RAMMER FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV SEMINAR 20. NOVEMBER 2009 I HINDEMOSEN OPSAMLING

Transkript

1 RAMMER FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV SEMINAR 20. NOVEMBER 2009 I HINDEMOSEN OPSAMLING 1

2 PROGRAM FOR SEMINARET 9.30 VELKOMST 9.45 OPLÆG 1:Temperaturen på dagens og fremtidens spejder og friluftsliv Søren Andkjær, SDU OPLÆG 2: Scala 2 cases Torben Stenstrup, KFUM i Herlufmagle Pause OPLÆG 3: Om processen og tilblivelsen af spejderhuset i Hindemosen Claus Kastbjerg Nielsen, Stjernegruppen Fotos: Lokale og Anlægsfonden og Steffen Stamp (side 1,7 og 10). Illustrationer: Sophus Søbye Arkitekter (side 10) og Aart (side 6). Opsamlingen er udarbejdet af Hausenberg for Lokale og Anlægsfonden OPLÆG 4: Arkitekturen og fremtidens spejderhytte Sophus Søbye, Sophus Søbye Arkitekter FROKOST GRUPPEARBEJDE STATUS, VISIONER OG STRATEGI FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV FÆLLES DEBAT AFRUNDING MINGLING 2

3 OPLÆG 1: Lektor Søren Andkjær, Syddansk Universitet: Temperaturen på dagens og fremtidens spejder og friluftsliv Søren Andkjær indledte med et historisk tilbageblik på det, han betegner som de tre grønne bølger: FIGUR MOTIVER FOR UNGES DELTAGELSE I FRILUFTSLIVET (16 24 ÅRIGE, SKALA FRA O TIL 5, HVOR 5 ER MEST) Den første grønne bølge ( ): Her blev naturen opfattet som ånd, og der blev lagt vægt på sanselighed og nationalfølelse. Den anden grønne bølge ( ): I denne periode blev naturen opfattet som en kontrast til mennesket, og der blev lagt vægt på sundhed, krop og naturfredning. Den tredje grønne bølge (1970?): De sidste årtier har der igen været fokus på naturens værdi, og det handler om livsstil, økologi og bæredygtighed. Med dette afsæt pegede Søren Andkjær på, at spejderbevægelsen ikke har spillet så central rolle i den 3. grønne bølge, som man kunne forvente. Han pegede på, at andre aktører i høj grad præger udviklingen inden for friluftsliv. Det er markedet i form af kommercielle firmaer, staten med fx naturvejledere og udeskole samt andre aktører og institutioner i civilsamfundet som fx høj og efterskoler. Søren Andkjær viste resultater fra sin undersøgelse af unges syn på friluftsliv, og der blev blandt deltagerne bidt særligt mærke i de unges motiver for at deltage i friluftsliv, idet det i høj grad handler om personlig udvikling, at være sammen med venner og at opleve naturen. At lære om naturen vægtede derimod ikke speciel højt som motiv. 3

4 Søren Andkjær tegnede et billede af friluftslivet som stadig mere komplekst og differentieret i forhold til motiver, målgrupper og aktiviteter. Der er på den ene side kommet større fokus på action, risiko og individualitet, samtidig med at ro fremhæves som en særlig værdi og naturen tænkes ind i terapi, som fx haveterapi for stressramte. Der er generelt stor opmærksomhed på sundhed, og hvad fysisk aktivitet og omgivelser betyder for livskvalitet og levealder. Samtidig bor flere og flere i byen, og det giver nogle særlige udfordringer i forhold til at tænke meningsfuldt og udfordrende friluftsliv i byen. Generelt beskrev Søren Andkjær den aktuelle udvikling i friluftslivet med ordene pædagogisering, professionalisering og kommercialisering. Der skal skabes rammer, der er fleksible, multifunktionelle, og foranderlige. Det er fortsat vigtigt at tænke i medindflydelse for brugerne og brugerstyring. Og endelig skal der udvikles nye muligheder for friluftsliv i bynære omgivelser, ligesom der skal tænkes i vild natur, ruter og stisystemer. FIGUR: KATEGORISERING AF MODERNE FRILUFTSLIV I forhold til at udvikle nye rammer for fremtidens friluftsliv betyder det aktuelle billede ifølge Søren Andkjær, at: Der skal udvikles rum og steder til både traditionelle aktiviteter og nye aktiviteter. De skal skabes nye typer af mødesteder både for de organiserede og de mere uorganiserede aktiviteter. Der skal skabes plads til forskellige og nye målgrupper (fx børnefamilier, ældre, indvandrere, funktionshæmmede, naturbørnehaver og udeskoler). I konkurrencen mellem mange typer af tilbud til de unge, er der brug for at skabe noget særligt. Et særligt sted og en særlig stemning, som det fx er lykkedes for Stjernegruppen i Hindemosen. For at tiltrække flere skal der tænkes i æstetik og design. 4

5 OPLÆG 2: Torben Stenstrup, KFUM i Herlufmagle: Scala 2 cases DEN FACILITERENDE SPEJDERHYTTE Rigtig mange spejdergrupper har i dag en nedslidt hytte, som de forsøger på bedste vis at vedligeholde og reparere, men som alligevel ikke er tidssvarende. Nogle kaster sig ud i at bygge nyt, men ofte bliver der tænkt meget traditionel. Men hvad skal der til, for at tage springet og bygge noget helt nyt og meget bedre? Hvad kræver det at bygge et spejderhus, der i langt højere grad understøtter friluftslivet, som skaber mulighed for at større åbenhed overfor andre grupper og foreninger, som signalerer, at man er stolt af at være spejder og som kan tiltrække flere medlemmer? Det diskuterede Torben Stenstrup med afsæt i to projekter, han selv er involveret i. Det første projekt er Den Faciliterende Spejderhytte, der er lavet sammen med CUBUS Arkitekter med støtte fra Lokale og Anlægsfonde. Hytten er tænkt som et modulbyggeri, der skal være fleksibel og mobilt. Den kan i høj grad præfabrikeres og monteres og demonteres af frivillige på stedet. Hytten har få grundfaste bygningsdele, så man kan slette sine spor med græstørv, hvis hytten fjernes. Tanken er, at man kan bygge til med flere moduler, hvis gruppen vokser eller give enkelte moduler videre, hvis man er blevet færre medlemmer og har mindre brug for plads. Det andet projekt er spejderhuset Nunatakken i Herlufmagle, der er resultatet af et længerevarende udviklingsarbejde og en arkitektkonkurrence, der blev vundet af Aart Arkitekter og LiW Planning. Visionen for Nunatakken er at være en nyskabende platform for et fællesskab, der har fokus på børn og unges leg og læring igennem et aktivt natur og friluftsliv. Fællesskabet skal være båret af attraktive aktiviteter, det baserer sig på en stærk lokal forankring, og som samtidig formår at byde den forbipasserende med ind. Målgrupperne for huset er foreninger med vægt på børn, unge, natur, bevægelse, sundhed og friluftsliv. Det er lokale unge (klub, skole og SFO), 21 skoler (udeskole og lejrskole), førskolebørn, udfordrede børn og unge, grupper, børnefamilier og enkeltpersoner og gerne endnu flere i form af Lokale Aktionsgrupper (LAG), kulturliv og erhvervsliv. 5

6 Huset skal være støttepunkt til rekreativ forbindelses sti og tanken er, at huset skal opleves som et sted på ruten for vandreren, børnefamilien og den faste bruger. NANUTAKKEN KFUM SPEJDERHUS I HERLUFMAGLE I udviklingen og formgivningen af huset har der været lagt vægt på at demonstrere bæredygtige løsninger og at sikre lave udgifter til vedligeholdelse og lavt forbrug til vand, varme mv. KFUM arbejder nu på at skaffe finansiering til huset, der kommer til at koste omkring 45 mio. kr. 6

7 OPLÆG 3: Claus Kastbjerg Nielsen, gruppeleder i Stjernegruppen: Om processen og tilblivelsen af spejderhuset i Hindemosen DET NYE SPEJDERHUS I HINDEMOSEN NU Claus Kastbjerg Nielsen er en af dem, der kan fortælle en succeshistorie om at bygge nye faciliteter, der giver bedre muligheder for at være ude, gør spejderlivet mere attraktivt og tiltrækker nye medlemmer til gruppen. I Stjernegruppen er de gået fra 50 til ca. 200 medlemmer på de sidste 10 år. Nye spejdere er blevet tiltrukket af en stor og fantastisk naturgrund, et stærkt og visionært lederskab, gode velplanlagte aktiviteter og ikke mindst af et nyt hus, der både ude og inde har skabt base for et aktivt og attraktivt spejder og friluftsliv. SPEJDERHYTTE I HINDEMOSEN FØR 7

8 Claus Kastbjerg Nielsen understregede i sit oplæg, at det vigtige ikke er de fysiske faciliteter i sig selv. De skal skabe rammerne for det aktive friluftsliv. Præmis nummer 1, sagde Claus Kastbjerg Nielsen er at friluftsliv er kongen. Derfor skal de gode faciliteter give lyst til at komme ud og være i naturen. Der skal være tænkt over, at det er nemt at bruge toiletter, når man er ude også for andre end spejderne at der ikke skal skiftes fodtøj, når man skal ind, at der er gode steder børnene kan blive varme uden at skulle gå helt indenfor osv. Stjernegruppen har gjort sig en række erfaringer med byggeriet af spejderhuset, som Claus Kastbjerg Nielsen delte ud af. For det første er det vigtigt, at spejderarbejdet ikke lider pga. opførsel af nye faciliteter. Det kan være en god idé at trækkes på professionelle rådgivere og håndværkere frem for at lade alt foregå som frivilligt arbejde. Samtidig er det en stor fordel at have en professionel arkitekt på opgaven, der kan sikre den arkitektonisk kvalitet og udfordre de vante løsninger. Det skete fx i Hindemosen, da man på arkitektens anbefaling holdt fast i at bruge beton, selvom mange var skeptiske overfor dette materiale. Generelt kræver det stor tålmodighed at bygge nyt, og særligt finansieringen kan være et problem. Her havde Claus Kastbjerg Nielsen ros til Lokale og Anlægsfonden for at gå ind i projektet og for samarbejdet generelt. Claus Kastbjerg beskrev, hvorfor huset er blevet en succes. Fysisk er det lykkedes at gøre et uderum til husets hjerte: Det såkaldte Basecamp, hvor der er bålplads, er husets vigtigste rum. Derudover er der tænkt i enkelhed fx i køkken, toilet, depoter, logistik og i brug af beton. Ud over det fysiske har huset også stor symbolsk betydning for Stjernegruppen. Huset udstråler gruppens ambitioner og holdånd. Og så handler det om, at huset er fysisk omdrejningspunkt for rigtig mange ting: Madklub, familiespejd, udeskole, Sct. Hansbål, skovbørnehave, børnefødselsdage, kurser, gensynsweekender træklatring gårdsalg, foredrag mv. Stjernegruppen har udarbejdet en fempunktsplan for sit fremtidige virke. Her er fokus på fortsat udvikling af spejdergruppen, udvikling af Hindemosen til et attraktivt friluftscenter for lokalområdet og resten af Odense, etablering af udeskoler i samarbejde med to lokale folkeskoler, etablering af en naturforbindelse til Odense Å (Friluftsporten) samt etablering af Danmarks første skovklatringsbane. Claus Kastbjerg Nielsen anbefalede at gøre op med det, han kaldte spejderes sekteriske selvopfattelse, og han anbefalede i stedet at skabe alliancer med alle friluftsinteresserede. Stjernegruppen har valgt at at gå selv frem for at udvikle og bygge huset i samarbejde med andre foreninger, institutioner eller organisationer. Det har ifølge Claus Kastbjerg Nielsen været en fordel, fordi det har givet en bedre beslutningskraft i processen. Men samtidig er det vigtigt at invitere andre grupper og brugere indenfor, når huset så står færdigt. 8

9 OPLÆG 4: Sophus Søbye, Sophus Søbye Arkitekter: Arkitekturen og fremtidens spejderhytte Visionen må være, at fremtidens spejderhuse via hovedgrebet skal indkapsle og stimulere de væsentligste fordringer for menneskelig udvikling, indledte arkitekten bag spejderhuset i Hindemosen, Sophus Søbye, sit indlæg. Han fortsatte ved at opliste en række værdier, som han som arkitekt, mener det er vigtigt at lægge vægt p i udviklingen og formgivningen af fremtidens faciliteter til spejder og friluftsliv: Fællesskab at skabe mulighed for at mennesker i alle aldre kan mødes og være sammen. Leg plads til leg og fysisk udfoldelse. Fordybelse ro til sindet samt mulighed for koncentreret arbejde. Kommunikation. Socialt engagement plads til at kunne udfolde sig sammen. Iagttagelse fordring for indlæring via iagttagelse. Fleksibilitet huset må ikke begrænse brugerne det skal inspirere! Ude inde grænsen imellem ude og inde må gerne opløses og udfordres. Naturen kontakt til naturen. Tradition og historie. Teknologi og fremtid vedvarende energi og bæredygtig energi. Arkitektur og håndværk æstetik og kvalitet og smukke og inspirerende rum. Tektonik klare og synlige konstruktioner. Robusthed anvendelse af materialer, der patinerer smukt over tid. Derefter viste Sophus Søbye, hvordan han havde omsat disse værdier til arkitektur, rum og form i spejderhuset i Hindemosen illustreret med billeder af det enkle, smukke og velfungerende hus og det spejderliv, der udfolder sig i og omkring huset i hverdagen. Udfordring bygningen skal udfordre krop og sind samt være uforudsigelig. Åbenhed bygningen skal signalere åbenhed og afspejle den demokratiske institution. Ankomsten ved ankomsten inddrages og integreres man naturligt i husets aktiviteter. Mødesteder formelle / uformelle mødesteder og fællesrum ude som inde. 9

10 Som afslutning viste Sophus Søbye et forslag til Spejderlejren Ingeborg ved Roskilde Fjord, som han har udarbejdet til en arkitektkonkurrence udskrevet af FDF i Hvidovre og med Lokale og Anlægsfonden som rådgivere. Konkurrencen blev vundet af arkitektvirksomheden Aart, og FDF arbejder nu på at skaffe finansiering til byggeriet. FORSLAG TIL SPEJDERLEJR FOR FDF 10

11 ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL GRUPPERNE I grupperne blev der arbejdet med følgende spørgsmål: STATUS: Hvordan oplever du, at spejder og friluftslivet forandrer sig i disse år? VISIONER: Hvilke former for spejder og friluftsliv drømmer du om år? STRATEGI: Hvordan mener du, vi kan udvikle bedre rammer for fremtidens spejder og friluftsliv? På baggrund af oplæg, diskussioner i grupper og den efterfølgende fælles debat skitseres her en række temaer på tværs samt en håndfuld ideer og råd fra deltagerne til Lokale og Anlægsfondens videre arbejde med rammer for fremtidens spejder og friluftsliv. TEMAER PÅ TVÆRS Spejder og friluftsliv i forandring Det Danske Spejderkorps (DDS) har oplevet en stigning i medlemstallet de sidste par år, og for en gruppe som Stjernegruppen er det lykkedes at gå fra 50 til 200 medlemmer på et årti. Men det store billede er, at der gennem de sidste 10 til 20 år er blevet færre spejdere i Danmark. Særligt er det svært for spejdergrupperne at tiltrække og fastholde teenagere. Der er mange årsager til denne udvikling. Der er mange tilbud til børn og unge i dag. Friluftslivet konkurrerer med flere og flere indendørs aktiviteter som computerspil, TV mv. Flere børn er i naturen i deres daginstitutioner fx skovbørnehaver frem for i deres fritid. Nogle spejdergrupper bliver ikke oplevet som attraktive nok af de unge dels på grund af fordomme og dels fordi aktiviteterne ikke er udadvendte og udfordrende nok. Ved seminaret var der også enighed om, at de fysiske faciliteter spiller en stor rolle i denne udvikling. Der er for mange nedslidte spejderhytter, der ikke er tilstrækkelig attraktive, og som ikke inviterer til at bruge naturen omkring hytten. Der var enighed om, at det ikke er det konkrete hus, der er det vigtigste, men det friluftsliv der er mulighed for at udfolde omkring huset. Men det blev samtidig understreget, at huset i sig selv fortæller noget om, hvor godt det går for spejdergruppen og dermed fungerer som god eller dårlig reklame for spejdergruppen. 11

12 Behov for fleksibilitet, foranderlighed og omstillingsparathed Fra mange deltagere blev der peget på, at der er behov for, at spejderkorpsene og de enkelte grupper er bedre til at forandre og udvikle sig, så de igen bliver attraktive for flere. Det kræver omstillingsparathed og bedre og mere fleksible faciliteter. For nogle blev de gamle utidssvarende hytter oplevet som en klods om benet, fordi de er i dårlig stand og koster alt for mange penge at vedligeholde. Drømmen er at kunne bruge ressourcerne på gode aktiviteter i stedet for på vedligeholdelse og nødtørftig istandsættelse. Netop udfordringen med at tiltrække og fastholde unge og voksne i grupperne kræver nye måder at gøre tingene på. Mange unge stopper som spejdere, enten når de bliver teenagere, eller når de flytter hjemmefra. Nogle oplever et hul mellem spejderliv for børn og spejderliv for voksne. At skabe bedre vilkår og gøre sig mere attraktiv for teenagere og unge i starten af 20erne kan for eksempel kræve mere adventure orienterede aktiviteter, flere kurser og ledertræning eller mere ansvar til de unge fx ved at give dem egne nøgler til spejderhytten. Fokus på værdier og kerneopgaver Generelt var der enighed om, at det er vigtigt at holde fast i værdierne. Dem er der ikke noget galt med. Det handler om at sætte friluftsliv i fokus, og det kan sagtens lade sig gøre både at tilfredsstille nutidens jagt på eventyr og oplevelser samtidig med at værdier som enkelhed, fællesskab, vedholdenhed, synlighed og lederskab fastholdes. I en tid hvor mange private virksomheder tilbyder aktiviteter og udfordringer i naturen for eksempel som teambuilding blev værdien af det ukommercielle fællesskab i spejderbevægelsen understreget. Samtidig var der blandt mange deltagere åbenhed over for at tænke nye måder at finansiere aktiviteter. En foreslog fx, at en spejdergruppe kunne udbyde planlagte og forberedte weekend spejderlejre for andre grupper mod betaling. Professionalisering Der blev peget på, at mange spejdergrupper gerne vil i gang med at bygge nyt, men ikke ved, hvordan de skal komme i gang. Generelt blev der peget på behovet for at få professionel rådgivning. Der blev efterspurgt hjælp i afklaringsfasen, når gruppens behov skal afklares og de skal omsættes til ønsker til et nyt hus, i formgivningsfasen når huset skal designes og tegnes, og i opførelsesfasen til at styre projektet på den bedste måde. Behov for nye former for samarbejde og organisering Generelt var der blandt deltagerne stor åbenhed i forhold til at indgå i samarbejde med andre grupper af friluftsinteresserede, skoler, børnehaver mv. Særligt blev behovet for at skabe liv i spejderhuse hele dagen og hele ugen drøftet. Det kræver mange typer af brugere. Der blev drøftet fordele og ulemper ved at have alle grupper repræsenteret, når et nyt hus skal udvikles og bygges, frem for at invitere dem ind, når det står færdigt. Nogle deltagere foreslog nye måder at organisere sig på. Fx i nye typer af partnerskaber. Andre foreslog at blive bedre til at bruge lønnet 12

13 personale ikke nødvendigvis til kedelige praktiske opgaver, men også til lederudvikling mv. Der blev også peget på et behov for at være bedre til at samarbejde på tværs af korps og bruge hinandens erfaringer, dele faciliteter og promovere spejder og friluftsliv overfor for eksempel fonde og politikere og forvaltninger i kommunerne i fællesskab. Økonomi og finansiering Mange af deltagerne oplever at tilskuddene til spejdergrupperne bliver mindre i disse år. Der er hård kamp om de kommunale tilskud og private donationer, og spejderne er ikke altid de bedste til at få del i kagen. Generelt bliver der ikke sparet op til nye bygninger, og det er et problem, når spejderbevægelsen står med en lang række nedslidte bygninger, som det er dyrt at vedligeholde. Samtidig knytter der sig en række udfordringer til at låne til nybyggeri fx den manglende mulighed for almindelige realkreditlån. Fra nogle af deltagere blev der peget på, at spejdere generelt er ydmyge, og at det ikke er det bedste afsæt for at få tilstrækkelig opmærksomhed og skaffe penge til nye projekter fx fra kommunerne. Der var stor tilfredshed med at Lokale og Anlægsfonden involverer sig aktivt i dette område, men der er brug for at tænke i mange forskellige bidragsydere. Derudover er det vigtigt også at udvikle faciliteter, der kan opføres enkelt og billigt. Herved fastholdes værdien ved enkelhed, og flere får mulighed for at bygge eller opgradere deres faciliteter. Koncepter for nye faciliteter I formiddagens oplæg blev der præsenteret et enkelt (og forhåbentligt) billigt koncept for den fleksible spejderhytte, der skal kunne bruges alle steder. Og der blev vist projekter, der var udtænkt netop til det landskab, det sted og den grund, de skal ligge på. Der blev vist eksempler på hytter til henholdsvis 4 mio.kr. og 45 mio.kr. Samtidig blev der peget på, at der ikke altid er brug for et fast sted og et fysisk hus som ramme for friluftsaktiviteter. Nogle gange kan et sted til grej være det, der er behov for. Diskussionen peger på, at der er behov for en bred vifte af faciliteter til friluftsliv, og at det for den enkelte spejdergruppe og de øvrige involverede må afgøres, hvad der er det rigtige ambitionsniveau og hvilke kvaliteter ved stedet, det er vigtigt at bygge videre på. Generelt var der stort fokus på, at det ikke er spejderhytten i sig selv, der er afgørende, men det liv i naturen hytten eller huset giver mulighed for og inviterer til. Derfor blev der også drøftet, hvordan man kan sætte landskabet og naturen i centrum og tænke forskellige strategier for bevaring eller udvikling af landskabets eksisterende karakter. Nogle steder som ved Hindemosen er det rigtige at lade landskabet være uberørt og andre steder som i Herlufmagle kan der med fordel arbejdes med en højere grad af kultivering eller bearbejdning af landskabet. Helt konkret blev der peget på behovet for at få depotplads nok også gerne på nye måder. Der blev foreslået bedre lys i forbindelse med spejderhytter, så det er nemmere at være ude i vinterhalvåret. Og så blev vigtigheden af gode bålsteder understreget. 13

14 Ideer og anbefalinger til Lokale og Anlægsfonden Afslutningsvis blev det drøftet, hvad deltagerne mener Lokale og Anlægsfonden kan gøre for at bidrage til bedre rammer for fremtidens spejder og friluftsliv. Der kom en række forslag til fonden: Lav en undersøgelse og vurdering af eksisterende spejderhytter/lejre og bidrag til en fremadrettet og prioriteret strategi for udvikling og eventuelt afvikling af mindre vigtige steder og helt nedslidte huse. Understøt samarbejde mellem de forskellige korps. Hjælp spejdergrupperne med at få professionel rådgivning til afklaring af behov, udvikling og formgivning af nye faciliteter og projektstyring. Undersøg og vis erfaringerne med multifunktionelle faciliteter hvornår virker det og hvornår virker det ikke? Tænk ikke kun i bygninger husk landskabet omkring hytterne og natur andre steder og netværk mellem spejder og andre friluftsinteresserede. Støt nye mødesteder, hvor spejdere kan mødes uden for de faste tidspunkter. Udskriv en konkurrence om spejder /adventurepark, spejderland eller et spejder experimentarium, hvor de unge spejdere selv kan bygge deres drømme. Husk behovet for depotplads og tænk det på nye måder. Lav gerne flere seminarer og workshops med udveksling af inspiration og erfaringer. 14