Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon [email protected] Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR BLÅHØJ SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys, hjelm og refleksvest på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED BLÅHØJ SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Blåhøj Skole 34 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Blåhøj Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR BLÅHØJ SKOLE Blåhøj Skole er beliggende i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune. Skolen grænser op til Sdr Ommevej og Blåhøj Skolevej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Blåhøj Skole Blåhøj Skole har 96 elever fordelt på 7 årgange fra 0. klasse til og med 6. klasse. 26 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 86 %, se tabel 1. 8

9 Blåhøj Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse 0 0 0% % 8. Klasse 0 0 0% % 9. Klasse 0 0 0% % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser har deltaget i undersøgelsen. To klasse har en svarprocent på over 100 % hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må flere elever have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 2. klasse med kun 41 %. Det vurderes at resultatet i høj grad er repræsentativt for alle skolens elever, da alle klasser har deltaget med høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 86 %. 9

10 Transport til skole Det foretrukne transportmiddel til skole blandt de deltagende elever er bil, som benyttes af 42 %. 34 % af eleverne benytter cykel/knallert, 18% kører i bus/tog og 6% går til skole, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 40 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 14% 2 14% 1 7% 9 64% % 1.klasse 1 13% 1 13% 1 13% 5 63% 8 100% 2.klasse 0 0% 2 22% 0 0% 7 78% 9 100% 3.klasse 1 8% 4 33% 2 17% 5 42% % 4.klasse 0 0% 3 21% 7 50% 4 29% % 5.klasse 0 0% 13 81% 2 13% 1 6% % 6.klasse 1 10% 3 30% 2 20% 4 40% % I alt 5 6% 28 34% 15 18% 35 42% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Kun 15 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hele 85 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Kun 8 % af de yngste elever følges med deres forældre, hvor der er ingen af de mellemste elever der følges med deres forældre. Der er hele 77 % af de yngste elever der følges med en kammarat, hvor det kun er 15 % af de mellemste elever. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Størstedelen af eleverne i aldersgruppen klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Samlet set har 66 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 50 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 14 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 60 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 26 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 59 % af eleverne, der er gående fra skole, 22 % er på cykel/knallert og 19 % bliver kørt i bil, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 81 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 9 100% 0 0% 0 0% 0 0% 9 100% 1. klasse 4 100% 0 0% 0 0% 0 0% 4 100% 2. klasse 6 100% 0 0% 0 0% 0 0% 6 100% 3. klasse 4 100% 0 0% 0 0% 0 0% 4 100% 4. klasse 7 78% 0 0% 2 22% 0 0% 9 100% 5. klasse 0 0% 3 75% 1 25% 0 0% 4 100% 6. klasse 1 50% 0 0% 0 0% 1 50% 2 100% I alt 31 82% 3 8% 3 8% 1 3% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 57 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod 45 % mellemste elever går eller cykler alene. 43 % af de yngste elever følges med en kammerat, hvor 55 % af de mellemste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Alle elever i klasse går, når de skal fra skolen og til anden aktivitet. Derfor fremgår de ikke af nedenstående figur. For eleverne i klasse er det alle eleverne, der har mulighed for at gå, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 4 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har alle angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem bliver 40 % kørt i bil. 34 % kører på cykel/knallert og 19% kører med bus/tog, mens 7 % går, se tabel 4 og figur 11. Således er 41 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 1 7% 2 14% 0 0% 11 79% % 1.klasse 1 13% 1 13% 3 38% 3 38% 8 100% 2.klasse 0 0% 2 22% 1 11% 6 67% 9 100% 3.klasse 2 17% 4 33% 2 17% 4 33% % 4.klasse 0 0% 3 21% 7 50% 4 29% % 5.klasse 0 0% 13 81% 2 13% 1 6% % 6.klasse 2 20% 3 30% 1 10% 4 40% % I alt 6 7% 28 34% 16 19% 33 40% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 31 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod 81 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Ingen af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor det er 8 % af de yngste elever. Hele 62 % af de yngste elever følges med en kammarat, hvor det kun er 19 % af de mellemste elever. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 80 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det kun 58 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 71 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bus eller bil til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 49 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 14 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 63 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 22 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys, hjelm og refleksvest på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 93 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er færre som har lys på i de mindste klasser end i de mellemste klasser. Der er 2 elever i hver gruppe som ikke benytter lys, og da der er færre elever som cykler i de mindste klasser, da bliver andelen mindre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på samtlige ture, mens det samme kun er gældende for 80 % af de mellemstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 86 % af turene, hvilket er en høj andel, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Der er i alt 44 % som benytter refleksvest på deres cykelture. Der er flere i de mellemste klasser end i de yngste klasser som benytter refleksvest, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 195, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt Blåhøj bus Midttrafik ved ikke I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Blåhøj Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Antal elever Blåhøj Skole Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 5 6% % På cykel/knallert 28 34% % I bus/tog 15 18% 268 9% I bil 35 42% % Transportmiddel fra skole Gående 45 54% % På cykel/knallert 27 33% % I bus/tog 2 2% 49 4% I bil 9 11% % Transportmiddel til hjemmet Gående 6 7% % På cykel/knallert 28 34% % I bus/tog 16 19% % I bil 33 40% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 55 93% % Cykel/knallert, brug af hjelm 51 86% % Cykel/knallert, brug af refleksvest 26 44% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 26 76% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 46 67% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED BLÅHØJ SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Blåhøj Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Blåhøj Skole 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Sdr. Ommevej/Blåhøj Stationsvej K Sdr. Ommevej S Sdr. Ommvej/Engebækvej K Blåhøj Kirkevej K Filskovvej/Blåhøj Kirkevej K Blåhøj Kirkevej S Sdr. Ommevej S Sdr. Ommevej/Buelandvej K Sdr. Ommevej/Blåhøj Skolevej K Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Blåhøj Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Blåhøj Skole tirsdag den 29. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Sdr. Ommevej / Blåhøj Skolevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 2 elever pga. mange biler og dårlige oversigtsforhold. Skolen påpeger de dårlige oversigtsforhold på hjørnet pga. beplantningen. Beskrivelse af kryds: Krydset Sdr. Ommevej / Blåhøj Skolevej er et T kryds i åbent land. Der er anlagt smal dobbeltrettet cykelsti langs med Sdr. Ommevej. Løsningsforslag: Oversigtsforholdene i krydset er ringe pga. beplantning. Det foreslås at beskære beplantningen på hjørnet. Krydset fungerer som adgangsvej til Blåhøj Skole. Af hensyn til ind- og udkørselsmuligheder foreslås det at opsætte lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring krydset. Dobbeltrettet cykelsti langs Sdr. Ommevej, set mod syd. Krydset Sdr. Ommevej / Blåhøj Skolevej set mod nord. 29

30 Blåhøj Kirkevej Problem: Punktet på strækningen er udpeget som utrygt af 7 elever pga. høj hastighed, mange biler, mange lastbiler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage og dårlige oversigtsforhold. Beskrivelse af kryds: Strækningen Blåhøj Kirkevej er en ca. 5 meter bred vej uden afmærkning beliggende i landzone. Ca. midt på strækningen ligger vejen i en kurve. Kurven er forvarslet med advarselstavlen Farligt sving. Løsningsforslag: For at tydeliggøre kurven foreslås det at markere kurven med en varslingslinje. Af hensyn til oversigtsforholdene skal det sikres, at hækken i kurven ikke bliver for høj. Det kan overvejes at supplere advarselstavlen med en undertavle med en vejledende hastighed 60 km/t. Kurvens radius bestemmer dog, om dette er muligt. Kurve på Blåhøj Kirkevej set mod øst. Blåhøj Kirkevej set mod øst. 30

31 Sdr. Ommevej / Engebækvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 3 elever pga. høj hastighed, dårlige oversigtsforhold og andet. Beskrivelse af kryds: Krydset Sdr. Ommevej / Engebækvej er et T kryds beliggende i landzone i byen Gl. Blåhøj. Der er anlagt dobbeltrettet cykelsti langs Sdr. Ommevej. Den dobbeltrettede cykelsti ender i krydset. Der er etableret smalle kantbaner igennem byen. Sdr. Ommevej er transportvej for specialtransporter. Løsningsforslag: En krydsningshelle vil være med til at sikre en mere tryg krydsning af Sdr. Ommevej, men pga. pladsforholdene for især specialtransporter er denne løsning ikke mulig inden for de eksisterende skel. Ved byzonen er der anlagt en stor midterhelle, som vurderes at være med til at nedsætte hastigheden igennem byen. Der foreslås derfor ingen fysiske ændringer af krydset. Krydset Sdr. Ommevej / Engebækvej set mod nord. Sdr. Ommevej set mod nord. 31

32 Indkørsel / udkørsel til tankstation Problem: Skolen påpeger, at oversigtsforholdene ved ind- og udkørsel ved tankstationen er dårlige. Beskrivelse af kryds: Tankstationen ligger op mod Sdr. Ommevej, hvorfor ind- og udkørsel sker til / fra Sdr. Ommevej. Løsningsforslag: Det foreslås at beskære beplantningen ved cykelstien for at forbedre oversigtsforholdene mod syd. Beplantningen skal jævnligt holdes nede af hensyn til oversigtsforholdene. Ind- og udkørsel til / fra Sdr. Ommevej ved tankstation. Sdr. Ommevej set mod syd. 32

33 Sdr. Ommevej / Blåhøj Stationsvej Problem: Krydset er udpeget af 14 elever som utrygt. Udpegningen fordeler sig på kategorierne høj hastighed, mange biler, mange lastbiler, farligt kryds og dårlige oversigtforhold. Beskrivelse af kryds: Krydset Sdr. Ommevej / Blåhøj Stationsvej er et T- kryds beliggende i landzone. Den dobbeltrettede cykelsti munder ud i krydset. Cykelstien ligger i eget tracé inde bag en hæk. Oversigtsforholdene er ikke optimale fra hverken Sdr. Ommevej eller Blåhøj Stationsvej. Løsningsforslag: Af hensyn til oversigten mod Sdr. Ommevej fra Blåhøj Stationsvej og af hensyn til oversigten fra Sdr. Ommevej og ind mod Blåhøj Stationsvej foreslås det at fjerne beplantningen langs med cykelstien i en længde af ca meter. Krydset Sdr. Ommevej / Blåhøj Stationsvej set mod nord. Cykelsti langs Sdr. Ommevej set mod syd. 33

34 Kommentarer fra Blåhøj Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Blåhøj Skole. 34

35