Danske Kulstof-14 dateringsresultater II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Kulstof-14 dateringsresultater II"

Transkript

1 Danske Kulstof-14 dateringsresultater II af HENRIK TAUBER Abstract The present date list comprises C 14 dates from the Copenhagen Carbon-14 Dating Laboratory on geological samples made and released for publication since the last date list appearing in the Bulletin of the Geological Society of Denmark (TAUBER, 1961). Copenhagen O 4 dates are also published in Radiocarbon (TAUBER, 1960a, 1960b, 1962, 1964, and in press), where sample descriptions in English may be found. Den nedenfor anførte liste over C 14 bestemmelser udført på Kulstof-14 Dateringslaboratoriet i København omfatter dateringer for geologiske prøver som er blevet færdige til publikation siden den sidste dateringsliste i Medd. fra Dansk Geol. Forening (TAUBER, 1961). C 14 bestemmelser for arkæologiske prøver offentliggøres i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, arkæologiske prøver af særlig interesse for geologi eller af betydning for vegetationshistorien er dog også medtaget i den her foreliggende liste. Dateringsresultaterne er udregnet med den internationale standard for C 14 aldersbestemmelser som moderne standard. Aktiviteten af denne referenceprøve svarer til den gennemsnitlige C 14 aktivitet i atmosfæren i de sidste 2000 år. Ved anvendelse af denne standard er der automatisk korrigeret for virkningen af den såkaldte Suess-effekt, den formindskelse i atmosfærens C 14 indhold der skyldes tilførsel af inaktivt kuldioxid fra forbrænding af kul, olie etc. Ved udregningen er der anvendt en halveringstid for C 14 på 5570 år (LIBBY'S halveringstid). Et gennemsnit af tre nyere bestemmelser af halveringstiden har givet en værdi på 5730 ± 40 år. En anvendelse af den nye halveringstid ville gøre alle hidtil offentliggjorte dateringsresultater 3 % ældre. Da der også gør sig andre usikkerheder gældende for metoden (se nedenfor), og da det ikke er sikkert, at den nye halveringstid vil blive den endelige, er det blevet vedtaget på to internationale C 14 konferencer fortsat at beregne alle C 14 dateringer ud fra den oprindelige halveringstid indtil en samlet korrektion kan indføres (GODWIN, 1962; JOHNSON, 1965), Dersom man ønsker at sammenligne C 14 ' bestemmelser med andre absolutte aldersbestemmelser kan de offentliggjorte C 14 dateringer omregnes til den nye halveringstid ved at lægge 3 % til alderen. Dateringsresultaterne er angivet i år før 1950 ("before present"), samt i år før og efter Kristus. Den usikkerhed der er anført ved resultaterne omfatter kun statistiske usikkerheder ved måling af prøvematerialet, den moderne standard 10

2 154 HENRIK TAUBER: Danske Kulstof-14 dateringsresultater II og tællerens baggrund. Hvis den samlede usikkerhed er beregnet til mindre end 100 år, er den usikkerhed, der er anført, dog forhøjet til 100 år som et minimum af hensyn til øvrige fejlkilder ved metoden. Det er en af forudsætningerne for C 14 metoden, at den oprindelige aktivitet af plantemateriale har været konstant tilbage i tiden. Målinger på årringe i træer og datering af prøver med kendt alder har vist, at denne forudsætning ikke er fuldstændig opfyldt (se TAUBER, 1965). Ved meget nøjagtige C 14 bestemmelser på årringe i træer har det således vist sig, at den oprindelige aktivitet i plantemateriale udviser små oscillationer tilbage gennem tiden (DE VRIES, 1958; WILLIS, TAUBER, MUNNICH, 1960). Oscillationerne udgør inden for de sidste 2500 år 1-2% fra det gennemsnitlige C 14 indhold indenfor denne periode. Da en usikkerhed på 1 % i den oprindelige aktivitet vil give en usikkerhed i det endelige dateringsresultat på 80 år, uafhængig af prøvens alder, kan disse oscillationer give anledning til en usikkerhed i bestemmelserne på år. Variationer af denne art sætter en grænse for metodens opløsningsevne, idet man i uheldige tilfælde kan risikere, at to prøver, hvis virkelige alder er år forskellige, i dag har præcis samme C 14 indhold. Udover disse oscillationer omkring en middelværdi, har der i visse tidsafsnit muligvis været systematiske afvigelser i den oprindelige C 14 aktivitet af plantemateriale. Datering af ægyptiske prøver fra det 2. og 3. millennium f. Kr. giver sædvanligvis C 14 resultater der er nogle hundrede år (ca år) yngre end de historiske dateringer (den ægyptiske kronologi for begivenheder ældre end 1870 f. Kr. er dog i sig selv noget usikker). Samtidig viser C 14 bestemmelser på dendrokronologisk dateret materiale fra tidsrummet f. Kr. tilsvarende eller større afvigelser der vokser med stigende alder af prøverne (DAMON et al., 1963, 1965). Disse målinger tyder således på, at C 14 metoden giver resultater der er nogle (muligvis adskillige) hundrede år for unge i perioden omkring midten af post-glacialtid. For pollenzonegrænserne I/II, II/III og III/IV fra sen-glacialtid foreligger der både C 14 dateringer og varvkronologiske bestemmelser (DONNER, 1958; NILSSON, 1960). Resultaterne fra disse to vidt forskellige dateringsmetoder viser en nøje overensstemmelse i dette tidsafsnit, idet varvtælling og C 14 bestemmelser for alle tre zonegrænser stemmer overens inden for ca. 200 år (TAUBER, 1965). For endnu ældre tidsafsnit er der endelig en mulighed for at kontrollere C 14 metoden ved at sammenligne C 14 kronologien for dybhavskerner med dateringer af de samme materialer ud fra isotoperne Pa 231 og Th 230 (ROSHOLT et al., 1961). De få målinger af denne art der endnu foreligger har givet resultater, der stemmer udmærket overens med C 14 dateringerne. Kontrol med uafhængige dateringsmetoder tyder således foreløbig på, at C 14 kronologien stort set er rigtig, selv om der i visse tidsafsnit, som f. eks. midten af post-glacialtid, kan forekomme systematiske afvigelser i skalaen. I dateringslisten er også optaget en række C 14 bestemmelser på marine skaller. For sådanne'prøver gør en ekstra usikkerhed sig gældende, idet C 14 aktiviteten af karbonater i overfladelagene i havet (vandmasserne over springlaget) ikke blot afhænger af atmosfærens C 14 indhold, men også af cirkulationen mellem dybhavet og overfladelagene. Ved optagelse af atmosfærisk kuldioxid i havvand sker der en isotopfraktionering, således at C 14 aktiviteten af opløste hydro-

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 16 [1966] 155 karbonater bliver 4-5 % større end C 14 aktiviteten af terrestrisk plantemateriale. På den anden side har havvand der vælder op fra dybhavet en C 14 aktivitet, der er lavere end atmosfærens. Undersøgelser har vist, at vandmasserne i atlanterhavet gennemsnitligt opholder sig ca. 600 år i dybhavet under cirkulationen mellem dette og overfladelagene (BROECKER et al., 1960). Hydrokarbonat i vand der stiger op fra dybhavet har således en gennemsnitlig C 14 alder af denne størrelse. Som et resultat af disse to modgående tendenser får vi med den nuværende cirkulation i havene en O 4 aktivitet i overfladelagene i det nordlige atlanterhav der er meget nær ved aktiviteten i terrestrisk plantemateriale. I perioder, hvor cirkulationen mellem dybhav og overflade har været større eller mindre end i dag, kan den oprindelige aktivitet af havets karbonater have været nogle procent forskellig fra den nuværende, svarende til usikkerheder i aldersbestemmelserne på et par hundrede år. Da nedsynkning af overfladevand finder sted i kolde områder og opvælding af dybhavsvand i varme områder, er C 14 aktiviteten i havets overfladelag heller ikke fuldt så konstant over større geografiske områder som aktiviteten i atmosfæren. I havområder med direkte opvælding af dybhavsvand er C 14 aktiviteten naturligvis meget variable. De usikkerheder der opstår af disse forhold må tages i betragtning ved sammenligning mellem dateringer på terrestrisk og marint materiale. Det må endelig erindres, at fejl kan opstå ved iblanding af kulstofholdigt materiale af anden alder i prøven. Det kan f. eks. ske ved optagelse af prekvartært karbonat i søplanter der vokser i kalkholdige bassiner (kalkgytjer), ved nedvoksning af rødder fra moderne planter eller nedvaskning af humus fra overliggende lag i tørv. I kalkskaller kan overfladekarbonat delvis blive udvekslet med opløste karbonater i grundvand eller havvand. Porøse materialer som knogler og takker vil også let optage urenheder. I en række tilfælde kan en rensning af prøvematerialet dog finde sted. De pålideligste materialer er plantematerialer med en velbevaret kemisk og fysisk struktur, som træ, trækul, landplanter og korn; derefter følger tørv og kalkfri gytje. Dateringer på sådanne materialer giver sædvanligvis overordentlig konsistente resultater. De daterede prøver er udvalgt af en komité af geologer og arkæologer bestående af SIGURD HANSEN og JOHS. IVERSEN fra Danmarks Geologiske Undersøgelse og HELGE LARSEN, H. NORLING-CHRISTENSEN og J. TROELS-SMITH fra Nationalmuseet. Vedbestemmelser på arkæologiske prøver er foretaget af E. TELLERUP, Nationalmuseet. Prøvebeskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med indsenderne af prøverne. Ejby, interglacial prøve A. Danmark (excl. Grønland) K-931 Skaller (Mytilus edulis) fundet i moræneskrænt nord > f for Ejby Bro ved Isefjord, Roskilde amt: Skallerne er udtaget fra et ca. 50 cm tykt stenlag, beliggende 10,50 m over havet i en ca. 22 m høj moræneskrænt. Ved foden af skrænten er fundet flintafslag af mulig palæolitisk karakter (MADSEN, 1963). Indsendt af ERIK MADSEN.

4 156 HENRIK TAUBER: Danske Kulstof-14 dateringsresultater II Nørre Lyngby Profil, ældre Dryastid To senglaciale tørveprøver fra åbent profil i klint ved Nørre Lyngby, Hjørring amt. Profilet er beskrevet og pollenanalyseret i IVERSEN (1942). Prøverne repræsenterer slutningen af ældre Dryastid, pollenzone I c. Slutningen af ældre Dryas er tidligere dateret på prøver fra Usselo, Holland til ca før i dag (TAUBER, 1960b og 1961). Indsendt af HARALD KROG. K-962 Stærkt sammenpresset og sandet tørv, til dels med ± 180 f mange vedrester og enkelte striber af mostørv. Ud ± gør det øverste lag ( ,5 cm) i den øverste af gs JJ ggø ± 140 f de to tørvestriber, som ligger nederst i ferskvands- ' 9730 f Kr serien. D.G.U K-963 Stærkt sammenpresset og sandet tørv, delvis med ± 180 f mange vedrester. Udgør det nedre lag (167, f. Kr. cm) i den øverste af to tørvestriber, som ligger nederst i ferskvandsserien. D.G.U Ruds Vedby, Allerød-oscillation (genmålt) K-101 Træ fra åbent profil ved Ruds Vedby, Holbæk amt ± 120 f Allerødlagene fremtræder her i den klassiske form 9020 f. Kr. med flere tynde, skarpt afgrænsede gytjelag aflejret mellem tykke lag af ler (IVERSEN, 1953; KROG, 1954). Prøven stammer fra en tynd mørk tørvestribe (nr. 4), der repræsenterer den nøjagtige pollenzonegrænse II/III mellem Allerød og yngre Dryas. D.G.U. 5b. Tidligere dateret med fast-kulstof-metode til ± 240 før i dag (TAUBER, 1960a og 1961). Sydfynske Øhav, hasselindvandringen Tørveprøver fra undersøisk mose i Sydfynske Øhav (54 59'7 N; 10 19',1 0), ca. 1 km syd for Avernakø's østende. Borekerne fra havbunden, boring nr. 268, på vanddybde ca. 19,2 m. Prøverne repræsenterer hasselstigningen på stedet, pollenzonegrænse IV/V og tidlig zone V. Se også dateringer for hasselstigningen i Draved Mose og i Storebælt (denne dateringsliste). Indsendt af HARALD KROG. K-852 Tørv med lidt ved og enkelte fragmenter af mollusk ± 140 f skaller, der blev fjernet med syre før dateringen f. Kr. Prøven er overlejret af tørv og underlejret af kalkgytje. Placering i borekerne cm under havbunden. Prøvens underkant markerer grænsen mellem pollenzone IV/V. D.G.U K-1028 Tørv med lidt ved og enkelte fragmenter af mollusk ± 140 f skaller, der blev fjernet med syre før dateringen f. Kr. Prøven er over- og underlejret af tørv. Placering i borekerne cm under havbund, d.v.s. umiddelbart over K-852. Begyndelsen af pollenzone V. D.G.U K-857 Ved, antagelig udelukkende af Salix sp. Prøven er 8910 ± 140 f overlejret af 5 cm tørv med lidt gytje, og underlejret 6960 f. Kr. af tørv. Placering i borekerne cm under havbund. Fra pollenzone V, antagelig lidt før midten af zonen; markerer tiden lige før en vandstandsstigning sætter ind i det pågældende bassin. D.G.U. 198a.

