Årsberetningen er udarbejdet af Karin Birgitte Sneskov og Lajla Holtebo Gregersen

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012

2 03 Forord: Asylcenter med vokseværk 04 Brovst Asylcenter som udeoperatør 06 Brovst 3 planlægning og relationsarbejde 08 Kvindeannekset et frirum 11 Håndbold og livet fordi jeg vil! 12 Ombygning af langhuse på Brovst Asylcenter 15 Engagement og kulturel formidling i beboerrådet 24 DFUNK aktiviteter på Brovst Asylcenter 26 Frivillige initiativer på Brovst Asylcenter 28 Kvindernes internationale kampdag i afghansk perspektiv 30 Musik for sjælen 32 Sommer på Brovst Asylcenter 34 Naturbevaring og sammenhold 36 Meningsfuld aktivering i U-projektet 38 Småbørn, sundhed og netværk 40 Skolestart på Fjerritslev Skole 42 Voksenskolen beretter 44 Ny visuel identitet Årsberetningen er udarbejdet af Karin Birgitte Sneskov (kbs@jammerbugt.dk) og Lajla Holtebo Gregersen (lhg@jammerbugt.dk)

3 Asylcenter med vokseværk Vi går nye veje i arbejdet med asylansøgere. I 2012 tog Brovst Asylcenter springet og åbnede sin første afdeling uden for vores egen kommune, idet vi nemlig etablerede afdelingen i Brønderslev i Brønderslev by. Efterhånden var behovet opstået for at finde nye pladser til et øget antal asylansøgere, så derfor greb vi chancen. En stor udfordring, som jeg synes, vi har løst på bedste vis i et godt samarbejde med Udlændingestyrelsen. Ud over de kendte afdelinger i Tranum og Brovst består Brovst Asylcenter også af en afdeling i Rødhus, og i skrivende stund bevæger vi os ud i andre dele af regionen for at etablere afdelinger i stil med den i Brønderslev. Udeoperatørmodellen har efterfølgende bredt sig ud i landsdelen og er nu taget op i andre dele af landet. Den har vist sig funktionel og økonomisk bæredygtig, så man derigennem har kunnet skabe centre med et fornuftigt antal beboere i et tæt samarbejde med værtskommunerne. Jeg vil endvidere gerne fremhæve, at vi har brugt resurser på at skabe bedre boligvilkår for dem af vores beboere, der bor på modercentret i Tranum. Centret har nu kun lejligheder som boligform. Sluttelig vil jeg gerne nævne U-projektet, som vi kalder et nyt forsøg med aktivering af vore beboere. Vi mener, at vi med dette projekt på længere sigt kan tilbyde asylansøgere en mere meningsfuld aktivering, end det ellers har været tilfældet i den tid, hvor de går og venter på at få deres sag vurderet. Jeg håber, du finder det interessant at studere ovenstående emner nærmere i vores årsrapport foruden naturligvis alt det andet, vi har beskæftiget os med og fortæller om du er altid velkommen til at kontakte mig for uddybning af emner, eller hvis du bare gerne vil vide mere om Brovst Asylcenter. Thorkild Poulsen Centerleder Eftersom et antal beboere har valgt at tage imod tilbud om at flytte ud af Centret og indrette sig i gode boliger i Fjerritslev, har vi i 2012 fået etableret ny børneskole og børnehave der.

4 Brovst Asylcenter som UDEOPERATØR Centret i Brønderslev startede i oktober måned 2012 som det første center i Danmark, der har en kontrakt som udeoperatør. Brovst Asylcenter driver centret i Brønderslev. Marit Risdahl Nielsen har været projektleder og katalysator for opstarten og driften i Brønderslev Kommune. Marit har arbejdet på Brovst Asylcenter i snart 3 år og har tidligere erfaring med opstart af afdelinger. Opstarten og det gode samarbejde Processen startede med et godt samarbejde med politikere i Brønderslev Kommune. Det var vigtigt at sikre en god information og opbakning om projektet. Det skulle ligeledes afklares, om Brønderslev Kommune kunne tilbyde skole, SFO og børnehave. Dernæst blev der etableret kontakt til forskellige boligselskaber, hvor boligselskabet PM kunne tilbyde 12 lejligheder fra starten. En uge efter overtagelsen af lejlighederne kunne center Brønderslev tage imod de første 12 familier. Centret er beregnet til familier, men der er også plads til de enlige. Den 1. januar 2013 blev centret opnormeret, således der i alt vil være 37 lejemål og 8 af disse lejemål vil være til de enlige med 4 personer i hver lejlighed. Beboerantallet kommer til at være på beboere, alt afhængig af antallet af børn i de enkelte familier. Foruden Marit er der ansat en netværksmedarbejder, en teknisk servicemedarbejder/receptionist og en sygeplejerske. Der er klinik tre dage ugentligt mandag, onsdag og fredag. Der er åbent kontor mandag, onsdag og fredag fra 10-12, den resterende tid bruges til samtaler og opsøgende arbejde. Muligheder for at leve det normale liv Der er gode muligheder for at leve et så normalt liv så muligt, fortæller Marit. På nuværende tidspunkt er centrets medarbejdere i gang med at lave lokale samarbejdsaftaler til at starte ekstern praktikophold for centrets beboere. Vi kan mærke, at beboere synes, det er det mest fantastiske, der er sket for dem at komme til at bo her. De kan slet ikke skjule deres begejstring, når de ser deres lejlighed, og med det samme tager de skoene af og passer på deres hjem. Vi har fået flere meldinger fra fædre, at de havde det dårligt, da de kom, men de har det meget bedre nu. Vi ser dem ikke meget. De kommer i forbindelse med deres sag, men der er jo ingen konflikter imellem beboerne. De er meget selvhjulpne, og det varer ved, idet de ikke har fri adgang til personale, og de har mulighed for at gøre meget selv. Det hjælpes også på vej ved, at vi har utrolig stort fokus på information i modtagelsen. Vi har en fornemmelse af, at beboerne her i Brønderslev bliver mindre syge end på almindelige asylcentre, idet de er mere aktive og selvhjulpne, men det er ikke noget, vi har dokumentation for. Der har fra starten været en god kontakt mellem beboere fra asylcentret og de andre indbyggere i byen. Vi modtog 5 beboere fra Somalien, og den første dag kom de allerede i kontakt med en dansktalende somalier, som meldte sig som frivillig på centret. Han har fungeret som tolk til en overgivelse, og han hjælper med tolkeopgaver i det daglige. Det vigtigste råd i forbindelse med et opstartsprojekt er, at det er vigtigt at have et bredt kendskab til alle opgaver i forbindelse med driften af et asylcenter. Man skal forstå sammenhængen, for det at drive et asylcenter er mange ting. Det er en af de erfaringer, jeg har med mig fra mit arbejde på Brovst Asylcenter, fortæller Marit. Brønderslev er en spændende by med forskellige tilbud. Et af de gode tilbud er i Mælkebøtten, som er et boligsocialt projekt, tilknyttet den boligforening, hvor Center Brønderslev er etableret. Det er fordelagtigt for os der er mange forskellige tilbud, og det koster ikke noget, derfor prøver vi også at hjælpe dem ved fx at betale en zumba instruktør og juletræet til en julefest for alle. Vores beboere kan benytte tilbuddene i Mælkebøtten på lige fod med boligselskabets øvrige beboere, fortæller Marit. 4 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

5 Vi har en fornemmelse af, at beboerne her i Brønderslev bliver mindre syge end på almindelige asylcentre, idet de er mere aktive og selvhjulpne Marit Risdahl Nielsen Aktive beboere besøger Mælkebøtten Lone Nedergaard er projektleder i det boligsociale projekt Mælkebøtten, som har eksisteret i 4½ år. Der er aktiviteter og indsatser inden for sundhed, social trivsel og netværksdannelse, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse, integration og inklusion. Modtagelsen af beboere fra asylcentret har for os været en af de mest positive oplevelser. Vi får tit grupper af beboere. Kvoteflygtninge kommer jo også i grupper. De mennesker fra asylcentret kom fra den første dag og var med og insisterede på at deltage. Den første gang kvinderne opdagede, at vi lavede mad sammen, da kom de med det samme, de fandt en kniv og gik i gang med mad forberedelserne. Lige så snart de ser, der er lys, så kommer de ind. Deres børn deltager i børneklubben, street dance og de andre aktiviteter, der er for dem. De voksne kommer og træner og er sociale. Vi oplever ofte, at beboerne er lidt tilbageholdne i starten. Det er denne gruppe ikke, de er med fra starten, og det er bare fantastisk, fortæller Lone Nedergaard. Valon Kyqyku bor i en lejlighed i tilknytning til Center Brønderslev. Han fortæller, at han er glad for alle de tilbud, der er i Mælkebøtten: Jeg bruger alle aktiviteter og har også selv en nøgle til fitness, så kan jeg træne, når jeg vil, og det er jeg glad for. Vi deltager også i barbecue hver torsdag. Der stiller Mælkebøtten salat og andet tilbehør frem, så medbringer vi selv kød. Jeg spørger også om, hvad han synes om at bo i Brønderslev: Jeg tænker, at alle mennesker er de samme, de har samme behov, og her i Brønderslev lever du et normalt liv. Det betyder, at du hurtigt vil kunne tilpasse dig til at komme ud i det danske samfund eller tage hjem, såfremt det er det, der besluttes. Brovst Asylcenter Årsberetning

6 BROVST 3 - planlægning og relationsarbejde I øjeblikket er der 241 beboere og seks ledige lejligheder i Rødhus, som vi kalder Brovst 3. De største grupper af nationaliteter er somaliere, syrere og russisktalende asylansøgere. Der er mange familier med flere børn. Lolita Ajero er 32 år og har arbejdet på Brovst Asylcenter i 2½ år. Lolita er uddannet pædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi. Lolita er daglig leder af Brovst 3, i forbindelse med andre kommuners opstart af asylcentre har Lolita fungeret som rådgiver. Det har været en opstart med flere udfordringer. Det har skyldtes fysisk sygdom i personalegruppen, som det ikke har været muligt at forberede sig på, og der foruden et enormt pres på indkvarteringssystemet. Lolita måtte aflyse sin sommerferie i år, da opgaven med et ekstra asylcenter pludselig opstod. Lolita har tidligere erfaring med at arbejde på en midlertidig afdeling, hvor hun var både en del af opstarten og afviklingen af den pågældende afdeling. Forud for opstarten udarbejdede Lolita lange lister med indkøb af inventar, håndværker og samarbejdspartnere, som skulle kontaktes. Der blev desuden afholdt jobsamtaler til rekruttering af personale. Det har ikke været vigtigt, hvilken uddannelsesmæssig baggrund ansøgerne har haft, idet der ikke er nogen uddannelser, som kvalificerer til at arbejde inden for dette område det er learning by doing. Det har i stedet handlet om, hvordan ansøgerne er som mennesker og deres kemi. Hvordan de har reageret på det, som jeg har fortalt om arbejdet på et asylcenter, de problematikker, du kan komme til at stå i som fx trusler, forskellige konflikter og fortællinger om fx torturoplevelser. Det er vigtigt, at du som menneske kan håndtere og rumme forskellige former for pres. Det har været en hektisk opstart, men det har været kendetegnende for personalet, at de har villet dette her. De har arbejdet hårdt fra den første dag, og det er også det, som har bevirket, at der er opstået en teamspirit. I Rødhus har vi selv skabt en kultur, alle starter på lige vilkår, og det betyder selvfølgelig noget for sammenholdet, fortæller Lolita. Kultur og relationsarbejde Spurgt om succeser på centret fortæller Lolita: Den største succes på kort sigt er den kultur, vi har skabt på centret, blandt beboerne. Det at starte et helt nyt center op, hvor der ikke er beboere, som kan vise, hvordan vi plejer at gøre, og hvordan vi er sammen på centret, det er en udfordring, samtidig med det også rummer mange potentialer. Jeg har erfaring fra arbejdet på to andre centre, og 6 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

7 Det er frem for alt et spørgsmål om at kaste sig ud i det og turde det. Lolita Ajero der har jeg været bevidst om, at der er en kultur, som jeg ønsker at videreføre, mens der er andre ting, som jeg ikke vil videreføre. Det er især relationsarbejdet, som har vist sig at medvirke til at skabe en god kultur, sige tak for hjælpen, kalde beboerne ved deres navn, kigge dem i øjnene og ellers fokusere på den gode kontakt. Relationen er den, du skal bruge, når det bliver svært, og der sker noget, som gør hverdagen vanskelig. Der kommer situationer, hvor det hele er lige meget, og hvor de er frustreret. Det er ofte således, at det ikke er selve situavære, hvis du vil sove om natten! Spøg til side. Planlægning og forberedelse er mit bedste råd, men du må ikke forvente, at der ikke alligevel opstår noget utilsigtet, og der er altid noget, som tager længere tid end beregnet. Det er vigtigt, at du er god til at prioritere, hvad der er vigtigst. Derudover skal du også spørge andre til råds, som har erfaring. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Jeg har fx lavet en manual til at starte et center op. Det er frem for alt et spørgsmål om at kaste sig ud i det og turde det. tionen eller den pågældende konflikt, men noget helt andet, det handler om. Det sker ofte, at der kan være en konflikt, og en eller to dage efter kommer beboeren tilbage og fortæller, hvad det i virkeligheden handlede om. Hvis ikke vi havde en relation, så ville beboeren være ligeglad med, hvad vi følte. Råd til andre ledere På spørgsmålet om hvilke råd Lolita vil give til andre ledere, som får opgaven at starte et asylcenter op, svarer hun: Lad Brovst Asylcenter Årsberetning

8 KVINDEANNEKSET - et frirum I Brovst ligger der et kvindeanneks for kvindelige beboere på Brovst Asylcenter under afdeling Brovst 2. Et hus, hvor kvinderne bor sammen, et sted, hvor de har et frirum med fællesskab og socialt samvær. Her kan de bo og lave deres egne husregler, uden indblanding fra mænd. Huset beboes af Sewing på 27 år fra Azerbijan, som har boet i huset i 2 måneder, Rita fra Sudan på 25 år (4 måneder), mor og datter Karima og Elahe på 54 år og 17 år fra Afghanistan (6 måneder), Mary på 34 år fra Kenya (6 måneder), mor og datter Zakia og Ruka på 54 år og 24 år fra Syrien (1 måned) og Vanny på 20 år fra Congo (2 måneder). Vi mødes i husets fællesrum, hvor kvinderne trakterer med the og hjemmelavede danske småkager. Iben Elise Bendixen er kontaktperson for kvinderne og fortæller, at stedet er godt for dem, for her kan de finde ro og et socialt netværk. For nogle måneder siden modtog jeg en ung afrikansk kvinde (Vanny). Du kan se på databasen, hvordan hun så ud den dag, hun kom hun var mildest talt ikke tilfreds sidste gang jeg var dernede, havde hun hængt plakater af popsangere på hele værelset og sad og hoppede af glæde på sin seng, da jeg sagde, det så godt ud. da jeg spurgte, om hun var glad var svaret: JA!! og et kæmpe grin, fortæller Iben. Sammen om hverdagen Snakken går i fællesrummet, der bliver grinet, hældt the op, og den ene supplerer den anden. Sewing fortæller om en af pigerne: Vi laver alting sammen, gør rent, laver mad, griner og snakker, alt undtagen brusebad, og alle griner. Vanny fortæller: Livet for mig er faktisk lidt hårdt, jeg ved ikke, hvor mine forældre er, der er mange ting at tænke på, men det hjælper for mig at være i det her kvindehus. Her er kun kvinder og ikke så mange problemer, for på centret er der mange problemer og stress. Her er det ikke det samme, for vi forstår hinanden, og når vi har problemer, så prøver vi at forklare det og snakke om det, og vi har også en meget god kontaktperson her. Den dag, jeg kom, sagde jeg: Her kan jeg ikke bo, jeg vil ikke! Iben sagde om to uger, så er du rigtig glad for at være her, jeg sagde nej, men hun havde ret. Vi laver mad sammen og spiser sammen, griner, ser en film og går måske en lille tur udenfor sammen, det er ikke altid, vi har lyst til at spise hinandens mad, vi er jo forskellige nationaliteter, men så laver vi noget hver især. Gode løsninger finder vi selv Rita fortæller: Hvis vi oplever at have problemer med hinanden, så er det ikke så svært, så går vi direkte til hinanden og ordner det med det samme, sådan synes vi, det er rart. Det er faktisk ligesom et team. Vi har for eksempel et skema for rengøring. Vi har selv lavet et skema, så når en ny person ankommer, så fikser vi det, alle ved, hvad de skal gøre på det rigtige tidspunkt, og alle gør det, de skal. Når vi laver skemaet, kalder vi alle sammen, og vi spørger hinanden hvilken dag, man hver især har lyst til at gøre rent. Iben fortæller: De er gode til at finde løsninger. Da Vanny og Sewing kom, skulle de bo sammen og dele værelse, men Sewing fandt en løsning. Vi har et meget lille værelse, hvor der står et kæmpe tomt pengeskab, som ikke kan flyttes. De brugte det før til vasketøj, og Sewing ville gerne bo der. Vi har derfor besluttet, at det ekstra værelse er en frivillig løsning. Vi vil ikke bestemme, at nogen skal bo der, men de kan gøre det, hvis de vil bo alene. Sewing: Jeg bruger pengeskabet til mit tøj. Alle griner. Rita fortæller: Indimellem har vi det også svært, for der er mange ting at tænke på, så giver vi hinanden plads og ro, hvis der er brug for det. 8 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

9 ... vi forstår hinanden, og når vi har problemer, så prøver vi at forklare det og snakke om det. Vanny Brovst Asylcenter Årsberetning

10 Det er ikke, om du får opholdstilladelse eller ej, som bestemmer dit liv. Leonard Awange 10 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

11 Håndbold og livet FORDI JEG VIL! Leonard Awange (Leo) på 32 år har boet i Danmark på asylcenter i 2 år og 10 måneder, og han har været yderst aktiv i sin ventetid. Leo har været fast medlem af den lokale håndboldklub i Jammerbugt Kommune i over 2 år. Interviewet foregår på dansk, og jeg spørger Leo, hvorfor han er så god til dansk: Det er jeg, fordi jeg vil. Dette er nemlig karakteristisk for Leo, han vil livet og har truffet bevidste valg i den svære ventetid. Jeg ville ikke bare sidde og vente, jeg ville i gang med mit liv. Et aktivt valg Leo synes ikke, det var nemt at komme til Danmark og bo på asylcenter. Han gjorde sig mange overvejelser om, hvordan han kunne gøre sin hverdag bedre. Det er kedeligt kun at være på asylcentret, så står du op og spiser, går i skole og hjem igen, der er ikke så meget at lave. Jeg tænkte, at jeg havde prøvet at spille håndbold i min skole, og så tænkte jeg, i Danmark er de særlig kendt for håndbold, alle taler om det. Dengang var der VM i håndbold. Danmark gik hele vejen til finalen, de tabte desværre til Frankrig. Jeg havde meget lyst til at starte til håndbold. Jeg kontaktede min kontaktperson, som hjalp mig videre. Desværre var sæsonen lige forbi, og jeg måtte vente 3-4 måneder, men jeg ventede, til sæsonen startede og kom på et hold. Det er nogle rigtig søde venner i klubben, og det har betydet meget for mig. I hver sæson har der været en ny træner, og alle har været venlige mod mig, og de har lært mig meget. Leo har også fået kontakt til en frivillig på Brovst Asylcenter, hun har taget imod Leo som en del af sin familie og har hjulpet Leo med de danske gloser. Det har betydet utrolig meget for mig, hun er tidligere lærer og har motiveret mig til at blive bedre til dansk, fortæller Leo. Det er ikke, om du får opholdstilladelse eller ej, som bestemmer dit liv. Mange, som har fået ophold, de sidder nu ensomme i deres huse, de gør ingenting med deres liv, selv om de har mulighederne. Det er ikke nemt, man skal kæmpe for det. Sport hjælper, for når du er fysisk aktiv, da glemmer du det hele, og så er du altid frisk. Håndbold og træning Leo træner to gange om ugen og er ofte til kamp i weekenden. Han deltager i alle de sociale aktiviteter i håndboldklubben. Peter Guldager er assistenttræner i håndboldklubben Skovsgård/ Brovst KFUM. Leos deltagelse har været godt både for ham og holdet. Det har givet en rummelighed både med hensyn til håndboldfærdigheder og sprog. Det er jo en super udvikling, som er sket, fra han stort set ikke kunne spille håndbold og til i dag, hvor han er rigtig god. Du kan se, at hans håndboldspil har udviklet sig. Jeg tænker også, det har været godt, at der kun har været ham på holdet alene uden andre fra asylcentret. Det har tvunget ham til at tale dansk, og det er vanskeligere at integrere flere på et hold, fortæller Peter Guldager. Leo modtog sidste år en lokal pris i håndboldklubben som årets spiller. Det betød rigtig meget for mig, og jeg var meget stolt og glad, fortæller Leo. Leo har fået opholdstilladelse i Jammerbugt Kommune og kan derfor fortsætte sit håndboldspil i Skovsgård/Brovst KFUM. Brovst Asylcenter Årsberetning

12 OMBYGNING AF LANGHUSE på Brovst Asylcenter På Brovst Asylcenter er der foregået en omfattende ombygning og renovering. På Brovst Asylcenter er der foregået en omfattende ombygning og renovering. To af centrets langhuse på 260 kvadratmeter er bygget om til 7 lejligheder med køkkenalrum, soveværelse og toilet med bad. De to langhuse bestod tidligere af 10 værelser i forskellige størrelser med fælleskøkken, toilet og bad. Ombygningen er besluttet i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommunes tekniske forvaltning og Udlændingestyrelsen. Teknisk forvaltning foretog beregningerne og tegningerne for ombygningen, som efterfølgende blev præsenteret med succes for Styrelsen. Vi har erfaringer med, at jo flere mennesker, som deler køkken og bad, des flere potentielle konflikter. Det betyder også et rengøringsproblem, idet der ofte kan være en tendens til, at alles ansvar er ingens ansvar. I de nye lejligheder er det op til fire personer, som er fælles om køkken og bad. Det giver et bedre sammenhold i den enkelte lejlighed. Det giver mulighed for at få et privatliv og sikre et større samarbejde omkring dagligdagens gøremål. Thorkild Poulsen. Ombygningen af husene betyder forbedret levevilkår for asylansøgerne på Brovst Asylcenter. Det er både familier og enlige, som vil drage nytte af forbedringerne. De enlige vil bo op til fire personer i lejligheden, hvilket giver to personer pr. værelse. Familierne har mulighed for at trække sig tilbage som familie og give plads til både voksne og børn. Endvidere har alle bygninger fået tilført et nyt terrasseområde med nye grillinstallationer. I foråret 2013 vil de to sidste langhuse blive ombygget til lejligheder, og det betyder, at centret vil have et driftsgrundlag bestående af 83 lejligheder. 12 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

13 Vi har erfaringer med, at jo flere mennesker, som deler køkken og bad, des flere potentielle konflikter. Brovst Asylcenter Årsberetning

14 Beboerrådet har taget ansvar for flere opgaver på centret og har gjort gode erfaringer med at indgå i dialog med det omgivende samfund. 14 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

15 Engagement og kulturel formidling i BEBOERRÅDET Et spændende år med mange aktiviteter. Beboerrådet på Brovst Asylcenter har været igennem en fantastisk udvikling i løbet af det sidste år. Der er i højere grad end tidligere blevet arbejdet med beboerinvolvering og empowerment. I denne artikel vil vi præsentere elementer af de aktiviteter, som har været iværksat i løbet af Beboerrådet har taget ansvar for flere opgaver på centret og har gjort gode erfaringer med at indgå i dialog med det omgivende samfund. I arbejdet med beboerrådet handler det om at stille passende krav til medlemmerne. Krav, som de kan og vil honorere. I kravene og den personlige opfølgning ligger der samtidig en anerkendelse. En anerkendelse af, at de er mennesker, som har noget at byde på i form af kompetencer og vilje til at gøre noget aktivt med deres liv. Medindflydelse og engagement er nøgleord. Passivitet er ødelæggende for den menneskelige udvikling. Beboerrådet har arbejdet med at se sig selv som en del af en helhed i forhold til det danske samfund, siger Lajla H. Gregersen, socialrådgiver og kandidat i Socialt Arbejde, som leder beboerrådet. En del af de oplevelser, som har gjort indtryk, har været en udveksling med et ældrecenter, beboerundersøgelse, besøg af amerikanske universitetsstuderende fra Danish Institute of Study Abroad, undervisning på VIA University College, socialrådgiveruddannelsen i Århus, skraldind samlinger og bingo. Besøg fra aktivitetscentret Liselund Det var særlige gæster, som kom på besøg på Brovst Asylcenter. En gruppe beboere fra aktivitetscentret Liselund besøgte en gruppe beboere på Brovst Asylcenter. Forud for besøget tirsdag den 19. juni 2012 havde beboerrådet og beboerrådshjælpere besøgt plejehjemmet og aktivitetscentret. De fik en rundvisning på aktivitetscentret, hvor de oplevede de ældre lave boldspil fra stole og dyrke gymnastik. De blev også inviteret ind til en ældre dame, som viste, hvordan hun boede og billederne af alle børn, børnebørn og oldebørn. I solen blev beboerne fra både asylcentret og ældrecentret trakteret med bedstefars skæg kage. Så skulle der synges fra højskolesangbogen, og beboerne fra asylcentret så til med store øjne, mens de ældre gav den gas. Kan I ikke synge nogle sange fra jeres lande, blev beboerne fra asylcentret spurgt. Det resulterede i kanons på farsi om Afghanistans forår og om fremtiden. Gensynets glæde Hvor spændende er det ikke selv at skulle modtage gæster. Gæster, som du ved har glædet sig rigtig meget til at komme. Det var gengældt, og beboerrådet på Brovst Asylcenter stod klar med det store sønderjyske kagebord. Der var russiske pandekager, iransk kage, afghansk kage og drømmekagen fra Brovst. Det vakkelvorne terræn på centerområdet var en udfordring for de ældre, men blev nemt løst med hjælp fra beboerne på asylcentret. Åhh hjælp, der er jo ingen fliser, og hvordan kommer kørestolen ind, når der ikke er rampe. Aldrig havde Ketty eller Carl oplevet at have så mange hjælpere, rampen blev også fikset, og alt kunne tilsyneladende lade sig gøre, bare i et andet tempo end vi normalt er vant til. Qubad og Bihesta viste deres hjem frem: Her bor vi sammen med vores datter Bono på 2 år. De skulle også besøge Masi fra Iran, som bor sammen med tre andre kvinder, den ene en ældre dame fra Afghanistan. Der skulle selvfølgelig også synges, repræsentanter fra beboerrådet havde øvet på sange. Danske sange skulle der også synges Det er i dag et vejr et solskinsvejr. Ketty kunne fortælle, at hendes iltmaskine starter op med denne melodi, og nu kan alle parter tænke på det. Kage, grin og kulturel hygge blev krydret med Brovst Asylcenter Årsberetning

16 snak om Sankt Hans, bål og hekseafbrænding hvilken sjov dansk tradition, hvor stammer den fra, og hvad er formålet. Det blev diskuteret, og alle blev lidt klogere på det og hinanden. Det virker som et godt liv at blive ældre i Danmark, det er rart at se, siger Kasra. Besøg fra USA Den 3. september 2012 fik beboerrådet på Brovst Asylcenter besøg af amerikanske universitetsstuderende. De er tilknyttet Danish Institute of Study Abroad, som er et udvekslingsprogram tilknyttet Københavns Universitet. Det er Sanna Schliewe, cand.psych, som er en af underviserne og koordinator på forløbet. Beboerrådet ville gerne vise amerikanerne centret og desuden præsentere dem for retter fra deres hjemlande. Det betød travlhed i beboerrådet, som sammen lavede samosa og afghansk brød. Dagen blev planlagt og struktureret af beboerrådet, hvor nogle havde ansvaret for at koordinere maden, en af beboerrådsmedlemmerne holdt oplæg, andre lavede aftaler om fremvisning af lejligheder, og andre havde ansvaret for rundvisningen. Efter besøget kom der flere reaktioner. Sanna fortalte, at det for nogle studerende havde været overraskende at blive modtaget så venligt af afghanere pga. USA s tilstedeværelse i Afghanistan. Andre havde også været bekymret for deres sikkerhed, men alt sammen bekymringer, som blev afkræftet. Besøget blev efterfølgende brugt i undervisningen som et eksempel på en intervention, som er empowerment orienteret, og en af de studerende skrev en mail til asylcentret efterfølgende: For me, the experience in itself was eyeopening. I felt stunned by the reality of the situation these people found themselves in. It s one thing to read about it and learn from a text book, but it s a totally different experience actually walking through the homes of these 16 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

17 For me, the experience in itself was eye-opening. I felt stunned by the reality of the situation these people found themselves in. Kimberly Caceres people. This experience was humbling to say the least. I personally felt a bit invasive while walking through the homes and facilities of these individuals. When we entered the single men s house, I walked through and just looked from the outside because I felt they have a little bit of privacy as is and I didn t want to invade--regardless of their warm welcoming I still felt they deserved their privacy. One of the council members (I can t recall her name) was a sweetheart. She engaged me in conversation and just seemed happy to see us. Regardless of the reasons she was happy to see us, I felt welcomed by her especially. When we left she shared more of her culture with me and gave me two kisses on the cheek and shook my hand. The food was ama- Brovst Asylcenter Årsberetning

18 Vi blev overraskede over, at et beboerråd skulle komme og undervise, vi troede ikke, der fandtes beboerråd på et asylcenter. 18 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

19 zing as well and I think it was a beautiful thing that they did that for us. It was very hard for me to see the conditions and think about them not knowing when and if they would be granted asylum. How do you go to sleep every night not knowing where you will be the next day or what will happen the next day? It has to be so hard for these individuals and I have such respect for them. One thing that I liked is that the camp felt as warm as it possibly could. I think the people there make it the best situation they possibly can. I enjoyed watching the children play and the innocence they held in their gaze. It was refreshing and yet sad at the same time because we know the reality of the situation. I truly feel my experience was a bittersweet but definitely worth it. I appreciate you opening your doors to us and sharing such an amazing thing with us. Again, great job and I m interested in doing further research about asylums now due to my experience at the Brovst Asylum Centre. Kimberly Caceres Undervisning på socialrådgiver uddannelsen i Århus Beboerrådet fik anledning til at bruge deres kommunikative erfaringer fra besøget med amerikanerne i flere omgange henover efteråret både på socialrådgiver uddannelsen i Århus og ved besøg fra lokale Ladies Circle og Round Table afdelinger. Denne artikel handler om undervisningen på socialrådgiver uddannelsen. VIA University College ved socialrådgiveruddannelsen ønskede et oplæg på deres internationale linje, hvor fokus var diversitet. Der var 4 beboerrådsmedlemmer, som havde forberedt et oplæg om deres land og kultur med fokus på, hvorfor mennesker flygter fra de lande, som de repræsenterede. Der blev holdt oplæg om Afghanistan, Iran, Pakistan og Eritrea. Der var mange spørgsmål fra de studerende, som blev præsenteret for et kort historisk oprids af de forskellige landes kultur og udvikling. Det var en stor oplevelse for beboerrå- Brovst Asylcenter Årsberetning

20 det at undervise de studerende. Qubad fra Afghanistan: Jeg oplevede mig selv som en faglig person igen og tænkte ikke så meget på min situation som asylansøger. Der var to studerende, som skulle i gang med deres bacheloropgave, og som derfor deltog i undervisningen, fordi de gerne ville arbejde med et projekt inden for asylområdet. Vi blev overraskede over, at et beboerråd skulle komme og undervise, vi troede ikke, der fandtes beboerråd på et asylcenter. Det virkede velorganiseret, og det er ikke det, man tænker om asylcentre. Det var godt for os og de andre studerende at høre oplæggende. Det gjorde et stort indtryk på os, at asylansøgerne er så stolte af deres lande, og en af dem sagde, at det, de ønskede sig allermest, er fred og intet andet, fortæller Mette Worm og Jeanett Solberg. Meysam fortalte om den iranske kultur og også om kampen for frihed. Det gav et sus gennem tilhørerne, da han fortalte om, at det er forbudt at bære den grønne farve, da den er symbol på frihedskampen, og selv stod i en klar grøn sweater, mens han viste billeder fra demonstrationerne i Teheran. Meysam fra Iran: Det var en god oplevelse for mig at holde oplæg for de studerende, det var første gang, jeg arbejdede med powerpoint, og det var spændende at være en del af en undervisningsinstitution. Jeg tænker, at jeg kan bruge erfaringen i min fremtid. Arbejdet på centret Beboerrådet har haft opgaver, som er rettet mod dialog med forskellige institutioner og foreninger i det danske samfund, men de har også en anden vigtig opgave, som er det daglige arbejde på centret i Tranum. Modtagelsen af nye beboere Beboerrådet har haft mange forskellige opgaver i løbet af året. En af hovedfunktionerne for beboerrådet er at være opmærksomme på de øvrige beboeres behov og hjælpe personalet med at opnå denne viden. Dette blev også iværksat i en beboerundersøgelse i marts måned, hvor beboerrådet iværksatte en spørgeskemaundersøgelse om modtagelsen af nye beboere på centret. Denne undersøgelse viste, at der var forskel på modtagelsen afdelingerne imellem, og der var ønsker til forbedringer i denne. Undersøgelsen blev iværksat blandt de 100 senest ankomne beboere, og der var en flot svarprocent på 65 %. Efterfølgende blev denne viden brugt til at justere modtagelsen af nye beboere blandt kontaktpersonerne. Ved modtagelsen af nye beboere har beboerrådet dannet en velkomstkomité, som har til opgave at introducere nye beboere til centret og lokalområdet. Beboerrådet har kontortid en gang ugentligt med skiftende vagt medlemmerne i mellem. Ture ud fra centret En anden opgave blandt beboerrådet er salg og koordinering af billetter til ture ud af huset. Beboerrådets medlemmer arbejder sammen to og to og tjekker billetterne samt hjælper de øvrige beboere med at blive spændt fast og kalder dem sammen ved afgang fra destinationen. Skraldindsamlinger Beboerrådet har også arbejdet med at arrangere frivillige skraldindsamlinger på centrets område. Det er en aktivitet, som de lader sprede til andre beboere, som på den måde også lærer noget om affaldshåndtering i Danmark. Bingo Bingo har tidligere været en aktivitet, som personalet har afholdt. Beboerrådet har nu overtaget denne aktivitet og står selv for indkøb og diverse opgaver forbundet med bingo. Det er fantastisk 20 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

21 at se, hvordan alle medlemmer har opgaver til en aften med bingo og samarbejder som et team. Bingo bliver også kombineret med et lille møde, hvor beboerrådet har mulighed for at komme mere i dialog med de andre beboere og stille dem nogle spørgsmål. Kursus for beboerrådet Beboerrådet har løbende deltaget i kurser, som skal ruste dem til beboerrådsopgaven. Det kan være en vanskelig position at være beboerrådsmedlem, idet beboerrådet skal arbejde for beboernes ønsker og samtidig får en tæt relation til personalet. Nogle beboere bliver mistroiske over for beboerrådet, og det kan give anledning til konflikter. Desuden eksisterede der mange konflikter, når mennesker skal bo tæt sammen i en uafklaret situation. Brovst Asylcenter Årsberetning

22 For nogle beboerrådsmedlemmer er det deres første demokratiske erfaring... For nogle beboerrådsmedlemmer er det deres første demokratiske erfaring. Det betyder også, at grundprincipperne for demokrati skal vendes. Elementer fra grundloven bliver også behandlet alt sammen for at øge forståelsen og ruste beboerrådsmedlemmerne til opgaven. I november måned har beboerrådet deltaget i et undervisningsforløb, som skal give dem viden og kompetencer til at arbejde og være en del af en organisation. De har arbejdet med redskaber, som gør dem i stand til at tage ordet i en forsamling. De har arbejdet med at være en del af et team og med konfliktløsning i en organisatorisk kontekst som beboerrådet. Til undervisningen har de brugt en læringsmetode, som hedder cooperative learning, og de er blevet undervist af Majken Kjer Johansen, cand. mag. Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en dynamik i klasseværelset. Elevernes indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooperative Learning-strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer. Det betyder også, at beboerrådsmedlemmerne bliver undervist på det niveau, hvor de hver især er, og de lærer, hvordan de kan samarbejde og bidrage med det, de hver især kan. Formålet med forløbet er også at supplere beboerrådsarbejdet med noget viden, som de vil kunne bruge både nu og i deres fremtid. Majken Kjer Johansen har oplevet udviklingen med beboerrådet i et undervisningsforløb: De har styrket deres selvtillid i forhold til at stå foran en forsamling og fået sat fokus på mulighederne for at arbejde med deres gennemslagskraft. De har trænet deres koncentrationsevne og fokuseringsevne i en situation, hvor nogle af deltagerne er præget af den belastende situation, som det er at være i et fremmed land. Flere er også præget af tanker fra det, de er flygtet fra. Det at få konkrete opgaver kan have en afslappende og terapeutisk frigørende effekt. De oplever endvidere ny læring ved at få opgaver, som kræver alles indsats i en gruppe for at udvikle et innovativt, kognitivt og kreativt produkt, og de får positive oplevelser sammen som et team. 22 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

23 Brovst Asylcenter Årsberetning

24 DFUNK aktiviteter på Brovst Asylcenter DFUNK er dansk flygtningehjælps ungenetværk. Det har til formål at forbedre unge flygtninges vilkår og samle unge på tværs af kultur og etnicitet. På Brovst Asylcenter har det resulteret i et godt samarbejde med centrets beboerråd. Der er blevet arrangeret ture ud af huset og planlagt sociale aktiviteter efter beboernes ønsker. DFUNK planlægger turene og aktiviteterne og får hjælp til hvert arrangement af beboerrådsmedlemmer både med billetsalg og gennemførelse. Turene bliver arrangeret til en målgruppe af unge mellem 18 og 35 år. I året, der er gået, har der været bowlingtur, tur til Zoo, biograftur, rundboldkampe, pool, strøgtur og fodboldkamp på stadion. Qubad fra Afghanistan, som er beboerrådsmedlem og chairman, fortæller om en bowlingtur med DFUNK. Upon arrival till end of program, DFUNK representatives gave laugh for their guests and behaviour as friends. Laugh, smile and happiness were the symbol of this support. Everybody was busy and forgot everything, they just focused to do the best and enjoy. DFUNK youth stand with their guests to guide them, play with them and give them sense of happiness. Time is running out and every body is trying to use the last minutes as opportunity to get the target. The day which DFUNK youth gifted laugh and happiness to youth of Brovst Asylcenter, but the memory is and will be with them for ever. Once again thanks from all those were involved to plan and support this trip. Samarbejdet mellem DFUNK og beboerrådet DFUNK aktiviteterne er både til glæde for de unge asylansøgere, men også for de unge, som er engagerede i DFUNK. Samarbejdet mellem DFUNK og Brovst Asylcenters beboerråd har nemlig vist sig at være gunstigt for begge parter. Deltagelsen hjælper DFUNK med koordinering, matching af behov, aktiviteter og giver en kontinuitet. I det følgende fortæller nuværende projektkoordinator Pernille Schønning Jørgensen og Jeanette Storm Nielsen om deres motivation og engagement i samarbejdet med Brovst Asylcenter. Hvorfor har I lyst til at lave aktiviteter med de unge på Brovst Asylcenter? Længe har udsatte grupper og asylområdet interesseret os begge. Dette er blandt andet en interesse, som er skabt igennem vores studie, hvor vi har specialiseret os inden for udsatte grupper, men ligeledes ved det øvrige arbejde i DFUNK samt ved udlandsophold i udsatte områder. Efterhånden har deltagelsen og planlægningen af aktiviteterne fået en meget større personlig betydning, og vi nyder at se, at beboerne hygger sig og har en god tid sammen under aktiviteterne. Det er meget tydeligt, at aktiviteterne er et frirum fra deres hverdag på asylcenteret. Efter hver aktivitet går vi altid hjem med en god følelse og et smil på læben - dette er noget, som er gældende for hele frivillig-gruppen. Derudover er det et spændende kulturmøde, som vi tror, at både de frivillige og beboerne nyder godt af. Hvad har samarbejdet med vores beboerråd betydet for jer? Først og fremmest er samarbejdet med beboerrådet utrolig vigtig for gennemførelse af aktiviteterne. Beboerrådets deltagelse medvirker til at strukturere aktiviteterne, og desuden videregiver de oplysninger til de andre deltagere, da de fungerer som tolke. Bliver vi usikre på noget, kan vi ligeledes søge råd hos beboerrådet. Vi oplever også, at de videreformidler ønsker fra de andre beboere, hvilket er med til at videreudvikle aktiviteterne. På denne måde fungerer de som et bindeled mellem de frivillige og beboerne på Centret. Hvordan ønsker I jer, at DFUNKs aktiviteter på Brovst Asylcenter udvikler sig i 2013? Vi har forskellige tanker om, hvordan 24 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

25 Det er meget tydeligt, at aktiviteterne er et frirum fra deres hverdag på asylcenteret. Pernille Schønning Jørgensen & Jeanette Storm Nielsen aktiviteterne skal udvikle sig i Lige pt. gennemgår vi en udskiftning af frivillige, og ligeledes skal vi finde en afløser til projektkoordinatorrollen, da Pernille som sagt stopper grundet flytning. Denne rolle skal overtages til januar, hvorfor vi meget gerne vil afholde et møde med beboerrådet og lederen af dette omkring den fremtidige vision og mission i fritiden for flygtninge. Derudover vil vi udforme en artikel, som vi vil forsøge at få i en lokalavis i Aalborg-området. Brovst Asylcenter Årsberetning

26 Frivillige INITIATIVER på Brovst Asylcenter Det frivillige arbejde er ofte kendetegnet ved hjerterum, kreativitet og opfindsomhed. Det er her, hvor mennesker mødes på baggrund af interesser, hvor mennesker bliver klogere på hinanden og livet som sådan. Brovst Asylcenters frivilliggruppe er ingen undtagelse. I denne artikel skal I høre om et udvalg af frivilliggruppens aktiviteter, som spænder vidt fra åbent hus med salmesang, arrangementer i lokalsamfundet og lektielæsning. Poul Anker Poul Anker Poulsen har været frivillig i 20 år. Kontakten skete ved salg af en gammel Mercedes, men det er en anden historie. Beboerne kalder ham for englen, fordi han med sit hvide hår og venlige smil samler beboerne op på sin vej, når de er kommet for sent til en bus. Poul Anker holder godt øje med, hvad der sker i lokalsamfundet. Et eksempel var. da Poul Anker tog afsted med en håndfuld skakinteresserede beboere fra asylcentret til indvielse af Terrassen ved Naturcafeén på Gjøl Havn. Den selvejende institution Natur og Kulturcafeen havde lavet et stort udendørs skakspil, og det skulle indvies sammen med lokalsamfundet. Det er også Poul Anker, som sammen med en anden frivillig, Jens Borrits, afholder kulturaftener på asylcentret hver anden uge i samarbejde med beboerrådet. Her debatteres samfundsforhold, den danske grundlov, ytringsfrihed, religion og kvindefrigørelse. Det er store emner, som bliver skyllet ned med hygge, kaffe og kage. Annie I frivilliggruppen møder vi også Annie Sommer, der på grund af sit arbejde i børnehuset i Halvrimmen kom i kontakt med en familie af anden etnisk herkomst. Bekendtskabet har nu udviklet sig til et månedligt arrangement i eget hjem med deltagere fra asylcentret, hvor de mødes til sang og bibelhygge, kaffe og snak. Det er efterhånden svært at have plads i det private hjem, for arrangementet er oppe på 42. Alle har lov at deltage uanset religion, alder og køn. Det er også populært at se drivhuset, haven og kattekillingerne et rigtigt dansk hjem på landet. Margit Margit Andersen har været med i frivilliggruppen i mere end 3 år, hun er særligt optaget af kvinderne. I øjeblikket er hun kontaktperson for en afrikansk kvinde med 3 små børn. Tidligere havde hun kontakt med en iransk kvindelig journalist. Det er spændende, fortæller hun, at få indblik i andre kulturer og kvinders vilkår i andre dele af verden det gør også, at man bliver klogere på sig selv. 26 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

27 Elsebeth Elsebeth Vibe er pensioneret lærer. Den faglighed har hun også haft god gavn af i sit frivillige arbejde på Brovst Asylcenter. Elsebeth har haft lektielæsning og senest et forløb for mødre med små børn. Her har mødrene sammen med deres børn modtaget danskundervisningen gennem sang og lege. Birthe Jensen har udover sit arbejde på voksenskolen på Brovst Asylcenter også arbejdet frivilligt. Det har bl.a. været gåture sammen med en russisk kvinde og den lokale gåklub. I denne måned opstartes et nyt initiativ, hvor beboerne tilbydes en rundvisning i lokalområdet. Vi vil så gerne vise dem de skønne naturomgivelser, så de selv kan finde rundt og drage fordel af omgivelserne som Fosdalen og Svinkløv. Kendetegnet ved frivilliggruppen er, at de er gode til at se muligheder og gribe dem, når de byder sig. Ud over de nævnte aktiviteter er der også danseundervisning, strikkeklub, kulturelle ture, fællesspisning, genbrugsbutik, besøgsven og meget mere. Der er mange muligheder, især hvis du selv kan følge ideer til dørs og tage initiativ. Brovst Asylcenter Årsberetning

28 KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG i afghansk perspektiv Den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. For Bihesta fra Afghanistan har denne dag en helt særlig betydning, fordi hun kæmper for afghanske kvinders frihed. I 2012 blev dagen fejret ved at samle en del af kvinderne på centret og tale om kvinders rettigheder. Bihesta og andre kvinder gik rundt og uddelte kram og røde roser. Bihesta og hendes veninde Kathy fra Iran deltog om aftenen i et arrangement på Trekanten i Aalborg Øst. Her blev arrangørerne positivt overrasket over at få gæster fra asylcentret. Lederen af et boligsocialt projekt 9220, Dorit Wium Andersen, fik sat Bihesta på programmet. Det sætter virkelig alting i perspektiv, når vi hører om, hvad disse kvinder kæmper for, det har rørt os alle meget at høre Bihestas oplæg i aften. Uddrag af Bihestas oplæg People of the World celebrating 8. March at the time, which, despite many changes and achievements regarding women rights in last decades, still in some part of the world, women are suffering from violence and do not have access to their elementary rights. Painful data on violence against women are reporting from countries which including family, social, political and ideological aspects. Mostly they are victims of fundamentalism and traditional practices. Afghanistan is one of these countries, which women are facing poverty, personal and governmental prison, torture, rape, stoning, insulting, traditional covering limitations, repression, lack of access to health, education, justice, and security services. Absent of required democratic and free speech condition avoided development of strong women movement for struggling on their humanitarian rights. Borqa, multiplicity of marriage, violators immunity, poverty and insecurity are the main problem of Afghanistan women. It needs to be deeply addressed through conducting of conferences, demonstrations also publishing of declarations and supporting of political, social and cultural presence of women. Strong national women movement is vital requirements which needs international support. Violence against women in Afghanistan are tools for torturing the community and show the presence of fundamentalism power. In presence and empowerment of fundamentalism, Afghanistan women will never achieve their humanitarian rights. Fundamentalism in Afghanistan is acting as main challenge on the way of human and women rights. Til sidst kom Bihesta med en opfordring: Lets make the voice of women louder to be heard and stop fundamentalism to support women rights. Aftenen blev krydret med humoristisk oplæg om danske kvinders kamp med farver og slankekure. Elsk og accepter dig selv blev lige pludselig sat i et intenst perspektiv over for menneskerettigheder. I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv blev der sunget i en forening af stemmer fra alle kulturer. 28 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

29 Brovst Asylcenter Årsberetning

30 MUSIK for sjælen I foråret 2012 blev Brovst Asylcenter kontaktet af Vidar Skolen fra Gentofte. De ønskede at besøge centret og afholde en forårskoncert for beboerne. Koncerten blev en stor oplevelse for både elever fra skolen og beboere fra Brovst Asylcenter. Programmet for turnéen var: Symfoniorkester: Schubert, Ufuldendte 1. sats Larsson, Pastoral Suite Nielsen, Festpræludium Pachelbell, Kanon Brahms, Intermezzo Haydn, Trompetkoncert Kor/talekor: Mozart, Ave Verum Et udvalg af danske sange, talekor af Inger Christensen, Kommer ingen Eurytmi: Eventyret Snehvide v. 11. og 12. Klasse Koncerten gjorde et stort indtryk på flere beboere, og et af beboerrådsmedlemmerne skrev en artikel om oplevelsen. Vidar Skolen er en af 15 Rudolf Steiner skoler i Danmark. Den er en lærerstyret, eksamens- og karakterfri skole. På disse skoler arbejdes der ud fra den antagelse om mange forskellige begavelser, nogle er musikalske, nogle kunstneriske, andre har lettest ved at arbejde med hænderne, og endelig har nogle let ved at arbejde med abstrakte problemstillinger. Der lægges megen vægt på kunstneriske, håndværksmæssige og intellektuelle fag i et ønske om at udvikle forskellige evner. Ønsket for koncerten var at give børn og voksne på Brovst Asylcenter en koncertoplevelse med musik, korsang, recitation og opførelse af eventyrfortællingen Snehvide i dansende eurytmisk version. Music concert On Thursday, 29. March, 2012, at hours, I with my camp fellows from countries like Afghanistan, Burma, Iran, Iraq and Somalia were heading towards The Brovst Cultural Centre in a bus to attend a Musical Concert. Fortunately, weather was just pleasant as it was bright sunny day. We were welcomed by Lajla and Kasra at the entrance of hall. I sat down on a 30 Brovst Asylcenter Årsberetning 2012

31 As the instructor with his choristers started playing the chorus Ave Verum it was sounding so exhilarating, I fell in its spell. Agha Muhammad Mobeen about 70 young students/choristers from Vidar School which could be seen in their beautiful summer outfits, holding their musical instruments sitting and standing in an orderly manner. When we settled down, a tall, slim man in his early fifties, stood up on a stool with a stick in his right hand and told us he with his choristers were going to play choral singing, recitation and perform construction of adventure tale Snow White in a dancing version. As the instructor with his choristers started playing the chorus Ave Verum it was sounding so exhilarating, I fell in its spell. It was having a feel of spring as birds were flying in a dancing way and flowers swinging with smile. That chorus was so well in rhythm, even the players faces were reflecting glowing happiness. This session remained for about 45 minutes and I enjoyed every minute of it. They performed the tale Snow White especially for children. All characters of this play were silent except a pretty young girl standing on a dais was narrating the story in Danish language. The show was like a fairy tale and appreciated by the audience. In the end of the play all applauded overwhelmingly. After conclusion of the show, I went to the young performers to appreciate their skill and performance because they truly deserved it, in return they thanked me and asked some questions about how we asylum-seekers were being taken care of by the management and how much hopeful I am about my case. I replied them that we are being taken care of fully and I can hope for the best about my case. Honestly, it was my best day in Denmark because were provided food of soul MUSIC. Agha Muhammad Mobeen During tea break, I got an opportunity to talk to the instructor and asked about the revival of classical music. He replied, of course it was dying but he is trying to keep it alive. I did appreciate his effort. chair with my room mate Alamgir. At a distance, in front of us there was a spacious stage, which was occupied by After tea break, the performers reappeared on the stage putting on beautiful costumes in the line of their characters. Brovst Asylcenter Årsberetning