der ikke findes aktiviteter, der tager udgangspunkt i planlægning. Der bliver nævnt, at der savnes en form for checkliste på de forskellige forløbsmærker, da mærkerne ellers bliver ret u konkrete. En anden leder mangler en grundviden til hvad der forventes, at en tropsspejder skal kunne rent generelt fra korpsets side. De færdighedsmærker der er, er meget åbent formuleret og det er rigtigt fint, men der er ikke så mange forslag til hvordan man så kunne gøre det. Det bliver meget diffust for spejderne, når de selv vil lave et forløb med at tage mærker, der er svært for dem at finde ud af hvordan man gør. Tropsleder 6 Sjælland Der er fem forskellige tropsledere, der fortæller at de synes at forløbsmærkerne er diffuse og u konkrete og at spejderne har svært ved selv at finde ud af hvordan man gør. Det er svært at tolke som et generelt ønske fra lederne til at lave noget mere konkret, men min anbefaling er helt klart at holde in mente, at spejderne også selv skal kunne køre deres eget forløb uden hjælp fra lederne. Derudover er manglerne meget subjektive. Søspejderne savner mere aktivitetsmateriale man kan lave på vandet. 7

9 Der mangler nogle idéer til aktiviteter på vandet, vi har en del selv, men ellers eksisterer det ikke rigtig. Vi kunne godt tænke os idéer til hvad vi kan lave på vandet med bådene og med spejderne, så det mangler lidt. Tropsleder 1 Sjælland De troppe der ikke har nogen hytte savner aktiviteter der foregår udendørs: Jeg synes der mangler aktivitetsmateriale til udendørsaktiviteter, ikke aktiviteter hvor man skal bygge et spisebord eller sådan noget, for det gør vi når vi er på lejr ( ) Men nogle gode udendørs aktiviteter, også fordi vi altid er udenfor. Arbejdsstoffet henvender sig meget til at man måske er udenfor i 20 min. og så går man ind, det gør vi ikke. Tropsleder 2 Sjælland Andre savner bare inspiration og tager gladeligt imod de ting, der kommer fra korpset: I den perfekte verden så tror jeg, at korpset skulle begynde at fokusere på at lave noget booking. Det kunne være super fedt at lette arbejdet lidt ved at kunne booke nogen f.eks. fjeldgruppen til at klatre (...) Det ville gøre det lettere at give nogle af spejderne den der wow oplevelse. Det kunne også være, at man bookede nogen til at gå ud og finde ting i skoven eller undervise i 1. hjælp, for som leder kan man jo ikke være lige god til det hele. Så i min drømmeverden ville der være en eller anden aktivitet man kunne booke. Tropsleder 5 Sjælland Vi kan jo altid savne inspiration, men jeg kan jo ikke sige præcis, hvad det er fordi meget af det vi laver det bliver jo meget det samme som vi altid har lavet. ( ) Jeg kan ikke præcis sige, hvad det er vi mangler. Tropsleder 4 Jylland Min anbefaling vil på denne baggrund være at man, hvis man laver forløb, sørger for at de er korte. Hvis de løber over flere møder så sørg for, at det ikke gør noget, at de bliver sat på pause og kan genoptages på et senere tidspunkt uden at alt er glemt. En ide kunne også være flere korte forløb, der kunne kombineres. Opsamling oplevelser og aktiviteter De fleste af spejdernes aktiviteter bliver planlagt ud fra og rundt om hvilke ture de skal på, på den baggrund er min anbefaling, at hvis man laver forløb så skal de være korte og sørg for at det ikke gør noget, hvis de bliver sat på pause i et givet stykke tid. Men at de kan genoptages på et senere tidspunkt uden det er for svært at komme ind i igen og alt er glemt. Eller lav aktiviteter der relaterer sig til ture, sommerlejren eller løbet, så spejderne mødes der hvor de er. I sidste afsnit så vi, at spejderne havde et ønske om mere selvstyret spejderarbejde, mens vi i dette afsnit har set, at spejderne ønsker udfordrende oplevelser ud over det sædvanelige. Dette tyder på, at tropsarbejdet skal kunne rumme begge typer aktiviteter, både de spejderstyrede, der udfordrer ift. selvstændighed og dem der udfordrer ift. at flytte grænser, få wow oplevelser mv. Herudover peger både spejdere og ledere på, at forløbsmaterialet er for overordnet/fluffy og at de savner mere konkret aktivitetsmateriale, som spejderne selv kan arbejde med. Dette bliver understøttet af, årsmærkernes store succes, da årsmærkerne netop er meget konkrete og nemme at gå til for spejderne. 8

10 Fællesskab Når vi spørger spejderne om, hvorfor de er spejdere svarer de fleste, at de er spejdere fordi der er et godt fællesskab, og der sker nogle fede ting faktisk er der hele 16 af tropsspejderne, der svarer at det er på grund af fællesskabet og de fede oplevelser at de er spejdere, hvor de sidste svarer at de bare altid har været spejdere, og aldrig rigtig har tænkt over hvorfor de var det. Tropsspejderne lægger meget vægt på fællesskabet og det kan tyde på, at det er vigtigt at fortsætte med at tænke fællesskab ind i aktiviteterne. Der er ikke nogen tvivl om hvad tropsspejderne sætter højest i forhold til spørgsmålet: hvad vil du gerne have ud af at være spejder? 16 af spejderne svarer at de gerne vil opnå venskaber og viden, mens 6 fortæller, at de gerne vil opleve ting. Lederne blev adspurgt hvad de mente spejderne skulle have ud af at være i troppen. Her er de rimeligt enige i at tropsspejderne skal lære at klare sig selv, være selvstændige og passe på hinanden. Samarbejde og planlægning bliver også nævnt som vigtige faktorer. Efter min mening skal de lære at tage ansvar for sig selv og hinanden, hvis de kan det når de går ud af troppen så er jeg faktisk rigtig, rigtig glad, for så har de lært det vigtigste. Tropsleder Sjælland Opsamling - fællesskab Fællesskab er helt sikkert i højsædet og fylder for både spejdere og ledere. Både som det formelle samvær og som uformelle (hygge). Det er derfor vigtig, at aktivitetsmateriale tager højde for at det er opgaver og oplevelser der understøtter fællesskabet. Da spejderne oplever det som vigtigt at være del af, og lederne oplever samspillet vigtigt i forhold til udvikling af ansvar og selvstændighed. Organisering Oprykning Lidt over halvdelen af tropsledere fortæller, at de rykker op efter klasser. Grunden til dette bliver forklaret ved at: Vi kører ret slavisk klassetrin, ikke alder, fordi alder kan godt sprede sig over 1,5 års aldersforskel. Hvis de går i klasse sammen eller går på samme klassetrin så følges de ad. Det har vi tradition for og jeg skal ikke blande mig i det eller prøve at lave om på det på nuværende tidspunkt. Tropsleder 6 Sjælland De passer jo sammen der, hvis folk kender hinanden, så er det jo noget nemmere at komme til at kunne snakke, for de kender allerede hinanden, den der barriere med, at de først skal lære hinanden at kende den er vi rigtig hurtigt ude over. Tropsleder 3 Jylland De andre fortæller, at de rykker op efter alder på spejderne og tre tropsledere fortæller, at de i princippet rykker op efter alder, men at de også har nogle lidt mere individuelle tilgange til at rykke spejderne op: 9

11 De rykker op fra juniorerne til troppen, når de er ca. 12. Det kan også godt være de først er 14 når de rykker op. Det er lederne nede ved juniorerne, der bestemmer hvornår de rykker op til os, hvornår de føler de er klar til det. Hvis nu lille Olga på 12 år starter til spejder, så siger vi som regel, at hun skal starte hos juniorerne og lige have et år dernede, fordi så får hun lige al grundviden, så som kniv, sav og økse, fordi oppe i troppen er det jo sådan lidt mere løst og der er ikke et lige så stramt program som nede hos de andre. Tropsleder Lolland/Falster Vi rykker spejderne op når de fylder 12, altså når de går i 6. klasse, men vi har lidt snak i gruppen og vi har talt med andre grupper om det også, om at lave juniortiden til 3 år. Vi er meget opmærksomme på dem der er ældst nu, hvordan de skal rykke op som seniorer. Vi har snakket om, om der skal være en mellemting mellem senior og tropsalderen, fordi vi alle sammen selv har været meget opmærksomme på, at det har været en brat overgang for os. Så derfor er det som udgangspunkt også 16 og 12 men egentligt tager vi også meget udgangspunkt i hvad der giver mening for spejderne. Tropsleder 5 Sjælland Vi rykker spejderne op når de bliver 12, vi rykker op efter alder, men det er forholdsvis fleksibelt, så hvis der nu er et par venner eller et eller andet hvor den ene er 11 og den anden er 12 så kan man jo rykke dem begge to op, der er der jo nogen der er meget modne, så der er vi lidt fleksible, men overordnet set, der er det efter alder. Tropsleder 1 Sjælland Mange følger de vejledende aldersgrænser, med variationer. Det virker til at det er noget der fylder i de fleste gruppers bevidsthed, bl.a. fordi man ofte ser frafald ved overgange. En enkelt af de interviewede ledere svarede, at hun ikke vidste hvorfor de rykkede op som de gjorde, men at det var noget de altid havde gjort. Dog svarer hun efterfølgende: For os er det vigtigere at tænke på den enkelte spejders udvikling end at følge nogle meget firkantede kasser, fordi så stopper de bare, så det kan man lige så godt lade være med, for ellers så er resultatet, at de melder sig ud, så man kan lige så godt lytte til deres ønsker og prøve at kigge på den enkelte og vurdere om hun måske skal have lov til at rykke op Tropsleder 5 Jylland Rigtig mange grupper bruger brobygning for at forhindre det frafald der kommer ved oprykning. Der er dog meget stor forskel på, hvor meget der bliver gjort ud af det. Der er også forskel på hvad der bliver gjort, når det er fra junior til trop, og fra trop til senior. Ved oprykning fra junior til trop får juniorerne i nogle grupper besøg fra tropslederne, mens det andre steder er troppen, der laver aktiviteter for juniorerne på eksempelvis en sommerlejr. Inddeling af aktiviteter Det er fælles for alle troppene, at de veksler mellem om de er i patruljer eller om de er samlet hele troppen, det afhænger af om alle er der og om det giver mening at være inddelt i patruljer til den pågældende aktivitet. Vi er inddelt i patruljer for det meste, vi vil rigtig gerne have det lidt mere mixet, men lige nu der er det rigtig mixet. ( ) men for eksempel i dag der er vi ikke særligt mange, og så er vi bare lidt sammen alle sammen. Tropsspejderpige 3, 15 år, Sjælland 10

12 Derudover er de fleste af de interviewede grupper inddelt i faste patruljer. De der har lidt løsere patruljer har det af flere på den måde af flere årsager. Det ene sted fortæller tropslederen, at de aldrig er i faste patruljer: Vi er mest som hel trop i og med, at vi ikke er flere (red: der er 8 tropsspejdere), og ellers så har jeg i mange år holdt stædigt på, at vi ikke har faste patruljer, det bruger vi ikke. Vi har projektgrupper, skabt til den ene opgave. I starten var det hvis nogen skulle på løb, så samlede vi en patrulje til det af dem der kan. Vi har ikke nogen fast PL PA, det kører på skift, så de får lov til at prøve alle sammen, hvis de har lyst. Grunden til at vi har kørt og stadig kører det på denne måde er at vi har haft en del børn med bogstavkombinationer og diagnoser og jeg fandt hurtigt ud af at hvis Mikkel (Red: opdigtet navn) skal være i en fast patrulje, så er det synd for de andre der er i den patrulje, fordi lige pludselig så står Mikkel nede i skoven og slår i jorden med en pind. Det har han så brug for lige nu, så lad ham bare gøre det, men de der er tilbage og har brug for Mikkel, de bliver frustrerede og kan ikke forstå det, og det er synd, så derfor blev det ikke faste patruljer, og så har alle prøvet at arbejde sammen med alle. Tropsleder 6 Sjælland En anden tropsleder fortæller, at de har forsøgt at være inddelt som flok, siden de kun er 7 tropsspejdere, men at de fandt ud af at det ikke var en særligt fed måde at køre tropsmøderne på, da de følte, at det blev for ustruktureret, så nu kører de skiftevise patruljemøder og tropsmøder. I søspejdertroppen fortæller tropslederen, at de kører faste patruljer om vinteren når de ikke er ude at sejle, men om sommeren kører de lidt løsere patruljer, så det er muligt for dem så der altid er én i hver båd der er fartøjsfører selv, hvis der er nogen der ikke dukker op. Der er dog både fordele og ulemper ved denne måde at opdele troppen på. Styrkerne ligger i, at det er meget fleksibelt, det er nemt at få det hele til at gå op og de lærer alle hinanden at kende rigtig godt. Det udfordrer, at det kan være svært nogle gange at sætte en patrulje ned og få dem til at planlægge for eksempel en weekendtur når de ikke altid har en helt fast patrulje, især om sommeren. Der ville det være nemmere hvis man bare havde den faste patrulje, da man ville kunne lave ting i enkelt patruljer, nu med den lidt flydende struktur er man også nødt til at invitere alle de andre, og så er man pludselig 12 spejdere der skal på afsted, og så skal man have et lederfartøj med og så ryger idéen med at tage på tur. Tropsleder 1 Sjælland I forhold til inddelingen af aktiviteter er der ikke de store forskel på om det er store troppe eller små troppe. Det virker dog til at de små troppe der er blevet interviewet, hvor der har været 7-8 tropsspejderne, er mere sammen som flok end som patruljer, og når de er inddelt i patruljer er det mindre faste og mere fleksible patruljer, så det er muligt at skifte lidt ud, når der er nogen der ikke er der. Alder og køn Tropsspejderne er blevet adspurgt om de mærker nogen forskel på om de er ældst eller yngst. Her svarer de fleste, at de mærker en forskel i forhold til, at det er de ældste der er PL og PA og at de ældste får langt mere ansvar. Nogle svarer dog også at de ikke mærker nogen forskel, og føler sig på lige fod med de andre i patruljen, i alle henseender. 11

13 Jeg tror også der bliver sat mere tillid til de ældre tropsspejdere, de får mere ansvar end de nye der lige er rykket op tropsspejderdreng 1, 13 år, Sjælland Den ældste får klart mere ansvar, og hvis der går noget galt er det godt at være den yngste, for så var det ikke mig der var patruljeleder. Tropsspejderpige 2, 13 år, Sjælland Der er det erfaringsmæssige, at de ældste generelt har mere erfaring ( ) vores ledere er meget sådan, at det er de ældste der er PL og PA, og ikke så meget på erfaring, det er nok den store forskel, ellers er det ret lige. - Tropsspejderdreng 2, 13 år, Sjælland De ældste de har på en måde sådan lidt mere.. ikke ansvar, men kontrol over det vi laver, og det er også meget rart synes jeg. Det er faktisk også dem der er patruljeleder og assistenter, så de skal også lave flere ting. Tropsspejderpige 6, 13 år, Sjælland Der er lidt nogen gange med hvem der lige skal gøre tingene, det er jo lidt lettere at sige til den yngste: Du kan lige gå ud og hente det der, end at sige det til den ældste. De ældste kan også godt finde på at tage styringen lidt mere, for i princippet er det faktisk mig og Mia (Red: opdigtet navn) der er patruljeleder og patruljeassistent, men de to ældste opfører sig stadig som om det er dem, men det er det ikke længere fordi at de jo rykker op. Tropsspejderpige 15 år, Lolland/Falster Der lægges ikke meget vægt på kønsforskelle, da grupperne (både spejderne og lederne) ikke nævner nogen mærkbar forskel på drenge eller piger. Det er alment kendt, at piger hurtigere bliver modne end drenge, denne påstand bliver underbygget af flere undersøgelser. Selvom kønsforskellene ikke bliver brugt i planlægningen det daglige spejderarbejde, udmønter det sig tydeligt i nogle af interviewene. Her vil drengene gerne ud og lege og bruge kroppen, mens pigerne gerne vil have mere koncentration til de stillesiddende aktiviteter. Så selvom køn spiller en rolle, er det ikke noget troppene vælger at gå i dybden med, da det ikke opfattes som noget stort issue. Lederne blev derudover spurgt om de havde nogle idéer til hvordan man kunne eksperimentere med nye organiseringer. De fleste gav udtryk for at det kunne være interessant men havde ikke konkrete ideer, med undtagelse af materiale til PL-PA arbejde. Opsamling - Organisering Mange troppe kører ret traditionelt med patruljearbejde vekslende med tropsarbejde og idealet om den selvkørende patrulje lever stærkt. Der viser sig dog også en del problematikker i dette, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at lave aktivitetsmateriale der understøtter mange organisationsformer også i forhold til køn og alder. 12