Eltra dok nr , sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis"

Transkript

1 Eltra dok nr , sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni Indledning Varmegenvinding ved røgaskondensation i decentrale kraftvarmeanlæg er behandlet i to projekter; henholdsvis Røggaskondensation i halmfyrede kraftvarmenalæg PSO-99- projekt Eltra sag nr.1177 og Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis PSO-99-projekt Eltra sag nr. 3325, Elsam-nr Projektet vedrørende Røggaskondensation i halmfyrede kraftvarmeanlæg tager udgangspunkt i en planlagt anlægsopførelse af et halmfyret kraftvarmeværk på Fynsværket med en indfyret effekt på 117,5 MW. Projektet omhandler en teknisk- og økonomisk vurdering af forskellige integrerede røgrensnings- og kondensationsprocesser i tilknytning til et halmfyret kraftvarmeanlæg. Desuden er der udført en dybdegående undersøgelse af dråbeemissionsforholdene, bl.a. baseret på modelberegninger og aerosolmålinger på det halmfyrede kraftvarmeanlæg i Rudkøbing. Endvidere er problemstillingerne omkring de korrosions- og belægningsmæssige forhold i forbindelse med røggaskondensationen belyst. Endelig er spildevandsforholdene samt mulighederne for spildevandsgenbrug undersøgt, bl.a på baggrund af massebalanceberegninger samt analyser af røggaskondensatet udtaget på det halmfyrede varmeværk i Hals. Projektet vedrørende Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis tager udgangspunkt i den planlagte ombygning af Herning Kraftvarmeværk til fyring med gas/flis. Forskellige systemløsninger til røggaskondensation i forbindelse med det eksisterende anlæg er belyst bl.a. med baggrund i erfaringerne fra de eksisterende røggaskondenserende anlæg i Danmark og Sverige. Endvidere er korrosions- og belægningsforholdene i forbindelse med gas/flisfyring belyst. Ligeledes er der redegjort for spildevandsforho l- dene ved kondensationsprocessen, bl.a på baggrund af massebalanceberegninger baseret på et Svensk flisfyret anlæg. Side 1 af 8

2 1.1 Resumé af PSO-99-projekt sag nr. 3325, Elsam-nr. 509: Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis. I kedelanlæg, der udnytter brændslerne gas og/eller flis, vil røggassens indhold af vanddamp være forholdsvis stor. Disse anlæg rummer derfor et stort potentiale for yderligere energiudnyttelse ved kondensation, hvorved anlæggets totalvirkningsgrad og miljømæ s- sige fordele kan forøges. De fordele, der kan opnås ved røggaskondensering, afhænger af brændslet og den tekniske opbygning af anlægget samt måden, hvorpå den indvundne varmeeffekt kan nyttiggøres. Med baggrund i data for et kommende flis-/gasfyret Herningværk redegør undersøge l- sen nærmere for kondensering af vanddamp i kedlens kolde ende og om hvordan den indvundne varmeeffekt kan udnyttes til øget fjernvarmeproduktion med øget totalvirkningsgrad til følge. Maksimallasten for anlægget er med det øgede vanddampindhold i røggassen - forbundet med fyring af flis og gas - reduceret til ca. 85% last på grund af kedelmæssige/røggassidige begrænsninger. Der er derfor begrænsninger med hensyn til indfyring af flis. Maksimal flisandel opnås ved 60% kedellast, hvor flisen på energibasis udgør 75% af det indfyrede brændsel. Fra 60% til 85% kedellast er flisindfyringen konstant 130 MW (max. ristebelastning), således at flisandelen ved 85% kedellast udgør ca. 53%. Over 85% kedellast reduceres flisindfyringen som følge af begrænsninger i røggassystemet. Under 60% last begrænses flisindfyringen af hensyn til flammestabiliteten. Den ved lastreduktion mistede fjernvarmeproduktion i forhold til tidligere maksimallast kan delvis erstattes af fjernvarmeproduktion hidrørende fra røggaskondensering. Herningværket er atypisk med hensyn til fjernvarmeproduktion i forhold til maksimallast og der er derfor behandlet to alternativer. Det ene alternativ hvor der er begrænsninger svarende til det faktiske fjernvarme aftag i dag og et andet alternativ, hvor fjernvarmebegrænsningen ikke får indflydelse. Røggassens vanddampindhold varierer med kedellasten, idet flisen genererer mere vanddamp pr. indfyret energienhed, end gassen gør. Derfor vil røggaskondenseringsanlæggets effektivitet variere med kedellasten. Den cirkulerende vandmængde i fjernvarmesystemet vil ved røggaskondensering blive øget, eftersom et forankoblet kondenseringsanlæg øger returtemperaturen til blokken og Side 2 af 8

3 dermed kræver øget cirkuleret mængde for opretholdelse af den normale varmeproduktion på blokken ved den pågældende last. I undersøgelsen er forskellige teknologier med hensyn til udkondensering af røggassens vanddampindhold behandlet. Røggassens indhold af vanddamp er sammensat af vandamp tilført med forbrændingsluften, vanddamp dannet ved forbrænding af brændslet samt vanddamp dannet ved fordampning af brændslets indhold af vand. Kondenserende røggasvarmeveksling kan udføres ved forskellige kølingsprincipper ved at energien overføres til et passende lavtemperaturkølesystem, som f.eks. et fjernvarmesystem. I forbindelse med røggaskøling kan der skelnes mellem direkte og indirekte metoder for varmeveksling med røggassen. Ved indirekte varmeveksling nedkøles røggassen ved berøring med et medium - sædvanligvis vand, der skal medvirke til afkøling af røggassen og udkondensering af røggassens vanddampindhold og opsamling af kondensationsvarmen. Apparatet, der anvendes er normalt en scrubber eller et vasketårn, hvori vandet som kølemedium forstøves eller sprayes ind i den samlede røggas. Kølevandet kommer hermed i intim kontakt med røggassen der køles samtidigt med, at vanddampindholdet i røggassen udkondenserer. Ved direkte køling sker varmevekslingen mellem røggassen og kølemediet med en varmeveksler. Kølemediet på sekundærsiden kan være fjernvarmevand. Udkondensering finder normalt sted på størstedelen af hedefladen. Varmeveksleren kan eventuelt overrisles på på røggassiden. Ved systemløsninger, hvor tilnærmelsesvis røggassens samlede vanddampindhold ønskes udkondenseret, kan ovennævnte varmevekslerløsning suppleres med en varmeveksler koblet på en kølekreds eller varmepumpe. Derved opnås, at kølemediefremløbstemperaturen til varmeveksleren, der fungerer som udkondenseringsvarmeveksler, kan sænkes til ca. 20 C, således at det tilnærmelsesvis samlede vanddampindhold udkondenseres. Der er indsamlet erfaringer med kondenseringsanlæg i Sverige og i Danmark i forbindelse flisfyring. I Sverige er den principielle løsning for udkondenseringskonceptet er rørkølere, hvor rørene indvendig på røggassiden overrisles med recirkuleret vand, således at hedefladen på røggassiden derved holdes konstant våd. Side 3 af 8

4 Generelt skal røggassen køles ned til ca C for at udkondensere tilnærmelsesvis al vanddamp og dermed undgå dråbedannelse i røggassen. I Danmark udføres kondenseringsanlægget som et vasketårn forankoblet en quencher for nedsprøjtning af røggassen til en for det efterkoblede system tilladelig temperatur. I vasketårnet køles røggassen ved direkte kontakt med vandet. For at opnå bedst mulig kontakt mellem vand og røggas er tårnet forsynet med fyldlegemer. Inden røggassen forlader vasketårnet, passeres en demister. Vandet indføres i røggassen via dyser. Disse har en lav trykdifferens og en diameter, således at de ikke er særlig følsomme over for grovere partikler. I quencheren er trykdifferencen lidt større og dysediameteren lidt mindre. Røggassens vanddampindhold udkondenseres i kølevandet. Fra bunden af vasketårnet cirkuleres vandet gennem en fjernvarmekølet varmeveksler, hvori kondenseringsvarmen overføres til fjernvarmesystemet. Når vanddampindholdet i røggassen udnyttes ved kondensation, dannes der et kondensat, som enten skal bortledes eller anvendes til andet formål. Kondensatet kommer udelukkende fra røggassens vandindhold og vil derfor udelukkende indeholde komponenter (forureninger) fra røggassen. Kondensatets indhold af forureningsstoffer afhænger derfor af røggassens indhold af stoffer, der absorberes af kondensatet. Hvorledes kondensatet efterfølgende skal behandles (renses), afhænger af hvilke stoffer, der er på fast form, og som kan filtreres ud af kondensatet og hvilke, der er på opløst form eller opløses ved udludning fra de faste stoffer, og som skal behandles kemisk for at fjernes. Røggassen indeholder en række sure gasser; hydrogenchlorid, der i høj grad går over i kondensatet, svovloxider, der går over i kondensatet afhængig af kondensatets ph og nitrogenoxider, som i nogen grad går over i kondensatet. Derudover kan der forekomme f.eks. ammoniak som rest fra en eventuel DeNO x -proces, der går over i kondensatet. Mængden af tungmetaller på dampform, f.eks. kviksølv, er små. Røggassens indhold af faste stoffer er flyveasken. En stor del af flyveasken går over i kondensatet. Ud over at bidrage med tørstof i kondensatet giver flyveaskens kontakt med kondensatet anledning til udludning (udvaskning) af flyveasken i kondensatet. De tungmetaller, der nemt udludes, er de, der har været flygtige ved forbrændingen og er kondenseret på flyveasken, f.eks. cadmium, bly og zink. Mængden af tungmetaller, der Side 4 af 8

5 går over i kondensatet, vil dog afhænge af ph i kondensatet, da der er en begrænset opløselighed af de nævnte tungmetaller ved stigende ph. Ved et rent flisfyret svensk anlæg med el-filter og SCR-katalysator er der udført en massebalance for cadmium. Cadmium, der udelukkende indfyres med flisen, fordeler sig med 4% til bund asken, 92% til flyveasken og 4% i røggassen før røggaskondensatoren. Stort set al cadmium fra røggassen tilført røggaskondensatoren går i kondensatet. Der haves ingen analyse af kondensatet men svenske målinger viser at cadmiumindholdet i spildevandet efter filtrering i et sandfilter, typisk lå på 1-3? g/l, og havde et maksimalt indhold af suspenderet stof på 10 mg/l. Det er meget vanskeligt at vurdere kondensatets sammensætning med de få data, der er tilgængelige. Med udgangspunkt i beregnede værdier kan en kondensatsammensætning estimeres. På hovedparten af de svenske anlæg, der er besøgt, bliver kondensatet filtreret gennem et sandfilter og nogle af stederne gennem et aktivt kulfilter, inden det går til afledning eller videre anvendelse. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr.181 af 25. marts 1986 skal cadmiumkoncentrationen nedbringes til under 10? g/l inden afledning til offentlig kloak. Derudover giver Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1994 en anbefaling på < 3? g/l af hensyn til slammet produceret på de kommunale spildevandsrensningsanlæg. Svenske erfaringer viser at tungmetalbelastningen er meget lav ved en støvbelastning på op til 25 mg/nm 3. Kondensatet kan direkte nyttiggøres til askebefugtning, slagge køling etc. Dog vil den samlede mængde næppe kunne genanvendes på denne måde. Ved filtrering gennem omvendt osmose kan 75-80% af kondensatet nyttiggøres som afsaltet vand til f.eks. fjernvarmespædning. Ved udkondensering af vanddamp fra røggas efter gas og flisforbrænding kan røggassen og dermed kondensatet indeholde sure komponenter. Korrosion i kondenseringsanlæg imødegås ved dels at sikre, at den samlede hedeflade holdes våd (varmevekslerløsningen) ved tvangscirkulation af vand fra kølerens afgangsside og dels ved at foretage et materialevalg i overensstemmelse med kondenseringsanlæggets indsatsforhold og brændselssammensætning. Side 5 af 8

6 Ved recirkulation af vand for en varmevekslerløsning opnås, at hele den samlede va r- meveksler holdes våd, hvilket - ud over at forhindre belægningsdannelse - tillige sikrer, at tendensen til korrosion bliver elimineret ved den løbende vask af hedefladen og neutralisering af skyllevandet. Uden spuling ville der forekomme et surt miljø på kølefladen, hvilket kunne virke fremmende i korrosionsmæssig henseende. Endvidere ville der under en belægning kunne ske korrosion selv på rustfri ståloverflader, idet opretholdelsen af intakt oxidfilm vanskeliggøres. En medvirkende faktor vedrørende belægningsdannelse er det indgående støv. Der er generelt forankoblet et el-filter, og den normale støvkoncentration kan være ca. 25 mg/nm 3 før kondenseringsanlægget. Maksimal støvbelastning på op til 50 mg/nm 3 kan umiddelbart accepteres af leverandøren ud fra et procesmæssigt krav. Ved varmevekslerløsningen (rørkølere) holdes rørpladen i indløbskammeret under løbende observation med videokamera, hvorvidt den er dækket med vand. Hvis ikke rørpladen er dækket med vand, opstår der risiko for belægningsdannelse, idet rørpladen i så fald vil være tør. I forbindelse med recirkulation af vand i kondenseringsanlægget kan det derfor være nødvendigt at kontrollere og justere ph-værdien. Den kontinuerte cirkulation af vand samt et korrekt materialevalg, vil være af afgørende betydning for, at korrosion af betydning kan imødegås. Renseeffekten med hensyn til partikler er meget forskellig, afhængig af det valgte koncept. Erfaringer fra Sverige viser, at der i en rørkøler fjernes 50-70% af partiklerne fra røggassen, mens der forventes fjernet 70-90% af partiklerne i en spraykøler. Røggassens indhold af saltsyre (HCl) vil absorberes effektivt, uafhængigt af valgt koncept og ph på det recirkulerede kondensat, da saltsyre har en meget stor affinitet til vand. Dette vil også gælde ammoniak (NH 3 ), hvis sådan anvendes til DeNO x. Røggassens indhold af svovldioxid (SO 2 ) vil absorberes, afhængig af det recirkulerede kondensats ph. Ved at hæve ph til et niveau på 5-7 forventes op til 90% af svovldioxiden fjernet i en spraykøler. Med hensyn til NO x -indholdet i røggassen efter kedlen regnes det ikke nedbragt ved passage af kondenseringsanlægget med baggrund i, at kvælstofoxiderne har meget lav opløselighed i vand. Den eneste NO x -effekt vil hidrøre fra en eventuel brændselsbesparende effekt i forbindelse med udkondenseringen. Side 6 af 8

7 Der er gennemregnet en række koblings- og løsningsforslag i forskellige driftssituationer. Herningværket er anvendt som regneeksempel i følgende koblinger: Vasketårn med integreret quencher, vasketårn med køleanlæg, vasketårn med direkte køling, røggaskøler efterfulgt af vasketårn, vasketårn med opfugtning af forbrændingsluften. Den generelle konklusion, der kan uddrages af de gennemførte termodynamiske beregninger, er, at den mulige merproduktion af fjernvarme er knyttet til kondenseringsanlæggets indgangstilstand, fjernvarmereturtemperaturen og ikke til typen af kondenseringsanlæg eller de forskellige koblingsmuligheder og varianter. Beregnes totalvirkningsgraden baseret på indfyret effekt og nedre brændværdi vil brændselsudnyttelsen stiger væsentligt ved introduktion af kondensering. De foretagne økonomiske sammenligninger mellem de forskellige koncepter baserer sig på oplysninger fra leverandører. Der er ikke tale om egentlige detailtilbud, men retningsgivende budgetpriser. Der er gennemført to typer økonomiske vurderinger. Den første vurdering baserer sig på, at der ikke er fjernvarmemæssige afsætningsproblemer og den anden baserer sig på de i dag eksisterende begrænsninger. For den økonomisk vurdering af alternativet baseret på, at der ikke er fjernvarmemæssige begrænsninger, er der regnet med en lastprofil svarende til ækvivalente timer ved ca.85% last og blandingsfyring med 45% flis og 55% naturgas. Med hensyn til vandindhold regnes der med 40% i flisen. Baseret på en fjernvarmesalgspris på 23 kr./gj og en el-salgspris på 170 kr./mwh peger de økonomiske beregninger på en løsning med en direkte kølet varmeveksler (overrislet varmeveksler med lodretstående rør) eller en indirekte kølet vasker (vasketårn). Sidstnævnte løsning vil givet være den mest attraktive på grund af de laveste kapitalomkostninger. Der udføres konsekvensberegninger, der viser, at med en korrigeret pris på en vasketårnsløsning, en opgradering af luft/røgsystemet i forbindelse med en løsning med opfugtning af forbrændingsluften, faldende el-priser og stigende fjernvarmepriser, vil løsningen baseret på en køleanlægsløsning vise sig at blive attraktiv. En eventuel løsning baseret på absorbtionskøleprincippet i stedet for den her behandlede løsning baseret på kompressionskøleprincippet kan eventuel vise sig at være endnu mere attraktiv, eftersom el-forbruget til den el-drevne kompressor erstattes med udtaget varme til drift af den termiske kompressor. Side 7 af 8

8 Af de økonomiske beregninger fremgår - afhængig af fjernvarmesalgspriser, brændselsog elpriser, at med kondenseringsanlæg må det anses for værend e en fornuftig investering med tilbagebetalingstider i størrelsesordenen 3,2-4,2 år baseret på ækvivalente timer/år ved ca. 85% last under forudsætning af, at fjernvarmen, der produceres ved røggaskondensering, kan afsættes. Der er her set bort fra den miljømæssige gevinst, som et kondenseringsanlæg bringer. Driftstiden har ligeledes en indflydelse, og varieres driftstiden mellem og timer, vil tilbagebetalingstiden være ca. 4,5-5,5 år henholdsvis 2,5-3,5 år. Tages der udgangspunkt i alternativet, der repræsenterer dagens situation og de fjernvarmemæssige begrænsninger dette medfører vil tilbagebetalingstiden øges til ca. 7 år. Afgifterne, der pålægges fjernvarmen ved røggaskondensering, har en stor indflydelse på slutresultatet, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvorvidt fjernvarme produceret i forbindelse med udkondensering kan holdes afgiftsfri De samfundsøkonomisk perspektiver i forbindelse med udkondensering af vanddamp i røggas - især fra forbrænding af naturgas, flis og andre våde brændsler, der giver et stort vandindhold i røggassen - vil være af væsentlig betydning. Det vil dog afhænge af stedlige forhold, hvorvidt kondensering af røggassen vil kunne anbefales. For nogle fjernvarmenet vil tilgangsydelsen hidrørende fra kondenseringen eventuel være interessant, hvis eventuelt direkte fyrede enheder kan afstilles. Det er en forudsætning, at den ekstra energi, der produceres ved kondenseringen, skal kunne afsættes i et fjernvarmesystem eller kunne nyttiggøres på anden vis, for at udkondensering skal kunne være attraktivt. Kan energien - frigivet ved kondensering - nyttiggøres, øges brændselsudnyttelsen, således at totalvirkningsgraden - og dermed brændselsudnyttelsen vil blive øget væsentlig. Side 8 af 8

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Basisoplysninger Energivej 2 7500 Holstebro CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.633 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker En gennemgang af nyligt installerede varmepumper Energi og Klima Køle- og Varmepumpeteknik Bjarke Paaske, Teknologisk Institut Bastiaan Pijnenburg, Teknologisk

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel

BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel BA projekt Projekt titel Tarm Varmeværk A.m.b.a. Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af absorptionsvarmepumpe.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Juni 2011 HVAD ER EN VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav

Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler. Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav Dampgeneratorer Kompakte Dampkedler Hurtig Opstart Ingen Kedelkrav AB&CO TT BOILERS Kedelfabrikken AB&CO TT BOILERS A/S har siden midten af 60'erne fremstillet industrikedler til hedtolie (varm termisk

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Ved at substituere kul med produktgas opnås en væsentlig reduktion i CO 2 udledningen, idet produktgassen karakteriseres som CO 2 -neutral.

Ved at substituere kul med produktgas opnås en væsentlig reduktion i CO 2 udledningen, idet produktgassen karakteriseres som CO 2 -neutral. Indledning Dette kapitel beskriver et forstudie vedrørende forgasning af halm i en Lav Temperatur Cirkulerende Fluid Bed (LT-CFB) på virksomheden Produktion A/S i Rønne. Der forudsættes anvendt halm købt

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere