Fælles mål og læseplan for valgfaget. - vores kultur

Transkript

1 Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Vores natur - vores kultur Marts 2016

2 Fælles mål Introduktion Nationalpark Skjoldungernes Land indeholder unik natur og en særlig kulturhistorie. Ved at komme rundt i området og opleve både naturens storhed og kulturhistoriens vingesus, vil eleverne opnå en større indsigt i de værdier, som nærområdet indeholder. Denne indsigt kan eleverne blandt andet bruge i forbindelse med drøftelse af natur og kultur i almindelighed og af nationalparkens udvikling i særdeleshed. I forbindelse med udarbejdelse af handleplaner for Nationalparken kan eleverne udforme og fremsætte kvalificerede høringssvar. Eleverne kan opleve Nationalparken tæt på i forbindelse med fx ture i skoven, overnatning i jernalderhuse i Sagnlandet Lejre, sejlads med vikingeskib på Roskilde Fjord, overnatning i shelter, møde med ildsjæle i området, museumsbesøg eller besøg på forskellige typer landbrug. Valgfaget giver således mulighed for, at eleverne kan arbejde med den fortid, som er grundlaget for det nuværende samfunds udformning, normer og værdier. En nødvendig forudsætning for at gennemføre undervisningen er at den kan foregå i sammenhængende moduler i Nationlaparken. Vision Hensigten med valgfaget Vores natur - vores kultur er, at eleverne gennem undervisning ude i Nationalpark Skjoldungernes Land, får en forståelse af vigtige kultur- og naturtræk i deres nærområde og aktivt får muligheder for at udtrykke deres begrundede mening om og opfattelse af Nationalparkens særkender bl.a. med henblik på at informere om Nationalparken til andre eller give deres mening til kende i forbindelse med udarbejdelse af høringssvar i forbindelse med ændringer inden for nationalparkens geografiske grænser. Kombinationen af natur, kultur, oplevelser og nærdemokrati understøtter deltagernes demokratiske dannelse og deres lokale stolthed. Valgfaget er udformet med henblik på at kunne tilbydes elever fra klassetrin i Roskilde kommune, hvori en del af Skjoldungelandet ligger. I faget tages der udgangspunkt i flere særkender ved Nationalparken, idet udgangspunktet er, at der her er tale om et unikt område, som kan gøre mange naturmæssige, kulturelle og historiske begivenheder konkrete og spændende med henblik på at give eleverne mulighed for at perspektivere disse i relation til deres dagligdag, idet mange af dem måske uden at være bevidste herom til daglig lever og færdes på grænsen af eller inden for Nationalparkens usynlige grænser. Kompetenceområder med tilhørende videns- og færdighedsområder Følgende kompetenceområder indgår i valgfaget Undersøgelser og Perspektivering med videns og færdighedsområderne natur, landskab, kultur og erhverv. Desuden indgår kompetenceområdet Kommunikation med viden og færdighedsområderne formidling, argumentation og ordkendskab. Undersøgelser Dette kompetenceområde skal opfattes i bred forstand. Idet alle former for undersøgelser, målinger og iagttagelser indgår. Hertil kommer alle former for oplevelser. Karakteristisk for kompetenceområdet er, at en stor del af undervisningen foregår on-location. Hvilket betyder, at læringen finder sted i forbindelse med praksis. Man åbner så at sige klasserummet mod omverdenen, hvilket i forbindelse med dette valgfag vil sige mod Nationalparken og dens forskelligartede indhold. De tilhørende færdigheds- og vidensområder er natur, landskab, kultur og erhverv, hvilket fremhæver de områder, der i høj grad præger Nationalparken.

3 Perspektivering Perspektivering i forbindelse med valgfaget Vores Natur og kultur kan komme til udtryk på mange måder. Hvad betyder det, at området er udpeget som Nationalpark? Hvilke særlige regler og forordninger gælder i området? Hvilke fredninger findes i Nationalparken? Er der særlige habitatområder i nationalparken? Der er tydeligvis en lang række sammenhænge mellem den kultur, der gennem tiden har udviklet sig i nationalparkområdet og den påvirkning dette har medført på områdets natur. Disse perspektiver kan drøftes i forbindelse med nye tiltag. Eleverne kan sætte godser og herregårde ind i en historisk ramme i forhold til senere udstykninger og husmandsbrug. Spor af denne udvikling kan ses i bebyggelsen i landsbyer og i det åbne land. Dette kan danne grundlag for drøftelse af tidligere tiders levevilkår sammenlignet med nutidens levevilkår. Forskellige natursyn kan perspektivere arealanvendelsen i Nationalparken. Eleverne kan sætte den oprindelige skovdrift ind en rekreativ sammenhæng. Vurdere produktionsskoven i forhold til moderne menneskers glæde ved ture i skoven og anden rekreativ benyttelse af skoven. Biologens og ornitologens natursyn adskiller sig fra landmandens på mange områder. Motionsløberens natursyn adskiller sig fra naturvejlederens. Eleverne kan arbejde med natursyn ved at tage udgangspunkt i konkrete organisationers eller konkrete personernes natursag Desuden kan eleverne perspektivere udvikling i nationalparkregi i forhold til udvikling af tilsvarende områder, der ikke er udpeget som nationalpark. Kommunikation Kommunikation kan også foregå på mange forskellige måder. Det kan spænde fra en simpel samtale mellem to mennesker, hvor den ene fortæller om sine oplevelser til en anden person til en fagligt kompliceret fremlæggelse af modsætningsfyldt stof til en kritisk forsamling. Kompetenceområdet lægger op til at eleverne er i stand til at formidle fagets indhold til andre på en kompetent måde med underbygget argumentation og korrekt benyttelse af fagudtryk og begreber. Eleverne skal her lære at beherske forskellige kommunikationsmidler. Eleverne skal kende forskellige elektroniske kommunikationsformer og deres fordele og ulemper. Desuden skal de kunne formulere sig skriftligt i forbindelse med udformning af eventuelle høringssvar om ændringer i nationalparken. De skal kunne indgå i drøftelser, hvor de fremfører begrundede opfattelser her følger skemaet over kompetencemål, videns - og færdighedsmål Læseplan Indledning Læseplanen for valgfaget Vores natur vores kultur angiver rammerne for, hvordan man kan give et valgfag indhold med udgangspunkt i den omgivende natur i Nationalparken Sjoldungelandet. Kort beskrevet består Skjoldungelandet af Et fjordlandskab med forskellige kysttyper grænsende op til dyrket landbrugsjord eller større skovområder som Boserup skov og skovene på Bognæs. Der er strandenge og småøer. Ved Roskilde havn findes en grøn kile gennem Byparken helt op til Roskilde Domkirke

4 Et af Danmarks største fredede godslandskaber med bl.a. godserne Ledreborg, Skullerupholm, Lindholm, Aastrup, Sonnerupgård og Ryegård. Her er der større skovområder omkranset af landbrugsjordens meget store dyrkede markfelter, som er karakteristisk for godsjorder. Disse afbrydes mange steder af snoede åløb, moser og vandhuller. Bidstrupskovenes varierede skov- og overdrevsområder ligger i den sydlige del af Nationalparken. Det bakkede skovland og overdrevsområderne drives med så få indgreb i naturen som muligt. Mellem disse områder findes frugtbart og værdifuldt landbrugsland med mindre bysamfund og landsbyer som Særløse, Skov Hastrup, Allerslev og Lejre. Læseplanen er opbygget af skitser til undervisningsforløb, hvor eleverne har en aktiv, undersøgende rolle. Undervisningsform Undervisningen har udgangspunkt i Boserupgård Naturcenter og er en kombination af undersøgelser, oplevelser og perspektivering på naturcentret og på ture til fods, på cykel eller med bus til lokaliteter i Nationalparken. Undervisningen tilrettelægges dels som holdundervisning dels som individuel undervisning, hvor eleverne arbejder videre med indholdet i kortere fælles oplæg. Når læringsrummet er udendørs lokaliteter skal undervisningen tilrettelægges på en måde, så eleverne på forhånd har en viden om, hvad det er, der skal undersøges. De skal være velforberedte og have opstillet egne problemstillinger eller undren over særlige forhold i Nationalparken. De kan have formuleret forskellige spørgsmål fx til de forskellige fagfolk de vil møde på en tur. Det kan være om skovbrug, landbrug, i forbindelse med et museumsbesøg, eller udforskning af en stendysse. En særlig opgave for eleverne er at strukturere praktiske undersøgelser. Hvordan skal de gennemføres? Hvilket udstyr skal anvendes? Har eleverne opstillet særlige hypoteser? Lærerens rolle og elevernes medbestemmelse Læreren har en central rolle i valg af undervisningsindhold, idet valgfaget vil være ganske ukendt for de fleste elever. Det vil være naturligt, at eleverne ønsker at tage udgangspunkt i nogle af de lokaliteter, som de måske på forhånd kender. Det kan også tænkes, at de ønsker at beskæftige sig med netop områder, som de intet kendskab har til, og som de derfor findes særligt spændende og udfordrende. Der vil således være et tæt samspil mellem fælles mål og elevernes ønsker og de muligheder der rent pædagogisk vil være for det samlede valghold og for hver enkelt elev på holdet. Et særligt aspekt af valgfaget er, at det bidrager til, at elevernes indflydelse på udviklingen af Nationalparken gennem udfærdigelse af høringssvar i forbindelse med at der skal gennemføres ændringer, som kræver høringsrunder inden etablering.

5 Undersøgelser Undersøgelser er et samlebegreb for iagttagelser, målinger, optagelser af fotos og videoer og ikke mindst oplevelser i uformelle læringsmiljøer. Undersøgelserne kan finde sted i alle områder, der indgår i Nationalparken. Undersøgelserne vil være baseret på egne konkrete iagttagelser og oplevelser i dette udendørs læringsrum, Dette kan give mange forskellige indfaldsvinkler til læringen og kan understøtte elevernes nysgerrighed på det omgivende landskab. Kulturhistoriske iagttagelser Fx kan en kulturhistorisk tilgang foregå med overnatning i Sagnlandet Lejre, sagn og myter fra Gl. Lejre, sejlads i vikingeskibe fra Vikingeskibsmuseet eller besøg rundt i Roskilde Domkirkes hemmelige historier bl.a. med en rundvisning på Domkirkens lofter. De forskellige kulturhistoriske iagttagelser perspektiveres først og fremmest ud fra et historisk/ tidsmæssigt perspektiv, men også naturmæssige og landskabelige perspektiver kan med fordel inddrages med henblik på, at iagttagelserne oplevelserne bliver særligt værdifulde for forståelsen af fortiden. Naturoplevelser Eleverne kunne også få oplevelser i forbindelse med overnatning i shelters i Nationalparken. Her er det naturoplevelserne, der er det centrale. Kombineres oplevelserne med forudgående undervisning vil oplevelserne ofte blive mere intense med et forøget læringsudbytte for eleverne. Spøgelsestur til Selsø Slot Man kunne lave en lærerig og spændende spøgelsestur på Selsø Slot ved nattetide. Eleverne kunne her opleve en nat uden elektrisk lys Ørnetur til Bognæs Man kunne tage på ørnetur til Bognæs med iagttagelse af ørnene og andre fugle i dette spændende landskab. Dette skaber grundlag for arbejde med rovfugle og rovfugles livsvilkår i Danmark og de faktorer der påvirker rovfugles liv. Jagt

6 Jagt er et erhverv på godserne i Nationalparken. Mange jagtinteresserede betaler større beløb for at få lov til at deltage i en jagt. Det vil være en oplevelse at få indblik i jagtformer og jagten på vildt fx på Ledreborg Gods. Hvilke dyr opdrætter man i forbindelse med jagt? Hvilke vilde dyr indgår i jagten? Hvordan passer man på vildtet? På opdagelse i Roskilde fjord Et besøg på den ubeboede Eskildsø i Roskilde Fjord er en oplevelse for sig, idet der er ruiner af et kloster på øen. Her kunne eleverne gennemføre målrettede undersøgelser af lokaliteten. Lave en fotoserie af turen. Med udgangspunkt i undersøgelserne kunne man fremstille en historisk gennemgang af hvad der er sket på øen. Tag på fisketur Eleverne lærer forskellige fiskearter og deres levevilkår at kende i forbindelse med en fisketur på Fjorden. De får kendskab til almindeligt fiskegrej og øver sig i at benytte udstyret. Fangsten benyttes til at lave en velsmagende fiskeret over bål Nattergaletur i Boserup skov Nattergale høres bedst om aftenen, hvorfor man må tage på nattergaletur på det bedst egnede tidspunkt til de lokaliteter, hvor disse sangfugle normalt holder til. Det er forbundet med stor disciplin at tage på fugleture idet man må bevæge sig lydløst så fuglene ikke skræmmes væk. Undersøgelser af istidslandskabet Landskabet sammenlignes med landskabskort, som viser forholdene i seneste istid. Eleverne får kendskab til vigtige begreber som morænebakker, moræneflader, smeltevandsdale, tunneldale, dødishuller, åse, hævet havbund og israndslinjer. Man finder områdets højeste bakker og vigtigste åer. Eleverne fremstiller fotoserier af de forskellige landskabsformer. Perspektivering Eleverne skal have kompetencer i at perspektivere deres opnåede færdigheder og viden fra undersøgelsesfasen, så de opdager, at de mere specifikke træk af udviklingen i Nationalparken kan kobles med udvikling deres eget lokalområde og samfundsudviklingen i almindelighed. Udgangspunktet for perspektivering er at finde svar på vigtige spørgsmål som: Hvordan udnytter man naturen på en hensigtsmæssig måde? Hvilke naturværdier skal beskyttes og hvordan gør man det bedst? Hvilke biotoper er sjældne i Nationalparken? Hvad er en skibssætning? Og hvordan er den lavet? Der kan også være tale om afdækning af forskellige gruppers natursyn med spørgsmål som: Kan landmænd og naturelskere blive enige om udnyttelsen af landbrugsjorden? Hvad er de uenige om? Hvad er naturpleje? Hvilke naturværdier må aldrig forandres? Hvilke forandringer sker i naturen uden menneskers indgriben? Kommunikation Kommunikation er en vigtig del af undervisningen på valgholdet Vores natur og kultur eftersom kommunikation med andre mennesker om aktiviteter og oplevelser er fremhævet som kompetenceområde. Da etablering af Nationalparken er gennemført i et tæt samspil mellem Nationalparkens bestyrelse, Ministeriet for Miljø og Fødevarer, Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner, lokalsamfundet og organisationer og foreninger i lokalområderne kan der opstå en række interessekonflikter.

7 Derfor er nærdemokrati med møder med interesseorganisationer, deltagelse i borgermøder og udarbejdelse af høringssvar en vigtig del af undervisningen. Eleverne skal lære at strukturere vanskeligt stof og kunne fremlægge deres velargumenterede opfattelser af sagens centrale problemstillinger. De skal også kunne lave præsentationer af udvalgte områder fra Naturparken gennem udstillinger, præsentationer på PC, på små videoer, fotoserier eller gennem foredrag direkte til en gruppe tilhørere. Møde med erhvervene Eftersom Nationalparken ikke skal fremtræde som et museum er der mange erhvervsvirksomheder i området. I valgfaget lægger vi vægt på at eleverne også møder nogle af de mennesker, som bor i Nationalparken og som lever af naturen i denne. Umiddelbart er det landmænd, skovbrugere, fiskere og jægere. Hertil kommer de mange ansatte i turist- og formidlingserhverv. Eleverne arbejder her med uddannelsesaspekter på en konkret og virkelighedsnær måde.

8 Bilag 1 og tegn på læring UNDERSØGELSE Kompetencemål: Eleven kan planlægge og gennemføre undersøgelser i Nationalparken Natur Eleven kan undersøge naturfænomener i forskellige biotoper Eleven kender Nationalparkens særlige naturforhold med dens forskellige biotoper Eleven kan bestemme udvalgte arter blandt skovens og markens flora og fauna Eleven har viden om vigtige forskelle på plantevæksten i skove afhængigt af lysforhold og jordbund Eleven gennemfører undersøgelse af naturfænomener i forskellige biotoper Eleven kender Nationalparkens særlige naturforhold. Eleven bestemmer med stor sikkerhed skovens almindelige træarter Eleven kender forskel på plantevæksten i skove afhængigt af lysforhold og jordbund Eleven foreslår selv rammerne for at undersøge og klarlægge en væsentlig problemstilling inden for Nationalparkens rammer Eleven foreslår en konkret afgrænsning af en udvalgt undersøgelse Eleven vælger selv de redskaber, der skal bruges til undersøgelserne Landskab Eleven kan genkende istidslandskaber som de fremtræder i naturen Eleven har viden om istider, mellemistider og havniveauer i de forskellige perioder Eleven har færdighed i at fortage observationer og undersøgelser i istidslandskabet Eleven har viden om, hvordan man gennemfører undersøgelser i landskabet Eleven kan gennemføre undersøgelse i landskabet. Eleven kan fortælle om tidligere tiders kystlinjer, Eleven kan forklare, hvordan morænebakker er dannet. Eleven kan analysere træk i landskabet Eleven fortæller om tidligere tiders kystlinjer Eleven udpeger faktorer, der indgår i baggrunden for landskabsændringer i istiden Eleven er kritisk overfor egne gennemførte landskabsundersøgelser Kultur Eleven kan finde baggrundsoplysninger om nationalparkens historiske seværdigheder Eleven har viden om vigtige seværdigheder i nationalparken Eleven kan gennemføre undersøgelser af særlige kulturtræk i nationalparken Eleven har viden om udvalgte kulturhistoriske aftryk i nationalparken Eleven kan finde centrale oplysninger om en seværdighed i bøger eller på nettet. Eleven kan placere konkrete seværdigheder i en historisk ramme. Eleven kan undersøge give eksempler på seværdigheder i nationalparken. Eleven bruger fagudtryk, når de taler om forskellige historiske seværdigheder. Eleven forklarer om de historiske perioder, der har sat sig spor i området. Erhverv Eleven kan undersøge erhverv og fremtidige erhvervsmuligheder indenfor turisme

9 Eleven har viden om erhverv og erhvervsmuligheder i Nationalparken Eleven kan gennemføre undersøgelser og observationer af erhverv knyttet til jordbrug i nationalparken Eleven har viden om jordbruget, som det former sig inden for nationalparkens rammer Eleven kender til forskellige grene af turisme knyttet til Nationalparken Eleven har overblik over forskellige erhverv knyttet til Nationalparkområdet Eleven forstår betydningen af formidling i forbindlse med turisme Eleven fortæller om brugen af almindelige kornsorter Eleven fortæller om jordbrug ud fra viden om brug af sprøjtemidler og kunstgødning Perspektivering Eleven kan perspektivere fordele og ulemper ved etablering af en nationalpark Natur Eleven kan perspektivere nationalparkens særlige natur i forhold til de omliggende arealers natur Eleven har viden om ideen bag oprettelse af en nationalpark i relation til natur og miljø Eleven fortæller om Nationalparkens natur Landskab Eleven kan læse og forstå regler for regulering af udnyttelsen af landskabet i Nationalparken Eleven har viden om de særlige regler, der gælder for landskaberne i en nationalpark Kultur Eleven kan finde og vurdere relationer mellem nutiden og historiske kulturfænomener Eleven har viden om fortidens kultur og dens påvirkning af natur og landskab Erhverv Eleverne kan perspektivere de økonomiske og jobmæssige muligheder i Nationalparken Eleverne har viden om erhvervsmuligheders betydning for mennesker i Nationalparken Kommunikation

10 Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med andre om nationalparker i almindelighed og Skjoldungelandet i særdeleshed Formidling Eleven er i stand til at kommunikere med andre om Nationalparkens særlige natur og kulturforhold Eleven har viden om forskellige kommunikationsformer og udnyttelsen af disse i forbindelse med formidling af oplysninger om Nationalparken Argumentation Eleven har færdighed i at argumentere i forbindelse med offentligt høringsmateriale Eleven har viden om muligheder for indsigelser i forbindelse med høringsmateriale Ordkendskab Eleven har færdighed i at benytte fagudtryk knyttet til natur, landskab, kultur og erhverv i Nationalparken Eleven har viden om betydningen af forskellige fagudtryk om natur, landskab, kultur og erhverv Eleven behersker