Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

Transkript

1 Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

2 Der er en Phonak til alle! Idag har Gert gjort det!... han har fået foretaget en høreprøve hos sin lokale Phonak forhandler, og er nu blevet meget klogere på sin hørelse. Med den nye teknologi fra Phonak, kan Gert nu nyde livet og sine omgivelser til fulde. Du kan også få foretaget en høreprøve! Kontakt din lokale Phonak forhandler - det er hurtigt og enkelt. Behøver du hjælp til at forbedre din hørelse, låner vi dig gerne et lille moderne høreapparat på prøve. Ring for din nærmeste forhandler

3 04 Så det synger! Leder AF SØREN DALMARK, LANDSFORMAND Indhold Syng med hjertet det høres! Kommuner sparer med kommunikationcenter-hjælp Fy siger statsforvaltning Lokalafdelingerne bæres af de frivillige I Kierkegaards fodspor Mettes klumme: Ubehjælpeligt! På besøg hos audiologen Lær lidt om lydtryk Krav til lyd i offentlige rum temadag Curt brænder for høresagen 18 Curt er frivillig i Rudersdal Uden eksperter går det ikke En ny afgørelse fra statsforvaltningen kommer til at betyde, at det bliver mere besværligt og administrativt tungere at benytte specialviden fra de 12 kommunikationscentre. De blev oprettet i de gamle amter og har efter kommunalreformen fortsat arbejdet med rådgivning om hjælpemidler og undervisning til høreapparatbrugere. For hørehæmmede og mennesker med tinnitus og menière er der i forvejen et alt for dårligt kendskab til, hvilken rådgivning og hjælp, kommunikationscentre kan tilbyde. Det er kommunerne, som har ansvaret for bevilling af hjælpemidler, men kun få kommuner har specialviden på alle handicapområder herunder høreområdet. Derfor er det jo fornuftigt, at kommunerne har benyttet sig af den viden, som findes på kommunikationscentre og brugt deres indstilling til at bevilge det nødvendige hjælpemiddel. Men nye afgørelser betyder, at der nu skal indføres endnu mere papirarbejde og regler, både hos kommunerne og kommunikationscentrene, uden at det på nogen som helst måde er med til at forbedre forholdene for de hørehæmmede. Blot endnu flere omkostninger til ingen nytte. Kommunalreformen skal snart evalueres, og så vil Høreforeningen være med til at pege på fejlene og manglerne set fra høreområdet. I dag hører vi under forskellige lovgivninger og ministerier, men tingene skal samles til en helhed til gavn for brugerne! Hvert nummer: Teknikken Mellem medlemmer Aktiviteter og adresser 28 Arkitektur, lydudfordringer og høretab handler også om tilgængelighed Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, [email protected], Tlf.: , Fax: , Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Layout: Michael Madsen Tryk: Annoncer: Deadline for april-nr: Oplag: Forsidefoto: Lars Aarø Magasinet Hørelsen bliver trykt hos Scanprint as, der udelukkende trykker med vegetabilske trykfarver. Produktionen foregår uden tilsætning af Isopropanol. Trykkeriet er EMAS godkendt og er ISO miljøcertificeret

4 ØREHÆNGERNE DANMARKS MODIGSTE SANGERE AF LISBETH KRISTINE CEDRAY FOTO LARS AARØ I FEM DAGE LYDER BAKKER OG DALE OMKRING KURSUSCENTRET CASTBERGGÅRD VED HEDENSTED, JYLLAND AF DE SKØNNESTE TONER TONER OG SANG FRA ET KOR BESTÅENDE AF HØREHÆMMEDE, HVORAF MANGE HAR FÅET AT VIDE, AT DE SYNGER FALSK. DET PASSER IKKE. DE SYNGER SMUKT. OG DE GØR DET SÅ BEVÆGENDE, AT EN TÅRE I ØJENKROGEN PIBLER FREM OG GÅSEHUD BREDER SIG OVER HELE KROPPEN. KORET ØREHÆNGERNE SLÅR TIL FOR FULD MUSIK PÅ ALLE TANGENTER 4 HØRELSEN

5 ØREHÆNGERNE Denne artikel burde kunne synges. Det kan den måske også. Læseren er velkommen til at prøve. Eller måske starte med at efterligne disse lyde: Pfiiiiiiiiiift, Pffffyyyyyyyih. Lyden er fra sanglokalet på Castberggård. 22 mennesker står i en rundkreds, mens de hvisler og syder ved at lukke luft ud gennem læberne efterfulgt af en tungeøvelse, der får alle til at bryde sammen af grin. Sådan er en sangdag, hvor musikeren Lotte Rømer, sangeren Gitte Naur og komponisten Jens Nørremølle lærer de tyve hørehæmmede korsangere at finde den rette melodi. Og få ret så meget mere med hjem udover kærligheden til musikken. Forinden de sjove lyde som menneskemunde kan frembringe, har holdet været gennem en halv time med Lotte Rømers særlige morgentræning, der retter op på fysikken og blødgør alle led og stive muskler. Nu er de såååååå klar. Ved flyglet slår Jens Nørremølle de første toner an og de tyve korsangere, der lige har fået navnet Ørehængerne tripper utålmodigt. Stemmebånd, krop og sangermuskler og ikke mindst selvtilliden er varmet op, og nu skal der altså musik ud af kroppen. Jeg har været med to år, og jeg glæder mig allerede til næste gang, for man bliver så høj af glæde af det her kursus. Også flere uger efter, man er kommet hjem. Især fordi jeg hele livet har fået at vide, at jeg ikke kan synge rent. Det passer jo slet ikke, og jeg elsker nu at synge og kan ikke holde op igen, jubler Hjørdis Bruun., der har menière. Og så stiller hun sig forrest i gruppen. Mens hun indstiller høreapparaterne på musikprogrammet. Hun stiller også op, når koret skal på sin første turne senere i år det vender vi tilbage til, for vi bliver lige ved musikken, der nu fylder lokalet. Gospel En gospelsang bliver øvet i tre grupper, hovedstemmen, førstestemmen og andenstemmen Gitte indlærer hvert leje for hver gruppe og alle synger af karsken bælg. Og det lyder. Fantastisk. Og da alle stemmer smelter sammen efter en halv time i I am redeemed er det måske mange kilometer fer fra den ægte vare i Harlem Gospel Choir. Åh, hvor bliver jeg altså glad af at synge, ler Dorthe, laver et lille rejehop og går ud for at forberede sin solosang, som hun vil opføre senere på dagen. Hun er en af de faste deltagere i den syngende flok kursister, som sågar også nynner, når de finder vej til kaffebaren. Eller bryder ud i sang, når der inhaleres lidt røg udenfor. De favner også nye ansigter hvert år. Her finder vi Ina Ringgaard: Jeg har mistet flere toner med mit høretab og min familie sagde til mig, at jeg var begyndt at synge falsk ja, jeg er en af dem, der begyndte at putte mig. Både når der skulle synges og sådan generelt. Men så besluttede jeg mig for ikke at gemme mig væk. Og det her kursus har hjulpet gevaldigt på min selvtillid. Faktisk så meget at jeg selvfølgelig tager med på turne. For efter bare fire dage føler jeg, at jeg kan synge. Jeg har fået gode ideer og fifs fra Gitte og Lotte og nu får jeg installeret et musikprogram i høreapparaterne. Jeg putter mig ALDRIG mere, nu synger jeg, fastslår Ina med en glad og lettet latter. Hun føler sig meget velkommen som en af de nye i koret og siger, at hun efter kort tid følte, at hun havde kendt alle altid. Alle burde melde sig til sangkurserne på Castberggård, hvis de også får skyld for at synge falsk, for her lærer man at synge rent og synge højt, lyder Inas opfordring over den velsmagende frokost. Og hørehandicap er klart en fordel her, siger hun. Ørehængere på turné Turneen, ja. Hvordan kan et sangkursus have noget med en turne at gøre. Såre simpelt. De fleste kursister kommer veloplagte til de overtegnede kurser hvert år to gange om året. Og derfor skal de alle inklusiv de nye deltagere med på den turne, som starter når Høreforeningen skyder sit 100 års jubilæum i gang til september. De optræder i alle fem regioner og også på Københavns Rådhus med en tyvstart i maj. Og alle glæder sig til at bevise Lotte Rømers ord: HØRELSEN 5

6 ØREHÆNGERNE Det er så unikt, det der sker igen og igen her på kurset. Vi beviser, at vi gør det, alle siger, vi IKKE kan. Vi synger. Hun uddyber: Det er SÅ vigtigt, når man synger, at man har et høreapparat med musikprogram. En af grundene til, at man holdt op med at synge, kan nemlig være, at høreapparatet ikke fungerer optimalt. Der findes som regel altid løsninger, så man får musikken ind i sit liv igen. Der er også muligheder her i et kor for at stå et andet sted. At man ser tonerne eller mærker sangen i kroppen i den muskulære hukommelse. Der er ingen grund til at glemme sin sangglæde og det oplever vi jo her. Alle følelser kommer i spil, når vi synger. Fungerer sammen Lotte Rømer er selv musiker med et svært høretab og hun kender til sorgen over at fakta Læs mere om Lotte Rømer og koret på turne her Der er ikke længe til at alle kan se, opleve og høre Ørehængerne on Tour første gang er på Københavns Rådhus den 18. Maj og i forbindelse med Høreforeningens jubilæum fra 4-9. September i år rundt om i landet. Du kan selv blive syngende Ørehænger læs mere om kurserne, der afholdes to gange om året, her: miste øret for toner. Alligevel er det hende, der synger og spiller og leder kurset med hjælp fra både Jens og Gitte. Jens har også høretab, så Gitte er den med de skarpeste ører. Og de tre undervisere kunne ikke fungere uden hinanden kursisterne heller ikke. Hele kurset er nøje tilrettelagt, så alle får det største udbytte og den personlige sangcoaching. Rytmer bankes høreapparater indstilles teksten siges i kor, inden der synges Gitte mærker efter om den enkelte sanger står rigtigt, bruger de rigtige muskler og trækker vejret rigtigt. Lotte lytter efter fraseringer og viser om tonen ligger højt eller lavt. Der synes mest mørke toner, fordi lyse toner kan være skingre. Og Jens følger alle sangere, der optræder solo helt præcist i deres tempo på sit flygel. Ingen bliver glemt, alles høretab bliver tilgodeset og alle får sunget godt og grundigt igennem og er nok alle lidt hæse, når de kommer hjem. I hvert fald er både latter- og sangermuskler godt brugte. Danmarks modigste sangere Vi kender alle begrebet Danmarks modigste dansere i hvert fald hvis vi har fulgt med i TV2-programmet Vild med Dans. Og det er jo vand i forhold til kursisterne alias Ørehængerne fra Castberggård, for de har for manges vedkommende ikke turde synge hele livet. Det er glemt nu. Og dagens første solist stiller sig modigt frem foran alle og nikker til Jens ved tangenterne og musikken flyder. Solvej synger en smuk vintersang og efter sidste linje får hun sin konstruktive efterkritik af Lotte, Jens og Gitte. Synge rent Gitte stiller sig hen til hende og viser, hvordan hun vil få mere klang, hvis hun retter sig op og bruger de helt rigtige muskler. Lotte beder hende trække ordene lidt ud. Og Jens foreslår et lidt roligere tempo. Efter tre gennemsyngninger er Solvej tydeligt tilfreds med de taktfaste klapsalver, der lyder fra hendes kursusvenner og underviserne, for pludselig fik hun sin egen livsglæde over i sangen og den var smuk og ren. Det tog under et kvarter. De fleste af os kan faktisk lære at synge, hørehandicap eller ej. Udfordringen er så større hos hørehæmmede, fortæller Gitte Naur, der er sangcoach og underviser på Castberggårds kurser præcis lige så længe som Lotte Rømer. De to har i alt 12 kurser på seks år bag sig og forhåbentlig endnu flere foran sig. Blotter sig Sangen er der, hvor vi blotter os. Viser følelser. Når jeg underviser stærke erhvervsfolk i sang, så kan man også her se store modige mænd knække sammen, fordi med sangen blotter vi vores blufærdighed og når man blotter sig, så beskytter man sig også. Og så lyder vi anspændte eller pressede det arbejder vi med her. Og for mig som underviser ser jeg mennesker træde ind ad døren, trykkede. Efter fem dage går de ranke herfra og synger. Det 6 HØRELSEN

7 ØREHÆNGERNE er noget, som rører mig dybt. At få lov til at flytte mennesker, siger hun. Mange af os har fået at vide du synger falsk. Det er så IKKE-opbyggeligt. Og upædagogisk. Mit fokus her på kurset er udelukkende på potentiale. Og jeg skal nok finde det, forsikrer hun. Vi flytter os alle sammen Ideen om at skabe et kor blandt kursisterne på Castberggård er Lotte Rømers og som hendes medundervisere siger: Når Lotte får en ide, så bliver den udført. Og da alle fra kurset har sagt ja til at være ørehænger-sangere, så er koret klar til at tage på turneen til september. Jeg ved præcis, hvordan vores kursister har det. Jeg skal selv slås med mit høretab i musikkens verden. Og det sværeste for mig her er at se, halvdelen kunne fungere bedre, hvis de havde noget bedre i ørerne. Så det er også noget, vi arbejder med at geare folk til at få de rigtige høreapparater på, så musikken kan blive i deres liv, siger hun. Jeg kommer her for at give noget og ser mennesker flytte sig på en eftermiddag. Så jeg går i den grad også hjem med noget. Og der er plads til alle vi skal nok finde musikken i hver eneste. Jens nikker og supplerer hende: Kursisterne vil det SÅ meget. De VIL synge. Den drivkraft bliver vi smittet af og så breder der sig en enorm glæde i alle. Og jeg kan da blive helt beæret over at få lov til at være med at bære den proces. En af de deltagere, som giver den hele armen, når der skal synges hun sidder med sin avis og en kop kaffe og nynner. Berit Brolund mistede hørelsen på det ene øre efter at have fået fjernet en godartet svulst på hørenerven: Jeg har tidligere sunget i kor, men efter operationen kunne jeg ikke synge mere. Det tab ville jeg ikke acceptere, så efter at have hørt Lotte Rømer til et foredrag, ja, så meldte jeg mig her. Og det har givet mit liv en ny proportion ja, det har givet min families liv en ny proportion. Så stort skal det siges, fastslår hun. Udover sangen flyttede ind igen, kom der mere til: På det første kursus fik jeg så meget selvtillid af Gitte og Lotte, at jeg nu synger igen, ja, jeg kan ikke lade være. Jeg tør rejse mig op i forsamlinger og jeg talte til min fars begravelse. Jeg har fået mit liv og min selvtillid tilbage efter de her kurser, så jeg kan simpelthen ikke anbefale alle nok at komme her og være med. Men..Nu har jeg så ikke tid til at tale mere med Jer, jeg skal ind og synge. Vi har et heftigt program til i aften, siger hun og halvløber ind i sanglokalet. Fotografen og journalisten går smånynnende ud til deres biler. Tonerne fra Jens flygel lyder og vi kan se koret og Gitte og Lotte danse glade rundt i musikkens verden. På døren hænger tilmeldingslisten til næste sangkursus det er snart overtegnet. Igen. Og det man jo sådan set godt forstå. I bilradioen på vej hjem synger Gustav Winckler Lidt god musik gør alle mennesker glade. Selvfølgelig, Gustav! JUBILÆUMS- KALENDER Adskillige arrangementer står i kalenderen for Høreforeningens jubilæumsår. De, som allerede er annonceret, kan du se herunder. Desuden afholdes regionale arrangementer Høreforeningen jubilæumshjemmeside: hearyear.dk Hedensted: Store Høredag. Dato: Kl. 10:30-15:00 Sted: Østre Snede Skole, Ribevej 65, 8723 Løsning. Der vil være bl.a. være en stor udstilling fra de forskellige producenter. Brøndby: Jubilæumsarrangement med foredrag Dato: Kl. 13:00-16:00 Sted: Kilden. Reception i anledning af 100 års jubilæet fra kl. 13:00-14:00. Fra kl. 14:00-16:00 vil der være foredrag om sygdommen "Menière" ved Jay Boutrup. København, Frederiksberg og Tårnby: Jubilæumsreception Dato: Sted: Skt. Knudsvej 36, berg og Tårnby lokalafdelinger afholder jubilæumsreception for medlemmer. Det foregår på Skt. Knudsvej. Høreforeningens officielle jubilæumsreception. Dato: Kl. 12:30-15:00 Sted: Københavns Rådhus Slagelse: Jubilæumsarrangement Dato: Kl. 17:00. Sted: Slagelse Bibliotek i Salen Tidligere hørekonsulent Hans Daugbjerg laver et muntert historisk causeri fra sit arbejde gennem ca. 30 år. HØRELSEN 7

8 HØREOMSORG FEM NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER HAR SPARET MELLEM 0,3 OG 1,2 MIO. KR PÅ BEVILLINGER AF HØREAPPARATER KOMMUNER SPARER VIA AF BENNY LAURIDSEN kommunikationscenter På lidt over otte måneder i 2011 lykkedes det Kommunikationscenteret i Hillerød at spare fem nordsjællandske kommuner anseelige beløb ved at vurdere ansøgninger om tilskud til høreapparatkøb hos private forhandlere De fem kommuner, der ikke har den nødvendige faglige ekspertise til at gå i detaljen med ansøgninger om tilskud til høreapparater, har haft gavn af os. Blot ved at gå med på vores ide i erkendelse af, at de i kommunen ikke har den nødvendige viden, og, ifølge dem selv, før ukritisk og uvidende godkendte og underskrev enhver ansøgning. De borgere, der har søgt om tilskud, mener vi også, vi har hjulpet godt på en række områder, fortæller Christina Bjerre, leder af Voksenafdelingen på Kommunikationscenteret i Hillerød. De fem kommuner er Allerød, Fredensborg, Furesø, Halsnæs og Hillerød kommuner, som fra 1. april til 30. januar i år i rækkefølge har haft følgende antal sager vurderet hos Kommunikationscenteret: større besparelse. Gavner også ansøgere Christina Bjerre fortæller, at man i det forberedende sagsarbejde har arbejdet på basis af Sundhedsstyrelsens vejledning om god høreapparatbehandling og ud fra den ydet vejledning til ansøgerne, hvor der for de flestes vedkommende er tale om aldersbetingede høretab. Vejledningen siger blandt andet, at er der tale om et høretab med en dominerende tinnitus, bør man behandles på en offentlig audiologisk afdeling. Det samme gælder, hvis man også har funktionstab på en sans mere end hørelsen, ved ensidig hørenedsættelse og ved kraftig nedsat skelneevne. Det har vi oplyst borgerne ansøgerne om. Nogle har så valgt at henvende sig i det offentlige behandlingssystem i stedet og har derfor ikke længere behov for tilskud til køb af høreapparat. Vi har også stillet skarpt på selve høretabets størrelse, og om høreapparater er den rigtige løsning til lige netop dén borger. Det taler vi med ansøgeren om, så de reflekterer over deres høretab i forhold til deres dagligdag. For er høretabet mindre end det, der er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning som krævende høreapparatbehandling, kan man med god grund spørge ind til, om høreapparaterne har den rigtige nytteværdi og om de reelt vil blive brugt, når vi taler om førstegangsbrugere. I nogle tilfælde vil borgeren måske have større glæde af en forstærkertelefon eller almindelige hovedtelefoner til TV, hvis der er tale om et isoleret problem. I andre tilfælde kan borgeren have så svært ved at håndtere høreapparaterne, at vedkommende måske har langt større gavn af f.eks. en Kommunikator og så få lov til at prøveteste en sådan i et par uger eller en måned, inden borgeren tager en beslutning. Afdelingslederen understreger, at der generelt ikke er givet flere afslag i kommunerne i perioden end normalt. Direkte fra stol til disk Christina Bjerre tror, at ikke blot har ansøgere sparet penge i form af en mulig egenfinansiering af købsprisen ud over tilskud pr. høreapparat de er f.eks. også blevet gjort opmærksomme på nyttevær- 8 HØRELSEN

9 HØREOMSORG Dokumentation fra ørelæger Ønsket om at sikre kvalitet i den høreapparatbehandling, som kommunen giver tilskud til, medførte krav til ørelæger og høreapparatleverandører om dokumentadien af, at der er telespole i deres høreapparat. Det har mange haft glæde af, og de fortæller, at der godt nok er meget at huske på kort tid, når de måske går direkte fra ørelægens undersøgelsesstol til den private udbyders salgsdisk. Her kommer vi så ind over og hjælper dem til de rigtige løsninger til lige netop deres situation også i de situationer, hvor der måske er behov for ekstraudstyr som f.eks. et FM-system. Vi tjecker også om hørelsen er faldet om der er sket en markant helbredsbetinget forværrelse af hørelsen når vi får ansøgninger om nye høreapparater før tid. Er der kun tale om et mindre skred i hørelsen på måske fem db, kan man som regel blot skrue op for apparaterne, så høretabet udlignes på den måde. Det meddeler vi også kommunen, uddyber hun. Vil sprede sig Christina Bjerre beskriver det sagsforberedende arbejde på denne vis: Før fik kommunerne henvisninger fra ørelægerne, samt notat fra typisk den private udbyder, som beskriver høreproblemet og borgerens oplevede hørebesvær. Begge dele får Kommunikationscenteret nu sammen med audiogrammet, der viser hvor stort høretabet er. Ideen stammer fra et besøg hos hørekonsulenten i Roskilde Kommune, der, som du kan læse andetsteds på opslaget, har sparet kommunen adskillige vis af kroner ud over egen løn ved at gennemgå ansøgningerne. Det dannede basis for, at vi sammen med de interesserede kommuner så på, hvordan vi kunne prøve modellen af. Det er vi glade for og vi tror, denne tilgang vil sprede sig yderligere, siger Christina Bjerre og fortsætter: Vi taler jo om besparelser på kommunale budgetter samt kvalitetsrådgivning til kommunale sagsbehandlere og borgere. Spørgsmålet bliver, om kommunalpolitikere og embedsmænd kan tillade sig at lade være med at gøre, som vi og de fem involverede kommuner gør? ROSKILDE SPARER EN HALV MIOAF BENNY LAURIDSEN KOMMUNE HAR ANSAT HØREKONSULENT TIL AT GENNEMGÅ ANSØGNINGER OM TILSKUD TIL HØREAPPARATER OG SPAREDE HALV MIO. KR. Besparelsen i forbindelse med 44 afslag/ ændringer beløber sig til kr. Sådan beskriver et notat til Skole-Børneudvalget resultatet af et projekt, Roskilde der har været fokus på at sikre kvalitet og effekt for den høreapparatbehandling, som kommunen yder tilskud til. Notatet, der er udarbejdet februar 2011, konkretiserer også hvordan, besparelserne er opnået frem til notatets udarbejdelse: De faglige vurderinger af høreapparatansøgningerne indebærer, at der i perioden er blevet givet en række afslag på tilskud til privat behandling og iværksat andre foranstaltninger i stedet for ved behov. Ud af ansøgninger er der givet 20 afslag og ændret behandling i 24 sager. ( ) I de 24 øvrige sager er der efterfølgende blevet bevilget høretekniske hjælpemidler som kompensation for de konkrete hørevanskeligheder, f.eks. en telefon med særlig forstærkning, et hørehjælpemiddel til TV eller en kommunikator. tion for de målinger og undersøgelser, som Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god høreapparatbehandling foreskriver. Hørekonsulenten har vurderet, at stort set alle ansøgningerne var begrundet i behandlingskrævende høretab men hjælpen kunne i visse tilfælde være givet bedre gennem høretekniske hjælpemidler og eventuelt hørepædagogisk vejledning. Men hørekonsulenten påpeger også en række mindre gode forhold: En stor del af høretabene har været så komplicerede eller kraftige, at de ifølge Sundhedsstyrens retningslinjer for god høreapparatbehandling, burde være henvist til behandling af en læge med speciale i audiologi, som med enkelte undtagelser kun findes på hospitalernes audiologiske afdelinger. I disse sager har de lægelige oplysninger ikke indeholdt en begrundelse for, hvorfor der ikke er sket henvisning til en læge med speciale i audiologi. Det er heller ikke fremgået, at spørgsmålet skulle være drøftet med patienten, så patienten har kunnet træffe valget om leverandør på et oplyst grundlag. Senere skriver hørekonsulenten i notatet: De undersøgelser, der foretages hos de praktiserende øre-næse-hals-læger har ofte været utilstrækkelige til at fast- HØRELSEN 9

10 HØREOMSORG slå, hvilken løsning høreapparat eller høretekniske hjælpemidler der ville være den bedste for personen med høretab. Sådanne målinger foretages første efterfølgende hos leverandøren, men her har man til gengæld kun én løsning, nemlig høreapparater, at tilbyde. Konsulenten påpeger også, at i mange tilfælde havde borgeren fået tilpasset to apparater, inden bevillingen fra kommunen forelå, samt at der kunne konstateres en øget tendens til behandling med to apparater fra starten i stedet for et enkelt. I 2006 blev der nemlig i gennemsnit bevilget tilskud til 1,35 høreapparater per person, mens det i 2010 var steget til 1,8 per person. Dårligt ordvalg i notat Hørelsen søgte kontakt til Roskilde Kommune for nogle uddybende svar. Her blev vi henvist til Specialcenter Roskilde som rådgiver Roskilde Kommune og flere andre om tilskud til høreapparater. Leder Eskild Petersen uddyber i forhold til notatet: Besparelserne er reelt sket gennem opdagelse af fejl, som en fagperson fandt ved gennemgang af ansøgningerne hen over et år. Det var fejl som ansøgninger om tilskud til et høreapparat til et velfungerende øre, hvor det blot var til det andet der var behov. Det var også fejl som ansøgninger om de høreapparater, der bruges som tinnitusmasker, uden personerne var blevet behandlet i det offentlige system. Men vi giver altså ikke afslag, for det kán vi slet ikke, så det er et dårligt ordvalg, der er brugt i notatet. Som jo så for øvrigt også beskriver en virkelighed fra 2010 Den virkelighed, Eskild Petersen og hans kolleger ser i dag, beskriver han som værende præget af langt færre sager, hvor basale elementer ikke er på plads. Dem var der cirka 100 af i 2010 og halvt så mange af sidste år. Og i 2011 var der også kun et dusin sager, hvor en borger fik en anden løsning end høreapparat forbundet med den oprindelige ansøgning om tilskud. Jeg tror, at de bedre tal skyldes, vi er kommet tættere på hinanden. Den tættere kontakt mellem os, ørelæger og høreapparatudbydere har da givet haft en afsmittende effekt, så papirgangene og retningslinjerne er kommet på plads, vurderer Eskild Petersen. Ørelæger kender ikke vejledning Hos Høreforeningen er man dog, trods den positive udvikling færre fejl over tid, ikke glad for det billede, der alligevel viser sig. Landsformand Søren Dalmark siger: Kommunen må ikke sig nej til en ansøgning om tilskud, hvis en ørelæge har ordineret dem en behandling i form af høreapparater. Borgeren kan selvfølgelig blive enige med kommunen om f.eks. at gå videre til behandling i det offentlige og så ikke have brug for tilskud til høreapparater. Men det er utroligt, at ørelægerne ikke kender Sundhedsstyrelsens vejledning godt nok til, at de automatisk henviser til behandling i det offentlige i de situationer, hvor vejledningen foreskriver det. Det er da noget, som regionen, der laver overenskomst med ørelægerne, i samarbejde med kommunerne bør sikre, at de kender. Borgerne skal ikke bruge yderligere og unødvendig tid på at få den nødvendige behandling. AFGØRELSER AF SAGER PÅ KOMMUNIKATIONS- OG HJÆLPEMIDDELOMRÅDET SKAL FORETAGES I BORGE- RENS HJEMKOMMUNE Torben West kalder Statsforvaltningens afgørelse for en bombe under en stor del af vores arbejde og vurderer, at det kommer til at koste i form af en voldsom forøgelse af det administrative arbejde ved sagsbehandling i Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Aabenraa. Han er forstander for centeret, der i årevis har varetaget kommunikations- og hjælpemiddelområdet på vegne af en række kommuner svarende til sager årligt. Han er også formand for DTHS Danske Tale-, Høre-, og Synsinstitutter og siger, at Statforvaltningens afgørelse får konsekvenser over hele landet også for høreklinikker og audiologiske sygehusafdelinger. Hidtil har vi f.eks. taget os af hjælpemiddelområdet, hvor vi har vurderet om der skal bevilges et hjælpemiddel eller ej. Det må vi ikke længere, siger Statsforvaltningen, der har fastslået, at når der er økonomi omkostninger forbundet med en borgers ansøgning, så SKAL indstillinger til afgørelser og selve afgørelsen ske hos personalet i ansøgerens hjemkommune. Som konsekvens må vi kun gøre som hidtil i forhold til den kommune, der ejer os mens resten af sagerne må vi kun lave forberedende sagsarbejde omkring. Dét arbejde skal oveni så sendes til den relevante kommunale medarbejder, som, hvis der er uddybende spørgsmål, skal sende hele sagen, med alle dens underdokumenter, retur til os, hvorefter vi svarer og sender hele sagen frem og tilbage, indtil medarbejderen kan afgøre den, forklarer Torben West og fortsætter: Det kommer til at koste i form af øgede administrative omkostninger. På grund af bureaukrati skal vi også til at 10 HØRELSEN

11 HØREOMSORG Statsforvaltning bomber kommunikationscentre og audiologiske afdelinger bruge meget mere tid på detaljebeskrivelser i det forberedende sagsarbejde, så en kommunal medarbejder, der jo ikke har vores ekspertiser på feltet, kan være fuldt klædt på til at foretage en kvalificeret beslutning. Og det gælder også høreklinikker og audiologiske afdelinger på sygehuse. De må ikke bevilge et høreapparat for beslutningen SKAL tages af personale i borgerens hjemkommune. Folketinget må reagere hurtigt Statsforvaltningen i Region Syddanmark har været inde og vurdere hele regionen og givet alle centre på området en begmand. Forvaltningen har sat centrenes arbejde i forhold til Serviceloven, men centre som Torben Wests arbejder også i forhold til andre love, der regulerer forskellige delarbejdsområder. Det er Lov om specialundervisning for voksne, Folkeskoleloven og så altså også Serviceloven. Den sidstnævnte Serviceloven indeholder ikke, i modsætning til de andre, en lovfæstet bemyndigelse til kommunalbestyrelsen om, at den kan vælge at uddelegere arbejdsopgaver til f.eks. en forstander for et kommunikationscenter. Nu skal jeg bruge tid og energi på at finde rundt i den gråzone, som det reelt bliver til, når vi ikke må afgøre og indstille men kun forberede sager. For hvor går skillelinjen? Jeg sidder også i en grotesk situation, hvor jeg kan bevilge kr. til specialundervisning men ikke 100 kr. til reparation af en teleslynge, for det hører under Serviceloven, så det skal hjemkommunen afgøre. Ved strukturreformen glemte man, at kompetencen til at uddelegere arbejdsopgaver er forskellig lovene imellem. Vi taler om, en forglemmelse af en to-linjers bemærkning i Serviceloven, som vi nu må have Folketinget til at tilføje hurtigst muligt, fastslår Torben West. Ponto Pro Power - Nyt digitalt benforankret høreapparat Ponto Pro Power er verdens første digitale benforankrede høreapparat til brugere med kraftige høretab. Teknologien i Ponto Pro Power er konstrueret til at gøre det lettere for dig at forstå tale i støjende omgivelser og til at reducere forstyrrende tilbagekobling (pibende lyd) og vindstøj. Et benforankret høresystem kan anvendes af dig, hvis du har problemer enten i det ydre øre, i mellemøret eller hvis du er døv på den ene side. Ponto Pro Power har netop vundet ifs produktdesign pris 2012, som gives for enestående egenskaber og kvalitet i design, grad af innovation, funktionalitet og ergonomi. Tal med din hørespecialist om Ponto Pro Power er en løsning for dig. Lydkvaliteten er så tydelig, at jeg ikke længere behøver at anstrenge mig for at følge med. Lyden kommer bare til mig i en jævn strøm. Irene Holm-Nielsen, Ponto Pro Power bruger Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: HØRELSEN 11

12 KORT NYT Få lidt at vide om undertekster på TV-udsendelser Mennesker med høreproblemer har ofte svært ved at høre, hvad der bliver sagt i tv. Derfor er tekst på alle programmer en nødvendighed uanset hvilket sprog, der tales i programmet. Efter venlig opfordring fra et af vores medlemmer kan du her læse lidt om, hvordan du får tekster på TV. DR og TV2 tekster Undertekster via tekst-tv De enkelte tv-stationer bruger forskellige tekst-tv-sider til at vise teksten: Tyskland 1 side 150 Tyskland ZDF side 150 Tyskland N3 side 150 På både tyske og engelske udsendelser kan man på kabeltv trykke ind på danske tekster. Ligeledes har mange kanaler støttetekster på deres eget sprog, f.eks. franske TVMonde, som gør, at man kan følge lidt med i sproget. På fjernbetjeningen er der tit en knap, der hedder subtitles prøv den!. DVB-undertekster Hvis din antenne-/kabel-/satellit-distribu- tør tilbyder DVB-undertekster, kan disse slås til én gang for alle, så der automatisk kommer undertekster på de programmer, der er tekstede. På den måde slipper man for at slå dem til hver gang via tekst-tv. Du skal have en digital tv-modtager for at kunne modtage DVB-underteksterne. Optage undertekster på video For at kunne optage undertekster fra TTV, skal selve videobåndoptageren have indbygget TTV-modtager. Det er ikke nok at fjernsynet har det. Nogle få video-optagere har indbygget TTV-modtager. Spørg din forhandler om mulighederne. DVD Det er ikke Høreforeningen bekendt, at der findes DVD-optagere med TTV-modtager. Læs nyheder på TTV Rigtig mange har stor glæde af at kunne følge med i nyheder på TTV. Der er nyheder for indland, udland, sport, finans, vejrudsigt, vejmelding og alt det, man ellers kan tilegne sig hver hele og halve time via radio- og tv-nyheder. Find de sider du vil se i indholdsfortegnelsen side 102. Høreforeningen har i øvrigt sin egne sider på TTV side 732 hvor du kan læse nyt på vores område. Inspirationsmøder Danske Handicaporganisationer arrangerer en række inspirationsmøder for handicappede, der søger job. Gennem oplæg og gruppearbejde får du konkret viden og værktøjer til jobsøgningsprocessen. Det er gratis at deltage i møderne. Se mere på vidensnetvaerket.dk/ evnerifokus/inspirationsmoder NY FOLDER OM STØJ Vi er omgivet af lyd 24 timer i døgnet, og det slider på hørelsen. Både lav, vedvarende støj og kortvarig, kraftig støj kan give høreskader. Høreforeningen har udgivet en folder om støj og forebyggelse af støjskader. Der er information om, hvad du skal være opmærksom på, når du er på arbejde eller holder fri, og hvad du selv kan gøre for at passe på din hørelse. Du kan læse folderen på Høreforeningen hjemmeside, hvor den også kan stoej/stoej-filer/stoejfolder.pdf. STØJ SKADER STØJ KAN KOSTE DIG HØRELSEN 12 HØRELSEN

13 Aquaris er det første vandtætte høreappa rat fra Siemens Siemens Aquaris. Nyd livet uden begrænsninger. 100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik direkte i dine høreapparater uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. Se mere på Answers for life.

14 HØREFORENINGEN 100 ÅR Sykursus, København Lokalafdelingerne og det AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL FRIVILLIGE ARBEJDES SEJR ALLEREDE MEGET TIDLIGT I HØREFORENINGENS HISTORIE BLOMSTREDE IDÉEN OM AT OPRETTE LOKALAFDELINGER RUNDT I LANDET. MAN DROG HELT TIL ÅRHUS, OG ÅLBORG OG DET HELE STARTEDE MEGET LOKALT I KØBENHAVN. Om rejserne er blevet tilbagelagt med hestevogn eller med jernbanen og de dengang Ålborg, kan vi ikke præcist læse i de gamle numre af Tidsskrift for Tunghøre. Men vi nede folk at tale om behovet for lokalafdelinger. Inspirationen kommer blandt andet bare et par år har oprettet hele 15 lokalafdelinger, hvilket ifølge artikelskribent Estrid Christensen har skabt mange gode resultater og en følelse hos medlemmerne af at melde sig ind i en ny familie. Hun mener derfor, at foreningen i Danmark bør følge dette gode eksempel, citat: Skulle der ikke i Tunghøres Vel (red.: Som Høreforeningen hed dengang) findes et foredragsvant medlem, som ville være villig til at drage rundt til de store byer og fortælle om vores arbejde og danne nye kredse? Spørger hun retorisk. Gud og syning frem for selskabsliv? Og jo, der gik ikke lang tid før forstander Høgstrøm, som også var medlem af 14 HØRELSEN

15 HØREFORENINGEN 100 ÅR Tunghøres Vels bestyrelse, meldte sig på banen. Alt arbejde for at hjælpe de tunghøre, (som man dengang for snart 100 år siden kaldte mennesker med høretab,) foregik på dette tidspunkt i København og Fredericia. I København var foreningen Københavns Kommunehospital havde man ud over en vis lægefaglig ekspertise også en såkaldt apparatsamling, og det samme var tilfældet i Fredericia i forbindelse med Døvstummeinstituttet, men i resten af landet fandtes meget lidt viden på området, og folk havde ikke mulighed for at afprøve forskellige høreapparater, inden de besluttede sig for at indkøbe de meget dyre, store og tunge tingester. Foreningen Tunghøres Vel var på det tidspunkt et rent københavner-fænomen, ud over apparatsamlingen, gudstjenester for tunghøre, en sykreds og en skakklub, fandtes der også en vis selskabelighed. Dette havde i begyndelsen ikke vagt glæde blandt stifterne af Tunghøres Vel og var derfor foregået i Selskabelig forening for Oplysningsmøde i Brønderslev i 1958, her med forstander Vognsen fra Landshøreinstituttet i Fredericia Tunghøre, men efterhånden fandt man sammen. Der opstod ikke bare en forståelse for, at det sociale liv var væsentligt for tunghøre, citat:..foreningslivet i provinsen vil blomstre, og ingen tunghøre vil behøve at føle sig ensomme. Men også en erkendelse af, at det sociale aspekt var en nødvendighed, hvis foreningen skulle øge sit medlemstal og dermed indflydelse i samfundet. Og samtidig med, at man i vinde nyt land og opbygge lokalafdelinger, begynder man også at tale om, at man bør adskille København fra den landsdækkende forening, så København bliver en decideret lokalafdeling ligesom de afdelinger, man prøver at skabe i provinsen. Kaffe i københavnsafdelingen 2012 Det hele startede, som vi har hørt det i København, og det der blev til københavnsafdelingen af Høreforeningen, har således været med helt fra begyndelsen første kreds eller afdeling i vores forening skarpt forfulgt af Århus, Ålborg, Odense og Randers samt alle de andre, der kom til efterhånden, så Høreforeningen i dag kan hele landet. Hørelsen er derfor denne vinterdag i jubilæumsåret 2012 taget på besøg på Sankt Knuds Vej 36, hvor København Lokalafdeling holder til for at vejre stemningen her 100 år efter og høre, hvordan det frivillige lokale arbejde i København har udviklet sig. Er der stadig masser af selskabelige og sociale arrangementer i Og hvad med det mere politiske arbejde? Benthe Winckler, som i dag er kasserer i københavnsafdelingen og har været med og basser, og afdelingens formand Eva Baunsgaard, der også har været aktiv i Høreforeningen i mange år, er også mødt op til en snak om København Lokalafdeling. De har fundet nogle gamle bøger frem, hvor en masse referater fra møder og breve er sirligt indskrevet og indbundet, og når man først begynder at læse, kan man næsten ikke stoppe. Men sikke de har skændtes dengang og talt dårligt om hinanden. Det er da helt vildt, siger Eva Baunsgaard med hovedet nede i den store gamle bog. Benthe Winckler fortæller om afdelingens udvikling fra at omfatte en hel række kommuner rundt om København til kun at bestå af København og Frederiksberg og nu udelukkende Københavns Kommune. Om landets eneste Dagcenter for Hørehæmmede, som Københavnskredsen lånte penge til at et af selveste Dronning Ingrid og støttet kraftigt af Frederiksberg Kommune lige indtil Hun har også lyst til at fortælle om Odden, som det blev kaldt. En stor ferieejendom på Sjællands Odde, hvor medlemmer af lokalforeningen kunne komme på et billigt ophold. HØRELSEN 15

16 HØREFORENINGEN 100 ÅR at de har brug for hjælp. Der er stadig masser af behov for at udbrede kendskabet til høresagen, slår hun fast. København kredsen husede i mange år en skakklub. salget betyder den dag i dag, at medlemmer i både København og Frederiksberg lokalafdelinger kan søge økonomisk hjælp til ferier i Danmark, specielt højskoleophold på Castberggård støttes flittigt. Ønske flere medlemmer i 2012 I dag har København Lokalafdeling omkring 500 medlemmer. Det er alt for lidt, når man tænker på, hvor mange københavnere, der har høretab. Ja, i det hele taget burde Høreforeningen have mange flere medlemmer, siger hun og henviser til socialforskningsinstituttets tal, der siger, at dansker har problemer med hørelsen. Benthe Winckler er blevet 75 år, men tager stadig som frivillig rundt i Københavnsområdet og agiterer for høresagen fx på den årlige Sundheds- og Livsstilsmesse i Øksnehallen (tidligere i Forum). Når vi tager høreprøver på messer viser det sig jo, at vi må sende over halvdelen videre i systemet, fordi alt tyder på, Et arrangement hver uge Det sociale og kulturelle er dog stadig fylder mest i københavnsafdelingens arbejde. Og får lokalafdelingen henvendelser fra mennesker med store høreproblemer og fx tinnitusgener, henviser de gerne til Den Tværfaglige Sundhedsklinik (House of Hearing), som holder til på samme adresse, og hvor alle kan få gratis rådgivning. Klinikken har socialrådgivere og psykologer, som kender virkelig meget til området og arbejder frivilligt, så dem er vi glade for at kunne vise folk videre til, siger Benthe. Men tilbage til København Lokalafdelings sociale aktiviteter. Bladrer man i programmet for 2012, vil man se, at der stort set er en aktivitet hver uge. Er det ikke meget ambitiøst, vil Hørelsens udsendte gerne vide? Joh, det er det måske. Der er også stress på lige op til, at programmet skal i trykken, siger Eva Baunsgaard med et smil. For at tage lidt af presset og fordi foredragsholderne, som de kontakter, ofte har svært ved at planlægge flere år ud i fremtiden, har man nu besluttet at gå over til at lave halvårsprogrammer. Men der kommer ikke færre aktiviteter, forsikrer Benthe Winckler. Hun var selv i sin tid med til at starte klub 88, som var en slags aktivitetsklub under københavnsafdelingen. Vi var en gruppe, der havde lært hinanden at kende til et undervisningsforløb inde på Høreinstituttet i Dronningens Tværgade. Da der ikke var mere undervisning at få der, ville vi gerne fortsætte, så vi dannede klub 88, som i begyndelse mest tilbød kurser, hvor man kunne arbejde med sit høretab og lære at klare sig bedre med sine hjælpemidler. Senere 16 HØRELSEN

17 HØREFORENINGEN 100 ÅR er klub 88 blevet mere kulturel og social, forklarer Benthe. Det sociale i højsæde i dag Ser man på, hvad alle de mange arrangementer i københavnsafdelingen indeholder, så er her alt lige fra den 10 år gamle filmklub, hvor man ser danske film med undertekster på en stor fjernsynsskærm over fester til banko, foredrag og ture til kulturelle arrangementer som en rundvisning på Kastellet, besøg i galleriet ved de gamle cisterner og rundvisning hos Metro Service. Rundviserne er altid mægtig søde til at tage hensyn til vores høretab og tale tydeligt, men egentlig burde vi have os en mobil teleslynge, siger Benthe. Men hvor mange frivillige er I reelt om at køre København Lokalafdeling? Vi er 7 i bestyrelsen plus to suppleanter og et par aktive derudover. 11 i alt, siger formanden, Eva. Ja, det er jo lidt tordenskjolds soldater. Den yngste er 62. Men jeg tror, der kommer en yngre i bestyrelsen ved næste valg, siger Benthe. De er begge helt klar over, at lokalforeningen har et aldersproblem. Vi er jo ved at være for gamle, så det er helt nødvendigt, at vi får nogle yngre kræfter ind i arbejdet. Men det er svært. De har travlt i dagligdagen og i det hele taget. København har så mange aktiviteter at byde på, som det er vanskeligt at konkurrere med, siger kassereren. Det betyder også, at det stort set er de samme medlemmer, der møder frem til arrangementerne. Vi ville meget gerne have flere af vores 500 medlemmer til at dukke op, og vi arbejder fortsat på det. Vi giver ikke op, siger formanden for København Lokalafdeling Eva Baunsgaard. Helsingør festede i 1947 Give op, nej sørme nej. Det gjorde de hel- grund af stemmeoptælling i hovedforeningen, der nu var kommet til at hedde Dansk Tunghøreforening fortæller for- stander Høgstrøm om sine første rejser til Århus og Odense. I Århus lykkedes det straks at igangsætte dannelsen af en lokalafdeling, mens man i Odense ikke var helt klar og måtte nøjes med en apparatsamling i første omgang. Høgstrøm kan fortælle, at til begge foredrag var den medbragte mangehører (datidens teleslynge) i brug og skabte stor glæde. Forstanderen fortsætter utrætteligt sine rejser rundt i landet og har forskellige hjælpere med, som også selv begynder at tage ud og holde foredrag, og flere og flere lokalafdelinger ser dagens lys. Nogle lægger endda ud med stor festivitas, som man kan læse det i Tidsskrift for Tunghø- oprettelsen af den nye kreds i Helsingør, citat:...en stor knaldsucces. Medlemmerne var mødt så rigt op, så det kneb med pladsen. Efter to timers optræden og taler var der dans lige til de små timer. Tag idéen København Lokalafdeling holder hvert år en julefrokost for foreningens hårdtarbejdende frivillige på en restaurant ude i byen. Der er pyntet op med nisser og juletræ, men det foregår om sommeren. Der har ikke været så meget julepynt de seneste år, men det skal vi have lavet om på, for det er altså rigtig sjovt, fortæller kasserer Benthe Winckler. Stort fremstød i 1958 Arbejdet med at etablere sig lokalt fort- fremstød, hvor man sammen med 56 kommuner afholder 10 store oplysningsmøder rundt i landet. Det er svært ud af de gamle tidsskrifter og andre kilder at se helt præcist, hvor mange lokalafdelinger, er der i hvert fald mindst 41 afdelinger rundt i landet. Bestyrelserne består stadig af de lokale spidser som ørelæger, lærere, præster og lokale erhvervsfolk, men med tiden vokser kravet om, at der også i bestyrelserne skal sidde mennesker, der selv har et høretab og dermed et andet kendskab til de problematikker, det medfører. Det er lidt af en revolution. Benthe Winckler og Eva Baunsgaard fra København Lokalafdeling, der var den første i landet. De ser fortsat et stort behov for at udbrede kendskabet til høresagen og ønsker sig flere medlemmer. FOTO CHRISTIAN GRØNNE OG LARS AARØ HØRELSEN 17

18 RUNDT OM HØREOMSORGEN ET HØRETAB HAR IKKE VÆRET NOGEN HINDRING FOR EN KARRIERE SOM PERFORMER OG SKUESPILLER. ELLEN FRIIS OPTRÆDER BÅDE PÅ SCENEN MED HOTEL PRO FORMA OG EKSPERIMENTERER MED EN RÆKKE DANSKE FORSKERE OG FILOSOFFERS TEORIER OM TID OG RUM. I KIERKEGAARDS FODSPOR AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN FOTO IAN BROO Jeg har sved på panden og en brise i nakken Skyerne vælter sig sjusket på himmelsengen Midt over Sønder Boulevard blottes en baggrund som et snavset lagen. Drejescenen sættes knirkende i værk og en politimand klør sig på øret: Nu. Nu drejer jeg fra ør af almægtighed. Sådan beskriver Ellen Friis selv sin oplevelse af at gå den samme strækning på Sønder Boulevard i bogen Gentagelsen af Gjentagelsen, et af hendes performancestudier baseret på Søren Kiekegaards eget værk Et Forsøg i den experimenterende Psykologi med undertitlen Gjentagelsen. Som Kierkegaard selv har vandret og eksperimenteret i de københavnske gader i Guldaldertiden, gør Ellen ham nu kunsten efter. Det er nysgerrigheden for at gå i dybden med detaljen og gribe tingene an på en videnskabelig måde, der er drivkraften for hendes kunstneriske arbejde. Til daglig bor Ellen Friis sammen med sin mand og to børn på Vesterbro, og de har netop fejret Ellens 38 års fødselsdag med et besøg på en af byens gourmetrestauranter. Ud over performancekunsten er gastronomi nemlig Ellens store passion: Jeg eksperimenterer også gerne i køkkenet, siger Ellen med et stort smil: Det er min yndlingshobby at lave mad og fordybe mig i forskellige konsitenser som former farver og dufte i madlavningen. Inden Henrik mødte mig, tog han meget til koncerter, men det kan vi ikke sammen på grund af mit høretab. I stedet tager vi en gang imellem ud på lækre restauranter og får en kulinarisk oplevelse, forklarer hun. Hjemme blandt hørende Ellen, som er opvokset i Holte, er født med Pendred Symdrom, en arvelig genetisk sygdom, der kan medføre døvhed. Mine forældre og min søster er normalthørende. Men begge mine forældre har haft en genetisk disposition, som har udmøntet sig i, at jeg har fået Pendred Syndrom. Som to-årig fik Ellen høreapparater på begge ører men mistede senere hørelsen helt på højre øre. 18 HØRELSEN

19 RUNDT OM HØREOMSORGEN Da jeg var teenager havde jeg decideret perioder døvhed. Det svingende meget op og ned, fortæller hun. Med hjælp fra FM-anlæg fik hun sin sproglige studentereksamen på Virum gymnasium. Hun har altid følt sig godt tilpas i den hørende verden. Jeg prøvede på et tidspunkt at lære lidt tegnsprog, som er et meget smukt og billedligt sprog og ret fascinerende. Men jeg var ikke så motiveret for at lære det, for jeg har altid betragtet mig selv som en del af den hørende kultur, siger hun. Da Ellen havde fået sin studenterhue, ville hun gerne noget med teater og begyndte at studere på teatervidenskab på universitetet, men syntes i længeden, at det var for kedeligt. Der er ikke så meget tradition for kunst i vores familie, min mor er lærer og min far ingeniør, så det var svært at finde vejen til, hvad jeg så ville. Den kongelige teaterskole virkede også for gammeldags og traditionel, fortæller Ellen. Men så fandt hun ud af at der i Norge er en alternativ statslig teaterskole, hvor hun søgte ind og blev optaget som scenograf og visuel iscenesætter. Efter et år i Finland på performance-kunstlinjen på Kunstakademiet som led i uddannelsen tog Ellen en to-årig overbygning på kunstakademiet i Berlin Kunst som handling i det offentlige rum, hvor man i stedet for at lave skulpturer eller malerier udtænker måder at bruge det offentlige rum på. Det var her hun mødte sin nuværende mand og deres første barn Dagmar kom til verden. København som scene I dag bor de i København, har fået Konrad på tre år, som går i børnehave og Dagmar som fylder seks år går i den tyske Skt. Petri skole. Vi er ofte på ferie i Berlin, og det er ikke umuligt, at vi vender tilbage dertil en dag, siger Ellen. I øjeblikket er det imidlertid det offetlige rum i København, som har glæde af Ellen og Henriks bidrag til byrummet. Henrik Friis har gennem fem år arbejdet på en udstilling som kan opleves på Teatermuseet på Christiansborg med en rekonstruktion af den tidligere regerings Kulturkanon. Sammen inviterer de en gang om måneden til Samtalekøkkenet, hvor publikum og indbudte kritikere inviteres til at diskutere med de forskellige kunstnere. Ellen oplever ikke at det er et problem for hende at performe eller optræde på en scene med høretab: sig jo en masse gange, så man ved også, hvad man skal være opmærksom på. Under prøverne, for eksempel på forestillingen Ellen med Hotel Pro Forma, er det værre. Hvis Kirsten Dehlholm (instruktør og kunstnerisk leder red.) sidder og giver kritik, er jeg nødt til at gå helt hende til hende og komme væk fra modlyset, for at se, hvad hun siger, fortæller Ellen og tilføjer: Noget som måske kan være svært som kunstner, og som jeg ikke var mig bevidst om, da jeg valgte at gå den vej, Det er svært at stå til en premiere og der er nogle vigtige mennesker, man gerne lige vil sige hej til. Her er jeg så heldig, at jeg har mødt en mand, der er inden for samme felt og som både kan høre og er udadvendt, så ham støtter jeg mig til. Performing Science pris I øjeblikket er Ellen Friis er prisaktuel i Tyskland. Med udgangspunkt i fysiker Lene Hau Vestergaards opdagelse af, at man kan nedfryse atomer og derved sænke lysets hastighed, satte Ellen sig for at undersøge om man kunne stoppe tidens hastighed i en performance: Jeg kom til at tænke på vores informationssamfund, hvor der opstår mere information og dokumentation end vi kan flødigt. Så jeg ville lave en performance, hvor jeg dokumenterede alt, hvad jeg gjorde. Det vil sige hastigheden af det forlæns forløb bliver sænket mere og mere, fordi jeg hele tiden lige skal have det foregående med. Derfor var jeg også spændt på om det kunne præsenteres på de tyve minutters, jeg havde, men det fik jeg åbenbart Om Pendred symdrom Døvhed med struma (forstørret skjoldbruskkirtel) En arvelig genetisk udviklingsdefekt i labyrinten i det indre øre. Anses for at være en af de hyppigste årsager til medfødt døvhed, som udvikler sig de første leveår og i puberteten og voksenårene. gjort på en måde, som de tyske dommere kunne forstå og var begejstrede for. At bidrage med nærvær Det er ikke kun på scenen eller iscenesatte samtalekøkkener og performances, som Ellen satser på. Jeg ville synes det var skønt, hvis nogen kunne få lyst til at inddrage mig i mere almindelige erhvervsmæssige sammenhænge. Niels Bohr instituttet har faktisk også en kunstner tilknyttet som går rundt mellem forskerne og inspirerer dem. Næste skridt er en Takeout-version af Samtalekøkkenet til virksomheder eller festivaler, som Ellen og Henrik er ved at arbejde på. Det kunne måske være en idé til Hørelsens læsere eller Høreforeningens næste arrangementer. Læs mere: Blå bog Ellen Friis Interdisciplinær kunstner, uddannet blandt andet ved overbygningen Kunst som handling i det offentlige rum Kunsthochschule Berlin-Weissensee 2005 med en bachelor i scenografi ved Akademi for scenekunst i Norge Har medvirket i utallige performances og optrådt blandt andet som en af de tre Ellen er i Hotel Pro Forma s Ellen. HØRELSEN 19

20 KORT NYT TINNITUS FORBUNDET MED PTSD hos krigsveteraner Forskning foretaget på det amerikanske East Tennessee State University har påvirket måden, amerikanske krigsveteraner med tinnitus bliver behandlet på. Dr. Marc Fagelsen er professor i audiologi på universitetet, og var den ene af blot 12 forskere, der var inviteret til at tale ved et arrangement lavet af forsvarsministeriet International State-of-the-Science Meeting on Blast-induced Tinnitus. Tinnitus er en tilstand, hvor en summe- eller hyletone høres hele tiden uden der er nogen udefrakommende årsag til tonen. Det er også det mest almindelige fænomen, som soldaterne klager over, når de vender hjem til USA fra udstationeringer i Irak og Afganistan. Vejsidebomber, hjemmelavede bomber og guerilla-krigstaktik, som er almindelige for konflikter i disse lande, efterlader soldater mere sårbare over for tinnitus end i tidligere krige., forklarer Marc Fagelson. Han startede i 2001 en klinik for tinntuspatienter hos Veterans Affairs Medical Center, Mountain Home, og bemærkede over årene, at nogle af veteranpatienterne mente, de var langt mere handicappede af tinnitussen end andre veteraner. Han fik tilladelse til at undersøge det nærmere, og fandt ud af, disse svære tinnitustilfælde alle led af PTSD Posttraumatisk stress disorder. Mangler kendskab til tinnitus Høreforeningens engelske søsterorganisation Action on Hearing Loss, tidligere RNID har gennemført en undersøgelse, der viser, at de fleste ikke har en anelse om hvad, tinnitus er. Undersøgelsen blev gennemført sommeren 2010 på forskellige engelske musikfestivaler mennesker blev spurgt om de vidste hvad, tinnitus er. Yderligere 22 procent svarede, at de troede, det var allergi over for metal, og 11 personer troede det var navnet på en skade forårsaget af gentagen overanstrengelse. For de fleste i denne gruppe gælder, at de hører tinnitussen hvert eneste vågne øjeblik, og at de slås med dynerne i timevis, inden de kan falde i søvn. PTSD-patienter er hyperårvågne, og de fleste er konstant opmærksomme på, hvad der sker i omgivelserne. Denne forhøjede årvågenhed giver os også et mål for hvordan, tinnitussen påvirker den PTSD-ramte. Dem, der har en plagsom tinnitus, er ude af stand til at koncentrere sig om og overvåge omgivelserne på den måde, de er vant til at gøre, fordi den konstante lyd i ørene gør det svært for dem at fokusere, forklarer Fagelson. Han vurderer, at antallet af tinnituspatienter i det amerikanske behandlingssytem for veteraner i løbet af året vil runde en million. Fra anden side vurderes det, at statens omkostninger til behandling af og støtte til disse veteraner beløber sig til end en milliard dollars årligt. Tinnitus påvirker alt i alt omkring 50 millioner amerikanere, og ud af dem har en til to procent den slags, der er forbundet med PTSD. Disse en til to procent vil på den ene side opleve et handicap i et omfang, som det er meget svært at fatte, og på den anden side vil det være meget svært at dokumentere, fordi tinnitus og PTSD er de usynlige skader fra krig, slutter Fagelson. Den engelske søsterorganisations undersøgelse var et led i en kampagne målrettet at få musikelskere til at bruge øre-beskyttelse, f.eks. ørepropper, til koncerter og ved festivaler. For det har tidligere vist sig, at hele 56 procent af koncertgængere skader ørene i større eller mindre omfang, når de går til koncerter. Men kun 33 procent har prøvet at bruge ørepropper eller lignende beskyttelse i disse live-situationer. 2011/10/02/sony-subtitle-glasses/ Behandling af høretab ved hjælp af stamceller? FDA i USA har godkendt en undersøgelse af, om blod fra et barns egen navlestreng kan bruges til behandling af dets sensoneurale høretab. Undersøgelsen, der er den første af sin slags, vil bruge stamceller fra børnenes egen gemte blod fra navlestrengen, og har potentialet til at genoprette deres hørelse, da tidligere offentliggjorte undersøgelser har påvist muligheden af, at stamceller kan reparere på beskadigede dele af det indre øre. Den årelange undersøgelse skal omfatte ti børn i alderen seks uger til 18 måneder, som har fået postfødsels høretab. Først skal man dog have fundet de nødvendige amerikanske børn til det tilladte fase 1- projekt, som altså ikke kan omfatte børn, der er døve på grund af genfejl. Håbet er, at man kan udvikle en anden behandling til denne type af høretab hos helt små børn, der hidtil kun har kunnet behandles med høreapparater eller CI. Da flere nyfødte overlever at blive født for tidlig, har det nemlig medfødt et stigende antal af meget unge børn med store høretab som resultat af deres for tidlige fødsel. 20 HØRELSEN

21 Intens debat OM HØREOMRÅDET STYRK INDSATSEN for mennesker med høreproblemer Høreforeningen mener: Når indsatsen ikke hæmmes af skel mellem forskellige sektorer, kan man tilbyde bedre behandling til mennesker med højt specialiserede behov inden for høreområdet. Fx personer med svært høretab eller behandlingskrævende tinnitus. Disse skal have ret til en rehabiliteringsplan, der går på tværs af sektorer. Derfor støtter Høreforeningen Danske Regioners forslag om en ny bekendtgørelse om rehabilitering, der er fælles for sundhedsloven, serviceloven, beskæftigelseslovgivningen og AF IRENE SCHARBAU Februar har ikke været kedelig, når det gælder debat om høreområdet. Først kom debatten om nye tal, der viste, at de private klinikker var billigere end det offentlige. Når husleje og personale på hospitalerne blev talt med, kom der nye tal på bordet. Desværre var der i disse udregninger ikke talt med, at de offentlige klinikker i allerhøjeste grad behandler de komplicerede høretab, tinnitus og børn/unge, og dermed har helt andre udgifter at slås med. Men det gav en række politikere anledning til at lufte deres holdninger for og imod private klinikker. Den helt store debat kom i forbindelse med en række artikler i Fyns Stiftstidende, hvor problemerne i et ugennemsigtigt og bureaukratisk høreområde blev listet klart op, og både de forskellige politiske partier i Folketinget og rigsrevisor Henrik Otbo udtrykte ønsker om forandringer på høreområdet nu. Vinklen har især handlet om ørelægernes muligheder for at henvise til sig selv, en mulighed der er opstået med etableringen af tilskuddet til privat indkøb af høreapparat. Mange ørelæger har i dag ejerandel i en privat høreklinik, og det er noget, man f.eks. i Tyskland har lovgivet imod. Artiklerne gav også lederplads i Fyens Stiftstidende, hvor Høreforeningens og regionernes løsning blev fremhævet som god: Umiddelbart forekommer et fælles forslag fra Danske Regioner og Høreforeningen fornuftigt. I korthed går det ud på at kopiere reglerne for det frie sygehusvalg. Altså: Fire ugers ventetid og derover udløser behandling på en privat klinik på det offentliges regning. Dermed fjerner man overflødig administration, såsom at den høre skadede borger efter henvisning fra lægen skal sende kommunen en ansøgning om tilskud. Vi er her ved de forvaltningsregler, som også på andre områder skaber unødvendigt bureaukrati: Regionen behandler, men kommunen betaler., stod der i lederen. Og det er er ingen tvivl om, at der snart sker forandringer. Vi venter stadig på Sundhedsministerens kulegravningsgruppes rapport, der er et år forsinket. Men mon ikke den megen kritik får den til at dukke op snart. For det nytter ikke, at hensynet til de forskellige kasser vejer tungere end at mennesker med høreproblemer bliver korrekt hjulpet. Og det er trist, hvis hjælpen bliver forringet, fordi holdningen stille og roligt ændrer sig til, at problemet er for dyrt at behandle. På lederpladsen i den fynske avis havde man i februar denne holdning: Udviklingen inden for høreapparater er en landvinding, der har givet og vil give tusindvis af danskere ekstra livskvalitet. Disse muligheder skal naturligvis ikke rulles tilbage. Men lige så oplagt er det, at der ikke for de private behandlere kan være noget i retning af fri adgang til den fælles sundhedskasse. Nu må vi se, hvad marts bringer. undervisningslovgivningen. Ligeledes støtter Høreforeningen, at klageadgangen for borgeren er uafhængig af, hvor indsatsen gives. Men fokus bør ikke kun være på borgere med højt specialiserede behov: Det er vigtigt, at der også sikres sammenhæng i rehabiliteringen af de borgere, der har et almindeligt eller moderat høretab. Det er en ganske stor gruppe mennesker vi taler om, næsten om året, udtaler landsformand for Høreforeningen, Søren Dalmark KORT NYT Få lægehjælp via sms Region Hovedstaden har åbnet en ny akuttelefon. Telefonnummeret er Telefonen er et servicetilbud, hvor borgerne kan henvende sig, hvis de er i tvivl om, hvad man skal gøre, eller hvor man skal henvende sig i tilfælde af akut sygdom, eller hvis man er kommet til skade. Sms-tjeneste til hørehandicappede Akuttelefonen har også et sms-nummer, der kan bruges af borgere, der har så stort et høretab, at de ikke har mulighed for at føre telefonsamtaler. starter teksten med ordet akut (det er ligegyldigt, om man bruger store eller små bogstaver) efterfulgt af et mellemrum og derefter beskeden om den akutopståede sygdom eller skade. Borgeren vil modtage en sms med svar fra sundhedspersonalet på akuttelefonen. Det koster almindelig sms-takst at sende en sms til akuttelefonen. Erstatter ikke 112 Akuttelefonen er åben døgnet rundt og besvares af sundhedspersonale med erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger. Akuttelefonen og den tilhørende sms-løsning er et ekstra servicetilbud til regionens borgere og ikke en erstatning for de eksisterende tilbud. Borgerne kan altid møde direkte op i regionens akutmodtagelser og akutklinikker eller benytte lægevagten og egen læge. Akuttelefonen og sms-løsningen ændrer ikke på, at borgere fortsat skal kontakte 112 ved akutopstået livstruende sygdom og tilskadekomst. Men hvis man er i tvivl og alligevel ringer til akuttelefonen, kan de med det samme sende en ambulance, hvis behovet er der. HØRELSEN 21

22 SYNSPUNKT VEJEN til hjælpemidler ER UBEHJÆLPELIG Det var meningen, at denne klumme skulle være sjov. Men jeg mistede min humoristiske sans et sted mellem opkald nummer 32 og 33 i forsøget på at finde ud af, hvordan jeg som borger i Københavns Kommune får anskaffet hjælpemidler, der er kompatible med mine nye høreapparater. Hjælpemidler som er nødvendige for at jeg kan varetage mit arbejde og fungere normalt i min hverdag. Efter fem dage, hvor jeg ikke bestilte andet end at tale i telefon med offentlige instanser, var der dog én ting, jeg blev klogere på; Dem, der sidder og laver reglerne på området, har ikke høreproblemer, for hvis de havde, ville de vide, at de har lavet et himmelråbende inkompetent system, hvor sandsynligheden for overhovedet at finde frem til, hvordan man ansøger om et hjælpemiddel, er ligeså stor som sandsynligheden for, at man går rundt med en pibe i munden, mens en måge flyver forbi og skider ned i piben uden at ramme kanterne. Da jeg fik udleveret mine høreapparater fik jeg samtidig en brochure, hvor der stod, at jeg skulle henvende mig på Center for Voksenundervisning (CSV), hvis jeg ville ansøge om hjælpemidler. Men på CSV blev jeg henvist til Handicapcenter København, som henviste mig til en ørelæge, som henviste mig til Kommunikationscenteret i Hellerup, som henviste mig tilbage til CSV som nu henviste mig til Borgerservice, som henviste mig til en instans, der tager sig af hørehæmmede børn, som henviste mig til Til sidst blev jeg henvist til Jobcenter København, som sagde, at jeg og min arbejdsgiver som i øvrigt er mig selv skal udfylde et ansøgningsskema, hvor jeg bliver tildelt en halv linje til specifikt at gøre rede for, hvilke hjælpemidler, jeg vil søge og hvad de koster. Først derefter vil jeg blive indkaldt til en såkaldt udredning på CSV, hvor en hørepædagog, som jeg ellers havde fået at vide ikke var ansat, sørger for, at jeg kan afprøve det udstyr jeg søger om. Derudover laver hun en professionel udtalelse til jobcentret om, hvorvidt hun vurderer, at jeg er egnet til hjælpemidlet. Den udtalelse skal hun sende til mig, og så skal jeg sende den til jobcentret sammen med min ansøgning. Hvordan det lader sig gøre i praksis ved jeg ikke, da jeg jo skal sende ansøgningen til jobcentret inden jeg kan komme til udredning på CSV. Hvordan man skal lave en specifik ansøgning, hvis man ikke aner hvilke hjælpemidler, der findes på markedet er mig også en gåde. Nu er jeg så heldig, at jeg har benyttet FM-udstyr de seneste otte år, og derfor ved, at det virker for mig. Alligevel skal jeg bruge en formiddag på at tage ud på CSV, så hørepædagogen kan afprøve udstyret på mig og se at det virker, for at hun kan lave en udtalelse til jobcentret. Sådan en udredning koster skattekroner. Og så handler det kun om de hjælpemidler, jeg søger til arbejdsbrug. Når jeg efterfølgende skal søge om personlige hjælpemidler i øvrigt hos Handicapcenter København, selvom de åbenbart ikke ved, at det er hos dem vil jeg skulle igennem endnu en udredning, som ligeledes koster kr. I alt spilder det offentlige altså kr. på at kunne sætte hak ud for, at jeg også fremover har brug for FM-udstyr og personlige hjælpemidler. Det er det samme som en FM-modtager koster! Mette Rinddal Leck er 32 år, journalist, hørehæmmet og Hørelsens nye klummeskribent. Mette vil fremover dele sine tanker og erfaringer om livet som hørehæmmet i en hørende verden. Havde jeg oplevet så ringe service i en butik, ville jeg gå min vej og aldrig sætte mine ben i forretningen igen. Problemet med hjælpemidlerne er, at jeg skal bruge dem, og jeg har ikke andre steder at gå hen. Hvem har fordel af, at det skal være så kompliceret? Det er ikke den hørehæmmede, det siger sig selv. Men det er heller ikke det offentlige. Hvad tror I, det koster samfundet, hvis jeg og andre hørehæmmede i den arbejdsdygtige alder ikke længere er i stand til at varetage vores job, fordi vi ikke kan finde vej til at få de hjælpemidler, vi har behov for? Hvis jeg havde haft en anden arbejdsgiver end mig selv, ville jeg læne mig op ad en fyreseddel med al den tid jeg indtil videre har brugt på at finde hoved og hale i systemet. Og når jeg ikke kan finde rundt i systemet, hvordan skal førstegangsansøgere så overhovedet have en chance? Det forventes på den ene side, at jeg som hørehæmmet selv ved, hvad jeg har behov for, og på den anden side bliver dette behov mistænkeliggjort, som om jeg ville ansøge om ting, jeg ikke har behov for. Vejen til at få et hjælpemiddel i København er ubehjælpelig! 22 HØRELSEN

23 Hvorfor gå glip af én eneste decibel i Hvordan går det på rejsen? Siemens minitek. Ét tryk giver uendelige muligheder. Nyd klar og tydelig lyd i ægte stereo fra tv, telefon, MP3-afspiller og computer, der bliver sendt direkte til dine høreapparater helt trådløst. Ring eller se på Answers for life.

24 RUNDT OM HØREOMSORGEN 26 ÅRS ERFARING på AF METTE BYRGESEN JENSEN TRAVLHED OG MANGE PATIENTER GIVER VENTETID PÅ AUDIOLOGISKE AFDELINGER I DAG, ERKENDER OVERLÆGE BO WALTER. TIL GENGÆLD FÅR DU GODE HØREAPPARATER høreklinikken Har du problemer med hørelsen, og er du er henvist fra en ørelæge eller din egen praktiserende læge, så er du i gode erfarne hænder, når du kommer på audiologisk afdeling i Aalborg. 26 år er det nemlig blevet til på Høreklinikken for overlæge Bo Walter, og det er ikke småting, der er sket indenfor høreapparatbehandlingen i den periode. Jeg har været her på afdelingen i 26 år, og jeg har arbejdet over lige siden, jeg begyndte, siger Bo Walter med et smil. Overarbejdet skyldes primært, at det altid har svært at få bevilget penge til at ansætte det nødvendige ekstra personale, specielt audiologiassistenter og en ekstra overlæge. Men også det faktum, at der i dag er mange flere med mindre høretab, der føler, de kan gøre noget ved deres hørehandicap og kommer i behandling for det, har en indflydelse på travlheden: Det er dog en rigtig god udvikling, fastslår Bo Walter. Sagsgangen på afdelingen er den samme som tilbage i 80 erne og består af høreprøve, lægeundersøgelse og evt. afprøvning med høreapparat og aftryk til øreprop. Du skal derfor sætte ca. to timer af til hele forløbet, slukke din mobiltelefon, der kan påvirke måleapparaturet på klinikken, sætte dig godt til rette i venteværelset på 6. sal og væbne dig med tålmodighed, sammen med mange andre hyggelige og til tider snakkesaglige mennesker i samme situation. Utrolig spændende udvikling Når man spørger den erfarne overlæge, hvad der har gjort størst indtryk på ham gennem tiden, er han ikke i tvivl: Turen rundt i høreomsorgen Turen rundt i høreomsorgen er livslang, når man først har accepteret sin forringede hørelse og besluttet sig for at gøre noget ved den. I en serie artikler vil vi besøge og introducere, hvem det er, du møder på din vej gennem høreomsorgen. For nogle mennesker bliver det til rigtig mange forskellige mennesker, man skal forholde sig til. Noget af det mest fantastiske, der er sket i den tid, jeg har arbejdet indenfor høreområdet, er muligheden for operationen med Cochlear Implant, fastslår han. Det er virkelig banebrydende, hvor mennesker går fra slet ikke at kunne høre noget til at kunne høre og på den måde få et sprog, fortsætter han og fortæller, at der i Nordjylland på nuværende tidspunkt er 140 børn og voksne, der er opereret med Coclear Implant (CI). CI er et elektronisk apparat, der overtager funktionen af et defekt indre øre. Noget andet, der har stor betydning for området i dag, er, at det er blevet mere og mere acceptabelt også for yngre mennesker at få et høreapparat. Det skyldes bl.a., at de tilgængelige apparater i dag er blevet rigtig gode, smarte og kosmetisk acceptable, som Bo Walter udtrykker det. Nogle apparater kan stort set ikke ses, hvis man ikke lige ved, hvad man skal kigge efter. Det skyldes bl.a., at ledningen fra øreprop til bag-øret apparaterne er blevet ganske tynd og næsten usynlig. Får hjælp til dagligdagen Jeg var aldrig i tvivl om, at det var audiologi, jeg skulle beskæftige mig med, da jeg i sin tid skulle vælge speciale, fortæller Bo Walter og fortsætter: For mig er det spændende og vigtigt at arbejde med mennesker, der har et kommunikationshandicap. Det er invaliderende, når folk ikke kan klare deres dagligdag, deres arbejde eller deres liv med familien på en ordentlig måde på grund af en hørenedsættelse. Nogle gange kommer her ældre ægtepar, for hvem hørenedsættelsen næsten har ødelagt deres forhold. De sidder med tårer i øjnene, fordi de misforstår hinanden hele tiden og ikke er i stand til at tage de fornødne hensyn til hinanden i dagligdagen. Mange af sådanne problemer kan vi afhjælpe et stykke af vejen med et 24 HØRELSEN

25 RUNDT OM HØREOMSORGEN høreapparat og andre hjælpemidler, samt de nødvendige samtaler, der automatisk følger med, når man får høreapparatbehandling i det offentlige. Det er jo helt fantastisk, fastslår Bo Walter. Langt de fleste, der kommer her på klinikken, skal have et høreapparat, og de, der har en hørenedsættelse egnet til høreapparatbehandling, er altid med til selv at vælge, hvilken høreapparattype de ønsker, hvad enten det er bag-øret appparater eller i-øret apparater, forklarer overlægen. Audiologiassistent og læge vejleder om den bedste behandling, og en gang i mellem er der naturligvis ønsker, der ikke kan indfries. Har man f.eks. en stor hørenedsættelse, kan man ikke blive behandlet med et ganske lille høreapparat. Hjælp til sunde og raske ældre Når man kommer på Høreklinikken første gang, får man tilrettelagt sin høreapparatbehandling. Samtidig med at man finder et egnet apparat, så taler man også om muligheden for andre hjælpemidler f.eks. teleslynge, og der aftales et tidspunkt ca. tre uger senere, hvor man skal have sine apparater tilrettet % af dem, der kommer på Høreklinikken, er over 65 år og har en aldersbetinget hørenedsættelse. Nogle er en del yngre og har hørenedsættelse pga. arvelighed, skader fra job eller som følge af mange mellemørebetændelser, og en del er børn med hørenedsættelse af forskellige årsager. Hos den audiologiske læge kommer man til samtale og undersøgelse, og det er her, man får forklaringen på ens hørenedsættelse, når man er blevet henvist. Når alle undersøgelser er foretaget, så er det også lægen, der vurderer resultaterne og forklarer dem til patienten. Lægerne har ca samtaler på en almindelig arbejdsdag, der tager omkring min. af gangen nogle helt op til 45 min. Der er så mange gode menneskelige historier i løbet af en dag, hvor folk har fået hjælp til deres hørenedsættelse og går glade derfra. De forskellige historier er Overlæge Bo Walter, 67 år, har 26 års erfaring med høreapparatbehandling på Aalborg Sygehus et område i konstant forandring og som i dag hjælper flere og flere mennesker af med deres kommunikationshandicap. med til at skabe en udfordrende hverdag, forklarer Bo Walter. I dag på klinikken kommer der f.eks. mange årige, der i øvrigt er sunde og raske mennesker, hvis eneste konkrete problem er, at de har en hørenedsættelse. Det er rigtig dejligt også at kunne afhjælpe dem deres høreproblemer, så de fortsat kan have et godt liv, siger han. Flere penge = bedre behandlinger Da Bo Walter begyndte på audiologisk ciallæge sammen med en yngre læge i ud- en speciallæge mere, således at der var to speciallæger og en yngre læge i uddannelse. Siden efteråret 2011 er Bo Walter igen den eneste speciallæge, men der er heldigvis en 1. reservelæge, som er på vej til at blive audiolog og en yngre læge i uddannelse. Vi burde være 2½ speciallæge og 1 yngre læge i uddannelse for at afdelingen løber forsvarligt rundt, forklarer Bo Walter, der fortæller, at der er masser af opgaver ud over patientkontakten, som han er nødt til at stå for, bl.a. står afdelingen også for uddannelsen af de yngre læger og audiologiassistenterne, og der er masser af praktisk personaleansvar. Det er derfor en presset overlæge, der fortæller om de nedskæringer på Sygehuset, der betyder, at det f.eks. ikke er muligt at ansætte en yngre uddannet audiolog på afdelingen i dag, der kan trænes op til at efterfølge ham, når han en gang er parat til at trække sig tilbage: Man vil jo altid være ked af, at det arbejde man har lagt gennem 26 år ikke kan ordentlig overleveres og videreføres, siger Bo Walter. fakta Du skal henvises fra egen læge eller en ørelæge Du bliver indkaldt til undersøgelse og evt. høreapparatbehandling Du skal sætte cirka to timer af til høreprøve, lægeundersøgelse og evt. afprøvning med høreapparat samt aftryk til øreprop Du kan forvente tilpasning af høreapparat ca. tre uger efter 1. undersøgelse Behandling med høreapparat på en offentlig klinik er gratis HØRELSEN 25

26 LYD Bølger af AF BENNY LAURIDSEN LYDTRYK STRØMMER OMKRING OS. VI SER NÆR- MERE PÅ LYDBØLGER OG DERES VEJ MOD MENNESKETS ØRER OG HØRECENTRE I HJERNEN Hørehæmmet eller ej vi relaterer os alle til lyd. Men hvad ér lyd egentlig? Ja, forenklet sagt, så er lyd faktisk noget, der først opstår inde i vore hoveder. Før hjernens hørecentre oversætter de elektriske signaler, som skabes inde i øret, taler vi reelt om, at lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft. De trykbølger sætter trommehinden i svingninger, som sendes videre ind til bearbejdelse i mellemøret og det indre øre. De processer ser vi nærmere på i en senere artikel. Her ser vi på, hvad det er der sker i omgivelserne altså uden for trommehinderne. Luftmolekyler som dominobrikker Forestil dig en stemmegaffel. Vi får armene på stemmegaflen til at vibrere, så de omkringværende luftmolekyler sættes i bevægelse. Disse luftmolekyler er der på grund af tyngdekraften flest af ved jordens overflade, hvor de udgør et regulært og målbart tryk. Lyd bevæger sig som bølger gennem forskellige stoffer, som f.eks. luft- eller vandmolekyler, hvilket gør, at der er fuldstændigt stille ude i rummet, da det molekylefrie rum er et vakuum, som ikke kan bære lyd rundt Luftmolekylerne er altså pakket tættere, jo nærmere vi kommer jordens overflade og de kan bringes i bevægelse, i svingninger. F.eks. via vibrationer fra en stemmegaffel. Vibrationerne gør, at molekylerne skubber til og trækker i andre luftmolekyler, som så sender vibrationsinformationerne videre som en slags dominobrikker, der sender bevægelse videre og videre. Når molekylerne flytter vibrationsinformationerne videre og videre, tager det tid at bringe informationerne fra stemmegaflen frem til målet. Det sker med en hastighed, som påvirkes af, hvilken rejse molekylerne skal foretage, hvilke materialer molekylerne skal rejse igennem, hvor lang rejsen bliver, samt lufttemperaturen. Svingninger i forhold til hørelsen Jo længere og mere besværlig de informationsbærende luftmolekylers rejse bliver, jo svagere bliver de lydbærende informationer. Påvirkes de yderligere af f.eks. at ramme en hård overflade så vi får en badeværelses-agtig lyd skifter de retning og ping-ponger rundt i rummet. Rammer informationsmolekylerne ind i noget blødt, dæmpes de. Lyd er altså luftmolekyler, der bringes i svingninger. Hurtigheden i svingningerne måles i frekvens, som defineres som antallet af svingninger pr. sekund og angives ved enheden Hz. Så har vi cirka 20 svingninger pr. sekund som er det minimum, der skal til for, at mennesket vil opfatte det som en tone, taler vi om 20 Hz. 343 meter i sekundet Størrelsen af molekylernes udsving påvirker lydstyrken gennem deres skabelse af over- og undertryk i forhold til nabo-molekylerne, som der, som tidligere nævnt, trækkes og skubbes i. Via disse over- og undertryk skubbes lydinformationerne altså gennem molekylerne. Lige som et barometer måler ændringer i over- og undertryk i vejret, og afspejler dem på en synlig skala, kan man beregne lydhastigheder og tryk osv. gennem brug af forskellige matematiske formler, som vi skal skåne læserne for her. Blot kan vi nævne, at hvis luften og dens molekyler har en temperatur på omkring 20 grader celcius, så har lyden en hastighed på 343 m/sek. Hvad der sker, når lydvibrationernes rejse gennem luftmolekylerne når frem til menneskets trommehinde, ser vi nærmere på i en efterfølgende artikel. Artiklen er skrevet primært på basis af et kompendium brugt til undervisning af SOSU-elever på Syddansk Erhvervsskole, velvilligt stillet til rådighed af undervisere fra lydvirksomheden DELTA 26 HØRELSEN

27 KØR-SELV-FERIE Som medlem af Høreforeningen får du disse særlige medlemstilbud. Oplys rejsekoden HOERELSE ved bestilling så får du automatisk rabatprisen Alpenhotel Edelweiss 2 børn op til 9 år gratis All inclusive light på alpehotellet 8 dage på 3-stjernet hotel i Maurach, Østrig Alpenhotel Edelweiss Når bjergene kalder, vil du ikke være langt væk på jeres hotel i de østrigske alper; på mindre end ti minutter fra den sidste bid ved morgenbordet er du i meters højde i et af Europas skønneste bjergområder. Læg hverdagsstøjen bag dig. Tag en dyb indånding og vend tilbage til dalen med fornyede kræfter. Her i dalen er der sørget for alt, så du ikke behøver at foretage dig andet end at lade roen og indtrykkene bundfælde sig. Her er terrassen som skræddersyet til formålet. Eller ildstedet om aftenen, hvor du også kan nyde specialiteter fra køkkenet, mens børnene leger i legerummet lige ved siden af. Ankomst: Lørdage Pris pr. person i dobbeltværelse fra 2.649,- Pris uden rejsekode fra kr ,- Pristillæg kr. 350,- 7 overnatninger 7 x morgenbuffet 6 x frokostsnack 6 x kaffe med kage 7 x 4-retters middag/buffet Ad libitum hver dag: Sodavand kl Øl og vin kl Saft til børn kl Kroferie på Lolland 3 dage på 3-stjernet bindingsværkskro i Nysted 2 børn 3-5 år kr. 299,- Schleswig-Holsteins midtpunkt 4 dage på 3-stjernet hotel i Neumünster, Nordtyskland 2 børn 6-14 år ½ pris The Cottage The Cottage Historien bag den hyggelige bindingsværkskro The Cottage er præcis så engelsk som navnet: I begyndelsen af 1900-tallet kom den britiske skolefrøken Miss Jackson til Lolland og blev bestyrer af områdets engelske skole og hun lod i 1908 The Cottage opføre som en tro kopi af sit hjem i England. De karakteristiske skorstenspiber og det hvide stakit byder stadig velkommen til The Cottage, og den hjemlige, intime atmosfære er bevaret med buldrende ild i pejsen, originale paneler på væggene og gamle æbletræer i haven. Her er ferien lagt i naturens smukkeste rammer kun et stenkast fra stranden, og på en gåtur langs vandet til f.eks. den lille hyggelige Nysted Havn (1 km) kan I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot. Pris pr. person i dobbeltværelse 849,- Pris uden rejsekode kr. 999,- 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 2-retters middag/buffet 1 x 3-retters middag Ankomst: Fredag og onsdag frem til Best Western Hotel Prisma Oplevelserne ligger i bogstaveligste forstand i en perlerække omkring Neumünster, der ligger 95 km syd for den danske grænse og har den mest ideelle placering midt i Schleswig-Holstein: Vadehavet og østersøkysten, hansestæderne og middelalderidyllerne, golfbanerne og storbyeventyrene uanset hvad der tiltrækker, er Neumünster et oplagt udgangspunkt. Ankomst: Torsdage og fredage frem til samt i perioden Valgfri i perioderne og Pris pr. person i dobbeltværelse 999,- Pris uden rejsekode kr ,- 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag/buffet 1 velkomstdrink Rabat på greenfee på 3 golfbaner Også mulighed for ophold med danselektion og festaften eller med et herligt vinsmagningsarrangement ring og hør! Bestil på eller Rejsekode: HOERELSE Åbent hverdage kl Weekend kl Teknisk arrangør: Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 69,-. Børnerabat ved to betalende voksne Ring og hør! HØRELSEN 27

28 MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED Nej, det er ikke rabbinere, men tværfaglige deltagere, der i anledning af seminaret om lyd, hørelse og offentlige rum, fik lov at kigge ind i den jødiske synagoge. Til højre ses oplægsholder Carsten Hussing fra Danske Handicaporganisationer, som ikke er konverteret, men som alle de andre mandlige gæster måtte bære kalot. Foto: Eva Helena Andersen FOKUS PÅ LYD OG HØRELSE I OFFENTLIGE RUM AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN I forbindelse med nybyggeri til sociale og kulturelle formål med offentlig adgang, er bygherren ifølge Bygningsreglementet BR10 forpligtet til at sikre, at bygningen er tilgængelig for mennesker med handicap. Det vil sige, at der skal etableres blandt andet teleslyngeanlæg. I DAG SKAL ENTREPENØRER, ARKITEKTER OG ANSATTE I TRANSPORTSEKTOREN TÆNKE KØRERAMPER, AKU- STIK OG TELESLYNGEANLÆG IND I BYGGERI OG DESIGN TIL KULTURELLE OG SOCIALE FORMÅL. Et af de steder, hvor der tages særlige hensyn til lyd og akustik, er det splinterny jødiske kulturhus i Krystalgade København, hvor deltagere fra forskellige fagområder mødtes 31. januar for at få et indblik i arkitekturen og lydudfordringerne, og samtidig et indblik i, hvordan det er at leve med et høretab. Selv om oplæget handlede om lydudfordringer i offentlige rum, er det ikke hver dag, at man får mulighed for at gå rundt i det jødiske kulturhus og kigge ind i synagogen, rabbinerkontoret og det jødiske bad, mikvé. Ikke af uvilje, men af sikkerhedshensyn. Så de cirka 30 deltagere, deriblandt arkitekter, akustikere, byggeforskere og repræsentanter fra Cityringen og DSB, tog imod invitationen til en rundvisning med stor interesse. Herefter samledes deltagerne i den splinternye forsamlingssal, der er et eksempel på godt tænkt design og indretning af lyd og akustik. Den gode lydgengivelse Lofterne er beklædt med træbeton, for at dæmpe lyde, og har desuden skjulte højttalere. Et Super Loop teleslyngeanlæg er lagt ind i gulvet, også i den tilstødende sal, så de to sale kan bruges sammen, og alle med høreapparater kan få sorteret unødig støj væk og få den optimale lyd ind i øret. Nøjagtig som niveaufri adgang for kørestolsbrugere og ledelinjer for svagtseende og blinde er et krav ved byggeri til sociale 28 HØRELSEN

29 MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED og kulturelle formål, er teleslyngeanlæg for høreapparatsbrugere nemlig også blevet et krav. Mange steder, har man imidlertid en kedelig tilbøjelighed til at springe mikrofonen over, hvis teknikken svigter, eller det virker for besværligt, men det må bare ikke ske. Derfor har arkitekterne kontaktet Dansk Høreteknik: Hørehandicap er et usynligt handicap. Ingen kan se, man ikke kan høre, derfor risikerer man at blive overset. Ligeledes kan man heller ikke se teleslyngeinstallationerne, så ingen arkitekter kan blive kede af, at det skæmmer eller ser grimt ud, fortalte Hanne Brandt fra Dansk Høreteknik deltagerne. Men dårlige teleslyngeanlæg er de godes værste fjende, derfor er standarden meget vigtig, både at få foreskrevet og efterprøvet, understregede hun. En ekstra facilitet i Super Loop-anlæg gør, at man kan høre, uanset hvilken vinkel, man holder sin krop eller sit hoved i, hvilket betyder at man ikke behøver at sidde op, men kan ligge ned, for eksempel i en sygeseng: Det betyder meget på for eksempel hospice og plejehjem med fælles filmarrangementer, foredrag og måske gudstjenester, hvor man kan køre sengeliggende med ind i lokalet, sagde Hanne Brandt. Barrierer i hverdagen En af de brugere, der nu havde lejlighed til at efterprøve anlægget var næste oplægsholder Carsten Hussing, som har levet 61 år med hørenedsættelse, og han havde allerede været henne ved lyskontakten for at få ordentligt lys på de andre oplægsholdere. Lys, mundaflæsning og andre sanser i brug, er nemlig vigtige forudsætninger, for at kunne følge med, når hørelsen svigter. Jeg blev spurgt, om jeg ville fortælle om mine udfordringer og de barrierer, jeg møder i hverdagen, og sagde ja for halvanden måned siden. Men jeg skulle nok have sagt nej til opgaven, for nu har jeg i halvanden måned fokuseret på de mange barrierer, der kan opstå, og det virkelig til at blive deprimeret over, indledte Carsten Hussing med et ironisk smil. Men Carsten Hussing deler nu gerne ud af egne erfaringer for at opnå bedre vilkår for mennesker med høretab. Han sidder både i styregruppen i Danske Handicaporganisationer, blandet andet lysets muligheder for at kompensere høretab og sidder i DR s brugerråd, hvor han kæmper en sej kamp for at få unødig støj og musikunderlægning væk fra nyhedsindslag. Han kom med eksempler på, hvor nemt man kan misforstå hele konteksten ved bare at høre et enkelt ord forkert, og at han altid skal være veludhvilet og forberedt for at kunne følge bare nogenlunde med i møder og forsamlinger, for der skal bruges mange kræfter på at finde ud af, hvad der egentlig bliver sagt. Mange steder er der mennesker, der går glip af vigtige informationer i højttalere på banegårde og i tog, og havner ved en forkert destination. De, der selv kan høre, tænker bare ikke så meget over problemerne ved dårlig hørelse. Meget tilgængelighed kan opnås ved planlægning i god tid, og der er ingen ekstraomkostninger, hvis det bliver lavet i tide. Men meget få entreprenører og rådgivere ved noget om hørenedsættelse. Der er nogle stykker her, der ved noget om det, men bevidstheden omkring vores handicap er meget lille. Det er jo sådan, at køre- omkring tilgængelighed, og i Danske Handicaporganisationer er der 32 underorganisationer. Det vil sige, at vi 30 andre har cirka fem-seks procent at lege med, sagde Carsten Hussing. Design for Alle blev etableret i 2001 med formålet at støtte og påvirke udviklingen inden for design for alle og tilgængelighed. Samtidig motiveres aktørerne til mere bevidst at tage hensyn til brugerne, også brugere med funktionsnedsættelse, i virksomhedernes designpraksis. Design for alle Han ser imidlertid positivt på den måde, FN s handicapkonvention nu vender op og ned på begrebet tilgængelighed: Før i tiden hed det handicapforanstaltninger. Så begyndte man at kalde det tilgængelighed, og i dag snakker vi om universelt design. Det universelle design i FN s handicapkonvention vender fuldstændig op og ned, på det, vi ellers snakker om ved tilgængelighed. Tankegangen i FN s handicapkonvention skal være samlende og forstås i bred forstand, så nu handler det ikke om, at der skal laves et stykke teleslyngeanlæg til en hørehæmmet, men et teleslyngeanlæg til alle. I dag handler det ikke om, at vi skal have en kørestol op ad en rampe. I dag skal vi have alle op ad den rampe. Det kan være en rollator, en indkøbsvogn eller en barnevogn. Det vil sige at det er design for alle og ikke kun handicappede eller funktionshæmmede. Han sluttede et veloplagt oplæg af med at invitere Design for Alle.dk, som er arrangør af dagen, og samtlige deltagere til at se de ny lokaliteter i Danske Handicaporganisationers bygninger i Høje Taastrup, som bliver taget i brug senere på året: Velkommen til at se verdens mest tilgængelige kontorhus, når vi er færdige til november. Jeg håber vi ses der, opfordrede Carsten Hussing. Carsten Hussing fra Høreforeningen fortalte om, hvilke udfordringer man kan komme ud for, når man lever med et høretab. Her gør han brug af det ny Super Loop teleanlæg i kulturhusets sal, som fungerede fint. HØRELSEN 29

30 DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN CURT CARLSEN HOLDER AF AT SÆTTE TING I GANG OG FÅ PROJEKTER GENNEMFØRT. DET GØR HAN SÅ I HØREFOR- ENINGENS LOKALAFDELING I RUDERSDAL, HVOR HAN BL.A. HAR STARTET EN POPULÆR HØRECAFÉ. Han elsker at være med, HVOR DET SKER AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL FOTO LARS AARØ Tror du måske, jeg nogle gange kan virke lidt for ivrig over for folk. Så jeg skræmmer nogle væk, som egentlig gerne ville hjælpe med det frivillige arbejde? Spørger Curt Carlsen sin kone. Hun er psykoterapeut og sidder og arbejder i værelset ved siden af, da Hørelsen er på besøg i deres lejlighed i Birkerød. Jeg kender dig jo mest privat, og de to ting, tror jeg vi skal holde adskilt, svarer hans kone med et smil. De to mødte hinanden for seks år siden. Det var kort tid efter, at Curt Carlsen job som udvikler og tegner i en virksomhed inden for metalindustrien. Han er uddannet teknisk tegner og havde indtil da arbejdet i forskellige virksomheder, der havde det til fælles, at de producerede metalvarer, som servietholdere, radiokasser, kasser til fibre osv. Siden har jeg søgt en masse job og haft et montørjob i et års tid, som jeg var mægtig glad for. Men de skulle også skære ned. Det er tæt på umuligt at finde et job i dagens Danmark, siger Curt Carlsen. Men han er ikke typen, der bare sætter sig hen foran fjernsynet. Der skal ske noget, så derfor har han for alvor kastet sig over det frivillige arbejde. Jeg har faktisk fået A-kassens tilladelse til at arbejde frivilligt 4 timer om ugen. Det skal man skam søge om, siger han med et glimt i øjet. Men han springer meget gerne til, hvis et lønnet job skulle vise sig og skal nok få tid til det frivillige ved siden af, lover han. Selvfølgelig ville jeg da helst arbejde og tjene en ordentlig løn, men når det ikke kan være anderledes, er det rart at kunne hjælpe mennesker med høretab. Der er så mange, der slet ikke får den hjælp, de har brug for, siger Curt Carlsen. En kop kaffe og en socialrådgiver Præcis det faktum, at mange måske nok har et høreapparat, men enten ikke bruger det eller ikke er rigtig glade for det, fik Curt Carlsen til at åbne Hørecaféen i Birkerød. Den har til huse i Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal og holder åbent den anden torsdag i måneden fra kl kl Her kommer folk ind fra gaden og får en kop kaffe eller te og måske en lille kage, men allervigtigst en snak med Curt Carlsen eller socialrådgiver Vivi Krabbe Østlund og de andre gæster. Og så stiller Curt Carlsens kone psykoterapeut Alice Persson sig også til rådighed på frivillig basis, hvis nogle skulle have behov for en snak, men hun er indtil videre ikke rigtig blevet brugt. Jeg tror, mange ville have gavn af en snak med hende, men de tør nok ikke rigtig. Det er ellers ganske ufarligt, siger Curt Carlsen med et glimt i øjet. Sådan en torsdag sidst på eftermiddagen er de typisk 7-8 mennesker i caféen. Nogle kommer igen og igen, fordi de ved, at der bliver taget hensyn til deres dårlige hørelse. Andre er nye og har hørt, at her kan de hente gode råd og finde ligesindede, fortæller formanden i Rudersdal. Han er altid selv i caféen og kan lide det. Jeg synes det er så vigtigt, at de resurser samfundet bruger på fx høreapparater også bliver udnyttet optimalt. Når det sker, får folk simpelthen en højere livskvalitet, siger han. Og han ved, hvad han taler om. Curt Carlsen mistede nemlig selv som 12-årig det meste af sin hørelse fra den ene dag til den anden. Og i de følgende to år gik han i skole og startede på sit teenageliv uden at kunne høre ret meget. Det var helt fantastisk for mig at få høreapparater. Jeg har en hørerest på ca.20 %, men med mine apparater rigtigt indstillet kan jeg følge med i stort set alt også fordi jeg er så heldig ikke at have noget skelnetab, forklarer Curt Carlsen. Mere PR Tilbage til arbejdet Rudersdal Lokalafdeling. Foreningens anden høremesse står for døren, og der er noget at holde styr på. Alle de store høreapparatfirmaer, der også var her sidste år, har sagt ja til at komme igen, fortæller en glad formand. Derudover kommer tre store hjælpemiddelleverandører, en ansat i kommunen 30 HØRELSEN

31 DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN fra Kontor for Kropsbårne Hjælpemidler, en ørelæge og to foredragsholdere. Der er rigtig meget, der skal koordineres, og det hænger lidt på mig, for de fleste andre i bestyrelsen har en meget travl hverdag. Men det er jo også mig, der har sat det i gang, så det er vel rimeligt nok, siger formanden i Rudersdal. Han har sammen med resten af bestyrelsen evalueret messen sidste år, og de var blandt andet enige om, at der i år skulle skabes mere PR for begivenheden. Sidste år havde jeg fx slet ikke henvendt mig til Frederiksborg Amtsavis. Men det vil jeg gøre i år. De laver i nogle tilfælde både en aktuel historie og en baggrundshistorie, så det er helt oplagt, siger Curt Carlsen. Bestyrelsen i arbejdstøjet Nu skal det ikke lyde som om de andre i bestyrelsen slet ikke laver noget. Vi prøver at opdele det sådan, at hver især laver det de er bedst til og ikke mere end de kan overkomme, for ellers springer folk jo fra, siger Curt Carlsen. De har bl.a. en meget dygtig revisor, som også står for at lave ansøgninger til Hun er en meget travl kvinde, der arbejdsmæssigt er på farten rundt i hele verden. Men regnskab er hendes profession og den slags, så det er en gave for os, at hun tager sig tid til at lave præcis det, siger formanden. På samme måde har næstformanden også meget travlt arbejdsmæssigt. Men da hun har en datter med høreproblemer og har arbejdet med at få det til at fungere for hende med hjælpemidler og samarbejde med lærere, så stiller hun netop den ekspertise til rådighed for andre i området. Andre har deres felter, hvor de virkelig kan noget, og kan lide funktionen. Jeg tror det er meget vigtigt, at se kompetencerne hos hinanden, når en bestyrelse skal fungere, siger Curt Carlsen. Han kunne dog godt tænke sig lidt flere frivillige, der havde tid og lyst til at tage fat, så knap så meget hang på ham selv. Den tredje hovedaktivitet udover Høremessen og Hørecaféen er udflugterne. De seneste er gået til Krudtmuseet i Frederiksværk i Nordsjælland i 2010 og til Andelsbyen Nyvang ved Holbæk i år. Ud over generalforsamlingen, hvor vi også gerne så mange flere medlemmer, så har vi egentlig ingen planer om at sprede os over flere aktiviteter lige nu. Vi vil hellere forsøge at optimere dem, vi har, siger formanden i Rudersdal Lokalafdeling Mere politisk slagkraft tak Når det handler om den store Høreforening uden for lille Rudersdal, så kunne Curt Carlsen også godt tænke sig, at man satsede mere på nogle delområder, end man gør i dag. For mig at se skal man satse langt mere på det politiske. Være mere aggressiv og slagkraftig. Jeg mener, der går for meget energi til medlemslister og kontingentbetaling. Det må kunne gøres smartere i en digitaliseret tidsalder, siger han. Formanden fra Rudersdal mener også, at Høreforeningen skulle bruge Kronprins Frederik mere aktivt, og måske udnytte at Dronning Margrethe har fået høreapparat. Vi må også kunne finde frem til fx alle de folketingsmedlemmer, der selv har høreapparater og få dem til at hjælpe os med at få brug af høreapparater godkendt som en sygdom og ikke som nu, at det går ind under socialområdet og hjælpemidler. Der skal kort sagt være en stærkere lobbyisme, siger han. Han mener ikke, at landsformand Søren Dalmark kan stå for hele det arbejde selv. Vi skal have nogle resultater at vise frem. Vi er kun omkring medlemmer i Høreforeningen, men der er med høretab derude, slutter Curt Carlsen. HØRELSEN 31

32 MEDLEMSTILBUD NU HAR DU SOM MEDLEM AF HØREFORENINGEN ENDNU STØRRE MULIGHEDER FOR AT KOMME UD AT REJSE MED HØREHENSYN. SPÆNDENDE NYE KVALITETSREJSER MED HØREHENSYN Krydstogtrejserne går bl.a. til Dansk Vestindien, det klassiske Europa, Nordamerika og de store velrenommerede rederier, men har også sit eget mindre skib, Clipper Adventurer, der gør det muligt at lægge spændende ruter i bl.a. Grønland og ved Norges smukke fjorde. Safarirejser i Afrika er lidt af et speciale for Albatros, og det var her, at de allerførste rejser Rasmussen som rejseleder. I dag fortsætter Albatros med at lave spændende safari- og kulturrejser til bl.a. Kenya, Namibia og Sydafrika. Fornyelse og evergreens I Albatros-regi bliver der ved med at være populære klassikere, såsom rejsen Borte med blæsten, der er en unik rundrejse i de charmerende amerikanske sydstater, og rejsen til Sydafrika Mandelas Afrika, der safarioplevelser i Kruger Nationalpark og kultur i Vinlandet. Men på Albatros-kontoret arbejdes der konstant på at videreudvikle på eksisterende rejser og udvikle nye spændende rejser. Nogle af de nyeste tiltag er en solformørkelsesrejse til Australien, luksusvandring i Himalayabjergene, eventyr og safari i Namibias røde ørken og krydstogt på Mississippifloden med hjuldamper. Høreforeningen har indgået et samarbejde med det erfarne rejsebureau Albatros Travel, indholdsrige grupperejser ledet af dygtige rejseledere. Gennem Albatros kan Høreforeningens medlemmer rejse ud og opleve de mest spændende hjørner af verden akkompagneret af en kompetent og vidende rejseleder, der selvfølgelig vil bruge et mobilt teleslyngeanlæg. Rejsemål og rejsetyper Albatros udbyder en bred vifte af rejser fra klassiske rundrejser og krydstogter til safarirejser og maratonrejser, hvor man bl.a. kan løbe maraton på Den Kinesiske Mur. Rundrejserne har et højt indhold af spændende udflugter spækket med kultur, historie og eventyr overalt i verden. Man kan f.eks. rejse tværs over USA, opleve Vietnam på sanseindtryk i farverige Indien. Rejs med hjerte, hjerne og holdning Albatros slogan er Rejs med hjerte, hjerne og holdning, hvilket fortæller meget om måden, de driver forretning på og hvilke slags rejser, de udbyder. Det er vigtigt for Albatros at drive bæredygtig forretning, hvor der bl.a. fokuseres på at fremme naturbeskyttelsen og sørge for ordentlige forhold for rejsebureauets mange udenlandske samarbejdspart- Albatros eksempelvis nomineret til en pris for bæredygtighed for sin helt egen miljøvenlige luksus camp i Kenya, Karen Blixen Camp. Glæd jer til at udforske verden på spændende rejser med hjerte, hjerne og holdning sammen med Albatros Travel og Høreforeningen! Albatros Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 676, Danmarks Rejsebureau Forening og IATA. 32 HØRELSEN

33 Læserrejse Spanien Andalusiens mange ansigter Storslået historie og levende nutid - med dansk rejseleder udstyret med mobilt teleslyngeanlæg, 8 dage Andalusien er Spaniens hjerte. Intet andet sted i - Dagsprogram Afrejse 2. oktober 2012 Kr ,- Læs mere på SPANIEN Granada Gibraltar Gibraltarstrædet Málaga Puerto Banus Prisen inkluderer Information og bestilling [email protected] tlf Oplys rejsekode LR-HOF Rejs med hjerte, hjerne og holdning

34 teknik Hans Lytzen, den glade bruger af ny høreteknik. Hørelsen bliver DA BEDRE med alderen AF ERIK BACH, FREELANCESKRIBENT HOLGER LYTZEN ER FØDT NÆSTEN DØV. FIK SUCCESFULDT LIV MED HØRETEKNIK Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for foreningens officielle holdning. Har du forslag eller spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Erik Bach. Adresse Mølleparken 258, 7190 Billund. Tlf Ring efter kl Skype adresse: erik.bach1 demonstration af produktet, prøvede det og mødte HL. Han fortæller: Tænk på, at jeg kan høre alt, hvad du siger. HL har prøvet mini mik under mange forhold, bl.a. på rejse. I stedet for at være den, der skulle spørge de andre, hvad rejselederen siger, var rollerne byttet totalt om. Jeg kunne høre alt det, han sagde, selv om jeg gik bagerst. På et tidspunkt måtte jeg gøre rejselederen opmærksom på, at jeg også kunne høre hans små fortrolige samtaler, der ikke var beregnet for hele selskabet. Teknisk Det foregik rent teknisk på den måde, at rejselederen fik mini mik sat på tøjet, som det er kendt fra slipsemikrofoner. Signalet fra mini mik blev trådløst sendt til HLs høreapparater. Signalet blev ikke sendt med den kendte teknik teleslynge eller FM. Der blev benyttet den ny teknik. Den, jeg omtalte i sidste nr. af Hørelsen. For nemheds skyld: Det 3. signal. Hverdagen Det er ikke kun på rejser, HL er begejstret for mini mik. Sådan har det været for Hans Lytzen (HL), 67 år : Han blev født næsten døv, var nærmest opgivet af alt og alle. Tilværelsen som invalidepensionist idep lå åben. Men det gik lige modsat. HL blev manden på broen på verdenshavene. Han bryder sig ikke om kaptajnstitlen. Den dækker over så meget. et. Det kan jo være kaptajnen n i Frelsens Hær eller anfører på et sportshold. HL kan bedre lide titlen tlen skibsfører. Det er en, der fører skib. 42 år på havet er det blevet til. Selv i sin pensionisttilværelse nistt kommer der stadig opgaver, der fører ham vidt omkring. Seneste eksempel på den slags specialopgaver/ oplevelser var at sejle et skib til Afrika. HL er et bevis på, at med et utrætteligt gåpåmod og med interesse for de høretekniske muligheder kan et liv, der var dømt til nederlag, vendes til succes. HL ved, at høreteknik er vigtig for ham. Derfor er han også med i front, når det gælder den bedst mulige høreteknik til sig selv og andre. Seneste tekniske nyerhvervelse Jeg mødte HL på høreapparatfirmaet GN ReSounds flotte domicil i Ballerup. HL har i over et halvt år deltaget i at prøve ny høreteknik hos GN ReSound. Det produkt, der blev prøvet, hedder ReSound Unite mini mik. Jeg havde set mini mik på en udstilling. Det så interessant ud. Det var baggrunden for, at jeg nu fik en mere grundig Fra outsider til overhalingsbane På det tekniske skal denne artikel ses som et tillæg til den artikel, jeg skrev om GN ReSound konceptet i Hørelsen april Jeg lagde ikke skjul på, at jeg fandt, at der var en alvorlig mangel. Produktet var ikke beregnet til, via et audiokabel, at få trådløst signal til høreapparaterne. Dette problem er løst og meget mere til med mini mikken. Den er lille, enkel og alligevel så utrolig fuld af muligheder. De, der har udtænkt/udviklet produktet, fortjener ros. 34 HØRELSEN

35 teknik Det sker, at jeg ikke kan sove om natten. Så står jeg op og ser en video. Jeg sætter bare audiokablet fra TV over i mini mik. Så har jeg super lyd i høreapparaterne, og der er ingen skældud fra min hustru. Mirakler Tilbage til HL og hans utrolige beretning om at være født døv, blive hørende og få et succesfuldt liv. HL sidder over for mig og fortæller. Der er begejstring i stemmen. Det er der god grund til. Det vides ikke præcist, hvad der var årsagen til, at HL var døv fra fødslen. En teori er, at døvheden opstod på grund af en svær fødsel. Lægerne konstaterede, at HL var døv. Der var ikke noget at gøre. Som for alle drenge var det spændende at klatre i høje træer. En gren knækkede. Det resulterede i en hurtig jordforbindelse. Men det var ikke det eneste resultat. HL kunne efterfølgende høre lyde. Det var et totalt mysterium, som ingen kunne forklare. Fra døv og til at kunne høre lyde er der lang vej til omgangshøjde med kammeraterne. HL Mini mik fra GN ReSound. Forsynet med mikrofon og indgang for 3,5 mm minijack. Hans Lytzen (tv) og Steen Nielsen fra GN Re- Sound. Mini mik i Steen Nielsens skjortelomme sender signal direkte til Hans Lytzens høreapparater. blev håbløst bagefter i skolen. Lærerne vidste jo, at han ikke kunne høre og ikke lære noget. Eftersidning En dag fik HL en ny lærer. Han blev overbevist om, at hovedet på HL var OK. Det var hørelsen, der var problemet. Hørelsen kunne stimuleres med høreapparater. Det blev et vendepunkt. Men verden blev ikke ændret fra den ene dag til den anden. Der måtte arbejdes hårdt. Der skulle skaffes høreteknik. Afstanden fra nærmest døvstum til at komme sprogligt og stavemæssigt på niveau med de øvrige i klassen var mega stor. Hvad gjorde man så i en fortid, hvor støtte og specialundervisning ikke fandtes? Tjae, til gengæld fandtes der eftersidning. Det var vel ret kreativt set, at dette kunne være en mulighed for at give HL den ekstra undervisning, han havde så stort behov for. Mundaflæsning Holger Lytzen blev skrap til mundaflæsning. Det skulle vise sig at være nyttigt på et skib. Dengang var der ikke elektronisk kommunikation mellem dem, der arbejdede på skibet. Når der skulle en meddelelse fra dækket op til kommandobroen, foregik det ved at gå derop. Men med HL på broen kunne manden på dækket med almindelig tale meddele sit budskab, selv om afstanden var alt for lang til at kunne høres. HL kunne mundaflæse meddelelsen. TEKNIKKEN: 1. Navn: Lidt indviklet. Iflg. indpakning: ReSound Unite Mini Microphone. Iflg. den danske brugsanvisning: ReSound Unite mini mik. 2. Producent: GN ReSound. 3. Størrelse: Bredde: 30 mm. Længde: 62 mm. Højde: 10 mm. + klips. 4. Vægt 22 gram 5. Forsynet med mikrofon. 6. Forsynet med indgang for 3,5 mm minijack. Det betyder, at du med et audiokabel kan få signal fra alt, der er forsynet med udgang til hovedtelefoner f.eks. radio, TV, MP3 afspiller, CD afspiller, computer (f.eks. til Skype) og navigator mv. Signalet sendes trådløst til dine høreapparater. 7. Klips til, at mini mik kan fastsættes på tøj mv. 8. Senderækkevidde fra mini mik til høreapparaterne: Iflg. brugsvejledningen minimum op til 7 meter. Efter min afprøvning op til 15 meter udendørs. Indendørs væsentligt kortere, især hvis der er mur imellem. Det har stor betydning, om mini mik og høreapparaterne kan se hinanden. 9. Fungerer sammen med ReSound Unite fjernbetjening. (kan også bruges uden) 10. Mulighed for at justere styrken på det signal, der sendes til høreapparaterne. 11. Kan kun fungere sammen med trådløse høreapparater fra GN ReSound. 12. Indgang for mini USB til opladning. 13. God brugsvejledning. Det kan godt være, at du finder mulighederne overvældende. Men det er enkelt. Det drejer sig kun om to ting: 1. Lyd, der opfanges af mini miks mikrofon og sendes til høreapparaterne. 2. Signal, der overføres med et audiokabel fra de under punkt 5 nævnte produkters hovedtelefonudgang, og som mini mik kan sende til høreapparaterne. HØRELSEN 35

36 medlemmer Jeg har givet op Min hørelse har været mere eller mindre skidt, siden jeg var artillerist i det militære, men for et par år siden, syntes både min unge kone og min end yngre søn, at den var mere. Så jeg gik med til at få en audiogramtest lavet hos vores daværende ørelæge i Helsingør. Jeg tænkte, at høreapparater, vel, måtte have udviklets meget, siden min far havde sådanne engang i 80'erne, og var så utilfreds med dem, at de havde deres permanente plads i kommodeskuffen. Men da han hørte dårligt, blev han taget for idiot, trods at han i hele sit liv havde været læge. Jeg havde ikke lyst til at gå samme øde i møde, så jeg tog plads i audiogramkabinen. Audiogrammet blev nu nok ikke helt rigtigt i mit tilfælde, for som født finlandssvensker og opvokset i Sverige, havde jeg svært ved at høre, hvad danskeren i øretelefonerne sagde. Ørelægen havde ikke nogen svensk eller engelsk variant. Nuvel, jeg fik mine høreapparater fra en ambulerende mand, med special-indrettet bus. For at få de allermest ultramoderne vidundere, betalte jeg et par tusser, udover det man får gratis. De skulle indstilles af manden, ved computeren, og man kunne ikke, til min fortrydelse, selv øge volumen. Nej, dette kunne først gøres, da hjernen, efter nogen måned, havde afpasset sig. Så skulle bussen komme tilbage, og manden kunne justere apparaterne. Men alle ultramoderne dingenoter er ikke altid gode for alle mennesker. Jeg opdagede snart, at høreapparaterne tog en hel del af min tid. De kunne ikke tåle regnvejr. Da det blæste, var de værdiløse. Livlig trafik gjorde dem til en tortur. Og de skulle renses flere gange om dagen, da de stimulerede dannelsen af voks i mine øregange, som desuden kløede, fordi jeg var allergisk mod materialet i propperne. Mindste fnug fik apparaterne til at lægge af. Apotekets gratis batterier var ibland gamle, og måtte skiftes hele tiden. Man skulle have finmotorik som en tyveårig. Nej! Jeg bestemte mig for at pensionere mine høreapparater og beholde min hjerne "u-manipuleret". Så familien fortsatte som den plejede ved hjælp af lidt forskellige sprog og dialekter, da min hørelse var helt umulig. Mit største høreproblem er i dag, at jeg ikke kan høre stemmer i telefon. Derfor kan jeg hverken svare eller ringe op. Et lidt mindre problem er, at jeg ikke mere har nogen glæde af musikprogrammer i fjernsynet. Men jeg har ikke lyst til at leve med de lange ledningsslynger, som hørebusmanden foreslog. Så så jeg en annonce i en af vores gratis aviser, nu da vi bor i Frederiksværk. Der var en høreklinik, der skrev: "Ring... for en aftale". Men det er jo lige det jeg ikke kan! Så i går sendte jeg dem en mail, som jeg fandt på internettet, ved at de svarer, og hvad de har at komme med til sådan en gammel, "telefon-døv" gubbe, som mig. Men aldrig mere høreapparater! Så køber jeg hellere et "yakokse-horn"... Det er nok mindre besværligt at rense. Med venlig hilsen Bo Nessling Frederiksværk SVAR: At droppe høreapparaterne er selvfølgelig et personligt valg, men trist, når der er meget, som kan hjælpe dig. Der findes propper til allergikere og der findes MASSER af apparater, hvor du selv kan skrue ned for volumen. I de seneste år er høreapparaterne blevet bedre, meget mindre og med åbne tilpasninger, der giver luft i øregangene. Jeg kan godt forstå, at du har oplevet det som besværligt og det er trist, at du har betalt for noget, som ikke fungerer. Hvis det er fire år siden, du købte høreapparater, vil jeg opfordre dig til at prøve igen eventuelt på en offentlig klinik og være insisterende på, at apparaterne skal passe til din situation. Prøv en gang til for både din egen og din families skyld. Mange hilsener Irene Scharbau redaktør Hørelsen STORE HØREDAG i Øster Snede Lørdag d. 28. april 2012 Kl Øster Snede skole Ribevej 65, 8723 Løsning Der er gratis entré. Ved indgangen udleveres billetter, som giver mulighed for at vinde spændende gevinster. DAGENS PROGRAM Velkomst v. lokalforeningens formand Jens Præstegård Åbning v. Høreforeningens landsformand Søren Dalmark Foredrag: En Ménière / Tinnitus ramts dagbog v.else Hansen Første udtrækning af gevinster Foredrag / oplæg om Høreforeningens Netværksgrupper, Ungeguider og tolkeformidlingen v. Sanne Lauridsen, formand for Høreforeningen Århus Lokalafd Foredrag: Mit liv / arbejdsliv med Ménière, tinnitus og hørenedsættelse v. Fritz Larsen, formand for Høreforeningen Vejle Lokalafd Afslutning og sidste udtrækning af gevinster. og andet godt til ganen. Der vil være udstillere fra mange høreapparatfirmaer og tekniske hjælpemidler og mange andre udstillere med relation til høreproblemer. Skrivetolkning og teleslynge ved alle foredragene. 36 HØRELSEN

37 medlemmer Godt foredrag om høreskader efter kræftbehandling Søndag den 15. januar afholdt Glostrup, Ishøj og Høje Taastrup lokalafdelinger sammen med Kræftens Bekæmpelse i Glostrup et medlemsarrangement med overskrifterne Kampen mod kræften og Høreskader efter kræftbehandling. Pensioneret chefpolitiinspektør Per Larsen fortalte om hans personlige kamp mod kræften, der ramte ham i to omgange i 2008 en solstrålehistorie, hvor han gav os mange gode råd om, hvordan man henter de nødvendige resourcer til at klare sig igennem et alvorligt sygdomsforløb. Efterfølgende fortalte afdelingslæge på Herlev Hospital Trine Juhler-Nøttrup om høreskader efter kræftbehandling Foredragsrække HVEM KAN JEG STOLE PÅ? Program: 14. marts 2012: Journalist og forfatter Kurt Strand: Kan man stole på medierne? 11. april2012: Forfatter Nikolaj Zeuthen: Jeg bestemmer, stol på mig om tillid i livet og kunsten. 23. april 2012: Korrespondent for dagbladet Information i Washington DC, Annegrethe Rasmussen: Åh Danmark! Nye vilkår for demokratisk samtale. TILRETTELAGT FOR HØRE- HÆMMEDE I SCT. ANDREAS KIRKE, GOTHERSGADE 148, 1 (LIFT), 1123 KØBENHAVN K. Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrangementer begynder Der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang for alle uanset høresituation uden forhåndstilmelding. Kaffe/te og kage kan købes. Se nærmere og se evt. ændringer på Præsten for de Hørehæmmede øst for Storebælt (Den Danske Folkekirke) Peter Bjørn Hansen 2000 Frederiksberg tlf.: [email protected] ansat af Kirkeministeriet under tilsyn af Biskoppen over Københavns Stift Trine har arbejdet med kræftbehandling igennem 12 år og udførte PhD studier på Rigshospitalet i årene Foredraget omhandlede både kemoterapi og strålebehandling. Foredraget belyste hvilke typer behandlinger, der kan forårsage hørenedsættelse primært i højfrekvensområdet, og vi fik også en grundig forklaring på selve nedbrydningsprocessen i hørenervernes celler. Kræftbehandlingerne kan i visse tilfælde også give Tinnitus. Høretabets omfang kan være 40-50%. Nedsat hørelse efter kemoterapi kan ikke behandles kan kun afhjælpes med høreapparat. Et akut høretab efter strålebehandling kan i visse tilfælde genoprettes på sigt. Trine havde en fantastisk professionel og pædagogisk evne til at gøre et for lægmand vanskeligt tilgængeligt emne forståeligt, og spørgelysten var stor blandt de ca. 80 deltagere til arrangementet. Jeg kan varmt anbefale dette foredrag af en times varighed, idet emnet er relevant for både normalt hørende og for hørehæmmede. Trine Juhler-Nøttrup kan kontaktes på mail: [email protected] Kurser med hørehensyn Med venlig hilsen Asta Holm Glostrup Lokalafdeling Man kan godt få noget ud af et kursus, selvom man har nedsat hørelse. Højskolen Castberggård afholder en lang række kurser for mennesker med lydog høreproblemer. Kurserne er tilrettelagt således, at der tages hensyn til dine høreproblemer. Nogle af kurserne handler om høretab, mens andre kurser fx har et kreativt fokus. Du kan læse alt om Castberggårds Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund (DHO) arrangerer også en række kurser på Castberggård. Tre af disse kurser henvender sig særligt til Høreforeningens medlemmer. sigt og tilmelde dig. De kurser der udbydes som medlemskurser for Høreforeningens medlemmer er markeret med DHO/ Høreforeningen. HØRELSEN 37

38 medlemmer Fokusgruppe om lyd på TV hos DR SKREVET AF JEPPE OVERGAARD, DER HAR VÆRET TRE UGER I VIRKSOMHEDSPRAKTIK I HØREFORENINGENS SEKRETARIAT Onsdag d. 18. januar inviterede DR til en gruppesamtale om lyd på TV. Vi var i alt ni hørehæmmede til samtalen alle med forskellige høretab og meget forskellige TV-vaner. Selve samtalen startede med en præsentation af deltagerne, vores TV-vaner og tog udgangspunkt i ni forskellige tv-klip. De ni klip, der blev vist et efter et, omhandlede hver især nogle mere eller mindre klassiske problematikker, man som hørehæmmet kan opleve i forhold til lyd på TV. Det var primært problematikker omkring utydelig tale, baggrundsmusik og baggrundsstøj. Der blev også vist et klip, hvor lyd og billede ikke passede sammen. Efter hvert klip skulle vi udfylde et spørgeskema og fortælle om vores oplevelse af klippet, selvfølgelig med fokus på lyden i klippet. og der var måske netop på grund of vores forskellige høretab og TV-vaner både uenighed og enighed om oplevelsen af lyden. Efter alle ni klip var blevet vist og diskuteret godt igennem, blev vi bedt om at vurdere hvert enkelt klip med enten en rød (kan ikke leve med lyden / ville slå væk fra), en gul (er i tvivl om kan leve med lyden) eller en grøn (kan godt leve med lyden) post-it seddel på ophængte A4-ark. Her kom såvel enigheden som uenigheden klart til udtryk. F. eks. var der meget uenighed omkring oplevelsen af underlægningsmusik, men derimod var der stor enighed om oplevelsen af baggrundsstøj. Alle på nær en havde givet klippet en rød post-it seddel. Til sidst fortalte en medarbejder fra DR om det nye MPEG-4 signal,og hvilke muligheder det giver bl.a. i forhold til undertekster og netop baggrundsstøj. Omkring tekstning - og specielt live-tekstning er det ikke, i denne omgang i hvert fald, de hørehæmmede, der bliver tilgodeset, men derimod de synshandicappede. Omkring baggrundsstøj, derimod, arbejdes der med det nye MPEG-4 signal hen mod, at man fra sin fjernbetjening kan skrue ned for baggrundsstøjen. Afslutningsvis kan jeg fortælle, at DR's folk var meget interesserede i og lyttede opmærksomt til, hvad der blev sagt under samtalen. Ny jobcenterchef på Castberggård Castberggård Job- og Udviklingscenter ansætter ny leder til centeret, der som det eneste i Danmark arbejder med jobskaffelse og fastholdelse for døve og hørehæmmede. Castberggård har ansat Holger Jensen som ny leder af job- og udviklingscenteret med start 1. april Han er uddannet socialrådgiver og har knap ti års ledelseserfaring senest som jobcenterchef i Kerteminde kommune, hvor han siden 2008 har været chef for socialbeskæftigelse og misbrug. Holger Jensen afløser Niels Nielsen, der efter mere end 20 år på posten har valgt at gå på pension. Castberggård kunne sidste efterår fejre 25 års jubilæum som højskole. Jobcenteret Castberggård Job- og Udviklingscenter er en del af Castberggård, der desuden rummer Danmarks eneste højskole for døve og mennesker med andre høreproblemer samt et kursus- og feriecenter. I forbindelsen med lederskiftet vil der blive afholdt en reception på Castberggård fredag den 30. marts Skæve udgivelsesdatoer i foråret I anledning af jubilæumsåret, hvor Hørelsen udkommer i 11 eksemplarer, vil der i løbet af foråret være flere udgivelsesdatoer. Det betyder, at du får blad 3 og 4 normalt. Det vil sige omkring den første i måneden. Blad 5 udkommer 27. april, blad 6 den 14. maj og blad 7 den 15. juni. Det betyder, at der er andre deadlines for indlæg, og man skal huske nye datoer for optagelse til aktivitetsoversigten og debat indlæg, som IKKE bringes i blad nr. 6, der udelukkende vil have indhold af historisk karakter. Deadlines for blad 5 er 4. april. Deadline for blad nr. 7 er 20.maj Det vil sige, at har man arrangementer fra 1. maj frem til 15. juni, skal de med i blad nr. 5 med deadline i april. Venlig hilsen Irene Scharbau, redaktør 38 HØRELSEN

39 aktiviteter & adresser Deadline for april-nummeret 2012: D. 4. marts Indlæg skal sendes på SKEMA til eller pr. post. REGION NORDJYLLAND HB-MEDLEMMER: Viggo Christensen, V. Søvej 10, Skørbæk, 9240 Nibe, tlf , Frank M. Jensen, Gammel Landevej 33, Tornby 9850 Hirtshals tlf , Alis Nielsen, Lille Volstrupvej 9, 9230 Svenstrup, tlf: , mobil: , Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 8, 7900 Nykøbing M., tlf , LOKALAFDELINGER BRØNDERSLEV Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 9330 Dronninglund, tlf , FREDERIKSHAVN Formand: Jørgen S. Hansen, Skræddervej 19, Gærum, 9900 Frederikshavn, tlf Ingeborgvej 2, Frederikshavn. Hvordan lever du med dit handicap v/liselotte Wæhrens. Kaffe, te med brød 20 kr. Tilmel- Teleslynge og skrivetolk forefindes. HJØRRING Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 32, 9850 Hirtshals, tlf , Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. kl Demonstration af forskellige teleslyngetyper. Udlån af teleslynge, FM-udstyr m.m. Hjælp til ansøgning vedr. teleslynge. Rådgivning vedr. høreapparater fra offentlig eller privat. Skaf nyt medlem eller prøvemedlemskab og få en flaske vin i gave. JAMMERBUGT Formand: Kim Østergaard Christensen, Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev, tlf , [email protected] MARIAGER FJORD Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 9560 Hadsund, tlf , [email protected] kl. 11. Gudstjeneste med særlige hørehensyn i Hadsund Kirke ved præsterne Søren Mathiasen og Erik Bang. Kirkefrokost med tilmelding skrivetolkning. MORSØ Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 8, 7900 Nykøbing Mors, tlf , [email protected] kl i Nykøbing Mors Hallen, Nygade, Nykøbing Mors. Sundheds- frivilligheds- og handicapdag. Det frivillige Samråd arrangerer dagen. Høreforeningen markerer 100 års jubilæet og landsformand Søren Dalmark er med, og deltager bl.a. i et debatforum. Der vil blive god mulighed for at få en snak om høreproblemer og spørgsmål. REBILD Formand: Helmuth Jørgensen, Hjedsbækvej 473, 9541 Suldrup, tlf THISTED Formand: Aase Jensen, Nørregade 51, st. th., 7700 Thisted, tlf VESTHIMMERLAND Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, Skørbæk, 9240 Nibe, tlf , [email protected] AALBORG Formand: Alis Nielsen, Lille Voldstrupvej 9, Godthaab, 9230 Svenstrup, tlf , mobil: , [email protected]. KONTAKTPERSONER KLUBBER HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE Mona Jensen, Grundtvigsvej 5, 9800 Hjørring, Tlf , [email protected] REGION MIDTJYLLAND HB-MEDLEMMER: Kim Ruberg, Degnemosen 1, 8740 Brædstrup, tlf / , [email protected] Sanne Lauridsen, Engdraget 27A, 8381Tilst, tlf , [email protected] Dorthe Sørensen, Vester Altanvej 42, st., tv 8900 Randers C tlf: , [email protected] Torben Larsen, Nørreskov Bakke 93 B 8600 Silkeborg tlf: , [email protected] LOKALAFDELINGER FAVRSKOV Formand: Karen Abildtrup, Hjulby Hegn 12, Spørring 8380 Trige, tlf / , [email protected] HEDENSTED Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15, Øster Snede, 8723 Løsning, tlf , [email protected]. Høredag. Kl Øster Snede skole Ribevej 65, 8723 Løsning Der er gratis entré. Ved indgangen udleveres billetter, som giver mulighed for at vinde spændende gevin- the og andet godt til ganen. Der vil være udstillere fra mange høreapparatfirmaer og tekniske hjælpemidler og mange andre udstillere med relation til høreproblemer. Skrivetolkning og teleslynge ved alle foredragene. HERNING Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i Herning. HOLSTEBRO Formand: Gunnar Kristensen, Kobberupvej 95, Mejrup, 7500 Holstebro, tlf , [email protected]. Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A., som er annonceret i Hørerøret, er aflyst. HORSENS Formand: Thøger Jeppesen, Vestervænget 7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf , [email protected] IKAST-BRANDE Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 5, 7330 Brande, tlf , bjarne.dueholm@ .dk LEMVIG Formand: Annelise Lund Pedersen, Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig, tlf På vores hjemmeside kan du læse alle nyhederne fra bestyrelsen. Du kommer direkte ind på siden ved at skrive Nygade afholdes årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. Lokalafdelingen er vært ved en kop kaffe. Støt en god sag meld dig ind i Høreforeningen. NORDDJURS Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11, 8963 Auning, tlf , [email protected] Kulturhuset, Grenaa. ODDER Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: , tranum@ .dk RANDERS Formand: Dorthe Sørensen, Vester Altanvej 42 st. tv, 8900 Randers C, tlf , [email protected] Randers Sundhedscenter Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers C. HØRELSEN 39

40 aktiviteter & adresser RINGKØBING/SKJERN Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, tlf , SAMSØ Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, Haarmark, 8305 Samsø, tlf SILKEBORG Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg, tlf , Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. Vores rådgivning er ophørt, og vi anbefaler at se på vores hjemmeside med henvendelse til bestyrelsen. SKANDERBORG Tlf [email protected] SKIVE Formand: Stinne Andersen, Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, [email protected]. Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. STRUER Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5, 7600 Struer, tlf SYDDJURS Formand: Bodil Frank, Ildervej 10, Thorsager, 8410 Rønde, tlf mobil: , [email protected] VIBORG Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro, tlf Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. Derudover Café Hørelsen. Fast mødested og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1 i Viborg.. Er vi nogle personer, der har de samme øre/ høreproblemer som dig, så vi kender lidt til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og forståelse måske hjælpe dig til en bedre dagligdag. Vi har kaffe på kanden, hvis du kommer forbi. ÅRHUS Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 27a, 8381 Tilst, tlf , [email protected]. OBS. Se også Favrskov her i aktivitetsoversigten! Langenæs Handicapcenter, Langenæs Allé 21, 8000 Århus C. kl afholdes foredrag om hvordan man får mere harmoni i sit parforhold. Det handler om, at ville udvikle forholdet, og om at vokse sammen med den vi lever med. Kaffe/te og kage kr. 20. Tilmelding til [email protected] senest lørdag d. 17. marts. Mail kaldes høreproblemer i parforholdet. HØREFORENINGEN KONTAKTPERSONER KLUBBER HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE [email protected] Vibeke Christensen, Silkeborgvej 65, 8641 Sorring, tlf: , mobil: Nelly Thorsen, Ydunsvej 5, 8981 Spentrup, tlf Se hjemmesiden for aktiviteter. DØVBLEVNE Klub 98-Vestjyden Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 7400 Herning, SMS , [email protected] Århus Døvblevne Klub Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14, st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: , [email protected]. Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C. besøg af Martin Gille, som vil fortælle om jagt i Rusland. Der vil være skrivetolk. Kom og hør et godt foredrag. hygge og spilleaften. Så kom og være med til at spille eller sidde og snakke med andre medlemmer. REGION SYDDANMARK HB-MEDLEMMER: Hanne Nielsen, Tjørnehaven 87, 5240 Odense NØ, tlf , [email protected] Kristian Hansen, Kirkegade 16, 6623 Vorbasse, tlf , [email protected] Karl Erik Jensen, Hans Jacobsvej 5, 6760 Ribe, tlf , [email protected] Fritz Larsen, Møsvråvej 30, 6051, Almind, mobiltlf , [email protected] LOKALAFDELINGER ASSENS Pt. ingen aktiv bestyrelse. Kontaktperson: Torben Hald, tlf , [email protected] AABENRAA Formand: Tage Juul, Kejsergade 8, Bov, 6330 Padborg, tlf , mobil: , [email protected]. hus Sundheds- og Aktivitetscenter, Valdemarsgade 11, 6300 Padborg kommer næstformand i Sundhedsudvalget Helga Nørggard og fortæller om, hvad Sundhedsudvalget gør for de handicappede i Aabenraa Kommune, og hvad deres visioner er. Efter kaffen vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Kaffe kr. 25. Alle er velkomne. Tilmelding senest torsdag d. 8. marts. kl i Nygadehuset, Nygade 23 i Aabenraa holder vi cafemøde. Karin Harz fra den nye Høreklinik i Aabenraa kommer og fortæller om sit arbejde, samt hvad Høreklinikken kan tilbyde. Kaffe kr. 25. I er velkomne til at tage gæster med. Ingen tilmelding. BILLUND Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 6623 Vorbasse, tlf , [email protected] ESBJERG Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs Vej 5, 6760 Ribe, tlf , [email protected] Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Se endvidere esbjerg kl. 10 i Skads Kirke, Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Finn Ryneld. Prædikant: landsdelspræst Søren Skov Johansen. Teksning, teleslynge og trykt prædiken. Frokost efter prædiken i Skads Forsamlingshus (35 kr.). Tilmelding til frokost og gratis [email protected] NB. Ved deadline har lokalafdelingen endnu ikke programmet klar for forår/ dk/esbjerg denne hjemmeside opdateres løbende. FREDERICIA Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] FÅBORG-MIDTFYN Formand: Mogens Johansen, Mellemager 30, 5750 Ringe, tlf , [email protected] HADERSLEV Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] KERTEMINDE Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] KOLDING Pt. ingen aktiv bestyrelse. Kontaktperson: Arne Jessen, Julivænget 6, 6000Kolding, tlf , [email protected] LANGELAND Pt. ingen aktiv bestyrelse. Kontaktperson: Herluf Lykkegaard, Peløkkevej 84, 5900 Rudkøbing, tlf , [email protected] MIDDELFART Formand: Per Laugesen, Elmegade 28, 5500 Middelfart, tlf.: , [email protected] Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, Middelfart. Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder annonceres fast under www. hoereforeningen.dk/middelfart NYBORG Formand: Anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej 332, 5800 Nyborg, tlf , [email protected] ODENSE Formand: Hanne Nielsen, tlf , [email protected]. Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 40 HØRELSEN

41 aktiviteter & adresser Jensen, tlf , galnet.dk. Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 Odense V, Indgang K. kl kommer Ove Johansen fra Lodsskovens Miniscene og fortæller om dukketeatrets historie og viser en film. Der kan købes kaffe, øl og vand. Medbring selv brød. Arrangementet er gratis for medlemmer. Ikke medlemmer kr. 25. SVENDBORG Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10, 5700 Svendborg, tlf Skallen, Møllergade 99 i Svendborg. SØNDERBORG Formand: H. Harry Sønnichsen, Kærmindevej 28, 6400 Sønderborg, tlf , mobiltlf , [email protected] Aktivitetshuset Alléen. TØNDER Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] VARDE Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej 12, 6800 Varde, tlf Fast mødested, når andet ikke er nævnt: Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 6800 Varde. VEJEN Formand: Lars Bang Jeppesen, Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen, tlf , fax , [email protected] VEJLE Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 6051 Almind, tlf , fl@ pc.dk/[email protected]. Hjemmeside: Fast mødested, når andet ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid: Onsdag i den første ulige uge i hver måned fra kl til Sæson: Forår fra jan.-maj og efterår fra sept.-dec. Cafevært: Johnna Kyed tlf og Bente Harbo tlf HyggeCafé, hvor berørte af menière, tinnitus eller andre høreproblemer kan komme og få en snak. I øvrigt er alle interesserede velkomne. ÆRØ Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 2, 5960 Marstal, mobiltlf , [email protected] HØREFORENINGEN KONTAKTPERSONER KLUBBER DØVBLEVNE MHS-klubben Fredericia Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 10-1, 7000 Fredericia, SMS: , [email protected]. Center for Høretab, Mercurvænget 2, Fredericia. (fra september til maj, der være badminton, svømning og socialt samvær. MHS-klubben Vejen Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej 28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf , Fax , mette@ bangjeppesen.dk HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE Formand: Solvejg Kønig, tlf , [email protected] REGION HOVEDSTADEN HB-MEDLEMMER: Helene Svendsen, Mejsevangen 5, 3700 Rønne, tlf.nr.: , [email protected] Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, tlf , [email protected] Henri Nimb, Virum Stationsvej 194, 2830 Virum, tlf / , [email protected] Leif Sønderby, Søholtparken 30, 2660 Brøndby Strand, tlf , leif@ dk LOKALAFDELINGER ALBERTSLUND Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] ALLERØD Formand: Thomas Waldorff, [email protected] BALLERUP Formand: Gonni Nielsen, Baltorpvej 105 st. tv., 2750 Ballerup, tlf , el. mobil , [email protected] Ballerup Præstegård, Præstevænget 2A, 2750 Ballerup. BORNHOLM Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 5, 3700 Rønne, tlf [email protected]. Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne. kl. 14. Lions inviterer til bankospil i den store sal i Sagahuset. Vi håber I møder talstærkt op og får en hyggelig eftermiddag. Der er flotte præmier og sidegevinster, og der serveres kaffe og kage. Tilmelding senest 11. marts BRØNDBY Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30, 2660 Brøndby Strand, tlf , [email protected] Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i Brøndby. EGEDAL Formand: Annette Egeskov Storgaard, Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, tlf , el. mobil [email protected]. Vores informationsmateriale kan rekvireres hos formanden. FREDENSBORG Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen 7 J, 2980 Kokkedal, tlf , [email protected]. Egedal Medborgerhus. Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal. Tilkørsel fra Brøndsholmdalsvej. kl Vi har hyggemøde og vil meget gerne høre medlemmerne om aktivitetsønsker. Kan du ikke komme, hører vi gerne fra dig helst via mail. FREDERIKSBERG Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 13, 2. th., 1829 Frederiksberg, tlf , [email protected]. kl i Cafe Funder, Frederiksberg Runddel 3A, 2000 Frederiksberg afholdes årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. Bestyrelsen aflægger beretning, og der er nyvalg til bestyrelsen. Separat indkaldelse er udsendt til medlemmerne. kl. 17 i Cafe Funder, Frederiksberg Runddel 3A, 2000 Frederiksberg afholdes der efter årsmødet jubilæumsmiddag i anledningen af Høreforeningens 100 års jubilæum. Pris for deltagelse i jubilæumsarrangementet kr. 100 pr. medlem og kr. 250 for ikkemedlemmer. Tilmelding var senest søndag kl på Frederiksberg Hospital, Hørevejledningen, Hjælpemiddelcentret, Ndr. Fasanvej 57, Vej 8, indgang 1, 2000 Frederiksberg vil der være hørecafe. Der vil være mulighed for at få en snak med mennesker, der selv har høreproblemer og for at møde Frederiksberg Kommunes hørevejledere. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. FREDERIKSSUND Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600 Frederikssund, tlf. [email protected]. Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 3600 Frederikssund. FURESØ Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 3520 Farum, tlf , [email protected] GENTOFTE Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40 B, st. th., 2920 Charlottenlund, tlf , mobil: SMS GLADSAXE Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 23, 2860 Søborg, tlf , [email protected] Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. være musikalsk oplevelse med Vivian Brøndum Rønne som spiller musik af Mozart, Beethoven og Chopin samt ever- HØRELSEN 41

42 aktiviteter & adresser greens af f.eks. Kaj Norman Andersen. Derudover vil Vivian Brøndum Rønne også fortælle lidt om komponisternes liv. Der serveres kaffe og te. Der vil være skrivetolke. kl Åbent hus. Spørg om alt inden for vores område. F.eks. om hvordan man får et høreapparat og om hjælpemidler eller også om, hvordan man får evt. tilskud. GLOSTRUP Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 2600 Glostrup, tlf , Fast mødested, når andet ikke er angivet: Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i Glostrup. fra kl træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. Har du spørgsmål om høreapparater, hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi om muligheder og regler. Du kan også udveksle erfaringer med andre ligestillede. kl afholdes foredrag ved Niels Kjøller, der vil fortælle om sit aktive pensionistliv med bl.a. indslag til TV2 vedrørende gamle kriminalsager og hans forfatterskab til fire bøger omhandlende 40 års politiarbejde, kriminalsager og frihedskæmpere. Pris kr. 25 inkl. kaffe og kage. Tilmelding på tlf.: er i samarbejde med Ishøj og Taastrup lokalafdelinger. GRIBSKOV Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 223, 3250 Gilleleje, tlf , [email protected]. Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. HALSNÆS Pt. ingen bestyrelse. HELSINGØR Formand: Vivian Skibye Christensen, Langebjergvej 452, 3050 Humlebæk, tlf , [email protected]. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør. kl. 14 får vi besøg af Dansk Høreklinik, som kommer og fortæller om hjælpemidler til hjemmet og om brug af mobiltelefoner samt hjælpemidler til dem. Tilmelding senest lørdag d. 17. marts til Niels på tlf.: HERLEV Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 2730 Herlev, tlf , [email protected]. Fast mødested, når andet ikke er angivet: Kontaktstedet, Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev (Bus 350 S 167) kl Pianist Vivian Brøndum Rønne underholder os med musik og fortælling om kendte komponister fx Mozart, Beethoven, Chopin m.fl. blandet med populære evergreens fx Kaj Norman Andersen, filmmelodier mm. Der vil også være fællessang. Kaffe og brød kr. 20. Tag gerne din nabo med. HILLERØD Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 1.th., 3400 Hillerød, tlf / , [email protected]. Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 3400 Hillerød. HVIDOVRE Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej 24, 2650 Hvidovre, tlf , [email protected] HØJE-TAASTRUP Kontaktperson: Jannie Olsen, Blichersvej 19, 2630 Taastrup, tlf , [email protected] Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup Lokalafdeling, se derfor månedens aktiviteter under Glostrup. Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 2. mandag i hver måned fra kl er Emma Jøhl klar med høreomsorg og rådgivning. Her kan du få dit høreapparat renset og skiftet slanger og få gode råd om nyanskaffelser og om brugen, regler og tilskud. HØRSHOLM Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] ISHØJ Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th., 2635 Ishøj, tlf , mobil , [email protected]. Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup Lokalafdeling, se derfor månedens aktiviteter under Glostrup. KØBENHAVN Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf , [email protected]. Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg C, tlf./fax , [email protected], Telefon og ekspeditionstid: Mandag til torsdag, mell. Kl Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer besked. nitus, Meniere, Høretab, Lydoverfølsomhed? Københavns afd. i samarbejde med House of Hearing, holder rådgivningsaften. Kom og få råd og vejledning af psykolog, afspændingspædagog, socialrådgiver, hørepædagog, akustiker og ligestillede om hvordan du kan tackle dine øre/høreproblemer. Arrangementet er gratis. Info: kl tager vi på rundvisning hos Metro Service. Vi mødes på Vestamager Metrostation, hvor vi vises rundt og hører lidt om metroen mv.. Derefter er der frokost. Drikkevarer er for egen regning. Pris kr. 100 for medlemmer og kr. 200 for ikke medlemmer. Tilmelding og betaling senest torsdag d. 1. marts. LYNGBY-TÅRBÆK Formand: Iben Overgaard, [email protected] Sognegården, Christianskirken, Christians X s Alle 120, 2800 Kgs. Lyngby. RUDERSDAL Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 1.th, 3460 Birkerød, tlf , mobil , curtcarlsen@ yahoo.dk fra kl. (lige ved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang fra Holte st.), er der åben konsulenttjeneste. Du kan spørge om alt. Til stede vil bl.a. være en socialrådgiver. Gratis adgang. Kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne. RØDOVRE Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610 Rødovre, tlf , [email protected]. Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, Rødovre. fra kl , Cafébiblioteket Milestedet, Nørrekær 8, Rødovre. fra kl , Sundhedscentret, Egegårdsvej 77, Rødovre. Få vejledning af frivillige med egne erfaringer og viden om høreproblemer. Der gives oplysninger om mulighed for at søge hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut, samt evt. til kommunen. Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden. kl. 18 ca. 21 fejrer vi igen fødselsdag med lagkage. Derudover vil Phonic Ear demonstrere deres produkter. Pris kr. 25. Tilmelding senest lørdag d. 24. marts. Husk det er 100 års jubilæumsår i år. TÅRNBY Formand: Liselotte Nielsen, Englandsvej 282 st.th., 2770 Kastrup, tlf , [email protected]. Foreningscentret Postkassen, Amager Landevej 71, Kastrup. kl. 14 ca. 17 afholdes foredrag ved patientambassadør Susanne Tarp. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og debattere, og der er skrivetolk. Der serveres kaffe/te med boller til kr. 15, og der kan endvidere købes øl/vand til hhv. kr. 10 og 5. VALLENSBÆK Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk Strand, tlf , [email protected] KLUBBER KONTAKTPERSONER FILMKLUBBEN Fredage kl på Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: Arne Blessing, Jernbane Allé 16, st. th., 2720 Vanløse, tlf , SMS Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg C. kl vises Ved Kongelunden. Spilletid 1 time og kl vises Kispus. Spilletid 1 time og 40 min.. Dansk film. DØVBLEVNE Klub Hellerupperne Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. th., 2900 Hellerup, peter_lundh@ webspeed.dk. Klubbens formål er at samle døvblevne og svært hørehæmmede samt pårørende i alle aldre til samvær med ligestillede. Har du lyst til at indgå i det sociale samvær, er du velkommen i vor klub kontakt venligst bestyrelsen. Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation (TSK) er påkrævet. Klub Beethoven Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, tlf , fax [email protected]. 42 HØRELSEN

43 aktiviteter & adresser Kommunikationscenteret, Skansevej 2D, 3400 Hillerød. give Inga besked om I kommer eller ikke kommer mindst to dage før. Torsdagsklubben En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. Ved behov anvendes skrivetolk og støttetegn. Formand: Karin Sørup Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700 Brønshøj, tlf , (helst aften), SMS , [email protected] Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf , SMS , [email protected] Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i ulige uger torsdag kl , hvis ikke andet er angivet. kl holder vi påskebankospil med påskepræmier. 1 plade kr. 15 og 3 plader kr. 40. En kagebager efterlyses. Club 88 Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 4. tv., 1732 Kbh. V, tlf , [email protected] og Kirsten Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 2300 Kbh. S, tlf Sankt Knuds Vej 36, 1, kl , den første tirsdag i hver måned, undtagen juli og august, hvis ikke andet er oplyst. spændende og underholdende foredrag ved Stefan Fønss, søn af Sejr Volmer Sørensen, om sin opvækst 40 erne og 50 erne. HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 3600 Frederikssund, tlf , [email protected] er dinge vandrehjem og er ved at planlægge forskellige aktiviteter. Indbydelse kommer senere. REGION SJÆLLAND HB-MEDLEMMER: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 4300 Holbæk, tlf , [email protected] Svend Stennicke Larsen, Lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, tlf , fax , [email protected] Henning Johansen, Reimersgade Nakskov tlf / , [email protected] Ib Petersen, Blåbærvej 14, 4735 Mern, mobil: [email protected] FAXE Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] GREVE Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] GULDBORGSUND Formand: Bjarne Hansen, Asgaardsvej 10, 4873 Væggerløse, tlf , [email protected] på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi møde. For transport til mødet ring senest er foredraget aflyst, men der vil være almindeligt møde på Paul Martin Møllers Vej. HOLBÆK Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 4300 Holbæk, tlf , holbaek@hoereforeningen. dk Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 4 i Holbæk. KALUNDBORG Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] KØGE Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 86, Lellinge 4600 Køge, tlf , SMS , [email protected] Fastmødested, når andet ikke er angivet: Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter, (indgang v. posthuset). Se vores kommende aktiviteter på Københavns Bymuseum. Vi mødes på Køge Hvis der er deltagere nok, får vi en rundvisning, ellers går vi rundt på egen hånd. Efter museet spiser vi frokost på Restaurant Ankara. Pris: Køge medlemmer kr. 35, andre kr Af hensyn til bordbestilling mm. tilmelding senest 7. marts til formanden. LOLLAND Formand: Henning Johansen, Reimersgade 1, 4900 Nakskov, tlf/fax , [email protected]. riddergården i Nakskov. Gode historier gør lykke. Fortælleren Per Hammerich fører os ud på fantasiens vinger. Der serveres kaffe/the og kage. Pris 60 kr. Tilmelding NÆSTVED Formand: Merete Frederiksen, Fjordbakken 5, Dyves Bro, 4700 Næstved, tlf , [email protected]. kl. 14 i Skt. Jørgens Kirke afholdes gudstjeneste for hørehæmmede af prædikant Peter Hansen, som er præst for hørehæmmede øst for Storebælt. Alt bliver tekstet, og der vil foreligge en kopi af prædiken. Der serveres kaffe efter gudstjenesten. Alle er velkomne. Der er mulighed for at blive kørt til og fra kirken. Transport kan bestilles på kirkens kontor på tlf ODSHERRED Formand: Doris Jensen, Lyder Høyersvej 17, 4571 Grevinge, tlf Pakhuset i Nykøbing Sjælland. RINGSTED Pt. ingen aktiv bestyrelse. Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, tlf ROSKILDE Formand: Svend Stennicke Larsen, Lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, tlf , fax , [email protected] Fysio Centret, Københavnsvej 170, 4000 Roskilde. Bus 123 kører næsten til døren, stå af ved stoppested Roskilde Postcenter. Faste minuttal fra stationen: Se endvidere dk/roskilde. Aflysning. Pga. problemer med at skaffe mødelokaler er vi desværre nødt til at aflyse mødet den 6. marts. Vi håber, at der snart kommer en afklaring på, hvor vi skal have vores faste mødelokaler. Nærmere oplysninger hos formanden. kl. 15 ca. 17 på CSU, Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde. Bemærk! Ny dato og nyt mødested! Møde i hyggeklubben. Kom og vær med denne eftermiddag, hvor vi igen hygger os sammen, som altid på hørehæmmedes betingelser. Kaffe/te og kager pris 20 kr. inviterer lokalafdelingen på tur til Rügen i Tyskland. Da der er begrænsede pladser, skal vi bede om tilmelding nu. Turen gennemføres af busselskabet Ørslev Rejser. Pris kr Enkeltværelsestillæg kr Buskørsel i firestjernet bus, hotelophold, halvpension, udflugter inkl. entreer og dansk rejseleder. Tag gerne familie og venner med. Kontakt formanden for at få tilsendt brochure og tilmeldingsskema. SLAGELSE Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 4, 4200 Slagelse, tlf , [email protected] SOLRØD Pt. ingen bestyrelse. Tlf , [email protected] SORØ Formand: Elsebeth Søndergaard, tlf , [email protected]. Kaarsbergcentret, Sorø. kl. 14 i Degneparken 1 i Dianalund kommer tidligere sognepræst ved Jyderup Statsfængsel Inge Glahn og fortæller om sit liv som fængselspræst. HØRELSEN 43

44 aktiviteter & adresser STEVNS Formand Preben Elstrøm, Lyderslev Bygade 7, 4660 St. Heddinge, tlf , VORDINGBORG Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4, Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf , lænderhavens Forsamlingshus, Fuglebakken 3 i Vordingborg kommer hovedbestyrelsesmedlem Karl Dirksen og fortæller om Høreforeningens historie i anledning af 100 års jubilæet. Kaffe/te og vand kan købes. Der vil være teleslynge og skrivetolk. Alle er velkomne. Tilmelding senest DØVBLEVNE Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15, 2.tv., 4600 Køge, teksttlf , [email protected] HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, Hørby 4300 Holbæk, tlf , [email protected] HØRETAB? -ingen hindring Højskoleaften med Peter Mygind Torsdag den 29. marts 2012 på Castberggård Jeg kunne hvad jeg ville Peter Myginds rejse fra fødsel til nu har bestemt ikke været gnidningsfri, men den har været det hele værd. Igennem meget personlige historier fortælles der om viljen til at ville frem i livet, selv i modvind. Det har handlet om ikke at give op. Det har handlet om at dukke op som en korkprop i vandet, der, gentagne gange, dunkes ned. Foredraget hiver dig med på en rutsjebanetur i Peter Myginds personlige- og professionelle liv. Ved hjælp af ironiske og sjove indslag, indvies publikum i måden hvorpå han selv opdagede, at det handler om at tro på sig selv. En tro, der først opstår, når du tør udfordre og tage dig selv alvorligt. Læs mere på Inden foredraget vil der være en stor buffet med lækre og spændende retter. Billetpris Foredrag inkl. buffet: Kr. 185,- Foredrag: Kr. 125, : Stor buffet : Foredrag: Peter Mygind Sidste frist for køb af billetter er torsdag den 28. marts kl. 19:30 Menière- og tinnitus Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din situation. Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem sygdomsbehandling er lægens opgave. Kontaktpersonerne har tavshedspligt. Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. Bestil billetter her Foredraget bliver afviklet med hørehensyn: TS-tolk, TSK-tolk, skrivetolk og teleslynge. Castberggård, Østerskovvej 1, Urlev Hedensted 44 HØRELSEN

45 aktiviteter & adresser Arbejdsmarkeds- og socialudvalget: Formand: Dorthe Sørensen Mail: Døvblevneudvalget: Formand: Trine Gaarsdahl Mail: Støj- og Forebyggelsesudvalget: Formand: Jens Peder Dalgaard Mail: Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: Formand: Carsten Hussing Mail: Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: Formand: Else Marie Christensen Mail: Kursusudvalget: Mail: Menièreudvalget: Mail: Tinnitusudvalget: Formand: Frode Larsen Mail: Ungdomsudvalget: Formand: Nanna Lundt Mail: Høreudvalget: Formand: Ole Matthesen (konstitueret) Mail: Cochlear Implant-udvalget: Mail: Se nærmere på NÆSTVED SØNDAG, DEN 4. MARTS kl Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved. Prædikant: Peter Bjørn Hansen. Kaffe efter gudstjenesten transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor, tlf KØBENHAVN N SØNDAG DEN 25. MARTS HØJMESSE kl Anna Kirke, Prædikant: Peter Bjørn Hansen. transport: Henvendelse til Peter Bjørn Hansen, tlf , [email protected] SKADS SØNDAG, DEN 4. MARTS kl. 10:00 i Skads kirke (Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø) Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Finn Ryneld og Høreforeningen Esbjerg-Fanø Lokalafdeling. Frokost efter gudstjenesten (35 kroner foregår i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø) BILLUND SØNDAG DEN 18. MARTS kl. 10:30 i Billund kirke, Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Peter Hjorth Fredensborg og Høreforeningen Billund Lokalafdeling. Frokost og højskoledag med foredrag efter gudstjenesten. (50 kroner inklusiv frokost, kaffe og foredrag foregår i Billund Centret ved siden af kirken) Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf eller HADSUND SØNDAG DEN 18. MARTS kl. 11:00 i Hadsund kirke, (Kirkegade 10, 5560 Hadsund) Skrivetolkning, teleslynge. Prædikant: Pastor Søren Mathiasen. Frokost efter gudstjenesten (foregår i præstegården, Kirkegade 8, 5560 Hadsund). Tilmelding til frokost senest mandag den 12. marts Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Erik Bang i samarbejde med Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling. HØRELSEN 45

46 Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen Fulde navn: Fulde adresse: Postnr. og by: Kommune: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: Cpr. nr: Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus har CI har Mènière er støjfølsom er pårørende er i arbejde er under uddannelse er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn er folkepensionist andet: acusticus neuronom Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: Ægtefælles/samlevers navn Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over danskeres interesser på høreområdet. Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede og mennesker med tinnitus, menière eller andre lyd- og høreproblemer. Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper. Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger i alle landets kommuner. Kontingent: Kontingent: 285 kr. årligt. Familiemedlemsskab: 420 kr. årligt. Virksomhedsmedlemsskab: kr årligt Landsformand: Søren Dalmark Næstformand: Ole Matthesen Sekretariatet: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, [email protected] Telefon: Telefax: Teksttelefon: Giro: Telefontid: hverdage kl Sekretariatets medarbejdere: Pia Mikkelsen, sekretariatsleder Jane Hochheim, bogholder Dorte Hansen, medlemsansvarlig Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent Birgit Rasmussen, ledelsessekretær Malene Brandt, kursuskonsulent cpr. nr: Har hørehæmmet barn/børn Barnets navn: cpr. nr: barn/børn har CI Tolkeformidlingen: Tolkeformidlere Lisbet Helgogaard og Ulla Monrad, telefon: , Teksttelefon: , Telefax: [email protected] Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 høretab: db Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: dato: Underskrift: Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af foreningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale er den 4. i hver måned. Redaktør: Irene Scharbau 46 HØRELSEN

47 Depressionsbehandling gennem ørene At ørene har stor betydning for mennesket har alle dage været et faktum her på hørelsen og blandt vore læsere. Men nu har ny forskning vist, at ørenes betydning nok er endnu større end hitil antaget. To kliniske forsøg viser nemlig, at hvis man projicerer hvidt lys ind gennem øregangene, så er man i fuld gang med effektivt at behandle sæsondepressioner. De to kliniske forsøg blev præsenteret på det elfte International Forum for Mood and Anxiety Disorders, der i starten af november fandt sted i Budapest. Forsøgsresultaterne er også offentliggjort i International Journal of Psychiatry in Clinical Practice. Bag de to forsøgsrækker står Valkee, opfinderen af verdens første hvidlys-headset, og videnskabsfolk fra University of Oulu i Finland. I vores første undersøgelse op- sæsondepressioner ifølge dem selv fuld helbredelse hen over de fire ugers undersøgelsesperiode, hvor de fik otte til tolv minutters hvidt lys sendt ind i øregangene via det specialle headset, bemærker professor Markku Tomonen, MD, PhD og ledende undersøger på de to forsøgsrækker på det finske universitet. I den anden og randomiserede un- led af svær sæsondepression, dagligt 12 minutters hjemme-behandling om morgenen med én af tre forskellige lysstyrker. Her viste der sig positive behand- svær sæsondepression, og procent for folk med angstsymptomer. Undersøgelserne viser, at hvidt lys kanaliseret ind i hjernen gennem øregangene er en vigtig fremtidig behandlingsmetode mod sæsonmæssige affektive lidelser, fastslog professor Timo Takala, der var med i arbejdet forbundet med de to undersøgelser. Briller med undertekster TIL BIOGRAFBRUG Sony har udviklet en såkaldt undertekst-brille, der på magisk vis lover at levere tekster lige foran øjnene, så mennesker med høreproblemer ikke er begrænset til biografforestillinger med undertekster. Action on Hearing Loss, tidligere RNID, er Høreforeningens søsterorganisation, og organisationens teknologiafdelingen har fået brillen demonstreret. Lederen af teknologiafdelingen, Tom Fiddian, siger til søsterorganisationens blad: Det tager ikke lang tid at vænne sig til den lime-grønne tekst, der flyder lige foran ens øjne. Brillerne er overraskende lette, og kan bruges med almindelige briller, 3D-briller eller begge dele. Man kan blandt andet justere tekststørrelse og position og selve synslængden i brillen. På den negative side er dog, at brillen med en ledning er forbundet til en forholdsvis tung kontrolboks, og indstillingsknapperne er ikke helt nemme at finde ud af, specielt i mørket i en biograf. Vil du læse mere om undertekst- Spændende højskolekurser med hørehensyn Glaskursus kr. Skab din egen unikke glaskunst 15. april april 2012 På kurset lærer du de helt grundlæggende teknikker omkring ovnformet glas; glassets historie og forskellige egenskaber, værktøjskendskab og design. Natur og Motion kr. Oplev naturen fra første række 6. maj maj 2012 Vi skal opleve istidslandskabetnes skove og fjorde omkring Vejle og Horsens og gå på udvalgte strækninger af Hærvejen sammen med naturvejleder Per Høgsbjerg Højskole kr. for voksne CI - brugere 20. maj maj 2012 Vi ser på hvordan høretab påvirker dig og dine omgivelser, familiens kommunikation og rollefordeling. Samt erfaringsudveksling. Hver eftermiddage: Glaskunst og afspænding. Tyrkiet kr. Antikkens Tyrkiet 24. maj - 2. juni 2012 Tag med til et land fyldt med kontraster - hvor Orienten møder Europa. Vi besøger bl.a. Pamukkales hvide kalkstensklipper, ruinbyen Efesos, gådefulde Troja og selvfølgelig Istanbul. Et sted i Danmark kr. Thy, Mors og Hanherred 3. juni - 8. juni 2012 Her er højt til loftet og åbne vidder. Udkants-Danmark er ikke så kantet endda, men tvært imod fyldt med smukke naturoplevelser og masser af nye indtryk. Cypern kr. Seniorrejse 6. juni juni 2012 Vi tager til solens og kærlighedens ø, Cy- vand med nyere historie og antikkens levn. Vi bor i udkanten af Agia Napa, på lækkert All Inclusive hotel, med den smukkeste udsigt. Island kr. Rundrejse i det sydlige Island 25. juni - 4. juli 2012 Besøg den vilde og smukke vulkanø i Nordatlanten. På denne rundtur på det sydlige Island, kommer du til at opleve den storslåede natur på sagaøen - fra Reykjavik til Landmannalaugartil Vestmannaøerne. Castberggård Østerskovvej 1 Urlev 8722 Hedensted Telefon Fax CVR [email protected] eller kig på vores hjemmeside grupperejser HØRELSEN 47

48 NY CLEAR MODEL FRA WIDEX Widex introducerer FUSION, en ny model i CLEAR TM 440 serien af trådløse høreapparater. FUSION passer til de fleste typer høretab, fra minimalt til svært og meget svært høretab. Som en del af CLEAR familien anvender FUSION patenteret WidexLink teknologi den første trådløse teknologi, som er specifikt designet til høreapparater. For eksempel anvendes det, vi kalder InterEar, hvilket vil sige, at to høreapparater koordineres og synkroniseres problemfrit, og at de kommunikerer med hinanden op til 21 gange i sekundet. For brugere med svært til meget svært høretab vil dette være første gang, de til fulde kan udnytte fordelene ved det naturlige lydbillede, der fremkommer ved, at høreapparater er trådløst forbundet med hinanden. FUSION én model, som passer til alle Fleksibiliteten ved FUSION betyder, at høreapparatet passer til de fleste typer høretab minimalt til svært og meget svært høretab. FUSION kan tilpasses med tre forskellige højttalere samt flere eartips og individuelle ørepropper, alt efter hvad der passer til den enkeltes behov. Større ydeevne Selvom FUSION er et utroligt lille høreapparat, er der plads til et 312 batteri, som er nemt at håndtere, og som giver meget lang batteri-levetid og optimal ydeevne. Telefonopkald i begge høreapparater Telefon+ funktionen behandler og sender telefonsignaler fra det ene høreapparat til det andet uden forsinkelse. Det betyder, at du for første gang kan høre opkald fra mobil- og fastnettelefon i begge høreapparater uden at skulle bruge ekstraudstyr. For yderligere information se eller bestil brochurer på Reduceret vindstøj Vindstøj er et generelt problem. FUSION indeholder et nyt og forbedret mikrofondæksel, som reducerer vindstøj betydeligt. Ny, stabil og robust telespole En ny, stabil og robust telespole er designet specielt til at passe ind i det utroligt lille FUSION høreapparat, hvilket gør det nemmere at anvende telespolen i flere lyttesituationer. DEX audioudstyr Widex CLEAR FUSION høreapparater åbner op for en helt ny verden af lyd. Med vores unikke DEX-audioudstyr, designet til trådløs kommunikation, kan brugerne nu udnytte hele lydbilledet. Teknologien i hjertet af DEX-enhederne betyder, at FUSION kan kommunikere nemt, øjeblikkeligt og uden forstyrrelse til en fjernbetjening, et fjernsyn eller en mobiltelefon. Afsender: Høreforeningen Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre