SKOLEN VED BÜLOWSVEJ. - Nybygning og ombygning

Transkript

1 SKOLEN VED BÜLOWSVEJ - Nybygning og ombygning

2

3 INDHOLD INDLEDNING TEAM En Grøn Skole... Vægtning... Færdiggørelse af karréen Lounge... Projektrum... BÆREDYGTIGHED Entreprenør: Arkitekt.: Ingeniør: Landskabsarkitekt: Hansen & Andersen a/s CEBRA a/s TRI - CONSULT a/s LiW Planning LANDSKAB Overorednet landskabelig sammenhæng... Gårdrum mellem bygning B og C... Gårdrum ved bygning A... BYGNING A Koncept 12 felter... Variation... Mangfoldoghed... Fra èn til alle... Link... Tilpasning... Altaner... Organgisering... Fællesrum... BYGNING B OG C Disponering... Planer... Bibliotek Indledning... Energi... Materialevalg... Vand og udearealer... Affaldshåndtering Punkter... BYGNINGSDELSBESKRIVELSE Konstruktionsprincip... Materialer... Installation... Kunst... DATA Tidsplan... Byggepladsindretning... Arealoversigt... Brandstrategi... Plancher

4 INDLEDNING EN GRØN SKOLE BYGNING D BYGNING C Fuglevangsvej BYGNING B Skolen ved Bülowsvej er unik. I modsætning til langt de fleste byskoler er skolen grøn. Den er bundet sammen af et stort grønt gårdrum, som indgår i skolens dagligdag og infrastruktur. Afstanden mellem bygningerne betyder, at uderummet inddrages i skolens rum, erstatter gange og supplerer fællesrummene. Det er en stor kvalitet, som vi med dette projekt ønsker at understøtte og gøre endnu bedre. Vi har derfor helt bevidst placeret bygningerne i hver sin ende af gårdrummet og styrket den landskabets mulighed for at indgå i skolens læringsrum på lige fod med de indendørs rum. Det grønne rum er ikke bare en kvalitet for skolen, men i høj grad også for børn og voksne i lokalområdet, der allerede i dag bruger gårdhaven til leg, sport og rekreation efter skoletid. Det betyder at skolen lever hele dagen og fungerer som et lokalt tyngdepunkt og mødested. Bülowsvej BYGNING E Fælles gårdrum BYGNING A JM Thielesvej Thorvaldsensvej Luftfoto af den grønne skole Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

5 VÆGTNING Denne konkurrence indeholder et komplekst program, der involverer næsten alle dele af skolen. Den overordnede disponering af forslaget har derfor været helt essentiel for kvaliteten af det tilbudte projekt. Vi tilbyder et projekt, som indeholder alle de ønskede rum i programmet, men gør det på en alternativ måde, hvor vi har vægtet: Et stærkt landskabeligt træk, der binder skolen sammen og styrker dens grønne profil. En klar struktur, der afspejler skolens organisering i indskolingshus, mellemtrin og udskoling. Et helt nyt indskolingshus der giver nye muligheder for udvikling af skolens pædagogik og samarbejdet mellem skole og SFO - og som i kvalitet og udtryk kan måle sig med skolens øvrige bygninger og naboerne på Thorvaldsensvej. Et nyt, udvidet mediecenter i den eksisterende udskolingsbygning. Bevarelse af administration og medarbejderrum i bygning C i forbindelse med den eksisterende hovedindgang fra Fuglevangsvej og med tæt forbindelse med mediecenteret. En ombygning af bygning B, som giver gode forhold for klasserne i mellemtrinet. Et byggeri hvor krav til bæredygtighed og et meget lavt energiforbrug er integreret i alle løsninger. En skole er ikke statisk. Organiseringen udvikles løbende og det afspejles i kravene til de fysiske rammer. Skolens ved Bülowsvejs historiske udvikling er et klart billede på dette. Vi har derfor vægtet fleksibilitet ved at tilføre gode, smukke og robuste rammer for skolens fremtidige liv. Luftfoto af konkurrenceområdet Modelfoto af det nye indskolingshus set fra sydvest

6 INDLEDNING FÆRDIGGØRELSE AF KARRÈEN Vi foreslår at rive den eksisterende bygning A ned og bygge et helt nyt indskolingshus ud mod Thorvaldsensvej. Ved at trække den nye bygning ud i til fortovet bindes, det grønne rum, som i dag er delt af bygning A, sammen til en sammenhængende gårdhave. Samtidig giver det et mere sluttet gadeforløb i Thorvaldsensvej. Dette kan yderligere styrkes med tiden, hvis det besluttes at erstatte villaerne på hjørnet med etageejendomme, og på den måde afslutte karréen mod syd. Udskoling og mellemtrin Udskoling Gåzone Hovedindgang Indskoling Mellemtrin Skolegård Skolegård SFO SFO Indskoling + GFO Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

7

8 LANDSKAB OVERORDNET LANDSKABELIG SAMMENHÆNG Landskabet er det kit, som binder skolens tre bygninger og det store aktivitetsrum sammen. Skolens aktivitetsområde er stort og udgøres af m 2. Afstanden mellem bygning A og bygning B er ca. 200 m. Bygningerne er placeret henholdsvis mod nord og syd, og er med til at omkranse det store aktivitetsrum. Afstanden giver mulighed for at skabe en ny oplevelses- og læringssti på tværs af skolens område. Skolen bindes sammen fysisk, men også i en social sammenhæng på tværs af alle aldre. Et af Frederiksbergs vigtigste grønne rum er Frederiksberg Have både set ud fra en historisk og rekreativ betragtning. Frederiksberg Have er en romantisk have med slyngende stier og små overraskelser langs stien som f.eks: Det Kinesiske Lysthus midt i haven, vandfaldet på Kildeøen og Apistemplet. Det romantiske haveanlægs oplevelsesværdi har været inspiration til skolens nye oplevelses- og læringssti - dog i en meget mindre skala. Det store aktivitetsrum mellem bygning A og bygning B bevares i sin helhed som det er, da det rummer mange velfungerende funktioner. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

9 Passagen mellem bygning B og bygning A gøres tydelig via den ny oplevelsessti. Langs stien plantes kirsebærtræer og sommerfuglebuske i forskellige sorter, så der opnås forskellige farveskalaer og blomstringstidspunkter. Kirsebærtræer og sommerfuglebuske er ved deres tiltrækningskraft på fugle og insekter med til at forhøje biodiversiteten og understreger samtidig den landskabelige sammenhæng. Skolegård Bygning C Udskoling og Administration Oplevelses- og læringsstien er et spor som fører fra hovedindgangen ved bygning B og C direkte til hovedadgangen ved bygning A. Langs sporet er placeret cirkler af gummi i forskellige størrelser i fladen. Cirklerne fungerer som stationer, hvor det er muligt at opsætte borde, bænke, udstyr m.m. Stationerne kan være rammerne for små udstillinger, måling af dagens luftforurening, ozontal, pollental, vindforhold, måling af regnvand i regnvandsbassinet. Andre cirkler kan beplantes med luftrensende planter. Alle stationerne er led i en læringsproces om bæredygtige værdier. De enkle rammer giver mulighed for at børnene selv er med til at skabe rummene for oplevelser og indlæring. Siddepladser Hovedindgang Bygning B Mellemtrin Kirsebærtræer Selve oplevelsesstien markeres med cirkler i forskellige størrelser og farver malet på den eksisterende belægning i et slynget stiforløb. Bygning E Bülowshallen Boldbane Oplevelsessti Boldbane Bülowsvej Cykelparkering Bassin Græs Asfalt Bygning A Inskolingshus N

10 LANDSKAB GÅRDRUM MELLEM BYGNING B OG C Eks. skolegård Bygning C Hovedindgang Siddepladser Sort asfalt Thermoplast Kirsebærtræer Træstubbe Betoncylinder Farvede bildæk Fladen markeres med en asfaltbelægning fra facade til facade. Tværgående bånd markerer og forstærker forbindelsen og samhørigheden mellem bygningerne. Fladen får et nyt fokus som sammenbinder de forskellige bygningstypologier. Fladen er sort asfalt med båndende optegnet af maling og termoplast i hvide og orange farver. Hovedindgangen og indgangene markeres med den orange farve. For adskillelse mellem trafikken og skolens brugere mod øst er placeret kirsebærtræer, træstubbe og betonstubbe som både fungerer som forhindringer, siddepladser og balancestubbe. Der opnås en naturlig overgang og adskillelse. Mod vest er placeret loungesiddepladser både som adskillelse og som ophold. Der er mulighed for passage øst om bygning B mod det store aktivitetsrum. Bommens funktion mod vest er bevaret. Bygning B Thermoplast malet på eksisterende belægning Kirsebærtræer Eks. Boldbaner N Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

11 GÅRDRUM VED BYGNING A Gårdrummet ved den nye skolebygning A består af langsgående bånd, som sammenfletter det nye landskab med det gamle samtidig med, at det binder den nye bygning og landskabet sammen - som et puslespil, hvor brikkerne griber ind i hinanden. Båndenes overflader er asfalt, gummi, grus og græs. Kanterne er beton og træ. Hvor det er nødvendigt adskilles fladerne af aluminiumskanter. Fladen som møder bygningen er asfalt. Multisalens gulv trækkes visuelt ud på fladen, så aktiviteter kan leges ude og inde samtidigt. Fladen trækkes også ud mod Thorvaldsensvej og bliver en del af hovedindgangen. På fladen mod nord er det muligt at påmale spil og projicere spil op på den eksisterende gavl, som ligger i skygge i skoletiden. Gårdrummet har intime siddepladser i små grupper for udeundervisning. Siddepladserne er betonkanter som omkranser høje lægivende græsser. Gummifladen mod øst er tofarvet og har et bevæget landskab for uorganiseret leg. På gummifladen mod nord er der placeret betonborde, der fungerer som et udelaboratorium. Det er muligt at opstille mikroskoper for at se på sommerfugle, insekter eller frøer (fra det nye regnvandsbassin), en stjernekikkert m.m. i forbindelse med undervisningen. 11

12 LANDSKAB I gårdrummet er placeret et regnvandsbassin, som opsamler regnvand fra overfladerne og delvist fra tagene på bygning A. Bassinet er beplantet med vådengsplanter. Der er infotavler som fortæller om cirkulation af regnvandet og planternes funktion og oprindelse. Langs bassinet er lagt nogle træstammer, der fungerer som siddepladser. Gårdrummet har en stor græsflade for at understrege den grønne struktur. Fladen kan bruges til boldspil og sociale lege. Mod vest er placeret et halvtag til cykelparkering og miljøstation med affaldssortering. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

13 BYGNING A 13

14 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

15 BYGNING A KONCEPT - 12 FELTER I byggeprogrammet ønskes 30 fleksible basisrum og værksteder på 50 m 2. Vi foreslår en bygning i 5 etager, der som udgangspunkt er delt i 12 felter á ca. 50 m 2. To af felterne indeholder alle de tunge installationer og bygningsdele i huset, som trappekerner, elevator, skakte, toiletter og omklædningsrum. De øvrige 10 felter kan anvendes frit. De fire hjørner er indrammede af bærende og stabiliserende vægge og derfor relativt faste i størrelsen, mens de midterste seks felter kan lægges sammen, opdeles og ændres fuldstændigt frit. Vi foreslår, at de fire hjørner som udgangspunkt anvendes til basisrum, som på den måde ligger tilbagetrukket og roligt, med egne indgange direkte fra trapperne. Den midterste zone kan konfigureres på en række forskellige måder, der giver større eller mindre rumligheder og varierende grader af åbenhed. Lige fra ét stort rum - som i multisalen - til en vestibule-situation med klassiske klasseværelser omkring et fælles rum. Diagrammet viser en række af de forskellige konfigurationer. Computervisualisering - Det nye indskolingshus set fra Thorvaldsensvej 15

16 BYGNING A VARIATION Indskolingshuset er som udgangspunkt en rektangulær bygning på ca m 2. Den deles vandret i fem etager. Stueetagen rummer funktioner, der benyttes af hele skolen, mens de øvrige fire etager kan rumme et klassetrin hver, eller deles i spor på tværs af alderstrin. Hver etage deles i 12 felter med hver deres funktioner. Felterne angiver en rytme i facaden, som svarer til lejlighedsskellene i ejendommen mod øst og skalaen på villaerne mod vest på Thorvaldsensvej. Taget opdeles i en række mindre tage, som introducerer et gavlmotiv. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

17 MANGFOLDIGHED Felterne i bygningen er som udgangspunkt ens, men alt efter deres funktion og placering i bygningen får de forskellige rumlige kvaliteter. Lokalerne på den øverste etage har store ovenlys og varierede dobbelthøje rum, der giver mulighed for indretning af hemse. Hjørnerummene er veldefinerede, traditionelle basisrum. Værkstederne kan varieres i størrelse og åbnes mere eller mindre mod hinanden. Nogle rum har altaner, som udvider deres areal og muligheder. 17

18 BYGNING A FRA ÈN TIL ALLE Huset rummer mulighed for sammenhænge mellem elever på mange forskellige niveauer. Fra individuelle arbejdspladser, over to børn i en vinduesniche og den lille gruppe i grupperummene, klassens 25 elever, etagen med ca. 100 elever, dobbeltetagen og indskolingen til hele skolen der deler gårdhaven, multisalen og musiklokalet. Modelbillede - Indskolingshuset set fra sydvest Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

19 19

20 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

21 BYGNING A LINK Bygningen deles i tre bånd; et der henvender sig mod haven, et der henvender sig mod Thorvaldsensvej, og i midten et link mellem de to. Tredelingen går igen i facade og tag, hvor hvert bånd har sin egen tagform og farve, og på den måde yderligere hjælper til at reducere skalaen på bygningen, der fremstår som sammensat af tre mindre bygninger. Alle funktioner kan flytte plads og giver mulighed for at huset kan ændre sig og omkonfigureres i forhold til en ændret organisering, nye læringsprincipper eller en helt ny anvendelse. H A V E E D H A L I N K L A I K G A D E G V N E 21

22 BYGNING A TILPASNING Indskolingshuset er et klassisk byhus, som henvender sig til to meget forskellige situationer. Gården - eller haven - og gaden. Gaden Thorvaldsensvej er en klassisk Frederiksberggade, med store, smukt detaljerede ejendomme blandet med enkelte villaer. Med undtagelse af den eksisterende bygning A og villaerne, ligger husene ud til gaden og tegner et sammenhængende gadeforløb. Bygningerne er kendetegnede ved stor forskellighed i overflader og udformning - fra ornamenterede bygninger i røde mursten, til markante, klassicistiske huse med lyse pudsede facader. Den karré, som skolen indgår i, er den sidste, inden gaden på den anden side af Bülowsvej forandres til en åben struktur omkring Landbohøjskolen. Naboejendommen mod øst har en karakteristisk, meget levende facade med buede karnapper og markante trekantede kviste. Indskolingshuset overtager motivet med de trekantede kviste, som udvikles til gavle, der giver taget en springende, levende form, som bidrager til oplevelsen af gadebilledet og formidler overgangen mellem den store ejendom og villaerne. Haven Landskabet i det grønne gårdrum er som beskrevet karakteriseret ved en række nord-sydgående bånd, som binder de enkelte dele af skolen sammen. Båndende bliver på bygningen til tredimensionelle rør, der som altaner binder de indvendige og de udvendige rum sammen. Bygningen tilpasser sig omgivelserne og er samtidig umiskendeligt sin egen. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

23 23

24 BYGNING A ALTANER Altanerne fungerer som udvidelser af indskolingshusets lokaler. De er udformede som åbne rum, med vægge i rustfrit stålnet, gulv i perforerede dørkplader, og en delvis overdækning af transparente plader. Det betyder at de er fuldstændig sikre at færdes på. De er placeret både i sammenhæng med fællesrum og basisrum og er således med til at øge mangfoldigheden af rumtyper. Selvom de ligger mod nord, og dermed ikke er solterrasser, har de en lang række anvendelsesmuligheder, både i skole- og fritiden. De kan være en forlængede af værkstedsrummene, med arbejdsbord og træstammer, hvor man kan save og slå søm i. De kan være grønne rum med klatreplanter i netvæggene og hængende og stående potter. Eleverne kan dyrke deres egne planter, som på altanerne er beskyttede og let tilgængelige fra basisrummene. Man kan også have dyr som fugle eller kaniner eller baljer med fisk eller myggelarver fanget i regnvandsbassinet. Om sommeren kan de fungere som udendørs læringsrum med puder og sejl-overdækning til historielæsning og hyggekrog. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

25 25

26 BYGNING A ORGANISERING 4x4x4 Huset har fem etager. Den nederste indeholder funktioner, der bruges af hele skolen. De øvrige 4 etager indeholder indskolingshusets basisrum og faglokaler samt musiklokalet. Tallet fire går igen i Indskolingshuset. Der er fire årgange (0-3) og skolen får i fremtiden (de fleste år) fire spor. De fire etager giver derfor mulighed for at organisere huset meget frit og enkelt. Vi har på plan 1-4 vist forskellige indretninger, der alle indeholder de ønskede rum og funktioner. Vi har i indretningen taget udgangspunkt i en opdeling, hvor hvert klassetrin har sin egen etage, så eleverne rykker en etage op om året, indtil de flytter videre til mellemtrinnet i bygning B. Det betyder, at de får glæde af husets forskellige rumligheder fra år til år. Man kan også forestille sig en model, hvor eleverne bliver på samme etage alle fire år. Eller en organisering hvor hvert spor har en etage, hvor elever fra 0-3 bor sammen. Alle muligheder står åbne og under alle omstændigheder går det op med fire etager, fire spor og fire årgange. Uanset hvilken model, der vælges, vil ingen etager rumme alle nødvendige faciliteter, og eleverne vil derfor bevæge sig rundt i hele huset i løbet af dagen. Man kan også forestille sig, at huset ændrer karakter om eftermiddagen, hvor det åbnes på tværs af alder og spor, og hver etage kan tilbyde forskellige værksteder og legeområder. Kælder Der udføres en mindre kælder, der indeholder teknikrum. Kælderplan - mål 1:200 Teknikrum Teknikrum Stueplan I stueplan er placeret funktioner, der benyttes af hele skolen. I den åbne zone midt i huset ligger multisalen og indskolingens foyer, der samtidig fungerer som forbindelse til gården. Foyer Foyeren er en del af huset i løbet at skoletiden, men er indrettet som et overdækket gaderum, som om aftenen kan omdannes til en offentlig passage til gårdhaven, hvis det ønskes. Foyeren har rå, robuste overflader og mekaniske skydedøre, så man kan trække sin cykel igennem. I foyeren kan opstilles montrer med udstillinger af produktionen i værkstederne. Multisal Multisalen er et stort, fleksibelt rum, som spænder hele vejen igennem bygningen. Den kan åbnes i enderne og fungere i sammenhæng med udearealerne. Salen kan naturligt deles i tre zoner med store gardiner, der samtidig fungerer som akustisk regulering og scenetæpper. Vi har valgt at integrere to af salens depoter som dybe skabe i siden af salen, hvor der bag skydedøre er adgang til de mest brugte rekvisitter. Depoterne kan rumme sammenklappelige stole og borde, bolde, legeudstyr, madrasser, avudstyr og lignende. Det giver let adgang til tingene og forhindrer rodede, utilgængelige depoter. Det sidste depot udføres som et traditionelt depot, Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

27 Bassin Sti Gummibelægning med højt til loftet, til opbevaring af større ting som kulisser eller scenepodier. En stor skydeport og en glasvæg ud mod foyeren sikrer kontakt mellem de to rum og mulighed for at inddrage foyeren i salen i forbindelse med store arrangementer. Græs Hvid asfalt Bænk Græs Gulvet i salen er et sportsgulv i krydsfiner med en overflade i sportslinoleum, som er godt at løbe, hoppe og danse på, men samtidig har en opbygning og overflade, som gør det muligt at køre meget tunge ting ind, og gå på det med udendørs fodtøj. Grafisk bindes gulvet i foyeren og multisalen sammen med udearealerne, som på den måde synes at forsætte gennem huset. Høje græsser Vandrende Siddeplint Sundhedsklinik I forbindelse med foyeren ligger sundhedsklinikken med venteværelse, to tandlægeklinikker og sundhedsplejerske. I samme område ligger mælkekøkkenet, som både har direkte adgang udefra og via foyeren. På den anden side af multisalen ligger backstagefunktioner. Depoter, omklædningsrum og personalerum. Disse har direkte adgang udefra fra både gaden og gårdhaven. Orange Thermoplast Sort asfaltbelægning Tandklinik Tandklinik Personalerum Venteværelse Brandskydeport Gardin Omklædning Glasfoldevæg Foyer Multisal Depot Gardin Brandskydeport Omklædning Mælkekøkken Sundhedsplejerske Personale. Plan 0 Thorvaldsensvej Stueplan - mål 1:200 27

28 BYGNING A Indretningen af plan 1 er lavet med udgangspunkt i, at 0. klasserne holder til her. Planen rummer en række forskellige rumtyper, med hver deres rumlige kvaliteter og læringsmæssige og pædagogiske potentiale. Hjørnerne, der er foreslået anvendt til basisrum, er traditionelle veldefinerede rum, der er akustisk og visuelt afskærmet fra de øvrige rum. De to lukkede rum i den midterste zone af huset anvendes til henholdsvis værksted og basisrum. Dette basisrum, kan også konverteres til værksted i de perioder, hvor der kun er fire spor på etagen. Begge rum er i visuel forbindelse med fællesrummet gennem et vindue i den indvendige væg. Altan Fællesrummet består af fire zoner med tekøkken, opholds/legeområde og to værksteder. Grupperummene er placeret i forbindelse med tekøkkenet. Basisrummene er rolige, lyse rum og fungerer som klassernes base, hvor de kan trække sig tilbage fra fællesskabet på etagen. Basisrum Basisrum Værksted Basisrum Adgangen til de fire basisrum i hjørnerne kan ske direkte fra trapperummet, hvilket er med til at gøre den fælles zone midt i huset mere fredelig. Fra alle rum er der mulighed for direkte afgang til naborummene, så to eller flere rum kan fungere i sammenhæng. HC toi Reng. Gard. Fællesrum Gard. Gard. Værksted Dep. Toiletter Der er tre værksteder på plan 1, som har hver deres rumlige kvaliteter. Det ene er et traditionelt faglokale, der akustisk er adskilt fra de øvrige rum, men visuelt forbundet til fællesrummet med et vindue. Det andet har en åben side hvor det er forbundet til det tredje værksted, så de to kan anvendes som ét stort værksted eller to zoner med samtidige aktiviteter. De fire eller fem klasser på etagen, udgør et fællesskab på 100 til 125 børn. Basisrum Gr. rum Gr. rum Gard. Tekøkken Værksted Basisrum Langs væggene i det fælles område er garderober, vaske, køleskabe og depot integreret i indbyggede skabe, der er udformet som en del af en tyk væg mellem de tre bånd, som planen udgøres af. Ønsket med indretningen er at nedtone institutionspræget og tilnærme det til en hjemlig indretning. Garderoberne er derfor udformet som bøjlestænger med faste bøjler, mens køleskabe og vaske er samlet i forbindelse med tekøkkenet. Siddemøbler udført i sammenhæng med skabene danner naturlige overgange mellem de forskellige zoner i fællesrummet. Der er opholdsnicher i forbindelse med de indvendige vinduer, hvor man kan sidde på kanten af fællesrummet. Fællesrummet kan slåes sammen med værkstederne til et stort område, hvor alle børn og medarbejdere på etagen kan samles. For en mere detaljeret tegning af inventaret se den store møblerede plan på side 33. Plan 1- mål 1:200 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

29 Plan 2 Plan 2 er tegnet til 1. klasserne og rummer fire basisrum, et værksted og skolens nye musiklokale. Etagen hænger sammen med plan 1 gennem et hul i gulvet, der er dækket af et stort net, der fungerer som en stor hængekøje. Musiklokalet er akustisk isoleret fra resten af huset og akustikken i rummet kan reguleres ved hjælp af et tungt gardin, der kan trækkes langs væggen eller ud i rummet, og på den måde ændre rumklangen i lokalet. Det er placeret i sammenhæng med fællesrummet, og kan i forbindelse med mindre koncerter eller lignende bruges i sammenhæng med dette. Musiklokalet er et eksempel på en funktion, der bruges af en stor del af skolen, og det sikrer at eleverne i løbet af ugen vil få besøg fra andre dele af skolen. Altan Værkstedet er adskilt fra fællesrummet af et rummøbel, og kan lukkes med skydedøre. Basisrum Værksted Gr. rum Tekøkken Basisrum Gr. rum HC toi Reng. Net i gulv Fællesrum Dep. Toiletter Basisrum Gardin Musik Basisrum Plan 2 - mål 1:200 29

30 BYGNING A Plan 3 Plan 3 er tænkt til 2. klasserne. Den er bundet sammen med plan 4 med en stor ruse, som spænder fra taget over plan 4 til gulvet i plan 3. Rusen er et klatre- og opholdredskab udført i hvidt net, der giver mulighed for at klatre mellem der to etager. Undervejs danner rusen en række mindre rum, der fungerer som huler. Hullet mellem etagerne og muligheden for at klatre op og ned giver endnu en social sammenhæng, hvor to etager hænger sammen i en gruppe på omkring elever. Altan Altan Basisrum Værksted Basisrum Basisrum HC Toi Reng. Værksted Ruse Dep Toiletter Gr. rum Basisrum Tekøkken Værksted Basisrum Gr. rum Plan 3 - mål 1:200 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

31 Skitse af ruse 31

32 BYGNING A Plan 4 Plan 4 er tiltænkt de ældste elever i indskolingshuset og rummer samtidig husets administration, mediatek og lektiecafé. Etagen er karakteriseret ved høje tagrum, der er åbne til kip, og dagslys der kommer ind gennem ovenlysene. I de høje rum er der mulighed for etablering af hemse. Lektiecaféen er integreret i mediateket. Altan Møbleret plan Planen viser indretningen af plan 3, men de øverste fire etager er opbygget efter samme princip, med variationer i konfigurationen af fællesrum og værksteder. Basisrum Møderum Møderum Mediatek og lektiecafé Basisrum Køleskabe og håndvaske samles i forbindelse med tekøkkenet, så de danner et samlet køkken, der bruges af både elever og medarbejdere. I samme forbindelse er der på hver etage indrettet en lokal miljøstation, hvor børnene deltager i sortering af etagens affald og bringer det ned til den fælles miljøstation i gårdhaven. Møderum De faste skabe i overgangen mellem de tre bånd, indeholder garderober, depotplads og siddenicher. HC Toi Reng. Fællesrum Ruse Alle rum indrettes med det inventar, der er foreskrevet i programmet. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt anvendes inventar fra den eksisterende bygning A. Dep Toiletter Basisrum Basisrum Kontor Kontor Basisrum Plan 4 - mål 1:200 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

33 Basisrum Basisrum Basisrum Værksted Basisrum Basisrum HC Toi Bænk Gard. Vindue Gard. Reng. Værksted Ruse Bænk Depot Miljøbarometer Gard. Vindue Gard. Toiletter Gard. Gr. rum Miljøstation Basisrum Køl Værksted Basisrum Vask Gr. rum Tekøkken Indretningsplan (plan 3) - ikke i mål 33

34 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

35 BYGNING A FÆLLESRUM Illustrationen viser fællesrum på plan tre med kig ind i værkstedet mod nord og tekøkkenet mod syd. Rummet er gennemlyst gennem de to rum med et yderligere supplement fra ovenlyset over rusen. Farverne understreger opdelingen af bygningen i tre bånd og giver samtidig en klar identitet til hvert rum, som gør det nemt at orientere sig i bygningen. Fra fællesrummet er der kontakt til alle de øvrige rum på etagen og gennem rusen kan man se - og klatre - til plan 4 og videre op til ovenlyset. I skabsvæggene fremstår garderober, køkkener og siddenicher som farvede huller i de hvide flader. Over, under og mellem hullerne kan skabene bruges som nærdepoter. 35

36 BYGNING A SNIT Udsugning for nat. ventilation Altan Mediatek og Lektiecafé Ruse Kontor Altan Værksted Fællesrum Gr. rum Gr. rum Altan Tekøkken Fællesrum Musik Altan Værksted Værksted Værksted Gårdhave Multisal Thorvaldsensvej Tværsnit A-A - mål 1:200 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

37 Hems Basisrum Værksted Kontor Kotor Basisrum Basisrum Gr. rum Tekøk. Multisal Basisrum Basisrum Musik Basisrum Basisrum Gr. rum Tekøk. Basisrum Basisrum Tekøkken Fællesrum Basisrum Sundhed. Foyer Multisal Basisrum Teknik Længdesnit B-B - mål 1:200 37

38 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

39 BYGNING A FACADER Som nævnt ligger det nye indskolingshus i en gade med klassiske murede huse. Vi ønsker at bygningen indpasses i gadebilledet, og samtidig klart signalerer, at den er en ny skole. Det stiller store krav til kvaliteten af materialer og detaljering. Vi har valgt at mure facaderne op i mursten fra Petersen tegl. Huset udføres i tre forskellige farver, der understreger de tre bånd, det er delt op i. Mod gaden har vi valgt en lys sten, der farvemæssigt lægger sig op af sandstenspartierne i nabobygningen og de pudsede facader overfor, mens vi mod gårdhaven foreslår en facade af håndblandede sten i forskellige farver og brændinger, som giver et nuanceret farvespil på facaden. Det mellemste bånd, der markerer sig på facaden som en trekant på gavlen mod villaerne udføres sort. Vinduerne trækkes tilbage i vindueshullerne og lysningerne indrammes og pudses hvide, så de skaber et varieret relief i facaderne. Sydfacade - mål 1:200 39

40 Nordfacade - mål 1:200 Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

41 BYGNING A Nordfacaden er karakteriseret ved de store udkragende altaner, der binder huset sammen med udearealerne. Gavlen deles i tre felter, der hænger sammen med de tre bånd og linjerne i taget for at tilnærme den skalaen på villaerne ved siden af. Vestfacade - mål 1:200 41

42 kl kl kl kl kl kl kl Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning kl kl Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

43 BYGNING A SKYGGEDIAGRAMMER Med placering af indskolingen som en del af randbebyggelsen i karreen minimeres skyggen fra bygningen mest muligt. Særligt den store beboelsesejendom i baggården ved Bülowsvej vil få væsentlig bedre lys og solforhold med flytningen af Bygning A kl kl kl

44 BYGNING B OG C Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

45 BYGNING B og C SMÅ PRÆCISE INDGREB Bygning B og C er velfungerende og -vedligeholdte bygninger, og ud fra et økonomisk, praktisk og miljømæssigt hensyn, har det været vores hensigt at ændre dem så lidt som muligt. Vi har derfor søgt at tilvejebringe de ønskede rum og funktioner ved at lave små, målrettede ændringer med en stor effekt. Den nye funktionalitet skabes primært ved enkelte større murgennembrydninger, ny møblering, grafik og belysning. Det mest grundlæggende valg har været at fastholde administrationen i dens nuværende placering i bygning C, hvor den ligger hensigtsmæssigt i forhold til ankomsten til skolen og nærhed til mediecenteret og samtidig næsten har den størrelse, der ønskes. Mediateket udvides ved at udnytte de arealer, der opstår i kælderen når toiletterne flyttes ud, til nye basisrum og placerer klipperummene i sammenhæng med mediatekets depot. Disse tiltag vil, sammen med en ny møblering, belysning og grafisk bearbejdning, gøre mediateket til det innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter, der ønskes. 45

46 BYGNING B DISPONERING Bygning B indrettes til mellemtrinet i henhold til rumprogrammet. Kælderen ændres ikke. På de øvrige etager er basisrummene forstørret til 50m 2, og der er indrettet grupperum. For at nå op på de ønskede 14 basisrum, kan der indrettes to lokaler i fællesrummene som vist på stueplan og plan 1. Vi vil dog foreslå, at man venter med etableringen af disse rum, til behovet opstår (ved 5 spor på årgangen) og i stedet indretter fællesrummene, som vist på plan 2, hvor grupperummet deler det store fællesrum op i tre zoner. Port Basislokale Basislokale Basislokale Basislokale Grupperum Grupperum Mulighed for oprettelse af 5. basislokale Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

47 Grupperum Basislokale Basislokale Basislokale Basislokale Grupperum Værksted Grupperum Projektrum Pedelrum Basislokale Basislokale Basislokale Basislokale Grupperum Mulighed for oprettelse af 5. basislokale Grupperum 47

48 BYGNING C DISPONERING Overordnet er bygning C organiseret sådan at administrationen bliver liggende i den hævede stueplan, mediateket placeres i plan 1 og klipperummene på parterreetagen. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

49 PLANER Parterre I parterreetagen fjernes de gamle toiletter og rummene efterisoleres og indrettes til basislokaler, der kan bruges i tilfælde af årgange med fem spor på skolen. Resten af tiden kan rummene anvendes til andre formål - som projektrum eller ekstra mødelokaler. Toiletterne reetableres som ønsket på etagerne, som skitseret på plan 2. I det store midterrum ryddes det gamle toilet og rummet indrettes til klipperum med to store borde med arbejdspladser, hvor man kan arbejde koncentreret, individuelt eller i mindre grupper. Møderum / forberedelse Køkken Personalerum Kontor Kontor Toilet Rummet deles af en reol-ø, der fungerer som depot for biblioteket. Plan 1 Administration og medarbejderrum nyindrettes i de eksisterende lokaler på plan 1. Møderum / forberedelse Nye Toiletter Lounge Kontor Kontor Klipperum Depot Klipperum Basislokale Basislokale Toi. Personalerum Toi. Teknikrum Teknikrum Toi. Forrum 49

50 BYGNING C Plan 2 På plan 2 samles den største del af mediecenteret en sammenhængende rumlighed med tre zoner. Bibliotek, lounge og projektrum. Printer Basislokale IT rum Læselounge Basislokale Pc-depot Bibliotek Pc-depot Basislokale Nye Toiletter Udlån Nye Toiletter Basislokale Arbejd/læse -væg Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

51 BIBLIOTEK Biblioteket er stadig en meget væsentlig del af mediecenteret. Glæden ved at læse og evnen til at finde og forholde sig til ny viden er grundstenen i mediecenteret også i fremtiden. Biblioteket er bevaret på den eksisterende placering, men indrettes på ny. Reolerne anvendes som vægge i små læserum og nicher, hvor man alene eller i mindre grupper kan fordybe sig i bøgerne. Det største rum overdækkes, så det fremstår som et lille hus. Langs vinduerne indrettes et langt bord, der springer i højden og indbyder til liggende, siddende og stående læsning og arbejde. Belysningen ændres så den understreger de nye funktioner i rummet. 51

52 BYGNING C LOUNGE I loungen kan man trække sig tilbage og sidde eller ligge med en bog, sin ipod eller bærbare computer. Her kan en klasse samles til højtlæsning og eventyrfortællinger. De ældre elever kan læse aviser og høre podcasts. Loungen er et område som kombinerer bløde runde siddemøbler og tæpper med planter og en belysning, der med store pendler markerer mindre områder, som rum i rummet. Vi foreslår kombinationen af grønne planter, IT og bøger fordi det rokker ved den traditionelle fordom om biblioteket som et tørt og lidt støvet sted og fordi det skaber et spændende link mellem den abstrakte, den virtuelle og den naturlige verden. Vi tror at et grønt miljø vil være med til at skabe en rolig og inspirerende ramme om mediecenteret. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

53 PROJEKTRUM Projektrummet kan bruges af klasser eller mindre grupper til projektarbejde med relation til mediecenteret. Der er også her man finder mediecenterets printere og kopimaskine og har mulighed for også at klippe og klistre med tape, papir og saks. 53

54 BÆREDYGTIGHED Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

55 INDLEDNING Vi har integreret en række bæredygtige tiltag i projektet med udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes overordnede mål for bæredygtighed. På de kommende sider gennemgås tiltagene ud fra fokuspunkterne: Energi Materialer Vand Indeklima Landskab Affald Arbejdsmiljø og sikkerhed Som afslutning opsummeres de bæredygtige tiltag i bygning A i en oversigt. Ombygning eller nybygning? Vi har i arbejdet meget med spørgsmålet om, hvorvidt Bygning A skulle rives ned eller genanvendes, som en del af det nye indskolingshus. I forhold til overvejelserne om bæredygtighed synes det umiddelbart oplagt at prøve at bevare og genanvende så stor en del af bygningen som muligt. Energi og ressourceforbruget ved opførelse af en ny bygning svarer i gennemsnit til omkring 15 % af bygningens samlede forbrug i dens levetid. Den om- og tilbygning det ville kræve at få bygning A op på niveau i forhold til størrelse, funktionalitet og energiforbrug ville svare til en stor del af forbruget ved en nybygning. Da vi samtidig med en helt ny bygning kan nedbringe energiforbruget til energiklasse 1, vil det ekstra forbrug ved opførelsen, blive betalt tilbage i løbet af bygningens levetid. Dertil kommer de andre markante fordele ved en nybygning, der giver muligheder for at tilpasse de fysiske rammer fuldstændig til ønskerne i programmet og reducere overflødige kvadratmeter, skaber et bedre uderum og en klarere bymæssig struktur. 55

56 BÆREDYGTIGHED ENERGI Generelt Bygning A overholder bygningsreglementets krav til en klasse 1 bygning. Energiforbruget har været et integreret designparameter i skitseringen og har på afgørende punkter være med til at forme bygningen. Bygningen er udformet meget fleksibelt, hvilket er med til at sikre bygningen en lang levetid og gør det muligt at ændre organiseringen af bygningen med et minimalt ressourceforbrug. Daglysfaktor > 10 % Daglysfaktor > 7.5 % Gennemsnit DF. 3,6 Gennemsnit DF. 3,6 Gennemsnit DF. 4,6 Bruttoarealerne er minimerede. Jo mindre en bygning er, jo mindre energi og ressourcer bruges der på at opføre og drive den. Den første måde at reducere en bygnings energiforbrug på, er derfor at optimere etagearealet med korte gangliner og effektive, brugbare rum. Daglysfaktor > 5 % Vinduerne er store, højt placerede og jævnt fordelt på nord og sydsiden af bygningen for at optimere dagslysforholdene og på den måde både opnå komfortable, lyse rum og besparelse på elforbruget til kunstig belysning. Daglysfaktor > 3 % Daglysfaktor > 2 % Daglysfaktor > 1 % Daglysfaktor < 1 % Gennemsnit DF. 2,2 Gennemsnit DF. 3,0 Gennemsnit DF. 3,0 Gennemsnit DF. 4,0 Taget er formet så der dannes en sydvendt tagflade over hovedindgangen, hvor solceller kan placeres optimalt i forhold til energiproduktion og samtidig ses fra Thorvaldsensvej som et signal om skolen og Frederiksberg Kommunes grønne profil. De traditionelle nedhængte lofter er erstattet af en langt slankere opbygning, hvilket forhøjer rumhøjden og dermed igen giver et bedre dagslys i bygningen. Lofterne udføres med en blotlagt betonfrise langs facader og vægge, hvilket øger bygningens mulighed for at akkumulere varme. Ud over de bygningsfysiske tiltag, er der lagt vægt på de passive tiltag. Terrændæk, ydervægge og tagkonstruktionen er isoleret kraftigt. Samtidig vil der blive fokuseret på at begrænse områder med reduceret isoleringstykkelse. Der er integreret energibesparende installationer samt solceller, lav-energivinduer og energirigtige ventilationsanlæg med høj varmegenvinding. Vinduer udføres som lavenergi med energiruder med argon. Ved valg af energitiltag vil livscyklusvurdering indgå som en del af vurderingsgrundlag, hvor disse er kendte. Kryptongas i vinduer er f.eks. fravalg på grund af en energitung fremstillingsproces. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

57 Alternative energikilder Af aktive foranstaltninger er det valgt at anvende solceller på tagene. Solcellerne producerer energi, som omsættes til el til bygningsdriften - bl.a. drift af ventilator i ventilationsanlæg. Hvis det ønskes at foretage yderligere energitiltag med fokus på at reducere CO2-udslippet, uden det skal koste mere i byggeprocessen, kan ESCOmodellen anvendes til eventuel implementering af et større solcelleareal end det der er medregnet i projektet. Energi-barometer Over 70 % af energiforbruget i nye bygninger som indskolingshuset anvendes til belysning, it og apparater. Vores adfærd har derfor meget stor indflydelse på energiforbruget. Synligheden og forståelsen af tiltagene er derfor vigtig. Anvendelsen af solceller ligesom anvendelsen af naturlig ventilation er et godt tiltag i den retning. Der ud over har vi opfundet et Energibarometer, som er tænkt ophængt et centralt sted på hver etage i indskolingshuset. Ideen er at energibarometeret skal igangsætte diskussion om hvordan energi opstår, og hvordan man sparer på den. Det kunne f.eks. være et billede af børn der husker at slukke for vandet, lukke døren, slukke lyset mv. Det vil være oplagt at placere en elmåler, der kan løbe baglæns, sammen med Energibarometeret. Elmåleren lyser grøn når der sælges strøm, og rødt når der aftages strøm. Mange undersøgelser viser at synliggørelse af energiforbruget øger folks bevidsthed herom. 57

58 BÆREDYGTIGHED Ventilation Vi mener, det pædagogisk vil være bedst at udføre bygningen med naturlig ventilation. Det giver en direkte, letforståelig sammenhæng mellem vejret udenfor, indeklimaet og den måde bygningen fungerer på. Der er mulighed for at opfylde kravene til energiklasse 1 med naturlig ventilation, men vi har ikke kunnet leve fuldt ud op til alle komfortkrav i byggeprogrammet, hvorfor vi har valgt som alternativ at tilbyde et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. De 2 muligheder er her beskrevet. Ventilation mulighed 1: Naturlig ventilation i opholdsrum kombineret med mekanisk ventilation i multisal, toiletter, omklædning, depoter og gange. Balanceret mekanisk ventilation Anlægget udføres som mekanisk VAV-anlæg i multisal med variabel luftmængder iht. aktivitet og antallet af personer. Der udføres konstant udsugning fra toiletter og depoter med indblæsning i gange og trappeopgang. I omklædning udføres indblæsning i omklædningsområde og udsuges i bad. Med naturlig ventilation i multisalen vil det være svært at styre og overholde luftmængderne i byggeprogrammet samt lufthastigheden i opholdszonen. Derfor udføres mekanisk ventilation i salen. Naturlig ventilation i opholdsrum på Sal og indeklima og har et pædagogisk potentiale. I Århus udføres i øjeblikket forsøg med at opsætte såkaldte sniffere i basisrummene, som giver alarm når luftkvaliteten overskrider grænsen. Så holdes fem minutters pause inden undervisningen genoptages. De 5 min. kan bruges til, at øge luftskiftet og få CO2 niveauet under grænseværdien igen. Det øger bevidstheden om indeklimaet i klassen og sikrer en tiltrængt pause i undervisningen. Det skal understreges at den foreslåede løsning giver et rigtig godt indeklima og overskridelser vil være meget sjældne. Såfremt begrænsningerne ved naturlig ventilation ikke findes acceptable skal ventilation mulighed 2 vælges. Ventilation mulighed 2: Balanceret mekanisk ventilation i multisal og opholdsrum på Sal. Anlægget udføres som mekanisk VAV-anlæg med variabel luftmængder iht. aktivitet og antallet af personer. Balanceret mekanisk ventilation for toiletter, omklædning, depoter og gange. Anlægget udføres med krydsveksler og med konstant udsugning fra toiletter og depoter med indblæsning i gange og trappeopgang. I omklædning udføres indblæsning i omklædningsområde og udsuges i bad. Naturlig ventilation udnytter termisk opdrift og vind som drivkraft. Ved termisk opdrift drives ventilationen på udeluften og rumluftens temperaturforskel. Der udføres åbninger øverst i vinduerne på nord- og sydfacaderne og ventilationen drives via lodrette kanaler som opdriftsventilation. I sommerperioden, hvor der ikke forekommer store temperaturforskel ude og inde, vil den naturlige ventilation drives af en hjælpeventilator så anlægget vil fungere som hybridventilation. Alternativt kan der arbejdes med anvendelsen af såkaldte wind-cowls, som er en hætte, der kan trække luften op selv ved meget lave vindhastigheder. Anlægget styres efter luftkvaliteten ved simpel tidsstyring eller automatisk på basis af CO2 målinger. Der er mulighed for overstyring af brugere eller ved regn og kraftig vind. Begrænsninger/ændringer iht. byggeprogram ved naturlig ventilation: Lufthastighed på 0,15 m/s i opholdszonen og 0,4 m/s ved stående og gående arbejde kan ikke garanteres ved alle vejrforhold ppm kan ikke overholdes hvor vinduerne overstyres og lukkes ved regnvejr og kraftig vind. Lyddæmpning kan ikke overholdes ved åbne vinduer i facaden mod vej eller mellem de enkle rum. Vores holdning er at begrænsningerne faktisk kan være med til at øge kvaliteten af anlægget, fordi det tydeliggør sammenhængen mellem vejr Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

59 MATERIALEVALG Vi har valgt at opføre huset i beton, med formur i mursten og tegltag. Tunge konstruktioner og bagvægge er det energimæssigt bedste valg, fordi de tunge bygningsdele er i stand til at optage varme fra luften og give det tilbage til bygningen, når den køles ned. Det er en egenskab som forbedrer indeklimaet og nedsætter energiforbruget til opvarmning og køling. Betonen optager også vand fra luften og er således med til at regulere luftfugtigheden i bygningen. Samtidig skaber de tunge konstruktioner en robust ramme om det daglige liv på skolen. Valget af tegl er mere kontroversielt set med energi-øjne. Det kræver meget energi at producere mursten på grund af brændingen. Omvendt er der få andre facadematerialer, der har så lang holdbarhed og patinerer så smukt som mursten. Det er en facade, som kan stå i flere hundrede år og som i løbet af sin levetid vil blive et energimæssigt meget fornuftigt valg. Samtidig er mursten et 100 % naturmateriale. De er lavet af ler, sand og vand, og kan ved nedrivning enten genanvendes direkte eller knuses og anvendes som naturligt fyld. Indvendigt er der valgt lavemmiterende naturmaterialer, som ikke indeholder skadelige stoffer som f. eks. linoleum, keramiske fliser, beton, træbeton og træ. Alle materialer i huset robuste og kræver minimal vedligeholdelse. 59

60 BÆREDYGTIGHED VAND OG UDEAREALER Regnvand Der etableres opsamling af regnvand fra bygning A og C, som anvendes til toiletskyl. Ved bygning A udføres overløb fra regnvandsopsamlingen, som føres til et bassin i gårdhaven, hvorfra vandet reduceres ved naturlig fordampning samt optagelse af grønne græsser. Fra bassinet udføres overløb som sikring mod oversvømmelse ved længerevarende regnskyl. Bassinet, som også optager overfladevand fra de hårde belægninger i skolegården vil være beplantet med siv og græsser og stå som et mosehul, der i perioder vil tørre ud og på andre tidspunkter stå fuld af vand. Det bliver et godt levested for insekter, sommerfugle og frøer. Grundvand I alle nye toiletter og køkkener installeres vandbesparende armaturer. Det foreslås at man i stedet for de ønskede drikkevandsautomater anvender almindeligt postevand som drikkevand. Det er mindst ligeså sundt og sparer energiforbrug til fremstilling af emballage, transport og køling af vandet. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

61 AFFALDSHÅNDTERING Der etableres, som beskrevet en miljøstation på hver etage, hvor børnene kan deltage i sorteringen af affald og bringe det ned til den fælles miljøstation i forbindelse ved cykelskuret. Herfra kan det afhentes fra Bülowsvej. ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED Styring af sikkerhed på byggepladsen Sikkerhed på byggepladsen i udførelsesperioden, styres i samarbejde med skolen, så der ikke opstår nogle former for svigt. Det er Hansen & Andersen s mål, at forholdet mellem bruger og entreprenør kommer til at glide så glidningsløst, som overhovedet muligt, med fokus på sikkerhed for personalet og brugerne. Styring af sikkerhed varetages af sikkerhedskoordinator fra Hansen & Andersen, som i samarbejde med personalet på skolen, vil gennemgå de kommende aktiviteter i byggeperioden. Her vil evt. ønsker til byggeprocessen kunne indarbejdes i den fremtidige plan for sikkerheds og sundhed, til gavn for skolen og entreprenøren. 61

62 10 PUNKTER Infill Bygningen placeres i den eksisterende husrække og får derfor kun tre facader hvilket reducerer varmetabet. Samtidig efterisolerer indskolingshuset gavlen på nabohuset automatisk. Dagslys Vinduesåbningernes størrelse og placering i facaden er fastlagt ud fra bygningens dagslysbehov. Levetid Murstensfacaden har en meget lang levetid og bliver kun smukkere med årene. Det betyder at et stort energiforbrug i produktionen vendes til en fordel i husets levetid. 5 4 Vand Regnvand fra tage og belægninger opsamles og genanvendes til toiletskyl. Overskydende regnvand opsamles i et bassin i gårdhaven Egenproduktion af el Solceller monteret på det sydvendte tag over hovedindgangen leverer el til nettet, så elmåleren i nogle situationer vil løbe baglæns. Placeringen vil gøre dem til et synligt tegn på skolens grønne profil Et foranderligt hus Bygningen er meget fleksibel og kan med et begrænset ressourceforbrug tilpasses fremtidige ændringer i indretning og anvendelse. 7 Naturlig ventilation Der udføres naturlig ventilation, som regulerer indeklimaet ved et styret luftskifte gennem vinduesåbninger, og drives af forskellen mellem inde- og udetemperaturen, den termiske opdrift og vindpåvirkningen på klimaskærmen Varmekapacitet En tung indvendig konstruktion giver bygningen en stor varmekapacitet, hvilket forbedrer indeklimaet og sparer energi til opvarmning og nedkøling. Ved at undgå nedhægte lofter forbedres betondækkenes varmekapacitet. 9 Intelligent bygning Intelligent styring af belysning, ventilation og teknik nedsætter elforbruget. 10 Inddragelse Eleverne inddrages i bygningens forbrug ved opsætningen af et miljøbarometer på hver etage, som følger bygningens energiforbrug og produktion. Der indrettes miljøstationer, hvorfra det sorterede affald bæres ned til den fælles opsamling i gården. Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning