Vi lærer om en bæredygtig fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lærer om en bæredygtig fremtid"

Transkript

1 Vi lærer om en bæredygtig fremtid Skoleelever går på universitetet og lærer om klima og energi SAUCE praksisbrochure University for Climate and Energy (SAUCE)

2 Indhold Indledning 4 Luk op for universiteterne: At formidle viden og kompetencer om energi og klima 5 Hvad er SAUCE? 6 Hvordan gør man? SAUCE i praksis 8 Jeg kører på brint! Byg din egen klimavenlige bil! Energi fra komposttønden og naturen Når bølgerne går højt havets bølger som fremtidens kraftværk Vi tjekker klimaet! Energiquiz hvordan kan jeg spare energi og penge og samtidig handle klimavenligt? Klimamorgenmad hvad har min morgenmad med klimaændringerne at gøre? Trash it up hvor meget kunst er der lige i skraldespanden? Hvor trykker skoen? Det økologiske fodaftryk Bliv arkitekt for en dag! Byg et»grønt«hus! Flere ideer til aktiviteter og projekter 28 Nyttige links til SAUCE-programmet 30 Kolofon

3 Indledning Aalborg Roskilde Riga London Twente Berlin Vienna»Dette århundredes største udfordring ligger i at gøre et tilsyneladende abstrakt koncept den bæredygtige udvikling til dagligdags adfærd.«kofi Annan tidl. generalsekretær i FN Kære læser! Hvordan får man energi ud af vind, sol og gylle? Hvad er drivhusgasser helt nøjagtigt, og hvad har de med temperaturen på jorden at gøre? Hvordan kan jeg være med til at beskytte klimaet og spare energi og penge på den måde? Hvorfor hænger min morgenmad sammen med energiforbruget og klimabeskyttelsen, og hvordan kommer der solenergi i tanken? Det er kun nogle få af de mange interessante hverdagsrelevante spørgsmål om klimaet og energikilderne, som stod i fokus på de europæiske elevuniversiteter for climate and energy (SAUCE). Syv universiteter i Danmark, Storbritannien, Holland, Tyskland, Østrig og Letland havde indbudt årige skoleelever og deres lærere til at deltage i elevuniversiteter på deres Campus. Normalt går skoleelever i skole og ikke på universitetet, så her var en spændende mulighed for at samle ny viden og andre kompetencer om klimaforandringer og energikilder i workshops og og interaktive events i et usædvanligt miljø. Alle elevuniversiteternes programmer er tværfaglige og satser på en interdisciplinær vidensformidling, hvor skoleelevernes deltagelse udgør en væsentlig bestanddel: Naturvidenskabelig eksperimenter med vedvarende energikilder,»energivandringer«på Campus, kreativ skrivning, fremtidsværksteder, kunst- og teateraktioner og plan- og rollespil er nogle af de karakteristiske didaktiske metoder, som universiteterne har udviklet i samarbejde med lokale uddannelses- og undervisningspartnere med henblik på at formidle en intelligent energiadfærd uden løftede pegefingre men med målrettet humor og underholdningseffekter. Det var kendetegnende for SAUCE-elevuniversiteterne 1, at hvert enkelt partneruniversitet havde udviklet en specifik national variant, som genspejlede landets universitetslandskab og dets uddannelsespolitiske kontekst. Denne brochure er udarbejdet til dig til brug i kombination med og som supplement til SAUCE-håndbogen for at formidle ideer til kommende elevuniversiteters indhold og som inspiration til at efterligne de fleksible programdele, der er egnet til anvendelse andre steder. Vi håber, at brochuren giver et brugbart indblik i den store variation af programmer på de europæiske elevuniversiteter. Vi præsenterer ni udvalgte aktivitetseksempler fra universiteterne med afprøvede temaer og metoder, som kan anvendes til universitetets formidling af de komplekse temaer, Klima og Energi, i en passende form, der svarer til målgruppens alderstrin. Vi ønsker god læselyst og håber, at brochuren giver nye impulser til undervisning og uddannelse omkring klimabeskyttelses- og energispørgsmål. Lutz Mez, SAUCE coordinator, Karola Braun-Wanke, SAUCE programudvikling Hvert enkelt SAUCE-program er unikt og genspejler lokale behov inden for nationale rammebetingelser. De europæiske SAUCE-partnere er: Technische Universität Wien, Østrig Aalborg Universitet, Danmark Roskilde Universitet, Danmark Freie Universität Berlin, Tyskland Energieagentur Berlin, Tyskland Letlands Universitet, Letland Universitet i Twente, Holland London Metropolitan University, UK 1 Der er to SAUCE-programmer i Danmark: SKUB på Aalborg Universitet (www.skub.aau.dk/) og Roskilde Universitet (www.schools-at-university.eu/roskilde/) Luk op for universiteterne: At formidle viden og kompetencer om energi og klima Den fremadskridende klimaændring er både en lokal og en global udfordring, navnlig for de kommende, unge generationer. Det er derfor vigtigt at få forankret temaet grundigt også i skolerne. SAUCE-programmets elevuniversiteter er de syv partneruniversiteters reaktion på det videns- og formidlingsunderskud, vi oplever i de europæiske skoler omkring de to væsentligste emner i den bæredygtige udvikling: Klima og Energi. På enkelte forskeres initiativ gik de deltagende universiteter i offensiven: De åbnede deres højrere læreanstalter for en ny og yngre målgruppe som et læringssted uden for skolen. Det skete dels for at støtte en påkrævet videns- og kompetencetransfer, og samtidig også for at gå nye veje inden for videnskabskommunikation i egen interesse. Fra 2008 og frem har de syv læreanstalter udbudt elevuniversiteter med fokus på Klima og Energi. Universiteternes forskere og undervisere har gjort de komplekse sammenhænge på området Klima og Energi forståelige og umiddelbart begribelige for skoleelever og deres lærere og stiller alt udstyr og Vi forhandler om livets netværk. Sammen med eleverne er en studerende i gang med at lege deltagelse i en international konference. apparatur i auditorier, laboratorier, værksteder, haver og solcelleanlæg til rådighed for denne undervisning. Gennem en intensiv erfaringsudveksling udviklede ideen om SAUCE sig i løbet af tre år til et solidt funderet europæisk uddannelsesformat, som over skolelever fra hele Europa fordelt på ca workshoppladser har nydt godt af. Med elevuniversiteterne har universiteterne ydet et aktivt bidrag til den forandringsproces, der er nødvendig, hvis vi skal nå frem til en fremtidsduelig, sikker og retfærdig energi- og klimabeskyttelsespolitik. Fakta om SAUCE Siden 2009 har der været afholdt i alt 900 arrangementer i seks europæiske lande. Der har deltaget skoleelever og lærere. Mange har deltaget i to af de i alt udbudte workshops og arrangementer. 4 5

4 Hvad er SAUCE? Bag forkortelsen SAUCE liger ideen om et universitet for skoleelever, hvor skoleklasser med årige børn og deres lærere får formidlet praktisk viden om Klima og Energi sammen med de dertil hørende forslag til løsninger og handling på området klimabeskyttelse. Principperne for elevuniversitetet stammer fra de velfungerende børneuniversiteter, som efterhånden er en fast bestanddel af repertoiret i mange europæiske universitetsbyer, hvor de højere læreanstalters offentlighedsarbejde skal tiltrække nye studerende. Yderligere oplysninger om børneuniversiteter findes på Hvem henvender elevuniversitet under SAUCE sig til? Programmerne er målrettet efter aldersgruppen årige, fordi der stadig tages for lidt hensyn til temaet på dette undervisningsniveau. Denne aldersgruppe er udviklingspsykologisk også på et tilstrækkeligt højt modenhedsniveau uden at den nødvendige åbenhed og nysgerrighed over for generelle miljøemner er gået tabt. De deltagende skolelærere har ofte behov for bistand og konkret hjælp til opfølgning og uddybning af emnerne, når elevuniversitetet er forbi, og universiteterne har derfor udviklet skræddersyede tilbud til klasselærerne, f.eks. afholder man informationsmøder på Campus, der er fremstillet undervisningsmateriale, eksperimentbeskrivelser og man har gennemarbejdede tværfaglige projektideer om de bredere aspekter af Klima og Energi til fri afbenyttelse. Desuden har lærerne mulighed for via universitetet at få kontakt til medarbejderne der og andre aktører, der arbejder med miljøuddannelse i lokale netværk (også til brug i andre projekter). Hvilke tilbud indeholder elevuniversiteterne under SAUCE? Elevuniversiteterne består af oplevelsesorienterede workshops og forelæsninger med fokus på klimaforandringerne og energi i bredeste forstand. De deltagende universiteter arrangerer hver især et alsidigt program af en uges varighed med delvis parallelle enkeltarrangementer. Alt efter programmets omfang på den enkelte læreanstalt har man haft deltagerantal på mellem skoleelever. Samtlige afviklede programmer har prioriteret en interdisciplinær og tværfaglig tilgang til formidlingen af emnerne. I løbet af programmerne beskæftiger eleverne sig med klimaforandringernes videnskabelige, tekniske, sociale og kulturelle aspekter, og de lærer om vedvarende energiformet og energieffektivitet ud fra samme principper. Alle emner formidles svarende til målgruppens alderstrin og med relevant kobling til skoleelevernes hverdag og livserfaring. Lukket eller åbent programformat? SAUCEprogrammet er fleksibelt og kan tilpasses enhver sammenhæng. SAUCE partnerne udviklede og afprøvede med held to grundlæggende programformater idet de tog hensyn til universitetets forskningsprofil og det lokale skolevæsens opbygning: Et»åbent«format som tillader de deltagende skoler at udvælge enkelte forelæsninger og workshops og frit at vælge tema. Dette format egner sig til større byer med mange skoler, effektiv offentlig transport og åbne universitetsområder med nem og hurtig adgang. Et»lukket«program svarende til en skoledag sædvanligvis med et fælles åbningsarrangement (f. eks. en eksperimentel demonstration eller en quiz) efterfulgt af workshops. I virkeligheden blev elementer fra begge programmer nogen gange kombineret. Energiworkshop om papir: Eleverne følger forløbet fra træ til papir og forsøger at finde skjulte energi- og ressourcerøvere i Infos fremstillingsprocessen. allgemein zu Kinderuniversitäten finden Sie unter 9:45 10:45 10:45 11:45»åbent«format 9:30 12:00 9:30 12:30 Mix af undervisning og læring Målgruppe: Elever (10 13) og deres lærer Interaktive og interdisciplinære foredrag og workshops 9:00 9:30 12:15 13:00 9:00 9:30 10:00 14:00 10:00 11: :30 12:30 Fokus på klima + energi Udforske klima + energi Typiske elementer i SAUCE-programmet En uges program Service til lærere 9:45 10:45 10:45 11:45 10:00 11: :00 13:30 12:30 13:30 6 7

5 Hvordan gør man? SAUCE i praksis Fra abstrakt teori til oplevelsesorienteret praksis Hver gang et program startes op, begynder universitetets medarbejdere og forskerne med det centrale spørgsmål: Hvilke metoder skal man vælge for overhovedet at kunne formidle de abstrakte og komplekse emner for børn på universitetet: Hvordan får man unge mennesker til at tænke over, om og hvordan de kan ændre deres energiforbrug derhjemme og bidrage med det i det politiske liv? Hvordan omformer man et»tørt«tema, som medierne har præget med negative meldinger om katastrofescenarier, til noget spændende? Hvordan kan man formidle et ansvar for fremtiden uden løftede pegefingre? Hverdagsrelevant og aldersorienteret formidling Det er tanken, at de enkelte programkomponenter skal bevidstgøre skoleleverne om det allestedsnærværende emne»energi«ved at koble det sammen med deres vante livsstil og forbrugsmønstre, dvs. skabe en sammenhæng mellem bl.a. tøj, mad, ernæring, mobilitet, life style, konsum, arkitektur og produktdesign. Med en oplevelsesorienteret tilgang, dvs. med klippe / klistre / modelbygning, morgenmadsaktion, beregning af økologiske fodaftryk eller»energivandringer«på universitetet og på Campus, kan man give eleverne lejlighed til fysisk at»begribe«nøgleelementerne i en bæredygtig udvikling, så de selvstændigt går i gang med at lede efter handlings- og løsningsmuligheder. Det har vist sig, at den interdisciplinære og faggrænsebrydende indfaldsvinkel gav adgang til at lære andre områder at kende, f.eks. med økologiske, sociale, samfundspolitiske, lokale, landsdækkende og globale dimensioner. Eksempler på emnerne i SAUCEprogrammet De følgende ni eksempler giver et indtryk af, hvordan hverdagstemaerne Klima & Energi kan gøres levende i workshops og forelæsninger. SAUCE-programmet er grundlæggende interaktivt og tværfagligt orienteret, og eksemplerne udgør fem repræsentative programkomponenter, som har været anvendt på alle SAUCEuniversiteter: Oplev og forstå vedvarende energikilder Energi- og klimabeskyttelse gennen kommunikation Energibesparelser i skolen og derhjemme Bæredygtig forbrugeradfærd og livsstil Energieffektive byggeformer og boliger Energi- og klimapolitik Klimavidenskab Bæredygtig mobilitet Energibesparelser og energieffektivitet i dagligdagen Vedvarende energi SAUCE: Bredt temavalg Produktdesign Bæredygtig arkitektur og byplanlægning Beskyttelse af ressourcer og genbrug Hvordan? Vellykket formidling af SAUCE-temaer på universitetet... Formidlingen af emneindholdet i SAUCE-programmerne har i reglen været baseret på en kombination af fakta og baggrundsviden samt funktions- og virkningssammenhænge. Partneruniversiteterne har bl.a. brugt følgende aktivitetsformer: Tag eleverne alvorligt og undervurder ikke deres viden og kompetencer Viden, fakta og tal kan pakkes ind i sjove, personlige fortællinger og kombineres med interaktive forløb Gør informationer og vidensformidling forståelig og begribelig med billeder, fotos og personlige erfaringer Eleverne skal integreres og selv være med til at gøre arrangementet godt Giv eleverne indblik i universitetets og områdets energi-situation naturvidenskabelige eksperimenter om vedvarende energikilder (vind, vand, biomasse, sol) i forskningslaboratorier; workshops med klippe / klistre / byggeaktiviteter i forhold til vedvarende energikilder (bl.a. brændselscelle, vindkraft, solarmoduler, biomasse); ekskursioner og oplevelsesworkshops, f.eks. et økologisk landbrug, en lokal genbrugsfabrik for tekstiler, en meteorologisk station, en botanisk have eller et lokalt kraftværk; energivandringer på Campus; kunst-, teater- og danseaktioner om recycling, skånsom brug af ressourcer og en bæredygtig livsstil; forelæsninger med spil- og quiz-elementer og videns-shows med overskriften,»hvad er energi?«og om årsager og virkninger af klimaforandringerne. Det drejer sig om at formidle positive budskaber Lad eleverne finde frem til løsningsmuligheder for konkret handling 8 9

6 Konkret forståelse af alternative energiformer Eksempel fra London Metropolitan University Interaktiv, kreativ workshop Jeg kører på brint! Byg din egen klimavenlige bil! Benzin og diesel er brændstoffer, som belaster vores klima, vores miljø og vores sundhed. Men findes der alternative klimavenlige fremdriftsformer allerede nu? Hvordan kommer vores biler til at se ud i fremtiden? Hvor effektivt vil de kunne udnytte brændstoffet? I denne aktivog kreativworkshop bygger eleverne i mindre grupper deres egen brintdrevne modelbil. Hver gruppe får udleveret et byggesæt samt en brændselscelle og konstruerer en energieffektiv modelbil. Et væddeløb afgør, hvilken af brintbilerne, der kører mest effektivt. Varighed: 1 time Underviser: Miljøundervisere fra Arcola Energy London deres bil. Målsætningen er at motivere gruppen til løbende at forbedre effektiviteten i den bil, de har konstrueret, så de lærer at forkaste ineffektive løsninger og ikke mister modet, selv om noget ikke virker optimalt første gang. Refleksion: Eleverne diskuterer deres indtryk og erfaringer i en afsluttende stor runde. Der fokuseres på spørgsmål som: Hvad var den største udfordring for jer? Hvorfor? Hvordan fungerede jeres gruppe som team? Hvor mange gange har i testet jeres bils konstruktion? Blev bilen mere effektiv efter hver test? Synes I, at det var sjovt? Plenumdiskussionen skal fokusere på, om innovative teknologier bidrager til klimabeskyttelsen, og hvor grænserne for det teknisk mulige ligger, og om vi hver især gennem adfærdsændringer kan bidrage til at beskytte klimaet og fremme bæredygtig mobilitet. Metode: Kreativ og eksperimenterende modelbyggeri Introduktion: Eleverne bliver præsenteret for fordelene ved alternative og vedvarende energikilder, her navnlig brændselscellen. Desuden diskuterer man andre»rene«transportformer (f.eks. at gå til fods, cykling), som er en bevidst adfærd, der nedsætter tempoet, øger livskvaliteten og bidrager til at beskytte klimaet. Samtidig præsenteres eleverne også for almindeligt kendte argumenter (f.eks. omkostningerne) og forbrugernes forbehold mod alternativer. Under workshoppen lærer eleverne om de tilgrundliggende principper for modelbyggeri og indsamler første erfaringer med det ingeniørtekniske samspil mellem gear og vægt, kvalitet i konstruktion og materialer. Det er tanken, at de praktiske aspekter i modelbyggeriet vækker elevernes interesse og nysgerrighed over for tekniske løsninger kombineret med vedvarende energiformer. Gruppearbejde: Eleverne deles i mindre grupper på 4 5 børn. Hver gruppe får udleveret et byggesæt (f.eks. med forskellige størrelser hjul, motor, chassis og en brændselscelle) og bygger en modelbil. Eleverne kan stille spørgsmål til underviserne, som er til stede, men de skal selv samle bilen uden væsentlig hjælp. De færdige modelbiler tankes op med 5 ml brint og deres effektivitet testes ved væddeløb. Efter hvert race skal grupperne optimere Workshoppens overordnede målsætning er at vække og udvikle elevernes interesse for emnet»vedvarende energi«, at bevidstgøre dem om ingeniørtekniske løsningsmuligheder på området biler og at give dem en praktisk indfaldsvinkel til, hvordan klimavenlig teknologi og energieffektivitet hænger sammen. Efter workshoppen forstår eleverne, hvordan en brændselscelle virker, og at den kan anvendes som fremdriftsteknologi, kan udgøre et klimavenligt alternativ til fossile energikilder (benzin, diesel), hvis brinten udvindes miljøskånsomt, kan bruges som energilager. Gennem kreativ beskæftigelse med emnet på grundlag af»trialand-error«lærer eleverne, at man med åbenhed og nysgerrighed kan udvikle tekniske og adfærdsrelevante løsningsmuligheder og de får stimuleret glæden ved at opdage nye ting. De får indsigt i en ingeniørteknisk disciplin, som de kan tage med i betragtning ved et eventuelt studie- eller erhvervsvalg på et senere tidspunkt. Temaer Bæredygtig mobilitet, klimabalance mellem CO2 og brint, vedvarende energiformer (brændselscelle) som alternativ til fossile brændstoffer. Hvilken bil er mest brændstoføkonomisk! Eleverne bygger og tester selv en model og lærer, hvordan en brændselcelle virker

7 Konkret forståelse af vedvarende energikilder Eksempel fra Freie Universität Berlin Kreativ-forelæsning Energi fra komposttønden og naturen Bio-energi er et multitalent blandt de vedvarende energikilder: Den findes i fast, flydende og gasform, og den kan lagres. Men hvordan får man kompostbunken til at producere elektricitet, og hvordan får man diesel ud af raps og varme ud af træ? Stinker energi fra hønsemøg ikke ad h. til, og er der ikke noget med, at bio-energi ødelægger vores regnskove? Kommer menneskene i de fattige lande til at sulte, bare fordi vi vil tanke op med bio-diesel? Varighed: 1 time Undervisere: Energiteknologer fra Reiner Lemoine Institut ggmbh og Verein für Integration von Technik und Organismus (VITOS e.v.) Metode: Interaktiv forelæsning med ekspertrunde Der er to undervisere på den interaktive forelæsning. Den ene optræder i gummistøvler og arbejdstøj og præsenterer sig som»laurits Landmand«. Han forklarer eleverne, at en landmand ikke bare dyrker korn og kartofler, men at han også kan producere»energi«. Undervisere viser sjove billeder af energikilder såsom træ, halm, majs, raps, sukkerroer, og sammen med eleverne finder de frem til, om de forskellige organiske materialer egner sig til energiproduktion, f.eks. i form af planteolie eller biogas. Ekspertrunde: Der er brug for fire elever, som frivilligt melder sig som eksperter til denne runde. Først fremviser»laurits Landmand«forskellige slags organiske materialer, som han har taget med direkte hjemme fra gården: Tørret kokasse, gylle, halm, hø og bark. De fire eksperter undersøger nu produkterne efter videnskabelige kriterier ved at»lugte, røre, smage«og finder ud af, hvad det er. Derefter tager de stilling til, om det kan lade sig gøre at udvinde energi af materialet. Resten af gruppen kan følge med i panelets arbejde, fordi materialerne i forløbet projiceres op på en storskærm. Diashow: Efter ekspertrunden præsenterer underviserne et diashow med billeder af bioenergianlæg i forskellige størrelser, hvor der produceres biogas gennem forgæring, dels af energiafgrøder og dels af restprodukter såsom gylle eller lignende. Biogassen anvendes derefter i kraftvarmeværker til produktion af elektricitet og varme.»laurits Landmand«forklarer parallelt om de enkelte anlæg og hvordan, de fungerer. Ekspertrunde: Herefter indkalder»laurits Landmand«til ekspertrunde nr. 2. De fire næste eksperter har til opgave at se på andre kornsorter og faste organiske materialer og vurdere egnetheden. Materialerne sendes bagefter rundt blandt de øvrige elever i publikumsrækkerne. Diskussion: Efter denne runde viser»laurits Landmand«en række fotos med argumenter for og imod bioenergi, f.eks.: Ødelægger energiafgrødernes monokultur mangfoldigheden på vores marker og enge? Ødelægges regnskoven? Og er energiafgrøder sågar skyld i priseksplosioner og sult i verden? Kan bioenergi blive til vores el-, varme- og brændselskilde i fremtiden? Refleksion:»Laurits Landmand«opfordrer nu eleverne til at diskutere argumenterne for og imod bioenergi med sidemændene i en»sidemandsrunde«. Når runden er slut, præsenterer enkelte elever deres indtryk og resultaterne af deres sidemandssnak for plenum. Eleverne lærer forskellige faste og organiske materialer og kornsorter at kende, som er egnede til energiproduktion. Gennem konkret kontakt med materialet og direkte involvering lærer de, at bioenergi er en vedvarende energiform, som udvindes af biomasse. De be-»griber«, at de materialer, de har set og rørt ved træ, halm, majs, raps, sukkerroer, have- og køkkenaffald og dyreekskrementer kan omdannes til elektricitet, varme og brændstof i særlige bioenergianlæg. Temaer Vedvarende energiformer, bio-energi: Fordele og ulemper Kokasser i auditoriet! Laurits Landmand har styr på bioenergien og viser, hvordan man udvinder planteolie og biogas af træ, halm, majs, raps og komøg

8 Konkret forståelse af vedvarende energikilder Eksempel fra Aalborg Universitet Oplevelses- og interaktiv workshop Når bølgerne går højt havets bølger som fremtidens kraftværk Hvordan kan energien i havets bølger omformes til brugbar elektricitet og hvor megen energi råder vi så over? I universitetets bølgelaboratorium oplever vi direkte, hvor meget energi, der er i en bølge, og hvordan energien kan udnyttes. Varighed: 1 time Undervisere: Phd-studerende/lektor fra Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Workshoppen har til formål at vise eleverne, hvordan et bølgekraftværk virker, og hvordan bølgeenergi kan udnyttes til elektricitetsproduktion. Ved hjælp af målingerne og de konkrete oplevelser i anlægget forstår eleverne, at bølgeenergi er en realistisk og spændende form for energiudvinding, som er vedvarende og bæredygtig. Metode: Eleverne oplever energi i universitetets bølgelaboratorium Introduktion: På laboratoriet introducerer en yngre PhD-studerende temaet: Hvad er egentlig overhovedet energi? Hvor meget energi findes der f.eks. i træ, kul eller chokolade? Hvor meget energi er der i en bølge på havet, og kan man udnytte den? At måle, regne, opleve vandkraft! Skoleelever i waders mærker bølgeenergien på deres egen krop og lærer, hvordan man kan omdanne vandkraft til nyttig energi. Interaktiv fase: Underviseren forklarer, hvordan vandkraft kan omformes til energi, og hvorfor vandkraft er en vedvarende energikilde. Efter den korte introduktion efterligner eleverne vandmolekylernes typiske svingninger i en bølge ved selv at lave op- og nedadgående bevægelser. Efter denne teoretisk betonede»warm up«vises eleverne rundt på laboratoriet. Underviseren forklarer, hvordan man kan måle energien i en bølge, og hvilke parametre, der er nødvendige for at kunne måle energien. Eleverne bliver opfordret til selv at udføre målingerne. De hopper op i anlægget i waders. Først skal de måle vandstanden. Herefter startes bølgegeneratoren, og de genererede bølgers højder måles. Eleverne noterer også afstanden mellem bølgerne i tid. Alle værdier skrives op i en tabel og vurderes i fællesskab. Spændende! Oplev energien i havets bølger på laboratoriet. Temaer Vedvarende energikilder her vandkraft som eksempel Opvarmning: Skoleelever efterligner en bølge 14 15

9 Energi- og klimabeskyttelse gennen kommunikation Eksempel fra Technische Universität Wien Lege- og interaktiv workshop Vi tjekker klimaet! Hvorfor snakker de voksne hele tiden om at»beskytte klimaet«, om»bæredygtig«og»spare på energien«? Hvad er det helt nøjagtigt, det handler om? Er det noget, som man først kan forstå, når man er blevet voksen? Det passer ikke! Vi prøver at grave lidt dybere. Vi interviewer de voksne og finder ud af, hvad de egentlig selv ved om tingene. Og alle lærer noget med vores klimaquiz. Varighed: 3 timer Undervisere: Akademiske medarbejdere fra Institut für Energiesysteme und elektrische Antriebe, Energy Economics Group EEG, Technische Universität Wien at henvende sig til voksne på gaden og lave klima- og energitesten med dem: Ved de voksne noget om årsager og virkninger som følge af klimaændringerne? Hvor meget ved de voksne om deres eget daglige energiforbrug og CO2-emission? Hvordan påvirker analyser, studier og advarsler fra eksperter, forskere og politikere de voksnes meninger og holdninger? Som tak for interviewet får den voksne udleveret klima-stickeren som en lille gave. Refleksion: Hjemme i seminarrummet udveksler eleverne deres oplevelser og erfaringer med interviewsituationerne i en fælles runde. Hvis der er brug for diskussion, tages de ønskede emner og spørgsmål op til behandling. Metode: Interaktivt projekt med legekarakter og kommunikationstræning Introduktion: Efter en kort indledende navneleg for at lære hinanden at kende bliver børnene opfordret til at gå ud i grupper på 5 7 elever, og hver gruppe samles omkring et stor plakat, der ligger på gulvet. Hver gruppe indsamler associationer til nøgleordene på plakaten»vind, energi, olie og klima«og skriver dem op. Indfaldene samles i tema-clusters, og de mest markante associationer diskuteres i nye smågrupper. Temaerne og begreberne»vedvarende energikilder, fossile brændstoffer, drivhuseffekt og klima«forklares og diskuteres interaktivt i gruppen. Workshoppen er en chance for eleverne for at afprøve rollen som journalist. De kan stille kritiske spørgsmål til de voksne og eventuelt afsløre, at voksnes vidensforspring er mindre end formodet. Med denne metode kommer man til at tale om klima og energi. Holdninger, meninger og viden afklares. Eleverne afprøver sig selv i en formidlerrolle og oplever, at de med simple spørgsmål kan være aktive i politik og samfund. Jeg er journalist! Vi tjekker de voksnes viden med en klimaquiz. Kommunikationsevner trænes: Elever forbereder sig på journalistrollen til gadeinterviews alt går som en leg. Feltstudie: Efter en kort indføring i adfærds- og sikkerhedsregler i forbindelse med gadeinterviews oplæres og trænes eleverne i enkle interview- og kommunikationsteknikker. De sidder eller står to og to over for hinanden og øver enkle kommunikationsteknikker, som de senere kan anvende over for de personer, de møder og interviewer på gaden. Parrene går fra hinanden, og hver især roterer videre til en ny partner som i en karussel. Derefter deles klassen i grupper på hver tre personer, som går ud i byen. Hver lille gruppe har et clipboard med spørgeskemaer og en sticker med ordet»klimatestet«med. Elevernes opgave går ud på Temaer og kompetencer Klimaændring: Årsager og konsekvenser, overvejelser om livsstil og energiforbrug, praktiske erfaringer med journalistik og multiplikatorfunktion som vidensformidler

10 Energibesparelser i skolen og derhjemme Eksempel fra Roskilde Universitet Interaktiv forelæsning Energiquiz hvordan kan jeg spare energi og penge og samtidig handle klimavenligt? Hvad er energi, hvordan producerer man energi, og hvordan kommer der energi ud af stikkontakten? Hvad er fossile og vedvarende energikilder? Hvad er karakteristisk for en klimavenlig energiforsyning? Hvordan kan man spare energi i hverdagen og oven i købet også penge? Gæt selv med og se, hvor sjovt det kan være at spare på energien både i skolen og derhjemme. Varighed: 1,5 timer Undervisere: Akademiske medarbejdere fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Metode: Interaktiv forelæsning og quiz skaber energi Introduktion: Gennem en første introduktion til temaet»hvad er energi, hvordan producerer man energi, og hvordan kommer der energi ud af stikkontakten? Hvad er fossile og vedvarende energikilder?«afklares det, hvordan energiforbrug og -konsum hænger sammen med klimaændringerne, og hvordan forbrugere / skoleelever kan være med til at beskytte klimaet, når de følger en bestemt adfærd og handler energieffektivt. Der vises en dansk kortfilm om opbygningen af det regionale energisystems struktur, og filmen skitserer handlings- og løsningsmuligheder omkring beskyttelse af klimaet i børnenes hverdag. Quiz: Under anden del af forelæsningen får eleverne udleveret røde og gule kort. I quiz en spørges der ind til forelæsningstemaerne. Spørgsmålene handler bl.a. om, hvilke spareforanstaltninger der findes dels hjemme og på arbejdspladsen. Underviseren skriver hver et rødt og et gult forslag op på tavlen. Eleverne stemmer med deres røde og gule kort for det forslag, som de mener, er rigtigt. De»rigtige«svare diskuteres, og man snakker om, hvordan forslagene kan integreres i hverdagen. Refleksion: Gennem quiz og fælles vurdering af løsningsforslag sensibiliseres og motiveres eleverne til at handle mere klimavenligt på forskellige områder i hverdagen. Den interaktive forelæsnings mål er at gøre eleverne opmærksom på individuelle muligheder for energibesparende adfærd gennem leg, og at motivere dem til at handle klimavenligt i hverdagen. De lærer, hvordan man kan opføres sig klimavenligt uden samtidig at give afkald på komfort og livskvalitet. Temaer Klimaændringer: Årsager og konsekvenser, sammenhængen mellem energiforbrug og ændringer i klimaet, forslag til egen aktiv handlen og problemløsninger i skolen, på arbejdet og i hverdagen, energibesparende tips Quiz i auditoriet! Skoleelever lytter til en forelæsning om energiindvinding og får forklaret, at sparet energi er sparede penge Energi kann virkelig være spændende! 18 19

11 Bæredygtig forbrugeradfærd og livsstil Eksempel fra Universitetet i Twente Oplevelses- og interaktiv workshop Klimamorgenmad hvad har min morgenmad med klimaændringerne at gøre? Vindruer, jordbær og orangemarmelade fra Sydafrika eller Chile, salami og smør fra den anden ende af landet, ost fra Schweiz og æbler fra Sydtyrol? Der er masser af energi i vores morgenmad! Og ikke kun den energi, vi spiser, men mest den energi, der er brugt til produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse af fødevarerne. I projektet»klimamorgenmad hvad har min morgenmad med klimaændringerne at gøre?«spiser eleverne morgenmad ude på gården hos en økologisk landmand og oplever i praksis, hvor vores mad kommer fra, og hvorfor mad også har noget at gøre med emnet»klimabeskyttelse«. Varighed: 1,5 timer Undervisere: Akademisk medarbejder på Twente Center for Teknologistudier og Bæredygtig Udvikling (CSTM), Universitetet i Twente, og en repræsentant fra landbrugsbedriften Zorgboerderij, Viermarken Metode: Læring med alle sanser: Ekskursion og klimamorgenmad på bondegård Introduktion: Rundvisningen på landbrugsbedriften, Zorgboerderij Viermarken, starter med et kort oplæg om fødevareproduktion som et komplekst tema, og den omfatter bl.a. en kort præsentation af kriterierne for økologisk landbrug og dyrehold sammenlignet med konventionelt landbrug og massedyrehold. Viden formidles gennem spil og quiz-elementer. Eleverne deltager interaktivt, stiller spørgsmål om fødevarernes oprindelse og sammenhængen mellem klimaforandringer og ernæring. Herefter guides eleverne rundt på gården. De ser et hønsehus, en svinestald, drivhuse og marker, hvor der dyrkes nytteafgrøder, og hvor dyrene holdes i overensstemmelse med økologiske principper. Klimamorgenmad: Efter rundvisningen mødes børnene ved morgenmadsbuffeten og vælger selv, hvad de vil spise til morgenmad. De kan vælge mellem 1) lokale, økologiske sæsonprodukter og 2) importerede fødevarer fra hele verden. Morgenmaden tager ca. 30 minutter. Diskussion og evaluering: Medens de spiser morgenmad ved gruppeborde, skal eleverne diskutere deres valg af produkter fra buffetten, og om og hvorfor fødevarerne er klimavenlige eller -skadelige. De inddrager lang eller kort transport, lidt eller megen emballage, sæsonvarer og regionale produkter i modsætning til industrielt fremstillede fødevarer, friske eller konserverede produkter. Underviserteamet ledsager diskussionen og støtter med informationer og svar på spørgsmål. Refleksion: Efter morgenmaden diskuterer eleverne i plenum deres valg af fødevarer og indflydelsen på klimaet. Gennem kombinationen af vidensformidling og rundvisning på gården oplever og erfarer børnene med alle sanser, hvordan økologiske fødevarer produceres, hvordan afgrøderne dyrkes, og hvordan dyrehold foregår efter økologiske kriterier. De lærer at se forskel på konventionel og økologisk fødevareproduktion. Rundvisningen og deres fælles morgenmad gør besøget på gården til en oplevelse: Eleverne får skærpet deres bevidsthed om produktionsbetingelser og -processer og de ser, at der skal bruges megen energi, for at vores daglige forbrug af fødevarer kan produceres, forarbejdes, transporteres, sælges, købes og tilberedes. Når eleverne tager hjem, har de udviklet en forståelse for, at de hver især kan bidrage til at reducere emissionen af drivhusgasser, når de køber bevidst ind og spiser»klimavenligt«. Temaer og kompetencer Oprindelse og produktion af fødevarer, sammenhæng mellem klimaændringer og ernæring, information om økologisk landbrug og dyrehold sammenlignet med konventionel produktion af fødevarer. Hvor kommer maden fra? Der er masser af energi i smør, pølser og marmelade! På bondegården ser eleverne, at klima og ernæring hænger tæt sammen, og at man kan spise klimavenligt

12 Bæredygtig forbrugeradfærd og livsstil Eksempel fra Freie Universität Berlin Kreativ workshop Trash it up hvor meget kunst er der lige i skraldespanden? Affald er ikke bare noget, man smider væk! Vi kan faktisk bruge vores husholdningsaffald på mange forskellige kreative måder og endda skabe kunst! Anerkendte kunstnere, arkitekter og designere viser vejen frem på internationalt plan. Gamle dæk og lastbilpresenninger bliver til tasker. Æggebakker og andet affald forvandles til skulpturer og designobjekter. Vi kaster et kunstnerisk blik på køb-og-smid-væk-samfundets voksende affaldsbjerge sammen med to kunstnere og finder hver især ud af, hvordan vi kan undgå at producere affald. Samtidigt åbner vi vores eget kreative affalds-værksted! Varighed: 4 timer Undervisere: Selvstændige kunstnere og kunstpædagoger, Berlin Metode: Kreativt værksted med indledende foredrag og quiz. Introduktion: Indledende foredrag (30 minutter) med præsentation og quiz om affaldets historie set i sammenhæng med den industrielle udvikling (hvornår begyndte vi egentlig at have affald eller emballageaffald? Sammenhængen mellem energiforbrug, energi- og ressourcespild?) og forklaring på vigtige begreber (affald, genbrug, genvinding, opgraderende genbrug). Herefter viser kunstnerne en række værker af kendte arkitekter, designere og kunstnere fra hele verden, som har baseret deres kunstneriske arbejde på skrald og andre ting, der er smidt væk. De opfindsomme kunstværker og objekter lavet af affald danner baggrund og motivation for det følgende kreative værksted. De meget forskelligartede typer materialer er en ny oplevelse for skolebørn, samtidig med at der er et stort udbud af interessante værktøjer: Sav, bor, hammer, klæbepistoler, symaskiner, tænger og mange andre ting. Refleksion: Når workshoppen er slut, præsenterer alle elever deres skulpturer og objekter, som de dokumenterer med navn og betydning. De tages billeder af alle værker sammen med kunstneren, som har lov til at tage kunstværket med hjem. Via en kombination af vidensformidling og kunstnerisk skaben får børnene reflekteret det konsumorienterede samfund, vi lever i, og realiserer at vi driver rovdrift på naturen og ødsler værdifulde natur- og energiressourcer bort eller ødelægger dem. Børnene arbejder praktisk og skabende med genanvendelse af emballageaffaldet (ReUse) i form af kunstværker, og i diskussionerne mellem børn og kunstnere udvikles der en forståelse for alternative muligheder for genbrug og opgraderende genbrug (upcycling) samt de individuelle løsninger, f.eks. at undgå emballageaffald. I den kunstneriske skabelsesproces med materialer og værktøj og i diskussionerne med kunstnerne bliver børn nødt til at tænke over deres egen livs- og forbrugsstil, og samtidig opdager de deres egen kreativitet. Den personlige og direkte kontakt til kunstnerne og det kreative arbejde med værktøj kan være en førstegangserfaring for en del elever fra socialt dårligere stillede familier. Skrald = Kunst? Eleverne skaber skulpturer og objekter af medbragt skrald fra den hjemlige affaldsspand. De lærer, at energiforbruget hænger sammen med emballageproduktionen, og at det hverken behøver at være dyrt eller svært at lave original kunst. Kreativt værksted: I et større lokale med et godt udvalg af værktøj forarbejder eleverne det medbragte materiale, som de selv har samlet sammen til workshoppen derhjemme (brugt emballage, stoffer, træstumper, defekt legetøj, dukker mv.). Kunstnerne bidrager med supplerende materiale efter behov. Eleverne opmuntres til at bruge så mange forskellige slags materialer som muligt. De arbejder kreativt med tingene alene eller i grupper og får på den måde en ny opfattelse af begrebet»recycling«. Fantasien sætter ingen grænser! Tema Emballage og dens klimabalance, sammenhæng mellem forbrug og klimaforandring, skånsom brug af ressourcer og bevidst indkøb, affaldssortering og genbrug

13 Bæredygtig forbrugeradfærd og livsstil Eksempel fra Letlands Universitet Interaktiv workshop Hvor trykker skoen? Det økologiske fodaftryk Vidste du, at din livsstil og dit energiforbrug kan måles som et økologisk fodaftryk? Hvis du lægger tallene for din skoles energiforbrug sammen med jeres energiforbrug derhjemme, kan du beregne et økologisk fodaftryk. Hvad betyder det, og hvad kan man se? Vi sammenligner forskellige lettiske byers og regioners økologiske fodaftryk med det fra andre lande og byer og overvejer, hvordan vi kan ændre vores energiadfærd for at gøre vores fodaftryk derhjemme og i skolen mindre og skåne klimaet. Varighed: 1,5 timer Undervisere: Forskere fra Fakultetet for Økonomi og Management på Letlands Universitet Methode: Ökologischer Fußabdruck, Interaktive Wissensvermittlung mit Quizelementen Introduktion: Ved hjælp af en quiz forklarer underviseren, hvad begrebet»økologisk fodaftryk«dækker over. Metoden går ud på, at man kan beregne det areal på jorden, som er nødvendigt for varigt at kunne opretholde en enkelt menneskes livsstil og levestandard. Det beregnede areal omfatter også det, der kræves til produktion af beklædning, ernæring og energiproduktion. Fodaftrykket visualiserer, at forskellige landes eller regioners råstof- og energiforbrug (fodaftryk) kan afvige markant fra hinanden. Interaktiv aktivitet: Elever og undervisere er inden elevuniversitetet blevet bedt om at indsamle og medbringe oplysninger om deres skoles og deres eget hjems energiforbrug (el, vand, gas). Efter introduktionen indtaster eleverne selv data i en computer. I første omgang beregner man skolens økologiske fodaftryk, derefter lærer eleverne at anvende beregningsmetoden på tallene for deres eget privatforbrug derhjemme. Diskussion: På baggrund af de beregnede resultater diskuterer eleverne princippet om det økologiske fodaftryk og udarbejder løsningsforslag til, hvordan man kan formindske fodaftrykket i husholdningerne og på skolen. Hvordan ser en alternativ klimavenlig og ressourceskånsom ernæring eller mobilitet ud? Hvad kan den enkelte konkret gøre for at beskytte klimaet? Refleksion: Eleverne diskuterer i fællesskab, hvordan det kan lykkes at kanalisere den nye viden om det økologiske fodaftryk videre til familien og ud i vennekredsen og overbevise dem om en mere klimavenlig livsstil. Workshoppens formål er at præsentere eleverne for det økologiske fodaftryk som en beregningsmetode, som de selv kan anvende til måling af deres egen livsstils bæredygtighed, og herefter kan de finde ud af, hvad de kan opnå med små adfærdsændringer i det daglige (f.eks. ernæring, mobilitet og forbrug). Temaer Klimaændring: Årsager og konsekvenser; sammenhængen mellem klimaændring og livsstil; egne muligheder for handling, bæredygtig livsstil (energibesparetiltag, energieffektiv adfærd) Hvor mange jordkloder ville vi have brug for, hvis alle mennesker levede sådan, som vi gør det i Letland? Det økologiske fodaftryk er summen af alle arealer, som et mennesker lægger beslag på gennem sin levevis marker, skov, enge, industrianlæg. Et land eller en by har også et økologisk fodaftryk, der kan beregnes

14 Energieffektive byggeri og design Eksempel fra Aalborg Universitet Kreativ workshop Bliv arkitekt for en dag! Byg et»grønt«hus! Hvordan ser et»grønt«hus ud? Hvad skal man tage hensyn til i planlægningen? Hvordan kan vi bygge smukke huse, som bruger mindst mulig energi og udnytter solens kraft? Vi designer arkitektoniske løsninger og ser på, hvordan vi anvender solens varme optimalt og dækker husets varmebehov. Vi arbejder som arkitekter i smågrupper og projekterer et energi- og miljøvenligt hus med udenomsanlæg. Hvordan kunne du tænke dig, at huset skal se ud? på cykel? Hvor langt er der til skole? Eleverne skal først diskutere grundlaget og derefter i fællesskab bygge en model i situation. Præsentation af resultaterne: Hver grupper præsenterer sine resultater og beskriver, hvad der har motiveret dem i deres valg af arkitektonisk løsning. Der laves fotodokumentation af hver model sammen med eleverne. Til sidst samles de overordnede konklusioner af arbejdet sammen i plenum. Varighed: 3 timer Undervisere: Arkitekter og studerende fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet. Metode: Kreativ workshop, arbejde med arkitekturmodeller Introduktion: Arkitekterne indleder med et kort foredrag om klimaændringens årsager og virkninger. Derefter præsenterer man forskellige løsningsmodeller for bæredygtigt byggeri samt en række modeller af energieffektive boliger og boliganlæg, som anvender solvarme/-energi til rumopvarmning og varmt vand. Eleverne får grundlæggende oplysninger om principper, som de skal tage med i betragtning, når man konstruerer solaranlæg (orientering af bygningen mod syd etc.). Kreativt værksted: Eleverne opdeles i grupper på 4 5 børn. Deres opgave er at designe og projektere et bygningsanlæg, som er baseret på brug af solenergi og samtidig opfylder deres forestillinger om en behagelig livsstil. Der stilles diverse materialer til rådighed til konstruktion af modellen, såsom kartonelementer og klassiske komponenter til modelbyggeri: miniaturetræer, -buske og mennesker, mos og lim. Universitetets medarbejdere fungerer som rådgivere og kan give tips og gode råd ved byggeriet: Hvor er de fire verdenshjørner? Hvordan kan man få mere sollys ind i boligens rum? Hvor står solen om eftermiddagen? Hvordan kan vi gøre byen mere grøn? Hvor kan du køre Workshoppens formål er at formidle kriterierne for energieffektivt og bæredygtigt byggeri for eleverne, og her navnlig udnyttelsen af solenergien. I modelprojektet handler det desuden om, at børnene skal anvende og udvikle egne kreative og kooperative evner og færdigheder. Gennem legende aktivitet forstår eleverne, at vedvarende energiformer er en realistisk og attraktiv mulighed for at bygge økologiske, æstetiske og funktionelle huse og anlæg. Temaer og kompetencer Klimaændring: Årsager og konsekvenser; energieffektivt byggeri; kriterier for bæredygtig arkitektur og byplanlægning; muligheder for vedvarende energiformer i arkitektur og byggeri. Med solens kraft og mange gode ideer! Skoleelever realiserer en vision om fremtidens grønne hus

15 Flere ideer til aktiviteter og projekter Oplevelsesworkshop Recycling-mode Så længe holder et par jeans Universitet: Twente Temaer: Sammenhæng Klimaændring og beklædningsindustri, bæredygtig forbrugs- og livsstil Hvor meget energi er der i et par cowboybukser, og betyder det noget for beskyttelsen af klimaet, hvilket tøj, man køber? En ekspert i recycling af beklædning fortæller i denne forelæsning om vores tøjs livscyklus og sammenhængen mellem tekstil- og beklædningsindustrien og dens indflydelse på klimaet og miljøet. Spilleworkshop Hvordan påvirker klimaændringerne vores skove? Universitet: Riga Sammenhæng Klimaændring og tab af biodiversitet, klimabeskyttelse i hverdagen Med et spændende spil lærer vi om klimaændringens indflydelse på vores egen skov. Kan man allerede se forandringer? Hvordan reagerer træer, nåletræsskove og vilde dyr? Hvilke muligheder har vi for at dæmme op for forandringerne i klimaet og for at bevare skoven som økosystem? Vi spiller et brætspil og udvikler i fællesskab løsningsmuligheder, der beskytter skoven. Interaktiv workshop Jeg er klima-champion, nemlig! Universitet: Freie Universität Berlin Temaer: Årsager til den globale opvarmning og dens konsekvenser Louise er 16 år og fortæller om sin ekspedition til de arktiske egne; hun beskriver Inuitternes liv og klimatruslen mod deres livsform. 28 unge mennesker fra forskellige lande deltog i det spændende kunst- og videnskabsprojektet. Tag med på en spændende rejse! Kreativ og eksperimenterende workshop Byg din egen vindmølle win/win! Universitet: London Metropolitan Temaer: Sådan virker vindenergi I denne workshop snurrer det rundt! Vi konkurrerer på små selvbyggede vindmøller af genbrugspap og plast. På workshoppen lærer du, hvordan vindenergi fungerer, og vi viser jer nogle praktiske ting, som ingeniører kan. I lærer, hvordan vedvarende energiformer kan standse klimaforandringen. Der er sus i vindkanalen, hvor jeres vindmøller skal bestå effektivitetstesten! Interaktiv workshop Solens magt Universitet: Technische Universität Wien Temaer: Fossile og vedvarende energikilder I skal se to kortfilm,»solens venner«og»skyggernes venner«, som fortæller om vedvarende og fossile energiformer. Bagefter viser det sig, hvem der har fulgt rigtig godt med i filmen og kan huske og bruge sin viden! Interaktiv forelæsing Hvad er klimadræbere, og hvordan ændrer de vores klima? Universitet: London Metropolitan University Temaer: Årsager og konsekvenser af klimaændringen Oplev de fascinerende kemiske processer i dette videnskabelig show med eksperimenter med drivhusgasser og deres virkning. Vi ser på, hvad drivhuseffekten er. Lær om gasserne, som bidrager til den globale opvarmning. Hvad er der egentlig med luftarten CO2? Hør om, hvorfor havene blive surere af den grund og om de positive og negative virkninger af denne luftart på miljøet. Interaktiv workshop Hvordan producerer man elektricitet af sol og vind? Universitet: Technische Universität Wien Temaer: Vedvarende energiformer Hvordan kan vi udnytte sol, vind, biomasse og vand til at producere elektricitet og varme? I lærer en masse og skal finde frem til de rigtige svar i denne»1, 2 eller 3?«-gætteleg. Interaktiv forelæsning Klimaændring i Danmark? Universitet: Roskilde Temaer: Årsager og konsekvenser af klimaændringen Hvordan påvirker klimaændringerne vores temperatur, regnvejr og vandstande? Hvad er klimadræbere, og hvordan virker drivhuseffekten? Universitetets forskere viser dig sammenhængene og virkningen af klimaforandringen i Danmark. Kreativ Skrivning Skriv det op: Affaldssortering og klimabeskyttelse på en anden måde Universitet: Freie Universität Berlin Themen: Skånsom brug af ressourcer og affaldssortering, klimabeskyttelse i hverdagen Kom med og oplev dig selv skrive sammen med os! Affaldssortering og klimabeskyttelse er en børneleg, når vi er i dialog og bruger billedimpulser og associationer. Find dine egne ideer, medens du skriver kreativ skrivning åbner hemmelige døre, og du bliver overrasket over de mange nye verdener, du kommer ind i! Nysgerrighed og lyst til at skrive kommer af sig selv! Hvad gør du anderledes i morgen, når du er stået op? Interaktiv forelæsning Hvad er energi? Kan vedvarende energi genbruges? Universitet: Roskilde Temaer: Vedvarende energiformer Hvad betyder egentlig alternative energikilder? Hvad er fornyelige råstoffer? Og hvordan kan man producere elektricitet og varme af gylle fra høns? I denne forelæsning lærer I, hvad begrebet alternative energikilder egentlig betyder, og hvordan man kan bruge dem på en bæredygtig måde. Interaktiv workshop Eksperimentér med energi! Universitet: Aalborg Temaer: Energisk workshop med fut i! De universitetsstuderende sætter gang i laboratoriet og viser jer med spil, eksperimenter og en lille eksplosion, hvad energi går ud på, og hvordan den produceres. Du kan selv eksperimentere og afprøve solens energieffekt, så du oplever, hvad energi er for en størrelse. Flere informationer her:

16 Nyttige links til SAUCE-programmet Kolofon Nedenfor følger en liste med de vigtigste samarbejdspartnere blandt universiteterne og andre højere læreanstalter samt kontaktadresser på informationskontorer og undervisere sorteret efter lande. Kontaktoplysningerne er samlet af de deltagende universiteter og de dækker både nationale såvel som lokale organisationer og institutioner, der kan være nyttige i arbejdet: Danmark Skoletjenesten (Aalborg Kommune) NTS-center EMU Danmarks Undervisningsportal Energitjenesten Skolernes Energiforum Bjørnvig/relations Det mobile Science center i København en selvforsynende by på vedvarende energi Green Kids Holland Ecocschools Natuurlijk duurzaam Natuur en Milieueducatie van de Gemeente Enschede Letland Institute of Solid State Physics, University of Latvia Institute of Physical Energetics Ministry of Education and Science Centre for Curriculum Development Vides Labirints (Environmental Labirinth) Østrig IG Windkraft Kinderprojekt»Die Erneuerbaren«www.igwindkraft.at/kinder FORUM Umweltbildung Carbon Detectives Klimabündnis Österreich Die Umweltberatung Kompetenzzentrum für Umweltbildung Die Umweltchecker Nachhaltigkeit für die 2. bis 6. Schulstufe Storbritannien ActionAid Cape Farewell Education Centre for Alternative Technology EPSRC (Engineering and Physical Sciences Research Council) University College London Dr Andrea Sella, EPSRC Senior Media Fellow Seed Sustainability and Environmental Education Tyskland Bildungsservice des Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit Bildungswiki»Klimawandel«des Hamburger Bildungsservers Unabhängiges Institut für Umweltfragen Umweltbüro Nord e.v. Følgende IEE undervisningsprojekter indeholder værdifulde tips, oplysninger og baggrundsinformation om indholdsformidling til yngre målgrupper om energi- og klimaforhold: Fotos Pift det op! Nu stiger kunsten med SAUCE! Supported by I N T E L L I G E N T E N E R G I E U R O P A Titel foroven venstre: Hans Schürmann, Zürich, Schweiz foroven højre: London Metropolitan University, UK / nederst venstre: Karola Braun-Wanke, Berlin, Tyskland / nederst højre: Thor Bagger, Aalborg, Danmark S. 2 foroven, 5, 13, 23, 25, 31: Karola Braun-Wanke, Berlin S. 2 nederst venstre, 14, 15, 27: Thor Bagger, Aalborg S. 2 nederst højre, 11: London Metropolitan University S. 4, 21 foroven og nederst højre: Twente Universitet S. 6 højre: Cornelia Wolter, Berlin S. 6 venstre, 9, 18, 19 nederst, 21 foroven og nederst venstre: Klara Manjock, Berlin S. 16, 17: Technische Universität Wien S. 19 foroven: RUC, Roskilde Universitetscenter Forfatter: Karola Braun-Wanke, Freie Universität Berlin Med bidrag af: Thomas Budde Christensen og Sigrid Mourits, RUC, Roskilde Universitetscenter Manfred Duchkowitsch, Technische Universität Wien Raimonds Ernsteins og Diana Sulga, Letlands Universitet Annette Grunwald og Leif Henriksen, Aalborg Universitet Julia R. Kotzebue, Twente Universitet Nicholas Watts, London Metropolitan University Redaktionel bearbejdning: Raphael Bointner, Technische Universität Wien Karola Braun-Wanke, Freie Universität Berlin Lisa Göldner, Freie Universität Berlin Annette Piening, Freie Universität Berlin Redaktør af den danske udgave: Leif Henriksen, Aalborg Universitet Oversættelse fra tysk og korrekturlæsning: Sprachendienst GmbH, Berlin Denne brochure er offentliggjort som en bestanddel af det europæiske projekt,»schools at University for Climate and Energy«(SAUCE) Design: onfire-design, Berlin, Tyskland (artwork: Thomas Senft, layout: Ricarda Wallhäuser) Tryk: Laserline, Berlin, Tyskland Produktion: Joachim Lüning, Trykt på 100% genbrugspapir Oktober 2011 Edition: 400 Ansvarsfraskrivelse: Det presseretlige ansvaret for brochures indhold ligger udelukkende hos forfatternealene hos forfatterne. Indholdet giver ikke nødvendigvis udtryk for EUs holdning. EACI og EU-kommissionen påtager sig ansvar for evt. avendelse af brochure informationer

17 Om SAUCE Schools at University for Climate and Energy Det europæiske SAUCE-program for skoleelever er et samarbejde om klima- og energipolitik mellem syv europæiske uni versiteter og Energieagentur Berlin. Projektpartnerne har fra udviklet og etableret elevuniversitetet som et nyt værktøj i undervisningen, der formidler viden om og forståelse for bæredygtige energiformer og motiverer skoleeleverne til at bruge energi på en mere intelligent måde. Programmet henvender sig gennem et utraditionelt og spændende læringsmiljø til skoleelever, lærere, forskere og pædagoger og skaber interesse for lokal udveksling af ideer, viden og erfaringer om klima- og energispørgsmål. Denne brochure indeholder et udvalg af workshops, foredrag og forelæsninger afholdt på forskellige SAUCE-arrangementer. De europæiske partneres erfaringer med at udvikle og organisere vellykkede SAUCE-programmer er sammenfattet i en anden publikation: SAUCE-håndbogen. SAUCE er støttet af det europæiske program, Intelligent Energy Europe. Dette program har som målsætning at fremme øget energieffektivitet og anvendelsen af vedvarende energi. Det er en håndsrækning til os alle, når vi skal producere og forbruge energi mere intelligent og øge andelen af vedvarende energi i vore samfund. Læs mere her: Kontakt Projektkoordinatorer, Freie Universität Berlin, Tyskland: Lutz Mez, Annette Piening, Technische Universität Wien, Østrig: Raphael Bointner, Aalborg Universitet, Danmark: Annette Grunwald, RUC, Roskilde Universitetscenter, Danmark: Tyge Kjaer, Freie Universität Berlin, Tyskland: Karola Braun-Wanke, Berliner Energieagentur GmbH, Tyskland: Jenny Kupfer, Letlands universitet, Letland: Raimonds Ernsteins, Twente Universitet, Holland: Maarten Arentsen, London Metropolitan University, UK: Nicholas Watts, Supported by I N T E L L I G E N T E N E R G I E U R O P A

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Vi lærer om en bæredygtig fremtid

Vi lærer om en bæredygtig fremtid Vi lærer om en bæredygtig fremtid Elevuniversitetet om klima og energi Skoleelever går på universitetet SAUCE-håndbogen Schools @ University for Climate and Energy (SAUCE) 2 Indhold Indledning 4 At lære

Læs mere

Vi lærer om en bæredygtig fremtid

Vi lærer om en bæredygtig fremtid Vi lærer om en bæredygtig fremtid Elevuniversitetet om klima og energi Skoleelever går på universitetet SAUCE-håndbogen Schools @ University for Climate and Energy (SAUCE) Indhold Indledning 4 At lære

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier Girls Day in Science - En national Jet-Net.dk event Vejledning til Gymnasier Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til gymnasiet indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere har været

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Skraldiade inspiration

Skraldiade inspiration Skraldiade inspiration Børn er fremtidens forbrugere, og de vil også være fremtidens producenter af affald. Hver enkelt dansker producerer mere end 802 kg affald årligt. Det er næsten tre gange så meget

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Skraldebanden - Smider du affald i din by? Skraldebanden - Smider du affald i din by? Lærervejledning for 0.-2. klasses forløb Skraldebanden Smider du affald i din by? Skolen ta r Skraldets forløb til 0.-2. klasse giver de yngste elever en begyndende

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

2020 // 5 år kan forandre verden.

2020 // 5 år kan forandre verden. 2020 // 5 år kan forandre verden. Manifest Vores fysiske verden former vores sociale strukturer og handlemåder. Arkitekturens rolle kan med implementering af teknologier, skabe forandringer der både rækker

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Lærervejledning for 3.-6. klasses forløb Affaldsambassadørerne Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Gennem Skolen ta r Skraldets

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

LEGO Education WeDo 2.0

LEGO Education WeDo 2.0 Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING 1.-4. KLASSE Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren

Læs mere