TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat. NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat. NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led NIKKB NYT Kiropraktorer og forebyggelse rettet mod børn og unge NR KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder august 2010 Ny overenskomst en diagnostisk gevinst for borgerne Regionerne var kontante i deres udmeldinger før og under forhandlingerne: Pengekassen var lukket hårdt i. På trods af denne økonomiske forudsætning lykkedes det at få en rigtig udmærket overenskomstaftale i hus med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i maj. Endda en aftale, som sikrer fortsat udvikling, ikke mindst til gavn for dem, det hele drejer sig om; patienterne. Aftalen, som træder i kraft 1. oktober 2010, opgraderer og konsoliderer nemlig kiropraktorernes billeddiagnostiske tilbud, ligesom den fremmer sammenhængende patientforløb og kvalitetssikring. For det første indføres diagnostisk ultralyd som en ny, tilskudsberettiget ydelse. For det andet ansporer aftalen til at indgå regionale aftaler om henvisning til CT- og MR-skanninger. For det tredje fortsætter den progressive understøttelse af klinikkernes røntgendigitalisering. Tilskuddet til anskaffelse af digital røntgen forlænges, og der indføres tilskud til klinikker, der kobler sig til kiropraktorernes fælles billedserver, KirPACS. Serveren kan øge kvaliteten og anvendelsen af digitale røntgenbilleder, og aftalen sikrer også økonomi til dens fortsatte udvikling. For det fjerde lancerer aftalen klare regler for røntgensamarbejde, som sikrer patienten et ensartet røntgentilbud, når klinikker samarbejder om røntgenanlæg. Sidst, men ikke mindst er det aftalt, at der udarbejdes kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område for at sikre standardisering og høj kvalitet. Den billeddiagnostiske overenskomstpakke udvider borgernes muligheder for diagnostisk udredning hos kiropraktor. Alle kiropraktorklinikker har hidtil kunnet tilbyde røntgenundersøgelse. Omkring halvdelen på digitale røntgenanlæg. Nogle klinikker har derudover kunnet tilbyde ultralydsundersøgelse, men uden tilskud. Enkelte har via diverse ad hoc-aftaler endda kunnet henvise til MR- og CT-skanning. Nu giver vi udviklingen et ordentligt skub, så alle klinikker får mulighed for at tilbyde en samlet vifte af billeddiagnostiske modaliteter, som hører sig til i et moderne Nu giver vi udviklingen et ordentligt skub, så alle klinikker får mulighed for at tilbyde en samlet vifte af billeddiagnostiske modaliteter, som hører sig til i et moderne sundhedsvæsen. sundhedsvæsen. Også andre dele af den ny aftale betyder, at kiropraktorer bliver bedre i stand til at opfylde det danske sundhedsvæsens mantra om den rigtige behandling til den rigtige patient. Den nye overenskomst fremmer nemlig også sammenhængende patientforløb og mere kommunikation. Den sikrer, at der udvikles en mere systematiseret kommunikation mellem kiropraktorerne og de alment praktiserende læger. Som led i kvalitetsudviklingen skal alle kiropraktorer i overenskomstperioden desuden kobles op på elektronisk patientjournal. Aftalen sikrer endvidere, at kiropraktorerne medtænkes i en samlet regional strategi på kvalitetsområdet for hele praksissektoren. En overenskomstforhandling er det muliges kunst, og vi har naturligvis måttet indgå en række kompromiser undervejs, og på et enkelt område, nemlig vedr. udvikling af den kiropraktiske kapacitet, havde parterne så modsatrettede synspunkter, at der end ikke var basis for at opnå enighed om bløde formuleringer. Som bestyrelse er vi stolte af overenskomstresultatet. Vi formåede at tænke konstruktivt og udnytte den trængte situation optimalt. Vi er enige med regionernes forhandlingsleder Johannes Flensted Jensen, når han i dette nummer af KIROPRAKTOREN konkluderer, at kiropraktorerne med den nye overenskomst for alvor er blevet en del af kæden fra diagnose til behandling. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR KIROPRAKTOREN 0 NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder: Ny overenskomst en diagnostisk gevinst for borgerne 04 Tema: aftalens vigtigste elementer 1. oktober 2010 træder den nye praksisoverenskomst i kraft. Aftalen rummer en række perspektivrige og faglige ændringer særligt på det billeddiagnostiske område, men også på andre områder er der sket væsentlige ændringer. 05 TEMA: Overenskomsten løfter arbejdet med billeddiagnostikken De danske kiropraktorer bliver med den nye overenskomst en del af det billeddiagnostiske arbejde i sundhedssektoren. Dansk Kiropraktor Forening er yderst tilfreds med resultatet af forhandlingerne med regionerne. 07 TEMA: Mangel på penge gjorde forhandlingen svær Kiropraktorerne var konstruktive, og det gav gode forhandlinger, mener forhandlingslederen i Danske Regioner. Men hele processen blev besværliggjort af, at regeringen har smækket pengekassen i. 08 DYNAMISKE TOPMØDER I Fredericia og København er holdt 2 af de 3 planlagte PMP-topmøder for at få konkrete input fra medlemmerne til fremtidens politiske kiropraktormålsætninger. 10 Selskabets generalforsamling 2010 Det sidste år har været fyldt med aktiviteter, viste generalforsamlingen i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) i maj måned. 12 Uddelinger fra Kiropraktorfonden når nye højder FORSKNINGSTEMADAG NIKKB-NYT 22 Muskuloskeletale brystsmerter Bevægeapparatet kan være kilde til brystsmerter, men bliver ofte overset. Det forsøger kiropraktor Mette Jensen Stochkendahls ph.d.-projekt at ændre på. 26 rygkonference Det britiske Society for Back Pain Research (SBPR) holdt sit årlige General Meeting på Syddansk Universitet Kort nyt 30 Markedspladsen TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver fl ot resultat NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led NIKKB NYT Kiropraktorer og forebyggelse rettet mod børn og unge Forsiden I år 2010 forenes Kiropraktoren med naturen. Hvis du ser godt efter, kan du hver gang genfinde vores logo i forsidens naturbillede I indholdsfortegnelsen kan du se, om du har gættet rigtigt. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 5 Udkommer i uge 40. Deadline for annoncer: 10. september 2010 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: Ny Overenskomst Aftalens vigtigste elementer 1. oktober 2010 træder den nye praksisoverenskomst i kraft. Aftalen rummer en række perspektivrige og faglige ændringer særligt på det billeddiagnostiske område, men også på andre områder er der sket væsentlige ændringer. Her er et udpluk af de vigtigste resultater. En nærmere gennemgang af ændringerne i den nye praksisoverenskomst fremgår af Medlemsinfo, juli Samlet billeddiagnostiskpakke Under forhandlingerne blev det tydeligt for begge parter, at der på det billeddiagnostiske område ville være mulighed for at aftale en række perspektivrige ændringer af såvel faglig, kvalitetsmæssig som teknologisk betydning for både kiropraktorområdet og det øvrige sundhedsvæsen. Ændringerne tager afsæt i anbefalingerne fra Moderniseringsudvalget vedr. billeddiagnostik og omfatter: Nye ydelser (ultralyd) og forenkling af ydelsesstrukturen på røntgenområdet Tilskud til digitaliseret røntgen og KirPACS Mulighed for henvisning til CT- og MR-skanníng Kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område Mulighed for samarbejdsaftale om brug af anden kiropraktorkliniks røntgenanlæg. Fremdrift med kvalitetsudvikling Den nye aftale slår fast, at kiropraktorområdet skal indtænkes i en samlet regional strategi på kvalitetsområdet for hele praksissektoren. Inden udgangen af 2010 skal overenskomstparterne indgå aftale om, hvilke initiativer, der skal iværksættes med henblik på at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling, og hvilken driftsorganisation, der eventuelt skal etableres for at understøtte de aftalte initiativer. Flere af de omtalte initiativer på det billeddiagnostiske område har endvidere kvalitetsudviklingsmæssige perspektiver, fx kliniske retningslinjer, periodevis opfølgende audits i kiropraktorpraksis og KirPACS. Derudover er der potentiale for yderligere kvalitetsudvikling med indførelse af elektroniske patientjournaler i alle kiropraktorklinikker. Integration med det øvrige sundhedsvæsen For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er DKF og RLTN enige om, at kommunikation mellem kiropraktorer og patientens valgte alment praktiserende læge skal udbygges i overenskomstperioden. Dette gælder, hvor kommunikationen er væsentlig for at sikre sammenhængende patientforløb, eller hvor det af andre grunde er væsentligt, at egen læge har kendskab til, at patienten er i behandling hos en kiropraktor. Tilsvarende forventes det, at patientens læge også kommunikerer med kiropraktoren, når der er behov herfor. Kommunikation mellem læge og kiropraktor er altid betinget af patientens samtykke. Den nærmere udformning af indhold i kommunikationen mellem kiropraktor og almen praksis vil blive aftalt med Praktiserende Lægers Organisation/Dansk Selskab for Almen Medicin. Aftalen rummer en række andre punkter, som samlet set peger i retning af øget integration af kiropraktorområdet i det øvrige sundhedsvæsen. Der vil bl.a. i løbet af overenskomstperioden blive iværksat et udvalgsarbejde, der skal se på kiropraktorernes rolle og opgaver i fremtidens sundhedsvæsen. Derudover har regionerne planer om at oprette et fællesregionalt billedindeks, der kommer til at fungere som en elektronisk oversigt over hvilke databaser mv., der ligger inde med røntgenbilleder af patienter. It i kiropraktorpraksis Den nye aftale rummer en række nye initiativer i forhold til øget brug af it i kiropraktorpraksis. Initiativerne omfatter bl.a. elektronisk patientjournal og kommunikation, mulighed for elektronisk tidsbestilling, opdatering af praksisdeklaration på Sundhed. dk, afhentning af afregningsoplysninger, Digital Dokumentboks - elektronisk forsendelse fra regionerne. KS 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 TEMA: Ny Overenskomst Overenskomsten løfter arbejdet med billeddiagnostikken De danske kiropraktorer bliver med den nye overenskomst for alvor en del af det billeddiagnostiske arbejde i sundhedssektoren. Det er med til at cementere professionens rolle, og derfor er formanden for Dansk Kiropraktor Forening yderst tilfreds med resultatet af forhandlingerne med regionerne. Af journalist Sanne-Maria Bjerno Kiropraktorerne har taget et syvmileskridt op ad billeddiagnostikkens stige med den nye overenskomst. Kiropraktorer, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse i ultralyd, kan nu tilbyde ultralydsundersøgelser med tilskud. Der er også i aftalen en klar tilkendegivelse af, at kiropraktorerne skal have adgang til at henvise direkte til CT- og MR-scanninger. Og det er ifølge formand for Dansk Kiropraktor Forening, Peter Kryger-Baggesen, en meget positiv udvikling, fordi der hermed sikres kiropraktorerne en samlet palet af billeddiagnostiske muligheder. Derudover bliver der tilskud til de klinikker, der etablerer digitaliseret røntgen i perioden, ligesom der kommer tilskud til klinikker, der tilslutter sig den digitale røntgenserver. Derfor er han overordnet set tilfreds med den overenskomstaftale, foreningen har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Økonomien var dog med til at gøre forhandlingerne svære at gennemføre. Der lå et tungt åg over forhandlingerne, fordi vi ikke kunne få nogen penge til at følge op på de initiativer, vi ville tage. Når man har en række ønsker, som vi havde for den nye overenskomst, så er det ærgerligt, at der ikke er penge, siger Peter Kryger-Baggesen. De penge, der er sat af til de forskellige tiltag i aftalen, kommer primært fra Kiropraktorfonden samt i form af genanvendelse af midler fra forrige overenskomst, men Peter Kryger-Baggesen mener, det havde været mere naturligt, hvis regionerne havde tilført yderligere midler til området. Et stort ønske, formanden havde med sig ind til forhandlingerne, og som han måtte opgive, var mere fleksible regler for, hvem der kan tilmelde sig overenskomsten, den såkaldte ydernummerproblematik. Ca. 10 % af landets klinikker er ikke tilsluttet overenskomsten, fordi der er en meget stram styring fra regionernes side. Det har gennem mange år været Formand Peter Kryger-Baggesen stod også i spidsen for DKF s forhandlingsdelegation i 2006, da den nuværende overenskomst blev forhandlet. Om et af resultaterne i den nye siger han: Indførelsen af ultralyd er et vigtigt gennembrud. Og med en mulig adgang til at henvise til CT- og MR-scanninger er viften af diagnostiske redskaber hos kiropraktorerne komplet. KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: Ny Overenskomst» et ønske fra DKF, at reglerne bliver lempet, og regionerne ønsker derimod endnu større kontrol på området. Så vores ønsker på det punkt strittede i hver sin retning, siger Peter Kryger-Baggesen. Aftalen om, at kiropraktorerne skal til at følge kliniske retningslinjer, på linje med andre behandlere i sundhedsvæsenet, er ifølge ham et vigtigt element for kvaliteten af kiropraktorernes ydelser. Kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område giver kiropraktoren mulighed for at vælge den Vi har nogle specifikke initiativer, vi gerne vil fremme, blandt andet arbejdet med de kliniske retningslinjer. Og så har vi jo haft et pilotprojekt i regi af Det Nationale Indikatorprojekt, som vi meget gerne ser, går ind i næste fase. bedst egnede billeddiagnostiske modalitet på et mere kvalificeret grundlag siger formanden for Dansk Kiropraktor Forening. Inden sommeren 2012 skal der indgås en aftale om information til patientens praktiserende læge mellem Dansk Kiropraktor Forening og Praktiserende Lægers Organisation. Og her regner Peter Kryger-Baggesen med, at de er ret enige om, at kommunikationen skal omfatte de situationer, hvor det er til gavn for patientbehandlingen. Kernen i de forhandlinger er, at hverken vi eller lægerne ønsker at bruge tid på at kommunikere om forhold, der ikke er væsentlige. Kunsten er, sammen med de praktiserende læger, at finde ud af, hvornår det er relevant at udveksle informationer. Vi ønsker ikke, at der indføres en rutinemæssig standardorientering og foretrækker at gå i dialog, når det er relevant for patienten, siger han. Peter Kryger-Baggesen ser frem til at få aftalen om kvalitetsudvikling for kiropraktorområdet på plads. I øjeblikket venter Dansk Kiropraktor Forening på, at regionerne bliver enige om den overordnede ramme for området, inden de kan begynde forhandlingerne. Vi har nogle specifikke initiativer, vi gerne vil fremme, blandt andet arbejdet med de kliniske retningslinjer. Og så har vi jo haft et pilotprojekt i regi af Det Nationale Indikatorprojekt, som vi meget gerne ser, går ind i næste fase. Det er nogle af de ambitioner, vi har, slutter Peter Kryger-Baggesen. DKF s forhandlingsdelegation bestod foruden af formand Peter Kryger- Baggesen, af næstformand Jacob West, bestyrelsesmedlem Kent Højer Kristensen samt bestyrelsesmedlem Jakob van Dijk. Derudover deltog repræsentanter fra DKF s sekretariat. Jacob West: At sidde med som deltager ved overenskomstforhandlingerne for første gang, var helt klart en kæmpe oplevelse. Jeg er stolt over, at vi som forening kan stille et så stærkt og forhandlingsrutineret team i form af Peter Kryger-Baggesen, Kent Højer Kristensen og Jakob van Dijk, chefkonsulent Annette Bonne og direktør Jakob Bjerre. Deres professionalisme, vedholdenhed og sans for selv de små, men betydningsfulde detaljer, gjorde mig meget ydmyg indtil flere gange. Kent Højer Kristensen: Det er 3. gang, jeg deltager i overenskomstforhandlinger, og altid har vi hørt, at der ingen penge var. Men denne gang var der fra RLTN en klar udmelding om nærmest negativ vækst. Jeg mener dog, vi med den nye overenskomst især på det billeddiagnostiske område kan være godt tilfredse, samt at vi stadig bibeholder tilskud til konventionel røntgen, hvad angår både tilskud til opstart af digitaliseret røntgen og som noget nyt KirPACS-løsning. Jakob van Dijk: På trods af den meget stramme økonomirammen, synes jeg, vi har fået en god overenskomst, som virkelig udfylder rammen for, hvad vi kan forvente at få ud et samarbejde med regionerne. Det ses tydeligst på det billeddiagnostiske område, hvor jeg synes, vi bruger midlerne optimalt både til at forankre billeddiagnostik i klinikkerne, men samtidig også til at forny området inden for den eksisterende økonomiske ramme. Samlet set er jeg meget stolt af, for 3. gang, at have været en del af DKF s forhandlingsdelegation, fordi vi har tænkt nyt, men stadig forankret kerneydelser på kiropraktorområdet. 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: Ny Overenskomst Mangel på penge gjorde forhandlingen svær Kiropraktorerne var konstruktive, og det gav gode forhandlinger, mener forhandlingslederen i Danske Regioner. Men hele processen blev besværliggjort af, at regeringen har smækket pengekassen i, og at de gode initiativer derfor ikke har kunnet ledsages af flere penge. Af journalist Sanne-Maria Bjerno Forhandlingsleder Johannes Flensted-Jensen (S) er tilfreds med den måde, overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening foregik på. Også selvom det var småt med pengene. Det var en usædvanlig overenskomstforhandling, fordi der ikke var mulighed for at inddrage nye penge, ifølge de meldinger, der er kommet fra regeringen. Det har også været nogle spændende forhandlinger, fordi kiropraktorerne accepterede at gå ind i drøftelserne, selv med det udgangspunkt. Desuden synes jeg, det er lykkedes at opnå nogle fornuftige ting, siger Johannes Flensted-Jensen. Han var indtil 1. juni næstformand i RLTN, så overenskomsten med kiropraktorerne var ikke kun hans første, men også den sidste. På trods af den lukkede pengekasse er den nye overenskomst dog ikke helt uden midler. Der findes nogle genanvendelsesmidler, som forhandlerne kunne gøre godt med. Derfor blev det muligt at indføre en tilskudsberettiget ultralydsundersøgelse, hvis kiropraktoren har gennemført et kompetencegivende efteruddannelsesforløb i ultralyd. Indførelsen af ultralydsscanninger er en vigtig del af overenskomsten, fordi den giver mulighed for at gøre kiropraktorerne til en større del af diagnosearbejdet i sundhedsvæsenet. På den måde kan vi få lavet nogle nødvendige undersøgelser på et fornuftigt tidspunkt i behandlingsforløbet. Undersøgelser, der desuden er dyrere at foretage på hospitalet. Det er rigtig flot og meget konstruktivt, siger Johannes Flensted- Jensen. Ifølge ham er det vigtigste resultat af overenskomstforhandlingerne, at kiropraktorerne overordnet set er blevet en fuldgyldig del af det danske sundhedsvæsen, blandt andet ved, at de forpligter sig til at følge de samme retningslinjer for kvalitet og kommunikation som alle andre i sundhedssektoren. Johannes Flensted-Jensen mener ikke, det bliver et problem, at regionerne ikke er forpligtede til at give kiropraktorerne ret til at henvise til CT og MR. Jeg tror bestemt, at regionerne kan følge den logik, at det er en fordel at give kiropraktorerne henvisningsret. Når den praktiserende læge skal være inde over hver gang, skal han jo også honoreres for det, og det er et unødvendigt led. For at kiropraktorerne kan beholde den plads i sundhedssektoren, som de har i dag, mener Johannes Flensted-Jensen, at de skal udnytte ordningerne i den nye overenskomst. For at blive opfattet og opfatte sig selv som en del af sundhedsvæsenet, skal kiropraktorerne bevise, at de kan deltage i arbejdet med sammenhængende patientforløb. I den nye overenskomst er de for alvor blevet en del af kæden fra diagnose til behandling, og det skal de udnytte, siger Johannes Flensted-Jensen. Forhandlingsleder Johannes Flensted-Jensen (S) er tilfreds med den måde, overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening foregik på. KIROPRAKTOREN NR

8 Politisk MålsætningsProgram DYNAMISKE TOPMØDER I Fredericia og København er holdt PMP-topmøder for at få konkrete input fra medlemmerne til fremtidens politiske kiropraktormålsætninger. Efter sommerferien holdes topmødet for studentermedlemmerne. Gule lapper skiftede hænder. Blå og røde lapper røg i vejret: Farvet papir spillede en central rolle på topmøderne. Udstyret med viden om resultaterne af DKF s Kirofaktaundersøgelse 2010 og stakeholderanalyse blev topmødets deltagere sendt i workshops for at levere konkrete forslag til mål inden for de 4 temaer, som PMP-arbejdsgruppen har indkredset. Forslagene blev nedfældet på gule Post It-lapper og præsenteret for forsamlingen efterfølgende. De konkrete input indledte en paneldebat, hvor ordet var frit, men styret af de dagsordner, workshoppene var nået frem til. Undervejs i debatten kom de blå og røde lapper i spil. Efterhånden som de debatterede emner udpegede dilemmaer eller valg, blev deltagerne bedt om at stemme for eller imod vha. de røde og blå lapper. Resultater I de vejledende afstemninger talte de røde og blå lapper overraskende entydigt på begge topmøder. Bl.a. var der klart flertal for indførelse af obligatorisk efteruddannelse og for at efterleve faglige retningslinjer for at sikre og formidle homogenitet i professionen. De 4 workshoptemaer sikrede, at diskussionerne kom stort set alle de relevante emner igennem, og var baggrunden for, at begge topmøder kunne give sammenlignelige mandater. Diskussionerne fik alligevel forskellige drejninger. I Fredericia fyldte spørgsmå- let om, hvordan foreningen skal forholde sig til (de få) medlemmer, der anvender forretningsmæssigt set uetiske patientmanagementsmetoder, meget. I København drejede debatten sig en hel del om synliggørelse og branding af kiropraktik. En succes Deltagerne viste stort engagement og diskussionslyst. Arbejdsgruppen fik masser at arbejde videre med, og den store enighed giver et klart signal om retningen, vi skal gå efter. Hvert 5. ordinære medlem deltog, men i forhold til andre organisationer plejer vi at kunne mønstre højere deltagelse. Til høringsmøderne håber jeg at se flere især yngre medlemmer, udtaler Jacob West, bestyrelsesansvarlig for udviklingen af de nye mål. Høring til efteråret Hver og en af de mange gule lapper med forslag til mål er samlet sammen og bearbejdes til første skitse af et målprogram. I denne proces skal træffes en række valg. Her kan mandaterne fra afstemningerne bruges til at vejlede om opbakningen til konkrete mål og temaer. I forbindelse med kiropraktorkredsenes generalforsamlinger til efteråret sendes et udkast til målprogram i høring. Desuden holdes topmøde for studentermedlemmer. TSC lever stadig PMP-arbejdsgruppen har lanceret udfordrende spørgsmål om fremtidens kiropraktortemaer på Ca. hver tredje medlem har været logget ind, og en del har ytret sig. Der er stadig gang i diskussionerne klik ind og vær med. Deltog du i topmøderne, kan du også skrive din mening om arrangementet. Deltagerne i København stemmer Jacob West, bestyrelsesansvarlig for PMP, noterer sig de debatterede emner i Fredericia Rekvirér et password via klik på Request new password. Herved får en mail med éngangsadgang. Log ind vha. den og opret straks en adgangskode. Det er enkelt og ligetil. Kun medlemmer af DKF har adgang. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 En ny verden af ultralydsscannere S-MSK B i l l e d k va l i t e t F r e m r a g e n d e b i l l e d k v a l i t e t v i a d e p at e n t e r e d e t e k n o l o - g i e r S o n o h d o g S o n o m b B r u g e r v e n l i g h e d l e t at b e t j e n e m e d F å k n a p p e r d o k u m e n tat i o n l e t o g h u r t i g at g e m m e v i d e o c l i p S o g b i l l e d e r h u r t i g o p s ta r t S ta r t e r p å 10 S e k. 5 å r s g a r a n t i d æ k k e r t r a n S d u - c e r o g S c a n n e r m o B i l n e t - o g b at t e r i d r e v e t, l e t at F ly t t e r u n d t Priser fra ,- excl. moms læs mere om SonoSites produktportefølje på NanoMaxx MicroMaxx Kontakt du er altid velkommen til at kontakte os amtsvejen 105a 3320 Skævinge tlf Fax

10 DSKKB Selskabets generalforsamling 2010 Det sidste år har været fyldt med aktiviteter, viste generalforsamlingen i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) i maj måned. Læs her uddrag fra formand Lars Rud Rasmussens beretning, resume af forsamlingens beslutninger samt om de to spændende faglige indslag. Af ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl og ph.d., kiropraktor Lise Hestbæk på vegne af DSKKB Beretning og beslutninger Det var en turbulent tid omkring generalforsamlingen sidste år, hvor 4 bestyrelsesmedlemmer forlod bestyrelsen. Tingene har dog løst sig, og bestyrelsen har fungeret som en 5-mands bestyrelse. Der afholdes 5-6 fremmøder i løbet af året og et tilsvarende antal Skype-møder. Formandens beretning Klinisk dokumentation/faglige retningslinjer Der arbejdes på en klinisk vejledning vedrørende lumbal diskusprolaps. Der er lavet en litteraturgennemgang af området og gennemført en spørgeskemaundersøgelse af gældende praksis på klinikkerne. Den endelige rapport forventes færdig indenfor det næste år. En planlagt vejledning om thorakalgi har bestyrelsen valgt at udskyde, indtil der foreligger en revurdering af den samlede strategi på området. Opgaverne på dette område er meget ressourcekrævende. Derfor forsøger DSKKB, i samarbejde med DKF og NIKKB, at få oprettet en koordinatorstilling for arbejdet med at beskrive faglige standarder. Kurser/foredrag Ved årsmødet 2009 var arrangeret et tværfagligt debatpanel om håndtering af patienter i grænselandet mellem kirurgi, reumatologi og kiropraktik. Arrangementet til årsmødet 2010 forventes at omhandle den nye fysioterapiuddannelse ved SDU, som kan blive en realitet i den nærmeste fremtid. Repræsentationer og deltagelse i faglige sammenhænge Selskabet har i løbet af året været repræsenteret i en række eksterne sammenhænge: NIP-kiropraktik. Implementering af kvalitetssikringsrapporten og fortsat kvalitetsudvikling (Lars Rud Rasmussen) Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling på Kiropraktorområdet (tidligere bestyrelsesmedlem Henrik Hein Lauridsen) Billeddiagnostisk Moderniseringsudvalg (tidligere bestyrelsesmedlem Søren O Neill) Rådgivende udvalg for kiropraktoruddannelsen (Marianne Andreasen) Høringspart for MTV-udredning om tidlig tværsektoriel og tværdisciplinær håndtering af ondt i ryggen (Jan Nordsteen) Arbejdsgruppe for DKF s nye politiske målsætningsprogram (Lars Rud Rasmussen) DKF s uddannelsestaskforce et forum for videndeling og samtænkning inden for uddannelse (Mette Jensen Stochkendahl) Foto: Morten Piper Fokusgrupper Fokusgrupper nedsættes og defineres efter behov. Grupperne skal indeholde mindst ét bestyrelsesmedlem, men er derudover åbne for alle interesserede. Fokusgrupperne definerer selv sine handlingsplaner og mødes efter behov. Tilhørere fra DSKKB s faglige arrangement ved DKF s årsmøde Billeddiagnostik: Tidligere formulerede målsætninger for ultralydsdiagnostik er ved at være indfriede gennem NIKKB. Nye initiativer mht. til MRI og røntgen afventes. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 DSKKB Sportskiropraktik: Stiftende møde 27. marts med stor interesse. Handlingsplanen kan ses på DSKKB s hjemmeside. Akupunktur: Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur har søgt optagelse som fokusgruppe i DSKKB. Anni Mikkelsen redegjorde for ansøgningen. DSKKB er positiv overfor forslaget, og gruppen blev opfordret til at udarbejde en handlingsplan. Pædiatri: Der har været forespørgsel om en fokusgruppe for pædiatri, men der er ingen konkrete initiativer. Regnskab, budget og bestyrelse Ved status var der 230 medlemmer og en kassebeholdning på kr Regnskab og budget blev vedtaget. Der var genvalg til Jan Nordsteen og Mette Jensen Stochkendahl. Lise Hestbæk blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem. Debat Der blev en god debat om selskabets fremtid, herunder ønsker fra medlemmerne og en diskussion om opgavefordelingen mellem DSKKB, NIKKB og praksiskonsulenterne. Den debat vil fortsættes mellem bestyrelsen og de øvrige involverede parter gennem året. DSKKB s bestyrelse 2010 Formand: Lars Rud Rasmussen Medlemmer: Jan Nordsteen, Marianne Andreasen, Thomas Skytthe Jensen, Mette Jensen Stochkendahl og Lise Hestbæk. Hjemmeside: Faglige indslag Traditionen tro var der inden generalforsamlingen indbudt til interessante, faglige indslag. I år var fokus på dels børn og idrætsskader, dels undergruppering af lænderygpatienter. Alder, træning og skader For at sætte fokus på DSKKB s nyoprettede fokusgruppe om idrætskiropraktik lagde kiropraktor og ph.d.-studerende Christina Christiansen ud med et spændende indlæg om børn og idrætsskader. Tilhørerne blev taget med igennem en grundig gennemgang af de hyppigst forekommende skadestyper og mekanismer hos børn og unge. Hovedbudskabet var, at når det handler om skader og traumemekanismer er børn ikke små voksne. Det samme gælder for træningsintensitet og -mængde. Det er vigtigt at vælge træningsform og mængde ud fra barnets fysiologiske alder og motoriske færdigheder. Børns daglige, fysiske aktivitetsniveau er et helt andet en voksnes og hverken kan eller skal sammenlignes. Anbefalingerne blev underbygget af en gennemgang af børns vækst, vækstzoner, og behovet for progredierende træning baseret på principperne fra Team Danmarks generelle aldersrelaterede træningskoncept. Afslutningsvis blev tilhørerne præsenteret for kiropraktor Christina Christiansens ph.d.-projekt om aldersrelaterede træningskoncepters indflydelse på børn og unges træningstilstand, fysiske koordination og antallet af idrætsskader. Ph.d.-projektet er en del af Svendborg-projektet, der har til formål at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos ca folkeskoleelever i nulte til fjerde klasse i Svendborg Kommune. Undergruppering af lænderygpatienter Aftenens anden indlægsholder var ph.d., kiropraktor Alice Kongsted, seniorforsker ved NIKKB, der fortalte om resultaterne af sit arbejde med at identificere undergrupper af kiropraktorpatienter med lænderygsmerter ved hjælp af sms-opfølgning; et projekt af yderste relevans for alle klinikere i primær praksis. De lovende resultater indikerer, at det er muligt at klassificere patienterne i diagnostiske undergrupper med forskellige forløb. Projektet har også vist, at vi kan forvente den største forbedring hos patienterne inden for de første 4 uger efter første besøg, og at manglende forbedring i denne periode bør lede til overvejelser over fremtidige tiltag for patienten. Ikke overraskende fra en klinikers synsvinkel ser det ud til, at patienter med smerter fra diskus har det højeste antal dage med lændesmerter, mens patienter med muskulære smerter de færrest dage med smerter, men projektet var ikke stort nok til at sige noget endeligt om dette. Resultaterne bygger på 110 patienter, der blev inkluderet, hvis de besøgte en af syv nordjyske kiropraktorer på grund af lændesmerter. Patienterne blev klassificeret efter et diagnostisk klassifikationssystem, som inkluderede McKenzieteknikker, smertetest for SI-led, neurologisk undersøgelse, test for muskelømhed og abnorm nervetension. Kiropraktor og ph.d.-studerende Christina Christiansen understregede, at børn ikke er små voksne, når det handler om skader og traumemekanismer. Det samme gælder for træningsintensitet og -mængde. Foto: Morten Piper Ph.d., kiropraktor Alice Kongsted, seniorforsker ved NIKKB, fortalte om lovende resultater, der indikerer, at det er muligt at klassificere lænderygpatienter i diagnostiske undergrupper med forskellige forløb. Resultater hun er kommet frem til ved hjælp af sms-opfølgning. KIROPRAKTOREN NR

12 Fondsmidler Uddelinger fra Kiropraktorfonden når nye højder Med et samlet støttebeløb på lidt over 4 millioner kroner nåede uddelingerne fra Kiropraktorfonden ved forårets ansøgningsrunde nye højder. Forskning René Fejer (Kiropraktor, ph.d.) Modtager kr. til projektet Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter? En multivariat Stuctural Equation Modellering af tvillingedata. Med henblik på at undersøge, om der er en fælles genetisk faktor for rygsmerter udvikles der tre multivariate fler-faktorielle matematiske modeller (Stuctural Equations Models), som skal benyttes til at analysere data fra en stor undersøgelse fra 2002 på knap tvillinger. Niels Wedderkopp (Overlæge, Klinisk professor SDU, cand.med.), Lise Hestbæk (ph.d., seniorforsker på NIKKB, lektor på SDU, kiropraktor) og Jan Hartvigsen (ph.d., professor på SDU, seniorforsker på NIKKB, kiropraktor) Modtager kr. til projektet Kiropraktik for børn og unge. Muskel og skeletlidelser er den fysiske sygdom, der belaster samfundsøkonomien medt. Når man samtidig tager i betragtning, at skader i bevægeapparatet som barn ser ud til at være den væsentligste faktor for tilsvarende problemer senere, og at mere end halvdelen af befolkningen har oplevet rygsmerter, inden de fylder 22 år, vil en evt. velfungerende behandling og forebyggelse have vidtrækkende perspektiver. Ved at følge 1200 børn gennem tre år vil dette projekt kunne belyse mange spørgsmål på det område. Blandt andet om børn, der får kiropraktisk behandling for deres rygsmerter, idrætsskader mv. kommer sig bedre end børn, der får anden behandling. Jan Hartvigsen (Kiropraktor, ph.d., professor ved SDU, seniorforsker NIKKB) Modtager kr. til projektet, Radiating pain in the lumbar, thoracic or cervical regions and health-related benefits. Nyere forskning tyder på, at hvis smerter i ryg og nakke stråler ud i arme, bryst eller ben er prognosen for, om man vil opleve en ny episode af ryg og/eller nakkesmerter endnu værre, og mange vil opleve negative sociale konsekvenser i form af sygemedlinger, nedsat arbejdsevne eller ligefrem pensionering. Projektet, som er et registerbaseret forskningsprojekt, ønsker at belyse problemstillingen under danske forhold ved at samkøre oplysninger om ryg og nakkesmerter med og uden udstråling fra Det Danske Tvilling Register med oplsyninger i DREAM-databasen, som er hjemhørende i Beskæftigelsesministeriet. Alice Kongsted (Kiropraktor, ph.d., seniorforsker ved NIKKB) Modtager kr. til projektet Identifikation af diagnostiske undergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikke lændesmerter. Projektet er et stort praksisbaseret studie, der vil foregå på ca. 20 kiropraktorklinikker. Formålet er at undergruppeinddele lændepatienter med såkaldt uspecifikke lændesmerter. Fra et klinisk synspunkt forekommer patienter med uspecifikke lændesmerter meget forskellige, og flere studier tyder på, at de bør behandles forskelligt. 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 Fondsmidler Erik Poulsen (Kiropraktor, Ph.d.- studerende ved NIKKB) Modtager til ph.d.-projektet Konservativ behandling af hofteartrose: effekt af manuel behandling og hofteskole på smerte, funktion og livskvalitet. I de senere år er der sket et skifte i opfattelsen af artrose fra at være en brusk- og knoglesygdom til en sygdomsproces, som inkluderer muskler, ledbånd, ledkapsler og ledvæske. Nye undersøgelser fra udlandet viser, at manuel behandling og hofteskole har god effekt på smerteniveau, funktionsevne, hoftebevægelighed og livskvalitet hos patienter med hofteartrose. Projektet er en del af et ph.d.-forløb og foregår i samarbejde med NIKKB, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, Institut for idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Clinical Locomotion Science. Kirsten Thorhauge (Kiropraktor og ejer af klinikken Kiropraktorerne.com) Modtager kr. til projektet Bevægeapparatsfund hos kvinder med kroniske bækkensmerter henvist til udredning for endometriose. Projektet har til formål at beskrive en patientgruppe, der lider af bækkensmerter, menstruationssmerter, smerter under samleje, depression og udtalt træthed. Ved hjælp af et spørgeskema og en klinisk undersøgelse af muskler og led hos 150 patienter skal projektet forsøge at finde svar på, hvorfor mange patienter ikke har nogen effekt af traditionel medicinsk og kirurgisk behandling. Postgraduat uddannelse Laila Hansen (Kiropraktor, Kiropraktorhuset, Silkeborg) Modtager kr. til gennemførelse af første år af den treårige Master of Science in Advanced Professional Practice Chiro practic Pediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden klinisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. Christina Nielsen (Kiropraktor, Kiropraktisk Klinik, Roskilde) Modtager kr. til gennemførelse af Master of Public Health, MPH, ved Københavns Universitet, som er en postgraduat, tværfaglig uddannelse. En Master of Public Health vil gennem igangsættelse og evaluering af forebyggende sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed mv. på et selvstændigt og naturvidenskabeligt grundlag kunne medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Henrik Gammelgaard Petersen (Kiropraktor, Kiropraktorerne Hartvigsen og Hein) Modtager kr. til gennemførelse af den post-graduate diplomuddannelse International Chiropractic Sport Science Diploma under Federation Internationale de Chiropractique du Sports (FICS). Med diplomuddannelsen opkvalificeres kliniske færdigheder inden for behandling og forebyggelse af sportsskader til gavn for sportsudøvere samt for udviklingen af kiropraktiske behandlingstilbud inden for idræt og sportsskader. Søren O Neill (Ledende kiropraktor ved Rygcenter Syddanmark) Modtager kr. til foredrag og posterpræsentationen Low pressure pain threshold is associated with, but does not predispose for low back pain ved World Congress on Pain i Montreal, Canada, August Formålet med kongressen er at samle eksperter inden for smerteforskning og behandling og udveksle erfaringer og forskningsresultater. Alice Kongsted (Kiropraktor, ph.d., seniorforsker ved NIKKB) Modtager kr. til poster-præsentation på den internationale kongres Primary Care Musculoskeletal Research Congress, der afholdes for første gang i Formålet med kongressen er at gøre international status med hensyn til håndtering af muskuloskeletale lidelser i primær praksis. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse uddeler midler til forskningsprojekter og postgraduat uddannelse inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for dette område. Liste over tidligere uddelinger samt ansøgningsskema kan hentes på kiropraktorfonden. Ansøgningsfristen er to gange årligt: 1. marts og 1. oktober. KIROPRAKTOREN NR

14 forskningstemadag og efteruddannelse forskningstemadag 2010 Kvalitetssikring på kiropraktorområdet Tirsdag den 14. september 2010 Stor deltagelse ved Kiropraktorfondens Forskningstemadag Hvert andet år i september afholder Kiropraktorfonden en forskningstemadag. Temaet i år er kvalitetssikring i anledning af, at det fondsfinansierede Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling i Kiropraktorpraksis afslutter sit arbejde. På temadagen vil der være indlæg ved regionsrådsformand i region Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, samt æresprofessor ved SDU, David Cassidy fra University of Toronto, Canada. Derudover vil en række andre forskere præsentere resultater fra deres forskning. Du kan bl.a. høre om resultaterne af det fondsstøttede pilotprojekt NIP-kiropraktik, der er udarbejdet i regi af Det Nationale Indikatorprojekt. Program for temadagen er under udarbejdelse og vil blive lagt på Danske Regioners og DKF s hjemmeside. Temadagen henvender sig til alle, der har interesse for en kvalitetsudvikling i sundhedssektoren. Der serveres en let frokostbuffet i Danske Regioners Atriumgård. Deltagelse i temadagen er gratis. Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldinger modtages kun elektronisk på www. danskkiropraktorforening.dk eller Klik på arrangementer. Yderligere oplysninger om temadagen kan fås ved henvendelse til: Dansk Kiropraktor Forening: Karina Sol eller Danske Regioner: Susan Gram Colding. Kiropraktorfonden Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse, i daglig tale Kiropraktorfonden, har siden 1990 støttet forskningsprojekter inden for kiropraktik og givet midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Taksnævn har gennem Kiropraktorfonden skabt mulighed for, at forskere og praktiserende kiropraktorer har fået ny viden om bevægeapparatet og den rette patientbehandling. Kiropraktorprisen Dansk Kiropraktor Forening har stiftet Kiropraktorprisen på kr , der uddeles til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for forskning på det biomekaniske område eller ved at sætte fokus på at skabe ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Kiropraktorprisen vil blive uddelt på Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde 13. november Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige modtagere af prisen kan rettes til et bedømmelsesudvalg nedsat af Dansk Kiropraktor Forening. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter fra Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Bedømmelsesudvalget kan også selv indstille kandidater til prisen. Begrundet indstilling sendes til: danskkiropraktorforening.dk Indstillingen må højst fylde 2 A4- sider og skal være indsendt senest mandag den 30. august Efteruddannelseskonto i 3 år Som et forsøg har kiropraktorer i primærsektoren en efteruddannelseskonto til hverdagskurser på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). Kiropraktorfonden har etableret ordningen for at undersøge om kompensation af økonomiske tab forbundet med kurser på hverdage kan øge efteruddannelsesudbuddet og fremme deltagelse kr. sættes hvert år ind på kiropraktorernes personlige efteruddannelseskonti. Der kan max udbetales 3000 kr. pr. kursusdag, så der er kompensation til 2 kursusdage årligt. Klinikejere (klinikkens cvr.) får det fulde beløb udbetalt for dækning af tabt omsætning eller kliniklukning. Ansatte får udbetalt en del af beløbet for tabt arbejdsfortjeneste. Den resterende del udbetales til klinikkens cvr.nr. som kompensation for tabt omsætning. Kontoen nulstilles ved årsskiftet, så det er ikke muligt at spare op. DKF administrerer ordningen og etablerer en enkel udbetalingsprocedure på den nye webside. Ordningen startes med NIKKB's efterårskurser og har derfor kun halvårsvirkning i Det første hverdagskursus finder sted fredag den 10. september Læs mere: 14 0KIROPRAKTOREN NR

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Ny ph.d.-afhandling fra NIKKB: - Brystsmerter rimer ikke altid på hjerter Af Mette Jensen Stochkendahl Forsker på NIKKB Fredag d. 4. juni blev endnu en ph.d.-afhandling med oprindelse fra NIKKB forsvaret på Syddansk Universitet. Emnet er diagnostik og behandling af patienter med akutte brystsmerter udløst fra bevægeapparatet. Brystsmerter udløst fra bevægeapparatet er et relativt nyt forskningsområde. Traditionelt har differentialdiagnostikken hos patienter med non-kardiale brystsmerter været en udfordring for klinikere med forskellig baggrund, men resultaterne fra dette ph.d.-projekt danner en solid basis for etablering af en diagnostisk algoritme, der kan identificere den undergruppe af patienter, der har brystsmerter udløst fra nakkens, ryggens og brystkassens led og muskler. En generel algoritme, der kan bruges i primærsektoren af læger, kiropraktorer og andre faggrupper, der ser patienter med brystsmerter, skal ideelt set kunne lede til sikker og effektiv diagnose og behandling, og med få omkostninger. Smerter udløst fra bevægeapparatet er kun en del af et sådant regime, men forbedring af den manuelle diagnose som en del af en generelt forbedret differentialdiagnostik indenfor de non-kardiale smertetilstande er et betydningsfuldt bidrag til at opnå meningsfulde, håndterbare og klinisk relevante definitioner af de forskellige non-kardiale tilstande, der kan udløse brystsmerter. For patienter med brystsmerter fra muskler og led ser kiropraktisk behandling ud til at være en behandlingsmulighed. Behandlingen i det aktuelle projekt blev udført af erfarne kiropraktorer i primærsektoren og afspejler dermed normal klinisk praksis, men de kliniske konsekvenser af det gennemførte behandlingsforsøg kan ikke drages, før der foreligger langtidsresultater og omkostningsanalyser. De foreløbige resultater indikerer dog, at kiropraktisk behandling forsøgsvis bør tilbydes patienter med brystsmerter udløst fra bevægeapparatet. Hvis vi kan spare blot en enkelt indlæggelse eller større undersøgelse i hospitalsregi, vil den ekstra udgift til kiropraktisk behandling hurtigt være sparet. Der foreligger et fortsat stort arbejde med at få fremskaffet solid videnskabelig dokumentation for, at behandlingen kan implementeres som en standard. Ph.d.-projektet er et af de få kliniske ph.d.-projekter, der er gennemført i samarbejde med kiropraktorer i primærsektoren. Projektet har desuden involveret en tværfaglig forskningsgruppe bestående af forskere med baggrund i kiropraktik, biostatistik, kardiologi og nuklearmedicin samt to kliniske afdelinger på Odense Universitetshospital og er dermed et eksempel på samarbejde på tværs af både primær- og sekundærsektoren samt forskellige faglige grupper. Hvis operationelle kriterier for forskellige typer af brystsmerter kunne etableres, ville det bibringe klinikere værktøjer til at tilbyde patienterne den rigtige diagnose, behandling, klare, entydige forklaringer på deres smerter samt en prognose for bedring eller helbredelse. Vi er som profession forpligtet til at dokumentere vores arbejde gennem bl.a. forskning og forløbsprogrammer. Ved kontinuerligt at indgå i arbejdet med at identificere og dokumentere diagnostiske algoritmer, som beskrevet i dette projekt, efterlever vi disse krav. Reference: Mette Jensen Stochkendahl. Musculoskeletal Chest Pain - Diagnosis and manual treatment in patients with acute chest pain admitted to an emergency cardiology department. Ph.d.-afhandling Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Børn og kiropraktik a window of opportunity? Af Jan Hartvigsen og Lise Hestbæk Seniorforskere på NIKKB ABSTRACT Tidlig sundhed og livsstil har omfattende konsekvenser for sundheden og livskvaliteten gennem hele livet. Desuden har mange folkesygdomme som fx lidelser i muskelog skeletsystemet, hjertekarsygdomme og depression tendens til at ophobe sig i bestemte individer i et mønster, som etableres tidligt. Kiropraktorer kan spille en væsentlig rolle i at finde og gennemføre evidensbaseret forebyggelse og behandling rettet mod børn og unge. INDLEDNING Børns sundhed og trivsel vedkommer alle forældre og samfund. Det er således ikke kun et udtryk for bekymring og forkælelse i de rige lande, hvor fødselstallet er faldende, og hvor vi bruger mere tid og flere penge på vores børn. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt giver det faktisk god mening, for der er stigende dokumentation for, at tidlig sundhed og livsstil har gennemgribende virkninger på sundheden og livskvaliteten gennem hele livet. For eksempel har nogle af de vigtigste årsager til sygelighed og dødelighed i befolkningen såsom hjertekarsygdomme1,2 og diabetes3 deres oprindelse tidligt i livet og udvikler sig op gennem voksenalderen.4 Disse sygdomme ser ud til at kunne forebygges gennem målrettet fokus på særlige livsstils- og adfærdsmæssige faktorer som daglig fysisk aktivitet4 og kostændringer3. Men hvad med smerte i rygsøjlen den mest almindelige årsag til at søge kiropraktor5-7 og andet muskel- og skeletbesvær? Nyere forskning viser, at mønstret for disse lidelser er meget tilsvarende det, man ser for andre folkesygdomme: Op mod 50 % af børn og unge vil opleve rygsmerter eller andre problemer i bevægeapparatet indenfor en etårig periode, og omkring en tredjedel af disse vil have tilbagevendende episoder8-10. Desuden har børn og unge med rygsmerter en høj risiko for tilbagevendende smerter i voksenalderen,11 og tilbagevendende smerter har psykiske og sociale konsekvenser, der kan være mere invaliderende end smerterne i sig selv.12 Muskel- og skeletklager og generel sundhed Rygproblemer og andre muskel- og skeletlidelser er hyppigere hos personer, der lider af en række andre sygdomme, såsom hovedpine, hjertekarsygdomme13 og depression.14 Desuden har tab af funktion i ét organ eller system vist sig at accelerere forfaldet i andre systemer og dermed føre til en forringelse af den generelle sundhed.15 En sådan cyklus af skrøbelighed er almindeligt anerkendt i den ældre del af befolkningen, men den ser ud til at begynde tidligt i livet.16 Muskuloskeletale problemer hos børn er således forbundet med både fysiske og psykiske konsekvenser, og hvis de bliver barrierer for deltagelse i fysisk aktivitet og sport, kan det resultere i langsigtede negative konsekvenser for helbredet.17 Utilstrækkelig fysisk aktivitet kan føre til muskelsvaghed og knogleskørhed,18, 19 dårlig iltoptagelse, nedsat arteriestørrelse, øget tendens til blodpropper og ændrede lipid niveauer i blodet, metabolisk ineffektivitet, fedme, type II diabetes og nedsat immunforsvar.15 Derfor vil et øget fokus på forebyggelse og behandling af bevægeapparatslidelser hos børn og unge fx med henblik på at øge det fysiske og psykiske velbefindende og dermed reducere barrierer for fysisk aktivitet ikke blot medvirke til at forebygge problemer i bevægeapparatet i voksenalderen, men kan potentielt også være vigtige i forhold til forebyggelse af en række andre sundhedsproblemer. Behandling af børn Evidens for effekten af almindeligt anvendte interventioner til forbedring af muskel- og skeletsundhed hos børn og unge er sparsom. Ergonomisk rådgivning og motion er populære tiltag, som anbefales af både kiropraktorer og andre ansatte i sundhedssektoren. Desværre er der ingen tegn på, at ergonomisk rådgivning og interventioner i form af design og modifikation af skolemøbler eller begrænsninger i vægt eller design af børns rygsække gavner nævneværdigt i forebyggelse eller behandling af smerter i bevægeapparatet I kiropraktor praksis er manipulation af rygsøjlens led og muskler den behandling, der oftest anvendes, også på pædiatriske patienter, men bortset fra et enkelt observationelt studie23 hviler evidensbasen på undersøgelser omfattende voksne patienter, og det er uvist, om den samme behandlingsrespons kan forventes hos børn. Der er dog foreløbige tegn på, at generel fysisk aktivitet og motion kan reducere forekomsten af rygsmerter hos børn,24 og i betragtning af de mange andre sundhedsmæssige fordele ved motion, synes sådanne interventioner at være lovende. Ifølge en nylig publiceret systematisk litteraturgennemgang behandler kiropraktorer en lang række

17 lidelser hos børn, primært ved hjælp af forskellige former for spinal manipulation.25 Men denne praksis understøttes kun af en meget begrænset videnskabelig dokumentation såsom deskriptive kasuistikker, et par observationelle undersøgelser og endnu færre kliniske forsøg. Oven i købet er resultaterne af undersøgelserne ofte modstridende.25 Et godt eksempel er kiropraktisk behandling af spædbarnskolik, som er populær i nogle dele af verden, og hvor der findes to publicerede randomiserede kliniske undersøgelser. Desværre nåede forfatterne frem til helt forskellige konklusioner vedrørende effekten af den kiropraktiske behandling fra manipulation af rygsøjlen er effektiv til at lindre spædbørnskolik 26 til kiropraktisk manipulation af rygsøjlen er ikke mere effektiv end placebo i behandlingen af spædbørnskolik.27 Det samme manglende videnskabelige fundament ses for andre pædiatriske lidelser, hvor kiropraktisk behandling anvendes, såsom mellemørebetændelse, sengevædning, astma og indlæringsvanskeligheder.25 Et folkesundhedsperspektiv Vi har desværre ikke fundet dokumentation for, at bestemte behandlinger eller livsstilsændringer kan ændre det naturlige forløb af de mest almindelige muskel- og skeletlidelser. Men det er måske endnu vigtigere, at ingen sundhedsprofession på overbevisende måde har påtaget sig ansvaret for børn og unges bevægeapparatssundhed, og ingen sundhedsprofession har sammenkoblet forebyggelse og behandling af muskel- og skeletproblemer med andre folkesundhedsproblemer. I betragtning af omfanget af disse sygdomme og de store udfordringer for både forskere, klinikere og samfund i at begrænse omfanget af folkesygdomme, forekommer det at være en rigtig god mulighed for kiropraktorer for at tage ansvar og indgå i en målrettet indsats for at fremrykke evidensbaserede strategier for forebyggelse af rygsmerter og andre problemer i bevægeapparatet. Samtidig har kiropraktorer en enestående mulighed for at bidrage til en bredere folkesundhedsorienteret dagsorden i forhold til børn og unge ved at slutte sig til større forebyggelses-, behandlingsog forskningssamarbejder med henblik på at finde troværdige og evidensbaserede svar og nye, kreative kliniske strategier. Kiropraktorer kan: spille en aktiv og vigtig rolle i overvågningen af børns ud vikling, motorik og trivsel gennem screeninger og undersøgelse blive involveret i forebyggelse og behandling af muskelog skeletbesvær samt livsstilsrelaterede sygdomme gennem fremme af fysisk aktivitet og behandling og forebyggelse af skader give oplysning og rådgivning om de sundhedsmæssige fordele ved en sund kost deltage i folkesundhedskampagner og lokale tiltag rettet mod fedme, som er knyttet til en række lidelser i bevægeapparatet sponsorere og deltage i praksisbaseret forskning, hvor praksismønstre bliver kortlagt, effekten af interventioner bliver evalueret, og barrierer for succes identificeret fremme lige adgang til sundhedsydelser - herunder kiropraktik - gennem faglige organisationer og inddragelse af lokalsamfundet Den hyppigst anvendte behandlingsform i kiropraktorpraksis er stadig justering eller manipulation. Dette har sandsynligvis en rolle at spille i varetagelsen af børns rygsundhed vi ved bare ikke præcis, hvad det er. Men kiropraktorer har gennem deres høje og brede uddannelse meget mere at tilbyde, og kiropraktorer kan spille en aktiv og vigtig rolle i en bredere folkesundhedssammenhæng både omkring den individuelle patientbehandling og omkring interventioner på samfundsplan.28, 29 Vi arbejder på at finde svarene og definere kiropraktikkens rolle i denne arena. Hvis kiropraktorer træffer de rigtige valg, kan vi være en del af løsningen.

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Børn og kiropraktik - a window of opportunity? - fortsat Referencer 1. Mukherjee S. Atherosclerosis: Cell biology and lipoproteins atherosclerosis and herbingers of cardiovascular disease start in childhood and adolescence. Curr Opin Lipidol 2005; 16: Andersen LB, Wedderkopp N, Hansen HS, Cooper AR, Froberg K. Biological cardiovascular risk factors cluster in Danish children and adolescents: The European Youth Heart Study. Prev Med 2003; 37: Rocchini AP. Childhood obesity and a diabetes epidemic. N Eng J Med 2002; 346: Froberg K, Andersen LB. Mini review: Physical activity and fitness and its relations to cardiovascular disease risk factors in children. Int J Obesity 2005; 29: S Leboeuf-Yde C, Hennius B, Rudberg E, Leufvenmark P, Thunman M. Chiropractic in Sweden: a short description of patients and treatment. J Manipulative Physiol Ther 1997; 28: Coulter ID, Hurwitz EL, Adams AH, Genovese BJ, Hays R, Shekelle PG. Patients using chiropractors in North America: who are they, and why are they in chiropractic care? Spine 2002; 27: Hartvigsen J, Bolding-Jensen O, Hviid H, Grunnet-Nilsson N. Danish chiropractic patients then and now a comparison between 1962 and J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Jeffries LJ, Milanese SF, Grimer-Somers KA. Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine 2007; 32: Clinch J, Eccleston C. Chronic musculoskeletal pain in children: assessment and management. Rheumatology 2009; 48: Burton AK, Clarke RD, McClune TD, Tillotson KM. The natural history of low back pain in adolescents. Spine 1996; 21: Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood: Eight-year follow-up of 9600 twins. Spine 2006; 31: Waddell G, Main CJ, Morris EW, Di Paola M, Gray IC. Chronic low back pain, psychological distress, and illness behavior. Spine 1984; 9: Hestbæk L, Leboeuf-Yde C, Manniche C. Is low back pain part of a general health pattern or is it a separate and distinctive entity? A critical literature review of comorbidity with low back pain. J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Vaccarino AL, Sills TL, Evans KR, Kalali AH. Multiple pain complaints in patients with major depressive disorder. Psychosom Med 2009 Feb; 71: Bortz WM. A conceptual framework of frailty. J Gerontolog Med Sci2002;57A:M Hestbaek L, Leboeuf-Yde, Kyvik KO. Comorbidity with low back pain: a cross-sectional population-based survey of year-olds. Spine 2004; 29: Roth-Isigheit A, Thuen U, Stoven H, Schwarzenberger J, Schmucker P. Pain among children and adolescents: restrictions in daily living and triggering factors. Pediatrics 2005; 115: e152-e Hasselstrøm H, Karlsson KM, Hansen SE, Grønfeldt V, Froberg K, Andersen LB. Peripheral bone mineral density and different intensities of physical activity in children 6-8 years old: the Copenhagen School Child Interventi-on study. Calcif Tis-sue Int 2007; 80: Janz KF, Gilmore JM, Burns TL, Levy SM, Torner JC, Willing MC, Marshall TAP-hysical activity augments bone mineral accrual in young children: The Iowa Bone Development study. J Pediatr 2006; 148: Reneman MF, Poels BJ, Geertzen JH, Dijkstra PU. Back pain and backpacks in children: biomedical or biopsychosocial model. Disabil Rehabil 2006; 28: Saarni LA, Rimpelä AH, Nummi TH, Kaukiainen A, Salminen JJ, Nygård CH. Do ergonomically designed school workstations decrease musculoskeletal symptoms in children? A 26-month prospective follow-up study. Appl Ergon 2009; 40: Skoffer B. Low back pain in 15- to 16-year-old children in relation to school furniture and carrying of the school bag. Spine 2007; 32: E Hayden J, Mirror SA, Verhoef MJ. Evaluation of chiropractic management of pediatric patients with low back pain: A prospective cohort study. J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Fanucchi GL, Stewart A, Jordaan R, Becker P. Exercise reduces the intensity and prevalence of low back pain in year old children: a randomised trial. Aust J Physiother 2009; 55: Gotlib A, Rupert R. Chiropractic manipulation in pediatric health conditions an updated systematic review. Chiropractic and Osteopathy 2008; 16: Wiberg JM, Nordsteen J, Nilsson N. The short-term effect of spinal manipulation in the treatment of infantile colic: a randomized controlled clinical trial with a blinded observer. J Manipulative Physiol Ther 1999; 22: Olafsdottir E, Forshei S, Fluge G, Markestad T. Randomised controlled trial of infantile colic treated with chiropractic spinal manipulation. Arch Dis Child 2001; 84: Johnson C, Green BN. Public health, wellness, prevention, and health promotion: Considering the role of chiropractic and determinants of health. J Manipulative Physiol Ther 2009; 32: Johnson C, Baird R, Dougherty PE, Globe G, Green BN, Haneline M, et al. Chiropractic and public health: Current state and future vision. J Manipulative Physiol Ther 2008; 31: Guest researcher at NIKKB: Dr. Vicki Kristman is a post-doctoral fellow and Scientific Associate at the Centre of Research Expertise in Improved Disability Outcomes (CREIDO) at the University Health Network in Toronto, Ontario, Canada. She completed her doctoral degree in epidemiology from the University of Toronto in Shortly after, she was awarded a prestigious Canadian Institutes of Health Research (CIHR) fellowship for her research on return to work after motor vehicle collisions. Dr. Kristman s general research interests include understanding the etiology of disability in order to develop interventions to prevent prolonged disability. She has been at NIKKB in Odense for 7 weeks to conduct an analysis using data from the Danish twin registry to examine the effects of radiating spinal pain on future work disability. Netop nu er der hele 23 anbefalede artikler. Artiklerne præsenteret i vores artikelservice bestilles ved at sende en mail til forskningssekretær på NIKKB Jytte Johannesen: NIKKB 20 år Tirsdag d. 22. juni markerede NIKKB instituttets 20-års jubilæum ( ) med en festlig reception i vores lokaler i Forskerparken i Odense. Arrangementet, der blev afholdt på en dejlig sommer-tirsdag, var velbesøgt og der var flere taler, bl.a. fra bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen, instituttets samarbejdspartnere samt repræsentanter for de nordiske kiropraktorforeninger. NIKKB takker for både gaver og opmærksomhed i forbindelse med jubilæet og ønsker alle en god sommer. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Henrik Wulff Christensen Jan Hartvigsen Part of

19 Komplet IT løsning til kiropraktorer CGM Denmark har videreudviklet IT-systemet Xdont, så det nu er skræddersyet til kiropraktorer. Med Xdont kan du holde styr på dine patienter, dine aftaler og din økonomi. Du kan afregne med Sygeforsikringen Danmark og med kommuner via e-fakturering, samt gøre månedsafslutningen nem med massefakturering. Journal-kontinuationen med fraser giver en hurtig og nem behandlingsregistrering m.m. Vi har masser af erfaring! CGM Denmak er i dag Danmarks største leverandør af IT-systemer til praktiserende læger og fysioterapeuter. Xdont anvendes allerede af mere end 90 % af alle danske fysioterapeuter og er således en yderst velafprøvet platform. Nyt navn, samme folk Vi har siden 2008 været ejet af CompuGroup, verdens største leverandør af IT tjenester til den primære sundhedssektor. Derfor skifter Profdoc nu navn til CompuGroup Medical Denmark. Selvom navnet skifter, så leverer vi stadig samme gode service som før. Mere information om Xdont og CGM Denmark kan hentes på vores website: compugroupmedical.dk

20 Ny PH.D. Forskning Muskuloskeletale brystsmerter diagnose og manuel behandling Akutte brystsmerter er en af de hyppigste årsager til indlæggelse, og ved brystsmerter er den primære bekymring oftest blodprop i hjertet. Det er dog generelt anerkendt inden for kardio- logien, at bevægeapparatet også kan være en mulig smertekilde, men det er en årsag, der ofte bliver overset. Det forsøger kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl at ændre på med sit ph.d.- projekt om muskuloskeletale brystsmerter. Af ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl Mette Jensen Stochkendahl, NIK- KB, forsvarede sin ph.d. Musculoskeletal Chest Pain - Diagnosis and manual treatment in patients with acute chest pain admitted to an emergency cardiology department den 4. juni 2010 på Syddansk Universitet. Forekomsten af brystsmerter udløst fra muskler og led udgør 3-23 % af de akutte indlæggelser pga. brystsmerter, men generelt er patienter med brystsmerter fra bevægeapparatet en bredt og dårligt defineret gruppe med mange forskellige mekanismer som årsag. Fælles for de fleste af disse patienters diagnoser er, at de bygger på sygehistorien og den kliniske undersøgelse, og at det ikke er muligt at validere diagnosen. Udredning og behandling af brystsmerter fra led og muskler bygger traditionelt på klinisk erfaring og der findes flere case-studier, der beskriver god effekt af forskellige typer manuel behandling. Der findes til gengæld kun en prospektiv studierække, der systematisk har evalueret en standardiseret undersøgelsesprotokol og et behandlingsregime. Studiet blev lavet af ph.d., kiropraktor og læge Henrik Wulff Christensen. Han undersøgte patienter med brystsmerter udløst fra nakken og ryggens led og muskler og tilbød patienterne kiropraktisk behandling. Det overordnede resultat viste, at flertallet havde god effekt. På trods af den veludførte studierække må det alt i alt siges, at den eksisterende viden er begrænset, og at der er et udtalt behov for bedre diagnostik og behandling af patienter med smerter udløst fra bevægeapparatet. Formål forskningsspørgsmål Det overordnede mål med ph.d-projektet er at forsøge at etablere en diagnose og et relevant behandlingstilbud til patienter med akutte brystsmerter udløst fra muskler og led. Mere specifikt var det formålet at undersøge følgende blandt patienter med akutte brystsmerter: Hvad er forekomsten af forskellige diagnoser og kliniske karakteristika? Hvad er forekomsten af smerter fra led og muskler? Hvilke elementer indeholder den diagnostiske beslutningsproces, der leder til en diagnose relateret til muskler og led? Kan forskellige undersøgere enes om denne diagnose? Har patienter med brystsmerter fra led og muskler gavn af kiropraktisk behandling? Metoder Ph.d.-afhandingen er bygget op over fem delprojekter, hvoraf de fire vil blive beskrevet her: 1. En retrospektiv journalgennemgang 2. En diagnostisk undersøgelse af bevægeapparatet 3. Et reproducerbarhedsstudie 4. Et kontrolleret, randomiseret behandlingsstudie 20 0KIROPRAKTOREN NR

OK 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010

OK 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010 3- årig aftale, der træder i kraft den 1. oktober Hvad kom der ud af denne overenskomstforhandling? En samlet pakke på det billeddiagnostiske område Fortsat fremdrift

Læs mere

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden

Læs mere

OK Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik

OK Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik OK-2010 Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik 1. Formålsbestemmelse og forpligtende aftaler Som noget nyt indsættes der en formålsbestemmelse i overenskomsten, hvor kiropraktorernes

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening KIROPRAKTORERNE I SPIL KIROPRAKTORERNE I SPIL POLITISK MÅLPROGRAM 2011-2016 DANSK KIROPRAKTOR FORENING - KØBENHAVN 2010 Kiropraktorerne i spil KIROPRAKTORERNE I SPIL Forord Målprogrammet Kiropraktorerne

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 019-10 OK-nyt om overenskomstresultat for forhandlingerne

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

STUDENTERINFO. Information til DKF s studentermedlemmer. Marts 2010. Orientering fra formanden. Indhold. Kære alle

STUDENTERINFO. Information til DKF s studentermedlemmer. Marts 2010. Orientering fra formanden. Indhold. Kære alle Information til DKF s studentermedlemmer Marts 2010 Indhold Orientering fra formanden Orientering fra formanden Kære alle Information til medlemmer 1. Moderniseringsudvalget 2. Politisk Målsætningsprogram

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø København, den 8. februar 2013 Forhandling 2013 om ændring af Landsoverenskomst om kiropraktik Regionernes

Læs mere

Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017

Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017 Patienter med problemer i bevægeapparatet udgør en meget stor patientgruppe, og kiropraktorer er uddannet til at varetage udredning, diagnosticering, forebyggelse og behandling på specialistniveau. I det

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening ÅRSMØDE 2010: generalforsamling 13. november 2010 FORMANDENS ÅBNE MUNDTLIGE BERETNING Indledning Jeg er en glad mand - det næste lille stykke tid vil jeg bruge til at fortælle hvorfor. Kiropraktorerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Referat (åben dagsorden)

Referat (åben dagsorden) Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 17. juni 2009 /LISPOU Refer (åben dagsorden) fra mødet i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet 27. maj 2009 !"# $"%!"&! $"%!# # $"% '(" $"% Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

ÅRSRESULTATER. Dansk Kiropraktor Forening

ÅRSRESULTATER. Dansk Kiropraktor Forening årsmøde og gf 11 ÅRSRESULTATER PÅ VEJ MOD ET HØJERE NIVEAU DKF s arbejde har i årets løb først og fremmest handlet om at følge op på store resultater fra 10, men årsresultaterne peger også fremad. De mange

Læs mere

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Fokus på børn og unge: - Sygdom skal forebygges tidligt i livet Af Jan Hartvigsen, kiropraktor, ph.d., professor Seniorforsker ved NIKKB Usunde

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden E-mail: lone.holm@regionh.dk

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden E-mail: lone.holm@regionh.dk Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail csu@regionh.dk Dato: 28. maj 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation:

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

KIRO PRAKTIK. i kommunen

KIRO PRAKTIK. i kommunen KIRO PRAKTIK i kommunen Tænk kiropraktik ind i kommunens nye sundhedsprofil Allerede i dag har en lang række kommuner og praktiserende kiropraktorer et velfungerende samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen

Læs mere

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012 - et forsknings og udviklingssymposium for fysioterapeuter, Region Nordjylland Det årlige forsknings- og udviklingssymposium for fysioterapeuter i Region Nordjylland afholdes ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Juni 2010 Nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i midten af 2009 på foranledning

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Kongens

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990-2011

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990-2011 Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990-2011 Forskning: Anne Mølgaard Nielsen Samspil mellem fysiske, psykiske og sociale faktorer hos 2011 patienter med lændesmerter.

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse. Kiropraktor Alice Kongsted, Afdelingslæge Bente Thomsen, Kiropraktor Christian Lund, Kiropraktor Claudia Franz, Overlæge, professor Claus Manniche, Læge,

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere