Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer."

Vilhelm Mortensen
8 år siden
Visninger:

1 Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November 2010 Kære politikere i Århus Byråd. Århus Kommune vil i lighed med andre kommuner sætte taksterne ned på døgninstitutioner for børn og unge med vidtgående og varige funktionsnedsættelser således også på Birkebakken, hvor vores børn bor, og hvor vi fem sidder i forældreforeningens bestyrelse. De nuværende takster er, så vidt vi kan bedømme det, ikke fastlagt ud fra beboernes konkrete behov, men historisk betingede og meget forskellige fra institution til institution. Men selvom taksterne således er meget forskellige, er forslaget, at taksterne skal nedsættes med samme procentsats for alle. Det forstår vi ikke. Birkebakken er i sammenligning med lignende institutioner meget, meget billig, og lider i forvejen under det faktum, at der ikke er foretaget fremskrivning af driftsbudgettet udover løn siden amternes nedlæggelse, mens en del store udgifter samtidig er blevet pålagt institutionen. Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Vore børn har de allertungeste handicaps, et menneske kan have. Selvom vore fem børn teknisk set er voksne, idet de alle er over 18, er de funktionsmæssigt meget yngre - flere af dem er funktionsmæssigt omkring 1-2 år gamle - men uden talesprog. Nogle af dem er kørestolsbrugere og fuldstændigt afhængige af hjælp til alt døgnet rundt, andre kan klare f.eks. at spise selv og kan tale, men er alligevel afhængige af, at pædagoger guider dem igennem hverdagen i selv de mindste detaljer. Var de ikke så svært ramt, havde vi haft mulighed for fortsat at have dem boende hjemme det er ikke mangel på vilje og lyst, men mangel på kræfter til meget plejekrævende børn, der i sin tid tvang os til at lade vore børn flytte på døgninstitution. Hvordan ser hverdagen så ud på Birkebakken? Om morgenen bliver de unge vækket meget tidligt. Det tager lang tid for personalet at gøre dem klar til at komme ud af døren. Bleskift, af-og påklædning, madning - evt. med sonde - tandbørstning, medicingivning, udarbejdelse af skemaer til de unge, der er autister. Af effektivitetshensyn må rengøringspersonalet hjælpe til med alle disse gøremål. Ind imellem er der alligevel en af de unge, der ikke når at komme med taxaen til skole eller på arbejde. Om eftermiddagen vender de unge så tilbage til Birkebakken. Og igen får personalet travlt med de helt basale plejeopgaver. Der er ikke råd til at have voldsomt mange medarbejdere på vagt ad gangen. Når en af de unge skal skiftes, en anden skal bades og en tredje skal mandsopdækkes, fordi han har det rigtigt dårligt og vil skade sig selv eller andre, ja, så må de andre sidde selv. Også selvom mange af dem ikke er i stand til at beskæftige sig selv, eller en tisseble i ny og næ når at blive endog meget våd. Der er ikke megen tid til at lade de unge deltage i fritidsaktiviteter. En gang om ugen tager en del af institutionen til handicapridning, mens de, der ikke bryder sig om den aktivitet må blive hjemme. Der er ikke ressourcer til individuelle ønsker. Man spiser aftensmad tidligt på Birkebakken. Det er nødvendigt, hvis den stramme tidsplan skal holdes, for det tager lang tid at komme igennem aftensmåltidet. En pædagog må made tre børn ad

Århus Kommune vil i lighed med andre kommuner sætte taksterne ned på døgninstitutioner for børn og unge med vidtgående og varige funktionsnedsættelser således også på Birkebakken, hvor vores børn

2 gangen. Nogle gange må en ung sidde på toilettet i den tid, det tager at made de andre. Så får den unge et tæppe om benene for ikke at komme til at fryse i den halve time, hun skal sidde der. Nogle af de unge kan ikke holde ud at spise med andre. Så der må spises i hold, og det er et gevaldigt puslespil at få til at gå op. Straks efter aftensmaden begynder forberedelsen til natten. De første af de unge er i nattøj allerede ved 19-tiden, for ellers kan man ikke nå at komme igennem alle. To til tre gange om ugen får de unge et bad, selvom de kunne trænge til det hver dag. Der er hverken personaleressourcer eller badeværelseskapacitet til mere. Mange af de unge er puttet inden kl. 21. Efter 21 er bemandingen på afdelingerne reduceret, og kl. 22 går de sidste aftenvagter hjem, og nattevagten tager over. En nattevagt passer 24 børn og unge, der bor på tre forskellige afdelinger, fordelt på to etager. Flere af de unge skal have hjælp i løbet af natten. Nogle får epileptiske anfald, nogle skal vendes eller trøstes eller følges tilbage i seng, hvis de vandrer rundt. Birkebakkens forældre er ikke vant til at klage. Vi er helt klar over, at vi ikke kan forlange guld på vandhanerne, når det er samfundet, der skal betale. Men vi kunne nu godt tænke os, at der allerede nu var lidt flere ressourcer. Alligevel giver Birkebakkens forældregruppe institutionen tårnhøje karakterer i de tilbagevendende evalueringer fra kommunen. Det gør vi, fordi personalet på Birkebakken fra forstander til afdelingsledere, pædagoger og teknisk-administrativt personale besidder en helt unik hjertevarme og omsorg for hvert eneste af vore børn. Det er vi dem meget taknemmelige for. Hver eneste medarbejder på Birkebakken bidrager til, at plejen, omsorgen og pædagogikken for vore børn og unge bliver så optimal som det er muligt, inden for de knappe ressourcer, institutionen bliver tildelt. Vi forældre hjælper til, så godt vi kan. Vi har vore børn hjemme på besøg, så ofte vi magter det. Vi besøger vore børn og deltager i plejen af dem, når det kan lade sig gøre. Nogle af os sørger selv for eksempelvis vore børns tandlæge- eller frisørbesøg. Vi tør slet ikke tænke på, hvordan hverdagen skulle hænge sammen på Birkebakken, hvis ikke vi gjorde det. I forældreforeningens bestyrelse søger vi fondsmidler, og vi har på den måde betalt Birkebakkens legeplads, fjernsyn til afdelingerne, den ugentlige handicapridning, udgifterne til sommerlejre osv. Udgifter som Birkebakken selv ikke ville have råd til. Det er op til jer politikere at fastlægge ressourcerne og dermed omfanget af plejen og omsorgen til vore børn. I må tage stilling til, om den beskrevne hverdag levner plads til nedskæringer. Tænk på at der er tale om børnenes hele liv de kan ikke selv vælge Skal vore børn eksempelvis kun tilbydes ét bad om ugen? Skal de sidde endnu længere på toilettet, overladt til sig selv, mens personalet er travlt optaget med andre gøremål? Skal vore børns hverdag skæres ned til det absolut basale, selvom deres livskvalitet og livsmod er helt afhængig af, om de bliver passet og plejet med tid og overskud til værdighed og menneskelighed? Skal døgninstitutioner med forskellige (tilfældigt fastlagte?) takster spare det samme, eller skal nogle institutioner fritages for takstreduktioner? Nogle institutioner vil sikkert prøve at overleve de varslede takstreduktioner ved at indføre periodevis overbelægning. Det er ikke en mulighed på Birkebakken. De små værelser giver ikke mulighed for, at flere bor sammen, og der er ikke overskydende værelser. Er det gammeldags sovesale, vi skal tilbage til? Valget er jeres, kære politikere for vore børns skyld håber vi, at I tænker jer grundigt om. Måske indbyder I os til en uddybende snak, eller I kommer på besøg på Birkebakken? Vi stiller os gerne til jeres disposition.

De første af de unge er i nattøj allerede ved 19-tiden, for ellers kan man ikke nå at komme igennem alle. To til tre gange om ugen får de unge et bad, selvom de kunne trænge til det hver dag.

3 Helene Maia

4 Jens Emilie

5 Andreas

Relaterede dokumenter

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige