Eltra dok nr , sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis"

Transkript

1 Eltra dok nr , sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni Indledning Varmegenvinding ved røgaskondensation i decentrale kraftvarmeanlæg er behandlet i to projekter; henholdsvis Røggaskondensation i halmfyrede kraftvarmenalæg PSO-99- projekt Eltra sag nr.1177 og Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis PSO-99-projekt Eltra sag nr. 3325, Elsam-nr Projektet vedrørende Røggaskondensation i halmfyrede kraftvarmeanlæg tager udgangspunkt i en planlagt anlægsopførelse af et halmfyret kraftvarmeværk på Fynsværket med en indfyret effekt på 117,5 MW. Projektet omhandler en teknisk- og økonomisk vurdering af forskellige integrerede røgrensnings- og kondensationsprocesser i tilknytning til et halmfyret kraftvarmeanlæg. Desuden er der udført en dybdegående undersøgelse af dråbeemissionsforholdene, bl.a. baseret på modelberegninger og aerosolmålinger på det halmfyrede kraftvarmeanlæg i Rudkøbing. Endvidere er problemstillingerne omkring de korrosions- og belægningsmæssige forhold i forbindelse med røggaskondensationen belyst. Endelig er spildevandsforholdene samt mulighederne for spildevandsgenbrug undersøgt, bl.a på baggrund af massebalanceberegninger samt analyser af røggaskondensatet udtaget på det halmfyrede varmeværk i Hals. Projektet vedrørende Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis tager udgangspunkt i den planlagte ombygning af Herning Kraftvarmeværk til fyring med gas/flis. Forskellige systemløsninger til røggaskondensation i forbindelse med det eksisterende anlæg er belyst bl.a. med baggrund i erfaringerne fra de eksisterende røggaskondenserende anlæg i Danmark og Sverige. Endvidere er korrosions- og belægningsforholdene i forbindelse med gas/flisfyring belyst. Ligeledes er der redegjort for spildevandsforho l- dene ved kondensationsprocessen, bl.a på baggrund af massebalanceberegninger baseret på et Svensk flisfyret anlæg. Side 1 af 8

2 1.1 Resumé af PSO-99-projekt sag nr. 3325, Elsam-nr. 509: Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis. I kedelanlæg, der udnytter brændslerne gas og/eller flis, vil røggassens indhold af vanddamp være forholdsvis stor. Disse anlæg rummer derfor et stort potentiale for yderligere energiudnyttelse ved kondensation, hvorved anlæggets totalvirkningsgrad og miljømæ s- sige fordele kan forøges. De fordele, der kan opnås ved røggaskondensering, afhænger af brændslet og den tekniske opbygning af anlægget samt måden, hvorpå den indvundne varmeeffekt kan nyttiggøres. Med baggrund i data for et kommende flis-/gasfyret Herningværk redegør undersøge l- sen nærmere for kondensering af vanddamp i kedlens kolde ende og om hvordan den indvundne varmeeffekt kan udnyttes til øget fjernvarmeproduktion med øget totalvirkningsgrad til følge. Maksimallasten for anlægget er med det øgede vanddampindhold i røggassen - forbundet med fyring af flis og gas - reduceret til ca. 85% last på grund af kedelmæssige/røggassidige begrænsninger. Der er derfor begrænsninger med hensyn til indfyring af flis. Maksimal flisandel opnås ved 60% kedellast, hvor flisen på energibasis udgør 75% af det indfyrede brændsel. Fra 60% til 85% kedellast er flisindfyringen konstant 130 MW (max. ristebelastning), således at flisandelen ved 85% kedellast udgør ca. 53%. Over 85% kedellast reduceres flisindfyringen som følge af begrænsninger i røggassystemet. Under 60% last begrænses flisindfyringen af hensyn til flammestabiliteten. Den ved lastreduktion mistede fjernvarmeproduktion i forhold til tidligere maksimallast kan delvis erstattes af fjernvarmeproduktion hidrørende fra røggaskondensering. Herningværket er atypisk med hensyn til fjernvarmeproduktion i forhold til maksimallast og der er derfor behandlet to alternativer. Det ene alternativ hvor der er begrænsninger svarende til det faktiske fjernvarme aftag i dag og et andet alternativ, hvor fjernvarmebegrænsningen ikke får indflydelse. Røggassens vanddampindhold varierer med kedellasten, idet flisen genererer mere vanddamp pr. indfyret energienhed, end gassen gør. Derfor vil røggaskondenseringsanlæggets effektivitet variere med kedellasten. Den cirkulerende vandmængde i fjernvarmesystemet vil ved røggaskondensering blive øget, eftersom et forankoblet kondenseringsanlæg øger returtemperaturen til blokken og Side 2 af 8

3 dermed kræver øget cirkuleret mængde for opretholdelse af den normale varmeproduktion på blokken ved den pågældende last. I undersøgelsen er forskellige teknologier med hensyn til udkondensering af røggassens vanddampindhold behandlet. Røggassens indhold af vanddamp er sammensat af vandamp tilført med forbrændingsluften, vanddamp dannet ved forbrænding af brændslet samt vanddamp dannet ved fordampning af brændslets indhold af vand. Kondenserende røggasvarmeveksling kan udføres ved forskellige kølingsprincipper ved at energien overføres til et passende lavtemperaturkølesystem, som f.eks. et fjernvarmesystem. I forbindelse med røggaskøling kan der skelnes mellem direkte og indirekte metoder for varmeveksling med røggassen. Ved indirekte varmeveksling nedkøles røggassen ved berøring med et medium - sædvanligvis vand, der skal medvirke til afkøling af røggassen og udkondensering af røggassens vanddampindhold og opsamling af kondensationsvarmen. Apparatet, der anvendes er normalt en scrubber eller et vasketårn, hvori vandet som kølemedium forstøves eller sprayes ind i den samlede røggas. Kølevandet kommer hermed i intim kontakt med røggassen der køles samtidigt med, at vanddampindholdet i røggassen udkondenserer. Ved direkte køling sker varmevekslingen mellem røggassen og kølemediet med en varmeveksler. Kølemediet på sekundærsiden kan være fjernvarmevand. Udkondensering finder normalt sted på størstedelen af hedefladen. Varmeveksleren kan eventuelt overrisles på på røggassiden. Ved systemløsninger, hvor tilnærmelsesvis røggassens samlede vanddampindhold ønskes udkondenseret, kan ovennævnte varmevekslerløsning suppleres med en varmeveksler koblet på en kølekreds eller varmepumpe. Derved opnås, at kølemediefremløbstemperaturen til varmeveksleren, der fungerer som udkondenseringsvarmeveksler, kan sænkes til ca. 20 C, således at det tilnærmelsesvis samlede vanddampindhold udkondenseres. Der er indsamlet erfaringer med kondenseringsanlæg i Sverige og i Danmark i forbindelse flisfyring. I Sverige er den principielle løsning for udkondenseringskonceptet er rørkølere, hvor rørene indvendig på røggassiden overrisles med recirkuleret vand, således at hedefladen på røggassiden derved holdes konstant våd. Side 3 af 8

4 Generelt skal røggassen køles ned til ca C for at udkondensere tilnærmelsesvis al vanddamp og dermed undgå dråbedannelse i røggassen. I Danmark udføres kondenseringsanlægget som et vasketårn forankoblet en quencher for nedsprøjtning af røggassen til en for det efterkoblede system tilladelig temperatur. I vasketårnet køles røggassen ved direkte kontakt med vandet. For at opnå bedst mulig kontakt mellem vand og røggas er tårnet forsynet med fyldlegemer. Inden røggassen forlader vasketårnet, passeres en demister. Vandet indføres i røggassen via dyser. Disse har en lav trykdifferens og en diameter, således at de ikke er særlig følsomme over for grovere partikler. I quencheren er trykdifferencen lidt større og dysediameteren lidt mindre. Røggassens vanddampindhold udkondenseres i kølevandet. Fra bunden af vasketårnet cirkuleres vandet gennem en fjernvarmekølet varmeveksler, hvori kondenseringsvarmen overføres til fjernvarmesystemet. Når vanddampindholdet i røggassen udnyttes ved kondensation, dannes der et kondensat, som enten skal bortledes eller anvendes til andet formål. Kondensatet kommer udelukkende fra røggassens vandindhold og vil derfor udelukkende indeholde komponenter (forureninger) fra røggassen. Kondensatets indhold af forureningsstoffer afhænger derfor af røggassens indhold af stoffer, der absorberes af kondensatet. Hvorledes kondensatet efterfølgende skal behandles (renses), afhænger af hvilke stoffer, der er på fast form, og som kan filtreres ud af kondensatet og hvilke, der er på opløst form eller opløses ved udludning fra de faste stoffer, og som skal behandles kemisk for at fjernes. Røggassen indeholder en række sure gasser; hydrogenchlorid, der i høj grad går over i kondensatet, svovloxider, der går over i kondensatet afhængig af kondensatets ph og nitrogenoxider, som i nogen grad går over i kondensatet. Derudover kan der forekomme f.eks. ammoniak som rest fra en eventuel DeNO x -proces, der går over i kondensatet. Mængden af tungmetaller på dampform, f.eks. kviksølv, er små. Røggassens indhold af faste stoffer er flyveasken. En stor del af flyveasken går over i kondensatet. Ud over at bidrage med tørstof i kondensatet giver flyveaskens kontakt med kondensatet anledning til udludning (udvaskning) af flyveasken i kondensatet. De tungmetaller, der nemt udludes, er de, der har været flygtige ved forbrændingen og er kondenseret på flyveasken, f.eks. cadmium, bly og zink. Mængden af tungmetaller, der Side 4 af 8

5 går over i kondensatet, vil dog afhænge af ph i kondensatet, da der er en begrænset opløselighed af de nævnte tungmetaller ved stigende ph. Ved et rent flisfyret svensk anlæg med el-filter og SCR-katalysator er der udført en massebalance for cadmium. Cadmium, der udelukkende indfyres med flisen, fordeler sig med 4% til bund asken, 92% til flyveasken og 4% i røggassen før røggaskondensatoren. Stort set al cadmium fra røggassen tilført røggaskondensatoren går i kondensatet. Der haves ingen analyse af kondensatet men svenske målinger viser at cadmiumindholdet i spildevandet efter filtrering i et sandfilter, typisk lå på 1-3? g/l, og havde et maksimalt indhold af suspenderet stof på 10 mg/l. Det er meget vanskeligt at vurdere kondensatets sammensætning med de få data, der er tilgængelige. Med udgangspunkt i beregnede værdier kan en kondensatsammensætning estimeres. På hovedparten af de svenske anlæg, der er besøgt, bliver kondensatet filtreret gennem et sandfilter og nogle af stederne gennem et aktivt kulfilter, inden det går til afledning eller videre anvendelse. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr.181 af 25. marts 1986 skal cadmiumkoncentrationen nedbringes til under 10? g/l inden afledning til offentlig kloak. Derudover giver Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1994 en anbefaling på < 3? g/l af hensyn til slammet produceret på de kommunale spildevandsrensningsanlæg. Svenske erfaringer viser at tungmetalbelastningen er meget lav ved en støvbelastning på op til 25 mg/nm 3. Kondensatet kan direkte nyttiggøres til askebefugtning, slagge køling etc. Dog vil den samlede mængde næppe kunne genanvendes på denne måde. Ved filtrering gennem omvendt osmose kan 75-80% af kondensatet nyttiggøres som afsaltet vand til f.eks. fjernvarmespædning. Ved udkondensering af vanddamp fra røggas efter gas og flisforbrænding kan røggassen og dermed kondensatet indeholde sure komponenter. Korrosion i kondenseringsanlæg imødegås ved dels at sikre, at den samlede hedeflade holdes våd (varmevekslerløsningen) ved tvangscirkulation af vand fra kølerens afgangsside og dels ved at foretage et materialevalg i overensstemmelse med kondenseringsanlæggets indsatsforhold og brændselssammensætning. Side 5 af 8

6 Ved recirkulation af vand for en varmevekslerløsning opnås, at hele den samlede va r- meveksler holdes våd, hvilket - ud over at forhindre belægningsdannelse - tillige sikrer, at tendensen til korrosion bliver elimineret ved den løbende vask af hedefladen og neutralisering af skyllevandet. Uden spuling ville der forekomme et surt miljø på kølefladen, hvilket kunne virke fremmende i korrosionsmæssig henseende. Endvidere ville der under en belægning kunne ske korrosion selv på rustfri ståloverflader, idet opretholdelsen af intakt oxidfilm vanskeliggøres. En medvirkende faktor vedrørende belægningsdannelse er det indgående støv. Der er generelt forankoblet et el-filter, og den normale støvkoncentration kan være ca. 25 mg/nm 3 før kondenseringsanlægget. Maksimal støvbelastning på op til 50 mg/nm 3 kan umiddelbart accepteres af leverandøren ud fra et procesmæssigt krav. Ved varmevekslerløsningen (rørkølere) holdes rørpladen i indløbskammeret under løbende observation med videokamera, hvorvidt den er dækket med vand. Hvis ikke rørpladen er dækket med vand, opstår der risiko for belægningsdannelse, idet rørpladen i så fald vil være tør. I forbindelse med recirkulation af vand i kondenseringsanlægget kan det derfor være nødvendigt at kontrollere og justere ph-værdien. Den kontinuerte cirkulation af vand samt et korrekt materialevalg, vil være af afgørende betydning for, at korrosion af betydning kan imødegås. Renseeffekten med hensyn til partikler er meget forskellig, afhængig af det valgte koncept. Erfaringer fra Sverige viser, at der i en rørkøler fjernes 50-70% af partiklerne fra røggassen, mens der forventes fjernet 70-90% af partiklerne i en spraykøler. Røggassens indhold af saltsyre (HCl) vil absorberes effektivt, uafhængigt af valgt koncept og ph på det recirkulerede kondensat, da saltsyre har en meget stor affinitet til vand. Dette vil også gælde ammoniak (NH 3 ), hvis sådan anvendes til DeNO x. Røggassens indhold af svovldioxid (SO 2 ) vil absorberes, afhængig af det recirkulerede kondensats ph. Ved at hæve ph til et niveau på 5-7 forventes op til 90% af svovldioxiden fjernet i en spraykøler. Med hensyn til NO x -indholdet i røggassen efter kedlen regnes det ikke nedbragt ved passage af kondenseringsanlægget med baggrund i, at kvælstofoxiderne har meget lav opløselighed i vand. Den eneste NO x -effekt vil hidrøre fra en eventuel brændselsbesparende effekt i forbindelse med udkondenseringen. Side 6 af 8

7 Der er gennemregnet en række koblings- og løsningsforslag i forskellige driftssituationer. Herningværket er anvendt som regneeksempel i følgende koblinger: Vasketårn med integreret quencher, vasketårn med køleanlæg, vasketårn med direkte køling, røggaskøler efterfulgt af vasketårn, vasketårn med opfugtning af forbrændingsluften. Den generelle konklusion, der kan uddrages af de gennemførte termodynamiske beregninger, er, at den mulige merproduktion af fjernvarme er knyttet til kondenseringsanlæggets indgangstilstand, fjernvarmereturtemperaturen og ikke til typen af kondenseringsanlæg eller de forskellige koblingsmuligheder og varianter. Beregnes totalvirkningsgraden baseret på indfyret effekt og nedre brændværdi vil brændselsudnyttelsen stiger væsentligt ved introduktion af kondensering. De foretagne økonomiske sammenligninger mellem de forskellige koncepter baserer sig på oplysninger fra leverandører. Der er ikke tale om egentlige detailtilbud, men retningsgivende budgetpriser. Der er gennemført to typer økonomiske vurderinger. Den første vurdering baserer sig på, at der ikke er fjernvarmemæssige afsætningsproblemer og den anden baserer sig på de i dag eksisterende begrænsninger. For den økonomisk vurdering af alternativet baseret på, at der ikke er fjernvarmemæssige begrænsninger, er der regnet med en lastprofil svarende til ækvivalente timer ved ca.85% last og blandingsfyring med 45% flis og 55% naturgas. Med hensyn til vandindhold regnes der med 40% i flisen. Baseret på en fjernvarmesalgspris på 23 kr./gj og en el-salgspris på 170 kr./mwh peger de økonomiske beregninger på en løsning med en direkte kølet varmeveksler (overrislet varmeveksler med lodretstående rør) eller en indirekte kølet vasker (vasketårn). Sidstnævnte løsning vil givet være den mest attraktive på grund af de laveste kapitalomkostninger. Der udføres konsekvensberegninger, der viser, at med en korrigeret pris på en vasketårnsløsning, en opgradering af luft/røgsystemet i forbindelse med en løsning med opfugtning af forbrændingsluften, faldende el-priser og stigende fjernvarmepriser, vil løsningen baseret på en køleanlægsløsning vise sig at blive attraktiv. En eventuel løsning baseret på absorbtionskøleprincippet i stedet for den her behandlede løsning baseret på kompressionskøleprincippet kan eventuel vise sig at være endnu mere attraktiv, eftersom el-forbruget til den el-drevne kompressor erstattes med udtaget varme til drift af den termiske kompressor. Side 7 af 8

8 Af de økonomiske beregninger fremgår - afhængig af fjernvarmesalgspriser, brændselsog elpriser, at med kondenseringsanlæg må det anses for værend e en fornuftig investering med tilbagebetalingstider i størrelsesordenen 3,2-4,2 år baseret på ækvivalente timer/år ved ca. 85% last under forudsætning af, at fjernvarmen, der produceres ved røggaskondensering, kan afsættes. Der er her set bort fra den miljømæssige gevinst, som et kondenseringsanlæg bringer. Driftstiden har ligeledes en indflydelse, og varieres driftstiden mellem og timer, vil tilbagebetalingstiden være ca. 4,5-5,5 år henholdsvis 2,5-3,5 år. Tages der udgangspunkt i alternativet, der repræsenterer dagens situation og de fjernvarmemæssige begrænsninger dette medfører vil tilbagebetalingstiden øges til ca. 7 år. Afgifterne, der pålægges fjernvarmen ved røggaskondensering, har en stor indflydelse på slutresultatet, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvorvidt fjernvarme produceret i forbindelse med udkondensering kan holdes afgiftsfri De samfundsøkonomisk perspektiver i forbindelse med udkondensering af vanddamp i røggas - især fra forbrænding af naturgas, flis og andre våde brændsler, der giver et stort vandindhold i røggassen - vil være af væsentlig betydning. Det vil dog afhænge af stedlige forhold, hvorvidt kondensering af røggassen vil kunne anbefales. For nogle fjernvarmenet vil tilgangsydelsen hidrørende fra kondenseringen eventuel være interessant, hvis eventuelt direkte fyrede enheder kan afstilles. Det er en forudsætning, at den ekstra energi, der produceres ved kondenseringen, skal kunne afsættes i et fjernvarmesystem eller kunne nyttiggøres på anden vis, for at udkondensering skal kunne være attraktivt. Kan energien - frigivet ved kondensering - nyttiggøres, øges brændselsudnyttelsen, således at totalvirkningsgraden - og dermed brændselsudnyttelsen vil blive øget væsentlig. Side 8 af 8

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Resumé Dok.nr , sag 1177 Røggaskondensation i halm- og gas/flisfyrede kraftvarmeanlæg

Resumé Dok.nr , sag 1177 Røggaskondensation i halm- og gas/flisfyrede kraftvarmeanlæg Resumé Dok.nr. 121759, sag 1177 Røggaskondensation i halm- og gas/flisfyrede kraftvarmeanlæg Indledning Varmegenvinding ved røgaskondensation i decentrale kraftvarmeanlæg er behandlet i to projekter; henholdsvis

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Basisoplysninger Energivej 2 7500 Holstebro CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.633 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk

Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Prepared Niels Bo Hylander, 21. marts 2011 Checked Accepted Approved Doc. no. 925586 Project no.

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

TEKNOLOGIER FOR OVERSKUDSVARMEANLÆG. SE Rådgivning, Bent Hedebo Hansen

TEKNOLOGIER FOR OVERSKUDSVARMEANLÆG. SE Rådgivning, Bent Hedebo Hansen TEKNOLOGIER FOR OVERSKUDSVARMEANLÆG SE Rådgivning, Bent Hedebo Hansen Kilder til spildvarme Procesvand, spildevand eller andet flydende medium Fugtigt luftafkast fra tørreprocesser Gasser fra brændings-,

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? ENERGI PÅ TOPPEN 10. MAJ 2017 1 VIEGAND MAAGØE 2 OVERSKUDSVARME - FIX IDE ELLER FORNUFT? Stort spørgsmål at skulle svare på!!! Ingeniøren tænker: Kombineret

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg Søren Klinggaard & Jesper Cramer FORCE Technology Agenda Måling af korrosion Søren Klinggaard Vision-baseret overvågning og styring af forbrændingen

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere