Rudersdalbørn bevæger sig mere

Transkript

1 Rudersdalbørn bevæger sig mere Indsats til fremme af aktiv transport til og fra skole, samt i skoletiden

2 Rudersdalbørn bevæger sig mere Indsats til fremme af aktiv transport til og fra skole, samt i skoletiden Indledning Andelen af børn, der køres til og fra skole, er de sidste årtier mere end fordoblet 1. Dette på trods af, at der på landsplan og i kommunalt regi er et øget fokus på trafiksikkerhed og motion for skolebørn. Denne udvikling har en række negative konsekvenser. Mange børn bevæger sig for lidt i hverdagen, hvilket påvirker koncentrationen i skolen Mange børn lærer ikke at færdes på egen hånd i trafikken, hvilket gør dem sårbare i trafikken Mange børn får dårlige transportvaner, som de tager med sig senere i livet Mange skoler oplever trængsel og farlige situationer omkring skolen om morgenen Miljøet belastes unødvendigt. Direktionen har derfor igangsat initiativet Rudersdalbørn bevæger sig mere. Indsatsen er helhedsorienteret, og skal blandt andet understøtte de nye mål i folkeskolereformen om mere bevægelse i løbet af skoledagen, efterleve kommunens målsætninger om en sund kommune med fokus på bevægelse og skabe mindre trængsel ved skolerne. Baggrund og sammenhænge Flere forskningsprojekter viser, at børnenes koncentration stiger og fastholdes i længere tid, hvis de er fysisk aktive. Masseeksperimentet fra klarlagde blandt andet, at skolebørn, der bevæger sig til skole, har en markant bedre koncentrationsevne, end de børn der bliver transporteret i bil eller med offentlig transport. I Folkeskolereformen er motion og bevægelse en integreret del af skoledagen. Derudover har Rudersdal Kommune vedtaget en række handleplaner og politikker, som understøtter indsatsen om mere bevægelse. Handleplanen Cykling i Rudersdal sætter blandt andet fokus på brug af cyklen som transportmiddel til og fra skole, og kommunen ønsker at skabe de bedste rammer for skolecykling og bidrage til gode cykeltraditioner på skolerne. Samtidig har Rudersdal Kommune et stort fokus på trafiksikkerhed, herunder trafiksikkerhed ved skolerne og færdsel til og fra skole. Færdselsarealerne omkring skolerne er sikret og forbedret, dels med gang- og cykelstier, parkeringspladser, og afsætningsbaner (kys og kør) og Masseeksperimentet 2012, Dansk Naturvidenskabsformidling Cykling i Rudersdal , motion, kultur, transport og oplevelser på to hjul, Rudersdal Kommune 2

3 parkeringsrestriktioner. Derudover er der skolepatruljer til stede på skolerne. Alligevel oplever mange forældre og børn, at det er utrygt at gå eller cykle til og fra skole. Dette kan skyldes flere forhold. Forældrene vælger bilen, da bilen føles som det tryggeste transportmiddel, på trods af at flest ulykker sker i bil. Samtidig er den øgede trængsel ved skolerne, forårsaget af forældrekørsel, med til at generere mere trængsel og dermed en øget utryghed. Travlhed om morgenen, afstand til arbejde eller det sociale aspekt i at have tid med sit barn kan også være medvirkende til, at forældrene vælger at køre deres børn i skole. Rudersdalbørn bevæger sig mere går på tværs af flere forvaltninger og tager derfor afsæt i følgende politikker, indsatser og handleplaner: års politikken - Indsatsen Synlig læring Alle børn skal lære at lære mere - Klima- og energipolitik - Handleplan for Cykling i Rudersdal Trafikhandlingsplan og den kommende Trafikplan Idræts- og motionspolitik - Sundheds- og forebyggelsespolitik I 2015 foretog Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse af skolebørns transportvaner 4 i 5 danske kommuner, herunder Rudersdal Kommune. Resultaterne viser, at en overvejende del af skolebørn i kommunen benytter aktiv transport til og fra skole, men at der er stor forskel på indskoling, mellemtrinnet og udskoling. Resultaterne fra undersøgelsen sætter en målbar ramme for effekten af Rudersdalbørn bevæger sig - mere. Der lægges i indsatsen op til, at den enkelte skole fastsætter succeskriterierne for, at flere børn aktivt transporterer sig til og fra skole samt i skoletiden. Mål for den samlede indsats At flere børn og unge går eller cykler til og fra skole. At flere børn og unge oplever en skoledag, hvor de går eller cykler til aktiviteter uden for skolens matrikel. Indsats 1. At understøtte skolebestyrelser og elevråd i at iværksætte lokale tiltag 2. At understøtte skolerne i at undervise i færdsel samt i at transport til og fra aktiviteter i undervisningen uden for skolens matrikel så vidt muligt foregår på gåben eller cykel. 4 Børns Transportvaner, Kræftens Bekæmpelse

4 Målbare parametre Der vil som en del af projektet blive fulgt op på om flere skolebørn transporterer sig aktivt til/fra skole end i Resultaterne fra undersøgelsen om skolebørns transportvaner, foretaget af Kræftens Bekæmpelse (2015), bruges som et målbart parameter. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvad den endelige forbedring skal være. Forældre oplever, at det er mindre utrygt at lade deres børn transportere sig aktivt til/fra skole. Der foretages før/efter målinger af forældrenes oplevelse af trygheden. Afdækning af transportvaner i løbet af skoledagen foretages på kampagneskoler før og efter indsats. Projektorganisering Styregruppe Styregruppen består af: Direktør, Chef for Skole- og Familieområdet, Chef for Teknik og Miljø- Vej, projektleder samt medlemmer af projektgruppen. Projektgruppe Projektgruppen består af: Projektleder, udviklingskonsulent Anette Schjødt Thorsen (Skole og Familie) Projektkoordinator i Vej Maria Risom Laursen/Helle Riis Henriksen (Teknik og Miljø Vej) Projektmedarbejder VSP samarbejde Christina Thrane (Skole- og Familie) Projektleder VSP samarbejdet Maj-Britt Tinglev (Teknik og Miljø-Vej) Lokale projektgrupper på skolerne: Her i indgår skoleledelsen, skolebestyrelsesmedlemmer, elevrådsrepræsentanter, lokal projektleder (fx færdselskontaktlæreren) samt to personer fra projektgruppen. Proces og tidsplan Projektet består overordnet af to indsatsspor. Projektet kører i tre år og for hvert spor vil der være en årlig cyklus. Indsat 1: Trafik i forældrehøjde Dette spor omhandler udarbejdelse og gennemførelse af indsats, der skal få færre forældre til at køre deres børn til og fra skole. Indsats 2: Færdsel gang og cykling som transportmiddel i undervisningen Dette spor omhandler udarbejdelse af et Mulighedskatalog. En række samarbejdsmuligheder skal styrke arbejdet på skolerne med bevægelse, trafiksikkerhed og færdselslære. Samarbejdsmulighederne skal være alsidige og gøres lettilgængelige. 4

5 Indsats 1 Trafik i forældrehøjde At understøtte skolebestyrelser og elevråd i at iværksætte lokale tiltag Projektdesign Der udarbejdes en indsats, der er målrettet forældre til skoleelever og skoleeleverne selv. Indsatsen skal få færre forældre til at køre deres børn i skole og flere børn til at transportere sig aktivt til og fra skole. Forældrene spiller en væsentlig rolle i, hvorvidt børnene transporterer sig aktivt til og fra skole. Det er derfor nødvendigt, i første omgang, at målrette indsatsen til forældrene. Forskningsresultaterne om barriere for aktiv transport til og fra skole (se bilag 2) er generelle, og det er ikke nødvendigvis sikkert, at resultaterne kan overføres til den enkelte skole i Rudersdal Kommune, eller at alle forhold er gældende. I stedet skal der foretages en klarlægning af de lokale barrierer, som afspejler de faktiske forhold. Dette skal sikre ejerskab og lokal forankring for indsatsen. Der lægges op til, at den enkelte skole klarlægger de barrierer, der er for, at forældrene kører deres børn i skole. Herefter kan indsatsen målrettes. Det er nødvendigvis ikke den samme indsats, der skal udarbejdes på alle skoler. I stedet skal skolerne have mulighed for at planlægge en indsats, der afspejler den enkelte skoles situation. Hvis flere skolebørn bevæger sig aktivt til og fra skole, vil det afhjælpe problemet med trængsel omkring skolerne og skabe en øget trafiksikkerhed. Derudover vil der være en række sidegevinster, børnene får mere motion, det styrker deres koncentration, og børnene oplever, at de kan klare sig selv og bliver mere trafiksikre. Der findes allerede en lang række kampagner, der skal få flere børn til at bevæge sig aktivt til og fra skole. Disse kampagner er målrettet skolebørn og mange skoler deltager allerede med succes i kampagnerne. Men når forældrene føler sig utrygge ved at sende deres børn afsted på cykel, eller der er barrierer i forældrenes dagligdag, løser de kampagner ikke nødvendigvis den reelle problemstilling. Formålet med indsatsen er derfor at klarlægge forældrenes oplevede risiko og adfærdsmønstre og dermed grunden til, at de kører deres børn i skole således, at der gennem dialog kan skabes løsninger, der tager højde for den faktuelle risikovurdering. Denne klarlægning skal danne grundlag for udvikling af en indsats, som inkluderer både forældre, skolebestyrelse, ledelse og elever, og som er lokalt forankret. Tre-trins-indsats Indsatsen vil udmøntes i tre trin. Trin 1 Projektorganisation etableres på de udvalgte skoler. Der etableres et samarbejde med tre-fire skoler i år 1. I år 2 udbredes indsatsen til 6-8 skoler og i år tre til alle skoler i Rudersdal Kommune. Trin 2 Der foretages på de enkelte skoler en forældreundersøgelse, som skal være med til at skabe en forståelse af, hvorfor forældre kører deres børn i skole. Undersøgelsen danner grundlag for tilrettelæggelsen af en målrettet indsats, der skal få færre forældre til at køre deres børn i skole. 5

6 Trin 3 Indsatsen udrulles og det endelige udbytte er, at flere børn bevæger sig aktivt til og fra skole. Se en nærmere beskrivelse i bilag 2 Evaluering Indsatsen på de 4 første skoler evalueres i januar 2018 med henblik på at drage nytte af erfaringerne i forhold til igangsættelse af indsats på de næste 4 skoler. Det forventes, at nogle initiativer vil kunne udbredes til alle skoler i kommunen, ligesom nogle vil være skalerbar på landsplan. Indsats 2 Færdsel, gang og cykling som transportmiddel i undervisningen At understøtte skolerne i at undervise i færdsel samt i at transport til og fra aktiviteter i undervisningen uden for skolens matrikel så vidt muligt foregår på gåben eller cykel Strukturelle tiltag a. Skolerne hjælpes til at se på, hvorledes cykling og gang kan bruges som de primære transportformer, når aktiviteter i undervisningen foregår uden for skolens matrikel for eksempel ved svømmeundervisningen. b. Skolernes trafikpolitik udarbejdes på de skoler, hvor de endnu ikke er udarbejdet. c. Skolernes udmøntning af trafikpolitikken understøttes med en struktureret indsats, herunder arbejdet med undervisning i færdsel. d. Kurser afholdes for Færdselskontaktpersoner. Mulighedskatalog til brug for samarbejde om en struktureret indsats Mulighedskataloget består af en række forslag til indsatser, som skolerne kan vælge imellem eller blive inspireret af. Mulighedskataloget bliver præsenteret som en del af Den åbne skole Rudersdal og tilbud indskrives på hjemmesiden I Mulighedskataloget vil indgå kendte og nye samarbejdspartnere, ligesom såvel kendte som nye tiltag vil være at finde i kataloget. På Speeddatingdagen for Åben skole i Rudersdal i juni bliver mulighederne præsenteret for lærere, pædagoger og skoleledelser fra folkeskolerne i Rudersdal. Der vil her være lejlighed til at indgå konkrete aftaler for det kommende skoleår. 6

7 Tidsplan for indsatserne TID Indsats 1 At understøtte skolebestyrelser og elevråd i at iværksætte lokale tiltag Indsats 2 At understøtte skolerne i at undervise i færdsel samt i at transport til og fra aktiviteter i undervisningen uden for skolens matrikel så vidt muligt foregår på gåben eller cykel Efteråret 2016 Projektmodning, fastlæggelse af endelig indsats December 2016 Indsende dagsordenpunkt, MTU og BSU Præsentation af indsatsen på skoleforum Januar 2017 Fremlæggelse af indsats for de politiske udvalg MTU og BSU Møde med færdselskontaktlærere i forbindelse med det årlige Vej-Skole-Politi møde Februar 2017 Feb./marts 2017 Kursus/møde med færdselskontaktlærerne 1 dag Udarbejde udkast til spørgeskema Oprette samarbejde med tre-fire skoler Udarbejde Road show eksempelvis video af morgentrafikken på de enkelte skoler i samarbejde med elevråd på de enkelte skoler Road show og udkast til spørgeskema præsenteres for skoleledelse, elevråd og bestyrelse. I samarbejde færdiggøres spørgeskema. Spørgeskema udsendes til Samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere indgås Mulighedskatalog udarbejdes forældre Marts 2017 Empiri indsamles og behandles Mulighedskatalog udarbejdes April/Maj 2017 På baggrund af empiri udvikles Skolerne udvælger indsatser Maj 2017 Juni 2017 indsatsen. Indsatsen igangsættes på de trefire deltagende skoler Speeddating arrangeret af Åbenskole, her præsenteres mulighedskatalog for deltagende lærere og pædagoger 7

8 Økonomi Der er i Skole og Familieområdet afsat kr. årligt i tre år fra til indsatsen. Fysiske forbedringer ved skolerne for eksempel bump, opmaling af skilte på vejen, nye cykelstativer er ikke medtaget i budgettet, som afholdes af Skole- og Familieområdet. Evaluering Der foretages årligt en status over skolernes initiativer. Der foretages en årlig undersøgelse af elevernes transportvaner til og fra skole, skolernes brug af cyklen i undervisningen samt benyttelse af tilbud fra Mulighedskataloget. Der foretages en endelig evaluering efter tre år. Bilag 1. Barrierer hos forældrene i forhold til at lade børn og unge cykle eller gå i skole 2. Uddybning af indsatsbeskrivelse for indsats 1 Trafik i forældrehøjde 3. Mulighedskatalog forslag til indhold 8

9 Bilag 1 Centrale barrierer for at lade børn gå eller cykle til skole Der kan være flere årsager til at forældrene kører deres børn i skole. Et forskningsprojekt af KU- Life og DTU transport klarlagde i 2014 barrierer for børns hverdagscykling 5, projektet er baseret på kvalitative interviews med 20 familier. Selvom projektet fokuserer på cykling, kan resultaterne også overføres til aktiv transport generelt. De centrale barrierer er: 1. Hverdagen i danske børnefamilier er ofte travl og presset a. I en kompleks hverdag kan det være svært at overskue, hvordan man kan gøre plads til børns cykling. 2. Børns cykling er præget af familiens valg og vilkår a. Afstand til skole b. Familiens transportmønstre herunder antal aktivitetssteder samt afstand til arbejde c. Årstiden 3. Transportvaner justeres, når familiens livssituation ændrer sig a. Ændringer i eksempelvis forældres arbejdssteder og -tider, familieforøgelse, nye fritidsaktiviteter, institutionsskift m.m. har påvirkning på brug af cykel 4. Familiens morgenrutiner spiller en væsentlig rolle a. Mulighederne for at skabe plads til børns cykling i hverdagen afhænger af, hvor fleksible arbejdsliv forældrene har. b. Tidsbarrieren om morgenen er en væsentlig barrierer for børns cykling. 5. Familiens transportpuslespil er komplekst a. Afstanden mellem børnenes institution/skole og hjem og deres placering i forhold til forældres vej til job er afgørende. Hvis skolen ligger i modsat retning af jobbet, øger det forældres transport til arbejde. At cykle sit barn i skole kan kræve to transportomgange: Først afsted med børn på cykel og cykle hjem igen og så tage bilen på arbejde. 6. Når den lokale transportkultur er bildomineret a. Bor familien et sted, hvor det er normen, at forældre kører deres børn til skole om morgenen, kan skolevejen opleves utryg. 7. Når trafikdesignet er en barriere a. Trafikmiljøer, hvis design i ringe grad understøtter cykling, er også et element, der gør forældre utrygge og utilbøjelige til at lade deres børn cykle. 8. Håndtering af trafik og trængsel a. Der er ofte utryghed forbundet med at slippe sit barn løs i de lokale trafikmiljø. Utrygheden blandt forældre er størst, hvis der er meget trafik og trængsel

10 Bilag 2 Uddybning af indsatsbeskrivelse indsats 1 Trafik i forældrehøjde Trin 1 Projektstart på skolerne Der etableres et samarbejde mellem Teknik og Miljø Vej og Udvikling og Analyse og tre-fire skoler i år 1. I år 2 udbredes indsatsen til 6-8 skoler og i år tre til alle skoler i Rudersdal Kommune. Selvom skolerne måske er enige i, at der skal laves en indsats, der får flere børn til at transportere sig aktivt til og fra skole, er der nødvendigvis ikke en fælles forståelse for metoden, hvorpå det skal løses. Derfor udarbejdes en række præsentationer af den nuværende trafiksituation på de skoler, hvor der skal etableres samarbejde i år 1. Dette sker ved at filme morgentrafikken. Denne video præsenteres ved det første møde mellem forvaltning og skoleledelse/bestyrelse/elevråd. Videoen kan også bruges til at informere forældrene om, hvorfor indsatsen igangsættes, og hvorfor det er vigtigt, at de svarer på spørgeskemaundersøgelsen. Videoklippet skal ledsages af en række fup og fakta omkring trafiksikkerheden omkring skolerne. Derudover kortlægges afstanden fra skolerne til børnenes hjem. Dette oversigtskort, sammenkædet med en beskrivelse af trygge skoleveje skal bidrage til en forståelse af, at det kan være andre faktorer end afstand og trafiksikkerhed, der er afgørende for at børnene bliver kørt i skole. For når der arbejdes med adfærdsændring og risikoforståelser, er det ikke nok at komme med faktuelle statements, såsom procenter og sandsynlighed. Det er svært at forholde sig til, da forståelsen af risiko er forskellig fra person til person og påvirkes af sociale og kulturelle faktorer. Der oprettes på hver skole en lokal projektgruppe bestående af elevrådsrepræsentanter, forældre, repræsentant for ledelsen og en udpeget lokal projektleder fx færdselskontaktlæreren. Skolernes ledelse er ansvarlig for, at indsatsen igangsættes, følges og evalueres. Trin 2 Forældreundersøgelse Da forældrene har en markant indflydelse på børnenes transportvaner, er det nødvendigt at få en forståelse for, hvorfor forældrene kører deres børn til og fra skole. Dette er individuelt fra skole til skole, da fysiske faktorer samt sociale aspekter kan være en påvirkende faktor. Forvaltningen udarbejder et udkast til en forældreundersøgelse. Dette udkast drøftes med skolebestyrelse, elevråd og ledelse og målrettes skolens ønsker. Formålet med undersøgelsen er at skabe grundlag for udarbejdelse af virkemidler og målrette indsatsen, så den får størst mulig effekt. Når empirien er indsamlet og bearbejdet, er det muligt for skolebestyrelse, elevråd og ledelse at drøfte, hvordan og hvor de skal målrette indsatsen. Det giver grobund for lokal forankring, at forældrene i den endelige indsats kan se deres svar afspejlet. Udarbejdelse af den egentlige indsats Indsatsen afhænger af den indsamlede empiri og den lokale projektgruppes drøftelse af, hvordan de vil målrette indsatsen. Formatet kan være en 14-dages intensiv kampagne, hvor der sættes fokus på trafik i forældrehøjde. Men formatet kan også være en event i samarbejde med eleverne, uddeling af flyers, konkurrencer eller andet? Hovedsagen er, at der tages udgangspunkt i de resultater som spørgeskemaundersøgelsen viser, at der arbejdes med budskaber, der afspejler problemstillingen og at eleverne er involverede i formuleringen af den konkrete indsats og får mulighed for at blive udførende på tiltag. Trin 3 Indsatsen udrulles på de enkelte skoler. 10

11 Bilag 3 - Mulighedskatalog forslag til indhold I Mulighedskataloget præsenteres en række kendte og en række nye samarbejdsmuligheder for skolerne. Liste over mulige samarbejdspartnere a. Sikker Trafik a) Skolestartskampagnen Børn på vej b) Besøg LIVE-foredrag c) Lys på Ludvig d) Undervisningsmateriale b. Teknisk Museum, Helsingør a) Cykelbane + cyklistprøve for 3.k c. Danmarks Cyklist Forbund a) Alle børn cykler -kampagnen b) 20 cykellege d. Foreninger i Rudersdal /Cykelhandlere i Rudersdal a) Reparer din cykel e. RudersdalRutens Univers a) Cykelmyggens legeplads b) Ruter med opgaver f. Cykelklubber i Rudersdal a) Kør mountainbike g. Vej-Skole-Politi-samarbejdet a) Cyklistprøven for 6.kl. h. Fitness klubber i Rudersdal a) Spinning for udskolingselever i. Bicycle Innovationlab Folkeskolen cykler a) Cykel byg og design b) Cykel og kost c) Cykel og Motion j. mv. 11

12 RUDERSDAL KOMMUNE Skole og Familie Udvikling og Analyse Stationsvej Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl