Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Transkript

1 Kontraktmål for Frydenhøjskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning og skrivning på alle klassetrin. Eleverne skal undervises i: Læse for at lære Læse for at gøre Læse for at opleve Læsestrategier Læseforløb på klassetrin. Vi er på skolen opdelt i tre afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi ønsker at et klassetrin i hver afdeling skal modtage et læse/skriveforløb. I indskolingen skal læse/skriveforløbet ligge på 2. klassetrin, da de fleste elever på dette tidspunkt har knækket læsekoden og vi dermed kan have mere fokus på læseforståelsen. På mellemtrinet og i udskolingen er 4. og 7. klasse Det er af største vigtighed at fastholde et særligt fokus på læsning igennem hele skoleforløbet. Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Det har vist sig, at antallet af gode og sikre læsere falder på mellemtrinet og i udskolingen. Eleverne bliver ikke dårligere læsere, men deres læseniveau stiger ikke i takt med de krav der stilles på mellemtrinet og i udskolingen. Læseformål, læseforståelse og læsemåder skal hele tiden være i fokus for at sikre en alderssvarende læseudvikling. På klassetrin viser de kommunalt udmeldte læsetest en stor spredning klasserne imellem. På alle klassetrin er der klasser, der ligger som landsgennemsnittet og/eller det kommunale gennemsnit, og på alle klassetrin er der klasser, der ligger under landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit. Målet er at alle klasser vil nå landsgennemsnittet I skoleåret vil vi på 2. og 4. klassetrin tage de nationale test i dansk/læsning. (I skoleåret vil vi på 3. og 5. klassetrin tage de kommunalt udmeldte læsetest.) I skoleåret vil vi på 7. klassetrin tage den kommunalt udmeldte læsetest. (I skoleåret vil vi på 8. klassetrin tage den nationale test i dansk

2 sammenlagte klasser, fire klasser er blevet til tre klasser. Vi vil med et læse/skriveforløb være med til at give disse klasser et fælles afsæt i forhold til det videre arbejde med den faglige læsning. Læsevejlederne vil være tilknyttet de enkelte forløb, da vi ved, at det har stor betydning at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Læsevejlederne vil i deres årsplan sætte ekstra fokus på den faglige læsning og skrivning. Læsning er fast punkt på skole/hjemsamtalerne. Læsning er et punkt på TUS-samtalerne. Læsevejlederen deltager i forældremøde i 3.og 7. klasse pga. overgangene mellem de forskellige afdelinger. Det er af stor betydning at forældrene får indsigt i og støtter op om arbejdet med læsning og skrivning igennem hele skoleforløbet. læsning.) De afsluttende prøver. Faglig læsning og skrivning er et punkt på afdelingsmøderne i maj. Referat afleveres til afdelingslederen, med henblik på yderligere at opkvalificere indsatsen i skoleåret Vurderingen af indsatsen forelægges skolebestyrelsen.

3 Mål 2: Mål der knytter sig til Øget inklusion A) Klasseledelse, B) Udvikle kompetencecenter, C) Kvalificere og systematisere udslusningen fra k-klasser A) Som en del af kommunens kvalitetsløft arbejdes der med undervisning i undervisningen med fokus på klasseledelse. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor læreren gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, som har fokus på den enkelte elevs læring. Flg. er de overordnede mål med klasseledelsesforløbet i kommunen: Mål: - At tilegne sig en forskningsbaseret viden om hvad klasseledelse er - At få konkrete værktøjer - At få bekræftet/bevidstgjort egen god praksis - At udvikle egen praksis Det er et samlet fokus for kommunens kvalitetsløft. Gentagne internationale forskningsresultater peger på, at lærerens evne til at kunne lede en klasse spiller en afgørende rolle i forhold til øget inklusion. Det er ikke længere alene et succeskriterium, at en lærer kan sit fag. Forskningen peger på, at læreren også skal kunne lede en klasse og opbygge gode relationer. Arbejdet med klasseledelse skal være medvirkende til at danne et fælles grundlag for det videre pædagogiske arbejde på en skole, der stadig arbejder med sammenfletningen af to kulturer efter lukningen af Enghøjskolen og den deraf følgende overførsel af medarbejdere til Frydenhøjskolen. Skolens egne succeskriterier for forløbet er: At få lærere og pædagoger bevidstgjorte om vigtigheden af klasseledelse som et værktøj til at kunne inkludere flere elever. Skabe rolige rammer. Skabe grobund for den øgede faglighed. B) Udvikling af kompetencecenter Skolen har i forvejen kompetencepersoner inden for en lang række områder. Det gælder læsevejledning, matematikvejledning, AKT, dansk som andetsprog, naturfag samt kompetencer i forbindelse med autismespektrumforstyrrelser samt ADHD. De nye spydspidser skal implementeres her med de kompetencer, de er blevet udstyret med via deres uddannelse. Det vil vi for at styrke støtten til lærere og pædagoger i forbindelse med de øgede krav om inklusion.

4 C) Opkvalificere og systematisere udslusningen af elever fra k-klasserne. A) Lene Heckmann står for varetagelsen af klasseledelsesforløbet, og der vil både blive afholdt fælles kurser for hele skolen, vejledning i afdelinger og observation af den enkelte lærer samt efterfølgende sparring. Forløbet strækker sig over skoleåret 2013/2014 og skolen har valgt at understøtte dette arbejde yderligere ved at: - Observere lærere og pædagoger fra ledelsens side med efterfølgende coaching af den enkelte lærer. B) Der planlægges en pædagogisk dag torsdag i den sidste uge af sommerferien for hele personalet med overskriften INKLUSION. De forskellige kompetencepersoner skal beskrive deres egen opgave. Ledelsen skal understøtte processen aktivt ved at lægge mål ud. Kompetencecenteret, der består af de forskellige spydspidser og vejledere får mulighed for at mødes fire gange om året til erfaringsudveksling og kollegial supervision. Drøftelse af inklusionsbegrebet på henholdsvis skolebestyrelsesmøde samt et kontaktforældremøde. C) Mere fokus på information af: Eleverne i den modtagende klasse. Information af forældrene i den modtagende klasse. Overleveringsmøder mellem k- klassepersonale og de modtagende lærere i normalklasserne. Vi oplever flere gode eksempler med udslusning af elever fra k-klasserne til normalklasserne. Der mangler dog mere fokus på hvordan de øvrige elever of forældre i en klasse kan være medvirkende årsag til at udslusningen lykkes. Gennem TUS-samtalerne drøfte hvad medarbejderne har fået ud af forløbet og hvordan vi kan sikre en forankring af forløbet i en travl hverdag. Projektet evalueres sammen med alle deltagende skoler af udviklingskonsulenterne i Skole-, Klubog Fritidshjemsafdelingen. Der skal evalueres i slutningen af skoleåret, både fra ledelse, kompetencepersoner og resten af personalet. Ved at de respektive møder i kompetencecenteret er afholdt. Inklusionsgraden for Frydenhøjskolen skal øges! Vi mangler dog pt. Et præcist udgangspunkt. Opfølgende møder med de modtagende lærerteam. Spørgeskema til elever og forældre i den modtagende klasse.

5 Mål 3: Mål der knytter sig til Øget forældretilfredshed Øge tilfredshed, tillid, samarbejde og interessen hos forældrene Vi vil øge tilfredsheden, tilliden, samarbejdet og ikke mindst interessen hos forældrene. Vi vil i kommende skoleår have større fokus på samarbejdet med kontaktforældrene på Frydenhøjskolen. Vi har allerede i år haft fokus på øget inddragelse af kontaktforældrene men også en øget fokus på, hvilken rolle og hvilke opgaver kontaktforældrene kan forventes at varetage i de enkelte klasser. Vi vil inddrage ressourcepersoner til forældremøder. I første omgang forventes læsevejlederne at deltage i forældremøderne ved overgangene mellem henholdsvis indskoling og mellemtrin samt mellemtrin og udskoling. Her vil læsevejlederne orientere om skolens tiltag på læseområdet men også informere om, hvilke forventninger vi som skole har til forældre og børn i forbindelse med læsning. Inddragelse af skolebestyrelse. Afholdelse af to kontaktforældrearrangementer i samarbejde med skolebestyrelsen. Ekstra skole-hjemsamtale på første, fjerde, syvende og niende klassetrin. Skærpe bevidstheden hos personalet om kontaktforældrenes rolle herunder indskærpe at det forventes at hver klasselærer holder et årligt møde med kontaktforældrene. Både tilfredshed, interesse og tillid er med til at øge mulighederne for samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde vi anser som værende én af de vigtigste betingelser for opfyldelsen af de øvrige kontraktmål som øget faglighed og inklusion på Frydenhøjskolen. Gennem en tilfredshedsundersøgelse hos forældrene. (Undersøgelsen udarbejdes af forvaltningen) Dialog med kontaktforældre eller skolebestyrelse med et efterfølgende referat som måleredskab. Har vi afviklet to kontaktforældrearrangementer? Deltagelse i kontaktforældremøder og evaluering af mødet. Deltagelse i trivselsgrupper i de enkelte klasser.