Beskæftigelsesplan For Guldborgsund Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 For Guldborgsund Kommune

2 INDLEDNING I løbet af de senere har der været en stor nedgang i beskæftigelsen i Guldborgsund og i store dele af resten af landet. Denne udvikling ser dog ud til at vende i de kommende år. Således forventes en mindre stigning i beskæftigelsen i 2015 i Guldborgsund. På lidt længere sigt kan en række store infrastrukturprojekter, herunder etablering af tunnel under Femern Bælt, ny Storstrømsbro, statsfængsel på Nordfalster og renovering af Nykøbing F. Sygehus, medvirke til at øge beskæftigelsen yderligere i kommunen. Guldborgsund Kommune har stort fokus på at fremme jobskabelsen og bosætningen i kommunen. Indsatsen i hele Guldborgsund Kommune, herunder beskæftigelsesindsatsen, skal derfor medvirke til at fremme dem. I den forbindelse har Guldborgsund Kommune fokus på, at kommunen skal udnytte infrastrukturprojekterne bedst muligt. Derfor skal infrastrukturprojekterne medvirke til at sætte en ny beskæftigelsespolitisk dagsorden i lokalområdet, så flest mulige borgere fra Guldborgsund Kommune får beskæftigelse på infrastrukturprojekterne eller på de jobåbninger, der opstår som en indirekte konsekvens af infrastrukturprojekterne. Jobskabelsen i Guldborgsund skal desuden styrkes ved, at flere starter egen virksomhed op. Guldborgsund Kommune vil derfor arbejde på at fremme iværksætteriet i kommunen. Det skal bl.a. ske ved, at kommunen opkvalificerer og understøtter ledige, der har spændende ideer til nye virksomheder, så flere af disse virksomheder overlever. Denne beskæftigelsesplan for 2015 beskriver politikken og mål for beskæftigelsesindsatsen i Guldborgsund Kommune. Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen vil imidlertid blive implementeret sammen med en lang række samarbejdsparter. Dette samarbejde skal bl.a. medvirke til at sikre, at beskæftigelsesindsatsen er tværgående på tværs af kommunale afdelinger, kommune- og landegrænser mv. Hovedparten af de samarbejdsparter, som involveres i implementeringen af beskæftigelsesplanen, har Center for Arbejdsmarked allerede et godt samarbejde med. Center for Arbejdsmarked vil dog som noget nyt også involvere civilsamfundet i implementeringen af beskæftigelsesplanen, så den frivillige indsats kan supplere Center for Arbejdsmarkeds beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen indeholder i afsnit 1 en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Guldborgsund. Dernæst er i afsnit 2 en beskrivelse af indsatsen i forhold til de i alt ca modtagere af a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og personer på fleksjob. Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af Center for Arbejdsmarkeds indsats over for de ca virksomheder i kommunen. Afslutningsvis er der i afsnit 4 en beskrivelse af, hvilke samarbejdsparter Center for Arbejdsmarked samarbejder med om implementering af beskæftigelsespolitikken. 2

3 1. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER 1.1 ARBEJDSMARKEDSSITUATIONEN I løbet af de senere år er der sket et fald i beskæftigelsen i Guldborgsund Kommune, dvs. både i antallet af arbejdspladser i kommunen og antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen. Således er antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2013 faldet fra til Der er dermed blevet færre arbejdspladser i kommunen i løbet af de fire år, svarende til et fald på 9,6 pct. Også i resten af landet har der i perioden været et fald i antal arbejdspladser. Dog har faldet her kun været på 5,6 pct. Når Guldborgsund Kommune har haft et større fald i antal arbejdspladser, hænger det sammen med, at beskæftigelsen inden for de fleste brancher har udviklet sig dårligere i Guldborgsund Kommune end i resten af landet. Det er især tilfældet inden for den private servicesektor og den offentlige sektor generelt. Faldet i antal arbejdspladser i Guldborgsund Kommune har naturligvis en negativ indvirkning på antal beskæftigede med bopæl i kommunen. Faldet i antal beskæftigede med bopæl i Guldborgsund Kommune har dog været endnu større. Her har faldet været på personer fra 2009 til 2013, svarende til et fald på 12,2 pct., så der i 2013 var beskæftigede. Når der har været et større fald i antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen end i antallet af arbejdspladser i kommunen, skyldes det, at der i perioden er blevet færre pendlere. Denne nedgang i pendlingen har reduceret antallet af beskæftigede med bopæl i kommunen med personer fra 2009 til Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vurderer, at der fra udgangen af 2013 til udgangen af 2015 fortsat vil ske et fald i beskæftigelsen i Guldborgsund Kommune og resten af Østdanmark. Faldet i Guldborgsund Kommune forventes at være på ca. 100 personer. Beskæftigelsesregionens kommuneprognose bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets landsprognose. Faldet i beskæftigelsen forventes bl.a. at ske inden for den offentlige sektor. Samtidig forventes en række store infrastrukturprojekter i Østdanmark dog at komme mere og mere i gang og dermed at have en positiv indvirkning på beskæftigelsen. Blandt disse infrastrukturprojekter er etableringen af tunnel under Femern Bælt, ny Storstrømsbro, fængsel på Nordfalster og renovering af Nykøbing F. Sygehus. Figur 1.1 viser, hvor mange arbejdspladser der er direkte forbundet med infrastrukturprojekterne i Østdanmark. 3

4 Figur 1.1. Forventet arbejdskraftbehov ved større infrastrukturprojekter i Østdanmark, Kilde: COWI s rapport om Infrastrukturinvesteringer i Danmark, maj 2013 Som det fremgår af figuren, vil behovet for arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter i Østdanmark stige frem til Behovet for arbejdskraft til etableringen af tunnel under Femern Bælt og ny Storstrømsbro vil dog først toppe i 2018, hvor arbejdskraftbehovet vil være på over beskæftigede til de to projekter. Allerede i 2015 vil der imidlertid være et ikke uvæsentligt arbejdskraftbehov til etablering af tunnel og bro på beskæftigede. Det skal i den forbindelse nævnes, at den offentlige høring i Tyskland dog kan udskyde tunnelbyggeriet og dermed reducere arbejdskraftbehovet i Samtidig med, at der i de seneste år er sket et fald i beskæftigelsen, er arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune blevet reduceret med personer fra 2009 til Det svarer til et fald i arbejdsstyrken på 9,6 pct. Til sammenligning har der i hele landet været et fald i arbejdsstyrken på 3,0 pct. Faldet i arbejdsstyrken skyldes dels, at der i perioden er blevet færre i den erhvervsaktive alder, og dels at erhvervsfrekvensen dvs. andelen af årige, der er i arbejdsstyrken er faldet. Som følge af faldet i arbejdsstyrken har det store fald i beskæftigelsen kun øget ledigheden med 554 personer fra 2009 til 2013 i Guldborgsund Kommune, så 6,8 pct. af arbejdsstyrken i 2013 var ledige. Det er væsentligt for kommunens fremtidige vækstmuligheder og finansieringen af fremtidens velfærd, at arbejdskraftudbuddet matcher efterspørgslen efter arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Guldborgsund Kommune har derfor fokus på at modvirke, at der opstår mangelsituationer, og på at opkvalificere de ledige inden for områder, hvor der er jobåbninger. Borgerne skal derfor hjælpes hurtigst muligt i job eller uddannelse, så de ikke ender på en langvarig offentlig forsørgelse, men derimod bliver selvforsørgende og kan tage hånd om deres eget liv. Tabel 1.1 viser antal personer på offentlig forsørgelse i Guldborgsund Kommune. 4

5 Tabel 1.1. Personer, omregnet til fuldtidspersoner, på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, februar 2007 til februar 2014, udvikling og andel af befolkningen (16 66 år) i Guldborgsund og hele landet. Udvikling i pct., Andel, februar 2014 Guld- Guld- februar februar borg- Hele lanborg- Hele sund det sund landet A-dagpenge % 11% 3,2% 3,0% Kontant- og uddannelseshjælp % 45% 4,8% 4,3% Revalidering inkl. forrevalidering % -51% 0,2% 0,2% Sygedagpenge % -24% 2,3% 2,0% Ressourceforløb 34 1,0% 1,0% Ledighedsydelse % 39% 0,7% 0,4% Fleksjob % 35% 1,4% 1,5% Førtidspension % -4% 10,1% 6,3% Efterløn % -33% 3,9% 2,6% Fuldtidspersoner i alt % -1% 27,6% 21,3% Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik 1.2 MINISTERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL Udover at tage udgangspunkt i ovennævnte arbejdsmarkedssituation, skal beskæftigelsesplanen også tage udgangspunkt i ministerens beskæftigelsespolitiske mål. Disse mål fremgår nedenfor: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- og helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværgående og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- 5

6 trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f.eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding. 6

7 2. DEN BORGERRETTEDE INDSATS Alle borgere, der er i kontakt med Center for Arbejdsmarked, skal mødes med en indsats, der primært har fokus på beskæftigelse og/eller ordinær uddannelse. Derfor vil Center for Arbejdsmarked sikre et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsvendte indsats. Den borgerrettede indsats skal sikre en målrettet og effektiv kontakt med borgerne, herunder sikre effektive aktiveringstilbud, når der er behov for en aktiv og opkvalificerende indsats. Center for Arbejdsmarked har derfor til stadighed fokus på at udvikle og igangsætte differentierede indsatser, der er tilpasset både borgernes og virksomhedernes aktuelle og fremadrettede behov. Forudsætningen for en differentieret og målrettet indsats er bl.a. en kvalificeret afdækning af borgernes kompetencer, arbejdsevner og rådighed samt ikke mindst en systematisk opfølgning på, hvilke indsatser, der virker bedst. Hele den borgerrettede indsats bygger på følgende overordnede principper: Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen gennemføres individuelt og differentieret i forhold til den enkelte borger. Borgerne skal have hjælp til selvhjælp til at blive selvforsørgende. Der skal være en bred vifte af aktiveringstilbud for at kunne tilgodese borgernes forskellighed. Der skal igangsættes en tidlig og aktiv indsats over for borgere, der risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. De lediges kontakt med beskæftigelsessystemet skal være koordineret og sammenhængende. Indsatsen skal have et beskæftigelsesrettet perspektiv. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. For nogle borgere, der har særlige barrierer for at komme i job eller uddannelse, skal indsatsen bygge på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, så flest mulige kompetencer kommer i spil i kombination med den beskæftigelsesrettede indsats MINISTERMÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Den aktuelle situation i Guldborgsund Kommune er bl.a. kendetegnet ved, At antallet af unge på offentlig forsørgelse fortsat ligger på et højt niveau. I december 2013 var 14,8 pct. af de årige på offentlig forsørgelse. Gruppen af unge mellem 16 og 24 år udgør med 8 pct. den største andel af de offentligt forsørgede unge. At mange unge starter voksenlivet på kontanthjælp. Andelen af unge, der starter på kontanthjælp før de fylder 19 år udgjorde 14 pct. i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Til sammenligning kan nævnes, at 18-års debutanterne i samme periode udgjorde 10 pct. i Østdanmark. At andelen af unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en stor andel af gruppen af unge på offentlig forsørgelse. Unge på uddannelseshjælp er ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, som enten visiteres som uddannelsesparate, når de forventes at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse indenfor et år, eller aktivitetsparate, når der skal etableres en mere langsigtet tværfaglig indsats for at kunne påbegynde en uddannelse. 7

8 At af alle unge på offentlig forsørgelse, februar 2014 udgjorde gruppen af unge mellem år på o uddannelseshjælp 39,8 pct. o a-dagpenge 23,5 pct. o på kontanthjælp 7,8 pct. o sygedagpenge udgjorde 10,9 pct. o førtidspension 15,2 og o øvrige 2,8 pct. At 34 pct. af de årige har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Landsgennemsnittet ligger på 29 pct. At Guldborgsund Kommunes meget aktive anvendelse af uddannelsespålæg til de unge har medført, at uddannelsesgraden for de unge på dagpenge og kontanthjælp i 2012 (hvor de seneste tal er fra) med 30 pct. lå som den højeste i Østdanmark. Målingen opgør andel af perioden, som målgruppen har været i uddannelse siden påbegyndt a- dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. At 43 pct. af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter på en forberedende uddannelse, ikke gennemfører uddannelsen. På de kompetencegivende uddannelser er frafaldet på 13 pct.¹) At risikoen for frafald på en uddannelse er størst blandt de unge, der tidligere er faldet fra en uddannelse At blandt de nyuddannede er der en overledighed i forhold til andre uddannede unge. Således er ledigheden blandt de nyuddannede 1 år efter afslutning på uddannelse på 20 pct. (okt. 2013), mens øvrige uddannede unge i samme periode havde en ledighed på 11 pct. At mange unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse, de såkaldte 18-års debutanter. Karakteristisk for denne gruppe er, at de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job, således var 57 pct. af de aktuelt 23 årige på offentlig forsørgelse på kontanthjælp som 18-årig, jfr. Tabel 2.1. Tabel 2.1. Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år, opgjort oktober 2013 Unge på kontanthjælp som 18 årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/selvforsørg else Uddannelse Offentlig forsørgelse Job/selvforsørg else Uddannelse Offentlig forsørgelse Guldborgsund 19 % 24 % 57 % 42 % 47 % 11 % Østdanmark 32 % 25 % 44 % 40 % 50 % 10 % Kilde: Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden ¹): Opgjort for unge der har påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2010 til september 2011 og som har været på kontanthjælp eller dagpenge 3 måneder før uddannelsesstart. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. 8

9 Strategi vedr. ministermål 1 Fokus på at mange unge ikke har en uddannelse udover folkeskolen Unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har bedre forudsætninger for at deltage i videreuddannelse senere, og dermed bedre betingelser for at tilpasse sig de skiftende kompetencebehov fremover. Risikoen for ledighed og langtidsledighed er signifikant større for ikkeuddannede end for uddannede. Beskæftigelsesprognoserne peger på en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og en betydelig faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft i de kommende år som en følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, herunder de store bygge- og anlægsprojekter på Lolland-Falster og Sjælland, som må forventes at have en positiv effekt på den lokale beskæftigelsessituation, forudsat at den fornødne kvalificerede kraftkraft er til stede. Samtidig med forventningen om de store projekters positive beskæftigelseseffekt, forventes der en fortsat nedgang i beskæftigelsen indenfor den offentlige sektor, herunder især den kommunale sektor. Når en betydelig del af de ledige har et lavt kompetenceniveau, kan det resultere i, at virksomhederne får svært ved at rekruttere kvalificerede medarbejdere lokalt, og at de i stedet henter arbejdskraft uden for kommunen. Lokalområdet bliver på den måde dårligere stillet i forhold til at konkurrere om de lokale job. Unge uden uddannelse er særlig udsatte i en konkurrencesituation med mere erfarne ledige. Derfor er der også en stor risiko for at de bliver fastholdt i offentlig forsørgelse. Ikke-uddannede er samtidig mere udsatte i forhold til andre typer af problemer, eksempelvis en øget eksponering for sundhedstruende tilstande. Derfor er det helt centralt, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på en tidlig indsats, der skal forfølge og udnytte de unges uddannelsespotentiale, så de unge i endnu højere grad motiveres til at gå i gang med en uddannelse, og at indsatsen også understøtter de unge i at fastholde fokus på at gennemføre uddannelsen. I det hele taget skal indsatsen overfor de unge målrettes de specifikke forhold, der kendetegner netop denne gruppe. Center for Arbejdsmarked vil søge dialog med Center for Familierådgivning og Center for Undervisning med henblik på en meget tidlig indsats overfor de børn/unge, der er udsatte for at få en tidlig debut på offentlig forsørgelse. Guldborgsund Kommune har siden 2012 tilrettelagt og gennemført indsatsen overfor de årige kontanthjælpsmodtagere og siden 2014 også de årige i en særskilt organisatorisk Ungeenhed, som fysisk er placeret på områdets største uddannelsesinstitution. Indsatsen har bevist, at tilrettelæggelsen af en differentieret og mere helhedsorienteret tilgang, er en vellykket metode til at give gode resultater I 2013 blev indsatsen udvidet til også at omfatte de unge i alderen år med særlige krav om behovsbestemt sagsbehandling og en tværgående helhedstænkende indsats. Fokus vil blive tilrettelagt ud fra, at unge-gruppen er en meget kompleks gruppe med forskellige ressourcer, barrierer og behov. Spændet rækker over unge, der har gennemført en uddannelse til særdeles ressourcesvage unge med psykiske problemstillinger kombineret med fx faglige, fysiske eller sociale problemer. For sidstnævnte gruppe tilrettelægges en tværgående og helhedsorienteret indsats, der på sigt kan bane vejen til at komme ud på arbejdsmarkedet 9

10 eller påbegynde en uddannelse. Vurdering af behov for mentorstøtte indgår som en del af indsatsen. Mindske frafaldet på uddannelserne Mange unge gennemfører desværre ikke deres uddannelse. Frafaldet er på 43 pct. på de forberedende uddannelser, som især skyldtes et højt fravær på erhvervsskolernes grundforløb. Årsagen til frafaldet kan være, at mange unge enten har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge en uddannelse. Derfor vil indsatsen også have stort fokus på vejledning og forberedelse af de unge før de træffer valg om uddannelse. For at nedbringe frafaldet på uddannelserne blandt unge, der kommer fra uddannelseshjælp, vil Center for Arbejdsmarked i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejde på at udvikle screeningsværktøjer med henblik på at spotte unge, der er uafklarede, mangler motivation for uddannelse, har brug for uddannelsesvejledning eller har risiko for frafald. Center for Arbejdsmarked vil også samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og folkeskolerne for at mindske frafaldet. Samarbejdet med folkeskolerne kan medvirke til at gøre de unge mere sikre i valg af uddannelse. Center for Arbejdsmarked vil tilbyde folkeskolerne mulighed for at orientere om det lokale arbejdsmarked, herunder betone betydningen af tyskkundskaber for det fremtidige lokale arbejdsmarked. Center for Arbejdsmarked vil ligeledes gerne være bindeled mellem folkeskole og det lokale erhvervsliv med henblik på at bringe arbejdsmarkedsforhold mere ind i undervisningen. I denne sammenhæng vil emner som iværksætteri og selvstændighedskultur med fordel kunne indgå. Generelt er det vigtigt, at center for Arbejdsmarked, som del af sin virksomhedskontakt, motiverer virksomhederne til at oprette elev-/praktikpladser, således at de unge ikke oplever, at en barriere for at få en uddannelse, er manglende praktikpladser. Anvendelse af virksomhedspraktik med uddannelsessigte vil kunne være en god indgang til en indgåelse af en uddannelsesaftale. Guldborgsund Kommune arbejder på i samarbejde med Lolland Kommune og CELF at oprette kontor i Lübeck, som har til formål dels at foretage ordinært formidling, og dels at skabe kontakter mellem tyske virksomheder, der tilbyder praktikpladser, og praktikpladssøgende fra Lolland og Guldborgsund kommuner. Der arbejdes tillige på også at oprette et kontor i Rostock. Uddannelse til bedre jobmuligheder I lyset af den demografiske udvikling i kommunen, hvor arbejdsstyrken fortsat vil falde i de kommende år, er det af stor betydning for de fremtidige vækstmuligheder og finansieringen af fremtidens velfærd, at den lokale arbejdskraft har de rigtige kvalifikationer i forhold til efterspørgslen. Den ideelle situation er, at virksomhedernes vækstmuligheder ikke begrænses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. I indsatsen med at motivere til uddannelse, vil der derfor i særlig grad blive fokuseret på vejledning om uddannelsesretninger med gode jobmuligheder, jfr. Figur 2.1. Det kan eksempelvis være uddannelsesretninger indenfor bygge- og anlægsområdet, hvor der spores gode beskæftigelsesmuligheder i de kommende år. 10

11 Figur 2.1. Jobmuligheder i Guldborgsund Kommune, april 2014 Mindre gode jobmuligheder Gode jobmuligheder Rigtig gode jobmuligheder Handels- og kontorområdet Kontormedhjælper Sundhedsservicesekretær Offentlig sektor Pædagogmedhjælper Finansiering og forretningsservice Multimediedesigner Pedelmedhjælper Vagt Landbrug og gartneri Landbrugsmedhjælper Bygge og anlægsbranchen Anlægsgartner Blikkenslager Brolægger Gulvlægger Glarmester Tagdækker Jern- og metalindustri Industrilakerer Industrioperatør Industritekniker med CNC Klejnsmed Nærings- og nydelsmiddelindustri Bager Butiksslagter Restauration Smørrebrødsjomfru Reparationsvirksomhed Landbrugsmaskin-mekaniker (udemontør) Autolakerer Automekaniker Lastbil- og busmekaniker Handels- og kontorområdet Butiksassistent Kontorassistent Regnskabsassistent/ bogholder Finansiering og forretningsservice Bankrådgiver/ erhvervsrådgiver IT-support (2 årig uddannelse) Revisorassistent Tandplejer Tandklinikassistent Transport Buschauffør Taxachauffør Offentlig sektor Folkeskolelærer Pædagog Social- og sundhedshjælper Rengøring, ejendomsservice og renovation Rengøringsassistent Bygge- og anlægsbranchen Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Kloakmester Rørlægger Struktør Bygningsmaler Murer Tømrer Elektriker (lys og energiteknik) Jern- og metalindustri Svejser Restauration Kok Tjener Offentlig sektor Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Gymnasielærer Jordemoder Læge Lægesekretær Social- og sundhedsassistent Tandlæge Socialrådgiver Sygeplejerske Forretningsservice Frisør (4 årig uddannelse) Uddannelse alene er imidlertid ikke nogen garanti for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Tallene viser, at gruppen af nyuddannede unge har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Efterspørgslen er ikke steget i takt med at flere unge har uddannet sig. Derfor er det helt centralt, at de unge vejledes og motiveres til uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. 11

12 For at imødegå at der opstår en ny gruppe af langtidsledige bestående af dimittender og jobklare ledige indenfor brancher med gode jobmuligheder, vil disse grupper blive mødt med en tidlig og målrettet indsats, hvor især den virksomhedsrettede aktivering vil indgå. Færre iværksættere end landsgennemsnittet I vores geografiske område er selvstændighedskulturen ikke særlig fremtrædende. Generelt for uddannelsestilbuddene i området er, at de er rettet mod offentlige ansættelser. Hvis der skal skabes bedre grobund for at etablere sig som iværksætter, skal såvel uddannelsestilbuddene som påvirkningen gennem opvæksten også i højere grad omfatte iværksætteri/selvstændighedskultur, jfr. tidligere afsnit. Udover den kulturelle barriere for at starte egen virksomhed spiller finansieringen en helt central rolle. Guldborgsund Kommune vil undersøge mulighed for at tilbyde Mikrolån til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere eller revalidender, der ønsker at etablere sig som selvstændige. Mikrolån er et tilbud med erhvervsrådgivning og økonomisk støtte, med et loft på kr MINISTERMÅL 2: LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGEL- SE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS, DER HAR SIGT MOD EN STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Guldborgsund Kommune er karakteriseret ved følgende: Modtagere af offentlig forsørgelse udgør 24,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 64 år) i dec I Østdanmark var tallet 16,6 pct. 10,8 pct. af befolkningen (16 64 år) er dec på førtidspension. I Østdanmark er 5,5 pct. på førtidspension. 21 pct. af tilgangen til førtidspension (april nov. 2013) kommer fra fleksjob og ledighedsydelse. I Østdanmark er det 12 pct. 26 pct. af tilgangen til førtidspension (april nov. 2013) kommer fra sygedagpenge. I Østdanmark kommer 33 pct. fra sygedagpenge. Hos hovedparten af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er fysiske problemer den primære barriere for job og uddannelse, mens den primære barriere for de under 30 årige er psykiske problemer. Tabel 1.1. viser udviklingen i antallet af personer på de forskellige grupperinger af offentlig forsørgelse sammenholdt med hele landet, fra februar 2007 til februar Strategi vedr. ministermål 2 Reduktion i tilgangen til førtidspension Den nye førtids- og fleksjobreform er implementeret i 2013, og det nye tværfaglige rehabiliteringsteam har gennem en individuel og tværgående indsats medvirket til, at det er lykkes at reducere tilgangen til førtidspension. Tilgangen til førtidspension er faldet betydeligt. Således er tilgangen til førtidspension dec til dec faldet med 61 pct. Medvirkende til det markante fald er reformens fokus på at de mest udsatte grupper, der tidligere var i målgruppen for tilkendelse af førtidspension, nu får en ny indsats og hjælp til at 12

13 komme tættere på arbejdsmarkedet. Flest mulige skal have en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Ifølge Beskæftigelsesregionens beregninger har tilkendelserne til førtidspension efter reformen ændret sammensætning af diagnoser. Over halvdelen (55 pct.) af tilkendelserne i Guldborgsund Kommune skyldtes fysiske sygdomme såsom kræft, hjerte-karsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer m.v. De samme diagnoser udgør 47 pct. af tilkendelserne i Østdanmark. Vi har her at gøre med diagnoser, som Jobcentret har svært ved at håndtere i sygdomsopfølgningen. Til gengæld udgør tilkendelserne som følge af psykiske lidelser 21 pct. i Guldborgsund Kommune. Til sammenligning er tallet for Østdanmark 34 pct. I 2015 vil der være fortsat fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension. Således vil Guldborgsund Kommune fokusere på den enkeltes mulighed for en plads på arbejdsmarkedet gennem en individuel og fleksibel indsats dels i forbindelse med den almindelige beskæftigelsesindsats og dels i en særlig tilrettelagt indsats i et ressourceforløb. Tværgående indsats overfor ledige med problemer udover ledighed En række modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og a-dagpenge har problemer udover ledighed. Problemerne kan være alt fra personlige og sociale problemer, sygdom, psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet. Eksempelvis har denne gruppe et langt højere medicinforbrug end gennemsnitsdanskeren. Karakteristisk for disse grupper er lav uddannelse og inaktivitet i forhold til at ændre på egen situation. Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2013 er det grupper med lav uddannelse, der i særlig grad er i risikozonen for livsstilssygdomme på grund af usundt kostmønster, rygning og overvægt. Sundhedsprofilen 2013 for Guldborgsund Kommune viser, at især svær overvægt er en af de store sundhedsmæssige udfordringer. Gruppen er tillige kendetegnet ved at have tilpasset sig et lavt økonomisk forsørgelsesniveau. For de unges vedkommende gælder, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Konsekvenserne for disse grupper er, at de risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Især gruppen af unge kan være i stor risiko for marginalisering. Der er i mange tilfælde tale om sårbare unge med et lavt selvværd, som er fanget i en negativ spiral, og hvor de ofte kæmper med flere problemstillinger samtidig. Kompleksiteten i problemstillingerne betinger derfor en indsats, der er kendetegnet ved en tværfaglig og meget individuel tilpasset tilgang. Center for Arbejdsmarked vil derfor lægge op til et endnu tættere samarbejde med de øvrige relevante centerområder i kommunen, men også rette blikket mod eksterne relevante samarbejdsrelationer fx borgerens praktiserende læge og Region Sjælland. Øget samarbejde på tværs af jobcentrene vil kunne medvirke til yderligere at kvalificere indsatsen om bl.a. fælles tilbud. Gevinsten vil her være, at tilbudsviften over for de svage ledige vil kunne foldes endnu mere ud, og dermed være med til at sikre at endnu flere ledige kan få netop det tilbud, som vil kunne bringe dem tættere mod arbejdsmarkedet. De svage kontanthjælpsmodtagere (aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) får i mindre grad end tidligere tilkendt førtidspension. Denne gruppe er karakteriseret ved, 13

14 at de oftest ikke har nogen uddannelse udover folkeskolen. Herudover har de forskellige barrierer for at få et job eller gå i gang med udannelse. Det drejer sig fx om personlige og sociale problemer, sygdom, psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet. Godt 25 pct. af de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er under 30 år. Kontanthjælpsreformen tyder, at flere borgere har fået ret til et mentortilbud. Dette resulterer i en forskydning af den hidtidige aktiveringsindsats til mentorindsats, hvilket er helt i tråd med at kunne levere en mere håndholdt og individuel tilrettelagt indsats over for den gruppe af svage ledige. Erfaringer fra Ungeindsatsen viser, at mentorernes typiske opgaver omhandler motivations- og fastholdelsessamtaler, netværksdannelse, boligforhold, økonomiske forhold, kontakt til behandlersystemet og dialog med uddannelsesinstitutionen. Som supplement til Center for Arbejdsmarkeds professionelle indsats, vil der blive fokuseret på at få etableret et samarbejde med civilsamfundet (frivillige foreninger, organisationer og enkeltpersoner), som kan indgå i nye indsatser over for mere udsatte ledige, herunder især de unge. Manglende netværk, ringe forbindelse til det omgivende samfund og en ringe livskvalitet er ofte kendetegnende for de udsatte ledige. Denne gruppe har brug for at møde andre personer end de fagprofessionelle, som kan indgå som rollemodeller, og fungere som en kontakt til det almindelige liv. For især gruppen af helt unge udsatte kan det være et værdifuldt tiltag til at sikre fastholdelse i uddannelsessystemet, og minimere misbrug, kriminalitet m.v. Herved kan den frivillige indsats indgå som en vigtig del af en helhedsorienteret indsats. Der kan etableres/rekrutteres en gruppe af frivillige rollemodeller, som samlet repræsenterer en bred vifte af ressourcer og kompetencer, således at matchning er så optimal som muligt. Fokus på reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere I februar 2014 var der 910 sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune. Det svarer til 2,3 pct. af de årige i kommunen, jfr. Tabel 1.1. Ca. 87 pct. af sygedagpengemodtagerne kommer fra beskæftigelse. Blandt de beskæftigede er der et forholdsvis stort sygefravær indenfor den kommunale og regionale sektor. I Guldborgsund Kommune var sygefraværet (egen sygdom) i 2013 på 5,9 pct. Til sammenligning lå gennemsnittet i landets kommuner på 5,5 pct. 14

15 Figur 2.1. Fraværsprocent ved egen sygdom opgjort på forskellige kommunale arbejdsfunktioner i Guldborgsund Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Der findes ikke data for, hvor stor en del af sygedagpengemodtagere, der er ansat i Guldborgsund Kommune. Det vurderes dog at være ca. 25 pct. af alle sygedagpengemodtagere. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større risiko er der for, at personen forbliver på offentlig forsørgelse. Derfor er det vigtigt, at der iværksættes en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats overfor sygedagpengemodtagerne, således at varigheden af sygedagpengeforløbene reduceres. Ved en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats forventes antallet af sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune at kunne reduceres fra 780 årspersoner i 2014 til 700 årspersoner i Den udvidede indsats overfor sygedagpengemodtagerne skal indeholde følgende elementer: En forebyggende og tidlig indsats over for virksomheder, herunder Guldborgsund Kommune som arbejdsplads. Til dette formål vil der blive ansat yderligere fastholdelseskonsulenter, som skal indgå i dialog med virksomhederne om muligheder for at undgå konkrete sygemeldinger eller - alternativt, reducere varigheden af sygemeldinger. Mentorindsatsen vil blive styrket. Mentorerne vil i dialog med sygedagpengemodtagerne og beskæftigede, der risikerer at blive sygemeldte, finde løsninger, som kan begrænse eller helt hindre sygemeldinger. Der arbejdes på at indgå aftale med et privat firma med det formål, at få nedbragt udredningsperioden for sygedagpengemodtagere, således at de hurtigere overgår til evt. behandling. Som led i en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats overfor den enkelte vil der blive fokuseret mere på anvendelse af Socialpsykiatriens tilbud. 15

16 2.3. MINISTERMÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Guldborgsund Kommune er karakteriseret ved at Langtidsledigheden i dec udgjorde 2,0 pct. I Østdanmark var langtidsledigheden i samme periode 1,9 pct. Langtidsledigheden i Guldborgsund Kommune er steget med 1 pct. i perioden ultimo 2012 til ultimo I Østdanmark er langtidsledigheden i samme periode faldet med 13 pct. Langtidsledigheden pr. ledighedsberørte dog er lavere i Guldborgsund Kommune (28 pct.) end i Østdanmark (31 pct.). Blandt de langtidsledige er der især et stort antal ufaglærte mænd. Som det fremgår af tabel 2.2 var 21 % af de langtidsledige i oktober 2013 ufaglærte mænd, hvor de ufaglærte kvinder til sammenligning udgjorde 12 %. Samme mønster over forskellen i langtidsledighed blandt ufaglærte mænd og kvinder ses i Østdanmark, men knap så udpræget som i Guldborgsund Kommune. Tabel 2.2. Langtidsledigheden i Guldborgsund Kommune og Østdanmark opgjort på ufaglærte og faglærte fordelt på aldersgrupper, oktober 2013 Unge Voksne seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte årige mænd Ufaglærte årige kvinder Faglærte årige mænd Faglærte årige kvinder Videregående udd år Seniorer år Guldborgsund 7 % 6% 21 % 12 % 13 % 10 % 12 % 19 % Østdanmark 7 % 7% 17 % 14 % 10 % 10 % 19 % 16 % Kilde: Danmarks statistik og Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden Strategi vedr. ministermål 3 Den højere langtidsledighed blandt de ufaglærte betyder, at der ofte er behov for en indsats, der understøtter de ufaglærtes faglige og geografiske mobilitet. Derudover kan en del af de ufaglærte have brug for jobrettet opkvalificering for at styrke deres jobchancer. Men indsatsen vil også fokusere på at få flere ufaglærte i gang med at uddanne sig, fx gennem et tilbud som voksenlærling. Fokus på faglig mobilitet er et af midlerne for langtidsledige til at opnå genbeskæftigelse. Nedenstående tabel viser andelen af kort/langtidsledige, der skifter branche, jobfunktion eller arbejdsplads. Tabel 2.3. Andelen af kort-/langtidsledige, der skifter branche, jobfunktion eller arbejdsplads, 2012 Ny arbejdsplads Skifter branche Skifter jobfunktion Guldborgsund 67% 91 % 36 % 64 % 21 % 50 % Østdanmark 73 % 91 % 39 % 62 % 22 % 41 % Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstanden. Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Med dagpengeperiodens forkortelse er der endnu mere behov for en tidlig og effektiv indsats for at undgå langtidsledighed. 16

17 I Guldborgsund Kommune ligger den forebyggende og afhjælpende indsats i forvejen højt. Således viser Beskæftigelsesregionens beregninger, at Guldborgsund Kommune er den kommune i Østdanmark, der har den mest intensive forebyggende og afhjælpende indsats. De langtidslediges passivperioder er i gennemsnit 17 uger i Guldborgsund Kommune, hvor den i Østdanmark er 23 uger RESULTATMÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS: Mål 1: Antallet af unge (18 29 årige) på offentlig forsørgelse skal reduceres med xx pct. i forhold til (Niveaumålet foreslås fastsat ultimo 2014) Mål 2: Antallet af ressourceforløb fastsættes til X (Niveaumålet foreslås fastsat ultimo 2014) Mål 3: Antallet af langtidsledige (jobparate) skal begrænses til max. X personer i , svarende til et fald på X pct. fra 2013 til 2015 (Niveaumålet foreslås fastsat ultimo 2014) Mål 4: Den gennemsnitlige varighed i 2015 på offentlig forsørgelse for a-dagpenge, kontantog uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i Guldborgsund Kommune må ikke overstige den gennemsnitlige varighed i Østdanmark. Mål 5: Den gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for a- dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal i 2015 være højere i Guldborgsund Kommune end i Østdanmark Mål 6: Tilgangen til førtidspension skal i 2015 begrænses til 100. Mål 7: Antallet af sygedagpengemodtagere skal begrænses til 700 årspersoner i

18 3. DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Som nævnt i afsnit 2 arbejder Center for Arbejdsmarked ud fra princippet om, at der skal være et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede indsats skal således medvirke til, at borgerne kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og løse virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og langt sigt. Som følge heraf skal Center for Arbejdsmarked servicere virksomheder i forhold til rekruttering, arbejdsfastholdelse, uddannelse og opkvalificering samt rummelighed. Virksomhederne skal opleve en individuel og professionel service, som medfører, at Center for Arbejdsmarked bliver betragtet som en naturlig samarbejdspartner. Med henblik på at sikre dette har kommunen i 2013 og 2014 iværksat et udviklingsforløb om virksomhedsservicen. Udviklingsforløbet skal bl.a. medvirke til at styrke og ensarte virksomhedsservicen. I forlængelse af udviklingsforløbet har Center for Arbejdsmarked i øvrigt foretaget en reorganisering af virksomhedsbetjeningen, så den nu tager udgangspunkt i brancheområder. Reorganiseringen skal på den måde medvirke til at sikre, at betjeningen i højere grad tager udgangspunkt i de forskellige brancher. Center for Arbejdsmarked prioriterer at være synlige i virksomhederne. Det skal ske ved et stort antal virksomhedsbesøg. I den forbindelse er der primært fokus på virksomheder i vækst samt virksomheder med rekrutteringsproblemer og fastholdelsesproblemer. For at sikre en god viden om virksomhedernes ønsker til Center for Arbejdsmarked, vil der i 2015 blive udarbejdet en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Center for Arbejdsmarkeds virksomhedsservice MINISTERMÅL 4: EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE Den aktuelle situation i Guldborgsund Kommune er bl.a. kendetegnet ved, at 35 pct. af alle aktiveringsforløb var virksomhedsrettede aktiveringsforløb i I Østdanmark var det 29 pct. af aktiveringsforløbene. Især A-dagpengemodtagere får i høj grad virksomhedsrettede tilbud. Her var det 43 pct. af tilbuddene, der var virksomhedsrettede, mens det var tilfældet for 24 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Guldborgsund Kommune i perioden 4. kvartal kvartal 2013 har etableret virksomhedsrettede aktiveringsforløb i 27 pct. af virksomhederne i kommunen. Til sammenligning var det samme tilfældet for 26 pct. af virksomhederne i Østdanmark. Guldborgsund Kommune har primært etableret aktiveringsforløb i virksomheder med mere end 10 ansatte. Desuden har kommunen især etableret aktiveringsforløb inden for industrien, handel, transport og offentlig service. Andelen af selvforsørgede efter endt aktivering er relativt høj ved privat og offentligt løntilskudsjob i Guldborgsund. Således er 55 pct. og 49 pct. selvforsørgede 26 uger efter endt aktivering blandt personer, der har været i henholdsvis privat løntilskud og offentligt løntilskud i

19 Strategi vedr. ministermål 4 Fokus på rekruttering af arbejdskraft Center for Arbejdsmarked vil i 2015 styrke indsatsen for at assistere virksomheder med at rekruttere arbejdskraft. I den forbindelse vil der fortsat være fokus på at synliggøre jobåbninger på Jobnet.dk. Herved sikrer virksomhederne, at de får et bredt rekrutteringsgrundlag. Herudover vil Center for Arbejdsmarked styrke indsatsen i forbindelse med formidling af arbejdskraft, så virksomheder på den måde kan få hjælp til at finde egnede kandidater til ledige stillinger. For at muliggøre dette vil Center for Arbejdsmarked arbejde på at forbedre kvaliteten af de lediges CV er på Jobnet.dk. Som udgangspunkt vil Center for Arbejdsmarked i løbet af én arbejdsdag melde tilbage til virksomheden, om det er muligt at formidle relevante kandidater til stillingen og i løbet af tre arbejdsdage finde disse egnede kandidater til virksomheden. Guldborgsund Kommune vil i formidlingsindsatsen samarbejde med øvrige relevante kommuner, så virksomhedernes behov for arbejdskraft bedst kan imødekommes. I den forbindelse vil Guldborgsund Kommune også indgå i samarbejdet med Beskæftigelsesregionen og øvrige kommuner i Østdanmark om One point of contact. Dette samarbejde i formidlingsindsatsen skal også medvirke til at sikre, at virksomhederne ikke bliver overrendt af konkurrerende kommuner. Fokus på opkvalificering Der stilles stadig større og større krav til medarbejdernes kompetencer. Center for Arbejdsmarked vil derfor motivere virksomhederne til løbende at opkvalificere de lavt uddannede medarbejdere, så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige, og risikoen for at medarbejderne bliver afskediget mindskes. Denne opkvalificering kan ske ved jobrotation, hvor virksomheden får opkvalificeret medarbejderne, mens de har kvalificerede afløsere. Udover at medarbejderne bliver dygtigere, kan jobrotation også være et instrument til at rekruttere ny arbejdskraft, idet virksomhederne får mulighed for at se kvalificerede afløsere an i jobrotationsperioden. I de seneste år har Center for Arbejdsmarked fået en række gode erfaringer med jobrotation i små og store private og offentlige virksomheder. Således forventes 250 beskæftigede og 250 ledige at deltage i jobrotationsprojekter i private og offentlige virksomheder i Guldborgsund Kommune i Center for Arbejdsmarked vil desuden motivere virksomhederne til at fortsætte den sociale indsats i 2015, så borgere, der har svært ved at komme i ordinær beskæftigelse, kan komme i løntilskudsforløb og virksomhedspraktikforløb. Virksomhedsrettet aktivering har generelt en god beskæftigelseseffekt, da ledige herved kommer i besiddelse af eller fastholder nogle kompetencer, som får dem til at stå stærkere på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af afsnit 2 om den borgerrettede indsats, er den virksomhedsrettede aktivering højt prioriteret. Center for Arbejdsmarked prioriterer også anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering over for aktivitetsklare borgere. Center for Arbejdsmarked har derfor bl.a. fokus på at etablere virksomhedscentre i private og offentlige virksomheder for aktivitetsklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og personer på ressourceforløbsydelse. 19

20 Endelig vil Guldborgsund Kommune i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer arbejde på at finde flere praktikpladser i virksomhederne, herunder styrke indsatsen for etablering af voksenlærlingeforløb. På den måde kan flere unge færdiggøre deres uddannelse, og risikoen for mangel på faglært arbejdskraft kan blive reduceret. Fokus på arbejdsfastholdelse i virksomhederne Center for Arbejdsmarked vil bistå virksomheder og medarbejdere med at sikre arbejdsfastholdelse, når der på grund af sygdom eller nedsat arbejdsevne opstår risiko for, at medarbejderen mister sit job. Center for Arbejdsmarked vil motivere virksomhederne til at fastholde kontakten med sygedagpengemodtagere under sygeforløbet, da en god kontakt øger sandsynligheden for et kortere sygeforløb, og for at sygedagpengemodtageren vender tilbage til arbejdspladsen. Af den grund vil Center for Arbejdsmarked i dialogen med virksomhederne også synliggøre mulighederne for at fastholde sygemeldte medarbejdere ved at gøre brug af delvis raskmelding. Med henblik på at nedbringe sygefraværet vil Center for Arbejdsmarked i 2015 intensivere dialogen med virksomheder med et højt sygefravær om tiltag, der kan medvirke til at reducere sygefraværet. Center for Arbejdsmarked vil derfor ansætte yderligere forebyggelseskonsulenter, der kan hjælpe virksomheder med et højt sygefravær til at nedbringe sygefraværet og til at afkorte sygefraværsperioder. For at nedbringe sygefraværet vil Center for Arbejdsmarked desuden ansætte yderligere mentorer, der kan hjælpe de sygemeldte medarbejdere, så de kommer hurtigt tilbage på arbejdspladsen. Fokus på beskæftigelse for personer med begrænsninger i arbejdsevnen For at fremme etableringen af fleksjob og beskæftigelsen for personer med handicap vil Center for Arbejdsmarked endeligt styrke indsatsen for at synliggøre ordninger, der kan støtte op om dette. Center for Arbejdsmarked vil især forsøge at markedsføre fleksjobordningen og de handicapkompenserende ordninger inden for brancher, hvor der er risiko for rekrutteringsproblemer. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen er det blevet mere attraktivt for virksomheder at etablere fleksjob på få timer pr. uge. Guldborgsund Kommune vil markedsføre denne mulighed over for virksomhederne med henblik på at få personer med meget begrænset arbejdsevne ud i disse fleksjob. Fokus på den virksomhedsrettede indsats i forhold til de store infrastrukturprojekter I disse år er en række store infrastrukturprojekter i Østdanmark i gang. Det drejer sig bl.a. om etablering af tunnel under Femern Bælt, ny Storstrømsbro, fængsel på Nordfalster og renovering af Nykøbing F. Sygehus. I løbet af de kommende år vil behovet for arbejdskraft til de ovennævnte projekter blive større og større. Som det fremgår af Figur 1.1, vil arbejdskraftbehovet alene til etableringen af tunnel og bro være på mere end medarbejdere i Herudover er der en række afledte beskæftigelsesmæssige konsekvenser. 20

21 Guldborgsund Kommune arbejder på, at mange med bopæl i lokalområdet får beskæftigelse på infrastrukturprojekterne. Guldborgsund Kommune ønsker derfor at etablere et samarbejde med Lolland og Vordingborg kommuner om en tidlig og koordineret virksomhedsbetjening over for infrastrukturprojekternes bygherrer. Center for Arbejdsmarked vil i øvrigt også samarbejde med Beskæftigelsesregionen, Femern Belt Development, Business LF, Uddannelsesråd Lolland-Falster, Vækstforum Sjælland og Kommunens erhvervsafdeling om infrastrukturprojekterne. De personer, der har mulighed for at få beskæftigelse på fx tunnelbyggeriet, er i dag primært ansatte i lokale bygge- og anlægsvirksomheder. De lokale håndværksvirksomheder risikerer derfor at miste medarbejdere til bygherrerne, som skal etablere tunnellen. Af den grund vil Center for Arbejdsmarked motivere håndværksvirksomheder til at ansætte flere lærlinge, så deres risiko for rekrutteringsproblemer minimeres. For at de lokale håndværksfirmaer ikke kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere, vil Center for Arbejdsmarked desuden have fokus på at sikre, at ledige har kompetencerne til at bestride disse job RESULTATMÅL FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Resultatmålene for den virksomhedsrettede indsats tager udgangspunkt i de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer for kommunen i Mål 8: Virksomhedernes samarbejdsgrad med Center for Arbejdsmarked skal i 2015 være på min. X pct. (Niveaumålet foreslås fastsat ultimo 2014) Mål 9: Der skal afholdes mindst virksomhedsbesøg i Center for Arbejdsmarked vil have særlig fokus på områder med vækst, risiko for rekrutteringsproblemer eller stort sygefravær. Mål 10: Der skal gennemføres en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Center for Arbejdsmarkeds virksomhedsservice. 21