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 16 [1966] 157 Storebælt, postglacial marin transgression, hasselindvandring, pollenzone IV og V Tørveprøver fra tre boringer gennem undersøiske mose- og søbassiner i Storebælt. Geografisk placering af boringerne: nr. 271, ca. 4 km NV for Sprogø (55 21',3 N; 10 54',5 0), vanddybde ca. 27 m; nr. 96, ca. 7 km NNV for Sprogø (55 23' N; 10 56' 0), vanddybde ca. 28 m; nr. 153, ca. 5 km NØ for Røsnæsfyr (55 47' N; 10 55' 0), vanddybde ca. 23 m. Lagfølgen i de tre borekerner afspejler en vandstandsstigning, der er tolket som udslag af den marine transgression ved de tre lokaliteter. I boring nr. 271 repræsenterer de daterede prøver pollenzone IV og hasselindvandringen i begyndelsen af pollenzone V. Umiddelbart over den øverste af disse prøver (K-922) sætter transgressionen ind; her pollenanalytisk dateret til midten af zone V. I boring nr. 96 og nr. 153 er de daterede prøver samtidige med transgressionens begyndelse, der på begge disse lokaliteter er pollenanalytisk dateret til slutningen af zone V. Den nuværende niveauforskel (ca. 4,5 m) mellem de to ferskvandsbassiner i nr. 96 og nr. 153 skyldes antagelig forskellig isostatisk hævning fra slutningen af zone V til i dag (KROG, 1960, 1965). Indsendt af HARALD KROG. K-942 Tørv fra boring 271, fra pollenzone IV. Placering i 9730 ± 130 f borekernen cm under havbund. D.G.U f. Kr. K-926 Tørv, fra boring nr. 271, fra begyndelsen af pollen ± 150 f zone V, hasselkurven stiger fra 0,5 til 10 %. Placering f. Kr. i borekernen cm under havbund. D.G.U K-922 Tørv, fra boring nr. 271, fra begyndelsen af pollen ± 150 f zone V, hasselkurven stiger kraftigt. Placering i 9130 ± borekerne cm under havbund, d.v. s. umid- gs ± 120 f delbart over K-926, overlejret af kalkkytje. D.G.U. ' 7110 f Kr 229. K-592 Skovtørv, fra boring nr. 96, underlejret af pre ± 210 f boreal tørv. Prøven var kalkfri. Pollenanalytisk 6640 f. Kr. dateret til slutningen af zone V. Placering i borekerne cm under havbunden. D.G.U K-593 Skovtørv, fra boring nr. 96, overlejret af ferskvands ± 150 f gytje. Prøven var kalkfri. Pollenanalytisk dateret 6560 f. Kr. til slutning af zone V. Placering i borekerne cm under havbunden, d.v. s. umiddelbart over K-592. D.G.U K-595 Gytjeholdig tørv fra boring nr Prøven var 8460 ± 210 f kalkfri. Fra slutningen af pollenzone V. Placering i 6510 f. Kr. borekerne cm under havbunden. D.G.U K-594 Tørvet gytje fra boring nr. 153, med ganske få 8660 ± 150 f molluskskaller, der blev fjernet med syre før 6710 f. Kr. dateringen. Fra slutningen af pollenzone V. Placering i borekerne cm under havbunden, d.v. s. umiddelbart over K-595. Prøven er overlejret af ferskvandsgytje. D.G.U Draved Mose, hasselindvandringen Gytjeprøver fra profil i kanalside (H 1312) nær bredden af den forhistoriske»draved sø«, Draved Mose, Tønder amt. En søjle på ca. 20 x 20 cm blev

6 158 HENRIK TAUBER: Danske Kulstof-14 dateringsresultater II skåret op i 1 cm tykke lag, og af hvert af disse blev der udtaget en pollenprøve og en C 14 -prøve (se efterfølgende serie fra Draved Mose). Prøverne daterer hasselens indvandring til egnen, pollenzonegrænse IV/V. Den tilsvarende hasselstigning i Suderliigum, Sydslesvig, er dateret til 8720 ± 140 før i dag (KUBITZKI og MUNNICH, 1960). Se også datering af hasselstigningen i Sydfynske Øhav og i Storebælt-området (denne dateringsliste). Indsendt af ALFRED ANDERSEN. K-909 Sandet gytje, pollenzonegrænse IV/V. Taget ± 160 f cm over sandlag i et niveau, hvor hasselkurven 6780 f. Kr. stiger stærkt. D.G.U K-910 Sandet gytje taget umiddelbart under K-909, ± 160 f cm over sandlag. Hasselprocenten er her meget lav 6790 f. Kr. og skyldes formentlig fjerntransport. D.G.U K-911 Tørveholdig, sandet gytje taget umiddelbart under 8630 ± 160 f K-910, cm over sandlag. D.G.U f. Kr. K-913 Tørveholdig, sandet gytje umiddelbart under K-911, 8660 ± 160 f cm over sandlag. D.G.U f. Kr. Draved Mose, pollenzone V, VI og VII Tørveprøver fra profil i kanalside (Hl 312) nær bredden af den forhistoriske»draved sø«, Draved Mose, Tønder amt (samme profil som K-909). Prøverne er taget fra en tørvesøjle 20 x 20 cm, der blev skåret op i 1 cm tykke lag. Placeringen i tørvesøjlen er angivet i cm over det sandlag hvorpå tørvelagene hviler. Sammen med de foregående og efterfølgende dateringer fra Draved Mose udgør serien et forsøg på at datere pollenzonegrænser og fixpunkter i den samlede pollensekvens i Draved. Indsendt af ALFRED ANDERSEN. K-950 Tørv fra cm over sandlaget. Prøven stammer 8330 ± 140 f fra den birke-kærtørv som dannedes på stedet efter 6380 f. Kr. søens tilgroning og før den egentlige forsumpning indtrådte. Taget i nær tilknytning til en brandstribe. Sidste del af pollenzone V. D.G.U K-949 Tørv fra cm over sandlaget. Prøven er taget 8190 ± 140 f lige under et kulholdigt tørvelag og i nær tilknytning 6240 f. Kr. til forsumpningens begyndelse på stedet. Overgang pollenzone V/VI. D.G.U K-948 Tørv fra cm over sandlaget, d.v.s. umiddel ± 140 f over K-949. Prøven stammer fra et kulholdigt tørve f.kr. lag som er beliggende lidt over det niveau, hvor forsumpningen sætter ind. Overgang pollenzone V/VI. D.G.U K-947 Tørv fra cm over sandlaget. Prøven er taget i 7720 ± 140 f tilknytning til en brandstribe i tørven. Overgang 5770 f. Kr. pollenzone VI/VII ex KNUD JESSEN, pollenzone VI, ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U K-946 Tørv fra cm over sandlaget. Prøven er taget i 7650 ± 140 f tilknytning til en brandstribe i tørven (muligvis 5700 f. Kr. samme brand som i K-947). Overgang pollenzone VI/VII ex KNUD JESSEN, pollenzone VI ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U. 246.

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 16 [1966] 159 K-945 Tørv fra cm over sandlaget. Prøven er taget 7510 ± 140 f umiddelbart under en markant brandstribe. Pollen f. Kr. zone VII ex KNUD JESSEN, pollenzone VI ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U K-944 Tørv fra cm over sandlaget, d.v.s. umiddel ± 140 f bart over K-945. Prøven er taget i den brandstribe 7160 ± der omtales under K-945; det er muligt at en del af gs ± 120 f tørvelaget er brændt af ved denne brand. Pollenzone 5230 f. Kr. VII ex KNUD JESSEN, pollenzone VI ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U Draved Mose, forkullede fyrrestubbe Prøver fra forkullede fyrrestammer og -stubbe de fleste fra det forannævnte profil i kanalsiden i Draved Mose, Tønder amt. Prøverne stammer fra overgangen mellem skovtørv og sphagnumtørv. Her fandtes flere forkullede stubbe, og det ser således ud som om skoven på det pågældende sted er gået til grunde ved en enkelt stor brand eller ved flere efter hinanden følgende brande. Prøverne K-783, K-943 og K-1018 er pollenanlytisk dateret til overgangen zone VI/VII ex KNUD JESSEN. K-783 Yderste årringe af forkullet fyrrestamme i kanal ± 140 f profilet. D.G.U f. Kr. K-943 Trækul {Pinus sp.) udslemmet fra et kullag liggende i nær tilknytning til K-783. D.G.U ± 140 f f. Kr. K-786 Yderste årringe af forkullet fyrrestub fundet stående 7790 ± 140 f på roden i prøvegrøft PI, V, ved boplads nr. 332 i 5840 f. Kr. mosens sydlige del. Afstand fra K-783 ca. 900 m i luftlinie. D.G.U K-1018 Yderste årringe af forkullet fyrrestub fra kanal ± 150 f profilet. Denne stub er delvis brændt og derpå over f. Kr. groet af mosen. Et nyt fyrretræ er derefter vokset op oven i det første. Også fyr nr. 2 er brændt (se K-1019). D.G.U K-1019 Yderste årringe fra den yngste af to sammenhængende fyrrestubbe (se K-1018). D.G.U ± 150 f f. Kr. Draved Mose, pollenzone VI, VII, VIII og IX Tørveprøver fra 30 m langt åbent profil (profil 1959) i midterste del af Draved Mose, Tønder amt. Tørvelagene, der hviler på sand, udgør en sammenhængende serie fra tidlig atlantisk tid op til i dag. Prøverne includerer bl. a. elmefaldet og landnamsfasen på stedet (angående datering af elmefaldet se også prøverne fra Blea Tarn, England, denne dateringsliste). Indsendt af ALFRED ANDERSEN. K-787 Stærkt humificeret tørv (mor?) fra 4-5 cm over 6500 ± 140 f sandlaget. Pollenzone VII ex KNUD JESSEN, pollen f. Kr. zone VI ex SVEND JØRGENSEN.. D.G.U K-788 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra 6-7 cm over 6280 ± 140 f sandlaget. Pollenzone VII ex KNUD JESSEN, pollen f. Kr. zone VI ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U K-830 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 5810 ± 130 f sandet. Fra det niveau hvor kurven for egeblan f. Kr.

8 160 HENRIK TAUBER: Danske Kulstof-14 dateringsresultater II dingsskoven er blevet konstant. Pollenzone VII ex KNUD JESSEN, pollenzonegrænse VI/VII ex SVEND JØRGENSEN. D.G.U K-831 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 5710 ± 130 f sandet. Pollenzone VII, lige over det niveau hvor 3760 f. Kr. kurven for egeblandingsskoven er blevet konstant. D.G.U K-737 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 5080 ± 110 f sandlaget. Prøven er taget i og under den nederste 3130 f. Kr. af to kulstriber der markerer elmefaldet på stedet. Prøven er således umiddelbart ældre end elmefaldet, hvis beliggenhed markerer overgang pollenzone VII/VIII. D.G.U K-738 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 4940 ± 110 f sandlaget. Prøven er taget umiddelbart over den 5010 ± kulstribe der er omtalt i K-737, og markerer elme- gs ± 100 f faldets begyndelse. Overgang pollenzone VII/VIII. ' 3030 f Kr D.G.U K-739 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 4960 ± 110 f sandlaget. Prøven er taget lige over den øverste af 3010 f. Kr. de to kulstriber, hvor elmefaldet er næsten afsluttet. Overgang pollenzone VII/VIII. D.G.U K-741 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 4880 ± 110 f sandlaget. Prøven er taget 2 cm over den øvre kul f. Kr. stribe, hvor elmefaldet er overstået. Begyndelsen af pollenzone VIII. D.G.U K-840 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 4480 ± 120 f sandlaget. Prøven daterer landnamet i Yngre Sten f. Kr. alder og den første optræden axplantago lanceolate Pollenzone VIII. D.G.U K-843 Stærkt humificeret sphagnumtørv fra cm over 4500 ± 120 f sandlaget. Prøven daterer ligesom K-840 landnamet 2550 f. Kr. i Yngre Stenalder og den første optræden asplantago lanceolata. Pollenzone VIII. D.G.U K-742 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 110 f Prøven er taget 1-3 cm under en kulstribe beliggende 2910 ± lidt under det niveau hvor bøgekurven begynder, gs ± 100 f Pollenzone VIII. D.G.U ' 1040 f. Kr. K-743 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 110 f Prøven er taget umiddelbart under den i K f. Kr. omtalte kulstribe og lidt under bøgekurvens begyndelse. Pollenzone VIII. D.G.U K-744 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 110 f Prøven er taget 1 cm over den i K-742 omtalte kul- 740 f. Kr. stribe og lidt under bøgekurvens begyndelse. Pollenzone VIII. D.G.U K-773 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven daterer bøgekurvens begyndelse. Overgang 780 f. Kr. pollenzone VIII/IX. D.G.U K-774 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven daterer bøgekurvens begyndelse. Pollenzone 700 f. Kr. IX. D.G.U K-778 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven daterer en karakteristisk stigning i bøge- og 190 e. Kr. avnbøgekurven. Pollenzone IX. D.G.U. 171.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 16 [1966] 161 K-779 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven der er taget umiddelbart over K-778 daterer 220 e. Kr. en karakteristisk stigning i bøge- og avnbøgekurven. Pollenzone IX. D.G.U K-780 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven der er taget umiddelbart over K-779 daterer 290 e. Kr. en karakteristisk stigning i bøge- og avnbøgekurven. Pollenzone IX. D.G.U K-745 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven er taget ved underkanten af et karakteristisk 530 e. Kr. lag af sphagnum-imbricatumtørv. Pollenzone IX. D.G.U. 163 K-746 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven der er taget umiddelbart over K-745 re- 590 e. Kr. præsenterer underkanten af et lag af imbricatumtørv. Pollenzone IX. D.G.U K-747 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget ± 100 f Prøven er taget 3 cm over underkanten af det i 630 e. Kr. K-745 og K-746 omtalte lag af imbricatumtørv. Pollenzone IX. D.G.U K-781 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget. 750 ± 100 f Prøven er taget i den øverste del af det forannævnte 1200 e. Kr. lag af imbricatumtørv. Pollenzone IX. D.G.U K-782 Sphagnumtørv fra cm over sandlaget. 780 ± 100 f Prøven der ligger umiddelbart over K-781 er taget 1170 e. Kr. lige over imbricatumtørven. Pollenzone IX. D.G.U Draved Mose, mesolitiske bopladser Træ og trækulsprøver fra fem mesolitiske bopladser fundet ved bredden af den forhistoriske»draved sø«i Draved Mose, Tønder amt. Bopladserne har været beliggende i et klitagtigt, sandet område rundt om den tidligere sø. De fundne oldsager er fra Klosterlundkultur og yngre kulturer. Pladserne er udgravet af HOLGER KAPEL og ALFRED ANDERSEN (KAPEL, 1959, 1964). Prøverne er indsendt af ALFRED ANDERSEN, HARALD KROG og HOLGER KAPEL. K-582 Trækul fra boplads nr Prøven er taget i et 9060 ± 130 f tyndt kulturlag (4-6 cm tykt), hvor der også fandtes 7110 f. Kr. flintredskaber af Klosterlundkultur; muligvis stammer oldsagerne på denne boplads fra to forskellige kulturer, der endnu ikke er skilt ud fra hinanden. Prøven er taget fra flere felter. Kulturlaget var dækket af ca. 2 m tørv. D.G.U K-829 Trækul udpillet fra kulturlaget på boplads nr ± 150 f (samme boplads som K-582). Udgravningsfelter 6440 f. Kr. HI og HII. D.G.U. 112 og 114. K-790 Trækul af fyr og birk fra boplads nr Prøven 8990 ± 140 f stammer fra kulturlag i grube, 0-V grøft, felt f. Kr. På bopladsen er fundet kerneøkser, retoucherede flækker og mikrolitter fra Klosterlundkultur. D.G.U K-791 Trækul affyr og birk fra boplads nr Prøven er 8430 ± 140 f fundet i et kulturlag sammen med flintredskaber 6480 f. Kr.

10 162 HENRIK TAUBER: Danske Kulstof-14 dateringsresultater II bestående af kerneøkser, skrabere og mikrolitter, samt marksten med tilhugningsmærker. Oldsagerne er formentlig lidt yngre end Klosterlundkultur. Prøven er taget fra flere felter. D.G.U K-914 Trækul fra boplads nr Prøven stammer fra 9050 ± 160 f kulturlaget (felt 24/3 vest). På pladsen fandtes flint f. Kr. redskaber fra to forskellige kulturer, dels fra Klosterlundkultur, dels fra en anden, formodentlig yngre, kultur med udpræget fin mikrolit inventar. D.G.U K-841 Trækul fra boplads nr. 329, samme plads som 8470 ± 150 f K-914. Prøven stammer fra kulturlaget (felt 25/ f. Kr. vest). D.G.U K-1016 Trækul (fyr) fra boplads nr Prøven stammer 8180 ± 190 f fra»grube«på sydskråningen af den indlandsklit, 6230 f. Kr. på hvis top den egentlige boplads findes, (felt 32/3 vest). I»gruben«også enkelte stykker kulturflint. D.G.U K-1017 Trækul (fyr) fra boplads nr Prøven udtaget i 8250 ± 170 f tilknytning til kulturlag i felt 32/8 vest. D.G.U f. Kr. Braved Mose, profil ved boplads 329 Tørveprøver fra profil ved boplads 329 nær bredden af den forhistoriske»draved sø«i Draved Mose, Tønder amt. Profilet strækker sig fra den sandbanke hvorpå boplads 329 ligger, og et stykke ud i mosen. Prøverne giver oplysninger om, hvornår tørvedannelsen på stedet er begyndt, og alderen på to kulstriber i tørvelagene. Indsendt af ALFRED ANDERSEN. K-918 Stærkt humificeret tørv (mor?) taget i et 1 cm tykt 2410 ± 120 f lag lige over sandet. Prøven angiver, hvornår tørve- 460 f. Kr. dannelsen på stedet er begyndt. Pollenzone IX. D.G.U. 210b. K-917 Sand-og kulholdig sphagnumtørv fra et 1-1,5 cm 2190 ± 120 f tykt lag i en kulstribe ret nær over sandet. Kul- 240 f. Kr. striben stammer formentlig fra en hedebrand. Pollenzone IX. D.G.U K-915 Sand- og kulholdig sphagnumtørv fra et 1-1,5 cm 2040 ± 120 f tykt lag i en kulstribe beliggende cm over 90 f. Kr. sandet. Kulstriben stammer formentlig fra en hedebrand. Pollenzone IX. D.G.U Draved Skov, Sitkaprofilet K-723 Trækul af eg fra lag af mortørv i Draved Skov, 1210 ± 100 f Tønder amt. Prøven stammer fra et morprofil med 740 e. Kr. et usædvanligt tykt lag af fossil mor ovenpå en flyvesandsbanke. To dybereliggende prøver fra dette morlag er tidligere dateret (IVERSEN, 1960, 1964; TAUBER, 1960, 1961). Denne prøve er taget cm under den nuværende overflade (41-45 cm over sandlaget) på grænsen mellem egemor (forneden) og lyngmor. Pollenanalytisk dateret til zone IX, kort efter bøgekurvens stigning. Indsendt af JOHS. IVERSEN. D.G.U. 135.

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 16 [1966] 163 Lundergårds Mose, forsumpning K-794 Yderste årringe af egestub fra Lundergårds Mose, 3240 ± 120 f Hjørring amt. I mosen findes en hel skov, der er 1290 f. Kr. dræbt og konserveret på grund af forsumpning. Prøven stammer fra en af disse træstubbe. Indsendt af J. JØRGENSEN og JOHS. IVERSEN. D.G.U Nord-Jylland, sen- og postglaciale skaller Prøver af molluskskaller fra marine aflejringer i Vendsyssel, Himmerland og på Læsø. Skallerne stammer fra senglaciale og yngre marine aflejringer. Som nævnt i indledningen er der en ekstra usikkerhed på et par hundrede år ved korrelering med terrestrisk materiale og terrestriske klimasvingninger på grund af muligheden for variationer i den oprindelige C 14 aktivitet af havets karbonat. Som kontrol er C 14 indholdet i recente skaller fra Vendsyssel blevet målt relativt til den moderne standard (K-433, K-892, K-893). Som det ses er overensstemmelsen fin; den lidt forhøjede aktivitet i K-893 afspejler utvivlsomt en forøgelse i havvandets C 14 indhold, som skyldes forsøgssprængningerne med nucleare våben. For at undgå faren ved overfladekontaminering er skallerne blevet vasket, og overfladelagene (ca. 10% af det samlede karbonatindhold) er blevet fjernet med syre før den egentlige bestemmelse. K-902 og K-903 er indsendt af S. A. ANDERSEN; de øvrige er indsendt af SIGURD HANSEN og HARALD KROG, som har indsamlet materialet , bortset fra K-900, der er indsamlet af V. NORDMANN ca K-858 Skaller af Saxicava arctica fra Lønstrup Klint, ± 220 f Hjørring amt. Opsamlet i nedskredet materiale, der f. Kr. stammer fra højereliggende lag af Nedre Saxicavasand syd for Harerenden. D.G.U K-887 Skaller af Saxicava arctica fra lergrav ved Dybvad ± 200 f Teglværk, Hjørring amt. Skallerne er fundet i f. Kr. senglacialt Yoldialer 1-2J m under nuværende overflade i østlige lergrav. D.G.U K-903 Skaller af Saxicava arctica fra Dybvad Teglværk, ± 190 f Hjørring amt. Fra senglacialt Yoldialer i åben tegl f. Kr. værksgrav. S. A. ANDERSEN 2. K-894 Skaller af Saxicava arctica fra Læsø Nordmark, ± 180 f Læsø, Hjørring amt. Prøven stammer fra en boring f. Kr. gennem senglacialt Yoldialer. D.G.U K-891 Skaller af Mya truncata, Saxicava arctica og ± 180 f Macoma calcaria, Bindslev Teglværk, Hjørring amt f. Kr. Fundet i senglacialt Yoldialer i vestvæg i sydlige grav lige under senglacialt strandsand. D.G.U K-898 Skaller af Mya truncata fra Skeenmøllebæk, lok. A, ± 200 f Hjørring amt. Fra overgangslag af marint ler og ± grus fundet på grænsen mellem senglacialt Yoldialer g S ± 160 f og nedre del af Zirphæa-laget. D.G.U. 218c f. Kr. K-897 Skaller af Mytilus edirfis fra Skeenmøllebæk, lok. A, ± 180 f Hjørring amt. Fra overgangslag af marint ler og f. Kr. grus fundet på grænsen mellem senglacialt Yoldialer og nedre del af Zirphæalaget. D.G.U. 218b.

Danske kulstof-14 dateringsresultater I

Danske kulstof-14 dateringsresultater I Danske kulstof-14 dateringsresultater I af HENRIK TAUBER Abstract The present date list includes all previously published C-14 dates from the Carbon- 14 Dating Laboratory in Copenhagen. Samples K-101 156

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet.

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Af DAN LAURSEN. Efter at Litorina Havet efter Fastlandstiden var transgredieret ind over Danmark og havde naaet sit Maximum, hævedes Landet op, og vi finder

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark NMU j. nr. 2322 & Italiensvej NMU j. nr. 2323 Jørgen Dencker & Line Dokkedal Indledning...1 NMU j.nr. 2322, Amager Strandpark...2 1. Den arkæologiske

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Omsætninger af længdemål

Omsætninger af længdemål > Indhold Kapitel 1 Faglig regning msætning af længdemål Målforhold Arealberegning Spørgsmål Skråningsanlæg (grøftesider) Beregning af overbredde B Rumfangsberegning Nivelleringsopgave Koteopgave (kælder)

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup Figur 1: Tapphuset Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Tapphuset, Hidra gnr. 12, bnr. 43, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke Publicering:

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

Nogle åbne spørgsmål (1)

Nogle åbne spørgsmål (1) Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1) Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand Indledning Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale Radioaktive dateringsmetoder, 1985 1, hvor jeg bl.a. havde

Læs mere

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO Revideret skønsformel for dekadehældning Et studie af laboratoriedata Jan Dannemand Andersen GEO Konkret problem 11-1-213 2 Skønsformler i DS 415:1977/1984 Dekadehældning: Q = 6 (w-25)/(w+4) Konsolideringsmodul:

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Historien bag Hulbjerg

Historien bag Hulbjerg Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede

Læs mere

Et bachelorprojekt om roterende vand

Et bachelorprojekt om roterende vand Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere