GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891

Transkript

1 PRØVEUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Kulturhavn Gilleleje, der er et datterselskab af Gilleleje Brugsforening, har iværksat et omfattende byggeri omkring Kanalens udmunding i Gilleleje (fig. 1). Projektet er opdelt i tre etaper: Etape 1, der blev påbegyndt i 2013, omfatter dagligvarebutikker, sundhedshus og ejerboliger (fig. 2). Projektet ledes af MOMENTUM Research & Development med ansvar for projektets videre udvikling. Projektudviklingsfirmaet Innovater A/S har erhvervet etape 1. Gilleleje Museum gik ind i sagen, dels fordi der i den umiddelbare nærhed af det aktuelle område var kendskab til en vandmølle, dels fordi området er en del af en fjordzone fra ældre stenalder med mulighed for bevarede bopladsspor på stedet. Gilleleje Museum (nu en del af Museum Nordsjælland) udfærdigede et budget for en prøveundersøgelse af anlægsområdet. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 3/ og af bygherre (Innovater A/S v. teknisk chef Søren Nissen) i mail af 14/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Prøveundersøgelsen fandt sted i to tempi: - Prøvegrøfter forud for anlægsarbejdet, 20/ for at afsøge eventuelle spor af en vandmølle på stedet. - Prøveundersøgelser efter anlægsarbejdets begyndelse, delvist sideløbende med de udvidede undersøgelser på stedet, oktober Daglig leder var for de indledende prøveundersøgelser var cand. mag. Kjartan Langsted. Daglig leder for de efterfølgende prøveundersøgelser var cand. phil. Tim Grønnegaard. Ansvarlig leder var mus. insp. Liv Appel. Maskinkraften blev løbende efter aftale stillet til rådighed af bygherres entreprenør. Bygherre gravede indledningsvis 2-3 meter ned i fladen i den nordvestlige del af anlægsområdet. I et af bygherre foretaget prøvehul kunne Gilleleje Museum konstatere, at der var bevaret aflejringer fra stenalderfjorden under anlægsområdet (fig. 8). Herefter blev jordafgravningen samt gravningen af yderligere prøvehuller overvåget af Gilleleje Museum. I det første prøvehul kunne det konstateres, at et bestemt aflejringsniveau med muslingeskaller var fundførende, hvorefter der med maskine blev gravet ned til toppen af dette skallag. Der blev med maskine gravet jord fra skallaget op til soldning.

3 Der blev med maskine foretaget en udvidelse af det første prøvehul, for at eksperter fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling kunne udtage prøver til makrofossilanalyse og pollenanalyse. ANLÆGSBESKRIVELSER Indledende prøveundersøgelse På den indledende prøveundersøgelser blev der med maskine gravet to N-S prøvegrøfter i den vestlige del af anlægsområdet (se oversigt fig. 3 og fotos fig. 4-5). Her sås i grøftens profil følgende lagfølge: Øverst 60 cm recent opfyldning. Herunder 20 cm homogent muld. Herunder 15 cm sand (flyvesand?). Herunder 30 cm mørkebrunt sandet muld, hvorunder kommer Et mindst 20 cm tykt lag flyvesand. I denne øvre horisont fandtes ingen spor af interesse fra menneskelig aktivitet. Lagfølge af stenalderfjordbund Profilet i bygherres prøvehul (se fig. 11) viste en serie af gytjeaflejringer aflejret gennem en periode af ældre stenalder. Lagene skråner nedad mod øst ind mod stenalderfjordens midte: Nederst fandtes et mindst 30 cm tykt gråt klægt gytjelag med talrige rester af bevaret siv. Dette afspejler formentlig en rørskov/rørsump. Herover kommer 20 cm mørkebrun sumptørv med en del muslingeskaller af både hjertemusling og en dammuslinglignende art, hvilket sikkert afspejler et brakvandsmiljø. De øverste 2-3 cm af dette lag har en særlig høj koncentration af muslingeskaller. Heri fandtes enkelte flintafslag, hvilket afspejler menneskelig bebyggelse på det nærliggende tørre land mod vest. I og omkring dette lag fandtes udvæltede egestammer og grenstykker fra træer, der må have groet langs fjordbredden. Denne tynde horisont var den eneste, hvori der fandtes spor efter menneskelig aktivitet. Organisk materiale som træ er særdeles velbevaret i dette lag. Herover kommer et 3-4 cm tykt homogent mørkebrunt tørvegytjelag uden muslingeskaller. Herover findes en op til 70 cm tyk horisont af marin gytje aflejret i centimetertynde lag af silt og sand, som må være aflejret på dybt vand langt fra bredden, idet der ikke var nogen rester af skaller, træ eller andet organisk materiale. Øverste lag var et tykt lag af ral, som gennemskar ovennævnte gytjelag. Det tolkes som aflejringer fra en strandvold, der er afsat i forbindelse med havets tilbagetrækning efter Littorinatransgressionens maximum ca f.kr. Stenalderfjordbredden På fotoet fig. 10 ses på den afgravede flade overgangen mellem stenalderens fjordbundsaflejringer og istidsaflejringerne (moræneleret). Fjordbredden forløber omtrent NNØ-SSV, svarende til, at stenalderfjorden skyder sig ind i landet i et område omkring den nuværende Kanal. Dette afgravningsniveau er naturligvis kunstigt, idet op til 50 cm af morænen er gravet bort i den vestlige

4 ende (fig. 7), men det afspejler havniveauet på et konkret tidspunkt i stenalderen. Eftersom den afgravede flade ligger ca. 3,0 m over DNN kan man ved jævnføringer med de eksisterende havniveauundersøgelser fra Nordsjælland udlede, at det svarer til ca f.kr., dvs. sen Kongemosekultur (Villingebæk-fasen). Betonelement fra remise Under anlægsarbejdet fandtes en ca. 1 ½ m stor betonklods, der var rund for oven (se foto fig. 9). Den skulle iflg. lederen af Brugsforeningen, der kendte en lokal mand, der vidste besked, have fungeret i forbindelse med Gilleleje Station, dengang stationen lå, hvor Kulturhavnen ligger i dag. Den skulle angiveligt have fungeret som en art spil, der vendte togene, så de kunne køre retur. Dette blev dog ikke nærmere afklaret, da det ikke lykkedes at finde frem til den pågældende meddeler. Genstanden blev kørt bort efter fotoregistrering. KONKLUSION I forbindelse med forundersøgelsen for Gilleleje Kulturhavn etape I blev der konstateret bevarede aflejringer fra vestbredden af en fjord, som i ældre stenalder gik ind i landet på begge sider af den nuværende Gilleleje Kanal. Fjordområdet var i løbet af Kongemosekultur og Ertebøllekultur præget af voldsomme havstigninger, som på sit maximum i slutningen af ældre stenalder ved Gilleleje nåede næsten 7 meter over nuværende havniveau. I et prøvehul sås afspejlet udviklingen fra rørskov over brakvandsbassin til åbent fjordvand med en overliggende strandvold fra havets efterfølgende tilbagetrækning. I et meget skalholdigt gytjelag fandtes enkelte flintgenstande som flækker, afslag, kerneøkser og blokke, som må være udsmidslag fra eller flere mesolitiske bopladser, der har ligget ned til den fossile fjord. Bedømt ud fra et formodet havniveau på ca. 3,0 m på tidspunktet for udsmidslaget kan det, jævnført med tidligere havniveauundersøgelser fra Nordsjælland (bl.a. Villingebæk og Søborg Sø), dateres til ca f.kr., dvs. sen Kongemosekultur. På grund af den hurtige sedimentering er bevaringsforholdene for organisk materiale som træ og knogle særdeles gode. Der er derfor et godt potentiale for at finde eksklusive genstande som padleårer, dele af stammebåde, ruser og fiskegærder, der kan fortælle om stenalderjægernes liv langs fjorden. Da det ikke er muligt for bygherre at bevare udsmidslagene, er det vigtigt, at undersøgelserne kan dokumentere og tolke udsmidslagene i forhold til vegetationsudviklingen og havniveauændringer i fjorden. Naturvidenskaben spiller derfor en stor rolle i forbindelse med en undersøgelse af denne lokalitet. Jeg kan derfor anbefale en udvidet undersøgelse af lokaliteten, som indebærer, at udsmidslagene op til 7-8 meter fra den datidige bred udgraves ved fladeafgravning med maskine til toppen af det fundførende lag og efterfølgende udgraves manuelt. Der graves desuden efter behov en eller flere grøfter vinkelret på fjordbredden ud i den fossile fjord. Dokumentationen af grøfterne foretages i samarbejde med Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, NNU, der udtager en prøvesøjle til pollen- og makrofossilanalyser. I forbindelse med en udvidet undersøgelse bør der desuden udtages prøver fra de udvæltede træstammer langs fjordbredden til vedbestemmelse og dendro-datering, dels for at få en absolut

5 datering af lagene, dels for at finde ud af, om stammerne har vokset samtidig og dermed er vidnesbyrd om en brat havstigning. Gilleleje 29. juli 2014 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

6 KULTURHAVN GILLELEJE OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1

7 OVERSIGT ANLÆGSOMRÅDE OG PRØVEGRØFTER Anlægsområde etape 1. Fig. 2 Prøvegrøfter forud for anlægsarbejde. Fig. 3

8 FOTOS INDLEDENDE PRØVEGRAVNING For oven tv.: Vestlige søgegrøft, fra N. Fig. 4 For oven th.: Østlige søgegrøft, fra N. Fig. 5 Tv.: Lagfølge i søgegrøft. Fig. 6

9 FOTOS PRØVEGRAVNING Profil i vestenden af det anlægsområdet. Det gule lag nederst er moræneler. Fig. 7 Bygherre graver et prøvehul. Herved opdager Gilleleje Museum, at der er Fig. 8 velbevarede aflejringer fra stenalderfjorden på stedet.

10 FOTOS PRØVEGRAVNING Rund betonklods fundet under anlægsarbejdet. Den har angiveligt været en del af remisen fra dengang Gilleleje Station lå her. Fig. 9 Stenalderbredzonen ses som en mørk stribe gennem feltet (angivet med pil). Den gule flade til venstre er moræneler, hvor anlægsarbejdet har gravet ned heri Fig. 10 Profil i prøvehul. Det fundførende skallag er markeret med pil. Fig. 11 Til højre ses en udvæltet egestamme i bredzonen.