Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop

Transkript

1 Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Danske soldater yder en kæmpe indsats ude i verden for at skabe fred, stabilitet og demokrati. Men indsatsen er forbundet med stor risiko for såvel fysiske som psykiske mén. Derfor skal de udsendte på internationale missioner have sikkerhed for, at der bliver taget hånd om dem, hvis kroppen eller psyken lider overlast under udsendelsen. Den samme sikkerhed skal gælde de familier, som sender deres sønner og døtre af sted på internationale missioner. Opgaven med at sikre, at udsendelserne afsluttes bedst muligt for den enkelte soldat og dennes familie, påhviler først og fremmest Forsvaret. Forsvaret skal så vidt muligt hjælpe veteranerne til igen at håndtere hverdagen og den fortsatte karriere. Men også det øvrige samfund skal blive bedre til at tage sig af de veteraner, som har fået fysiske eller psykiske mén, uanset om de har været udsendt for Forsvaret eller på andre missioner, for eksempel under Udenrigsministeriet. Kun sådan giver vi de udsendte og deres familier den behandling og tryghed de fortjener. Udsendte på internationale missioner risikerer at betale en meget høj pris for deres indsats undertiden den højeste. Det skylder vi ikke blot dem, men også deres pårørende en stor tak for. Alle dem, der må bære bekymringens byrde og dem, der må bære sorgen og savnet. Derfor er anerkendelsen af soldaterne helt afgørende, og derfor skal indsatsen for at hjælpe veteranerne gøres mere sammenhængende. Det skal være en indsats, hvor mennesket kommer før systemet. Veteranerne har kæmpet for vores frihed nu skal vi hjælpe dem med at genvinde deres. Heldigvis kommer mange udsendte uskadte og styrket hjem fra missioner 1. Men selv om især Forsvaret er blevet bedre til at tage vare på soldaterne, kan indsatsen forbedres på en række punkter. Derfor er Det Konservative Folkeparti nu klar med en samlet veteranpolitik, der skal sikre hjælp til de udsendte såvel som pårørende, hvis det går galt. Hovedinitiativerne i udspillet er: - Veterancentret omdannes til en selvstændig styrelse, ledet af en veteranchef - Veteranindsatsen skal gælde alle også veteraner, der ikke har været udsendt via Forsvaret. - Kommunale sagsbehandlere skal klædes bedre på til at hjælpe de veteraner, der har brug for støtte. 1 En undersøgelse fra SFI viser, at størstedelen af veteranerne udsendt i perioden har haft positive oplevelser på deres missioner og kommer beriget hjem. De er stolte, har oplevet godt kammeratskab og har lært at klare vanskelige situationer (SFI 2012: Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse). 1

2 - Der skal ske en uvildig udredning af fysiske og psykiske mén hos veteranerne. - Der skal oprettes særlige veteranboliger til veteraner med særlige behov. - Forsvaret skal tage bedre hånd om psykisk og fysisk sårede veteraner, og der skal sikres en bedre reintegration. - Veteraner med psykiske mén efter udsendelse bør have mulighed for at varetage mindre krævende, civile opgaver i regi af Forsvaret. - Veteraner skal indkaldes til flere obligatoriske psykologsamtaler efter udsendelse, så det bliver nemmere at opfange dem, der har problemer. Familierådgivning skal styrkes. - Veteraner, der ikke kan varetage et job på grund af deres mén, skal tilbydes økonomisk rådgivning. Det samme skal veteraner, der tidligt i deres liv får udbetalt meget store erstatningsbeløb. - Forsvaret bør arbejde for at gøre Veterankortet mere målrettet veteranernes behov - Muligheden for at få udbetalt en supplerende, skattepligtig ydelse ved varigt tab af erhvervsevne eller ved tab af forsørger bør også omfatte veteraner, der har været udsendt før august Der bør skabes større synlighed om veteranernes heltemodige indsats. Bl.a. ved også at lade tildelingen af medaljer omfatte veteraner, der har været udsendt før 2009 og ved at stille krav om, at alle veteraner inviteres til alle militære begivenheder. - Der skal afsættes øremærkede midler til veteranstøtte, så det sikres, at der tages tilstrækkeligt højde for udgifterne til fysisk og psykisk sårede soldater. Bl.a. til drift af veteranhjemmene. En sammenhængende indsats 1) Én indgang til hjælp og støtte Veterancentret omdannes til en Veteranstyrelse Mange veteraner med støttebehov oplever i dag, at de bliver tabt i systemet. Derfor er der fremover behov for én indgang til hjælp og støtte, særligt hvis der er behov for involvering af flere offentlige myndigheder og institutioner for at håndtere problemerne. Det kan tillige være på tværs af stat, region og kommuner. Det nuværende veterancenter har i den henseende vist sig utilstrækkeligt til at sikre en sammenhængende indsats. 2

3 Som led i Forsvarsforliget er det besluttet at sammenlægge Veterancentret med Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Center for Arbejdsmiljø, således at alle Forsvarets personalerelaterede opgaver samles i én organisation. Men derved rykkes Veterancentret længere ned i forsvarets organisation, hvilket ikke giver det de fornødne beslutningskompetencer. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at Veterancentret omdannes til en selvstændig, uafhængig styrelse, ledet af en Veteranchef. I styrelsen placeres medarbejdere fra de ministerier som i dag er involveret i veteranindsatsen, herunder Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Sundhedsministeriet. Dette skal sikre en sammenhængende og kompetent rådgivning, hvor ingen veteran falder ned mellem stolene. Den ny veteranstyrelse skal primært varetage en koordinerende tovholderfunktion i forhold til eksisterende myndigheder, institutioner og rådgivere. Fx skal Veteranstyrelsen kunne varetage kontakten til kommunernes sagsbehandlere og jobkonsulenter (som varetager det konkrete arbejde), ligesom de effektivt og hurtigt skal kunne formidle kontakt til psykologer og psykiatere, hvis nødvendigt. I de tilfælde, hvor der er behov for en mere borgernær støtte og rådgivning af veteranerne og deres pårørende, skal rådgivningen varetages af en mindre enhed under Veteranstyrelsen ( Veteranrådgivningen ). Den koordinerende indsats i forhold til de frivillige organisationer, som i dag varetages af Veterancentret, bør lægges over i regi af en selvejende institution, så det sikres, at man får mest muligt ud af de frivillige kræfter. 2) Veteranindsatsen skal gælde alle Indsatsen for at guide udsendte tilbage til dagligdagen efter endt mission i udlandet skal i modsætning til i dag gælde alle, der har været udsendt, uanset om det har været for Forsvaret eller andre organisationer som eksempelvis EU, OSCE eller FN. Derfor er det væsentligt, at også veteraner, som ikke har været udsendt under Forsvarsministeriet, men via andre organisationer, fremover bliver omfattet af Veteranstyrelsens rådgivning. 3) Kontaktpersoner i civilt regi Ligesom der i dag udpeges en kontaktofficer for den soldat, der skal udsendes via Forsvaret, skal det også gælde personer, som udsendes på andre missioner (EU, OSCE, FN), fx i civilt regi under Udenrigsministeriet. En kontaktofficer er bindeled mellem den udsendte, de pårørende og Forsvaret, både før, under og efter udsendelsen og er typisk 3

4 de pårørendes indgangsvinkel til Forsvarets støttetilbud. Det er derfor væsentligt, at ordningen gælder alle. Kæmpe globalt hjælpe lokalt 4) Kommunale sagsbehandlere skal klædes bedre på Soldater, der har været udsendt til krig og ødelæggelse, har ikke behov for at kæmpe flere kampe, når de kommer hjem. En mindre gruppe oplever posttraumatisk stresssyndrom og er så følelsesmæssigt belastede ved hjemkomsten, at de har behov for ekstra hjælp 2. Mange oplever symptomer som depression, angst, aggressivitet og mareridt. Ifølge de involverede er mange sagsbehandlere fortsat ikke klædt på til opgaven med at tackle de særlige krigstraumer. Derfor er det vigtigt, at kommunerne prioriterer opgaven med at uddanne sagsbehandlere til at tage særligt hånd om de problemer, som veteraner kan have. Fx ved at benytte sig af de kurser, som Veterancentret i dag udbyder. Kommuner med mange veteraner skal have pligt til at ansætte en veterankoordinator. 5) Uvildig udredning af fysiske og psykiske skader I dag er det ansatte i Forsvaret, der vurderer fysiske og psykiske mén hos soldaterne. Det svarer til, at det er arbejdsgiveren selv, der vurderer, om der er tale om en arbejdsskade eller ej, hvilket er problematisk i forhold til retssikkerheden. Derfor skal der fremover foretages en fuldstændig uvildig udredning af soldaternes fysiske og psykiske skader af en uvildig psykolog 3. Den ny Veteranstyrelse får ansvaret for at sikre, at den uvildige udredning finder sted, og det skal være muligt at anke afgørelsen. 6) Udslusningsboliger For at skabe mere trygge rammer for veteraner med støttebehov bør Forsvaret tage initiativ til at oprette særlige udslusningsboliger til de skadede veteraner, der mangler en bolig, når de kommer hjem. Samtidig bør der etableres særlige bofællesskaber til de soldater, der ikke har familie og børn at vende hjem til, og som ønsker et fællesskab med andre. Soldater er vant til at tæt kammeratskab, når de er udsendt, og det kan være tomt at vende hjem til en lille lejlighed, hvor der ikke er nogen at tale med i 2 2,4 pct. af de danske veteraner, der har været udsendt i perioden er blevet diagnosticeret med PTSD ifølge tal fra SFI. 4 pct. er efter udsendelsen registreret med en psykiatrisk diagnose. Ifølge Forsvaret var 5 pct. af de udsendte på ISAF 7 til Afghanistan diagnosticeret med PTSD syv mdr. efter hjemkomst og 10 pct. havde fået stillet diagnosen 2,5 år efter hjemkomst (Forsvarsministeriet juni Evalueringsgruppen: Hovedkonklusioner fra danske undersøgelser om veteraner). Samtidig viser en SFI-undersøgelse, at knap 17 pct. af veteranerne enten har fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske sygdomme eller været i behandling for stofmisbrug efter hjemkomsten, mens de ikke har været registret for nogen af delene, før de tog på deres første mission (SFI 2012: Danske hjemvendte soldater. Soldaternes sundhedsprofil før og efter udsendelse). 3 Mere end hver sjette af soldaternes anmeldelser af erhvervssygdomme bunder i psykiske lidelser, mens det kun er hver 20. i kontrolgruppen (jf. SFI: Danske hjemvendte soldater. Et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009). 4

5 dagligdagen om de oplevelser, man har haft. Forsvaret råder allerede i dag over en række tjenestemandsboliger, som der dog kun er adgang til, når man har konkrakt med Forsvaret. Disse boliger bør også stilles til rådighed for veteraner med særligt behov i en midlertidig periode. Det kan fx være veteraner med fysiske eller psykiske mén, som har svært ved at finde en passende bolig. Ud over denne mulighed har de almene boligselskaber i dag mulighed for at udleje boliger særligt til veteraner via reglerne om fleksibel udlejning, men muligheden bør benyttes. Såfremt en kommune ikke kan stille en bolig til rådighed for en veteran inden for 3 måneder, skal anvisningen kunne ske centralt 4. 7) Styrket reintegration Veteraner, der har været udsendt på hårde missioner, gennemfører i dag akklimatiserings- og reintegrationsforløb af ca. tre måneders varighed, hvor de har mulighed for at bearbejde oplevelserne med ligestillede og at vænne sig til en normal dagligdag igen. Mange sårede veteraner oplever, at overgangen fra reintegrationsforløbet til fx det kommunale system ikke fungerer hensigtsmæssigt, idet der mangler koordination og viden i systemet om udfordringerne hos den enkelte veteran. Det bør derfor sikres, at det mindretal af veteraner, som på grund af fysiske og psykiske mén ikke selv er i stand til at komme videre i deres civile liv i forhold til fx bolig, uddannelse og job, bliver tildelt en fast kontaktperson hos den kommende Veteranstyrelse, som kan hjælpe dem videre i det kommunale system. Eventuelt i samarbejde med en veterankoordinator i kommunen. Ligeledes bør der udarbejdes en handlingsplan for de veteraner, som har særlige støttebehov med henblik på at få dem yderligere reintegreret og i uddannelse eller beskæftigelse. Forsvaret bør sikre, at personer udsendt af Forsvaret, kommer godt videre i det civile liv, såfremt de ikke skal fortsætte deres karriere i Forsvaret, ligesom der bør tages bedre hånd om de veteraner, som først senere i deres liv mærker konsekvenserne af deres mén. 8) Civile jobs i regi af Forsvaret Soldater, der har været udsendt på hårde missioner, og som kommer psykisk skadet hjem, bør i den første tid efter de kommer hjem have mulighed for at varetage mindre krævende funktioner i regi af Forsvaret i form af civile opgaver. Forsvaret bør tilse, at der defineres sådanne funktioner, som kan varetages af veteraner med en lettere diagnose. 4 I dag har kommunerne anvisningsret til op til ¼ af de almene familieboliger i en kommune. Borgeren har dog ikke krav på at få anvist en bolig, da det beror på en konkret, individuel vurdering. Ifølge Serviceloven (og tilhørende vejledning) er kommunen forpligtet til at skaffe en akut husvild borger eller familie midlertidig husly. Det behøver dog ikke at være en lejlighed, men kan også være indkvartering på et hotel, vandrehjem, pensionat eller lign. 5

6 9) Styrket psykologhjælp og familierådgivning Veteraner, der vender hjem fra hårde missioner, skal allerede i dag deltage i en samtale med en psykolog for at afklare, om der er behov for støtte. Men da psykiske mén ofte først viser sig senere, og da mange soldater ikke benytter de tilbud om frivillig psykologhjælp, som der udbydes, skal der indkaldes til obligatoriske psykologsamtaler igen efter fx seks måneder og et år, så man sikrer sig, at evt. psykiske problemer bliver fanget. Det gælder også de veteraner, der har været udsendt af andre organisationer end Forsvaret. For de veteraner, der ønsker det, skal det være muligt at anvende en uvildig psykolog, uafhængigt af Forsvaret, også ved senere behov for psykolog. Veteraner, der ønsker genudsendelse, skal dog forsat screenes af Forsvarets psykologer. Såfremt en veteran oplever særlige problemer i forhold til sin familie som følge af udsendelsen, bør der tilbydes familierådgivning. 10) Brug for økonomisk rådgivning Soldater, der vender tilbage efter udsendelse, og som lider af psykiske mén som angst, depression og stress, og som derfor ikke kan varetage et job, bør sikres økonomisk rådgivning. Endvidere bør soldater, som tidligt i deres liv får udbetalt forholdsvis store beløb i erstatning, have tilbudt økonomisk rådgivning for at undgå, at pengene brændes af for hurtigt. Veteranrådgivningen under den ny Veteranstyrelse kan varetage opgaven, fx sammen med de frivillige organisationer. Soldaterlegatet, der er en frivillig organisation, som hjælper hjemvendte soldater, har fx i samarbejde med Nykredit startet et pilotprojekt, hvor der ydes gratis gælds- og økonomirådgivning til veteraner i hhv. København og Ålborg. 11) Et mere målrettet Veterankort Veterankortet er tænkt som en anerkendelse af vores Veteraner og giver en række særlige fordele i form af rabatter, som virksomheder kan vælge at tildele veteranerne via kortet 5. Men kortet er i dag ikke tilstrækkeligt målrettet veteranernes behov. Forsvaret bør derfor arbejde for, at Veterankortet bliver mere målrettet, fx ved at der ydes tilskud til motionscentre eller andre sportsklubber. Fysisk træning er meget vigtig for hjemvendte soldater, da det letter overgangen fra det hektiske miljø i felten. Det kunne også være tilskud til transport for de veteraner, der er fysisk eller psykisk sårede og ikke kan varetage et job. Veterankortet bør ligeledes sendes til udsendte uden for Forsvarets regi. 5 Det er Forsvarets Personeltjeneste (FPT), der administrerer kortet. Det er tænkt som en anerkendelse af veteranerne og giver en række særlige fordele i form af rabatter, som virksomheder kan vælge at tildele veteraner via kortet. 6

7 12) Pensionsmæssig ligestilling i forhold til tab af erhvervsevne I 1996 indførtes en ordning, der ligestiller overenskomstansatte med tjenestemænd, således at der kan udbetales en supplerende, skattepligtig ydelse ved varigt tab af erhvervsevne eller ved tab af forsøger. Ordningen trådte i kraft 13. august 1996 og omfatter kun udsendte fra denne dato. Udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter, at tilskadekomsten er sket under udsendelse til international mission, at skaden bliver anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen, at det varige tab af erhvervsevne bliver vurderet til minimum 15 pct., samt at afskedigelsen eller kontraktophævelsen fra Forsvaret sker som følge af tilskadekomsten. Hærens Korporal og Konstabelforening vurderer umiddelbart, at der er i størrelsesordenen personer, som har været udsendt før 1996, og som derfor i dag ikke er omfattet af ordningen, men i øvrigt lever op til kravene for erstatning. Det bør derfor sikres, at disse personer omfattes af ordningen. Større anerkendelse af vores soldater 13) Synlighed omkring den samlede indsats. Regeringen bør tage initiativ til med inspiration fra Norge 6 at udvikle et samlet veterandokument (Fx med titlen Anerkendelse af de danske veteraner ), hvor der redegøres for, hvilke initiativer, der er taget de senere år i forhold til støtte og anerkendelse og for den hjælp de kan få på henholdsvis statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Dokumentet bør være underskrevet af Statsministeren som et signal om, at den indsats, der udføres, er et samfundsanliggende og ikke alene et forsvarsanliggende og vil være et vigtigt signal om anerkendelse af vores veteraner fra officiel side. Dokumentet skal løbende opdateres. 14) Alle veteraner skal anerkendes Det er fra Forsvarets side besluttet at anerkende alle veteraner siden 2009 og frem med medaljer, mens alle tidligere soldater udelades. Det vil være en væsentlig cadeau også til tidligere soldater at man gør tildelingen af medaljer langt mere bagudrettet, fx helt tilbage til 1948, og at tildelingen omfatter udsendte fra andre organisationer end Forsvaret. Forsvarets frivillige organisationer kan eventuelt forestå arbejdet med at finde frem til de relevante soldater og administrere tildelingen. 15) Veteraner bør inviteres til militære begivenheder Der har fra Forsvarets side været en tøven med at invitere veteraner i forskellig påklædning og med forskellige medaljer, baretter, huer mv. Det bør der rettes op på, så veteranorganisationerne inviteres hver gang, det er relevant. 16) Veteranorganisationer skal høres 6 Jf. 7

8 Samtidig skal veteranorganisationerne løbende høres, fx ved udarbejdelsen af ny lovgivning, så man sikrer sig, at nye initiativer har opbakning og kan realiseres. Veteranstyrelsen skal sikre, at alle organisationer høres. Økonomi 17) Øremærkede midler til veteranstøtte Der er de senere år anvendt i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt på veteranindsatsen i regi af Forsvaret. Dertil kommer kommunernes udgifter til sociale ydelser, hjælpemidler, ombygning af veteranernes bolig mv. Ofte kan mange forskellige udgiftskrævende behov være en barriere for initiativer til forebyggelse og behandling af veteranskader. Det gælder både i Forsvaret og i regioner og kommuner. Derfor er der behov for at afsætte øremærkede ressourcer af til at løfte opgaverne, så det sikres, at der i de samlede budgetter for udsendelse tages tilstrækkelig højde for udgifter til fysisk og psykisk sårede soldater. Det gælder blandt andet udgifter til drift af Veteranhjemmene. Såfremt der er behov for yderligere midler til finansiering af veteranindsatsen, bør det ske inden for Forsvarets eksisterende budgetramme. Juli