BYGENBRUG 26. SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN ISBN DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGENBRUG 26. SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN ISBN 978-87-87487-22-1 DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER"

Transkript

1 BYGENBRUG BYGENBRUG ISBN ISSN BYPLANHISTORISK NOTE SEMINAR NOVEMBER 2009 KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, KØBENHAVN DANSK BYPLANLABORATORIUM BYPLANHISTORISKE NOTER NR. 64

2 BYGENBRUG Byplanhistorisk seminar fredag den 6. november 2009 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Note nr. 64 3

3 Bygenbrug 26. Byplanhistoriske seminar Fredag den 6. november 2009 Byplanhistorisk note nr. 64 Redaktion: Gregers Algreen-Ussing, Michaela Brüel, Peder Boas Jensen (ansvarshavende), Ib Asger Olsen og Poul Sverrild Forside: Illustration fra Carlsberg - vores by af terne Oplag: 200 Trykt hos: KFS AB, Lund, Sverige ISSN: ISBN: Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Udvalg Nørregade 36 DK-1165 København K Tlf: Fax: Formålet med at udgive Byplanhistoriske noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i det 20. århundrede. Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder, såvel som arbejder af mere forskningsmæssig karakter. For hvert af de af udvalget afholdte seminarer om særlige planlægningsmæssige emner er der udsendt noter med gengivelse af indlæg og referater af drøftelser blandt seminardeltagerne. Det er udvalgets håb, at disse Byplanhistoriske noter vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af nyttigt baggrundsmateriale for senere forskning et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje; og til at inspirere sådan forskning. 4

4 Indledning pladser er de samme som dengang. Og så alligevel ikke. Vesterbro dengang var overbefolket med mange ar- børn, der løb rundt og legede i gaderne. Istedgade var et mekka af madbutikker med god, kaloriehol- I dag er indbyggertallet halveret. Der er ingen børn i gaderne. Indvandrerbutikker har reddet bydelen fra butiksdød. Og efter byfornyelsen er dele af befolkningsgrupper. Det vi har ønsket at belyse i denne note er potentialet i genbrug af den eksisterende by og eksiste- Denne problemstilling er i de sidste årtier blevet yderligere aktualiseret i klimadebatten og i ønsket - serne af den eksisterende by. - rimelighed genbruges? man balance mellem bevaring af arkitektonisk eller andre formål? - ling? overordnet om indsatsen til omdannelse og genbrug i hele Odense by, om at gøre den eksisterende for og processen ved omdannelsen af Odense gamle havn til by. Jonas Møller beretter mere generelt om udviklingen af bykerne og forstad, om byen der spreder sig, om bykernen der får stadig mere betydning. Bebo store hangarer, kulturhistorie, smuk natur, beskyt- - Ib Asger Olsen behandler emnet genbrug af tra- og som nu benyttes til boliger, parker og nye stier i landskabet. Til sidst gennemgår Svava Riesto og Malene Carlsberg - vores by som eksempel på, hvordan bevaringsindsatsen er uløseligt sammenknyttet med visionen om den nye by. Denne del af noten er en skriftlig uddyb- ste. indleder og sal, diskussioner, som også er refereret i denne note*. Peder Boas Jensen redaktionens fortolkning. 5

5 Indhold Jannik Nyrop 8 Jonas Møller Bykernen og forstaden 16 Poul Sverrild 22 Asbjørn Gade-Nielsen 30 Ib Asger Olsen 41 Svava Riesto og Malene Hauxner Perspektiver på bevaring og udvikling 48 Deltagerliste 57 Oversigt over Byplanhistoriske noter 60 6

6 Velkomst Michaela Brüel, arkitekt, formand for Byplanhistorisk Udvalg deltage i årets byplanhistoriske seminar. Vi ville egentlig have holdt et seminar om bevaring, men det blev for lidt dynamisk. kan bruges til. - stk.) kan bruges til at perspektivere den diskussion. - et område planstatus? delse og den nye sikres optimale vilkår i overgangsperioden? Københavns Kommuneplan 2009 giver et bud på som er udpeget til byudvikling efter den 12-årige planperiode, typisk havne- og banearealer, midlertidigt kan anvendes til andre formål. Typisk kreative erhverv og kulturelle formål, men med respekt for den oprindelige hovedanvendelse. der nu er under omdannelse til integreret byområde. 7

7 Bevaring og genbrug vs. byudvikling ligheden i fremtidige, i dag ubebyggede, byarealer op. Den er stor. Der er reserver til nybyggeri af boliger til år. Det er en voldsom rummelighed, ikke mindst kun behov for areal til boliger i samme 12 år. byareal. Figur 1. Odense i et landsplanperspektiv Omdannelse af Odense Havn Jannik Nyrop, arkitekt maa., planchef i Odense. kender. Kort om Odense Odense er et større bysamfund med små Odense ligger i et område med vanskelige udviklingsmuligheder. Kigger man i den seneste landsplanredegørelse er interessen omkring statslige og andre investeringer samlet i Københavnsområdet i form af byomdannelse eller genbrug i den eksi- genbrug af eksisterende byareal til erhvervs- og som er udlagt til byomdannelse eller genbrug de kommende år. - og transport i byen. Det er derfor besluttet, at de by og byzone på kort sigt skal forøges til 50 %. På Derfor er det også besluttet, at den beskedne - Figur 2. Potentiale for genbrug (rød), bymidten (grøn) og campusområdet (hvid) Dilemmaet i de større byer er at balancere ønsket bevaring og genbrug. 8

8 form for arealforvaltning, som, indrømmet, mange kommuner og også Odense kommune har praktiseret. Byomdannelse i Odense kommune Ser man overordnet på Odense kommune, kan man - mod nord og campus med det store universitet mod syd. Meget kort om campus kan man se, at denne campus er en rigtig campus med universitetet placeret midt i et stort grønt område. Men det er også et tilbage til. områder som omkranset af den røde cirkel vil også etablering af en letbane, som gør den kollektive forsker- og videnspark, et eksisterende universitet Figur 3. Helhedsplan for campus under kraftig udvikling og det nye universitetshospital på ca etagemeter bundet sammen butikker og restauranter. Og letbanen i kombination med store velplacerede af transportkulturen i Odense: Det bliver lettere at komme fra campus og de sydlige dele af Odense til bymidten og DSB`s banegård. Og det bliver omvendt lettere at komme fra bymid- syd på og til campus, der ved fuld udbygning vil blive besøgt af ca mennesker om dagen. Byomdannelse i bymidten kranset af den røde cirkel ligger bymidten, hvor der - undersøgelser af bylivet, bygningernes funktion og indret-ning af uderum mm. Og vi satser kraftigt på - give bilen mindre plads, at erobre mere rum til mennesker og menneskeligt ophold er at øge mulighederne for en heldig udvikling af bymidten. transport fra biler til letbaner, busser og cykler. Det - er blevet større. Og det skyldes den netop omtalte politik. 9

9 Figur 4. Mulig forbindelse mellem havn og bymidte Og så er der besluttet en kulturpolitik, der sammen ning og funktioner i bymidten skal gøre bymidten Bymidten, banen og havnen Figur 5. Kvarterplan By Havn det fremgår, har dyrket i nogle år, er der også opstået behov for en udvidelse af de centrale bydele. gende mellem middelalderbyen syd for banen og havnen nord for. hele taget at bryde den barriere, som banen er. Figur 6. Registreringer Kortlægning af arkitektonisk værdi Lavest Kortlægning af kulturhistorisk bevaringsværdi Lavest Kortlægning af tilstandsværdi Kortlægning af bygningernes egnethed til genanvendelse Meget dårlig tilstand God tilstand - fuldt funktionsdygtig Ikke egnet Skal genanvendes 10

10 Men med industrialismen blev der behov for en større havn. Der blev derfor for ca. 200 år siden sin dengang moderne havn. I begyndelsen af 1860erne blev banen anlagt. Arealerne nord for banen og med god forbindelse til havnen blev for størstedelen anvendt til industri. Det er derfor nu et problem at få forbundet middelalderbyen med disse nye byomdannelsesområder og de arealer, hvor der sker noget nede på havnen. Det er en af de helt centrale problemstillinger i Nye byplanmetoder - kommuneplanrammer og lokalplaner helt efter illustrere mulighederne i en byomdannelse. så skal den ikke forstås som et billede på, hvordan - og benyttes som et brugbart middel til at komme i dialog mellem f.eks. investorer, rådgivere og kommunens forvaltning. Odense kommune er desuden med i et Plan09 forsøg, hvor vi på samme måde prøver at gøre Figur 7. Havneplanens hovedgreb Figur 8. Havnens omgivelser kommuneplanrammerne mere levende, igen som et mere brugbart middel i dialog med andre. Men selvfølgelig skal det ske med fuld respekt for kommuneplanrammernes retlige status og betydning for arealanvendelse mm. Det er sådanne metoder, vi bruger for at fremme dialog med befolkningen, med politikerne, med investorer og til fremme af god faglig dialog mellem professionelle rådgivere, arkitekter, ingeniører osv. og forvaltningen. interesseret os for omdannelse og genbrug i bykernen og for de muligheder, der ligger i genbrug af de egentlige havnearealer. Men det har så betydet, i området mellem bykernen og havnen vågner op og begynder at røre på sig. Foreløbig er der ikke sket det store. Få områder er og erhvervsdrivende, som begynder at interessere aktiviteter. Byomdannelse på havnen Nu til transformation af selve Odense havn. Det udløser som oftest en forvirret og diffus diskussion by, men på en måde så byen fortsat ligner havne- ide. Vi skal alene satse på at bygge god by. befolkningen, inden de mange streger skal slås, ningsfuld, løbende debat. November 2002 blev afholdt en sådan konference med ca deltagere, investorer og almindelige borgere. Den handlede Odense havn er en lang kanalhavn. Kigger man på - anvendelse indpasser sig med, eller spiller sammen i synergi med naboarealerne. 11

11 om Skibhuskvarteret mod øst, som i dag har meget dårlig forbindelse til skovene vest for havnen. dårlige forbindelser mellem havnen og middelalderbyen. som også omtalt, til brug i dialog med investorer og befolkning. er langt mere kompliceret en etapevis byggemodning og udvikling af ny by på bar mark. Der skal benyttes helt nye redskaber for at opnå, hvad man kunne kalde godt bygenbrug. Genbrug ad hoc hvor alt er gået i stå. Vi investerer penge i genbrug af en gammel, kedelig betonbygning, der skal genbruges til kontorformål. I en slags kuvøse for boområder og nabobygninger. Der er altså ikke tale om rigid etapedeling af byomdannelsen i Odense havn. Vi går ind ad hoc, styrer med metoder til dialog som allerede beskrevet. Figur 9. Odense Havn 1905 Bevaring i havnen Jeg har sagt, at når vi bygger på havnen, så er det for at bygge by og ikke for at bygge by med fortsat folk kan kigge på. - bygningernes tekniske tilstand og mulighederne kun bevares. De skal også genanvendes. Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. - - så successivt at følge op til hele planen er imple- Vi bruger også åbne arkitektkonkurrencer, har net- af mange delområder i havnen. Der blev arrangeret byvandringer, hvor borgerne kunne bidrage til udformning af konkurrenceprogrammet. Der er foreløbig skudt ca. 90 millioner kommunale Events som metode penge på kommunens kulturstrategi. Vi overtager anvender dem til kulturelle formål. at arrangere events. Forladte bygninger i havnen bliver tilladt anvendt til ikke alt for bekostelige kulturelle begivenheder. Kommunen betaler lys og varme, men stiller samtidig krav til arrangementet, at det f.eks. i forhold til brandmyndighederne kan betragtes som uden risici for deltagerne. 12

12 Og vi afholder festival hvert år. Den første blev afholdt i 2006, hvor ca besøgte havnen, et imponerende antal i Odense. Disse festivals er blevet gentaget alle følgende år med stadig større succes. - barriereeffekter mest muligt. For at runde af - eller positive oplevelser med brugen af en gammel Vi har erfaring for, også langt tilbage, før hav- med investorerne. Vi skal stå vagt om visse enkle i maven, holde fast i principperne, og tåle at kunne vente. Den største udfordring er at skabe holdbare løsninger, at kunne håndtere de kortsigtede inte- lange sigt. Diskussion Spørgsmål fra salen mellem middelalderbyen og banen ikke bliver en ny barriere? Jannik Nyrop ikke skal blive en ny barriere. Og det bliver under banen er i dag. Mellem det østlige naboområde med Skibhuskvarteret og det vestlige med skovene er der ikke de Hans Kristensen - Jannik Nyrop Byomdannelsen i campus, på havnen og i andre 15 år. Min pointe er, at vi skal fastholde de vedtagne rammer for udviklingen på det lange sigt. Så kan vi tåle nedgangsperioder, evt. imødekomme uforudsete kortsigtede interesser osv. Vi skal veksle mellem en mere fast strategi i visse områder, og så en mere - i andre. For havnen tror vi som sagt på en proces tion måske mest på de 15. Vi afviser ingen investo- planerne. Og der har ikke - måske lidt på det sidste langsigtede rammer for udviklingen har ingen i hvert fald forsøgt at røre ved. Spørgsmål For det første: Regner I med, at havneplanerne er realiseret, inden havene som forventeligt stiger? - kommer ned til vandet, når det i stedet er vandet, der kommer op til byerne. Og for det andet: Den omtalte øst - vest gående akse ligner mest en lande- den som en bygade? 13

13 Jannik Nyrop Vi får også vandproblemer i Odense havn. Jeg er - - bl.a. for at mindske barriereeffekten. Gregers Algreen-Ussing sion. Man skal helt ind i huset og diskutere gen- tilstand. Jannik Nyrop benyttelse. Og det er netop en balance. Går man bevaring af huset, og går man for langt i den modsatte retning bliver mulighederne for genbrug og i loftet kan bruges til. Jens Galsøe planer, når man tager i betragtning, hvad der sker i andre byer? - Spørgsmål - - Jannik Nyrop Vi bruger mange former for inddragelse af borgerne. - vi om havnens fremtid. Vi viser med vandpolo, Den smalle er at arrangere konferencer for pro- investorer. Det er vigtigt, at vi i en sådan dialog - byforum og byvandring, f.eks. hvor borgerne kan bidrage til udformning af et konkurrenceprogram for arkitekter. Jannik Nyrop Rammerne for omdannelsen af Odense havn er så f.eks. bliver eftergivende overfor en investor, der i strid med planerne vil bygge et moderne kontor- - Spørgsmål Jannik Nyrop købe op og gå ind med infrastruktur og investeringer. Det scenarie skiftede med valg af en borgerlig 14

14 kommunalbestyrelse. Så nu producerer vi rammer for udviklingen. Begge modeller har vist sig brug- begynde med mest på den første som den bedste. Spørgsmål Jeg vil spørge til din historieopfattelse. Du sagde i - Jannik Nyrop Jeg bryder mig ikke om romantiske drømme som ud og ind med røg i skorstenen. Det betyder ikke, - manualer og infrastruktur, som slører de historiske spor. Vi bruger børstet beton og andre rå materialer, sådan som man netop har brugt i den gamle havn. Spørgsmål ler? Jannik Nyrop et halvt hundrede stykker lagt ud i en boligkarrè ind mod en stor plads, anlagt af kommunen for 5 år siden beregnet på byliv og med en tom stueetage. andre funktioner, som ikke har noget med frodigt byliv at gøre, men indtil videre står det stadig tomt. 15

15 Bykernen og forstaden Jonas Møller, journalist, cand. mag. Forfatteren, som var redaktør af BYPLAN fra , har skrevet en række bøger om bolig- og byforhold. Indlægget på det byplanhistoriske seminar tog udgangspunkt i bøgerne Byernes forældelse og fornyelse, som Jonas Møller skrev i 1994 i anledning af Byfornyelsesselskabet Danmarks 25-års jubilæum og Boligen, kvarteret og byen, som Dansk Byplanlaboratorium udgav samme år som nr. 45 i sin skriftserie. Jonas Møller arbejder i dag som ansat i Dansk Byggeri med klima- og energipolitiske emner. Indhold: 1. De mobile byboere 2. De oprindelige bykerner 4. Storbyens segmentering Den bog, som oprindelig skabte min interesse for i Dansk Byplanlaboratoriums Skriftserie. Bogens styrke var dens velskrevne og velillustrerede beskrivelse af Danmarks forvandling fra et landbrugssamfund til et modent industrisamfund over dringer, som landskab og byskab havde undergået, gav den både en god forståelse for, hvorfor Dan- for at bidrage til et rart og velfungerende samfund kan ske, hvis man forsømmer en fornuftig byplan- 1. De mobile byboere Mens en by fysisk består af en koncentration af den infrastruktur, der binder bygninger og forsyningsforhold sammen, er den i social henseende en Udgangspunktet for byernes udvikling i både udvikling og den deraf følgende mobilitet i befolkningen. De danske byers befolkning er i de forløbne 150 år vokset fra at udgøre ca. 20 % af den samlede befolkning til at udgøre ca. 80 %. Samtidig er befolkningen vokset fra ca. 2 mio. til 5,4 mio. Det betyder, at bybefolkningen på 150 år er vokset fra ca mennesker til ca. 4,3 mio. mennesker, altså ca. en 10-dobling. - dominerede samfund først blev industrialiseret servicesektoren er det absolut største erhverv. til byerne) men også social. Udover at stort set alle danskere har nydt godt af velstandsudviklingen, gryde. Nogle har oplevet en velstandsstigning over større eller mindre deklassering. Den samlede mobilitet, som altså både er geo- er rede til at bruge størstedelen af deres disponible indkomst til at bo for. Mens boligtagerne således kun er bofaste samme sted i nogle få år, er de bygninger, som vi har opført i de sidste 150 år, beregnet til at holde mindst 100 år. Byer er forholdsvis konstante størrelser variable byboere. - lokalisering

16 variabel, hvis liv og udvikling kun kan forklares som en kompleks og foranderlig proces. byen og dens udvikling. Ligesom man med en vis vil man i et mere overordnet perspektiv kunne sige bygninger. Bygninger er samlet i bydele, byområ- garnisonsbyer overleverede betegnelse for et ma- bestandig omdannelse og forandring. Ligesom befolkningen er socialt mobil, sker der en op- og proces, der materialiserer sig i mursten, bygninger og byens rum. udbygning af nye byområder med deraf følgende byområder. - gerne. Mens befolkningen er vokset nogenlunde kontinuerligt, er de større byer vokset i ryk. Det betyder, at der er perioder, hvor befolkningen vokser hurtigere boligmangel m.m.) og perioder, hvor bygningsbestanden vokser hurtigere end befolkningen (hvilket m.m.) vitet. I det følgende er København brugt som eksempel som man i den største by kan se udviklingen i fuld skala. 2. De oprindelige bykerner udtryk for, at der produceres et overskud i de pri- der ikke behøver at bruge al deres tid på at fremstille fødemidler. Den førindustrielle bys raison d être var, at ar- - udnyttes bedst muligt for at gøre det nemmere at forsvare byen. Deraf fulgte også, at den førindustrielle by var både multifunktionel og integreret i den forstand, fysiske afstand mellem de sociale klasser var lille. - under samme tag boede de med udsigt til gaden og - rumlige adskillelse men kun den sociale, der skilte forskellige sociale grupper. Derfor ender historien også med, at portnerens søn bliver gift med generalens datter. 3. Forstædernes omklamring af bykernen - - Overordnet kan udviklingen af det rummelige be- oprindelige stad) beskrives med tre hovedfaser: I den første fase anlagdes de såkaldte brokvarterer. gelse af sidegaderne, haverne og baggårdene (

17 kaldte yderdistrikter, som blev fremmet af de store stort antal nabosogne blev Københavns Kommune i begyndelsen af 1900-tallet mere end tredoblet i størrelse. Langs byens udfaldskorridor opførtes sene sig. Udviklingen blev understøttet af de nye Storbyen bredte sig langt ud over sine hidtidige dels gennem de stadigt mere omfattende parcelhusområder og dels gennem de store planbebyggelser. - bilismen blev den dominerende transportform. mod nybyggeriet. Indsatsen var styret af en slags bygge nye og bedre boliger opnår, at den dårligste del af bygningsbestanden bliver forladt og saneret. 4. Storbyens segmentering - for at slå igennem. På den ene side blev der grad- side tilbagegangområder. De enkelte dele af byen byen blev, desto større blev den sociale segrege- forskellige socialgrupper. de centrale bykvarterer skete der en koncentration af forretningsliv og administration, mens alle, der Boligerne blev overtaget af de befolkningsgrupper, gede sig fra centrum og udefter. Denne udvikling bredte sig efterfølgende til de omkringliggende brokvarterer. vendte udviklingen. Kort fortalt kan man sige, at - forhold (boligernes størrelse, friarealer og komfort (central beliggenhed, alsidige omgivelser, historiske bygninger m.m.). Arkitekten Peter Duelund har nesbyrd, der mere autentisk end historieskrivning beliggende arealer, som blev ledige i takt med bolig- og serviceformål. Uden for bykernen startede udviklingen i slutningen af 1960 erne med en strategi om, at de nedslidte bebyggelser i brokvartererne skulle nedrives og erstattes af nybyggeri. Dette blev stoppet i allerede i slutningen af 1970 erne, hvor denne form for byfornyelse efter pres fra befolkningen blev erstattet af en bevarende byfornyelse, der i starten andelsboliger. blemer, som skulle løses gennem fornyelsen af brokvartererne, ud i de store planbebyggelser. Fra bebyggelserne i stigende grad blevet tynget af lav- - Derimod har de store parcelhusområder omkring tektfaget har historisk haft en kritisk holdning til - 18

18 alvor slog igennem i 1960 erne. Derfor var det i 1980 erne og 90 erne, at dele af parcelhusbestanden ville blive fremtidens slumområder. Selv om prisniveauet faldt og antallet af tvangsauktioner eksploderede, er dette dog ikke sket. Parcelhuset er stadig den foretrukne boligform for sket en omfattende modernisering og forbedring i denne del af boligbestanden. 5. Byplanlægningens rolle Det overordnede princip for byudviklingen har eftersom både byggegrunde og eksisterende byg- Den mekanisme, der bestemmer, hvor og hvorledes består af grundpriserne, altså markedspriser for byggegrunde. Og markedspriser bestemmes pri- - Ud fra grundprisernes store betydning kan man - byggegrunde som bygningers udformning og an Byplanlægningens hidtidige rolle er derfor ofte blevet betegnet som den proces, hvor For det første har bygge- og planlovgivningen skullet sikre, at nye bygherrer byggede forsvarligt, minimumsstandarder hvad angår bygningssikkerhed, komfort, holdbarhed, sundhed m.m. bygherrer fra at disponere på måder, der ville forringe forholdene for omkringliggende bygninger - - (den såkaldte funktionelle separation). bygninger og områder, der i kraft af samfundets almindelige standardforbedringer i i bygninger og deres omgivelser var sakket agterud, blev opgraderet. Det er sket gennem den såkaldte byfornyelse, der omfatter bygningsforbedringer, friarealforbed- gave at økonomisere med de offentlige udgifter og investeringer, som er forbundet med at en by fungerer, altså infrastruktur m.m. Konceptet omkring etablering og udbygning af den københavnske metro. Konceptet har dog ikke forhindret, at man i realiseringen af den nye bydel 19

19 Byplanlægningens fremtidige opgaver Ud fra ovenstående beskrivelse af byens udvikling kan man udskille følgende tre centrale opgaver for For det første er det blevet almindelig anerkendt, at den fysiske adskillelse mellem byens funktioner mellem de forskellige indkomst- og aldersgrupper Der er tale om et opgør med de monokulturelle en større mangfoldighed af byggeskik og bedre mulighed for at skabe beboeridentitet. Derfor vil For det andet har den øgede internationale konkur- kan udvikle kvalitetsparametre, som er attraktive dagsorden tilført en helt ny dimension til de hid- omgivelser. - at gøre samfundet fossilfrit i løbet af de kommende metoder og redskaber, som faget hidtil har benyttet selvforsyning med energi, byer og byområders ger og byområder. over for en opgave om at blive endnu dygtigere - vise sig, at dele af bygningsbestanden er håbløst - oprykningsteori, hvor man i stor stil bygger nyt for at udfase den dårligste del af bygningsbestanden, Diskussion Spørgsmål fra salen en alder af 50 år. Så det er nu, man må begynde at stille spørgsmål til deres fremtid. parcelhuse? Jonas Møller Sven Illeris rentes i historien, som byggeri uden nogen fremtid. rives ned. Men faktum er, at parcelhuset, hvad udtryk for en bolig- og livsform, der er kommet for at blive. Jeg har tidligere ligesom arkitekterne haft den tro, at parcelhuset var et historisk kiks. Det har Selvfølgelig kunne man forestille sig en form for genbrug af parcelhuset. Nogle kunne bygges om til i lave huse, selv og sammen med børn og unge for parcelhusets fremtid, mens andre betragter det optaget arkitekterne, som har elsket at hade parcelhuset. tionerne på 1960ernes parcelhusbebyggelse var, at se, gårdhuse mm., en boligform, der forener for- huset, først og fremmest at der hører have til hver 20

20 Jonas Møller 1980erne, hvor al byggevirksomhed falder drastisk. Og da byggeriet går i gang igen er det på selen, der i sidste ende bestemmer, hvad developers og entreprenører ønsker sig opført. Man kan om end måske ikke på de mest centrale arealer, så Måske er der behov for en egentlig undersøgelse, genoplives? Spørgsmål Jeg har måske en anden, supplerende forklaring. Albertslund er eksemplet på en kommune, hvor hold og kritik af det etablerede samfund. Se på lav. Det var af politiske årsager, er min forklaring. Hans Kristensen Dette som opfølgning på Jonas` svar om parcel- i 2008 en undersøgelse af folks boligønsker. Det viste sig, at ca. 70 % af alle danskere ønskede sig parcelhuset eller noget tilsvarende. Dertil svarede vores bestyrelse, at folk i 2008 endnu ikke havde oplevet hverken boligkrise eller faldende priser på gelse i 2009 med samme spørgsmål til de samme antallet af ønsker til parcelhuset var steget. Blot til er sød musik i en forsamling med så mange arkitekter. Jørgen Munch Først en hurtig kommentar til diskussionen om kvaliteter, der er efterspurgt. Det er også en opspa- fortsat er for nedadgående? Men tilbage til det overordnede emne. Du har et genbrug af brokvartererne, hvor man i 1980erne opgav totalsanering, som i grunden var en markedsstrategi. Ideen var at rive alt det gamle ned for så at bygge nyt til bedre skatteydere. I stedet - materialer, bevaring af historiske spor, fremme af cykelbyen osv. Spørgsmål - bedste? Jonas Møller først, der forstod at udnytte spildvarmen fra el- på kul. Og det skal vi som bekendt holde op med. 21

21 Figur 1. Avedørelejren i dag Avedørelejren - fra kaserne til kvarter Poul Sverrild, museumschef mag.art. kvarter, som er taget i civil brug siden slutningen Kvarteret tager årligt imod mellem og en treårsperiode ventes at vokse yderligere til kompleksitet i form af implementering af ny byggeteknologi eller nye funktioner, men fordi det er - - ved konvertering af landbrugs- eller gartneriområ- moderne forståelsesramme af bygningsbevaring og neret udefra. Statslige og amtslige planrammer og stat, blev det muligt at skabe en bydel, som bryder 22

22 lismen. prøve et første greb på den funktionsintegrerende drende. Afsættet Figur 3. Musik på kasernen Figur 4. Middag på kasernen På kanten af byen og Fingerplanens grønne kile, mellem gartneri, fritidslandskab og industrialis- krig og om arkitektur og tradition. tre byggeperioder: , og stram plan, hvor symmetriaksen går nord-syd, men gadeplan. Figur. 2. København før Vestvolden kvarterbygninger i de følgende byggeperioder, og lerede i 1960-erne, men nu var det alvor. Muligheden for at transformere og ibrugtage et erne fra stat til kommune trak på samme hammel Planlæggerne Københavns Amt var sidst i 1993 initiativtager til - 23

23 dig, medens de nyere dele opfattedes som mindre overfor de nytteorienterede var helt ny i den modernistiske forstadskommune. den fremtidige bebyggelse og funktion, som blev ren. bevarende lokalplan og de efterfølgende manualer for design og grønne arealer. Processen gennem 1990-erne var båret af, at Kø- - og udviklingsmuligheder. Tiden var inde til at bryde med det funktionsop- - med til at give et socialt og kulturelt løft til Finger- positivt sammen med ideudviklingen for Avedøre- - - på at give rum for såvel produktion, boliger som digt, at ikke mindst museer blev bragt frem som kulturelle markører i en region, hvor historien ikke byøkologisk dimension fremherskende. Drømmen om et byøkologisk center havde et aktuelt politisk overensstemmelse med en skiftende landspolitisk dagsorden. Bærende analyse og plan ramme udstukket af udviklings- og plandokumen- udviklet som funktionsintegreret byområde. For til at markere begyndelsen til en helt ny udviklingsfase. Kommunen er historisk formet i den funktionsopdelte bys billede, og også kommunens placering i det københavnske bylandskab er udtryk for indu- i retning af en satsning på fremtidens markører, tegnestue til at udføre de analyser, som skulle ligge til grund for den fysiske udformning af udviklingsplanen. liteter: Bygninger, akser, rumdannelser og beplant- helhed, end de første analyser havde givet den, og den senere udvikling har dokumenteret rigtigheden af dette. - muligheder for sigtelinier blev udpeget som central del af grundlaget for den fremtidige udvikling. udstykninger gennemført som sokkeludstykning, og mulighederne for at indrette private uderum 24

24 - gement i kvarterets videre udvikling. ningen bringes dermed ikke blot i spil overfor bygningsmassen, men også overfor udformningen af pladser, rum og gader. med en vis stammediameter som udgangspunkt er Gader, pladser og navne gets énstrengede adgangsstruktur op, så den mere Gadernes fysiske udformning følger ikke kom- stensskifte. Figur 5. Alarmpladsen - ning i stenmel sigter mod at åbne den for beboernes aktiviteter. Gadeskilte- og standere adskiller sig også bevidst bund og galvaniserede standere. Det nye kvarters identitet er søgt understreget og opholdsrum ligesom andelsboligforeningerne i både de gamle og de nyopførte bygninger har Gadenavnene er også anvendt til at understrege den - der har fået lov til at bryde med navngivningsprin- striens selvopfattelse. Bygningerne De oprindelige bygninger og bebyggelsesplanen har vist sig robuste og gode nok til at kunne spille med i den nye virkelighed. gen sikrer bydelen liv i store dele af døgnet og det meste af ugen. De nye anvendelser af bygningerne har demonstre- som ramme om et funktionsintegreret kvarters liv. Tilsvarende ses det, at de enkelte bygninger under respekt for bevaringskvaliteterne, opfylder de behov, som den aktuelle brug rummer. - 25

25 Den nære fremtid telandskab er endnu ikke fuldt realiseret, men i øvrigt er planerne realiseret efter hensigten i den muligheder at styre udviklingen. Figur 6. Bygningernes alder Figur 7. Bevaringsværdi I forholdet mellem plan og virkelighed er det centralt, at kvarteret et tiår efter sin nye ibrugtagning - har fungeret efter hensigten i forhold til de dengang forventede udfordringer, men den fremtidige udvikling skal have rammer, som også rummer de - mellem bevaring, erhvervsliv, offentlige funktioner og levet liv kan sikres. hed for, er sket som boligbyggeri, idet der også er blevet nyopført en daginstitution. Boligerne er regionen. i den eksisterende bebyggelse og søgt placeret i det fremherskende campus-udtryk. Med stokbebyggelser og enkelte u-formede bebyggelser kommunikerer nybyggeriet med den oprindelige bebyggelsesstruktur og bygningsmasse. Lokaliseringen af nybyggeriet er således også med bymidte. Figur 8. Fra kaserne til boliger - - havde som et af sine mål at skabe rammer for. Op- 26

26 bygninger har sikret at de oprindelig bortdømte - - ret pause i industriens store bylandskab vest for København og er et eksempel for de funktionsfor- liseringen af regionens erhvervsområder. - bevaring af mulighederne for at afkode industrihistorien i en moderniseret funktionsblandet struktur bevaring og udvikling går hånd i hånd. Diskussion Spørgsmål fra salen hvordan ville i så lave den i dag? På samme måde eller anderledes? Poul Sverrild Den, vi lavede, handlede om klassisk byhistorie. I dag ville vi fokusere på funktionshistorie. Vi ville nen. Nogle af de lavt vurderede bygninger kunne bevaret, i hvert fald i en overgangsfase. Det er muligt, at det ikke skulle bevares for altid, men så for Der var også en del lette funktionsbygninger, som bygninger til produktion, men uden isolering, hvor i kommunal forvaltning, så er der standarder for hvad som helst. Der bliver hverken plads til indvandrerbutikker eller kontorhoteller for unge, fat- Det er et af de problemer, som vi endnu ikke har Ib Asger Olsen foreninger? Og hvilke krav til bebyggelsen stiller de som beboere? Poul Sverrild Beboerne er organiseret i andelsboligforeninger. ening, som står for driften af de grønne områder. Kommunens andel er kun dens egne bygninger og Nogle beboere drømmer om udparcellering af boli- - Vi havde ikke selv på forhånd forestillet os, at her i virkeligheden er skabt et afsindigt attraktivt boligområde for yngre familier fra hele hoved- baghaven. Men der er kun opført en børneinstitution, idet man forventede, at det var sådan nogle som mig, der 49 boliger er der alene født 17 børn det første år. ning fra vor side. Problemet er klassisk. Vi har kommunens bolig- - erne eller Glostrup er dem bedøvende ligegyldigt. Tilbage til de 70 %, der drømmer om parcelhus. 27

27 en kommende lokalplan. Resultatet er nok, at de får mere privat terrasse. Og at vi bløder lidt op på og stier. Kom ud og se på byen. Der er ganske smukt bortset fra alle de plastikting, folk stiller op uden for sammen efter behov. Spørgsmål - de bebyggelser, som andre ikke fandt havde op- Avedøre kaserne falder som bebyggelse uden for tion (lokalhistorisk museum, red.) et problem ved - - med på vognen. Vi kan tale om en mental proces, der begynder med for, at der også i en klassisk forstadskommune med Poul Sverrild Men selvom det bliver oplyst på alle de møder, vi holder med beboerne, så forbliver indholdet stort bliver vi ringet op. Også selvom det er et led i den normale drift som beskrevet i den grønne plan. Det er et andet problem: At vi bruger planinstrumenter, som kun vanskeligt kan kommunikeres til de beboere, som skal leve i vores planlagte by. Jeg er enig. Der skal nye instrumenter til. Gregers Algreen-Ussing Kulturarvsstyrelsen har netop fremlagt forslag til forestiller sig en total gennemgang og efterfølgen- - når der med et hug er brugt så mange penge på den model, hvor man går langsomt frem fra sag til sag, og hvor man, som du gør dig til talsmand for, kan digt. Niels Thougaard kulturarvskommune for nogle år siden. Så er mit - Poul Sverrild status af kulturarvskommune. Dertil kommer, at vi Poul Sverrild og fremmest, at der bliver for stort fokus på affred- - Vi står over for en klimaudfordring, hvor vi i forhold til en bygningsmasse med ca. 1 million boliger skal foretage os et eller andet, vi ved ikke 28

28 vi står over for. Vi er presset af bygningsteknologien. Vi er konfronteret med store forsøgsbyggerier fra 1950erne og 60erne. De var beregnet til at holde de 50 år, som nu i princippet er gået. De står der endnu rundt bevarer vi autenciteten i sådanne bebyggelser, hvis vi ikke kan genskabe de elementer, de er opført af? Måske skal de pakkes ind i en ny fremtidssikret, varing og udvikling sammen, hvis der skal bevares strialiserede boligbyggeris epoke. Den står der endnu om 100 år. 29

29 Figur1. Flyvestation Værløse med angivelse af de to etaper for omdannelse Omdannelse og genbrug af Flyvestation Værløse Asbjørn Gade-Nielsen Arkitekt maa, byplankonsulent i Furesø Kommune Foto, kort og tegninger Furesø Kommune og Hasløv & Kjærsgaard Historisk baggrund teriafdelinger, der var garnisonerede i København - - rende bygninger i en stil som var karakteristisk for beplantning er bevaret og indgår som et afgørende betydeligt, idet tyskerne opkøbte de omkringliggende gårde. Landsbyen Bringe blev i en forbindelse nedlagt. - 30

30 kolde krig som NATO-base, der angiveligt kunne for modtagelsen af paver, statsoverhoveder og den kongelige familie. Den nordlige (lille) del af Flyvestation Værløse Første forsvarsforlig fandt frem til, at den bedste måde at sikre dette råde, hvor man gennem en bevarende lokalplan den egnet til boligformål. Den havde en smuk havnsområdet var stor på det tidspunkt og alter- tilsvarende afstand fra S-banen. Figur 2. Postkort fra Bygningsregistrant og arkitektkonkurrence Museum en bygningsregistrant for samtlige byg- Registranten indeholder bl.a. en arkitektonisk, enkelte bygninger. med forsvaret en arkitektkonkurrence (parallelop- - et vist niveau af service (busforbindelser, børneinstitution mv.). Den samlede rummelighed blev fastsat til etagemeter svarende til ca. 350 boliger. Juul & Frost blev udpeget som vindere. Bygningsgenbrug Figur 3. Foto af Nordlejren ninger havde i forsvarets tid gennemgået en del - - ville bevare. 31

31 15 bygninger som havde bevaret deres oprindelige som i 50 erne er ombygget så gennemgribende, at et midterparti der indeholdt servicefunktioner som f.eks. administration, messebygning og gymnastik- mandskabsbygninger og kompagnihuse. De lave mandskabsbygninger har trods deres symmetriske udformning haft en mere landlig symmetrisk udformning med mange dekorative elementer. Bygningerne var opført som grundmurede pudsede huse i én etage bortset fra administrationsbygningen i to etager. Vinduerne var opsprossede i småru- skifer. Administrationsbygningen og enkelte andre Tagformerne var oprindeligt ret sammensatte med indgangs- og midterpartier, ventilationstårne og Figur 4. Den centralt placerede og velbevarede administrationsbygning De oprindelige mandskabsbygninger var i 1950erne blevet sammenbygget to og to med en bygning der rummer opholdsrum og toiletfacilite- og havde fået en synlig asymmetrisk tagform, idet gavlkonstruktionerne var ombygget. Til trods for at mange af de gamle bygninger var - Kommune, at langt den største del af den oprinde- delige bebyggelsesplan og den velbevarede gamle Figur 5. Juul & Frosts plan for et nyt boligområde på Laanshøj (Nordlejren) 32

32 gende dilemma: Skulle man ud fra et byggeteknisk - arkitektonisk og traditionelt bygningsbevarings- - - meget omhyggelig udførelse. Figur 6. Belægningsbygningernes oprindelige udformning 72). Lokalplanen blev baseret på arkitektkonkur- Forsvarets salg af Nordlejren Forsvaret solgte efter et offentligt udbud hele 180 mio.kr. - råde til boligformål. Isolerings- og bevaringsproblematikken Selv om bygherren på grund af bygningernes ringe Man allierede sig med forskellige eksperter i bygningsbevaring og byggeteknik og konkluderede, at Byplanudvalget bad bygherren om at gennemføre en prøve i 1:1 på en renovering med udvendig isolering før man endeligt tog stilling. Spørgsmålet om efterisolering af bygningerne blev således drøftet grundigt i Byplanudvalget, som - kunne efterisoleres udvendigt som vist ved fuldskala forsøget. planudvalget fandt at det var lykkedes for bygherren at omdanne denne bygning på en måde, hvor bineret med en bevarelse af det kulturhistoriske let tag, således at de ucharmerende asymmetriske gavle, som forsvarets ombygninger havde efterladt, Med den godkendte renoveringsmetode er hierar- på kravet om bevaring af alle ikke totalt ombyggede bygninger. Bygherrens rådgivere, herunder ningsbygningerne og kompagnihusene skulle bevares og benyttes som boliger ville en udvendig 33

33 Til trods for at der således er tilført enkelte helt nye at fastholde de intentioner, der lå bag den oprin- kvaliteter og gamle beplantning til gavn for områ- disse smukke historiske omgivelser, uden at have følelsen af at bo i en museumsby. Figur 8. Belægningsbygninger efter udvendig efterisolering mandskabsbygningerne med den mere omfattende renovering ikke i sig selv fremstår med store arkitektoniske kvaliteter. Disse bygninger bidrager dog i kraft af, at de er en del af helheden og den gamle - Den sydlige del af Flyvestation Værløse Andet forsvarsforlig godt halvdelen af de gamle bygninger er ombygget. - overgå til anden anvendelse. Figur 9. Luftfoto fra sydvest. Landingsbanen er m lang og 50 m bred. Luftfoto: Jwluftfoto, Ballerup og Furesø Kommune 34

34 Området er kompliceret med sin mangeartede der, kontorer og andre bygninger nord og syd for landingsbanen. landingsbanen på 3 km som det største og mest dog af grønne områder, der dels består af uberørt natur og dels af regulerede, plane arealer. Området er endvidere belastet af omfattende for- fra der skal oppumpes grundvand i mange år, for at beskytte grundvandet. Området indeholder således store muligheder, men også store udfordringer, hvis der skal skabes en - til. Man så først og fremmest en mulighed for at genoprette forbindelsen mellem Jonstrup og Kirke I 2004 og 2005 var der stor efterspørgsel efter arealer til boligbyggeri i Storkøbenhavn, hvorfor forskellige modeller for ny bydannelse omkring landingsbanen blev undersøgt og drøftet med regi- - ny grøn ring, der skulle forbinde de grønne kiler omkring København. rådet i landzone og arealerne omkring startbanen - ring. Figur 10. Stor lokal interesse for planlægning: Borgermøde på bustur & Frost om at belyse områdets anvendelsesmulig- kommunen vidste noget om den senere Furesøaftale. - blev, at Regionplan 2005 udlagde hele arealet, regionplanen henvises der dog til en aftale mel- - - Kommunalreformen i 2005 betød, at denne del af - Kommune skulle overtage de ca. 430 ha. i efteråret Vision for Flyvestation Værløse handlingen af regionplanforslaget formuleret en - - stationen. 35

35 1. Naturområde. Området udvikles til et enestående naturområde, hvor det store landskab i øst med bakker og søer fra dødishuller og det store moseområde i vest forbindes med den store slette syd for startbanen. Området skal sikres med en indgå som cykel- og gangsti. Figur 11. Naturområde og friluftsliv Figur 13. Historiske spor 5. Bymæssig bebyggelse. og suppleres til kultur og boliger, og der vil kunne etableres en mindre bydel om startbanen i øst. 2. Friluftsliv. Der skal skabes mulighed for fri Kultur og idræt. Visse hangarer og bygninger Figur 12. Kultur og idræt Figur 14. Bymæssig bebyggelse 6. Infrastruktur. eventuelt genskabes. 7. Samarbejde. forskellige styrelser, kulturinstitutioner, fonde, Danmarks Naturforeningsforening, Friluftsrådet, onsråd, andre kommuner og borgerne. og den store dobbelthangar i nord kan f.eks. anvendes til multihal for sport og events. Udendørssport kan tage udgangspunkt i eksisterende bygninger. Figur 15. Samarbejde 4. Historiske spor bevares. Det skal i fremtiden kunne ses, at området har en historie som bonde- - 36

36 Figur 16. Masterplanskitsen blev udarbejdet i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard og godkendt af byrådet i Furesø Kommune i 2007 Med udgangspunkt i denne vision igangsatte Fu- Masterplan Masterplanskitsen respekterer Regionplan der med de rekreative muligheder og kvaliteter dét giver. i Furesø Kommune i Arealet med de to store hangarer mod nord er en del af kilearealet, men er planlagt som støttepunkt - - Sydlejren Masterplanskitsen anviser at der i og i tilknytning kunne etableres nye bebyggelser. Dels i det gamle - gere Bringe landsby. Man regner med, at området i alt kan rumme ca. 430 boliger og ca m² erhverv eller kultur mv. Mange arealer i og omkring bebyggelsen i området er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket dog kan vanskeliggøre udnyttelsen af disse rammer. 37

37 Filmby - anvendelsen af dette erhvervsområde skal relatere Fredningsforslag. Danmarks Naturfredningsforening havde allerede i stationens øvrige arealer. De bebyggede områder i - meget kort fortalt - til formål at sikre, at området opretholdes som naturområde, og i øvrigt sikre offentlighedens adgang. Furesø Kommune støttede ikke fredningsforslaget, der ville umuliggøre mange af de idéer, man havde Kommunens synspunkt var, at kilebestemmelserne telse. med en kendelse af 12. september Naturkla- bl.a. på anbefaling af By- og Landskabsstyrelsen, 2007 i overensstemmelse med Furesø Kommunes masterplanskitse. løse skulle overdrages til kommunen når forsvaret i 2008 skulle forlade stedet. Overtagelsen har ikke fundet sted. Parterne har ikke kunne blive enige Byplanmæssige pointer en succes, selv om den aktuelt er kriseramt. Man kan indvende, at det som nyt boligområde lig- byggemuligheder i Storkøbenhavn også. Disse midler kan ligge i muligheden for grundsalg til bl.a. boliger og Filmstationen, hvis det kan daglige besøgstal. Dette udelukker ikke enkeltstående begivenheder - - dret. strumenter sammen med naturbeskyttelsesloven kan sikre natur- og fritidsinteresserne. Måske var det fordi, der var enighed mellem Byog Landskabsstyrelsen, forsvaret og kommunen Furesø Kommunes overvejelser om overtagelse af Flyvestationen 38

38 Diskussion Spørgsmål fra salen Asbjørn Gade-Nielsen beton, vil den nok blive liggende. Den har nogle op-lagte kvaliteter og muligheder. For det første indbyder den til rekreative anvendelser. Det vil Men i hvert fald dele af den bør man vedligeholde til forskellige friluftsaktiviteter. Spørgsmål Få år forinden er der sket noget tilsvarende ovre i Asbjørn Gade-Nielsen Flyvestation Vandel i Jylland er nu et privat område uden offentlig adgang. I kraft af sin afsides beliggenhed har Vandel specialiseret sig i forskel- hederne for afholdelse af store events på Flyvesta- af beliggenheden i Storkøbenhavn. Flyvestationen ligger i cykelafstand fra Rådhuspladsen, men alligevel perifert i landskabet. I forbindelse med åbent Så man kan således sagtens lave sådanne enkeltstå- Og der er masser af parkeringsmuligheder. Spørgsmål storskala eventkultur, og så drømme om beboelse i Asbjørn Gade-Nielsen Det blev den allerede efter det første forsvarsforlig, - banerne og taxibanerne til Dansk Ferrariklub, og det gav os en fornemmelse af hvordan borgerne ser på det. Det gav en del klager til kommunen. Der er og så dem der vil ud og nyde naturen, på naturens Der er få steder i Storkøbenhavn, hvor der er mere stille end i den vestlige ende af Søndersø. Men adskilt. Spørgsmål De der ret så kraftige forureningsproblemer I har derude. At bo op og ned af den, det er da ikke attraktivt? Asbjørn Gade-Nielsen vandet. Søndersø som ligger lige ved siden af, - pumpes grundvand op for at sikre at forureningen år. Spørgsmål Og hvem skal betale det? 39

39 Asbjørn Gade-Nielsen Det er nemlig det, der er diskussionen i forbindelse med Furesø Kommunes eventuelle overtagelse af fordi man ikke har kunnet blive enige om et aftalepapir, der sikrer, at kommunen ikke skal overtage en risiko for store fremtidige udgifter. Spørgsmål Asbjørn Gade-Nielsen de tekniske problemer på en anden måde. Der er arkitektoniske problemer med den udvendige isolering bl.a. i forhold til tagene. Jeg kan sagtens skal lave så mange huse, med mange forskellige tekniske kvalitet ved indvendig isolering. romantik knyttet til at bevare de gamle bygninger. Jeg tror det betyder noget for oplevelsen ved at bo i et hus med en historie. Jeg vil dog ikke udelukke, når man skal i gang med 2. etape, at det ikke ender Spørgsmål Asbjørn Gade-Nielsen De var arkitektonisk interessante, men det der var tilbage her i begyndelse af dette århundrede, var turen man valgte, og det gav mening i forhold til områdets kulturhistorie. I Furesø Kommune har man på Farum kaserne et eksempel på en kaserne, hvor man har revet de turen og enkelte temaer fra bebyggelsesstrukturen. huse. Situationen var dog en anden i Farum, idet de gamle kasernebygninger ikke var egnede til beboelse. Spørgsmål turen, når man alligevel ikke kan bevare det som er mere originalt. Asbjørn Gade-Nielsen Det er blevet diskuteret meget. Der var også uenighed i forvaltningen. Men man turde simpelthen ikke give lov til at rive ned, for man vidste, at Det er meget nemmere at holde fast i en struktur, der består af en grundmur. Der er også en smule 40

40 Ib Asger Olsen, landskabsarkitekt, professor Fra toglinjer til stier i byen og det åbne land Jernbanespor i landskabet sterende fysiske former til nye funktioner. tionsmiddel i første halvdel af 1900-tallet, mens tionsform primus motor i den begyndende erhvervsudvikling På kortet fra 1949 ser man imidlertid også de første baner i takt med bilismens stigende betydning. og hvordan dens fysiske former bruges i dag. Figur 2. Den statelige stationsbygning i Ebeltoft, tegnet af H.Wenck i 1901, nedrevet omkring 1960 Banen blev oprettet i 1901 og nedlagt omkring Jernbanens tilkomst gav byen et arkitektonisk løft med en markant stationsbygning, opført - negade. I dag er bygningen revet ned, hvilket til landskabet. Jernbanetraceet følger af praktiske - for store anstrengelser. Dertil kommer oplevelsen stress. Figur 3. Ebeltoft-Trustrup banens forløb i landskabet. Banen som sti er bevaret i det sammensatte landskab frem til Gravlev, hvorfra stien er slettet frem til Trustrup, fordi landskabet her var mere dyrkningsegnet og fordi der var tinglyst en tilbageleveringsklausul. Figur 1. Kort over jernbanenettets udbredelse i 1949 med anlægsårets to sidste cifre indskrevet 41

41 Vandveje i landskabet gamle kanaler til transport af kul o.a. der løber vandret gennem landskabet via aquadukter som Figur 4. Jernbanestien forløber gennem smukke varierede landskaber fulgte en økonomisk rationel landbrugstankegang. landskabet af sandbakker, skovarealer og vådbundsområder, uegnede til rationel landbrug, og derfor ligger traceet der stadig, men de sidste 10 km fra Gravlev frem til Trustrup, hvor landskabet er dyrkningsbar, er traceet ryddet. Det smalle trace fylder ikke meget i landskabet med det generer selvfølgelig de ønskede store markenheder. Som byboer og turist må man beklage opbrydningen af - gennem landskabet på. Figur 5. Her passerer stien Havmølleåen igennem de åbne enge Figur 6. Aquadukt til transport af kulbåde i Llangollen i Wales. I dag bruges den til transport af turister Brug af banespor i byen banespor fra 1850-erne, der førte en forstadsbane frem til Bastillepladsen. Banen lå på en muret industrihistoriske monumenter i 1994 istandsat nade Plantee. Figur 7. Tidligere højbane ved Gare de Lyon i Paris. Banen blev i 1994 restaureret som en en fodgængerpassage igennem bydelen 42

42 som en rekreativ passage. Belastning af byen med gennemkørende tog Banespor gennem byen kan dog også blive til en gamle stationsbyer kommet i klemme, idet statio- byer på Fyn, f.eks. Langeskov, en by på ca 5000 Den for stationsbyer så karakteristiske handelsgade med udgangspunkt i stationen er lukket af et kraf- må ned igennem en tunnel og bilister køre en stor liv er forsvundet. Den engang for byen så vigtige skal bidrage til løsning af den lokale og regionale hurtig bane uden for byen og genoplive den lokale Fra rangerarealer til parker i byen Nørrebroparken i København Nørrebroparken på 6 ha er anlagt på det som skatebordbaner og opholdspladser under Figur 10 (øverst). Godsbaneringen gennem brokvartererne i København. Geodætisk kort fra Figur 11. Samme kortudsnit Godsbaneringen blev nedlagt i 1930erne, og godsbaneterrænet omdannet til Nørrebroparken, der i 2007 er renoveret som en aktivitetspark Figur 8. På grund af de hurtigkørende tog er Langeskov station på Fyn lukket og stationsgaden afbrudt. De to byhalvdele er nu forbundet med en tunnel og adskilt af en to meter høj metalvæg som støjbeskyttelse mod jernbanen Figur 9. Tunnelen under jernbanen med metalvæggen, der forløber i hele byens længde 43

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner i Køng.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 26. august vedtaget forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner i Køng. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Forslag til lokalplan nr. Å 00.00.01 Udvidelse af boldbaner

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren

KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE 02.11.2006 VISION FOR KULTURSTATION VÆRLØSE

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP.

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. HVAD ER EN LOKALPLAN? Ifølge Lov om planlægning har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere