Strategisk analyse af elektrificering - Begrundet anlægsoverslag Roskilde - Kalundborg

Transkript

1 Strategisk analyse af elektrificering - Begrundet anlægsoverslag Roskilde - Kalundborg

2 Udført Kontrol Godkendt CBJ KLB CNi Udarbejdet af: NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Udarbejdet for: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Side 2 af 47

3 Indhold Side 1 Indledning Baggrund Generelt Udgangspunkt Resultater Overordnet grundlag og forudsætninger Tekniske forudsætninger Sammenfatning Generelt Anlægsoverslaget Tekniske forhold Fredningsmæssige forhold Betydningsfulde valg Analyse Generelt Metodebeskrivelse Banedata Sporanlæg Anlægsarbejder Broer & konstruktioner Kørestrøm Stærkstrøm Sikring & fjernstyring Side 3 af 47

4 4.10 Tele Bygninger Arealer Miljø Bygherreadministration Poststruktur Priskatalog Generelt Priser Post nr Betegnelse Enhed Enhedspris DKK Projektindeks Indeks basis Enhedspris basis DKK Anlægsoverslag Generelt Pos. Nr Betegnelse Enhed Enhedspris DKK Delstrækninger Mængde DKK Tillæg for arbejder ved spor i drift Side 4 af 47

5 7.10 Arbejdsplads Resultat Risikovurdering Generelt Hændelser Risikogrupper Konsekvens-, frekvens- og risikoklasse Nuværende risikoniveau Det videre arbejde Projektering Anlægsoverslag Risikovurdering Referencer Bilag Side 5 af 47

6 1 Indledning Nærværende rapport angiver et begrundet anlægsoverslag og beskriver det projektmæssige grundlag for samme med hensyn til elektrificering af banen Roskilde - Kalundborg. Rapporten tilvejebringer grundlaget for endelig stillingtagen til gennemførelse af elektrificering af banen. Banestrækningen forløber fra km 32,9 (ved Roskilde station) til og med Kalundborg Station, og betegnes i det følgende som banen. Prissætningen i det begrundede anlægsoverslag er på Ny Anlægsbudgettering (NAB) fase 1 niveau. For visse konstruktionselementer er prissætningen bragt længere frem end på NAB fase 1 niveau, men der er ikke for nogen anlægselementer udarbejdet prissætning på NAB fase 2 niveau. Det begrundede anlægsoverslag er i det følgende betegnet som anlægsoverslaget, og formålet med dette er at detaljere analysen af scenarium 1E i opgave A, analysen ref. [2]. Rapporten er opbygget som følger: A. Kapitel 2 giver baggrunden for anlægsoverslaget B. Kapitel 3 giver en sammenfatning og resumerer anlægsoverslaget C. Kapitel 4 angiver analysen, og beskriver hvordan anlægsoverslaget er tilvejebragt, samt detaljerer de tekniske forhold D. Kapitel 5 angiver en oversigt over anlægsoverslagets poststruktur E. Kapitel 6 detaljerer anlægsoverslagets priskatalog F. Kapitel 7 detaljerer anlægsoverslagets priskatalog G. Kapitel 8 angiver en risikovurdering over anlægsoverlaget H. Kapitel 9 angiver aktionerne i det videre arbejde I. Kapitel 10 angiver projektets referencer J. Kapitel 11 giver en oversigt over rapportens bilag Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 6 af 47

7 2 Baggrund 2.1 Generelt Nærværende kapitel beskriver forhold knyttet til følgende: Udgangspunkt Opgaver Overordnet grundlag og forudsætninger Tekniske forudsætninger 2.2 Udgangspunkt Der er ikke gennemført nogen projektering, og udgangspunktet for overslaget har været anlæggets nuværende infrastruktur, idet der dog i relevant omfang er taget hensyn til infrastrukturens tilstand, ligesom der er indarbejdet udgifter til tilpasninger, som elektrificeringen nødvendiggør. Til kontrol af dokumentationen for den nuværende infrastruktur er der yderligere foretaget opmålinger af f.eks. broer. Eventuelle tilpasninger eller følgeinvesteringer er derudover prissat særskilt. Ved elektrificering af strækningen skal fritrumsprofilet for en elektrificeret bane tilvejebringes, men der foretages ikke ændringer af sporet og dets opbygning i øvrigt, idet hastigheden antages at forblive uændret, som angivet i TIB-Ø strækning 5, og der regnes derfor med TIB-hastigheden som grundlag for de nødvendige tiltag med hensyn til banens overføringer; dog med de præciseringer som er angivet under afsnit 2.5 Tekniske Forudsætninger. Med hensyn til køreledningsanlægget forudsættes dette som angivet i ref.[2], hvor der specificeres et køreledningsanlæg til hastigheden 160 km/h. Der indregnes således ikke ændringer af f.eks. følgende forhold: Sporlayout Strækningshastighed Faste hastighedsnedsættelser Overkørsler Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 7 af 47

8 Udarbejdelsen af selve anlægsoverslaget er foretaget med udgangspunkt i følgende materiale: 1. Notatet af 24. august 2009 Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder Banenotat version 2 af 1. december 2010 inkl. tilhørende bilag ref. [3]. 2. Priskataloget fra projektet Ringsted - Femern banen, ref. [1] 3. Strategisk analyse af elektrificering af banenettet, opgave A, analysen, rapport, Banedanmark 2011.ref. [2]. 2.3 Resultater I projektet er følgende grundlæggende opgaver varetaget: 1. Fastlæggelse af elektrificeringsomfanget se Bilag 4 2. Fastlæggelse af specifikke forudsætninger se Bilag 3 3. Opstilling af erfarings- og nøgletal - Bilag 7 4. Angivelse af forslag til grænseflader se Bilag 4 5. Angivelse af ekspropriationer og servitutter se Bilag 2 6. Afklaring af energiforsyningsbehov se Bilag 3 7. Beregning af de økonomiske konsekvenser - Bilag 6 Ad 1) Der er udarbejdet en oversigt over de specifikke data og nøgletal for kørestrømsanlægget, som anlægsoverslaget er baseret på, med hensyn til følgende områder: Ekspropriationer, ulempeerstatninger og servitutter. Broer og konstruktioner. Energiforsyning. Køreledningsanlæg. Ad 6) Energiforsyningsbehovet er angivet på baggrund af informationer fra projektet Ny bane København Ringsted. For det udarbejdede anlægsoverslag gælder i øvrigt: At den i overslaget anvendte udgiftspoststruktur følger de retningslinjer, som er angivet i Ny anlægsbudgettering ref. [3]. At det i overslaget anvendte detaljeringsniveau i store træk svarer til fase 2 niveau jf. Ny Anlægsbudgettering ref. [3]. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 8 af 47

9 2.4 Overordnet grundlag og forudsætninger Arbejdsgrundlaget omfatter det fælles projektgrundlag SAE_P005 Projektgrundlag af 4. april 2011 og udgiftspoststrukturen udarbejdet af NIRAS beskrevet i metodenotatet SAE_A012 Lille Syd banen, erfarings- & nøgletal, Bilag 7, samt bl.a. følgende fra Banedanmark: Strækningsplaner Brodokumentation Strækningsvideoer Der er følgende afgørende forudsætning for anlægsoverslaget: 1. At en elektrificering udføres efter at Signalprogrammet har idriftsat et nyt immunt ETCS-baseret sikringsanlæg på banen At alle overføringer imellem Lejre og Vipperød renoveres og udbygges i forbindelse med dobbeltsporsprojektet i et omfang, så elektrificering kan udføres uden ændringer af disse broer 2. Det vides, at Banedanmarks projekt Kørestrømsprogrammet i den nærmeste fremtid vil foretage et valg af det system som skal etableres bl.a. på banen, men i nærværende sammenhæng forudsættes et køreledningssystem som beskrevet herunder. I udarbejdelsen af anlægsoverslaget er det endvidere forudsat, at udbudsformen er et detailprojekt udbudt i fagentrepriser. 1 Af Banedanmarks hjemmeside fremgår, at idriftsættelsen af det ETCS-baserede sikringsanlæg vil ske i Hvilket medfører, at nye broer på denne strækning skal etableres med frihøjden H 5,525 m. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 9 af 47

10 2.5 Tekniske forudsætninger Der er følgende tekniske forudsætninger: At elektrificeringen foretages med et køreledningssystem som Banedanmarks standardsystem BDK160St (med spændingen 25 kv 50 Hz), at den maksimalt tilladte hastighed fastholdes som følger: o Roskilde Holbæk o Holbæk station o Holbæk Kalundborg 160 km/h 80 km/h 120 km/h At hastighedsprofilet fastholdes som angivet i TIB, og at banen i øvrigt ikke ændres ud over, hvad en elektrificering kræver. At Kørestrømsprogrammets forsyningslayout af primo 2013 lægges til grund At eventuel udskiftning af broer sker 1:1; der påregnes således ingen udvidelser af overførte veje. At frihøjden 5,525 m etableres ved udskiftning af broer, således at det sikres, at hastigheden 160 km/h kan etableres. At TSI ENE CR med hensyn til energiforsyning og køreledningsanlæg lægges til grund for anlægsoverslaget. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 10 af 47

11 3 Sammenfatning 3.1 Generelt Nærværende kapitel summerer forhold knyttet til følgende: Anlægsoverslaget Tekniske forhold Fredningsmæssige forhold Betydningsfulde valg 3.2 Anlægsoverslaget Anlægsoverslaget udgør jf. Ny Anlægsbudgettering og inkl. VVMomkostninger og 50 % korrektionstillæg følgende: Ca mio. DKK jf. projektprisindekset 2013K1 I Kapitel 5, 6 og 7 beskrives overslaget mere udførligt. Selve anlægsoverslaget fremgår af Bilag 6 og metodebeskrivelse af Bilag 7. Omkostningerne til VVM-vurderinger er indarbejdet i anlægsoverslaget på baggrund af skøn fra Banedanmark. Bemærk, at anlægsoverslaget omfatter den dobbeltsporede bane Roskilde Holbæk, som den vil fremtræde efter færdiggørelsen af projektet Lejre - Vipperød 4. 3 Bemærk, at det her angivne beløb er forskelligt fra angivelserne i de tilhørende bilag samt afsnit Forskellen skyldes, at der - som angivet i afsnit benyttes forskellige indekseringer. 4 Det har dog ikke været muligt at få informationer om det præcise sporlayout mellem Roskilde og Holbæk efter ombygningen. Det vurderes dog at være uden betydning i nærværende sammenhæng. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 11 af 47

12 3.3 Tekniske forhold Anlægsoverslaget er baseret på en elektrificering med Banedanmarks standardelektrificeringssystem jf. Banedanmarks praksis, således at den maksimalt tilladte hastighed 160-/120 km/h kan opretholdes og således, at der er en margin til en evt. senere hastighedsopgradering af strækningen Holbæk Kalundborg til maks. 160 km/h. Andre systemer med sammenlignelige systemdata kan tages i anvendelse ved implementering. 3.4 Fredningsmæssige forhold Ud over at der skal opstilles et køreledningsanlæg langs hele banen, er en betydelig konsekvens af en elektrificering, at en række broer skal udskiftes. Det gælder for de nævnte broer, at ingen af dem er fredede jf. Bygningsfredningsloven, men også, at broer som er ældre end 50 år, og som tilhører f.eks. stat og kommuner, ikke må nedrives, uden at Skov- og Naturstyrelsen forinden har haft mulighed for at tage stilling til, om de bør fredes. 3.5 Betydningsfulde valg Af de til-og fravalg som beskrives i analysen, og som kan vurderes som betydningsfulde i relation til anlægsoverslaget, vurderes kun af være et valg, nemlig forholdet til frihøjden. Den minimale frihøjde, som kan accepteres, er afgørende for anlægsoverslaget, idet frihøjdekravet er styrende for, hvor mange broer der kan accepteres uden ombygninger og hvilke der evt. skal hæves eller udskiftes. Accept af eventuelle tekniske løsninger i forbindelse med begrænset frihøjde er en del af løsningen på denne problematik. I nærværende sammenhæng er der foretaget det valg at benytte tekniske løsninger (f.eks. broophæng), som gør det muligt at etablere køreledning under lave broer. Såfremt disse tekniske løsninger ikke kan accepteres, vil anlægsoverslaget stige væsentligt. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 12 af 47

13 4 Analyse 4.1 Generelt Nærværende kapitel beskriver den metodik som ligger til grund for udarbejdelsen af anlægsoverslaget; det vil sige forhold knyttet til følgende: Metodebeskrivelse Banedata I forbindelse med projekteringen har der været aktiviteter på følgende fagområder: Sporanlæg Anlægsarbejder Broer & konstruktioner Kørestrøm Stærkstrøm Sikring & Fjernstyring Tele Bygninger Arealer Endelig beskrives forhold knyttet til bygherreadministration. 4.2 Metodebeskrivelse Anlægsoverslaget for banen er i princippet udarbejdet med udgangspunkt i samme struktur og metodik som er benyttet i projektet Ringsted Femern banen jf. ref. [1], men i forhold til dette projekt har det været nødvendigt at foretage tilpasninger i visse mellemposter og poster, idet nogle af disse ikke er aktuelle, mens andre poster mangler. Der er valgt et detaljeringsniveau i de benyttede poster svarende til programfasen, selvom projektet jo ikke er så langt, hvorfor det også er fastsat af Banedanmark, at der i den videre behandling af anlægsoverslaget fortsat anvendes et korrektionstillæg på 50 %. Priskatalog og anlægsoverslaget er udarbejdet i Excel-regneark og kan ses af Bilag 6. Metodebeskrivelsen er udarbejdet i et særskilt notat, som er godkendt af Banedanmark. Notatet fremgår af Bilag 7. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 13 af 47

14 Selve analysen beskrevet i det følgende er opbygget således, at de enkelte fagområder håndteres i den rækkefølge som er angivet i Transportministeriets vejledning Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet, version 2 af 1. december Banedata Generelt Banens layout og trafikale funktionalitet er angivet på Bilag 1, som er et uddrag af TIB-Ø Strækning 5 Roskilde Kalundborg. I nedenstående tabeller er vist de relevante krydsende anlæg: overføringer (broer), højspændingstracéer (10 kv, 60 kv, 150 kv og 400 kv) samt overkørsler. Højspændingsledninger- og kabler samt overkørsler kræver ingen væsentlige indgreb af betydning for anlægsoverslaget som følge af elektrificering af banen Overføringer Banen omfatter følgende overføringer. Nummer Betegnelse Konstruktion Byggeår Frihøjde [m] Gammelgårdsvej Trefagsbro , Rammebro , Hovedvejen Trefagsbro ,96 * Trefagsbro Mangler 5,59 * Tølløse station Stålbro ,95 * Holbækmotorvejen Trefagsbro , Ny Tåstrupvej Trefagsbro Mangler 5,61 * Holbæk have Elementbro , Birkevænget Gangbro Elementbro ,10 * GL. Ringstedvej Trefagsbro ,26 * Trefagsbro ,65 * Dommerstien Stålbro , Springstrupvej Buebro , Omfartsvejen Buebro , Hovedgaden Buebro , Buebro , Friheden Buebro , Trefagsbro , Frederiksberg Buebro , Aldersrovej Firefagsbro ,04 * Tingvejen Buebro , Kåstrup Hovvej Trefagsbro ,00 Tabel 1, Overføringer Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 14 af 47

15 *Angiver opmålt frihøjde. Angiver frihøjde fra brotegning Højspændingsledninger og -kabler I alt krydser 18 over- og underførte højspændingsforbindelser banen med et kendt spændingsniveau på 50 kv eller 132 kv. Deres højde over- eller under sporet er ukendt, og der er ikke gjort noget forsøg på at opmåle dem. Id. nummer Lokalitet Spændingsniveau Bemærkninger 34,300 Roskilde Lejre Overføring 132 kv 36,200 Roskilde Lejre Underføring?? 43,450 Lejre Hvalsø Overføring 132 kv 52,300 Hvalsø Tølløse Overføring 132 kv 52,800 Hvalsø Tølløse?? 53,180 Hvalsø Tølløse?? 57,400 Tølløse Vipperød?? 57,500 Tølløse Vipperød Overføring 132 kv 59,450 Tølløse Vipperød?? 66,370 Holdbæk Overføring signaler 67,470 Holdbæk Overføring signaler 73,950 Holbæk Regstrup Underføring 50 kv 77,000 Regstrup Mørkøv Overføring 132 kv 86,750 Mørkøv Jyderup Overføring 50 kv 101,400 Værslev Svebølle Overføring 132 kv 108,170 Kalundborg Værslev Overføring 50 kv 109,100 Underføring 50 kv 110,000 Kalundborg 0,4/0,23 Tabel 2, Krydsende højspændingsledninger og -kabler Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 15 af 47

16 4.3.4 Overkørsler Banen omfatter følgende overkørsler. Overkørsel nr. Krydsende vej/sti Type Placering Banekm 122 Asminderupvej Vejoverkørsel Asminderupvej 61, Vejoverkørsel 73, Privat overkørsel 78, Vejoverkørsel 79, Vejoverkørsel 79, Vejoverkørsel 80, Vejoverkørsel 81, Vejoverkørsel 81, Mørkøv station Vejoverkørsel Mørkøv station 83, Vejoverkørsel 88, Jyderup station Vejoverkørsel Jyderup station 89, Jyderup station Vejoverkørsel Jyderup station 89,700? Privat overkørsel 90, Privat overkørsel 94, Vejoverkørsel 98, Vejoverkørsel 100, Vejoverkørsel 101, Vejoverkørsel 106, Kalundborg station Vejoverkørsel Kalundborg station 109,500 Tabel 3, Offentlige overkørsler Det skal bemærkes, at 4 overkørsler i området Lejre Vipperød (nr. 100, 105, 107 og 110), som fjernes i forbindelse med dobbeltsporsprojektet, ikke er medtaget i listen ovenfor. 4.4 Sporanlæg Generelt I dette afsnit angives de forudsætninger med hensyn til banens sporanlæg, herunder tværprofilet, som anlægsoverslaget er baseret på. Bemærk, at der ikke er foretaget opmålinger af det nuværende sporanlæg og tværprofil Tværprofil Det forudsættes, at banens nuværende tværprofil som minimum opfylder betingelserne for spor i drift som angivet i banenormen BN1-6-3 Tværprofiler for ballasteret spor, ref. [4] Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 16 af 47

17 4.4.3 Fritrumsprofil EA-profilet kan næppe opfyldes, og køreledningsanlæggets bærende konstruktioner forudsættes derfor opsat i overensstemmelse med EBa-profilet for hovedspor jf. ref. [8], hvilket betyder, at afstanden fra CL-spor til mastefacaden vil andrage min. 2,5 m, men det kan ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at benytte EBb-profilet, hvilket betyder, at afstanden CL-spor til mastefacaden må reduceres til 2,3 m. Under alle omstændigheder bliver det nødvendigt at placere masterne i skråningerne, hvilket også har været hidtidig praksis. Der påregnes ikke udført dæmningsudvidelser eller skråningsmodifikationer. Det forventes, at detailprojektet afdækker alle kabel- og ledningstracéer samt placering af dræn og brønde, således at disse indarbejdes som tvangspunkter og ikke beskadiges ved placering af fundamenter for kørestrømsmaster, - galger, - rammer eller gitterrammer Sporarbejder Der er alene sporarbejder knyttet til følgende: 1. Udførelse af sporsænkninger 2. Udførelse af justeringsarbejder Ad 1: En sporsænkning tages i anvendelse, hvor det vurderes, at en udskiftning af broen subsidiært en hævning af samme vurderes som meget kostbar eller vanskelig. En sporsænkning er prissat, men der er ikke taget stilling til, hvorledes den skal udføres. Ad 2: Forud for en elektrificering skal sporet opmåles, fastlægges og dokumenteres, ligesom der skal foretages en justering til korrekt beliggenhed. Det forudsættes her, at sporets tracé afmærkes med såkaldt fast afmærkning på kørestrømsmasterne. 4.5 Anlægsarbejder Generelt Nærværende afsnit beskriver grundlaget for overslaget med hensyn til nødvendige anlægsarbejder, hvoraf følgende bliver nødvendige: Vejarbejder Højspændingsarbejder Ledningsarbejder Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 17 af 47

18 4.5.2 Vejarbejder I forbindelse med udskiftning eller hævning af broer skal den overførte vej modificeres. En modificering af vejen er prissat, men der er ikke taget stilling til, hvorledes den skal udføres Højspændingsarbejder Højspændingsluftledninger skal krydse banen i den minimumshøjde, som er angivet i Stærkstrømsbekendtgørelsen, over højest placerede spændingsførende leder (som her er bæretovet eller K-ophænget). Den specifikke højde skal udregnes som angivet i Stærkstrømsbekendtgørelsen under Udførelse af elforsyningsanlæg, afsnit 2-4, som vedrører jernbaner. Minimumshøjden afhænger af bl.a. spændingsniveauet for den krydsende højspændingsledning, og kan bestemmes, når køreledningsanlægget og højspændingstracéet kendes detaljeret. Det vurderes, at alle krydsende højspændingsluftledninger skal hæves, men også, at de er underkastet gæsteprincippet, hvorfor der ikke er afsat midler til aktioner. Det er ej heller vurderet, hvilke højspændingsluftledninger der forventes kabellagt jf. den politiske aftale af 2008 om kabellægning af den del af luftledningsnettet, som har spændingsniveauet til og med 132 kv. For højspændingskablernes vedkommende, skal der tages hensyn til disse, og det skal undersøges, om de er anbragt så dybt under banen ved krydsningen af denne, at det forekommer gener ved udførelsen af elektrificeringen Ledningsarbejder Der er ikke krydsende højspændings- eller andre kabler/ledninger i jorden af en karakter, at det kræver aktioner i forbindelse med en elektrificering, ligesom det påregnes, at langsgående ledninger ikke er beliggende i det tracé, hvor kørestrømsmasterne skal placeres. 4.6 Broer & konstruktioner Generelt I nærværende afsnit beskrives håndtering af såvel broer over banen (overføringer) som sporbærende broer (underføringer). Der er ikke konstruktioner eller bygværker i nærheden af banen af en sådan karakter, at det kræver aktioner i forbindelse med en elektrificering. For nye broer påregnes, at disse etableres som rammebroer med bredde jf. banenormen BN Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner, ref. [11], hvilket betyder, at alle nye broer bliver min. 8 m brede. Længden afhænger af bredden for den overførte vej. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 18 af 47

19 4.6.2 Overføringer Generelt Der er i alt 22 overføringer på strækningen, og det er vurderet, at følgende tiltag skal iværksættes, som beskrevet nærmere herunder. Ingen Hævning Udskiftning Broophæ Spor- Særlige Tiltag ng sænkning tiltag Tabel 4, Overføringer, oversigt over tiltag Planlagte arbejder Der er kun oplysninger om planlagte arbejder på Bro nr , overføring for GL. Ringstedvej. Arbejderne har ikke indflydelse på anlægsoverslaget, da broen påregnes bevaret Vurdering af tiltag I vurderingen af, om broen kan bevares indgår frihøjden således: Frihøjde (H) 5 Aktion Bemærkninger H 5,525 m Broen bevares Ønskelig frihøjde H 5,270 m Broen vurderes Minimal frihøjde H < 5,270 m Broen nedrives/ombygges /sporet sænkes Tabel 5, Definition af aktioner for broer Den mest hensigtsmæssige aktion prissættes Som det fremgår, foreslås én af følgende aktioner: 1. Ingen tiltag 2. Hævning 3. Sporsænkning 4. Udskiftning 5. Modificeret køreledningskonstruktion For de forskellige aktioner oplistet herover gælder følgende: Ad 1, ingen tiltag 5 Frihøjdekravet angives nærmere i afsnit Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 19 af 47

20 Såfremt den ønskelige frihøjde er til stede, foretages der intet med hensyn til broen, og køreledningssystemet kan føres under uden modifikationer af broen. Ad 2, hævning Såfremt den minimale frihøjde ikke er til stede, og såfremt broens konstruktion tillader det, påregnes en hævning af broen. Den overførte vej modificeres med hensyn til ramper, skråninger m.m. Ad 3, sporsænkning Såfremt den minimale frihøjde ikke er til stede, og hvis broen ikke kan hæves eller udskiftes, må en sporsænkning tages i anvendelse. En sporsænkning involverer sporet i en betydelig længde på begge sider af broen, og medfører som oftest udgravning af ballast, underballast og dæmning og endvidere modifikation af sporets afvanding. Mere innovative tekniske tiltag som f.eks. sporoverbygning med lav højde, fast befæstet spor eller lignende kan overvejes i detailfasen, men påregnes ikke i nærværende sammenhæng. Ad 4, udskiftning Såfremt den minimale frihøjde ikke er til stede, og hvis broen ikke kan hæves foretages en udskiftning. Den overførte vej modificeres med hensyn til ramper, skråninger m.m. Ad 5, modificeret køreledningskonstruktion Såfremt den ønskelige frihøjde ikke er til stede, men hvor frihøjdemanglen er så beskeden, at den minimale frihøjde er sikret, kan en evt. modifikation af køreledningskonstruktionen tages i anvendelse. Der ses en række muligheder, f.eks. etablering af en køreledningskonstruktion med lav systemhøjde, etablering af kørestrømskinne m.m., men der er her alene påregnet anvendelse af broophæng (betegnet broophæng 2 i det eksisterende system), og som sikrer at hastigheden V maks. = 120 km/h kan opretholdes. Tiltaget kan evt. kombineres med tiltag i sporkassen, som f.eks. en formindskelse af overbygningshøjden f.eks. vha. en ballastregulering, hvilket dog ikke påregnes i nærværende sammenhæng. Uanset om broen bevares eller ikke, skal der ved alle overføringer etableres et BPU-område, som skal sikre, at hverken personsikkerheden eller konstruktions funktionalitet bringes i fare ved evt. fejlfunktion ved kørestrømsanlægget. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 20 af 47

21 Banen har overføringerne som angivet herunder Bro nr , overføring for Vestbanen Broen fører Vestbanen over banens venstre spor vest for Roskilde. Broen er en rammebro fra 1939 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,000 m). Det vurderes som uhensigtsmæssigt at hæve broen, og en sporsænkning påregnes Bro nr , overføring for Gammelgårdsvej Broen fører Gammelgårdsvej over banen. Broen er en trefagsbro fra 1939 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,00 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Hovedvejen Broen fører Hovedvejen over banen. Broen er en trefagsbro fra 1939 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (4,960 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring af sti Broen fører en sti med ukendt benævnelse over Lejre station. Broen er en trefagsbro og har den tilstrækkelige frihøjde (5,590 m) Bro nr , perronbro Broen udgør perronbroen på Tølløse station. Broen er en stålbro fra 1991 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (4,950 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og ude af proportion at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Holbækmotorvejen Broen fører Holbækmotorvejen over banen. Broen er en trefagsbro fra 1963 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,500 m). Da frihøjden 5,500 m kan sikres, påregnes det at etablere køreledningsanlægget med broophæng Bro nr , overføring for Ny Tåstrupvej Broen fører stiforbindelsen Ny Tåstrupvej over banen. Broen er en trefagsbro af ukendt alder og har den tilstrækkelige frihøjde (5,610 m) Bro nr , overføring for Holbæk have Broen fører Holbæk have over banen. Broen er en elementbro fra 2004 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,475 m). Bemærk her, at TIB-hastigheden er 80 km/h. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 21 af 47

22 Bro nr , overføring for Birkevænget Broen fører stiforbindelsen Birkevænget over banen. Broen er en elementbro fra 1967 og har den tilstrækkelige frihøjde (6,100 m) Bro nr , overføring for GL. Ringstedvej Broen fører Gl. Ringstedvej over Holbæk station. Broen er en trefagsbro fra 1937 og har ikke alle steder den tilstrækkelige frihøjde (5,260). Da frihøjden 5,27 m, er til stede med undtagelse af én lokalitet, påregnes det at frihøjden, efter en nøjere undersøgelse, kan etableres, og det påregnes, at køreledningsanlægget etableres med broophæng. Bemærk, at TIBhastigheden her er 80 km/h. Broen er omfattet af et renoveringsprogram, som dog ikke ændrer frihøjden Bro nr , overføring for sti Broen fører en sti med ukendt benævnelse over Holbæk station. Broen er en trefagsbro fra 1932 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,650 m) Bro nr , overføring for Dommerstien Broen fører Dommerstien over Holbæk station. Broen er en stålbro fra 1969 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,300 ) Bro nr , overføring for Springstrupvej Broen fører Springstrupvej over banen. Broen er en buebro fra 1918 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,250 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Omfartsvejen Broen fører omfartsvejen over banen. Broen er en buebro fra 1938 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,350) Bro nr , overføring for Hovedgaden Broen fører Hovedgaden over Regstrup station. Broen er en buebro fra 1920 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,500 m). Der er sporskifter under broen, hvilket kræver særlig opmærksomhed Bro nr , overføring for vej Broen føre en vej med ukendt benævnelse over banen. Broen er en buebro fra 1920 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,000 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Friheden Broen fører Friheden over banen. Broen er en buebro fra 1918 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,250 m). Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 22 af 47

23 Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for vej Broen fører en vej med ukendt benævnelse over banen. Broen er en trefagsbro fra 1916 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,000 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Frederiksberg Broen fører vejen Frederiksberg over banen i Svebølle. Broen er en buebro fra 1944 og har den tilstrækkelige frihøjde (5,540 m). Der er sporskifter under broen, hvilket kræver særlig opmærksomhed Bro nr , overføring for Aldersrovej Broen fører Aldersrovej over Værslev station. Broen er en firefagsbro fra 1957 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,040 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Tingvejen Broen fører Tingvejen over banen. Broen er en buebro fra 1919 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,000 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet Bro nr , overføring for Kåstrup Hovvej Broen fører Kåstrup Hovvej over banen. Broen er en trefagsbro fra 1916 og har ikke den tilstrækkelige frihøjde (5,000 m). Det vurderes som vanskeligt at hæve broen og uhensigtsmæssigt at sænke sporet, og broen påregnes derfor udskiftet. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 23 af 47

24 I resumeret form fremstår ændringsbehovet for broer af nedenstående tabeller: Nummer Betegnelse Frihøjde [m] Holbækmotorvejen Trefagsbro Holbæk have Elementbro Gl. Ringstedvej Trefagsbro Dommerstien Stålbro Omfartsvejen Buebro Hovedgaden Buebro Frederiksberg Buebro Tabel 6, Broer som udstyres med broophæng (modificeret køreledningskonstruktion). Nummer Betegnelse Frihøjde [m] Krydsning med Vestbanen (TIB 1) Rammebro Tabel 7, Broer hvor sporsænkning påregnes Nummer Betegnelse Frihøjde [m] Ukendt 5, Ny Taastrupvej 5, Birkevænget 6, Ukendt 5,65 Tabel 8, Broer hvor køreledningsanlægget er frithængende Nummer Betegnelse Frihøjde [m] Gammelgårdsvej Trefagsbro Hovedvejen Trefagsbro Tølløsestation Stålbro Springstrupvej Buebro Ukendt Buebro Friheden Buebro Ukendt Trefagsbro Aldersrovej Firefagsbro Tingvejen Buebro Kåstrupovvej Trefagsbro Tabel 9, Broer som påregnes udskiftet Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 24 af 47

25 4.6.3 Underføringer Der er ikke identificeret underføringer af en karakter, som kræver særlige tiltag i forbindelse med en elektrificering, og det forudsættes derfor, at alle eksisterende underføringer opretholdes uændrede. Ligesom ved overføringer, skal der etableres et BPU-område, som skal sikre, at hverken personsikkerheden eller konstruktionsfunktionalitet bringes i fare ved evt. fejlfunktion ved kørestrømsanlægget. 4.7 Kørestrøm Generelt Nærværende afsnit omfatter en beskrivelse af det forudsatte køreledningsanlæg samt energiforsyningen til samme Køreledningsanlæg Anlægget forudsættes at blive etableret som Banedanmarks standardkøreledningssystem, som er dimensioneret til 160 km/h. Der forudsættes etableret et køreledningsanlæg helt i overensstemmelse med angivelserne i Rambølls notat, ref. [7] og Banedanmarks typecertifikat for førnævnte køreledningsanlæg, ref. [10]. Det omfatter et køreledningsanlæg BDK 160 St med sugetransformere. Et forslag til forudsat elektrificeringsomfang fremgår af Bilag 5. Elektrificeringen omfatter alle banens togvejsspor samt side- og opstillingsspor. Køreledningskonstruktionen forudsættes udført jf. praksis fra de allerede realiserede anlæg. Med hensyn til de bærende konstruktioner påregnes det således, at der på fri bane anvendes enkeltmaster og at der på krydsningsstationerne anvendes enkeltmaster eller rammer. Alle mastekonstruktioner påregnes udført jf. Banedanmarks standard. Det påregnes, at der anvendes den nominelle køretrådshøjde 5,500, og at der kan anvendes ramper i køretråden, således at en lavere køretrådshøjde kan etableres under overføringer/højspændingsledninger, i fuld overensstemmelse med ref. [10]. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 25 af 47

26 4.7.3 Frihøjde Med hensynet til frihøjden under overføringerne påregnes denne som følger: Frihøjde (H) Bemærkninger Kilde H 5,525 m Ønskelig frihøjde. Køreledning/bæretov hænger frit under broen uden kontakt med denne, og med køretrådshøjde 5,125 m. Ringsted Femern banen, som påregner denne frihøjde til kørsel med hastigheden V maks. 160 km/h. H 5,270 m Minimal frihøjde. Køreledning/bæretov er fikseret på broens underside med broophæng type 2, og med køretrådshøjde 4,920 m. Hidtidig praksis - (hvor den minimale frihøjde kan være så lav som H = 5,220 m). Tabel 10, Frihøjder Kørelednings-/strømaftagerovervågning Banedanmark overvejer for tiden, hvorledes en god køreledningstilstand kan sikres, og har, med det formål at kunne identificere dårlige strømaftagere, slidte kulbaner m.m., installeret overvågningssystemet PantoInspect på S- banen ved Østerport. Da banen indgår som en delmængde af en længere forbindelse, er et sådant overvågningssystem valg fra i nærværende sammenhæng; der ses dog intet til hinder for at et system installeres, såfremt det ønskes Energiforsyning Nærværende afsnit omfatter tekniske kravspecifikationer, det trafikale grundlag, effektbehov samt forslag til placering af udstyr Tekniske kravspecifikationer Relevante data angående energiforsyningen er indhentet fra først og fremmest Bilag 11, men også ref. [5] og ref. [6], som angiver et forslag til energiforsyningslayout for Sjælland efter ibrugtagning af projekterne Ny bane København Ringsted, Ringsted Femern banen, Køge Nord Næstved og nærværende projekt Det trafikale grundlag Det påregnes, at den elektrificerede bane trafikeres med mindre elektriske togsæt som eksempelvis DSB litra ET (Øresundstoget) eller litra ER (IR4) jf. ref. [6]. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 26 af 47

27 Det påregnes, at trafikken vokser jf. angivelserne i ref. [2], og at der ikke er betydende godstrafik. Selvom godstogstrafik skulle forekomme, påregnes ikke en så stor forøgelse, at der skulle være behov for yderligere udbygning af energiforsyningen Forsyningslayout og effektbehov Elektrificeringsprogrammet i Banedanmark har udarbejdet et overordnet forsyningslayout for hele Banedanmarks net omfattende såvel de eksisterende elektrificerede strækninger som de strækninger der er vedtaget at elektrificere. Endvidere indgår også de strækninger, som muligvis vedtages. Forsyningslayoutet angiver at banen skal energiforsynes som følger: En fordelingsstation med enfasede banetransformere uden kompenseringsudstyr i Hvalsø En fordelingsstation med enfasede banetransformere med kompenseringsudstyr i Mørkøv En fordelingsstation med enfasede banetransformere uden kompenseringsudstyr i Kalundborg Et kompenseringsudstyr skal placeres i tilknytning til fordelingsstationen i København. På baggrund af det trafikale grundlag vurderes, at etablering af 3 x 2 banetransformere á 25 MVA er tilstrækkeligt Placering af udstyr Fordelingsstationer m. banetransformere, neutralsektioner og koblere foreslås placeret som angivet på Bilag 5, tegning B Fordelingsstation Der påregnes etableret tre stk. fordelingsstationer, fjernstyret fra KC 6, som følger: Hvalsø Fordelingsstation (HvF) Mørkøv Fordelingsstation (MøF) Kalundborg Fordelingsstation (KbF) Geografisk foreslås de tre fordelingsstationer på strækningen placeret i følgende lokaliteter: Hvalsø Fordelingsstation (HvF) Fordelingsstationen foreslås placeret på Banedanmarks areal i ca. km 50,0. De to transformerne vil kunne forsynes fra koblingsstationen Kirkeskovgård, som er en 132 kv station, beliggende ca. 5,0 km fra den foreslåede placering. 6 Kørestrømscentralen i København. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 27 af 47

28 Mørkøv Fordelingsstation (MøF) Fordelingsstationen foreslås placeret på Banedanmarks areal i ca. km 81,0. De to transformerne vil kunne forsynes fra koblingsstationen Thorslunde, som er en 132 kv station, beliggende ca. 7,5 km fra den foreslåede placering. Kalundborg Fordelingsstation, KbF Fordelingsstationen foreslås placeret på Banedanmarks areal i ca. km 109,6. De to transformerne vil kunne forsynes fra koblingsstationen Kalundborg, som er en 132 kv station, beliggende ca. 0,4 km fra den foreslåede placering Banetransformere I hver fordelingsstation opstilles to banetransformerne, (132/27 kv), som forsyner hver sin sporstrækning, Forsyningen til de to banetransformere tages direkte fra 150 kv-nettet og kobles til faserne R-S, S-T eller T-R. På sekundær siden (25 kv) kobles de tre faser om til seks faser (lio-koblede enfasede transformere), hvilket sikrer en stabil forsyningsspænding på 25 kv. Banetransformerne strømforsynes vha. kabelanlæg fra EnergiNetDK s 132 kv transmissionsnet/koblingsstation, som er beliggende som ovenfor beskrevet Neutralsektioner Der påregnes etableret 3 stk. neutralsektioner, nemlig følgende: Lejre Neutralsektion (LjN) Holbæk Neutralsektion (HkN) Svebølle Neutralsektion (SeN) Neutralsektioner opdeler køreledningsanlægget i hver sin sektion, med hver sin elektriske fase. Der vil blive placeret neutralsektioner for hver ca. 15 km langs køreledningsanlægget. Da neutralsektionerne, som navnet angiver, er elektrisk neutrale mister toget traktion i forbindelse med passage, og det er derfor vigtigt at neutralsektionerne placeres på strækningsdele, hvor toget almindeligvis ikke trækker strøm. Det vil sige, at de skal placeres langt fra stigninger (som der dog er meget få af på strækningen) og stationer. Der opereres med såvel korte som lange neutralsektioner; det er valgfrit, hvorvidt der skal anvendes neutralsektioner af kort eller lang type. Valget mellem korte eller lange neutralsektioner afhænger af, om systemet vil blive bekørt med tog med flere strømaftagere, som er indbyrdes elektrisk forbundet. Det øvrige danske kørestrømsnet er bestykket med korte neutralsektioner, men forholdet undersøges endnu en gang i såvel København Ringsted banen og Ringsted Femern banen. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 28 af 47

29 Koblere/Adskillere For at kunne opdele eller sammenlægge flere ledningsafsnit, er der påregnet et antal ledningskoblere/adskillere i forbindelse med stationsområder. Disse koblere kan ses indtegnet på rapportens Bilag 5 (tegning B Roskilde Holbæk - Koblingsskema) Følgende stationer har tilknyttet ledningskoblere, jf. ovenstående bilag: Hvalsø Tølløse Vipperød Holbæk Regstrup Mørkøv Jyderup Svebølle Værslev Kalundborg El-netselskaber Banen skærer igennem flere el-forsyningsselskabers leveringsområde. I forbindelse med elektrificeringsfasen tilrådes det, at alle ledningsejere kontaktes med henblik på oplysninger omkring registrerede el-førende ledningsog kabeltraceer i nærheden af banestrækningen, som går gennem deres forsyningsområde. Ved eventuelle omlægninger skal det enkelte elselskab inddrages. Følgende el-forsyningsselskaber dækker området: Energi Net A/S, Aarhus Brabrand Net A/S NRGi Net A/S GE Net A/S ELRO Net A/S Energi Randers Forsyningspligt A/S Energi Hobro Net A/S HEF Net A/S AKE Net ENERGINET EnergiNet DK Jording og potentialudligning I forbindelse med en elektrificering skal der etableres et jordings- og potentialudligningssystem, således at personsikkerheden opretholdes, også i tilfælde af isolationsfejl. Herunder etableres tillige også en galvanisk adskillelse af forsyningssystemet fra omverdenen således, at udbredelsen af de vagabonderende strømme mindskes alt i alt betegnes dette som et Beskyttelses- og Potentialudligningsområde (BPU-område). Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 29 af 47

30 Begrundelsen for at de vagabonderende strømme skal holdes på et minimum skyldes at vagabonderende strømme giver anledning til galvanisk tæring i ledende konstruktioner, såsom armeringsjern, fjernvarmerør, trapper og lignende. Udover galvanisk tæring kan en ledende konstruktion, der har utilsigtet forbindelse til kørestrømmen, forårsage en kraftig varmeudvikling med brand eller ødelagt materiel til følge, idet strømmen fra køreledningssystemet kan antage en betydelig størrelse. Etablering af et BPU-område er at definere det område, som galvanisk skal isoleres fra det omkringliggende elektriske system, og skal ske jf. bestemmelserne i SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner, ref. [9]. Der er i forbindelse med etablering af jording og potentialudligningsområde flere forskellige løsningsmodeller. Disse vil variere fra projekt til projekt, afhængigt af BPU-områders størrelse samt udførelse og tilstand af det eksisterende jordings-og potentialudligningssystem. SEAS NVE benytter fortrinsvis systemjording af typen TT-systemjording, hvor der skal to på hinanden opståede isolationsfejl til, før en vagabonderende strøm kan opstå, og der behøves således ikke nogen transformerisolation. Denne type af systemjording er således den på stedet anvendte systemjording, og er tillige afgørende for løsningsvalg der tænkes indarbejdet i projektet. For at sikre mod personskader ved samtidig berøring af to ledende dele, sikres der en minimumsafstand mellem ledende dele inde i BPU-området samt ud mod ledende dele udenfor BPU-området. I det tilfælde at elektrisk ledende hegn støder op til det definerede BPU-område, vil denne ledende komponent sektioneres, således at der ikke er mulighed for samtidig berøring. 4.8 Stærkstrøm Der er ingen stærkstrømstekniske tiltag. 4.9 Sikring & fjernstyring Generelt Da elektrificeringen først foretages efter udrulningen af Signalprogrammet (som installerer ETCS-baserede sikringsanlæg, som er immune over for kørestrømmen 25 kv 50 Hz) ses alene aktioner i forhold til banens overkørsler samt aktioner i forhold til de tilstødende Odsherredbanen og Tølløsebanen. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 30 af 47

31 4.9.1 Overkørsler Banen har for tiden 20 offentlige sikrede overkørsler og muligvis en række private, usikrede overkørsler 7. Da jernbaneoverkørselsanlæggene omfattes af Signalprogrammet, varetages immunisering af overkørslerne af dette program, hvorfor immuniseringstiltag ikke påregnes. For de offentlige overkørsler er der medtaget poster for beskiltning om maksimal højde for køretøjer, der kan benytte overkørslen, jf. FKI afsnit ref. [12] (og DS/EN Der påregnes ingen yderligere tiltag Immunisering af tilstødende baner Regionstogs baner Odsherredbanen og Tølløsebanen - tilsluttes på Holbæk henholdsvis Tølløse Station. Da disse baners sikrings- og linjeblokanlæg ikke er immune over for kørestrømssystemet, skal de immuniseres fra tilslutningsstationerne og minimum 3 km ud ad banerne. Det påregnes her, at der foretages en immunisering jf. hidtidig praksis, hvilket betyder, at immuniseringen skal omfatte hele det berørte delanlæg, altså såvel linjeblokanlæg, overkørslerne, stationssikringsanlæg og tilslutninger. Håndteringen af Signalprogrammets grænseflade til Odsherredbanen og Tølløsebanen kan få indflydelse på immuniseringen af disse, idet de sikringstekniske ændringer som følge af Signalprogrammet måske løfter noget af immuniseringsopgaven. Denne besparelse er ikke indregnet i anlægsoverslaget Tele Der er principielt ingen nødvendige ændringer af disse anlæg, men da der erfaringsmæssigt alligevel ofte knytter sig omkostninger til disse anlæg, i forbindelse med en elektrificering, er et skønnet beløb medtaget i anlægsoverslaget Bygninger Ingen ændringer påregnes Arealer En elektrificering medfører ekspropriationer af arealer og bygninger samt pålæggelse af eldriftservitutten på naboarealer ligesom der påregnes ulempererstatninger. 7 Usikrede overkørsler fjernes i forbindelse med Signalprogrammet. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 31 af 47

32 Nedenstående tabel viser hvor stort et område, der forventes eksproprieret, og om ekspropriationen er permanent eller midlertidig. For en udspecificering af posterne, se Bilag 2. De tilhørende økonomioverslag fremgår af Bilag 2 og Bilag 6. Formål Beskrivelse Areal Varighed Pris [m 2 ] [mdr.] [kr] Til fordelingsstationer, banetransformere samt fjernstyringshytter Kabel til fordelingsstationer Til sænkning af spor Til hævning af broer Arbejdsarealer til bygning af broer Sikring af køreledningsanlægget mod væltende træer etc. Permanent arealerhvervelse 0 0 Midlertidig arealerhvervelse Midlertidig arealerhvervelse Midlertidig arealerhvervelse Midlertidig arealerhvervelse Pålæggelse af eldriftservitut Arealerhvervelse Beboelsesejendomme Arealerhvervelser Øvrige bygninger Arealerhvervelse Fredskov Tabel 11: Forventet eksproprieret areal 4.13 Miljø Fredningsforhold Fra ca. km 44,2 til km 47,2 er jernbanen omfattet af arealfredningen Hvalsø Kisserup (nr ). Fredningens formål er at bevare de landskabelige værdier. Fredningen er ikke til hinder for, at Danske Statsbaners arealer i området anvendes til baneformål, og at der eventuelt anlægges et yderligere spor. Fældning af træer indenfor arealer, der er fredskovsnoterede sker efter nærmere aftale med Naturstyrelsen. Erstatningsskov udlægges som udgangspunkt i forholdet 1: Natura 2000 områder Mellem Jyderup og Svebølle passerer jernbanen gennem Natur2000 område Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (habitatområde nr. 137). Fra km 90,6 til 91,1 grænser banen mod syd op til område med udpegningsgrundlag bøgeskov (9130) og fra km 95,5 til 96,6 grænser banen mod nord op til område med udpegningsgrundlag egeskov og blandskov (9160) samt elle og askeskov (91E0). Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 32 af 47

33 Der skal foretages en konsekvensanalyse af, om fældning af træer jf. eldriftservitut kan påvirke udpegningsgrundlaget Flagermus Der forekommer sjældne arter af flagermus fra fra Lejre til Hvalsø (37,9 48,5), fra Holbæk til Mørkøv (km 67,1 80,1) og omkring Svebølle (km 92,7 97,8). I disse områder skal det undersøges og vurderes, om det bliver nødvendigt at fælde beplantning, der fungerer som ledelinjer, eller store træer, der fungerer som levested for flagermus, og om der eventuelt skal etableres afværgende foranstaltninger beskyttet natur Der forventes ikke at være påvirkning af 3 beskyttet natur Bygherreadministration Til projektets videre forløb knytter der sig omkostninger til bygherrens administration, som følger: Projektering Projektopfølgning Byggeledelse og fagtilsyn VVM-proces Myndighedsgodkendelser Bygherreaktiviteter Anlægsoverslaget medtager omkostninger til dette baseret på erfaringer fra andre projekter. Med undtagelse af VVM-processen, som indgår i anlægsoverslaget som en fast sum, er der for hver aktivitet tillagt en specifik faktor til den samlede anlægssum. Denne faktor fremgår af anlægsoverslaget. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 33 af 47

34 5 Poststruktur Den anvendte poststruktur er baseret på ref. [3], hvor der anvendes 12 hovedposter: 01 SPORANLÆG 02 ANLÆGSARBEJDER 03 BROER OG KONSTRUKTIONER 04 KØRESTRØM 05 STÆRKSTRØM 06 SIKRING OG FJERNSTYRING 07 TELE 08 BYGNINGER 09 AREALER 10 FORST 11 ANDET 12 BYGHERREADMINISTRATION Herunder defineres mellemposter, som uddybes yderligere i poster efter følgende struktur: AA AA.aa AA.aa.ii HOVEDPOST Mellempost Post Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 34 af 47

35 6 Priskatalog 6.1 Generelt Nærværende kapitel beskriver forhold knyttet priskataloget, nemlig følgende: Priser Post nr. Betegnelse Enhed Enhedspris DKK Projektindeks 2012 Kildehenvisning Mængdedefinitioner 6.2 Priser Priskataloget er i anlægsoverslaget lagt som et faneark for sig selv indeholdende samtlige anvendte enhedspriser, mængdedefinitioner m.m. Enhedspriserne er i overvejende grad baseret på de priser, som benyttet i programfasen i projektet Ringsted Femern banen, men også priser fra projekter i Vejdirektoratet er anvendt. Enhedsprisen for kørestrømsanlægget har været vurderet nøje, idet denne post udgør en væsentlig del af overslagene. Priser på kørestrømsanlæg har igennem mange år, også i overslagene fra 2009, været baseret på en fremskrivning af priser fra bl.a. udbygning til dobbeltspor i Sønderjylland og projekteringen af banen Fredericia - Århus i 90-erne, men i nærværende projekt er den anvendte kilometerpris i stedet baseret på et nærmere studie i forbindelse med projektet Ny Bane København-Ringsted, hvor der blev inddraget erfaringer fra bl.a. Storbritannien (Network Rail) til prisestimeringen. Priserne derfra er dog korrigerede, idet hastighedskravene er lavere og kompleksiteten mindre. Resultatet af benchmarkingstudiet af priser på køreledningsanlæg, som er udført af Rambøll i projektet Ringsted Femern banen er indgået i vurderingen af enhedspriser, ligesom notatet angående køretrådshøjde, elektrificeringspriser og prisfordeling, ref. [13]. Ingen af dokumenter har givet anledning til ændringer af anlægsoverslagets enhedspriser. En forklaring på de anvendte benævnelser i priskataloget gives i det følgende. Begrundet anlægsoverslag, Roskilde - Kalundborg Side 35 af 47