BYGENBRUG 26. SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN ISBN DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGENBRUG 26. SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN ISBN 978-87-87487-22-1 DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER"

Transkript

1 BYGENBRUG BYGENBRUG ISBN ISSN BYPLANHISTORISK NOTE SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER NR. 64

2 BYGENBRUG Byplanhistorisk seminar fredag den 6. november 2009 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Note nr. 64 3

3 Bygenbrug 26. Byplanhistoriske seminar Fredag den 6. november 2009 Byplanhistorisk note nr. 64 Redaktion: Gregers Algreen-Ussing, Michaela Brüel, Peder Boas Jensen (ansvarshavende), Ib Asger Olsen og Poul Sverrild Forside: Illustration fra Carlsberg - vores by af terne Oplag: 200 Trykt hos: KFS AB, Lund, Sverige ISSN: ISBN: Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Udvalg Nørregade 36 DK-1165 København K Tlf: Fax: Formålet med at udgive Byplanhistoriske noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i det 20. århundrede. Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder, såvel som arbejder af mere forskningsmæssig karakter. For hvert af de af udvalget afholdte seminarer om særlige planlægningsmæssige emner er der udsendt noter med gengivelse af indlæg og referater af drøftelser blandt seminardeltagerne. Det er udvalgets håb, at disse Byplanhistoriske noter vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af nyttigt baggrundsmateriale for senere forskning et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje; og til at inspirere sådan forskning. 4

4 Indledning pladser er de samme som dengang. Og så alligevel ikke. Vesterbro dengang var overbefolket med mange ar- børn, der løb rundt og legede i gaderne. Istedgade var et mekka af madbutikker med god, kaloriehol- I dag er indbyggertallet halveret. Der er ingen børn i gaderne. Indvandrerbutikker har reddet bydelen fra butiksdød. Og efter byfornyelsen er dele af befolkningsgrupper. Det vi har ønsket at belyse i denne note er potentialet i genbrug af den eksisterende by og eksiste- Denne problemstilling er i de sidste årtier blevet yderligere aktualiseret i klimadebatten og i ønsket - serne af den eksisterende by. - rimelighed genbruges? man balance mellem bevaring af arkitektonisk eller andre formål? - ling? overordnet om indsatsen til omdannelse og genbrug i hele Odense by, om at gøre den eksisterende for og processen ved omdannelsen af Odense gamle havn til by. Jonas Møller beretter mere generelt om udviklingen af bykerne og forstad, om byen der spreder sig, om bykernen der får stadig mere betydning. Bebo store hangarer, kulturhistorie, smuk natur, beskyt- - Ib Asger Olsen behandler emnet genbrug af tra- og som nu benyttes til boliger, parker og nye stier i landskabet. Til sidst gennemgår Svava Riesto og Malene Carlsberg - vores by som eksempel på, hvordan bevaringsindsatsen er uløseligt sammenknyttet med visionen om den nye by. Denne del af noten er en skriftlig uddyb- ste. indleder og sal, diskussioner, som også er refereret i denne note*. Peder Boas Jensen redaktionens fortolkning. 5

5 Indhold Jannik Nyrop 8 Jonas Møller Bykernen og forstaden 16 Poul Sverrild 22 Asbjørn Gade-Nielsen 30 Ib Asger Olsen 41 Svava Riesto og Malene Hauxner Perspektiver på bevaring og udvikling 48 Deltagerliste 57 Oversigt over Byplanhistoriske noter 60 6

6 Velkomst Michaela Brüel, arkitekt, formand for Byplanhistorisk Udvalg deltage i årets byplanhistoriske seminar. Vi ville egentlig have holdt et seminar om bevaring, men det blev for lidt dynamisk. kan bruges til. - stk.) kan bruges til at perspektivere den diskussion. - et område planstatus? delse og den nye sikres optimale vilkår i overgangsperioden? Københavns Kommuneplan 2009 giver et bud på som er udpeget til byudvikling efter den 12-årige planperiode, typisk havne- og banearealer, midlertidigt kan anvendes til andre formål. Typisk kreative erhverv og kulturelle formål, men med respekt for den oprindelige hovedanvendelse. der nu er under omdannelse til integreret byområde. 7

7 Bevaring og genbrug vs. byudvikling ligheden i fremtidige, i dag ubebyggede, byarealer op. Den er stor. Der er reserver til nybyggeri af boliger til år. Det er en voldsom rummelighed, ikke mindst kun behov for areal til boliger i samme 12 år. byareal. Figur 1. Odense i et landsplanperspektiv Omdannelse af Odense Havn Jannik Nyrop, arkitekt maa., planchef i Odense. kender. Kort om Odense Odense er et større bysamfund med små Odense ligger i et område med vanskelige udviklingsmuligheder. Kigger man i den seneste landsplanredegørelse er interessen omkring statslige og andre investeringer samlet i Københavnsområdet i form af byomdannelse eller genbrug i den eksi- genbrug af eksisterende byareal til erhvervs- og som er udlagt til byomdannelse eller genbrug de kommende år. - og transport i byen. Det er derfor besluttet, at de by og byzone på kort sigt skal forøges til 50 %. På Derfor er det også besluttet, at den beskedne - Figur 2. Potentiale for genbrug (rød), bymidten (grøn) og campusområdet (hvid) Dilemmaet i de større byer er at balancere ønsket bevaring og genbrug. 8

8 form for arealforvaltning, som, indrømmet, mange kommuner og også Odense kommune har praktiseret. Byomdannelse i Odense kommune Ser man overordnet på Odense kommune, kan man - mod nord og campus med det store universitet mod syd. Meget kort om campus kan man se, at denne campus er en rigtig campus med universitetet placeret midt i et stort grønt område. Men det er også et tilbage til. områder som omkranset af den røde cirkel vil også etablering af en letbane, som gør den kollektive forsker- og videnspark, et eksisterende universitet Figur 3. Helhedsplan for campus under kraftig udvikling og det nye universitetshospital på ca etagemeter bundet sammen butikker og restauranter. Og letbanen i kombination med store velplacerede af transportkulturen i Odense: Det bliver lettere at komme fra campus og de sydlige dele af Odense til bymidten og DSB`s banegård. Og det bliver omvendt lettere at komme fra bymid- syd på og til campus, der ved fuld udbygning vil blive besøgt af ca mennesker om dagen. Byomdannelse i bymidten kranset af den røde cirkel ligger bymidten, hvor der - undersøgelser af bylivet, bygningernes funktion og indret-ning af uderum mm. Og vi satser kraftigt på - give bilen mindre plads, at erobre mere rum til mennesker og menneskeligt ophold er at øge mulighederne for en heldig udvikling af bymidten. transport fra biler til letbaner, busser og cykler. Det - er blevet større. Og det skyldes den netop omtalte politik. 9

9 Figur 4. Mulig forbindelse mellem havn og bymidte Og så er der besluttet en kulturpolitik, der sammen ning og funktioner i bymidten skal gøre bymidten Bymidten, banen og havnen Figur 5. Kvarterplan By Havn det fremgår, har dyrket i nogle år, er der også opstået behov for en udvidelse af de centrale bydele. gende mellem middelalderbyen syd for banen og havnen nord for. hele taget at bryde den barriere, som banen er. Figur 6. Registreringer Kortlægning af arkitektonisk værdi Lavest Kortlægning af kulturhistorisk bevaringsværdi Lavest Kortlægning af tilstandsværdi Kortlægning af bygningernes egnethed til genanvendelse Meget dårlig tilstand God tilstand - fuldt funktionsdygtig Ikke egnet Skal genanvendes 10

10 Men med industrialismen blev der behov for en større havn. Der blev derfor for ca. 200 år siden sin dengang moderne havn. I begyndelsen af 1860erne blev banen anlagt. Arealerne nord for banen og med god forbindelse til havnen blev for størstedelen anvendt til industri. Det er derfor nu et problem at få forbundet middelalderbyen med disse nye byomdannelsesområder og de arealer, hvor der sker noget nede på havnen. Det er en af de helt centrale problemstillinger i Nye byplanmetoder - kommuneplanrammer og lokalplaner helt efter illustrere mulighederne i en byomdannelse. så skal den ikke forstås som et billede på, hvordan - og benyttes som et brugbart middel til at komme i dialog mellem f.eks. investorer, rådgivere og kommunens forvaltning. Odense kommune er desuden med i et Plan09 forsøg, hvor vi på samme måde prøver at gøre Figur 7. Havneplanens hovedgreb Figur 8. Havnens omgivelser kommuneplanrammerne mere levende, igen som et mere brugbart middel i dialog med andre. Men selvfølgelig skal det ske med fuld respekt for kommuneplanrammernes retlige status og betydning for arealanvendelse mm. Det er sådanne metoder, vi bruger for at fremme dialog med befolkningen, med politikerne, med investorer og til fremme af god faglig dialog mellem professionelle rådgivere, arkitekter, ingeniører osv. og forvaltningen. interesseret os for omdannelse og genbrug i bykernen og for de muligheder, der ligger i genbrug af de egentlige havnearealer. Men det har så betydet, i området mellem bykernen og havnen vågner op og begynder at røre på sig. Foreløbig er der ikke sket det store. Få områder er og erhvervsdrivende, som begynder at interessere aktiviteter. Byomdannelse på havnen Nu til transformation af selve Odense havn. Det udløser som oftest en forvirret og diffus diskussion by, men på en måde så byen fortsat ligner havne- ide. Vi skal alene satse på at bygge god by. befolkningen, inden de mange streger skal slås, ningsfuld, løbende debat. November 2002 blev afholdt en sådan konference med ca deltagere, investorer og almindelige borgere. Den handlede Odense havn er en lang kanalhavn. Kigger man på - anvendelse indpasser sig med, eller spiller sammen i synergi med naboarealerne. 11

11 om Skibhuskvarteret mod øst, som i dag har meget dårlig forbindelse til skovene vest for havnen. dårlige forbindelser mellem havnen og middelalderbyen. som også omtalt, til brug i dialog med investorer og befolkning. er langt mere kompliceret en etapevis byggemodning og udvikling af ny by på bar mark. Der skal benyttes helt nye redskaber for at opnå, hvad man kunne kalde godt bygenbrug. Genbrug ad hoc hvor alt er gået i stå. Vi investerer penge i genbrug af en gammel, kedelig betonbygning, der skal genbruges til kontorformål. I en slags kuvøse for boområder og nabobygninger. Der er altså ikke tale om rigid etapedeling af byomdannelsen i Odense havn. Vi går ind ad hoc, styrer med metoder til dialog som allerede beskrevet. Figur 9. Odense Havn 1905 Bevaring i havnen Jeg har sagt, at når vi bygger på havnen, så er det for at bygge by og ikke for at bygge by med fortsat folk kan kigge på. - bygningernes tekniske tilstand og mulighederne kun bevares. De skal også genanvendes. Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. - - så successivt at følge op til hele planen er imple- Vi bruger også åbne arkitektkonkurrencer, har net- af mange delområder i havnen. Der blev arrangeret byvandringer, hvor borgerne kunne bidrage til udformning af konkurrenceprogrammet. Der er foreløbig skudt ca. 90 millioner kommunale Events som metode penge på kommunens kulturstrategi. Vi overtager anvender dem til kulturelle formål. at arrangere events. Forladte bygninger i havnen bliver tilladt anvendt til ikke alt for bekostelige kulturelle begivenheder. Kommunen betaler lys og varme, men stiller samtidig krav til arrangementet, at det f.eks. i forhold til brandmyndighederne kan betragtes som uden risici for deltagerne. 12

12 Og vi afholder festival hvert år. Den første blev afholdt i 2006, hvor ca besøgte havnen, et imponerende antal i Odense. Disse festivals er blevet gentaget alle følgende år med stadig større succes. - barriereeffekter mest muligt. For at runde af - eller positive oplevelser med brugen af en gammel Vi har erfaring for, også langt tilbage, før hav- med investorerne. Vi skal stå vagt om visse enkle i maven, holde fast i principperne, og tåle at kunne vente. Den største udfordring er at skabe holdbare løsninger, at kunne håndtere de kortsigtede inte- lange sigt. Diskussion Spørgsmål fra salen mellem middelalderbyen og banen ikke bliver en ny barriere? Jannik Nyrop ikke skal blive en ny barriere. Og det bliver under banen er i dag. Mellem det østlige naboområde med Skibhuskvarteret og det vestlige med skovene er der ikke de Hans Kristensen - Jannik Nyrop Byomdannelsen i campus, på havnen og i andre 15 år. Min pointe er, at vi skal fastholde de vedtagne rammer for udviklingen på det lange sigt. Så kan vi tåle nedgangsperioder, evt. imødekomme uforudsete kortsigtede interesser osv. Vi skal veksle mellem en mere fast strategi i visse områder, og så en mere - i andre. For havnen tror vi som sagt på en proces tion måske mest på de 15. Vi afviser ingen investo- planerne. Og der har ikke - måske lidt på det sidste langsigtede rammer for udviklingen har ingen i hvert fald forsøgt at røre ved. Spørgsmål For det første: Regner I med, at havneplanerne er realiseret, inden havene som forventeligt stiger? - kommer ned til vandet, når det i stedet er vandet, der kommer op til byerne. Og for det andet: Den omtalte øst - vest gående akse ligner mest en lande- den som en bygade? 13

13 Jannik Nyrop Vi får også vandproblemer i Odense havn. Jeg er - - bl.a. for at mindske barriereeffekten. Gregers Algreen-Ussing sion. Man skal helt ind i huset og diskutere gen- tilstand. Jannik Nyrop benyttelse. Og det er netop en balance. Går man bevaring af huset, og går man for langt i den modsatte retning bliver mulighederne for genbrug og i loftet kan bruges til. Jens Galsøe planer, når man tager i betragtning, hvad der sker i andre byer? - Spørgsmål - - Jannik Nyrop Vi bruger mange former for inddragelse af borgerne. - vi om havnens fremtid. Vi viser med vandpolo, Den smalle er at arrangere konferencer for pro- investorer. Det er vigtigt, at vi i en sådan dialog - byforum og byvandring, f.eks. hvor borgerne kan bidrage til udformning af et konkurrenceprogram for arkitekter. Jannik Nyrop Rammerne for omdannelsen af Odense havn er så f.eks. bliver eftergivende overfor en investor, der i strid med planerne vil bygge et moderne kontor- - Spørgsmål Jannik Nyrop købe op og gå ind med infrastruktur og investeringer. Det scenarie skiftede med valg af en borgerlig 14

14 kommunalbestyrelse. Så nu producerer vi rammer for udviklingen. Begge modeller har vist sig brug- begynde med mest på den første som den bedste. Spørgsmål Jeg vil spørge til din historieopfattelse. Du sagde i - Jannik Nyrop Jeg bryder mig ikke om romantiske drømme som ud og ind med røg i skorstenen. Det betyder ikke, - manualer og infrastruktur, som slører de historiske spor. Vi bruger børstet beton og andre rå materialer, sådan som man netop har brugt i den gamle havn. Spørgsmål ler? Jannik Nyrop et halvt hundrede stykker lagt ud i en boligkarrè ind mod en stor plads, anlagt af kommunen for 5 år siden beregnet på byliv og med en tom stueetage. andre funktioner, som ikke har noget med frodigt byliv at gøre, men indtil videre står det stadig tomt. 15

15 Bykernen og forstaden Jonas Møller, journalist, cand. mag. Forfatteren, som var redaktør af BYPLAN fra , har skrevet en række bøger om bolig- og byforhold. Indlægget på det byplanhistoriske seminar tog udgangspunkt i bøgerne Byernes forældelse og fornyelse, som Jonas Møller skrev i 1994 i anledning af Byfornyelsesselskabet Danmarks 25-års jubilæum og Boligen, kvarteret og byen, som Dansk Byplanlaboratorium udgav samme år som nr. 45 i sin skriftserie. Jonas Møller arbejder i dag som ansat i Dansk Byggeri med klima- og energipolitiske emner. Indhold: 1. De mobile byboere 2. De oprindelige bykerner 4. Storbyens segmentering Den bog, som oprindelig skabte min interesse for i Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie. Bogens styrke var dens velskrevne og velillustrerede beskrivelse af Danmarks forvandling fra et landbrugssamfund til et modent industrisamfund over dringer, som landskab og byskab havde undergået, gav den både en god forståelse for, hvorfor Dan- for at bidrage til et rart og velfungerende samfund kan ske, hvis man forsømmer en fornuftig byplan- 1. De mobile byboere Mens en by fysisk består af en koncentration af den infrastruktur, der binder bygninger og forsyningsforhold sammen, er den i social henseende en Udgangspunktet for byernes udvikling i både udvikling og den deraf følgende mobilitet i befolkningen. De danske byers befolkning er i de forløbne 150 år vokset fra at udgøre ca. 20 % af den samlede befolkning til at udgøre ca. 80 %. Samtidig er befolkningen vokset fra ca. 2 mio. til 5,4 mio. Det betyder, at bybefolkningen på 150 år er vokset fra ca mennesker til ca. 4,3 mio. mennesker, altså ca. en 10-dobling. - dominerede samfund først blev industrialiseret servicesektoren er det absolut største erhverv. til byerne) men også social. Udover at stort set alle danskere har nydt godt af velstandsudviklingen, gryde. Nogle har oplevet en velstandsstigning over større eller mindre deklassering. Den samlede mobilitet, som altså både er geo- er rede til at bruge størstedelen af deres disponible indkomst til at bo for. Mens boligtagerne således kun er bofaste samme sted i nogle få år, er de bygninger, som vi har opført i de sidste 150 år, beregnet til at holde mindst 100 år. Byer er forholdsvis konstante størrelser variable byboere. - lokalisering

16 variabel, hvis liv og udvikling kun kan forklares som en kompleks og foranderlig proces. byen og dens udvikling. Ligesom man med en vis vil man i et mere overordnet perspektiv kunne sige bygninger. Bygninger er samlet i bydele, byområ- garnisonsbyer overleverede betegnelse for et ma- bestandig omdannelse og forandring. Ligesom befolkningen er socialt mobil, sker der en op- og proces, der materialiserer sig i mursten, bygninger og byens rum. udbygning af nye byområder med deraf følgende byområder. - gerne. Mens befolkningen er vokset nogenlunde kontinuerligt, er de større byer vokset i ryk. Det betyder, at der er perioder, hvor befolkningen vokser hurtigere boligmangel m.m.) og perioder, hvor bygningsbestanden vokser hurtigere end befolkningen (hvilket m.m.) vitet. I det følgende er København brugt som eksempel som man i den største by kan se udviklingen i fuld skala. 2. De oprindelige bykerner udtryk for, at der produceres et overskud i de pri- der ikke behøver at bruge al deres tid på at fremstille fødemidler. Den førindustrielle bys raison d être var, at ar- - udnyttes bedst muligt for at gøre det nemmere at forsvare byen. Deraf fulgte også, at den førindustrielle by var både multifunktionel og integreret i den forstand, fysiske afstand mellem de sociale klasser var lille. - under samme tag boede de med udsigt til gaden og - rumlige adskillelse men kun den sociale, der skilte forskellige sociale grupper. Derfor ender historien også med, at portnerens søn bliver gift med generalens datter. 3. Forstædernes omklamring af bykernen - - Overordnet kan udviklingen af det rummelige be- oprindelige stad) beskrives med tre hovedfaser: I den første fase anlagdes de såkaldte brokvarterer. gelse af sidegaderne, haverne og baggårdene (

17 kaldte yderdistrikter, som blev fremmet af de store stort antal nabosogne blev Københavns Kommune i begyndelsen af 1900-tallet mere end tredoblet i størrelse. Langs byens udfaldskorridor opførtes sene sig. Udviklingen blev understøttet af de nye Storbyen bredte sig langt ud over sine hidtidige dels gennem de stadigt mere omfattende parcelhusområder og dels gennem de store planbebyggelser. - bilismen blev den dominerende transportform. mod nybyggeriet. Indsatsen var styret af en slags bygge nye og bedre boliger opnår, at den dårligste del af bygningsbestanden bliver forladt og saneret. 4. Storbyens segmentering - for at slå igennem. På den ene side blev der grad- side tilbagegangområder. De enkelte dele af byen byen blev, desto større blev den sociale segrege- forskellige socialgrupper. de centrale bykvarterer skete der en koncentration af forretningsliv og administration, mens alle, der Boligerne blev overtaget af de befolkningsgrupper, gede sig fra centrum og udefter. Denne udvikling bredte sig efterfølgende til de omkringliggende brokvarterer. vendte udviklingen. Kort fortalt kan man sige, at - forhold (boligernes størrelse, friarealer og komfort (central beliggenhed, alsidige omgivelser, historiske bygninger m.m.). Arkitekten Peter Duelund har nesbyrd, der mere autentisk end historieskrivning beliggende arealer, som blev ledige i takt med bolig- og serviceformål. Uden for bykernen startede udviklingen i slutningen af 1960 erne med en strategi om, at de nedslidte bebyggelser i brokvartererne skulle nedrives og erstattes af nybyggeri. Dette blev stoppet i allerede i slutningen af 1970 erne, hvor denne form for byfornyelse efter pres fra befolkningen blev erstattet af en bevarende byfornyelse, der i starten andelsboliger. blemer, som skulle løses gennem fornyelsen af brokvartererne, ud i de store planbebyggelser. Fra bebyggelserne i stigende grad blevet tynget af lav- - Derimod har de store parcelhusområder omkring tektfaget har historisk haft en kritisk holdning til - 18

18 alvor slog igennem i 1960 erne. Derfor var det i 1980 erne og 90 erne, at dele af parcelhusbestanden ville blive fremtidens slumområder. Selv om prisniveauet faldt og antallet af tvangsauktioner eksploderede, er dette dog ikke sket. Parcelhuset er stadig den foretrukne boligform for sket en omfattende modernisering og forbedring i denne del af boligbestanden. 5. Byplanlægningens rolle Det overordnede princip for byudviklingen har eftersom både byggegrunde og eksisterende byg- Den mekanisme, der bestemmer, hvor og hvorledes består af grundpriserne, altså markedspriser for byggegrunde. Og markedspriser bestemmes pri- - Ud fra grundprisernes store betydning kan man - byggegrunde som bygningers udformning og an Byplanlægningens hidtidige rolle er derfor ofte blevet betegnet som den proces, hvor For det første har bygge- og planlovgivningen skullet sikre, at nye bygherrer byggede forsvarligt, minimumsstandarder hvad angår bygningssikkerhed, komfort, holdbarhed, sundhed m.m. bygherrer fra at disponere på måder, der ville forringe forholdene for omkringliggende bygninger - - (den såkaldte funktionelle separation). bygninger og områder, der i kraft af samfundets almindelige standardforbedringer i i bygninger og deres omgivelser var sakket agterud, blev opgraderet. Det er sket gennem den såkaldte byfornyelse, der omfatter bygningsforbedringer, friarealforbed- gave at økonomisere med de offentlige udgifter og investeringer, som er forbundet med at en by fungerer, altså infrastruktur m.m. Konceptet omkring etablering og udbygning af den københavnske metro. Konceptet har dog ikke forhindret, at man i realiseringen af den nye bydel 19

19 Byplanlægningens fremtidige opgaver Ud fra ovenstående beskrivelse af byens udvikling kan man udskille følgende tre centrale opgaver for For det første er det blevet almindelig anerkendt, at den fysiske adskillelse mellem byens funktioner mellem de forskellige indkomst- og aldersgrupper Der er tale om et opgør med de monokulturelle en større mangfoldighed af byggeskik og bedre mulighed for at skabe beboeridentitet. Derfor vil For det andet har den øgede internationale konkur- kan udvikle kvalitetsparametre, som er attraktive dagsorden tilført en helt ny dimension til de hid- omgivelser. - at gøre samfundet fossilfrit i løbet af de kommende metoder og redskaber, som faget hidtil har benyttet selvforsyning med energi, byer og byområders ger og byområder. over for en opgave om at blive endnu dygtigere - vise sig, at dele af bygningsbestanden er håbløst - oprykningsteori, hvor man i stor stil bygger nyt for at udfase den dårligste del af bygningsbestanden, Diskussion Spørgsmål fra salen en alder af 50 år. Så det er nu, man må begynde at stille spørgsmål til deres fremtid. parcelhuse? Jonas Møller Sven Illeris rentes i historien, som byggeri uden nogen fremtid. rives ned. Men faktum er, at parcelhuset, hvad udtryk for en bolig- og livsform, der er kommet for at blive. Jeg har tidligere ligesom arkitekterne haft den tro, at parcelhuset var et historisk kiks. Det har Selvfølgelig kunne man forestille sig en form for genbrug af parcelhuset. Nogle kunne bygges om til i lave huse, selv og sammen med børn og unge for parcelhusets fremtid, mens andre betragter det optaget arkitekterne, som har elsket at hade parcelhuset. tionerne på 1960ernes parcelhusbebyggelse var, at se, gårdhuse mm., en boligform, der forener for- huset, først og fremmest at der hører have til hver 20

20 Jonas Møller 1980erne, hvor al byggevirksomhed falder drastisk. Og da byggeriet går i gang igen er det på selen, der i sidste ende bestemmer, hvad developers og entreprenører ønsker sig opført. Man kan om end måske ikke på de mest centrale arealer, så Måske er der behov for en egentlig undersøgelse, genoplives? Spørgsmål Jeg har måske en anden, supplerende forklaring. Albertslund er eksemplet på en kommune, hvor hold og kritik af det etablerede samfund. Se på lav. Det var af politiske årsager, er min forklaring. Hans Kristensen Dette som opfølgning på Jonas` svar om parcel- i 2008 en undersøgelse af folks boligønsker. Det viste sig, at ca. 70 % af alle danskere ønskede sig parcelhuset eller noget tilsvarende. Dertil svarede vores bestyrelse, at folk i 2008 endnu ikke havde oplevet hverken boligkrise eller faldende priser på gelse i 2009 med samme spørgsmål til de samme antallet af ønsker til parcelhuset var steget. Blot til er sød musik i en forsamling med så mange arkitekter. Jørgen Munch Først en hurtig kommentar til diskussionen om kvaliteter, der er efterspurgt. Det er også en opspa- fortsat er for nedadgående? Men tilbage til det overordnede emne. Du har et genbrug af brokvartererne, hvor man i 1980erne opgav totalsanering, som i grunden var en markedsstrategi. Ideen var at rive alt det gamle ned for så at bygge nyt til bedre skatteydere. I stedet - materialer, bevaring af historiske spor, fremme af cykelbyen osv. Spørgsmål - bedste? Jonas Møller først, der forstod at udnytte spildvarmen fra el- på kul. Og det skal vi som bekendt holde op med. 21

21 Figur 1. Avedørelejren i dag Avedørelejren - fra kaserne til kvarter Poul Sverrild, museumschef mag.art. kvarter, som er taget i civil brug siden slutningen Kvarteret tager årligt imod mellem og en treårsperiode ventes at vokse yderligere til kompleksitet i form af implementering af ny byggeteknologi eller nye funktioner, men fordi det er - - ved konvertering af landbrugs- eller gartneriområ- moderne forståelsesramme af bygningsbevaring og neret udefra. Statslige og amtslige planrammer og stat, blev det muligt at skabe en bydel, som bryder 22

22 lismen. prøve et første greb på den funktionsintegrerende drende. Afsættet Figur 3. Musik på kasernen Figur 4. Middag på kasernen På kanten af byen og Fingerplanens grønne kile, mellem gartneri, fritidslandskab og industrialis- krig og om arkitektur og tradition. tre byggeperioder: , og stram plan, hvor symmetriaksen går nord-syd, men gadeplan. Figur. 2. København før Vestvolden kvarterbygninger i de følgende byggeperioder, og lerede i 1960-erne, men nu var det alvor. Muligheden for at transformere og ibrugtage et erne fra stat til kommune trak på samme hammel Planlæggerne Københavns Amt var sidst i 1993 initiativtager til - 23

23 dig, medens de nyere dele opfattedes som mindre overfor de nytteorienterede var helt ny i den modernistiske forstadskommune. den fremtidige bebyggelse og funktion, som blev ren. bevarende lokalplan og de efterfølgende manualer for design og grønne arealer. Processen gennem 1990-erne var båret af, at Kø- - og udviklingsmuligheder. Tiden var inde til at bryde med det funktionsop- - med til at give et socialt og kulturelt løft til Finger- positivt sammen med ideudviklingen for Avedøre- - - på at give rum for såvel produktion, boliger som digt, at ikke mindst museer blev bragt frem som kulturelle markører i en region, hvor historien ikke byøkologisk dimension fremherskende. Drømmen om et byøkologisk center havde et aktuelt politisk overensstemmelse med en skiftende landspolitisk dagsorden. Bærende analyse og plan ramme udstukket af udviklings- og plandokumen- udviklet som funktionsintegreret byområde. For til at markere begyndelsen til en helt ny udviklingsfase. Kommunen er historisk formet i den funktionsopdelte bys billede, og også kommunens placering i det københavnske bylandskab er udtryk for indu- i retning af en satsning på fremtidens markører, tegnestue til at udføre de analyser, som skulle ligge til grund for den fysiske udformning af udviklingsplanen. liteter: Bygninger, akser, rumdannelser og beplant- helhed, end de første analyser havde givet den, og den senere udvikling har dokumenteret rigtigheden af dette. - muligheder for sigtelinier blev udpeget som central del af grundlaget for den fremtidige udvikling. udstykninger gennemført som sokkeludstykning, og mulighederne for at indrette private uderum 24

24 - gement i kvarterets videre udvikling. ningen bringes dermed ikke blot i spil overfor bygningsmassen, men også overfor udformningen af pladser, rum og gader. med en vis stammediameter som udgangspunkt er Gader, pladser og navne gets énstrengede adgangsstruktur op, så den mere Gadernes fysiske udformning følger ikke kom- stensskifte. Figur 5. Alarmpladsen - ning i stenmel sigter mod at åbne den for beboernes aktiviteter. Gadeskilte- og standere adskiller sig også bevidst bund og galvaniserede standere. Det nye kvarters identitet er søgt understreget og opholdsrum ligesom andelsboligforeningerne i både de gamle og de nyopførte bygninger har Gadenavnene er også anvendt til at understrege den - der har fået lov til at bryde med navngivningsprin- striens selvopfattelse. Bygningerne De oprindelige bygninger og bebyggelsesplanen har vist sig robuste og gode nok til at kunne spille med i den nye virkelighed. gen sikrer bydelen liv i store dele af døgnet og det meste af ugen. De nye anvendelser af bygningerne har demonstre- som ramme om et funktionsintegreret kvarters liv. Tilsvarende ses det, at de enkelte bygninger under respekt for bevaringskvaliteterne, opfylder de behov, som den aktuelle brug rummer. - 25

25 Den nære fremtid telandskab er endnu ikke fuldt realiseret, men i øvrigt er planerne realiseret efter hensigten i den muligheder at styre udviklingen. Figur 6. Bygningernes alder Figur 7. Bevaringsværdi I forholdet mellem plan og virkelighed er det centralt, at kvarteret et tiår efter sin nye ibrugtagning - har fungeret efter hensigten i forhold til de dengang forventede udfordringer, men den fremtidige udvikling skal have rammer, som også rummer de - mellem bevaring, erhvervsliv, offentlige funktioner og levet liv kan sikres. hed for, er sket som boligbyggeri, idet der også er blevet nyopført en daginstitution. Boligerne er regionen. i den eksisterende bebyggelse og søgt placeret i det fremherskende campus-udtryk. Med stokbebyggelser og enkelte u-formede bebyggelser kommunikerer nybyggeriet med den oprindelige bebyggelsesstruktur og bygningsmasse. Lokaliseringen af nybyggeriet er således også med bymidte. Figur 8. Fra kaserne til boliger - - havde som et af sine mål at skabe rammer for. Op- 26

26 bygninger har sikret at de oprindelig bortdømte - - ret pause i industriens store bylandskab vest for København og er et eksempel for de funktionsfor- liseringen af regionens erhvervsområder. - bevaring af mulighederne for at afkode industrihistorien i en moderniseret funktionsblandet struktur bevaring og udvikling går hånd i hånd. Diskussion Spørgsmål fra salen hvordan ville i så lave den i dag? På samme måde eller anderledes? Poul Sverrild Den, vi lavede, handlede om klassisk byhistorie. I dag ville vi fokusere på funktionshistorie. Vi ville nen. Nogle af de lavt vurderede bygninger kunne bevaret, i hvert fald i en overgangsfase. Det er muligt, at det ikke skulle bevares for altid, men så for Der var også en del lette funktionsbygninger, som bygninger til produktion, men uden isolering, hvor i kommunal forvaltning, så er der standarder for hvad som helst. Der bliver hverken plads til indvandrerbutikker eller kontorhoteller for unge, fat- Det er et af de problemer, som vi endnu ikke har Ib Asger Olsen foreninger? Og hvilke krav til bebyggelsen stiller de som beboere? Poul Sverrild Beboerne er organiseret i andelsboligforeninger. ening, som står for driften af de grønne områder. Kommunens andel er kun dens egne bygninger og Nogle beboere drømmer om udparcellering af boli- - Vi havde ikke selv på forhånd forestillet os, at her i virkeligheden er skabt et afsindigt attraktivt boligområde for yngre familier fra hele hoved- baghaven. Men der er kun opført en børneinstitution, idet man forventede, at det var sådan nogle som mig, der 49 boliger er der alene født 17 børn det første år. ning fra vor side. Problemet er klassisk. Vi har kommunens bolig- - erne eller Glostrup er dem bedøvende ligegyldigt. Tilbage til de 70 %, der drømmer om parcelhus. 27

27 en kommende lokalplan. Resultatet er nok, at de får mere privat terrasse. Og at vi bløder lidt op på og stier. Kom ud og se på byen. Der er ganske smukt bortset fra alle de plastikting, folk stiller op uden for sammen efter behov. Spørgsmål - de bebyggelser, som andre ikke fandt havde op- Avedøre kaserne falder som bebyggelse uden for tion (lokalhistorisk museum, red.) et problem ved - - med på vognen. Vi kan tale om en mental proces, der begynder med for, at der også i en klassisk forstadskommune med Poul Sverrild Men selvom det bliver oplyst på alle de møder, vi holder med beboerne, så forbliver indholdet stort bliver vi ringet op. Også selvom det er et led i den normale drift som beskrevet i den grønne plan. Det er et andet problem: At vi bruger planinstrumenter, som kun vanskeligt kan kommunikeres til de beboere, som skal leve i vores planlagte by. Jeg er enig. Der skal nye instrumenter til. Gregers Algreen-Ussing Kulturarvsstyrelsen har netop fremlagt forslag til forestiller sig en total gennemgang og efterfølgen- - når der med et hug er brugt så mange penge på den model, hvor man går langsomt frem fra sag til sag, og hvor man, som du gør dig til talsmand for, kan digt. Niels Thougaard kulturarvskommune for nogle år siden. Så er mit - Poul Sverrild status af kulturarvskommune. Dertil kommer, at vi Poul Sverrild og fremmest, at der bliver for stort fokus på affred- - Vi står over for en klimaudfordring, hvor vi i forhold til en bygningsmasse med ca. 1 million boliger skal foretage os et eller andet, vi ved ikke 28

28 vi står over for. Vi er presset af bygningsteknologien. Vi er konfronteret med store forsøgsbyggerier fra 1950erne og 60erne. De var beregnet til at holde de 50 år, som nu i princippet er gået. De står der endnu rundt bevarer vi autenciteten i sådanne bebyggelser, hvis vi ikke kan genskabe de elementer, de er opført af? Måske skal de pakkes ind i en ny fremtidssikret, varing og udvikling sammen, hvis der skal bevares strialiserede boligbyggeris epoke. Den står der endnu om 100 år. 29

29 Figur1. Flyvestation Værløse med angivelse af de to etaper for omdannelse Omdannelse og genbrug af Flyvestation Værløse Asbjørn Gade-Nielsen Arkitekt maa, byplankonsulent i Furesø Kommune Foto, kort og tegninger Furesø Kommune og Hasløv & Kjærsgaard Historisk baggrund teriafdelinger, der var garnisonerede i København - - rende bygninger i en stil som var karakteristisk for beplantning er bevaret og indgår som et afgørende betydeligt, idet tyskerne opkøbte de omkringliggende gårde. Landsbyen Bringe blev i en forbindelse nedlagt. - 30

30 kolde krig som NATO-base, der angiveligt kunne for modtagelsen af paver, statsoverhoveder og den kongelige familie. Den nordlige (lille) del af Flyvestation Værløse Første forsvarsforlig fandt frem til, at den bedste måde at sikre dette råde, hvor man gennem en bevarende lokalplan den egnet til boligformål. Den havde en smuk havnsområdet var stor på det tidspunkt og alter- tilsvarende afstand fra S-banen. Figur 2. Postkort fra Bygningsregistrant og arkitektkonkurrence Museum en bygningsregistrant for samtlige byg- Registranten indeholder bl.a. en arkitektonisk, enkelte bygninger. med forsvaret en arkitektkonkurrence (parallelop- - et vist niveau af service (busforbindelser, børneinstitution mv.). Den samlede rummelighed blev fastsat til etagemeter svarende til ca. 350 boliger. Juul & Frost blev udpeget som vindere. Bygningsgenbrug Figur 3. Foto af Nordlejren ninger havde i forsvarets tid gennemgået en del - - ville bevare. 31

31 15 bygninger som havde bevaret deres oprindelige som i 50 erne er ombygget så gennemgribende, at et midterparti der indeholdt servicefunktioner som f.eks. administration, messebygning og gymnastik- mandskabsbygninger og kompagnihuse. De lave mandskabsbygninger har trods deres symmetriske udformning haft en mere landlig symmetrisk udformning med mange dekorative elementer. Bygningerne var opført som grundmurede pudsede huse i én etage bortset fra administrationsbygningen i to etager. Vinduerne var opsprossede i småru- skifer. Administrationsbygningen og enkelte andre Tagformerne var oprindeligt ret sammensatte med indgangs- og midterpartier, ventilationstårne og Figur 4. Den centralt placerede og velbevarede administrationsbygning De oprindelige mandskabsbygninger var i 1950erne blevet sammenbygget to og to med en bygning der rummer opholdsrum og toiletfacilite- og havde fået en synlig asymmetrisk tagform, idet gavlkonstruktionerne var ombygget. Til trods for at mange af de gamle bygninger var - Kommune, at langt den største del af den oprinde- delige bebyggelsesplan og den velbevarede gamle Figur 5. Juul & Frosts plan for et nyt boligområde på Laanshøj (Nordlejren) 32

32 gende dilemma: Skulle man ud fra et byggeteknisk - arkitektonisk og traditionelt bygningsbevarings- - - meget omhyggelig udførelse. Figur 6. Belægningsbygningernes oprindelige udformning 72). Lokalplanen blev baseret på arkitektkonkur- Forsvarets salg af Nordlejren Forsvaret solgte efter et offentligt udbud hele 180 mio.kr. - råde til boligformål. Isolerings- og bevaringsproblematikken Selv om bygherren på grund af bygningernes ringe Man allierede sig med forskellige eksperter i bygningsbevaring og byggeteknik og konkluderede, at Byplanudvalget bad bygherren om at gennemføre en prøve i 1:1 på en renovering med udvendig isolering før man endeligt tog stilling. Spørgsmålet om efterisolering af bygningerne blev således drøftet grundigt i Byplanudvalget, som - kunne efterisoleres udvendigt som vist ved fuldskala forsøget. planudvalget fandt at det var lykkedes for bygherren at omdanne denne bygning på en måde, hvor bineret med en bevarelse af det kulturhistoriske let tag, således at de ucharmerende asymmetriske gavle, som forsvarets ombygninger havde efterladt, Med den godkendte renoveringsmetode er hierar- på kravet om bevaring af alle ikke totalt ombyggede bygninger. Bygherrens rådgivere, herunder ningsbygningerne og kompagnihusene skulle bevares og benyttes som boliger ville en udvendig 33

33 Til trods for at der således er tilført enkelte helt nye at fastholde de intentioner, der lå bag den oprin- kvaliteter og gamle beplantning til gavn for områ- disse smukke historiske omgivelser, uden at have følelsen af at bo i en museumsby. Figur 8. Belægningsbygninger efter udvendig efterisolering mandskabsbygningerne med den mere omfattende renovering ikke i sig selv fremstår med store arkitektoniske kvaliteter. Disse bygninger bidrager dog i kraft af, at de er en del af helheden og den gamle - Den sydlige del af Flyvestation Værløse Andet forsvarsforlig godt halvdelen af de gamle bygninger er ombygget. - overgå til anden anvendelse. Figur 9. Luftfoto fra sydvest. Landingsbanen er m lang og 50 m bred. Luftfoto: Jwluftfoto, Ballerup og Furesø Kommune 34

34 Området er kompliceret med sin mangeartede der, kontorer og andre bygninger nord og syd for landingsbanen. landingsbanen på 3 km som det største og mest dog af grønne områder, der dels består af uberørt natur og dels af regulerede, plane arealer. Området er endvidere belastet af omfattende for- fra der skal oppumpes grundvand i mange år, for at beskytte grundvandet. Området indeholder således store muligheder, men også store udfordringer, hvis der skal skabes en - til. Man så først og fremmest en mulighed for at genoprette forbindelsen mellem Jonstrup og Kirke I 2004 og 2005 var der stor efterspørgsel efter arealer til boligbyggeri i Storkøbenhavn, hvorfor forskellige modeller for ny bydannelse omkring landingsbanen blev undersøgt og drøftet med regi- - ny grøn ring, der skulle forbinde de grønne kiler omkring København. rådet i landzone og arealerne omkring startbanen - ring. Figur 10. Stor lokal interesse for planlægning: Borgermøde på bustur & Frost om at belyse områdets anvendelsesmulig- kommunen vidste noget om den senere Furesøaftale. - blev, at Regionplan 2005 udlagde hele arealet, regionplanen henvises der dog til en aftale mel- - - Kommunalreformen i 2005 betød, at denne del af - Kommune skulle overtage de ca. 430 ha. i efteråret Vision for Flyvestation Værløse handlingen af regionplanforslaget formuleret en - - stationen. 35

35 1. Naturområde. Området udvikles til et enestående naturområde, hvor det store landskab i øst med bakker og søer fra dødishuller og det store moseområde i vest forbindes med den store slette syd for startbanen. Området skal sikres med en indgå som cykel- og gangsti. Figur 11. Naturområde og friluftsliv Figur 13. Historiske spor 5. Bymæssig bebyggelse. og suppleres til kultur og boliger, og der vil kunne etableres en mindre bydel om startbanen i øst. 2. Friluftsliv. Der skal skabes mulighed for fri Kultur og idræt. Visse hangarer og bygninger Figur 12. Kultur og idræt Figur 14. Bymæssig bebyggelse 6. Infrastruktur. eventuelt genskabes. 7. Samarbejde. forskellige styrelser, kulturinstitutioner, fonde, Danmarks Naturforeningsforening, Friluftsrådet, onsråd, andre kommuner og borgerne. og den store dobbelthangar i nord kan f.eks. anvendes til multihal for sport og events. Udendørssport kan tage udgangspunkt i eksisterende bygninger. Figur 15. Samarbejde 4. Historiske spor bevares. Det skal i fremtiden kunne ses, at området har en historie som bonde- - 36

36 Figur 16. Masterplanskitsen blev udarbejdet i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard og godkendt af byrådet i Furesø Kommune i 2007 Med udgangspunkt i denne vision igangsatte Fu- Masterplan Masterplanskitsen respekterer Regionplan der med de rekreative muligheder og kvaliteter dét giver. i Furesø Kommune i Arealet med de to store hangarer mod nord er en del af kilearealet, men er planlagt som støttepunkt - - Sydlejren Masterplanskitsen anviser at der i og i tilknytning kunne etableres nye bebyggelser. Dels i det gamle - gere Bringe landsby. Man regner med, at området i alt kan rumme ca. 430 boliger og ca m² erhverv eller kultur mv. Mange arealer i og omkring bebyggelsen i området er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket dog kan vanskeliggøre udnyttelsen af disse rammer. 37

37 Filmby - anvendelsen af dette erhvervsområde skal relatere Fredningsforslag. Danmarks Naturfredningsforening havde allerede i stationens øvrige arealer. De bebyggede områder i - meget kort fortalt - til formål at sikre, at området opretholdes som naturområde, og i øvrigt sikre offentlighedens adgang. Furesø Kommune støttede ikke fredningsforslaget, der ville umuliggøre mange af de idéer, man havde Kommunens synspunkt var, at kilebestemmelserne telse. med en kendelse af 12. september Naturkla- bl.a. på anbefaling af By- og Landskabsstyrelsen, 2007 i overensstemmelse med Furesø Kommunes masterplanskitse. løse skulle overdrages til kommunen når forsvaret i 2008 skulle forlade stedet. Overtagelsen har ikke fundet sted. Parterne har ikke kunne blive enige Byplanmæssige pointer en succes, selv om den aktuelt er kriseramt. Man kan indvende, at det som nyt boligområde lig- byggemuligheder i Storkøbenhavn også. Disse midler kan ligge i muligheden for grundsalg til bl.a. boliger og Filmstationen, hvis det kan daglige besøgstal. Dette udelukker ikke enkeltstående begivenheder - - dret. strumenter sammen med naturbeskyttelsesloven kan sikre natur- og fritidsinteresserne. Måske var det fordi, der var enighed mellem Byog Landskabsstyrelsen, forsvaret og kommunen Furesø Kommunes overvejelser om overtagelse af Flyvestationen 38

38 Diskussion Spørgsmål fra salen Asbjørn Gade-Nielsen beton, vil den nok blive liggende. Den har nogle op-lagte kvaliteter og muligheder. For det første indbyder den til rekreative anvendelser. Det vil Men i hvert fald dele af den bør man vedligeholde til forskellige friluftsaktiviteter. Spørgsmål Få år forinden er der sket noget tilsvarende ovre i Asbjørn Gade-Nielsen Flyvestation Vandel i Jylland er nu et privat område uden offentlig adgang. I kraft af sin afsides beliggenhed har Vandel specialiseret sig i forskel- hederne for afholdelse af store events på Flyvesta- af beliggenheden i Storkøbenhavn. Flyvestationen ligger i cykelafstand fra Rådhuspladsen, men alligevel perifert i landskabet. I forbindelse med åbent Så man kan således sagtens lave sådanne enkeltstå- Og der er masser af parkeringsmuligheder. Spørgsmål storskala eventkultur, og så drømme om beboelse i Asbjørn Gade-Nielsen Det blev den allerede efter det første forsvarsforlig, - banerne og taxibanerne til Dansk Ferrariklub, og det gav os en fornemmelse af hvordan borgerne ser på det. Det gav en del klager til kommunen. Der er og så dem der vil ud og nyde naturen, på naturens Der er få steder i Storkøbenhavn, hvor der er mere stille end i den vestlige ende af Søndersø. Men adskilt. Spørgsmål De der ret så kraftige forureningsproblemer I har derude. At bo op og ned af den, det er da ikke attraktivt? Asbjørn Gade-Nielsen vandet. Søndersø som ligger lige ved siden af, - pumpes grundvand op for at sikre at forureningen år. Spørgsmål Og hvem skal betale det? 39

39 Asbjørn Gade-Nielsen Det er nemlig det, der er diskussionen i forbindelse med Furesø Kommunes eventuelle overtagelse af fordi man ikke har kunnet blive enige om et aftalepapir, der sikrer, at kommunen ikke skal overtage en risiko for store fremtidige udgifter. Spørgsmål Asbjørn Gade-Nielsen de tekniske problemer på en anden måde. Der er arkitektoniske problemer med den udvendige isolering bl.a. i forhold til tagene. Jeg kan sagtens skal lave så mange huse, med mange forskellige tekniske kvalitet ved indvendig isolering. romantik knyttet til at bevare de gamle bygninger. Jeg tror det betyder noget for oplevelsen ved at bo i et hus med en historie. Jeg vil dog ikke udelukke, når man skal i gang med 2. etape, at det ikke ender Spørgsmål Asbjørn Gade-Nielsen De var arkitektonisk interessante, men det der var tilbage her i begyndelse af dette århundrede, var turen man valgte, og det gav mening i forhold til områdets kulturhistorie. I Furesø Kommune har man på Farum kaserne et eksempel på en kaserne, hvor man har revet de turen og enkelte temaer fra bebyggelsesstrukturen. huse. Situationen var dog en anden i Farum, idet de gamle kasernebygninger ikke var egnede til beboelse. Spørgsmål turen, når man alligevel ikke kan bevare det som er mere originalt. Asbjørn Gade-Nielsen Det er blevet diskuteret meget. Der var også uenighed i forvaltningen. Men man turde simpelthen ikke give lov til at rive ned, for man vidste, at Det er meget nemmere at holde fast i en struktur, der består af en grundmur. Der er også en smule 40

40 Ib Asger Olsen, landskabsarkitekt, professor Fra toglinjer til stier i byen og det åbne land Jernbanespor i landskabet sterende fysiske former til nye funktioner. tionsmiddel i første halvdel af 1900-tallet, mens tionsform primus motor i den begyndende erhvervsudvikling På kortet fra 1949 ser man imidlertid også de første baner i takt med bilismens stigende betydning. og hvordan dens fysiske former bruges i dag. Figur 2. Den statelige stationsbygning i Ebeltoft, tegnet af H.Wenck i 1901, nedrevet omkring 1960 Banen blev oprettet i 1901 og nedlagt omkring Jernbanens tilkomst gav byen et arkitektonisk løft med en markant stationsbygning, opført - negade. I dag er bygningen revet ned, hvilket til landskabet. Jernbanetraceet følger af praktiske - for store anstrengelser. Dertil kommer oplevelsen stress. Figur 3. Ebeltoft-Trustrup banens forløb i landskabet. Banen som sti er bevaret i det sammensatte landskab frem til Gravlev, hvorfra stien er slettet frem til Trustrup, fordi landskabet her var mere dyrkningsegnet og fordi der var tinglyst en tilbageleveringsklausul. Figur 1. Kort over jernbanenettets udbredelse i 1949 med anlægsårets to sidste cifre indskrevet 41

41 Vandveje i landskabet gamle kanaler til transport af kul o.a. der løber vandret gennem landskabet via aquadukter som Figur 4. Jernbanestien forløber gennem smukke varierede landskaber fulgte en økonomisk rationel landbrugstankegang. landskabet af sandbakker, skovarealer og vådbundsområder, uegnede til rationel landbrug, og derfor ligger traceet der stadig, men de sidste 10 km fra Gravlev frem til Trustrup, hvor landskabet er dyrkningsbar, er traceet ryddet. Det smalle trace fylder ikke meget i landskabet med det generer selvfølgelig de ønskede store markenheder. Som byboer og turist må man beklage opbrydningen af - gennem landskabet på. Figur 5. Her passerer stien Havmølleåen igennem de åbne enge Figur 6. Aquadukt til transport af kulbåde i Llangollen i Wales. I dag bruges den til transport af turister Brug af banespor i byen banespor fra 1850-erne, der førte en forstadsbane frem til Bastillepladsen. Banen lå på en muret industrihistoriske monumenter i 1994 istandsat nade Plantee. Figur 7. Tidligere højbane ved Gare de Lyon i Paris. Banen blev i 1994 restaureret som en en fodgængerpassage igennem bydelen 42

42 som en rekreativ passage. Belastning af byen med gennemkørende tog Banespor gennem byen kan dog også blive til en gamle stationsbyer kommet i klemme, idet statio- byer på Fyn, f.eks. Langeskov, en by på ca 5000 Den for stationsbyer så karakteristiske handelsgade med udgangspunkt i stationen er lukket af et kraf- må ned igennem en tunnel og bilister køre en stor liv er forsvundet. Den engang for byen så vigtige skal bidrage til løsning af den lokale og regionale hurtig bane uden for byen og genoplive den lokale Fra rangerarealer til parker i byen Nørrebroparken i København Nørrebroparken på 6 ha er anlagt på det som skatebordbaner og opholdspladser under Figur 10 (øverst). Godsbaneringen gennem brokvartererne i København. Geodætisk kort fra Figur 11. Samme kortudsnit Godsbaneringen blev nedlagt i 1930erne, og godsbaneterrænet omdannet til Nørrebroparken, der i 2007 er renoveret som en aktivitetspark Figur 8. På grund af de hurtigkørende tog er Langeskov station på Fyn lukket og stationsgaden afbrudt. De to byhalvdele er nu forbundet med en tunnel og adskilt af en to meter høj metalvæg som støjbeskyttelse mod jernbanen Figur 9. Tunnelen under jernbanen med metalvæggen, der forløber i hele byens længde 43

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer Seniorbofællesskaber Gruppemøder februar 2014 Vedrørende arealer Furesø nord Furesø syd Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter HusCompagniet 52 rækkehuse

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Kan vi tænke større - sammen?

Kan vi tænke større - sammen? Kan vi tænke større - sammen? Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA 23. september 2014 Creo Arkitekter A/S Medlem af Danske Ark www.creoarkitekter.dk Afhængighed Hvem trækker

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere