Forord ved Formanden INDHOLD

Transkript

1

2 Beskæftigelsesrådets beskæftigelsespolitiske redegørelse Forord ved Formanden I løbet af 2009 styrkedes Beskæftigelsesrådets interesse for påvirkningen på det danske arbejdsmarked og beskæftigelsespolitikken af udviklingen i den globale verden. For det første blev rådets stærke fokus på arbejdskraftmangel suppleret med fokus på at dæmme op for stigningen i ledigheden i kølvandet på den finansielle krise. For det andet fik rådet med sin studietur til Kina øget sin viden om den stærke udvikling, der er i gang i Kina. Det var både imponerende og noget af en øjenåbner i forhold til de udfordringer som det danske arbejdsmarked står over for, at få lejlighed til at få et lille indblik i Kinas formåen. Jeg er overbevist om, at mødet med det kinesiske samfund for bestandig vil sætte sig spor i tænkningen om den beskæftigelsespolitiske indsats i rådet. Samtidig flyttede den politiske beslutning i november 2008 om etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem fra august 2009 rådets interesse over til et stærkt fokus på, hvordan kommunerne nu vil gribe de beskæftigelsespolitiske udfordring an. Det er ingen hemmelighed, at holdningen i rådet til den politiske beslutningen var delte, men at der også i rådet var et stort ønske om at medvirke konstruktivt i udmøntningen af den politiske beslutning. Der var i rådet en særligt interesse i at forstå den valgte økonomimodel. I løbet af 2009 intensiverede rådet sin interesse for en mere direkte dialog med dem, der i praksis arbejder med beskæftigelsesindsatsen. Rådet har med stort udbytte drøftet indsatsen med jobcenterchefer, regionsdirektører og andre med indsigt i indsatsen. Disse drøftelser har bidraget til at nuancere og styrke rådets viden og opfattelse af, hvad der konkret foregår i jobcentre og beskæftigelsesregioner. Denne konkrete viden om indsatsen er efter min opfattelse med til at sikre den bedste rådgivning af ministrene fra rådets side. Med essayet i årets redegørelse sætter rådet fokus på styringen af beskæftigelsesindsatsen herunder parternes egen rolle og deres håndtering heraf. Såvel i de lokale og de regionale beskæftigelsesråd samt i Beskæftigelsesrådet. Essayet giver nogle bud på, hvordan parterne kan arbejde med at sikre sig en strategisk placering i arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd efter august Det er mit håb, at rådgivningen og dialogen med beskæftigelsesministeren og integrationsministeren kan udvikles yderligere i de kommende år både med strategiske emner og med et ønske om at få gjort beskæftigelsessystem så godt og effektivt, som muligt til glæde for både brugerne og aftagerne af systemet. BER besluttede i juni 2007 et nyt koncept for redegørelsen. I overensstemmelse med dette koncept får redegørelse for 2009 følgende indhold: INDHOLD 1 Beskæftigelsesrådets arbejde i året der gik 2 Ministerens mål for indsatsen i 2010 og overvejelserne bag 2.1 BER s holdning og indstilling. 3 RBR s kontrakter med ministeren 3.0. BER s indstilling vedr. kontrakterne 4 Effekter og resultater af beskæftigelsesindsatsen 4.1 Status på ministerens mål 4.2 Aktiv indsats til tiden 4.3. Vurdering af den aktive indsats og opfølgn ingsinitiativer 4.4. Regionernes målopfyldelse 5 Eksternt essay Parternes indflydelse på beskæftigelsespolitikken 6 Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 6.1. Ydelsesudvalgets sammensætning 6.2.Ydelsesudvalgets arbejdsopgaver lov forslag sendt i høring 6.3 Bekendtgørelser og vejledninger der har været i høring 6.4. Møder Bilag A Oversigt over væsentlige justeringer i beskæftigelsespolitikken Bilag B Sammensætningen af BER Bilag C Ydelsesudvalgets 2009 sammensætning Dette Pdf-dokument er interaktivt. Klik på ovenstående indholdsfortegnelse og spring direkte til ennerne Kom tilbage til indholdsfortegnelsen ved at klikke nederst på siderne. Ninna Würtzen Formand (til 31. maj 2010) Design og grafisk tilrettelæggelse Praeger-Jahnsen Interactive Dronningensgade København K tlf

3 Beskæftigelsesrådets arbejde i året der gik Del 1 Tilbage til indholdsfortegnelsen

4 Beskæftigelsesrådets arbejde i året der gik 8 møder blev der afholdt i Beskæftigelsesrådet i løbet af I 2009 afholdt Beskæftigelsesrådet 8 ordinære møder. Derudover blev der afholdt to ekstraordinære møder i forbindelse med folketingets beslutning om etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem pr. 1. august Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik, at Beskæftigelsesrådet deltager i styringen af beskæftigelsesindsatsen ved afgivning af indstilling vedr. beskæftigelsesministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen og kontrakterne med de regionale beskæftigelsesråd. I kapitel 2 gennemgås de mål, som rådet drøftede i 2009 samt rådets bemærkninger til målene. I begyndelse af 2009 havde rådet særlig fokus på etablering af det enstrengede system. Økonomien og refusionsbestemmelserne i det nye system blev drøftet flere gange, og flere af rådets medlemmer var kritiske overfor de økonomiske incitamenter, som ligger i refusionsbestemmelserne. Et emne, som rådet har fulgt tæt hele året, har været jobcentrenes performance. Rådet har i løbet af året haft lejlighed til at drøfte jobcentrenes udfordringer og deres indsats med hhv. en jobcenterchef og en regionsdirektør. Disse drøftelser bibringer rådet en væsentlig viden om de konkrete udfordringer herunder lovgivningsmæssige muligheder og barrierer ligesom drøftelserne giver rådet viden om de regionale og lokale initiativer, som beskæftigelsesregionerne iværksætter for at understøtte indsatsen i jobcentrene. I drøftelserne har der bl.a. været fokus på ledigheden blandt de unge, som er en stor udfordring for jobcentrene. Også jobcentrenes performance i forhold til de administrativt fastsatte mål for rettidighed for de lediges krav på kontakt og aktiveringsforløb har været drøftet gentagne gange. Og rådet har i lighed med tidligere år påpeget, at rettidigheden er på et utilfredsstillende niveau. Rådet havde på sit møde i juni den årlige drøftelse med hhv. beskæftigelsesministeren og integrationsministeren. Rådet har siden januar 2007 været rådgivende for begge ministre om den beskæftigelsesrettede indsats på deres respektive ressortområder. Drøftelsen tog udgangspunkt i aktuelle politiske problemstillinger særligt den stigende ledighed og ledigheden blandt de unge.. Under drøftelsen gav beskæftigelsesrådet udtryk for sine ønsker og forventninger til deres rådgivningsfunktion. Rådets fokus på ungeindsatsen blev forstærket i 2009 og den generelle ledighedssituation blev et emne, som i 2009 fik høj prioritet. Som afsæt for en drøftelse af ledighedssituationen gav cheføkonom Steen Bochian sit bud på årsagerne til den aktuelle situation ligesom han kom med sit bud på, hvordan den økonomiske situations fremtid. Hvad angår de unges ledighed finder Rådet det helt afgørende at forhindre, at ungdomsarbejdsløsheden får lov til at bide sig fast som et alvorligt samfundsproblem. Rådets drøftelser af regeringens ungeudspil af den 4. september 2009 mundede bl.a. ud i enighed om, at der ud fra beskæftigelsesmæssige betragtninger eksisterer en række problemer i det uddannelsespolitiske system som udgør en barrierer for, at unge i risikogruppen ikke får en ungdomsuddannelse. Sammenhængen mellem beskæftigelsessystemet og vejledningssystemet er et område, hvor rådet har opfordret til at få skabt en bedre koordinering. Som led i trepartsaftalen fra juni 2008 om at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem til år 2015 blev det aftalt, at rådet skal have en årlig drøftelse af sygefraværet. Under drøftelsen kunne rådet konstatere, at det samlede antal sygedagpengeforløb som havde været stigende frem til 2008, faldt svagt i 2009, at antallet af korterevarende sygedagpengeforløb faldt, mens antallet af forløb over 52 uger steg, at antallet af delvise rask/sygemeldinger toppede i starten af 2008, efterfølgende havde antallet stabiliseret sig omkring dette niveau og endelig at antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge toppede i 2008, mens der var et mindre fald i Tilbage til indholdsfortegnelsen 5

5 I 2009 valgte rådet at sætte fokus på Kinas betydning for verdens økonomien og det var i efteråret på en studietur til Kina. Programmet for turen indeholdt møder med embedsmænd fra relevante ministerier og lokalregeringer, kinesiske fagforeningsrepræsentanter og repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer, besøg hos Vestas og Grundfoss samt møder med den danske ambassadør og generalkonsul i hhv. Beijing og Shanghai. De mange interessante oplæg og møderne med kineserne gav et indtryk af et land, som vil gå langt for at fortsætte sin økonomiske udvikling og konsolidere sin plads som en betydelig spiller på globalt plan. Turen manede på mange måder til eftertanke, og bl.a. blev det klart at kineserne ikke kun kan konkurrere på billig arbejdskraft. Kineserne er i den grad også klar til at sætte ind så de kan konkurrere på know-how og viden. Hvert kvartal har rådet haft en drøftelse af status på udviklingen i jobcentrene og til disse drøftelser har der været inviteret hhv. jobcenterchefer og regionsdirektører For at sikre den direkte dialog inviterer ministeren hvert efterår RBR ernes forretningsudvalg og BER til en konference om resultaterne og effekterne af beskæftigelsesindsatsen i beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesrådet rettede i 2009 henvendelse til ministeren vedr. løntilskudskvoten, mål for beskæftigelsesindsatsen i 2010, ministerens kontrakter med de regionale beskæftigelsesråd for 2010, international rekruttering, etablering af det enstrengede beskæftigelsessystem og ungeindsatsen. Tilbage til indholdsfortegnelsen 6

6 Ministerens mål for indsatsen i 2010 og overvejelserne bag Del 2 Tilbage til indholdsfortegnelsen

7 Ministerens mål for indsatsen i 2010 og overvejelserne bag I begyndelse af 2009 forventedes det, at tendensen til stigende ledighed ville fortsætte, hvis den internationale finanskrise og den økonomiske afmatning i Danmark fortsætter. Regeringen forventede, at ledigheden stiger til i 2009 og til i Ledigheden forventes således at blive fordoblet fra det historisk lave niveau i 2008 til et niveau på omkring ledige ved udgangen af I en konjunktursituation med stigende ledighed vil den største udfordring for jobcentrene i 2010 blive at have maksimalt fokus på den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen for at ledighedsforløbet bliver så kort som muligt for den enkelte ledige. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke skabe nye jobs, men den kan hjælpe ledige ud i de ubesatte stillinger og fastholde sygemeldte i deres job. Erfaringer viser, at antallet af jobskift kun varierer fra , uanset om samfundet befinder sig i en høj- eller lavkonjunktur. Selv under en lavkonjunktur, med stigende ledighed, er der derfor stadig masser af jobåbninger. Især i en lavkonjunktur bliver det derfor vigtigt, at jobcentrene fokuserer på det, de er bedst til at få ledige og syge hurtigt tilbage i job og begrænse langtidsledigheden. Det er netop det, de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål skal sigte efter. Ministeren anbefalede derfor, at der blev udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 som ligger tæt op af målene for Dette for at skabe kontinuitet i jobcentrenes arbejde, og sikre et vedvarende og klart fokus på en aktiv beskæftigelsesindsats, som begrænser ledigheden mest mulig, og får nedbragt antallet af de lange sygedagpengeforløb. Der foreslås følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010: Mål 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. I den nye konjunktursituation med stigende ledighed er det vigtigt, at jobcentrene har maksimalt fokus på, at arbejdskraftreserven bliver begrænset mest mulig for at undgå en stigning i langtidsledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven, men finder de mange jobåbninger, der også eksisterer i en lavkonjunktur. Den overordnede opgave for jobcentrene er derfor fortsat at sikre, at ledige hurtigt finder arbejde. Jobcenteret skal i den forbindelse målrette indsatsen for de ledige mod områder på arbejdsmarkedet, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder samt inden for mangelområder. Den største tjeneste, jobcentrene kan gøre virksomhederne, er at få de ledige ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Jobcentret skal derfor forsat have fokus på at vende flest mulige ledige dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i døren og fokusere på, at ledige ved alle samtaler bliver præsenteret for konkrete jobs, som de skal søge. Det er vigtigt, at jobcentrene i indsatsen har fokus på de ledige, og ikke på hvilke redskaber, der skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen, da målet for jobcentrene er at få de ledige hurtigst muligt væk fra offentlig forsørgelse og i ordinær uddannelse eller arbejde. Hvis uddannelse er vejen til job skal dette redskab bruges af jobcentrene Det er vigtigt, at jobcentrene i deres beskæftigelsesindsats har fokus på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og specielt har fokus på at rette den opkvalificerende indsats mod områder med mangel på arbejdskraft. Det kan under hensyntagen til den forventede konjunktursituation i 2010 ikke udelukkes, at arbejdskraftreserven vil stige selv i de jobcentre, der har en meget aktiv indsats. Det foreslås derfor, at målet fra 2008 og 2009 ændres, således at det ikke indgår i den konkrete formulering af målet, at jobcentrene skal sikre, at arbejdskraftreserven nedbringes, men at der i stedet lægges vægt på, at: Tilbage til indholdsfortegnelsen 8

8 Ministerens mål for indsatsen i 2010 og overvejelserne bag Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest mulig Det vurderes ikke, at ændringen af målet vil betyde, at jobcentrene får mindre fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentrene skal forsat fastsætte konkrete måltal i deres beskæftigelsesplaner, ligesom beskæftigelsesregionerne forsat vil indgå i en dialog om resultaterne og effekterne af indsats i forhold til arbejdskraftreserven. Mål 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraftreserve, hvor en intensiv, hurtig og aktiv indsats i jobcentrene vil kunne bidrage til, at flere vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at jobcentrene gør en aktiv indsats for at få de sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er således vigtigt, at jobcentrene har fokus på den tidlige indsats over for sygedagpengemodtagere og samtidig gør en indsats for at få reduceret de langvarige sygedagpengeforløb. Samlet er en målrettet indsats nødvendig for at modvirke, at de syge ender på førtidspension eller på anden måde på kanten af arbejdsmarkedet. Regeringen har samtidig som målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med 20 pct. frem til Jobcentrene har kun begrænset indflydelse på udviklingen i varigheden af de korte sygedagpengeforløb, mens en tidlig og aktiv sygedagpengeopfølgning har stor betydning for varigheden af de længerevarende sygedagpengeforløb. På baggrund af ovenstående foreslås at bibeholde følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2010: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Mål 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse I en situation med stigende ledighed er der en særlig risiko for, at flere unge under 30 år bliver berørt af ledighed. Det er derfor vigtigt, at jobcentrene i 2010 har endnu mere fokus på de unge og gør en ekstra indsats for at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse, der kan sikre dem en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, således at de unge ikke hænger fast i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og langt sigt. Der ligger således en stor udfordring for jobcentrene i at sikre, at ingen unge hænger fast i kontanthjælps- eller dagpengesystemet. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene også har fokus på kontant- og starthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5. Set i lyset af den forventede konjunktursituation i 2010 kan det ikke udelukkes, at antallet af unge ledige, især dagpengemodtagere, vil stige selv i de jobcentre, der gør en meget aktiv indsats, også i forhold til at få unge uden uddannelse til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det indstilles derfor, at målet fra 2008 og 2009 ændres, således at det ikke indgår i den konkrete formulering af målet, at jobcentrene skal sikre at antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år nedbringes, men at der i stedet lægges vægt på, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest mulig Tilbage til indholdsfortegnelsen 9

9 Ministerens mål for indsatsen i 2010 og overvejelserne bag Det vurderes ikke, at ændringen af målet vil betyde, at jobcentrene får mindre fokus på ungeindsatsen. Jobcentrene skal forsat fastsætte konkrete måltal i deres beskæftigelsesplaner, ligesom beskæftigelsesregionerne forsat vil indgå i en dialog om resultaterne og effekterne af ungeindsatsen i jobcentrene. Udmelding af indsatsområder for anvendelsen af tilskuddet til de lokale beskæftigelsesråd Den årlige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd skal anvendes til virksomhedsrettede, lokale initiativer til personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller personer, der i øvrigt har svært ved at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. 48 i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsespolitik. Det foreslås på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen, at indsatsområdet for anvendelsen af tilskuddet til de lokale beskæftigelsesråd udvides, således at de lokale beskæftigelsesråd også kan igangsætte projekter med nye samarbejdsformer og en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter den indsats over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse samt igangsætter projekter med nye samarbejdsformer og en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet. Beskæftigelsesrådets indstilling Som nævnt rådgiver rådet ministeren om udmeldelse af de beskæftigelsespolitiske mål. På baggrund af rådets drøftelse af ministerens forslag til mål, som er gengivet ovenfor skrev rådet til ministeren opmærksom på, at den største udfordring for jobcentrene i 2010 efter rådet opfattelse vil være at fastholde maksimalt fokus på resultater, så evt. ledighedsforløb bliver kortest muligt. Heri ligger, at det bliver en stor udfordring for jobcentrene at matche ledige jobs med kvalificeret arbejdskraft. På den baggrund fandt rådet, at det ville være hensigtsmæssigt, at der i 2010 udmeldes 3 mål for beskæftigelsesindsatsen og at målene viderefører de prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen, som er gældende i Tilbage til indholdsfortegnelsen 10

10 Beskæftigelsesregionernes/RBR s kontrakter med ministeren Del 3 Tilbage til indholdsfortegnelsen

11 Beskæftigelsesregionernes/RBR s kontrakter med ministeren Kontrakterne indeholdt en vurdering af de beskæftigelsespolitiske udfordringer for den regionale beskæftigelsesindsats i 2010, en handlingsplan til hver af ministerens mål, der overordnet beskriver hvilke aktiviteter, beskæftigelsesregionen/rbr forventer at igangsætte for at indfri de mål og resultatkrav, som er opstillet i kontrakten for Endelig indeholdt kontrakterne kvantitative måltal for ministerens mål. Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde for første gang udarbejdet kontrakterne i en konjunktursituation med stigende ledighed. Den ændrede konjunktursituation med stigende ledighed forventedes specielt, at påvirke målene for arbejdskraftreserven og unge ydelsesmodtagere, mens målet på sygedagpengeområdet ikke vurderedes, at blive påvirket af de ændre konjunkturer. Kontrakterne tog udgangspunkt i, at jobcentrene via en aktiv indsats kan sikre en væsentlig mere gunstig udvikling i arbejdskraftreserven og ungemålet end i ledighedsudviklingen generelt. Ledighedsstigningen vil således ikke få fuld gennemslagskraft i arbejdskraftreserven og i ungemålet. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes målfastsættelse i forhold til arbejdskraftreserven og ungemålet skete med baggrund i en vurdering af konjunkturfølsomheden for dagpengemodtagerne i de forskellige a-kasser samt for kontanthjælpsmodtagerne. Der var en vis variation i de niveauer beskæftigelsesregionerne/ RBR erne havde fastsat for målopfyldelsen. Beskæftigelsesregionerne/ RBR erne begrundede forskellene i niveauerne med, at udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder forventedes, at forløbe forskelligt, og at forventninger til udviklingen på det regionale arbejdsmarked ligeledes er forskellige i de fire beskæftigelsesregioner. Mål: 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde med hensyn til arbejdskraftreserven (mål 1) fastsat et regionalt måltal i kontrakterne for, hvad arbejdskraftreserven skal være begrænset til i december 2010, jf. tabel 1. Tabel 1. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes måltal for arbejdskraftreserven i kontrakt 2010 Hovedstaden & Sjælland Faktiske antal i arbejdskraftreserven (seneste tal) Måltal for arbjdskraftreserven fastsat i kontrakterne for 2010 Forventet stigning i arbejds kraftreserven fra december 2008 til december 2010 December 2008 December 2010 Pct Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk samt Beskæftigelsesregionernes kontrakter for Det skal bemærkes, at Finansministeriet skønnede, at årsgennemsnittet for ledigheden bliver på personer i 2009 og knap personer i 2010, hvilket er en stigning på lidt over 100 pct. fra 2008 til (jf. Økonomisk Redegørelse, december 2008). Tilbage til indholdsfortegnelsen 12

12 Beskæftigelsesregionernes/RBR s kontrakter med ministeren Mål: 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde med hensyn til en styrket indsats for at nedbringe sygefraværet (mål 2) fastsat et regionalt måltal i kontrakterne for, hvad antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger skal være nedbragt til i december jf. tabel 2. Tabel 2. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes måltal for antal sygedagpengeforløb i kontrakt 2010 Hovedstaden & Sjælland Faktiske antal i sygedagpengeforløb over 26 uger (seneste tal) Måltal for antallet af sygedagpenge forløb over 26 uger fastsat i kontrakt 2010 Nedbringelsen af antallet af sygedagpenge forløb over 26 uger fra november 2008 til december 2010, hvis målet skal nås November 2008 December 2010 Pct Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Fastsættelse af måltallene er sket med udgangspunkt i den nye ministermåling på Jobindsats.dk samt Beskæftigelsesregionernes kontrakter for Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde med hensyn til mål 3 fastsat et regionalt måltal i kontrakterne for, hvad antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år skal være begrænset til i december 2010, jf. tabel 3. Tabel 3. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes måltal for antal unge ydelsesmodtagere i kontrakt 2010 Faktiske antal unge ydelsesmodtagere (seneste tal) Måltal for antal unge ydelsesmodtagere i kontrakterne for 2010 Forventet stigning i antallet af unge ydelsesmodtagere fra december 2008 til december 2010 December 2008 December 2010 Pct. Hovedstaden & Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk samt Beskæftigelsesregionernes kontrakter for Reviderede måltal for 2009 Da beskæftigelsesregionerne/rbr erne i marts 2008 indgik kontrakterne for 2009 var det i en konjunktursituation med faldende ledighed. På baggrund af den nye konjunktursituation med stigende ledighed havde beskæftigelsesregionerne/rbr erne revideret de niveaumål, der blev fastsat i kontrakten for 2009 for arbejdskraftreserven og ungemålet. Målet i kontrakten for 2009 vedrørende antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger blev ikke revideret. Tilbage til indholdsfortegnelsen 13

13 Beskæftigelsesregionernes/RBR s kontrakter med ministeren De reviderede måltal for arbejdskraftreserven og ungemålet fremgår af tabel 4. og tabel 5. Tabel 4. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes reviderede måltal for arbejdskraftreserven i kontrakt 2009 Måltal for arbejdskraftreserven fastsat i kontrakterne for 2009 Nyt revideret måltal for arbejdskraftreserven i kontrakterne for 2009 Procentvis forhøjelse af måltallet Hovedstaden & Sjælland December 2009 December 2009 Pct Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk samt Beskæftigelsesregionernes kontrakter for Tabel 5. Beskæftigelsesregionernes/RBR ernes reviderede måltal for ungemålet i kontrakt 2009 Måltal for antallet af unge ydelsesmodtagere fastsat i den oprindelig kontrakt for 2009 Nyt revideret måltal for antallet af unge ydelsesmodtagere i kontrakterne for 2009 Procentvis forhøjelse af måltallet Hovedstaden & Sjælland December 2009 December 2009 Pct Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk samt Beskæftigelsesregionernes kontrakter for Regionale fokusområder og handlingsplaner Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde i kontrakterne opstillet fokuspunkter/indsatsområder i forhold til hver af ministerens tre beskæftigelsespolitiske mål. Beskæftigelsesregionerne/RBR erne havde i handlingsplanerne overordnet beskrevet de væsentligste initiativer/aktiviteter, beskæftigelsesregionen/rbr vil igangsætte for at indfri de mål og resultatkrav, som er opstillet for Hovedvægten er lagt på beskæftigelsesregionernes/ RBRs resultatopfølgning og dialog med jobcentrene Beskæftigelsesrådets indstilling Beskæftigelsesrådet var enig i at, at de fastsatte mål i kontrakterne var ambitiøse, set i lyset af den nuværende konjunktursituation med stigende ledighed. I forbindelse med rådets behandling af kontrakterne blev ønsket og behovet for at følge opfølgningen og udmøntningen af kontrakterne tætter end hidtil drøftet. Og rådet opfordrede til, at der fremover skabes større synlighed både regionalt, lokalt og på landsplan om de i initiativer, som beskæftigelsesregionerne iværksætter for at understøtte indsatsen i jobcentrene. Tilbage til indholdsfortegnelsen 14

14 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Del 4 Tilbage til indholdsfortegnelsen

15 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesrådet har, som nævnt i kapitel 1, løbende drøftet status på ministerens mål og det administrativt fastsatte indsatsområde vedr. rettidighed for de lediges krav på kontakt og aktiveringsforløb. 4.1 Status for ministerens mål Status for resultaterne i jobcentrene beskrives i dette afsnit igennem udviklingen på ministerens tre udmeldte målområder, som er retningsgivende for jobcentrenes planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Status for ministerens 1. mål om nedbringelsen af antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Opgørelsen af arbejdskraftreserven for 2009 viser: at arbejdskraftreserven samlet set er steget fra personer i december 2008 til personer i december 2009, hvilket er en stigning på personer svarende til 111 pct. at antallet af ledige dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget fra personer i december 2008 til personer i december 2009, hvilket er en stigning på personer svarende til 164 pct. at antallet af ledige kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget fra personer i december 2008 til personer i december 2009, hvilket er en stigning på personer svarende til 46 pct. Status for ministerens 2. mål om nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Opgørelsen af sygedagpengeforløb over 26 uger for 2009 viser: at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger samlet set er faldet fra forløb i december 2008 til forløb i december 2009, hvilket er et fald på forløb svarende til 3 pct. Status for ministerens 3. mål om nedbringelse af antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år. Opgørelsen af unge ydelsesmodtagere under 30 år (fuldtidspersoner) for 2009 viser: at antallet af unge ydelsesmodtagere samlet set er steget fra fuldtidspersoner i december 2008 til fuldtidspersoner i december 2009, hvilket er en stigning på fuldtidspersoner svarende til 48 pct. at antallet af unge dagpengemodtagere er steget fra fuldtidspersoner i december 2008 til fuldtidspersoner i december 2009, hvilket er en stigning på fuldtidspersoner svarende til 113 pct. at antallet af unge kontanthjælps- starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere er steget fra fuldtidspersoner i december 2008 til fuldtidspersoner i december 2009, hvilket er en stigning på fuldtidspersoner svarende til 27 pct. Udviklingen i arbejdskraftreserven og antallet af unge ydelsesmodtagere skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden har været stigende i alle måneder af I perioden fra december 2008 til december 2009 steg bruttoledigheden ifølge Danmarks Statistik således fra ca personer til ca personer, svarende til en stigning på 86 pct. Stigningen i bruttoledigheden har været lidt mindre i anden halvdel af 2009 end i første halvdel af Tilbage til indholdsfortegnelsen 16

16 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Arbejdskraftreserven har været stigende i det omfang man kunne forvente som følge af den generelle ledighedsudvikling. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven har dog stabiliseret sig i anden halvdel af Antallet af unge ydelsesmodtagere har ligeledes fulgt med den generelle ledighedsudvikling, men også her skal det bemærkes, at særligt stigningen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere var mindre i anden halvdel af 2009 end i første halvdel af Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger har været let faldende over hele 2009, når der ses bort fra sæsonudsving. Spørgsmålet om udviklingen i ministerens mål er et vigtigt punkt i den løbende og tætte dialog, som beskæftigelsesregionerne har med jobcentrene. Udviklingen i antallet af unge ledige under 30 år har haft særlig stor bevågenhed i 2009, hvor Beskæftigelsesministeriet har udført et særligt analysearbejde af ungeindsatsen. Analysearbejdet er mundet ud i en række initiativer til en styrket indsats for unge under 30 år, hvoraf flere indgår i den politiske aftale Flere unge i uddannelse og job. Initiativerne forventes at forbedre indsatsen ift. unge i Beskæftigelsesministeren indgik i september 2008 en aftale med arbejdsmarkedets parter om en handlingsplan på 39 punkter, der har til formål at nedbringe sygefraværet. Partsaftalen dannede i december 2008 grundlag for en tilsvarende politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Liberal Alliance med vægt på aktive tilbud, forebyggelse af langvarige sygeforløb og nye redskaber til arbejdsgivere. Lovgivningen og de øvrige understøttende initiativer er trådt i kraft dels i løbet af 2009 og dels pr. 4. januar Det forventes derfor, at sygefraværet vil blive yderligere nedbragt i løbet af de kommende år Aktiv indsats til tiden Den aktive beskæftigelsesindsats er en nødvendig forudsætning for at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål og dermed nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det er målet, at alle borgere, og ikke mindst dem, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, skal have hyppig og aktiv hjælp af jobcentrene. Derfor opgøres løbende, hvor stor en del af jobcentrenes aktive indsats - i form af jobsamtaler og aktiveringstilbud - der gives til tiden. Status for udviklingen i jobcentrenes aktive indsats over for a-dagpengemodtagere. I tabel 1 vises udviklingen i jobcentrenes indsats, i form af afholdelse af jobsamtaler og afgivelse af aktiveringstilbud til tiden for a-dagpengemodtagere, fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal Tabel 1 Aktiv Indsats til tiden for a-dagpengemodtagere 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 Jobsamtaler til tiden Første aktiveringstilbud til tiden Gentagne aktiverings-tilbud til tiden Periode Antal Andel Antal Andel Antal Andel 4. kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Antallet i tabellen viser det samlede antal jobsamtaler eller tilbud (til tiden og ikke til tiden) som skulle afgives i perioden. Kilde: Jobindsats.dk Tilbage til indholdsfortegnelsen 17

17 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Tallene for a-dagpengemodtagere viser, at: Andelen af jobsamtaler, der blev afholdt til tiden, var 87 pct. i 4. kvartal Det er et fald på 9 pct. point i forhold til 4. kvartal Andelen af første aktiveringstilbud, der blev afgivet til tiden, var på 82 pct. i 4. kvartal Det er et fald på 7 pct. point i forhold til 4. kvartal Andelen af gentagne aktiveringstilbud, der blev afgivet til tiden, var på 96 pct. i 4. kvartal Det er en stigning på 2 pct. point i forhold til 4. kvartal Status for udviklingen i jobcentrenes aktive indsats over for kontant- og starthjælpsmodtagere. I tabel 2 vises udviklingen i jobcentrenes indsats, i form af afholdelse af jobsamtaler og afgivelse af aktiveringstilbud til tiden for kontant- og starthjælpsmodtagere, fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal Tabel 2 Aktiv indsats til tiden for kontant- og starthjælpsmodtagere 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 Jobsamtaler til tiden Første aktiveringstilbud til tiden Gentagne aktiveringstilbud til tiden Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkesparate Periode Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 4. kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Antallet i tabellen viser det samlede antal jobsamtaler eller tilbud (til tiden og ikke til tiden) som skulle afgives i perioden. Kilde: Jobindsats.dk Tallene for kontant- og starthjælpsmodtagere viser, at: Andelen af jobsamtaler, der blev afholdt til tiden, var på 87 pct. i 4. kvartal Det er en stigning på 8 pct. point i forhold til 4. kvartal Andelen af første aktiveringstilbud, der blev afgivet til tiden, var på 78 pct. for arbejdsmarkedsparate og 57 pct. for ikke-arbejdsmarkedsparate i 4. kvartal Det er hhv. en stigning på 11 pct. point og et fald på 3 pct. point i forhold til 4. kvartal Andelen af gentagne tilbud, der blev givet til tiden, var på 75 pct. for arbejdsmarkedsparate og 64 pct. for ikke-arbejdsmarkedsparate i 4. kvartal Det er en stigning på 8 pct. point for de arbejdsmarkedsparate, mens andelen for de ikke-arbejdsmarkedsparate er uændret i forhold til 4. kvartal Vurdering af den aktive indsats og opfølgningsinitiativer Indsatsen over for a-dagpengemodtagere har længe ligget på et tilfredsstillende niveau, ift. Arbejdsmarkedsstyrelsens administrative målsætninger for indsatsen (90 pct.). Det fremgår dog af tabel 1, at andelen af jobsamtaler og første aktiveringstilbud, der gives til tiden til a-dagpengemodtagere i 4 kvartal 2009, faldt ift. 4. kvartal Faldet indtraf i slutningen af 2009 og skyldtes altovervejende fremrykningen af fristen for første jobsamtale og første aktiveringstilbud til unge under 30 år, der trådte i kraft 1. august Det forventedes dog, at jobcentrene inden længe ville tilpasser sig de nye skærpede regler, og at faldet i andelen af indsatsen, der gives til tiden dermed blev midlertidigt. Andelen for gentagne tilbud har været stabil henover hele 2009, hvilket tyder på, at overgangen til et enstrenget beskæftigelsessystem ikke har haft den store Tilbage til indholdsfortegnelsen 18

18 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen betydning for den aktive indsats generelt. For kontant- og starthjælpsmodtagere har der været markante forbedringer i indsatsen i form af jobsamtaler og aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate. For de ikke-arbejdsmarkedsparate er andelen næsten uændret det seneste år. Fremgangen kan bl.a. være påvirket af initiativerne i Beskæftigelsesministeriets handlingsplan fra efteråret 2008, som sigter mod at forbedre andelen af samtaler og aktiveringstilbud der gives til tiden til kontant- og starthjælpsmodtagere. Målsætningen i handlingsplanen er, at: 90 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne skal have deres jobsamtale til tiden 80 procent af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere skal have deres første og gentagne aktiveringstilbud til tiden 75 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere skal have deres første og gentagne aktiveringstilbud til tiden Handlingsplanen har medført, at Beskæftigelsesregionerne siden efteråret 2008 har fulgt særligt intensivt op på den aktive indsats på deres løbende dialogmøder med jobcentrene, ligesom der er blevet udarbejdet jobcenterspecifikke handlingsplaner med jobcentre, der ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at give kontanthjælpsmodtagere en aktiv indsats til tiden. De regionale beskæftigelsesråd er løbende blevet inddraget i den politiske dialog om indsats til tiden, med det formål at styrke de politiske signaler om indsatsens vigtighed. I maj 2009 lancerede Beskæftigelsesministeren en ny handlingsplan, der bl.a. skulle understøtte den allerede igangværende særlige indsats, for at sikre en aktiv indsats til tiden. Heri indgik følgende initiativer vedr. jobcentrenes indsats overfor kontanthjælpsmodtagerne: Task force til effektivisering af arbejdsgange Der er blevet oprettet en task force med eksterne eksperter i hver beskæftigelsesregion. Task forcen skal bidrage til at effektivisere jobcentrenes arbejdsgange i forbindelse med organiseringen af jobsamtaler og afgivelsen af aktive beskæftigelsestilbud til borgerne. Intensiv formidling af best practice på tværs af jobcentre På tværs af landet er der jobcentre, der håndterer den aktive beskæftigelsesindsats godt. Beskæftigelsesregionerne har derfor taget yderligere initiativer til at formidle best practice, så de gode jobcentre i højere grad kan inspirere de mindre gode jobcentre. Målretning og intensivering af visitationstilsynet Det lovbestemte visitationstilsyn gennemgår nu et større antal sager og er blevet målrettet de kommuner, der har særlige problemer med at afholde samtaler til tiden Regionernes målopfyldelse Initiativerne er blevet implementeret i løbet af 2009 og forventes fremover at bidrage til en yderligere forbedring af indsatsen over for kontant- og starthjælpsmodtagere. Det fremgår af tallene i det følgende, at ingen af regionerne har nået deres mål for ministermålene ved udgangen af december Hertil må det bemærkes, at det har været umuligt at forudse, hvor meget ledigheden ville stige som følge af den globale økonomiske krise, og at det derfor har været tilsvarende svært at sætte realistiske kontraktmål for arbejdskraftreserven og ungeledigheden. Antallet af sygedagpenge- Tilbage til indholdsfortegnelsen 19

19 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Kontraktmål 1 - begrænsning af antallet af ledige i arbejdskraftreserven forløb over 26 uger har været inde i en positiv udvikling, men regionerne har ikke nået de ambitiøse mål, der er blevet opstillet. Figur 1 Udviklingen i antallet af ledige i arbejdskraftreserven fra december 2006 til december 2009 Kilde: Jobindsats.dk Det fremgår af figur 1, at antallet af ledige i arbejdskraftreserven er steget kraftigt i Fra december 2008 til december 2009 er der kommet ca flere personer i arbejdskraftreserven svarende til en stigning på 109 pct. Stigningen har kun været afbrudt af et dyk i sommermånederne, der er forårsaget af ferie. Det fremgår af tabel 1, at det ikke er lykkedes at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven til målet i kontrakt 2009 i nogen af regionerne. Niveauet for arbejdskraftreserven i december 2009 var samlet set 45 pct. højere end målet i kontrakterne. Arbejdskraftreserven har dog været stigende i det omfang man kunne forvente som følge af den generelle ledighedsudvikling Tilbage til indholdsfortegnelsen 20

20 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Kontraktmål 2 - nedbringelse af antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Figur 2 Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger fra december 2006 til december 2009 Kilde: Jobindsats.dk Det fremgår af figur 2, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet i Fra december 2008 til december 2009 er der kommet ca færre sygedagpengeforløb over 26 uger svarende til et fald på 4 pct. Det fremgår af tabel 2, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger til målet i kontrakt 2009 i nogen af regionerne. Niveauet for sygedagpengeforløb over 26 uger i december 2009 var samlet set 14 pct. højere end målet i kontrakterne. Det er til gengæld positivt, at antallet af forløb er faldende og har været det i snart to år, når der ses bort fra sæsonudsving. Tilbage til indholdsfortegnelsen 21

21 Resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Kontraktmål 3 - begrænsning af antallet af ydelsesmodtagere under 30 år Figur 3 Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere (fuldtidspersoner) fra december 2006 til december 2009 Kilde: Jobindsats.dk Det fremgår af figur 3, at antallet af unge ydelsesmodtagere er steget i Fra december 2008 til december 2009 er der kommet knap flere unge ydelsesmodtagere svarende til en stigning på 44 pct. Det fremgår at tabel 3, at det ikke er lykkedes at begrænse antallet af ydelsesmodtagere under 30 år til målet i kontrakt 2009 i nogen af regionerne. Niveauet for ungeledigheden i december 2009 var samlet set 18 pct. højere end målet i kontrakterne. Det skal dog bemærkes, at stigningen i ungeledigheden var mindre i anden halvdel af 2009 end i første halvdel af Regeringens initiativer til en styrket indsats for unge under 30 år forventes at bringe udviklingen yderligere i den rigtige retning i Tilbage til indholdsfortegnelsen 22

22 Essay parternes indflydelse på beskæftigelsespolitikken af Bodil Damgaard Lektor, Center for Demokratisk Netværksstyring, Roskilde Universitet. Del 5 Tilbage til indholdsfortegnelsen

23 Essay parternes indflydelse på beskæftigelsespolitikken Forandring. Alle gør det. Beskæftigelsesministeren, kommunalpolitikeren, topembedsmanden og sagsbehandleren. De gør det i de Lokale beskæftigelsesråd, i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og på EU-plan men stort set ikke i Regionsrådene. Der er læger, der gør det, arbejdsgivere og fagforeningsrepræsentanter, andre aktører og repræsentanter for handicaporganisationerne. Mangfoldigheden i aktører, der er med til at forme beskæftigelsespolitikken i Danmark, har aldrig været større. Potentialet for at trække på relevante og nødvendige ressourcer er derfor til stede og mulighederne for en aktiv, præcis og effektiv beskæftigelsesindsats er fortrinlige. Men hvordan udnyttes mulighederne for at påvirke beskæftigelsespolitikken i Danmark? De mange aktører betyder også en skærpet konkurrence om adgangen til at træffe centrale beslutninger og lovgivningsmæssige og strukturelle forandringer har ændret både banen og spillereglerne. I dette essay skal vi se nærmere på beskæftigelsesrådsmedlemmernes muligheder for at øve indflydelse på beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådene er her både Beskæftigelsesrådet på nationalt niveau (BER), de Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) og de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Udgangspunktet er at noget er forandret og at rådsmedlemmernes rolle og indflydelsesmuligheder dermed er ændrede. I første del af essayet skal vi derfor se på, hvad det egentlig er, der er anderledes i dag i forhold til tidligere. Kernen i fremstillingen er ikke forandringerne i indholdet af beskæftigelsespolitikken, for selvom skiftet fra passive til aktive politikker, fra welfare til workfare, er centrale, er de også velbeskrevne andre steder. Fokus er i stedet på forandringerne i, hvor politikken bliver til og på de nye styringsmekanismer, som i vid udstrækning sætter rammerne for politikken. Anden del af essayet byder på en afklaring af, hvad der har motiveret forandringerne i beslutnings strukturerne. Årsagerne er mange og meget forskelligartede: nogle af de vigtigste har rod i politikernes selvforståelse og den aktuelle parlamentariske situation. Andre handler om udviklingen inden for EU og den Europæiske Beskæftigelsesstrategi. Atter andre bunder i de forandringer, som strukturreformen og senest den endelige kommunalisering af jobcentrene har budt på. Også ændrede opfattelser af, hvordan den offentlige sektor kan og bør styres og effektiviseres spiller ind. I tredje del af essayet skal vi se på, hvilke indflydelsesmuligheder de nye strukturer så giver rådsmedlemmerne. Fokus er på det arbejde, der foregår inden for rådene eller via rådene, mens de mange andre formelle og ikke mindst uformelle måder at øve indflydelse via andre kanaler lades ude (fx indflydelse via politiske partier, medier og kontakter til embedsapparatet). Der er to grunde til, at der vil blive fokuseret på det lokale niveau: Dels er betydningen af det lokale niveau blevet endnu mere central med kommunaliseringen af jobcentrene. Derfor er det også blevet så meget desto vigtigere, at LBR erne er velfungerende og på bedste vis bidrager til den lokale beskæftigelsesindsats. Og dels er LBR erne stadig ret unge organer, hvor samarbejdsrelationerne både eksternt og internt stadig er under udvikling. Afsnittet ser først på, LBRs potentialer som en strategisk aktør og omdrejningspunkt for den kommunale udvikling og innovation. Dernæst ses der på, hvordan de enkelte medlemsorganisationer kan kvalificere deres repræsentanters arbejde i rådene og især på, hvad LBR selv kan gøre for at sikre at medlemmernes viden og ideer nyttiggøres. Tilbage til indholdsfortegnelsen 24

24 Essay parternes indflydelse på beskæftigelsespolitikken DEL I Hvor sker det? En simpel afdækning af hvor der formelt set laves beskæftigelsespolitik i Danmark viser, at der er stadig flere fora i spil. Man taler om den parlamentariske arena og tænker på Folketinget, de politiske partier og de love og beslutninger, der træffes i dét regi. Men hvor Beskæftigelsesministeriet tidligere var centrum om de beslutninger, der blev truffet på den parlamentariske arena (i særlig udpræget grad dengang Beskæftigelsesministeriet stadig hed Arbejdsministeriet), kan vi i dag konstatere, at de forhandlinger, der sker i regi af Finansministeriet har stadig større betydning. Man taler også om den korporative arena og tænker på den række af permanente eller midlertidige råd, nævn og udvalg, hvor centrale aktører på arbejdsmarkedsområdet sætter sig sammen for at anbefale og i visse tilfælde beslutte en given politik. Der findes således vigtige korporative organer inden for den generelle arbejdsmarkedspolitik, inden for arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsmiljøreguleringen, og den aktive arbejdsmarkedspolitik. Blandt de permanente organer er Beskæftigelsesrådene det nationale, de fire regionale og de 91 lokale de mest kendte. Det sker også, at den korporative sammensætning bruges inden for den parlamentariske arena, som når regeringen nedsætter en kommission med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Ud over arenaer taler man i stigende grad også om niveauer. Om EU-niveauet, hvor den Europæiske Beskæftigelsesstrategi er en del af arbejdet for at fremme vækst og beskæftigelse i medlemslandene. Om det regionale niveau, der efter strukturreformen særligt har overvågende funktioner. Og ikke mindst om det lokale niveau, der med de seneste reformer på området er tiltænkt en vigtigere rolle end tidligere. Udeladelsen af det nationale niveau i opremsningen var ikke tilfældig. Naturligvis taler man også om det nationale niveau, men det ligger i arena-tankegangen, at arenaerne er at finde på det nationale niveau. Således bruges arena-tankegangen ikke om kommunalbestyrelserne, selv om disse jo også er folkevalgte organer og deres indflydelse på beskæftigelsespolitikken de senere år er blevet større. Behovet for at tale om niveauer afspejler derfor i virkeligheden, et behov for at opfinde et ord for arenaer, der kan bruges på andre områder end det nationale. Ved siden af arenaerne og niveauerne kan man også tale om, at der laves beskæftigelsespolitik i implementeringsleddet, der hvor politikkerne føres ud i livet (af nogle også kaldet den bureaukratiske arena). Implementeringsleddet domineres af den offentlige administration, i dette tilfælde ledet af Beskæftigelsesministeriet med dets departement og fem styrelser. På regionalt niveau har vi beskæftigelsesregionerne og lokalt har vi de nyligt kommunaliserede jobcentre. Nok er den offentlige administration underlagt politisk styring, men både i teori og praksis erkendes det, at embedsmænd laver en vis mængede politik. Det kan ske dels som led i formuleringen af love og regler og dels, hvad frontmedarbejderne angår, i fortolkningen af samme love og regler, når disse skal udmøntes i en faktisk sagsbehandling. Men implementeringsleddet er mere end blot den offentlige administration. I implementeringsleddet finder vi nemlig tillige en række private aktører, der også spiller en rolle i udførelsen af beskæftigelsespolitikken. Det er først og fremmest arbejdsløshedskasserne, men i stigende grad også de såkaldte andre aktører, der mod betaling udfører en række beskæftigelsespolitiske opgaver overfor udvalgte grupper af ledige og sygemeldte. Tilbage til indholdsfortegnelsen 25