TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat. NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver flot resultat NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led NIKKB NYT Kiropraktorer og forebyggelse rettet mod børn og unge NR KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder august 2010 Ny overenskomst en diagnostisk gevinst for borgerne Regionerne var kontante i deres udmeldinger før og under forhandlingerne: Pengekassen var lukket hårdt i. På trods af denne økonomiske forudsætning lykkedes det at få en rigtig udmærket overenskomstaftale i hus med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i maj. Endda en aftale, som sikrer fortsat udvikling, ikke mindst til gavn for dem, det hele drejer sig om; patienterne. Aftalen, som træder i kraft 1. oktober 2010, opgraderer og konsoliderer nemlig kiropraktorernes billeddiagnostiske tilbud, ligesom den fremmer sammenhængende patientforløb og kvalitetssikring. For det første indføres diagnostisk ultralyd som en ny, tilskudsberettiget ydelse. For det andet ansporer aftalen til at indgå regionale aftaler om henvisning til CT- og MR-skanninger. For det tredje fortsætter den progressive understøttelse af klinikkernes røntgendigitalisering. Tilskuddet til anskaffelse af digital røntgen forlænges, og der indføres tilskud til klinikker, der kobler sig til kiropraktorernes fælles billedserver, KirPACS. Serveren kan øge kvaliteten og anvendelsen af digitale røntgenbilleder, og aftalen sikrer også økonomi til dens fortsatte udvikling. For det fjerde lancerer aftalen klare regler for røntgensamarbejde, som sikrer patienten et ensartet røntgentilbud, når klinikker samarbejder om røntgenanlæg. Sidst, men ikke mindst er det aftalt, at der udarbejdes kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område for at sikre standardisering og høj kvalitet. Den billeddiagnostiske overenskomstpakke udvider borgernes muligheder for diagnostisk udredning hos kiropraktor. Alle kiropraktorklinikker har hidtil kunnet tilbyde røntgenundersøgelse. Omkring halvdelen på digitale røntgenanlæg. Nogle klinikker har derudover kunnet tilbyde ultralydsundersøgelse, men uden tilskud. Enkelte har via diverse ad hoc-aftaler endda kunnet henvise til MR- og CT-skanning. Nu giver vi udviklingen et ordentligt skub, så alle klinikker får mulighed for at tilbyde en samlet vifte af billeddiagnostiske modaliteter, som hører sig til i et moderne Nu giver vi udviklingen et ordentligt skub, så alle klinikker får mulighed for at tilbyde en samlet vifte af billeddiagnostiske modaliteter, som hører sig til i et moderne sundhedsvæsen. sundhedsvæsen. Også andre dele af den ny aftale betyder, at kiropraktorer bliver bedre i stand til at opfylde det danske sundhedsvæsens mantra om den rigtige behandling til den rigtige patient. Den nye overenskomst fremmer nemlig også sammenhængende patientforløb og mere kommunikation. Den sikrer, at der udvikles en mere systematiseret kommunikation mellem kiropraktorerne og de alment praktiserende læger. Som led i kvalitetsudviklingen skal alle kiropraktorer i overenskomstperioden desuden kobles op på elektronisk patientjournal. Aftalen sikrer endvidere, at kiropraktorerne medtænkes i en samlet regional strategi på kvalitetsområdet for hele praksissektoren. En overenskomstforhandling er det muliges kunst, og vi har naturligvis måttet indgå en række kompromiser undervejs, og på et enkelt område, nemlig vedr. udvikling af den kiropraktiske kapacitet, havde parterne så modsatrettede synspunkter, at der end ikke var basis for at opnå enighed om bløde formuleringer. Som bestyrelse er vi stolte af overenskomstresultatet. Vi formåede at tænke konstruktivt og udnytte den trængte situation optimalt. Vi er enige med regionernes forhandlingsleder Johannes Flensted Jensen, når han i dette nummer af KIROPRAKTOREN konkluderer, at kiropraktorerne med den nye overenskomst for alvor er blevet en del af kæden fra diagnose til behandling. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR KIROPRAKTOREN 0 NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder: Ny overenskomst en diagnostisk gevinst for borgerne 04 Tema: aftalens vigtigste elementer 1. oktober 2010 træder den nye praksisoverenskomst i kraft. Aftalen rummer en række perspektivrige og faglige ændringer særligt på det billeddiagnostiske område, men også på andre områder er der sket væsentlige ændringer. 05 TEMA: Overenskomsten løfter arbejdet med billeddiagnostikken De danske kiropraktorer bliver med den nye overenskomst en del af det billeddiagnostiske arbejde i sundhedssektoren. Dansk Kiropraktor Forening er yderst tilfreds med resultatet af forhandlingerne med regionerne. 07 TEMA: Mangel på penge gjorde forhandlingen svær Kiropraktorerne var konstruktive, og det gav gode forhandlinger, mener forhandlingslederen i Danske Regioner. Men hele processen blev besværliggjort af, at regeringen har smækket pengekassen i. 08 DYNAMISKE TOPMØDER I Fredericia og København er holdt 2 af de 3 planlagte PMP-topmøder for at få konkrete input fra medlemmerne til fremtidens politiske kiropraktormålsætninger. 10 Selskabets generalforsamling 2010 Det sidste år har været fyldt med aktiviteter, viste generalforsamlingen i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) i maj måned. 12 Uddelinger fra Kiropraktorfonden når nye højder FORSKNINGSTEMADAG NIKKB-NYT 22 Muskuloskeletale brystsmerter Bevægeapparatet kan være kilde til brystsmerter, men bliver ofte overset. Det forsøger kiropraktor Mette Jensen Stochkendahls ph.d.-projekt at ændre på. 26 rygkonference Det britiske Society for Back Pain Research (SBPR) holdt sit årlige General Meeting på Syddansk Universitet Kort nyt 30 Markedspladsen TEMA: NY PRAKSISOVERENSKOMST Billeddiagnostisk pakke giver fl ot resultat NY PH.D.: På vej mod diagnose for brystsmerter udløst af muskler og led NIKKB NYT Kiropraktorer og forebyggelse rettet mod børn og unge Forsiden I år 2010 forenes Kiropraktoren med naturen. Hvis du ser godt efter, kan du hver gang genfinde vores logo i forsidens naturbillede I indholdsfortegnelsen kan du se, om du har gættet rigtigt. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@danskkiropraktorforening.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 5 Udkommer i uge 40. Deadline for annoncer: 10. september 2010 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: Ny Overenskomst Aftalens vigtigste elementer 1. oktober 2010 træder den nye praksisoverenskomst i kraft. Aftalen rummer en række perspektivrige og faglige ændringer særligt på det billeddiagnostiske område, men også på andre områder er der sket væsentlige ændringer. Her er et udpluk af de vigtigste resultater. En nærmere gennemgang af ændringerne i den nye praksisoverenskomst fremgår af Medlemsinfo, juli Samlet billeddiagnostiskpakke Under forhandlingerne blev det tydeligt for begge parter, at der på det billeddiagnostiske område ville være mulighed for at aftale en række perspektivrige ændringer af såvel faglig, kvalitetsmæssig som teknologisk betydning for både kiropraktorområdet og det øvrige sundhedsvæsen. Ændringerne tager afsæt i anbefalingerne fra Moderniseringsudvalget vedr. billeddiagnostik og omfatter: Nye ydelser (ultralyd) og forenkling af ydelsesstrukturen på røntgenområdet Tilskud til digitaliseret røntgen og KirPACS Mulighed for henvisning til CT- og MR-skanníng Kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område Mulighed for samarbejdsaftale om brug af anden kiropraktorkliniks røntgenanlæg. Fremdrift med kvalitetsudvikling Den nye aftale slår fast, at kiropraktorområdet skal indtænkes i en samlet regional strategi på kvalitetsområdet for hele praksissektoren. Inden udgangen af 2010 skal overenskomstparterne indgå aftale om, hvilke initiativer, der skal iværksættes med henblik på at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling, og hvilken driftsorganisation, der eventuelt skal etableres for at understøtte de aftalte initiativer. Flere af de omtalte initiativer på det billeddiagnostiske område har endvidere kvalitetsudviklingsmæssige perspektiver, fx kliniske retningslinjer, periodevis opfølgende audits i kiropraktorpraksis og KirPACS. Derudover er der potentiale for yderligere kvalitetsudvikling med indførelse af elektroniske patientjournaler i alle kiropraktorklinikker. Integration med det øvrige sundhedsvæsen For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er DKF og RLTN enige om, at kommunikation mellem kiropraktorer og patientens valgte alment praktiserende læge skal udbygges i overenskomstperioden. Dette gælder, hvor kommunikationen er væsentlig for at sikre sammenhængende patientforløb, eller hvor det af andre grunde er væsentligt, at egen læge har kendskab til, at patienten er i behandling hos en kiropraktor. Tilsvarende forventes det, at patientens læge også kommunikerer med kiropraktoren, når der er behov herfor. Kommunikation mellem læge og kiropraktor er altid betinget af patientens samtykke. Den nærmere udformning af indhold i kommunikationen mellem kiropraktor og almen praksis vil blive aftalt med Praktiserende Lægers Organisation/Dansk Selskab for Almen Medicin. Aftalen rummer en række andre punkter, som samlet set peger i retning af øget integration af kiropraktorområdet i det øvrige sundhedsvæsen. Der vil bl.a. i løbet af overenskomstperioden blive iværksat et udvalgsarbejde, der skal se på kiropraktorernes rolle og opgaver i fremtidens sundhedsvæsen. Derudover har regionerne planer om at oprette et fællesregionalt billedindeks, der kommer til at fungere som en elektronisk oversigt over hvilke databaser mv., der ligger inde med røntgenbilleder af patienter. It i kiropraktorpraksis Den nye aftale rummer en række nye initiativer i forhold til øget brug af it i kiropraktorpraksis. Initiativerne omfatter bl.a. elektronisk patientjournal og kommunikation, mulighed for elektronisk tidsbestilling, opdatering af praksisdeklaration på Sundhed. dk, afhentning af afregningsoplysninger, Digital Dokumentboks - elektronisk forsendelse fra regionerne. KS 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 TEMA: Ny Overenskomst Overenskomsten løfter arbejdet med billeddiagnostikken De danske kiropraktorer bliver med den nye overenskomst for alvor en del af det billeddiagnostiske arbejde i sundhedssektoren. Det er med til at cementere professionens rolle, og derfor er formanden for Dansk Kiropraktor Forening yderst tilfreds med resultatet af forhandlingerne med regionerne. Af journalist Sanne-Maria Bjerno Kiropraktorerne har taget et syvmileskridt op ad billeddiagnostikkens stige med den nye overenskomst. Kiropraktorer, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse i ultralyd, kan nu tilbyde ultralydsundersøgelser med tilskud. Der er også i aftalen en klar tilkendegivelse af, at kiropraktorerne skal have adgang til at henvise direkte til CT- og MR-scanninger. Og det er ifølge formand for Dansk Kiropraktor Forening, Peter Kryger-Baggesen, en meget positiv udvikling, fordi der hermed sikres kiropraktorerne en samlet palet af billeddiagnostiske muligheder. Derudover bliver der tilskud til de klinikker, der etablerer digitaliseret røntgen i perioden, ligesom der kommer tilskud til klinikker, der tilslutter sig den digitale røntgenserver. Derfor er han overordnet set tilfreds med den overenskomstaftale, foreningen har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Økonomien var dog med til at gøre forhandlingerne svære at gennemføre. Der lå et tungt åg over forhandlingerne, fordi vi ikke kunne få nogen penge til at følge op på de initiativer, vi ville tage. Når man har en række ønsker, som vi havde for den nye overenskomst, så er det ærgerligt, at der ikke er penge, siger Peter Kryger-Baggesen. De penge, der er sat af til de forskellige tiltag i aftalen, kommer primært fra Kiropraktorfonden samt i form af genanvendelse af midler fra forrige overenskomst, men Peter Kryger-Baggesen mener, det havde været mere naturligt, hvis regionerne havde tilført yderligere midler til området. Et stort ønske, formanden havde med sig ind til forhandlingerne, og som han måtte opgive, var mere fleksible regler for, hvem der kan tilmelde sig overenskomsten, den såkaldte ydernummerproblematik. Ca. 10 % af landets klinikker er ikke tilsluttet overenskomsten, fordi der er en meget stram styring fra regionernes side. Det har gennem mange år været Formand Peter Kryger-Baggesen stod også i spidsen for DKF s forhandlingsdelegation i 2006, da den nuværende overenskomst blev forhandlet. Om et af resultaterne i den nye siger han: Indførelsen af ultralyd er et vigtigt gennembrud. Og med en mulig adgang til at henvise til CT- og MR-scanninger er viften af diagnostiske redskaber hos kiropraktorerne komplet. KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: Ny Overenskomst» et ønske fra DKF, at reglerne bliver lempet, og regionerne ønsker derimod endnu større kontrol på området. Så vores ønsker på det punkt strittede i hver sin retning, siger Peter Kryger-Baggesen. Aftalen om, at kiropraktorerne skal til at følge kliniske retningslinjer, på linje med andre behandlere i sundhedsvæsenet, er ifølge ham et vigtigt element for kvaliteten af kiropraktorernes ydelser. Kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område giver kiropraktoren mulighed for at vælge den Vi har nogle specifikke initiativer, vi gerne vil fremme, blandt andet arbejdet med de kliniske retningslinjer. Og så har vi jo haft et pilotprojekt i regi af Det Nationale Indikatorprojekt, som vi meget gerne ser, går ind i næste fase. bedst egnede billeddiagnostiske modalitet på et mere kvalificeret grundlag siger formanden for Dansk Kiropraktor Forening. Inden sommeren 2012 skal der indgås en aftale om information til patientens praktiserende læge mellem Dansk Kiropraktor Forening og Praktiserende Lægers Organisation. Og her regner Peter Kryger-Baggesen med, at de er ret enige om, at kommunikationen skal omfatte de situationer, hvor det er til gavn for patientbehandlingen. Kernen i de forhandlinger er, at hverken vi eller lægerne ønsker at bruge tid på at kommunikere om forhold, der ikke er væsentlige. Kunsten er, sammen med de praktiserende læger, at finde ud af, hvornår det er relevant at udveksle informationer. Vi ønsker ikke, at der indføres en rutinemæssig standardorientering og foretrækker at gå i dialog, når det er relevant for patienten, siger han. Peter Kryger-Baggesen ser frem til at få aftalen om kvalitetsudvikling for kiropraktorområdet på plads. I øjeblikket venter Dansk Kiropraktor Forening på, at regionerne bliver enige om den overordnede ramme for området, inden de kan begynde forhandlingerne. Vi har nogle specifikke initiativer, vi gerne vil fremme, blandt andet arbejdet med de kliniske retningslinjer. Og så har vi jo haft et pilotprojekt i regi af Det Nationale Indikatorprojekt, som vi meget gerne ser, går ind i næste fase. Det er nogle af de ambitioner, vi har, slutter Peter Kryger-Baggesen. DKF s forhandlingsdelegation bestod foruden af formand Peter Kryger- Baggesen, af næstformand Jacob West, bestyrelsesmedlem Kent Højer Kristensen samt bestyrelsesmedlem Jakob van Dijk. Derudover deltog repræsentanter fra DKF s sekretariat. Jacob West: At sidde med som deltager ved overenskomstforhandlingerne for første gang, var helt klart en kæmpe oplevelse. Jeg er stolt over, at vi som forening kan stille et så stærkt og forhandlingsrutineret team i form af Peter Kryger-Baggesen, Kent Højer Kristensen og Jakob van Dijk, chefkonsulent Annette Bonne og direktør Jakob Bjerre. Deres professionalisme, vedholdenhed og sans for selv de små, men betydningsfulde detaljer, gjorde mig meget ydmyg indtil flere gange. Kent Højer Kristensen: Det er 3. gang, jeg deltager i overenskomstforhandlinger, og altid har vi hørt, at der ingen penge var. Men denne gang var der fra RLTN en klar udmelding om nærmest negativ vækst. Jeg mener dog, vi med den nye overenskomst især på det billeddiagnostiske område kan være godt tilfredse, samt at vi stadig bibeholder tilskud til konventionel røntgen, hvad angår både tilskud til opstart af digitaliseret røntgen og som noget nyt KirPACS-løsning. Jakob van Dijk: På trods af den meget stramme økonomirammen, synes jeg, vi har fået en god overenskomst, som virkelig udfylder rammen for, hvad vi kan forvente at få ud et samarbejde med regionerne. Det ses tydeligst på det billeddiagnostiske område, hvor jeg synes, vi bruger midlerne optimalt både til at forankre billeddiagnostik i klinikkerne, men samtidig også til at forny området inden for den eksisterende økonomiske ramme. Samlet set er jeg meget stolt af, for 3. gang, at have været en del af DKF s forhandlingsdelegation, fordi vi har tænkt nyt, men stadig forankret kerneydelser på kiropraktorområdet. 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: Ny Overenskomst Mangel på penge gjorde forhandlingen svær Kiropraktorerne var konstruktive, og det gav gode forhandlinger, mener forhandlingslederen i Danske Regioner. Men hele processen blev besværliggjort af, at regeringen har smækket pengekassen i, og at de gode initiativer derfor ikke har kunnet ledsages af flere penge. Af journalist Sanne-Maria Bjerno Forhandlingsleder Johannes Flensted-Jensen (S) er tilfreds med den måde, overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening foregik på. Også selvom det var småt med pengene. Det var en usædvanlig overenskomstforhandling, fordi der ikke var mulighed for at inddrage nye penge, ifølge de meldinger, der er kommet fra regeringen. Det har også været nogle spændende forhandlinger, fordi kiropraktorerne accepterede at gå ind i drøftelserne, selv med det udgangspunkt. Desuden synes jeg, det er lykkedes at opnå nogle fornuftige ting, siger Johannes Flensted-Jensen. Han var indtil 1. juni næstformand i RLTN, så overenskomsten med kiropraktorerne var ikke kun hans første, men også den sidste. På trods af den lukkede pengekasse er den nye overenskomst dog ikke helt uden midler. Der findes nogle genanvendelsesmidler, som forhandlerne kunne gøre godt med. Derfor blev det muligt at indføre en tilskudsberettiget ultralydsundersøgelse, hvis kiropraktoren har gennemført et kompetencegivende efteruddannelsesforløb i ultralyd. Indførelsen af ultralydsscanninger er en vigtig del af overenskomsten, fordi den giver mulighed for at gøre kiropraktorerne til en større del af diagnosearbejdet i sundhedsvæsenet. På den måde kan vi få lavet nogle nødvendige undersøgelser på et fornuftigt tidspunkt i behandlingsforløbet. Undersøgelser, der desuden er dyrere at foretage på hospitalet. Det er rigtig flot og meget konstruktivt, siger Johannes Flensted- Jensen. Ifølge ham er det vigtigste resultat af overenskomstforhandlingerne, at kiropraktorerne overordnet set er blevet en fuldgyldig del af det danske sundhedsvæsen, blandt andet ved, at de forpligter sig til at følge de samme retningslinjer for kvalitet og kommunikation som alle andre i sundhedssektoren. Johannes Flensted-Jensen mener ikke, det bliver et problem, at regionerne ikke er forpligtede til at give kiropraktorerne ret til at henvise til CT og MR. Jeg tror bestemt, at regionerne kan følge den logik, at det er en fordel at give kiropraktorerne henvisningsret. Når den praktiserende læge skal være inde over hver gang, skal han jo også honoreres for det, og det er et unødvendigt led. For at kiropraktorerne kan beholde den plads i sundhedssektoren, som de har i dag, mener Johannes Flensted-Jensen, at de skal udnytte ordningerne i den nye overenskomst. For at blive opfattet og opfatte sig selv som en del af sundhedsvæsenet, skal kiropraktorerne bevise, at de kan deltage i arbejdet med sammenhængende patientforløb. I den nye overenskomst er de for alvor blevet en del af kæden fra diagnose til behandling, og det skal de udnytte, siger Johannes Flensted-Jensen. Forhandlingsleder Johannes Flensted-Jensen (S) er tilfreds med den måde, overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening foregik på. KIROPRAKTOREN NR

8 Politisk MålsætningsProgram DYNAMISKE TOPMØDER I Fredericia og København er holdt PMP-topmøder for at få konkrete input fra medlemmerne til fremtidens politiske kiropraktormålsætninger. Efter sommerferien holdes topmødet for studentermedlemmerne. Gule lapper skiftede hænder. Blå og røde lapper røg i vejret: Farvet papir spillede en central rolle på topmøderne. Udstyret med viden om resultaterne af DKF s Kirofaktaundersøgelse 2010 og stakeholderanalyse blev topmødets deltagere sendt i workshops for at levere konkrete forslag til mål inden for de 4 temaer, som PMP-arbejdsgruppen har indkredset. Forslagene blev nedfældet på gule Post It-lapper og præsenteret for forsamlingen efterfølgende. De konkrete input indledte en paneldebat, hvor ordet var frit, men styret af de dagsordner, workshoppene var nået frem til. Undervejs i debatten kom de blå og røde lapper i spil. Efterhånden som de debatterede emner udpegede dilemmaer eller valg, blev deltagerne bedt om at stemme for eller imod vha. de røde og blå lapper. Resultater I de vejledende afstemninger talte de røde og blå lapper overraskende entydigt på begge topmøder. Bl.a. var der klart flertal for indførelse af obligatorisk efteruddannelse og for at efterleve faglige retningslinjer for at sikre og formidle homogenitet i professionen. De 4 workshoptemaer sikrede, at diskussionerne kom stort set alle de relevante emner igennem, og var baggrunden for, at begge topmøder kunne give sammenlignelige mandater. Diskussionerne fik alligevel forskellige drejninger. I Fredericia fyldte spørgsmå- let om, hvordan foreningen skal forholde sig til (de få) medlemmer, der anvender forretningsmæssigt set uetiske patientmanagementsmetoder, meget. I København drejede debatten sig en hel del om synliggørelse og branding af kiropraktik. En succes Deltagerne viste stort engagement og diskussionslyst. Arbejdsgruppen fik masser at arbejde videre med, og den store enighed giver et klart signal om retningen, vi skal gå efter. Hvert 5. ordinære medlem deltog, men i forhold til andre organisationer plejer vi at kunne mønstre højere deltagelse. Til høringsmøderne håber jeg at se flere især yngre medlemmer, udtaler Jacob West, bestyrelsesansvarlig for udviklingen af de nye mål. Høring til efteråret Hver og en af de mange gule lapper med forslag til mål er samlet sammen og bearbejdes til første skitse af et målprogram. I denne proces skal træffes en række valg. Her kan mandaterne fra afstemningerne bruges til at vejlede om opbakningen til konkrete mål og temaer. I forbindelse med kiropraktorkredsenes generalforsamlinger til efteråret sendes et udkast til målprogram i høring. Desuden holdes topmøde for studentermedlemmer. TSC lever stadig PMP-arbejdsgruppen har lanceret udfordrende spørgsmål om fremtidens kiropraktortemaer på Ca. hver tredje medlem har været logget ind, og en del har ytret sig. Der er stadig gang i diskussionerne klik ind og vær med. Deltog du i topmøderne, kan du også skrive din mening om arrangementet. Deltagerne i København stemmer Jacob West, bestyrelsesansvarlig for PMP, noterer sig de debatterede emner i Fredericia Rekvirér et password via klik på Request new password. Herved får en mail med éngangsadgang. Log ind vha. den og opret straks en adgangskode. Det er enkelt og ligetil. Kun medlemmer af DKF har adgang. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 En ny verden af ultralydsscannere S-MSK B i l l e d k va l i t e t F r e m r a g e n d e b i l l e d k v a l i t e t v i a d e p at e n t e r e d e t e k n o l o - g i e r S o n o h d o g S o n o m b B r u g e r v e n l i g h e d l e t at b e t j e n e m e d F å k n a p p e r d o k u m e n tat i o n l e t o g h u r t i g at g e m m e v i d e o c l i p S o g b i l l e d e r h u r t i g o p s ta r t S ta r t e r p å 10 S e k. 5 å r s g a r a n t i d æ k k e r t r a n S d u - c e r o g S c a n n e r m o B i l n e t - o g b at t e r i d r e v e t, l e t at F ly t t e r u n d t Priser fra ,- excl. moms læs mere om SonoSites produktportefølje på NanoMaxx MicroMaxx Kontakt du er altid velkommen til at kontakte os amtsvejen 105a 3320 Skævinge tlf Fax info@cmamedico.dk

10 DSKKB Selskabets generalforsamling 2010 Det sidste år har været fyldt med aktiviteter, viste generalforsamlingen i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) i maj måned. Læs her uddrag fra formand Lars Rud Rasmussens beretning, resume af forsamlingens beslutninger samt om de to spændende faglige indslag. Af ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl og ph.d., kiropraktor Lise Hestbæk på vegne af DSKKB Beretning og beslutninger Det var en turbulent tid omkring generalforsamlingen sidste år, hvor 4 bestyrelsesmedlemmer forlod bestyrelsen. Tingene har dog løst sig, og bestyrelsen har fungeret som en 5-mands bestyrelse. Der afholdes 5-6 fremmøder i løbet af året og et tilsvarende antal Skype-møder. Formandens beretning Klinisk dokumentation/faglige retningslinjer Der arbejdes på en klinisk vejledning vedrørende lumbal diskusprolaps. Der er lavet en litteraturgennemgang af området og gennemført en spørgeskemaundersøgelse af gældende praksis på klinikkerne. Den endelige rapport forventes færdig indenfor det næste år. En planlagt vejledning om thorakalgi har bestyrelsen valgt at udskyde, indtil der foreligger en revurdering af den samlede strategi på området. Opgaverne på dette område er meget ressourcekrævende. Derfor forsøger DSKKB, i samarbejde med DKF og NIKKB, at få oprettet en koordinatorstilling for arbejdet med at beskrive faglige standarder. Kurser/foredrag Ved årsmødet 2009 var arrangeret et tværfagligt debatpanel om håndtering af patienter i grænselandet mellem kirurgi, reumatologi og kiropraktik. Arrangementet til årsmødet 2010 forventes at omhandle den nye fysioterapiuddannelse ved SDU, som kan blive en realitet i den nærmeste fremtid. Repræsentationer og deltagelse i faglige sammenhænge Selskabet har i løbet af året været repræsenteret i en række eksterne sammenhænge: NIP-kiropraktik. Implementering af kvalitetssikringsrapporten og fortsat kvalitetsudvikling (Lars Rud Rasmussen) Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling på Kiropraktorområdet (tidligere bestyrelsesmedlem Henrik Hein Lauridsen) Billeddiagnostisk Moderniseringsudvalg (tidligere bestyrelsesmedlem Søren O Neill) Rådgivende udvalg for kiropraktoruddannelsen (Marianne Andreasen) Høringspart for MTV-udredning om tidlig tværsektoriel og tværdisciplinær håndtering af ondt i ryggen (Jan Nordsteen) Arbejdsgruppe for DKF s nye politiske målsætningsprogram (Lars Rud Rasmussen) DKF s uddannelsestaskforce et forum for videndeling og samtænkning inden for uddannelse (Mette Jensen Stochkendahl) Foto: Morten Piper Fokusgrupper Fokusgrupper nedsættes og defineres efter behov. Grupperne skal indeholde mindst ét bestyrelsesmedlem, men er derudover åbne for alle interesserede. Fokusgrupperne definerer selv sine handlingsplaner og mødes efter behov. Tilhørere fra DSKKB s faglige arrangement ved DKF s årsmøde Billeddiagnostik: Tidligere formulerede målsætninger for ultralydsdiagnostik er ved at være indfriede gennem NIKKB. Nye initiativer mht. til MRI og røntgen afventes. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 DSKKB Sportskiropraktik: Stiftende møde 27. marts med stor interesse. Handlingsplanen kan ses på DSKKB s hjemmeside. Akupunktur: Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur har søgt optagelse som fokusgruppe i DSKKB. Anni Mikkelsen redegjorde for ansøgningen. DSKKB er positiv overfor forslaget, og gruppen blev opfordret til at udarbejde en handlingsplan. Pædiatri: Der har været forespørgsel om en fokusgruppe for pædiatri, men der er ingen konkrete initiativer. Regnskab, budget og bestyrelse Ved status var der 230 medlemmer og en kassebeholdning på kr Regnskab og budget blev vedtaget. Der var genvalg til Jan Nordsteen og Mette Jensen Stochkendahl. Lise Hestbæk blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem. Debat Der blev en god debat om selskabets fremtid, herunder ønsker fra medlemmerne og en diskussion om opgavefordelingen mellem DSKKB, NIKKB og praksiskonsulenterne. Den debat vil fortsættes mellem bestyrelsen og de øvrige involverede parter gennem året. DSKKB s bestyrelse 2010 Formand: Lars Rud Rasmussen Medlemmer: Jan Nordsteen, Marianne Andreasen, Thomas Skytthe Jensen, Mette Jensen Stochkendahl og Lise Hestbæk. Hjemmeside: Faglige indslag Traditionen tro var der inden generalforsamlingen indbudt til interessante, faglige indslag. I år var fokus på dels børn og idrætsskader, dels undergruppering af lænderygpatienter. Alder, træning og skader For at sætte fokus på DSKKB s nyoprettede fokusgruppe om idrætskiropraktik lagde kiropraktor og ph.d.-studerende Christina Christiansen ud med et spændende indlæg om børn og idrætsskader. Tilhørerne blev taget med igennem en grundig gennemgang af de hyppigst forekommende skadestyper og mekanismer hos børn og unge. Hovedbudskabet var, at når det handler om skader og traumemekanismer er børn ikke små voksne. Det samme gælder for træningsintensitet og -mængde. Det er vigtigt at vælge træningsform og mængde ud fra barnets fysiologiske alder og motoriske færdigheder. Børns daglige, fysiske aktivitetsniveau er et helt andet en voksnes og hverken kan eller skal sammenlignes. Anbefalingerne blev underbygget af en gennemgang af børns vækst, vækstzoner, og behovet for progredierende træning baseret på principperne fra Team Danmarks generelle aldersrelaterede træningskoncept. Afslutningsvis blev tilhørerne præsenteret for kiropraktor Christina Christiansens ph.d.-projekt om aldersrelaterede træningskoncepters indflydelse på børn og unges træningstilstand, fysiske koordination og antallet af idrætsskader. Ph.d.-projektet er en del af Svendborg-projektet, der har til formål at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos ca folkeskoleelever i nulte til fjerde klasse i Svendborg Kommune. Undergruppering af lænderygpatienter Aftenens anden indlægsholder var ph.d., kiropraktor Alice Kongsted, seniorforsker ved NIKKB, der fortalte om resultaterne af sit arbejde med at identificere undergrupper af kiropraktorpatienter med lænderygsmerter ved hjælp af sms-opfølgning; et projekt af yderste relevans for alle klinikere i primær praksis. De lovende resultater indikerer, at det er muligt at klassificere patienterne i diagnostiske undergrupper med forskellige forløb. Projektet har også vist, at vi kan forvente den største forbedring hos patienterne inden for de første 4 uger efter første besøg, og at manglende forbedring i denne periode bør lede til overvejelser over fremtidige tiltag for patienten. Ikke overraskende fra en klinikers synsvinkel ser det ud til, at patienter med smerter fra diskus har det højeste antal dage med lændesmerter, mens patienter med muskulære smerter de færrest dage med smerter, men projektet var ikke stort nok til at sige noget endeligt om dette. Resultaterne bygger på 110 patienter, der blev inkluderet, hvis de besøgte en af syv nordjyske kiropraktorer på grund af lændesmerter. Patienterne blev klassificeret efter et diagnostisk klassifikationssystem, som inkluderede McKenzieteknikker, smertetest for SI-led, neurologisk undersøgelse, test for muskelømhed og abnorm nervetension. Kiropraktor og ph.d.-studerende Christina Christiansen understregede, at børn ikke er små voksne, når det handler om skader og traumemekanismer. Det samme gælder for træningsintensitet og -mængde. Foto: Morten Piper Ph.d., kiropraktor Alice Kongsted, seniorforsker ved NIKKB, fortalte om lovende resultater, der indikerer, at det er muligt at klassificere lænderygpatienter i diagnostiske undergrupper med forskellige forløb. Resultater hun er kommet frem til ved hjælp af sms-opfølgning. KIROPRAKTOREN NR

12 Fondsmidler Uddelinger fra Kiropraktorfonden når nye højder Med et samlet støttebeløb på lidt over 4 millioner kroner nåede uddelingerne fra Kiropraktorfonden ved forårets ansøgningsrunde nye højder. Forskning René Fejer (Kiropraktor, ph.d.) Modtager kr. til projektet Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter? En multivariat Stuctural Equation Modellering af tvillingedata. Med henblik på at undersøge, om der er en fælles genetisk faktor for rygsmerter udvikles der tre multivariate fler-faktorielle matematiske modeller (Stuctural Equations Models), som skal benyttes til at analysere data fra en stor undersøgelse fra 2002 på knap tvillinger. Niels Wedderkopp (Overlæge, Klinisk professor SDU, cand.med.), Lise Hestbæk (ph.d., seniorforsker på NIKKB, lektor på SDU, kiropraktor) og Jan Hartvigsen (ph.d., professor på SDU, seniorforsker på NIKKB, kiropraktor) Modtager kr. til projektet Kiropraktik for børn og unge. Muskel og skeletlidelser er den fysiske sygdom, der belaster samfundsøkonomien medt. Når man samtidig tager i betragtning, at skader i bevægeapparatet som barn ser ud til at være den væsentligste faktor for tilsvarende problemer senere, og at mere end halvdelen af befolkningen har oplevet rygsmerter, inden de fylder 22 år, vil en evt. velfungerende behandling og forebyggelse have vidtrækkende perspektiver. Ved at følge 1200 børn gennem tre år vil dette projekt kunne belyse mange spørgsmål på det område. Blandt andet om børn, der får kiropraktisk behandling for deres rygsmerter, idrætsskader mv. kommer sig bedre end børn, der får anden behandling. Jan Hartvigsen (Kiropraktor, ph.d., professor ved SDU, seniorforsker NIKKB) Modtager kr. til projektet, Radiating pain in the lumbar, thoracic or cervical regions and health-related benefits. Nyere forskning tyder på, at hvis smerter i ryg og nakke stråler ud i arme, bryst eller ben er prognosen for, om man vil opleve en ny episode af ryg og/eller nakkesmerter endnu værre, og mange vil opleve negative sociale konsekvenser i form af sygemedlinger, nedsat arbejdsevne eller ligefrem pensionering. Projektet, som er et registerbaseret forskningsprojekt, ønsker at belyse problemstillingen under danske forhold ved at samkøre oplysninger om ryg og nakkesmerter med og uden udstråling fra Det Danske Tvilling Register med oplsyninger i DREAM-databasen, som er hjemhørende i Beskæftigelsesministeriet. Alice Kongsted (Kiropraktor, ph.d., seniorforsker ved NIKKB) Modtager kr. til projektet Identifikation af diagnostiske undergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikke lændesmerter. Projektet er et stort praksisbaseret studie, der vil foregå på ca. 20 kiropraktorklinikker. Formålet er at undergruppeinddele lændepatienter med såkaldt uspecifikke lændesmerter. Fra et klinisk synspunkt forekommer patienter med uspecifikke lændesmerter meget forskellige, og flere studier tyder på, at de bør behandles forskelligt. 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 Fondsmidler Erik Poulsen (Kiropraktor, Ph.d.- studerende ved NIKKB) Modtager til ph.d.-projektet Konservativ behandling af hofteartrose: effekt af manuel behandling og hofteskole på smerte, funktion og livskvalitet. I de senere år er der sket et skifte i opfattelsen af artrose fra at være en brusk- og knoglesygdom til en sygdomsproces, som inkluderer muskler, ledbånd, ledkapsler og ledvæske. Nye undersøgelser fra udlandet viser, at manuel behandling og hofteskole har god effekt på smerteniveau, funktionsevne, hoftebevægelighed og livskvalitet hos patienter med hofteartrose. Projektet er en del af et ph.d.-forløb og foregår i samarbejde med NIKKB, Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital, Institut for idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og Clinical Locomotion Science. Kirsten Thorhauge (Kiropraktor og ejer af klinikken Kiropraktorerne.com) Modtager kr. til projektet Bevægeapparatsfund hos kvinder med kroniske bækkensmerter henvist til udredning for endometriose. Projektet har til formål at beskrive en patientgruppe, der lider af bækkensmerter, menstruationssmerter, smerter under samleje, depression og udtalt træthed. Ved hjælp af et spørgeskema og en klinisk undersøgelse af muskler og led hos 150 patienter skal projektet forsøge at finde svar på, hvorfor mange patienter ikke har nogen effekt af traditionel medicinsk og kirurgisk behandling. Postgraduat uddannelse Laila Hansen (Kiropraktor, Kiropraktorhuset, Silkeborg) Modtager kr. til gennemførelse af første år af den treårige Master of Science in Advanced Professional Practice Chiro practic Pediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden klinisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. Christina Nielsen (Kiropraktor, Kiropraktisk Klinik, Roskilde) Modtager kr. til gennemførelse af Master of Public Health, MPH, ved Københavns Universitet, som er en postgraduat, tværfaglig uddannelse. En Master of Public Health vil gennem igangsættelse og evaluering af forebyggende sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed mv. på et selvstændigt og naturvidenskabeligt grundlag kunne medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Henrik Gammelgaard Petersen (Kiropraktor, Kiropraktorerne Hartvigsen og Hein) Modtager kr. til gennemførelse af den post-graduate diplomuddannelse International Chiropractic Sport Science Diploma under Federation Internationale de Chiropractique du Sports (FICS). Med diplomuddannelsen opkvalificeres kliniske færdigheder inden for behandling og forebyggelse af sportsskader til gavn for sportsudøvere samt for udviklingen af kiropraktiske behandlingstilbud inden for idræt og sportsskader. Søren O Neill (Ledende kiropraktor ved Rygcenter Syddanmark) Modtager kr. til foredrag og posterpræsentationen Low pressure pain threshold is associated with, but does not predispose for low back pain ved World Congress on Pain i Montreal, Canada, August Formålet med kongressen er at samle eksperter inden for smerteforskning og behandling og udveksle erfaringer og forskningsresultater. Alice Kongsted (Kiropraktor, ph.d., seniorforsker ved NIKKB) Modtager kr. til poster-præsentation på den internationale kongres Primary Care Musculoskeletal Research Congress, der afholdes for første gang i Formålet med kongressen er at gøre international status med hensyn til håndtering af muskuloskeletale lidelser i primær praksis. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse uddeler midler til forskningsprojekter og postgraduat uddannelse inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for dette område. Liste over tidligere uddelinger samt ansøgningsskema kan hentes på kiropraktorfonden. Ansøgningsfristen er to gange årligt: 1. marts og 1. oktober. KIROPRAKTOREN NR

14 forskningstemadag og efteruddannelse forskningstemadag 2010 Kvalitetssikring på kiropraktorområdet Tirsdag den 14. september 2010 Stor deltagelse ved Kiropraktorfondens Forskningstemadag Hvert andet år i september afholder Kiropraktorfonden en forskningstemadag. Temaet i år er kvalitetssikring i anledning af, at det fondsfinansierede Udvalg til fremme af Kvalitetsudvikling i Kiropraktorpraksis afslutter sit arbejde. På temadagen vil der være indlæg ved regionsrådsformand i region Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, samt æresprofessor ved SDU, David Cassidy fra University of Toronto, Canada. Derudover vil en række andre forskere præsentere resultater fra deres forskning. Du kan bl.a. høre om resultaterne af det fondsstøttede pilotprojekt NIP-kiropraktik, der er udarbejdet i regi af Det Nationale Indikatorprojekt. Program for temadagen er under udarbejdelse og vil blive lagt på Danske Regioners og DKF s hjemmeside. Temadagen henvender sig til alle, der har interesse for en kvalitetsudvikling i sundhedssektoren. Der serveres en let frokostbuffet i Danske Regioners Atriumgård. Deltagelse i temadagen er gratis. Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldinger modtages kun elektronisk på www. danskkiropraktorforening.dk eller Klik på arrangementer. Yderligere oplysninger om temadagen kan fås ved henvendelse til: Dansk Kiropraktor Forening: Karina Sol eller Danske Regioner: Susan Gram Colding. Kiropraktorfonden Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse, i daglig tale Kiropraktorfonden, har siden 1990 støttet forskningsprojekter inden for kiropraktik og givet midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Taksnævn har gennem Kiropraktorfonden skabt mulighed for, at forskere og praktiserende kiropraktorer har fået ny viden om bevægeapparatet og den rette patientbehandling. Kiropraktorprisen Dansk Kiropraktor Forening har stiftet Kiropraktorprisen på kr , der uddeles til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for forskning på det biomekaniske område eller ved at sætte fokus på at skabe ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Kiropraktorprisen vil blive uddelt på Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde 13. november Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige modtagere af prisen kan rettes til et bedømmelsesudvalg nedsat af Dansk Kiropraktor Forening. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter fra Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Bedømmelsesudvalget kan også selv indstille kandidater til prisen. Begrundet indstilling sendes til: dkf@ danskkiropraktorforening.dk Indstillingen må højst fylde 2 A4- sider og skal være indsendt senest mandag den 30. august Efteruddannelseskonto i 3 år Som et forsøg har kiropraktorer i primærsektoren en efteruddannelseskonto til hverdagskurser på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). Kiropraktorfonden har etableret ordningen for at undersøge om kompensation af økonomiske tab forbundet med kurser på hverdage kan øge efteruddannelsesudbuddet og fremme deltagelse kr. sættes hvert år ind på kiropraktorernes personlige efteruddannelseskonti. Der kan max udbetales 3000 kr. pr. kursusdag, så der er kompensation til 2 kursusdage årligt. Klinikejere (klinikkens cvr.) får det fulde beløb udbetalt for dækning af tabt omsætning eller kliniklukning. Ansatte får udbetalt en del af beløbet for tabt arbejdsfortjeneste. Den resterende del udbetales til klinikkens cvr.nr. som kompensation for tabt omsætning. Kontoen nulstilles ved årsskiftet, så det er ikke muligt at spare op. DKF administrerer ordningen og etablerer en enkel udbetalingsprocedure på den nye webside. Ordningen startes med NIKKB's efterårskurser og har derfor kun halvårsvirkning i Det første hverdagskursus finder sted fredag den 10. september Læs mere: KIROPRAKTOREN NR

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Ny ph.d.-afhandling fra NIKKB: - Brystsmerter rimer ikke altid på hjerter Af Mette Jensen Stochkendahl Forsker på NIKKB Fredag d. 4. juni blev endnu en ph.d.-afhandling med oprindelse fra NIKKB forsvaret på Syddansk Universitet. Emnet er diagnostik og behandling af patienter med akutte brystsmerter udløst fra bevægeapparatet. Brystsmerter udløst fra bevægeapparatet er et relativt nyt forskningsområde. Traditionelt har differentialdiagnostikken hos patienter med non-kardiale brystsmerter været en udfordring for klinikere med forskellig baggrund, men resultaterne fra dette ph.d.-projekt danner en solid basis for etablering af en diagnostisk algoritme, der kan identificere den undergruppe af patienter, der har brystsmerter udløst fra nakkens, ryggens og brystkassens led og muskler. En generel algoritme, der kan bruges i primærsektoren af læger, kiropraktorer og andre faggrupper, der ser patienter med brystsmerter, skal ideelt set kunne lede til sikker og effektiv diagnose og behandling, og med få omkostninger. Smerter udløst fra bevægeapparatet er kun en del af et sådant regime, men forbedring af den manuelle diagnose som en del af en generelt forbedret differentialdiagnostik indenfor de non-kardiale smertetilstande er et betydningsfuldt bidrag til at opnå meningsfulde, håndterbare og klinisk relevante definitioner af de forskellige non-kardiale tilstande, der kan udløse brystsmerter. For patienter med brystsmerter fra muskler og led ser kiropraktisk behandling ud til at være en behandlingsmulighed. Behandlingen i det aktuelle projekt blev udført af erfarne kiropraktorer i primærsektoren og afspejler dermed normal klinisk praksis, men de kliniske konsekvenser af det gennemførte behandlingsforsøg kan ikke drages, før der foreligger langtidsresultater og omkostningsanalyser. De foreløbige resultater indikerer dog, at kiropraktisk behandling forsøgsvis bør tilbydes patienter med brystsmerter udløst fra bevægeapparatet. Hvis vi kan spare blot en enkelt indlæggelse eller større undersøgelse i hospitalsregi, vil den ekstra udgift til kiropraktisk behandling hurtigt være sparet. Der foreligger et fortsat stort arbejde med at få fremskaffet solid videnskabelig dokumentation for, at behandlingen kan implementeres som en standard. Ph.d.-projektet er et af de få kliniske ph.d.-projekter, der er gennemført i samarbejde med kiropraktorer i primærsektoren. Projektet har desuden involveret en tværfaglig forskningsgruppe bestående af forskere med baggrund i kiropraktik, biostatistik, kardiologi og nuklearmedicin samt to kliniske afdelinger på Odense Universitetshospital og er dermed et eksempel på samarbejde på tværs af både primær- og sekundærsektoren samt forskellige faglige grupper. Hvis operationelle kriterier for forskellige typer af brystsmerter kunne etableres, ville det bibringe klinikere værktøjer til at tilbyde patienterne den rigtige diagnose, behandling, klare, entydige forklaringer på deres smerter samt en prognose for bedring eller helbredelse. Vi er som profession forpligtet til at dokumentere vores arbejde gennem bl.a. forskning og forløbsprogrammer. Ved kontinuerligt at indgå i arbejdet med at identificere og dokumentere diagnostiske algoritmer, som beskrevet i dette projekt, efterlever vi disse krav. Reference: Mette Jensen Stochkendahl. Musculoskeletal Chest Pain - Diagnosis and manual treatment in patients with acute chest pain admitted to an emergency cardiology department. Ph.d.-afhandling Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Børn og kiropraktik a window of opportunity? Af Jan Hartvigsen og Lise Hestbæk Seniorforskere på NIKKB ABSTRACT Tidlig sundhed og livsstil har omfattende konsekvenser for sundheden og livskvaliteten gennem hele livet. Desuden har mange folkesygdomme som fx lidelser i muskelog skeletsystemet, hjertekarsygdomme og depression tendens til at ophobe sig i bestemte individer i et mønster, som etableres tidligt. Kiropraktorer kan spille en væsentlig rolle i at finde og gennemføre evidensbaseret forebyggelse og behandling rettet mod børn og unge. INDLEDNING Børns sundhed og trivsel vedkommer alle forældre og samfund. Det er således ikke kun et udtryk for bekymring og forkælelse i de rige lande, hvor fødselstallet er faldende, og hvor vi bruger mere tid og flere penge på vores børn. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt giver det faktisk god mening, for der er stigende dokumentation for, at tidlig sundhed og livsstil har gennemgribende virkninger på sundheden og livskvaliteten gennem hele livet. For eksempel har nogle af de vigtigste årsager til sygelighed og dødelighed i befolkningen såsom hjertekarsygdomme1,2 og diabetes3 deres oprindelse tidligt i livet og udvikler sig op gennem voksenalderen.4 Disse sygdomme ser ud til at kunne forebygges gennem målrettet fokus på særlige livsstils- og adfærdsmæssige faktorer som daglig fysisk aktivitet4 og kostændringer3. Men hvad med smerte i rygsøjlen den mest almindelige årsag til at søge kiropraktor5-7 og andet muskel- og skeletbesvær? Nyere forskning viser, at mønstret for disse lidelser er meget tilsvarende det, man ser for andre folkesygdomme: Op mod 50 % af børn og unge vil opleve rygsmerter eller andre problemer i bevægeapparatet indenfor en etårig periode, og omkring en tredjedel af disse vil have tilbagevendende episoder8-10. Desuden har børn og unge med rygsmerter en høj risiko for tilbagevendende smerter i voksenalderen,11 og tilbagevendende smerter har psykiske og sociale konsekvenser, der kan være mere invaliderende end smerterne i sig selv.12 Muskel- og skeletklager og generel sundhed Rygproblemer og andre muskel- og skeletlidelser er hyppigere hos personer, der lider af en række andre sygdomme, såsom hovedpine, hjertekarsygdomme13 og depression.14 Desuden har tab af funktion i ét organ eller system vist sig at accelerere forfaldet i andre systemer og dermed føre til en forringelse af den generelle sundhed.15 En sådan cyklus af skrøbelighed er almindeligt anerkendt i den ældre del af befolkningen, men den ser ud til at begynde tidligt i livet.16 Muskuloskeletale problemer hos børn er således forbundet med både fysiske og psykiske konsekvenser, og hvis de bliver barrierer for deltagelse i fysisk aktivitet og sport, kan det resultere i langsigtede negative konsekvenser for helbredet.17 Utilstrækkelig fysisk aktivitet kan føre til muskelsvaghed og knogleskørhed,18, 19 dårlig iltoptagelse, nedsat arteriestørrelse, øget tendens til blodpropper og ændrede lipid niveauer i blodet, metabolisk ineffektivitet, fedme, type II diabetes og nedsat immunforsvar.15 Derfor vil et øget fokus på forebyggelse og behandling af bevægeapparatslidelser hos børn og unge fx med henblik på at øge det fysiske og psykiske velbefindende og dermed reducere barrierer for fysisk aktivitet ikke blot medvirke til at forebygge problemer i bevægeapparatet i voksenalderen, men kan potentielt også være vigtige i forhold til forebyggelse af en række andre sundhedsproblemer. Behandling af børn Evidens for effekten af almindeligt anvendte interventioner til forbedring af muskel- og skeletsundhed hos børn og unge er sparsom. Ergonomisk rådgivning og motion er populære tiltag, som anbefales af både kiropraktorer og andre ansatte i sundhedssektoren. Desværre er der ingen tegn på, at ergonomisk rådgivning og interventioner i form af design og modifikation af skolemøbler eller begrænsninger i vægt eller design af børns rygsække gavner nævneværdigt i forebyggelse eller behandling af smerter i bevægeapparatet I kiropraktor praksis er manipulation af rygsøjlens led og muskler den behandling, der oftest anvendes, også på pædiatriske patienter, men bortset fra et enkelt observationelt studie23 hviler evidensbasen på undersøgelser omfattende voksne patienter, og det er uvist, om den samme behandlingsrespons kan forventes hos børn. Der er dog foreløbige tegn på, at generel fysisk aktivitet og motion kan reducere forekomsten af rygsmerter hos børn,24 og i betragtning af de mange andre sundhedsmæssige fordele ved motion, synes sådanne interventioner at være lovende. Ifølge en nylig publiceret systematisk litteraturgennemgang behandler kiropraktorer en lang række

17 lidelser hos børn, primært ved hjælp af forskellige former for spinal manipulation.25 Men denne praksis understøttes kun af en meget begrænset videnskabelig dokumentation såsom deskriptive kasuistikker, et par observationelle undersøgelser og endnu færre kliniske forsøg. Oven i købet er resultaterne af undersøgelserne ofte modstridende.25 Et godt eksempel er kiropraktisk behandling af spædbarnskolik, som er populær i nogle dele af verden, og hvor der findes to publicerede randomiserede kliniske undersøgelser. Desværre nåede forfatterne frem til helt forskellige konklusioner vedrørende effekten af den kiropraktiske behandling fra manipulation af rygsøjlen er effektiv til at lindre spædbørnskolik 26 til kiropraktisk manipulation af rygsøjlen er ikke mere effektiv end placebo i behandlingen af spædbørnskolik.27 Det samme manglende videnskabelige fundament ses for andre pædiatriske lidelser, hvor kiropraktisk behandling anvendes, såsom mellemørebetændelse, sengevædning, astma og indlæringsvanskeligheder.25 Et folkesundhedsperspektiv Vi har desværre ikke fundet dokumentation for, at bestemte behandlinger eller livsstilsændringer kan ændre det naturlige forløb af de mest almindelige muskel- og skeletlidelser. Men det er måske endnu vigtigere, at ingen sundhedsprofession på overbevisende måde har påtaget sig ansvaret for børn og unges bevægeapparatssundhed, og ingen sundhedsprofession har sammenkoblet forebyggelse og behandling af muskel- og skeletproblemer med andre folkesundhedsproblemer. I betragtning af omfanget af disse sygdomme og de store udfordringer for både forskere, klinikere og samfund i at begrænse omfanget af folkesygdomme, forekommer det at være en rigtig god mulighed for kiropraktorer for at tage ansvar og indgå i en målrettet indsats for at fremrykke evidensbaserede strategier for forebyggelse af rygsmerter og andre problemer i bevægeapparatet. Samtidig har kiropraktorer en enestående mulighed for at bidrage til en bredere folkesundhedsorienteret dagsorden i forhold til børn og unge ved at slutte sig til større forebyggelses-, behandlingsog forskningssamarbejder med henblik på at finde troværdige og evidensbaserede svar og nye, kreative kliniske strategier. Kiropraktorer kan: spille en aktiv og vigtig rolle i overvågningen af børns ud vikling, motorik og trivsel gennem screeninger og undersøgelse blive involveret i forebyggelse og behandling af muskelog skeletbesvær samt livsstilsrelaterede sygdomme gennem fremme af fysisk aktivitet og behandling og forebyggelse af skader give oplysning og rådgivning om de sundhedsmæssige fordele ved en sund kost deltage i folkesundhedskampagner og lokale tiltag rettet mod fedme, som er knyttet til en række lidelser i bevægeapparatet sponsorere og deltage i praksisbaseret forskning, hvor praksismønstre bliver kortlagt, effekten af interventioner bliver evalueret, og barrierer for succes identificeret fremme lige adgang til sundhedsydelser - herunder kiropraktik - gennem faglige organisationer og inddragelse af lokalsamfundet Den hyppigst anvendte behandlingsform i kiropraktorpraksis er stadig justering eller manipulation. Dette har sandsynligvis en rolle at spille i varetagelsen af børns rygsundhed vi ved bare ikke præcis, hvad det er. Men kiropraktorer har gennem deres høje og brede uddannelse meget mere at tilbyde, og kiropraktorer kan spille en aktiv og vigtig rolle i en bredere folkesundhedssammenhæng både omkring den individuelle patientbehandling og omkring interventioner på samfundsplan.28, 29 Vi arbejder på at finde svarene og definere kiropraktikkens rolle i denne arena. Hvis kiropraktorer træffer de rigtige valg, kan vi være en del af løsningen.

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Børn og kiropraktik - a window of opportunity? - fortsat Referencer 1. Mukherjee S. Atherosclerosis: Cell biology and lipoproteins atherosclerosis and herbingers of cardiovascular disease start in childhood and adolescence. Curr Opin Lipidol 2005; 16: Andersen LB, Wedderkopp N, Hansen HS, Cooper AR, Froberg K. Biological cardiovascular risk factors cluster in Danish children and adolescents: The European Youth Heart Study. Prev Med 2003; 37: Rocchini AP. Childhood obesity and a diabetes epidemic. N Eng J Med 2002; 346: Froberg K, Andersen LB. Mini review: Physical activity and fitness and its relations to cardiovascular disease risk factors in children. Int J Obesity 2005; 29: S Leboeuf-Yde C, Hennius B, Rudberg E, Leufvenmark P, Thunman M. Chiropractic in Sweden: a short description of patients and treatment. J Manipulative Physiol Ther 1997; 28: Coulter ID, Hurwitz EL, Adams AH, Genovese BJ, Hays R, Shekelle PG. Patients using chiropractors in North America: who are they, and why are they in chiropractic care? Spine 2002; 27: Hartvigsen J, Bolding-Jensen O, Hviid H, Grunnet-Nilsson N. Danish chiropractic patients then and now a comparison between 1962 and J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Jeffries LJ, Milanese SF, Grimer-Somers KA. Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine 2007; 32: Clinch J, Eccleston C. Chronic musculoskeletal pain in children: assessment and management. Rheumatology 2009; 48: Burton AK, Clarke RD, McClune TD, Tillotson KM. The natural history of low back pain in adolescents. Spine 1996; 21: Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood: Eight-year follow-up of 9600 twins. Spine 2006; 31: Waddell G, Main CJ, Morris EW, Di Paola M, Gray IC. Chronic low back pain, psychological distress, and illness behavior. Spine 1984; 9: Hestbæk L, Leboeuf-Yde C, Manniche C. Is low back pain part of a general health pattern or is it a separate and distinctive entity? A critical literature review of comorbidity with low back pain. J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Vaccarino AL, Sills TL, Evans KR, Kalali AH. Multiple pain complaints in patients with major depressive disorder. Psychosom Med 2009 Feb; 71: Bortz WM. A conceptual framework of frailty. J Gerontolog Med Sci2002;57A:M Hestbaek L, Leboeuf-Yde, Kyvik KO. Comorbidity with low back pain: a cross-sectional population-based survey of year-olds. Spine 2004; 29: Roth-Isigheit A, Thuen U, Stoven H, Schwarzenberger J, Schmucker P. Pain among children and adolescents: restrictions in daily living and triggering factors. Pediatrics 2005; 115: e152-e Hasselstrøm H, Karlsson KM, Hansen SE, Grønfeldt V, Froberg K, Andersen LB. Peripheral bone mineral density and different intensities of physical activity in children 6-8 years old: the Copenhagen School Child Interventi-on study. Calcif Tis-sue Int 2007; 80: Janz KF, Gilmore JM, Burns TL, Levy SM, Torner JC, Willing MC, Marshall TAP-hysical activity augments bone mineral accrual in young children: The Iowa Bone Development study. J Pediatr 2006; 148: Reneman MF, Poels BJ, Geertzen JH, Dijkstra PU. Back pain and backpacks in children: biomedical or biopsychosocial model. Disabil Rehabil 2006; 28: Saarni LA, Rimpelä AH, Nummi TH, Kaukiainen A, Salminen JJ, Nygård CH. Do ergonomically designed school workstations decrease musculoskeletal symptoms in children? A 26-month prospective follow-up study. Appl Ergon 2009; 40: Skoffer B. Low back pain in 15- to 16-year-old children in relation to school furniture and carrying of the school bag. Spine 2007; 32: E Hayden J, Mirror SA, Verhoef MJ. Evaluation of chiropractic management of pediatric patients with low back pain: A prospective cohort study. J Manipulative Physiol Ther 2003; 26: Fanucchi GL, Stewart A, Jordaan R, Becker P. Exercise reduces the intensity and prevalence of low back pain in year old children: a randomised trial. Aust J Physiother 2009; 55: Gotlib A, Rupert R. Chiropractic manipulation in pediatric health conditions an updated systematic review. Chiropractic and Osteopathy 2008; 16: Wiberg JM, Nordsteen J, Nilsson N. The short-term effect of spinal manipulation in the treatment of infantile colic: a randomized controlled clinical trial with a blinded observer. J Manipulative Physiol Ther 1999; 22: Olafsdottir E, Forshei S, Fluge G, Markestad T. Randomised controlled trial of infantile colic treated with chiropractic spinal manipulation. Arch Dis Child 2001; 84: Johnson C, Green BN. Public health, wellness, prevention, and health promotion: Considering the role of chiropractic and determinants of health. J Manipulative Physiol Ther 2009; 32: Johnson C, Baird R, Dougherty PE, Globe G, Green BN, Haneline M, et al. Chiropractic and public health: Current state and future vision. J Manipulative Physiol Ther 2008; 31: Guest researcher at NIKKB: Dr. Vicki Kristman is a post-doctoral fellow and Scientific Associate at the Centre of Research Expertise in Improved Disability Outcomes (CREIDO) at the University Health Network in Toronto, Ontario, Canada. She completed her doctoral degree in epidemiology from the University of Toronto in Shortly after, she was awarded a prestigious Canadian Institutes of Health Research (CIHR) fellowship for her research on return to work after motor vehicle collisions. Dr. Kristman s general research interests include understanding the etiology of disability in order to develop interventions to prevent prolonged disability. She has been at NIKKB in Odense for 7 weeks to conduct an analysis using data from the Danish twin registry to examine the effects of radiating spinal pain on future work disability. Netop nu er der hele 23 anbefalede artikler. Artiklerne præsenteret i vores artikelservice bestilles ved at sende en mail til forskningssekretær på NIKKB Jytte Johannesen: j.johannesen@nikkb.dk NIKKB 20 år Tirsdag d. 22. juni markerede NIKKB instituttets 20-års jubilæum ( ) med en festlig reception i vores lokaler i Forskerparken i Odense. Arrangementet, der blev afholdt på en dejlig sommer-tirsdag, var velbesøgt og der var flere taler, bl.a. fra bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen, instituttets samarbejdspartnere samt repræsentanter for de nordiske kiropraktorforeninger. NIKKB takker for både gaver og opmærksomhed i forbindelse med jubilæet og ønsker alle en god sommer. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: news@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen h.wulff@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk Part of

19 Komplet IT løsning til kiropraktorer CGM Denmark har videreudviklet IT-systemet Xdont, så det nu er skræddersyet til kiropraktorer. Med Xdont kan du holde styr på dine patienter, dine aftaler og din økonomi. Du kan afregne med Sygeforsikringen Danmark og med kommuner via e-fakturering, samt gøre månedsafslutningen nem med massefakturering. Journal-kontinuationen med fraser giver en hurtig og nem behandlingsregistrering m.m. Vi har masser af erfaring! CGM Denmak er i dag Danmarks største leverandør af IT-systemer til praktiserende læger og fysioterapeuter. Xdont anvendes allerede af mere end 90 % af alle danske fysioterapeuter og er således en yderst velafprøvet platform. Nyt navn, samme folk Vi har siden 2008 været ejet af CompuGroup, verdens største leverandør af IT tjenester til den primære sundhedssektor. Derfor skifter Profdoc nu navn til CompuGroup Medical Denmark. Selvom navnet skifter, så leverer vi stadig samme gode service som før. Mere information om Xdont og CGM Denmark kan hentes på vores website: compugroupmedical.dk

20 Ny PH.D. Forskning Muskuloskeletale brystsmerter diagnose og manuel behandling Akutte brystsmerter er en af de hyppigste årsager til indlæggelse, og ved brystsmerter er den primære bekymring oftest blodprop i hjertet. Det er dog generelt anerkendt inden for kardio- logien, at bevægeapparatet også kan være en mulig smertekilde, men det er en årsag, der ofte bliver overset. Det forsøger kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl at ændre på med sit ph.d.- projekt om muskuloskeletale brystsmerter. Af ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl Mette Jensen Stochkendahl, NIK- KB, forsvarede sin ph.d. Musculoskeletal Chest Pain - Diagnosis and manual treatment in patients with acute chest pain admitted to an emergency cardiology department den 4. juni 2010 på Syddansk Universitet. Forekomsten af brystsmerter udløst fra muskler og led udgør 3-23 % af de akutte indlæggelser pga. brystsmerter, men generelt er patienter med brystsmerter fra bevægeapparatet en bredt og dårligt defineret gruppe med mange forskellige mekanismer som årsag. Fælles for de fleste af disse patienters diagnoser er, at de bygger på sygehistorien og den kliniske undersøgelse, og at det ikke er muligt at validere diagnosen. Udredning og behandling af brystsmerter fra led og muskler bygger traditionelt på klinisk erfaring og der findes flere case-studier, der beskriver god effekt af forskellige typer manuel behandling. Der findes til gengæld kun en prospektiv studierække, der systematisk har evalueret en standardiseret undersøgelsesprotokol og et behandlingsregime. Studiet blev lavet af ph.d., kiropraktor og læge Henrik Wulff Christensen. Han undersøgte patienter med brystsmerter udløst fra nakken og ryggens led og muskler og tilbød patienterne kiropraktisk behandling. Det overordnede resultat viste, at flertallet havde god effekt. På trods af den veludførte studierække må det alt i alt siges, at den eksisterende viden er begrænset, og at der er et udtalt behov for bedre diagnostik og behandling af patienter med smerter udløst fra bevægeapparatet. Formål forskningsspørgsmål Det overordnede mål med ph.d-projektet er at forsøge at etablere en diagnose og et relevant behandlingstilbud til patienter med akutte brystsmerter udløst fra muskler og led. Mere specifikt var det formålet at undersøge følgende blandt patienter med akutte brystsmerter: Hvad er forekomsten af forskellige diagnoser og kliniske karakteristika? Hvad er forekomsten af smerter fra led og muskler? Hvilke elementer indeholder den diagnostiske beslutningsproces, der leder til en diagnose relateret til muskler og led? Kan forskellige undersøgere enes om denne diagnose? Har patienter med brystsmerter fra led og muskler gavn af kiropraktisk behandling? Metoder Ph.d.-afhandingen er bygget op over fem delprojekter, hvoraf de fire vil blive beskrevet her: 1. En retrospektiv journalgennemgang 2. En diagnostisk undersøgelse af bevægeapparatet 3. Et reproducerbarhedsstudie 4. Et kontrolleret, randomiseret behandlingsstudie 20 0KIROPRAKTOREN NR