Kriminalpræventiv læringsplan

Transkript

1 Kriminalpræventiv læringsplan for Frederikssund Kommunes skoler Forord I 2009 fik Frederikssund kommune sin første kriminalpræventive læringsplan for folkeskolen. Vi præsenterer her i 2015 en opdateret udgave. Opdateringen er foretaget af af SSP-lærerne Jens Østergård, Suzette Clement, Jesper Sydney Jensen samt LKT-Konsulent Lotte Boldsen Guldfeldt og SSP-Konsulent Kjeld Erik Pedersen I tilknytning til planen er udgivet en lærervejledning med uddybende kommentarer og forslag til undervisningsmaterialer samt links til relevante internetsider. Den kriminalpræventive læringsplan skal ses som et led i styrkelsen af det forebyggende arbejde blandt børn og unge i Frederikssund kommune og som en inspiration til undervisningen i de timeløse fag, som omfatter det kriminalpræventive område. Den kriminalpræventive læringsplan tager afsæt i kommunens børne- og ungepolitiks vision: Alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt Baggrund Den kriminalpræventive læringsplan er udarbejdet med udgangspunkt i forskning der er beskrevet i Flammingoeffekten, af Professor i Sociologi og Kriminologi Flemming Balvig og Lektor Lars Holmberg, udgivet af Jurist og økonomiforbundet., der viser, at man kommer ind i kriminelle miljøer pga. udstødelse af fællesskaber som bl.a. skoleklasser og bæredygtige lokalområder, eller fordi ens personlighed bliver skadet i samværet med andre ved f.eks. nedværdigende behandling eller manglende socialregulering. Den tager desuden afsæt i Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsestrekant (se bilag 1), som har en helhedsorienteret vinkel på forebyggelse af kriminalitet, samt Per Schultz Jørgensens bog Styrk dit barns karakter, LP modellen og True North kurserne. 1

2 Formål Formålet med denne kriminalpræventive plan er at sikre: at lærerteamenes ansvar, for det opbyggende og forebyggende arbejde i dagligdagen tages på en naturlig måde på skolen. at alle elever i Frederikssund kommunes skoler modtager kriminalitetsforebyggende undervisning hvert år. at materiale, baseret på den nyeste viden, er tilgængeligt. at forældrene bliver inddraget, som en væsentlig faktor i det forebyggende arbejde. Fokusområder I det forebyggende arbejde handler det om at sætte ind, før problemerne opstår. Derfor lægger planen op til, at lærerteamet tager de forskellige trivselsfremmende og kriminalpræventive temaer op (både med børn og forældre) på det tidspunkt, hvor de har den største forebyggende effekt. Hovedvægten i denne plan ligger på tre områder (se bilag 2): - Social kapital - Karakterdannelse og medborgerskab - Risikoadfærd og social pejling Emnerne i planen er tilrettelagt, så de passer til de pågældende klassetrin, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage et emne op før det foreslåede tidspunkt eller at vente til et senere klassetrin. I det forebyggende arbejde er det vigtigt, at s lærere i samarbejde med f.eks. LKT- og SSP-lærere løbende vurderer behovet for en målrettet forebyggende indsats i den enkelte klasse. Forældrenes rolle Da forældre har den vigtigste indflydelse på deres børn, er det vigtigt, at de bliver inddraget i samarbejdet med skolen og at de tager et medansvar for både deres eget barn og s sociale liv. Den måde, som de kan bidrage til kriminalitetsforebyggelse på, er primært ved at opbygge et fællesskab mellem s børn og forældre. Ved at lave forskellige sociale arrangementer gennem hele skoleforløbet lærer forældrene hinanden og de andre børn at kende og derved udvikles det sociale fællesskab løbende. Hvis skolen er medlem af Grejbank Frederikssund, er der fri adgang til frilufts-/overnatningsudstyr til en gruppe på 34 personer. Både skolen og forældrene kan låne udstyret, så forældre har derfor mulighed for at gennemføre overnatningsture uden lærerdeltagelse til f.eks. de mange shelterpladser, der er i Roskilde Fjord og Isefjord. 2

3 Indskoling klasse Når man skriver sit barn ind i skolen, melder man både barnet og sig selv ind i et forpligtende fællesskab. Dette fællesskab er grundlæggende for en god og tryg skolegang, hvor der bliver skabt rum for både trivsel, læring og udvikling af sociale kompetencer. Børn er gode til at danne venskaber, men de skal have hjælp til at udvikle fællesskaber. Denne hjælp skal de have både fra skolen og fra forældrene. I skolen arbejder man med emner som anerkendelse, kommunikation og samarbejde. Forældrene bidrager til den sociale kapital ved at opbygge et netværk og et kendskab til hinanden på tværs af børnenes venskaber. 3

4 0. klasse At eleverne lærer at udtrykke egen mening og respektere andres At eleverne lærer at give plads og lytte til hinanden At eleverne lærer at færdes trygt i trafikken At eleverne får en god overgang til 1. kl. At s forældre får kendskab til og bliver trygge ved hinanden At styrke det fælles ansvar for s fællesskab Anerkendelse Kommunikation Trafik Forældrenetværk Øvelser til opbyggelse af anerkendelse Øvelser til opbyggelse af god kommunikation Færdselsrelaterede opgaver og gåture i lokalområdet Besøg eller undervisning af kommende 1.kl. lærere Opbyggelse af forældrenetværk og aktivitetsgrupper Lave aftaler for s samvær i og udenfor skolen Eventuelle 4

5 1. klasse At eleverne lærer hvilke regler, der gælder for samværet i At eleverne lærer at have respekt for hinandens forskellighed At eleverne lærer at sige fra, hvis de bliver drillet eller mobbet At styrke det fælles ansvar for s fællesskab. At forældrene får mulighed for at debattere relevante emner og regler Forskellighed Humor, drilleri og grænser Det gode forældresamarbejde Udarbejde samværsregler i Klassemøder Følge op på aftaler og revidere dem Tale åbent om forebyggelse af ensomhed og udstødelse Dilemmaspil Eventuelle 5

6 2. klasse At eleverne lærer, hvad det vil sige at være en god kammerat At eleverne lærer at løse egne konflikter At styrke det fælles ansvar for s fællesskab At forældrene får mulighed for at debattere relevante emner Mobning/ensomhed Konflikthåndtering Det gode forældresamarbejde Aktiviteter til forebyggelse af mobning/ensomhed Øvelser i konflikthåndtering Følge op på aftaler og revidere dem Fokus på det gode samvær i Eventuelle 6

7 3. klasse At øge elevernes indsigt i og medansvar for hinandens trivsel At øge elevernes mulighed for at træffe hensigtsmæssige valg og håndtere konflikter At forberede eleverne på brug af sociale medier At introducere eleverne for kommunens fritidstilbud herunder fritidsklubberne At styrke det fælles ansvar for s fællesskab At fremme fælles holdninger i forældregruppen til sprogbrug, brug af SMS og digitale medier Trivsel Konflikthåndtering Digital dannelse Fritid Digital dannelse Trivselsfremmende øvelser og debat Øvelser i konflikthåndtering Undervisning i skriftlig kommunikation og digitale medier Følge op på aftaler og revidere dem Fokus på trivsel og digital dannelse Eventuelle Fritidsklubberne SSP-læreren 7

8 Mellemtrin klasse Identitet På mellemtrinnet er det særlig vigtigt at arbejde med udviklingen af elevernes selvopfattelse. Selvværd og følelsen af accept i fællesskabet har en stor betydning for udviklingen af identiteten i denne periode. Dannelsen af personlighed og karakter begynder at tage form og eleverne bliver mere og mere opmærksom på forskellighed og normer. Dette kan også føre til øget risikovillighed for at bringe sig selv i spil i ønskede hierarkier, og den sociale pejling får større betydning for barnets adfærd. Skolens opgave i denne forbindelse er bl.a. at udvikle elevernes samarbejdsevner og at lære dem værdien af forskelligheder, men også at skabe rammer for deres identitetsudvikling. For at understøtte identiteten er det vigtigt, at den enkelte elev/ens eget barn ses og mødes som unik, altså anderledes end de andre elever/søskende. De skal have anerkendelse for det, som de kan, og der skal tales åbent om det, som de har svært ved. Der skal arbejdes aktivt med vedligeholdelse af forældrenetværket, da forældrene har medansvar for at skabe rammerne for fællesskaberne, så enkelte børn ikke bliver overladt til sig selv. 8

9 4. klasse Identitet At eleverne bliver i stand til at agere hensigtsmæssigt i samarbejde med andre At eleverne opnår forståelse for andres væremåde og handlinger At fremme sunde og gode fritidsinteresser hos eleverne At styrke det fælles ansvar for s fællesskab At styrke den gode kommunikation mellem skole og forældre Samarbejde Fritidsinteresser og fristelser i det frie rum Skole/hjem-samarbejdet Samarbejdsøvelser Trivselsfremmende aktiviteter Introduktion af muligheder for aktiviteter i fritiden Følge op på aftaler og revidere dem eventuelle 9

10 5. klasse Identitet At eleverne bliver i stand til at sige fra, sætte egne grænser og opnå forståelse for andres grænser At forebygge fremmedgørelse af kroppen At eleverne bliver bevidste om konsekvenser ved at begå kriminalitet At eleverne får kendskab til forholdsregler ved omgang med fyrværkeri At styrke det fælles ansvar for s fællesskab At give forældrene redskaber til at takle og være i dialog med de unge omkring identitet og forskellighed Konflikthåndtering Identitet og forskellighed Kriminalitet med fokus på butikstyveri og hærværk Fyrværkeri Øvelser i konflikthåndtering Arbejde med identitet og karakterdannelse Emnearbejde om konsekvenser af kriminalitet for alle parter Fyrværkeridemonstration og materiale om fyrværkeri Dialog om identitet herunder påklædning Følge op på aftaler og revidere dem Oplæg om at være forældre til børn i 5. klasse Fyrværkeridemonstratør SSP-konsulenten 10

11 6. klasse Identitet At eleverne bliver opmærksomme på hvilke signaler (kropslige, verbale og skriftlige), som de sender og modtager At eleverne får kendskab til tobak og dens virkninger både kropsligt og socialt At styrke det fælles ansvar for s fællesskab At give forældrene redskaber til at takle og være i dialog med de unge omkring identitet og selvværd Identitet og selvværd Sociale medier Dialog og øvelser om identitet, selvværd, kommunikation, grænser og sociale medier Tobak Temadag om rygning Fremlæggelse af arbejdet fra temadagen med efterfølgende debat Følge op på aftaler og revidere dem SSP-læreren 11

12 Udskoling klasse Social pejling I udskolingen tager frigørelsen fra forældrene og autoriteterne fart. De unge spejler sig mere og mere i kammeraterne og medierne, og søger tidens forskellige ungdomsnormer. Men for en dels vedkommende indebærer det også, at de overdriver de sociale forestillinger, som de vil forsøge at leve op til. Skolens og forældrenes opgave er derfor at turde tale med de unge om emner som alkohol, risikoadfærd og trusler, men også om demokrati, samfund og fællesskabets mangfoldighed. Risikoadfærd er handlinger som kan skade én selv, andre eller fællesskabet. Her er det ikke kun kriminalitet, der skal være fokus på, men også debut i festlivet, seksuelle erfaringer, rusmidler og trafik. Børn og unge har også et medansvar for, hvad de stiltiende lader ske i deres omgivelser. Det er vigtigt, at de voksne er med til at pejle den sociale udvikling på en måde, så de unge udvikler selvstændighed og medborgerskab. På trods af, at de store børn og unge frigør sig mere og mere fra forældrene, så har børn og unge mere og mere brug for forældrenes klare holdninger og forventninger, samt at kunne have fortrolighed til flere voksne. Forskning peger på, at forældre har større indflydelse på alle områder af børn og unges adfærd, end de fleste forældre tror. 12

13 7. klasse Social pejling At eleverne bliver opmærksomme på de gruppemekanismer, der er på spil, når det handler om fester, risikoadfærd, seksuel adfærd etc. At eleverne får indsigt i lovgivning om og konsekvenser ved brug og misbrug af billeder på digitale medier At eleverne bliver opmærksomme på forskellen mellem lovligt og ulovligt fyrværkeri og konsekvenser heraf Ved konfirmation: At eleverne i samarbejde med forældrene får planlagt en fælles hyggelig og tryg Blå Mandag At udvikle og styrke s fællesskab Forebyggelse af sociale overdrivelser og risikoadfærd Digital dannelse Fyrværkeri Blå Mandag Information og dialog om gruppemekanismer og respekt for forskellighed Uge 6 materialet bruges i Undervisning og dialog ud fra cases Information og undervisning om fyrværkeri og de fem fyrværkeriråd Information og debat Uddeling af folder om Blå Mandag Trivselsfremmende aktiviteter Elever og forældre planlægger sammen aktiviteter på Blå Mandag Lære hinanden at kende og lave nye aftaler for s fællesskab Eventuelle 13

14 8. klasse Social pejling At eleverne bliver oplyst om kriminalitet for at forebygge risikoadfærd Kriminalitet Med fokus på vold, rusmidler, seksuel adfærd, dokumentforfalskning, handel på nettet og kriminalitetsstatistikker Information og dialog omkring rusmidler og kriminalitet SSP s Rusmiddelguide gennemgås i slutningen af skoleåret Sundhedsplejerske At den enkelte elev får mulighed for at tage stilling til, hvad der er et godt liv for ham eller hende, og hvad dette kræver Det gode liv Dialog og holdningsudveksling om det gode liv Livsstilsundersøgelsen udføres og gennemgås Ved konfirmation: At eleverne i samarbejde med forældrene får planlagt en fælles hyggelig og tryg Blå Mandag Blå Mandag Information og debat Uddeling af folder om Blå Mandag Elever og forældre planlægger sammen aktiviteter på Blå Mandag At styrke elev- og forældrenetværket med henblik på at udskyde debutalderen for brug af alkohol Mødet med andre unge herunder det gode kammeratskab uden alkohol Øvelser til opbyggelse af anerkendelse og fordelene ved godt kammeratskab Dialog og holdningsudveksling om deres egne unge og ønskede alkoholvaner Ung-til-ungformidler 14

15 At blive opmærksom på de gruppemekanismer, der er på spil, når det handler om rusmidler, kriminalitet, trafik, sex, etc. for at forebygge flertalsmisforståelser og risikoadfærd Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser Sikker og god sex Dialog omkring flertalsmisforståelser, gruppepres, begreberne respekt, loyalitet og ansvar Uge 6 materialet bruges i At give forældrene mulighed for at udveksle erfaringer om at være i dialog med de unge 15

16 9. klasse Social pejling At eleverne får en viden om, hvilke konsekvenser brug og misbrug af forskellige rusmidler og doping Rusmidler og doping Dialog og information omkring rusmidler, alkohol, hash, hårdere stoffer, selvmedicinering og doping At eleverne bliver oplyst om vold, kriminalitet, seksuel adfærd etc. for at forebygge risikoadfærd Kriminalitet Med fokus på vold og kriminalitetsstatistikker Information og dialog omkring kriminalitet og seksuel adfærd At eleverne lærer at forholde sig til vold i medierne og vold i virkeligheden Vold og medier Kærestevold Aktuelle emner fra medierne tages op Refleksion og debat over forskellige typer vold, herunder kærestevold. At eleverne forberedes til livet efter folkeskolen Det gode liv nye kammeratskaber, social arv og social mobilitet, bander og ekstremister Dialog omkring retssamfund kontra selvtægt, social arv og socialmobilitet. Dialog omkring betydningen af gamle og nye venner/bekendte De unges liv efter folkeskolen og hvad man som forældre kan gøre for at støtte sit barn til de gode valg. 16

17 At eleverne får en sjov og tryg sidste skoledag Sidste skoledag Information og dialog Uddeling af folder om sidste skoledag Elever og forældre planlægger sammen sidste skoledag At eleverne bliver opmærksomme på de flertalsmisforståelser og gruppemekanismer, der er på spil, når det handler om rusmidler, kriminalitet, trafik, sex, etc. Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser. Sikker og god sex. Dialog omkring flertalsmisforståelser, gruppepres, begreberne respekt, loyalitet og ansvar. Uge 6 materialet bruges i. At give forældrene mulighed for at udveksle erfaringer om at være i dialog med de unge 17

18 10. klasse Social pejling Opfølgning på målene fra 9. klasse Se 9. klasse Se 9. klasse Forældremøder med fokus på: - Hvordan man støtter sit barn i forhold til overgangen til ungdomsuddannelse, job og livet som stor teenager. Eventuelle 18

19 Bilag 1 Kilde: Forebyggelse af Kriminalitet Hvornår er der tale om forebyggelse, og er der forskel på forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse? Der er nogle spørgsmål, som er gode at afklare, når man arbejder med forebyggelse af kriminalitet. Man kan fx spørge om, hvorvidt forebyggelse af kriminalitet udelukkende skal tage udgangspunkt i metoder, der direkte er rettet mod at reducere kriminelle hændelser, eller om man skal bruge metoder, der er rettet mod mere brede perspektiver, som påvirker folks livskvalitet og levevilkår. DKR har udarbejdet en model, som beskriver vores forståelse af forebyggelse af kriminalitet. Begrebsafklaringen og modellen kan være en hjælp for alle, der arbejder i det forebyggende felt, og det kan give et fælles grundlag at arbejde ud fra. En bred tilgang Forebyggelsetrekanten Vi arbejder med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan nemlig også have en positiv kriminalpræventiv effekt, og det skal derfor tænkes med i arbejdet. Vi tager udgangspunkt i tre centrale begreber i vores forståelse: Opbygning Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. Forebyggelse Forebyggelse favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres. Kriminalitetsforebyggelse Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsanktioneret retsnorm Udover at forebygge kriminalitet ønsker DKR at skabe et tryggere samfund. Derfor vil vi også beskrive, hvad tryghed rummer som begreb. Tryghed Tryghed handler om at fremme personers eller gruppers oplevelse af at være trygge. Tryghed er en subjektiv oplevelse, som er kompleks og dynamisk. Tryghed er et overordnet begreb, der griber ind i de tre øvrige begreber. Problemorienteret eller ressourcebaseret Når man planlægger sine indsatser, kan man have en problemorienteret eller en ressourcebaseret tilgang til opgaven. I den problemorienterede tilgang fokuserer man på, hvilke problemer, der skal løses. I den ressourcebaserede tilgang vurderer man, hvilke ressourcer, et område eller en person er i besiddelse af, og som man ønsker at fremme. Hvis man arbejder på det opbyggende niveau, vil man typisk tage udgangspunkt i den ressourcebaserede tilgang, mens man typisk bruger den problemorienterede tilgang i forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse. 19

20 Bilag 2 Social kapital Social kapital i en klasse er den ressource, der udspringer af de sociale bånd, som går på tværs. Den sociale kapital er udtryk for en sammenhængskraft i f.eks. samfund, familier og skoleklasser. Ved at indgå i sociale relationer, der bygger bro til andre end dem, som man færdes med hjemme, udvides netværk, normer og tillid og man får adgang til nogle ressourcer, der udspringer af denne mellemmenneskelighed, som social kapital er. Børn udvikler selv venskaber, men vi voksne har ansvar for at hjælpe til med udvikling af fællesskaber på tværs af venskaber. Derfor er det lærerne, der danner arbejdsgrupperne i og ikke eleverne. Ligeså har forældrene medansvar for at hjælpe fællesskaber i gang på tværs af venskaber til udviklingen af fællesskab, sundhed og trivsel, men også til forebyggelse af ensomhed, mobning, misbrug og kriminalitet. Det er derfor vigtigt, at der allerede i starten af skolelivet dannes grundlag for opbygning af en stærk social kapital i de enkelte klasser. Her har skolens medarbejdere ansvar for inddragelse af forældrene og forældrene for at tage medansvar for alle vores børn som går i. Forældrene har stor indflydelse på hele skolelivet og skal derfor være bevidste om deres rolle. Det er ikke det enkeltes barns ansvar at skabe trivsel i. Det er de voksne omkring, der er socialregulerende ved at engagere sig i udviklingen af omgangsnormerne. Derfor er det afgørende, at forældrene inddrages i dette. De enkelte klassers kontaktforældre har en vigtig opgave i at bringe deres børn sammen til fælles oplevelser udenfor skolen. Det fremmer fællesskabet og socialregulering, og desuden lærer børnene forskellige kulturelle normer. Tilliden til andre voksne fremmes og gensidig respekt udvikles. Forældrene lærer vores børn at kende ved at være nysgerrige på dem og hinanden. Inspiration kan hentes på Karakterdannelse og medborgerskab Karakterdannelse handler om at hjælpe børn til at forstå og få struktur på de processer, som de går igennem. Karakterdannelse er at lære sig selv at kende og udvikle robusthed som en væsentlig beskyttelsesfaktor i et risikosamfund, især i forhold til at kunne takle udfordringer, og derigennem at udvikle en tro på sig selv og sit eget værd. Hjælpen til karakterdannelsen gives først og fremmest i familien. Det er her opdragelsen sker, værdier skabes og holdninger udvikles. Forældrenes rolle og forhold til barnet har en meget stor indflydelse på udviklingen af barnets personlighed. Deres opgave i at understøtte hensigtsmæssige karaktertræk er derfor af stor betydning for barnets trivsel og kræver et godt samarbejde mellem skole og forældre - og s forældre indbyrdes. Skolen har et medansvar i at hjælpe eleverne med at styrke deres karakter og sætte ord på deres udfordringer. Det betyder skridt for 20

21 skridt at give dem erfaring og anerkendelse med egen styring og tro på, at de kan tage ansvar og klare de krav og pres, de kommer ud for i skoledagen. Alle voksne, der møder børn og unge på en troværdig måde, har en stor indflydelse på deres udvikling, fordi der reflekteres ekstra over en troværdig fremtræden. Derfor har alle voksne, der i deres offentlige virke arbejder på skolen, et øget medansvar for dannelse af børn og unges karakter. Et redskab, der kan bruges til udvikling af karakter, er True North, som alle lærere og pædagoger i Frederikssund Kommune har været på kursus i, og som bl.a. handler om at undervise eleverne i karakterkompassets 4 pejlemærker: Ejerskab, Optimisme, Vedholdenhed og Integritet. Forenings og fritidslivet bør indtænkes i samarbejde, når det er muligt, for her sker også meget karakterdannelse og udvikling af kultur og demokrati. En aktiv medborger tager ansvar for fællesskabet og udvikler det, samt udviser tolerance og imødekommenhed overfor sine medborgere. Risikoadfærd og social pejling I Danmark fik vi videnskabelig viden fra Ringstedforsøget omkring forebyggelse af risikoadfærd og social pejling som en videnskabelig underbygget metode. Risikoadfærd er adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skade på én selv eller andre, f.eks. brug af narkotika, aggressiv trafikadfærd, usikker sex, chikane mod andre og overdreven fedtindtagelse. Det er i de senere år blevet tydeligt, at når mennesker har en risikoadfærd, så skyldes det ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at de afviger fra dem, som andre mennesker har. Den enkelte søger ofte at leve op til de forventninger, som man føler er rettet mod sig fra andre, for på den måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er i sig selv en helt naturlig menneskelig reaktion, lige så naturlig som at mennesker f.eks. forsøger at stille deres sult og slukke deres tørst. Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens endog ofte en meget kraftig tendens til at være forvrængede, prægede af sociale overdrivelser og af såkaldte flertalsmisforståelser. Mange mennesker tror, at andre er mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den forventede adfærd. Konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle andres forventninger og holdninger. Livsstilsundersøgelserne for 8. og 9. klasserne skal blandt andet bruges til at hjælpe de unges pejling. 21