Fremtiden i Sjelle. Workshop den 23. oktober kl ca. 16 i forsamlingshuset
|
|
- Christina Karina Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtiden i Sjelle Hvordan skaber vi grundlaget for liv og lyst i Sjelle? Bylauget arbejder for at bevare Sjelle som en landsby med sit eget særpræg hvor den historiske og kulturelle identitet kan ses og mærkes. Samtidig vil vi gerne dele de glæder og kvaliteter der er ved et liv i Sjelle med nye borgere. Sjelle bylaug har fået ,- kr. i støtte fra Indenrigsministeriets landdistriktspulje til et projekt, der skal sætte gang i en udvikling i Sjelle. Bylauget inviterer hermed alle interesserede Sjelle-borgere til at deltage i en Workshop den 23. oktober kl ca. 16 i forsamlingshuset med det formål at skabe fælles visioner, idéer og indhold i en udviklingsplan for fremtiden i Sjelle. På Bylaugets vegne Steffen Schmidt Debatoplægget er udarbejdet af: Sjelle Landsbylaug i samarbejde med Sven Allan Jensen as
2 Baggrund og formål Bylauget i Sjelle har taget initiativ til at søge støtte fra Indenrigsministeriets landdistriktspulje til et forsøgsprojekt i Sjelle. Vi er blevet tildelt kr til projektet. Baggrund Sjelle deler skæbne med langt de fleste landsbyer i Danmark. Strukturudviklingen i landbruget siden 50 erne har medført at mange landsbyer i dag har alvorlige problemer med at fastholde eksistensgrundlaget. Problemerne er af både fysisk, kulturel og social art. Sjelle er et typisk eksempel på dette problemkompleks. Sjelle er opstået omkring og langs mindre landeveje og består af en lang række landejendomme og landsbyhuse. Bylaugets idéer Problemer Trafiksikkerhed og tryghed skal forbedres ved Langelinie. Farligt kryds Voldbyvej/Rosenvej. Utilstrækkelig kloakering oversvømmelser. Ønsker Offentligt mødested. Legeplads. Boliger og fælles faciliteter i nedlagte landejendomme. Cykelstier, fortov rekreative stisystemer. Fortsat liv omkring forsamlingshuset. Muligheder Bruge Hevali som lejemål for småhåndværkere. Nye funktioner i nedlagte landejendomme. Udstykning syd for Langelinie Modernisering af legeplads syd for Langelinie Legeområde kan indrettes øst for byen. Byen har tidligere været en lokal handelsby, men er med den sidste forretningsnedlæggelse for ca. 5 år siden en landsby uden dagligvarebutikker. Inden for de sidste 10 år er hovedparten af landejendommene blevet nedlagt. En stor del af dem er købt op af ejere af større landbrugsejendomme, andre af små entreprenører. Stuehusene ved de nedlagte landbrug er som hovedregel udlejet til beboelse. En stor del af dem er i en dårlig stand med tydelige tegn på manglende vedligeholdelse og er ikke tidssvarende som boliger. Vi må derfor erkende at uden en bevidst indsats står vi i fremtiden overfor en trussel om afvikling af landsbyen. De gamle gårdmiljøer forfalder, der mangler tidssvarende boliger til ældre og attraktive boligtilbud, der kan medvirke til at tiltrække nye borgere til Sjelle. Formål Gennem dette projekt ønsker vi at forholde os aktivt til den situation vi befinder os Processen Siden Bylauget fik tilsagn om støtte til projektet er der blevet udarbejdet et program for gennemførelse af projektet som indeholder følgende delelementer: Del 1: Registrering og beskrivelse af kulturmiljøer, strukturer og bygninger. Sjelles historie og kulturmiljø undersøges og beskrives herunder markante bygninger og bygningsmæssig kulturarv. Der indgår en byvandring. Del 2: Analyse af målgrupper, livsstil og boligønsker i relation til bosætning i landsbyer. Præferencer undersøges. Eksempler: Boligforhold, lokalt sammenhold, offentlig og privat service, trafik og trafiksikkerhed, natur og landbrug. Del 3: Idéer til hvordan de nedlagte landejendomme i byen bygningsmæssigt kan danne udgangspunkt for nye anvendelser beskrives. Der udarbejdes skitseforslag til, hvordan nedlagte landejendomme kan omdannes til boliger, fællesfaciliteter mv. Tidsplan Del 1 & 2 Del 4 Del 3 i. Vi vil gerne medvirke til en reformulering af landsbyens eksistensgrundlag og dermed vende landsbyafviklingen til en landsbyudvikling. Landsbyens udvikling skal tage udgangspunkt i borgernes interesser, ideer og behov og den skal tage størst muligt hensyn til landsbyens historie, byggeskik og miljø. Projektets overordnede formål er: at forebygge afviklingen af Sjelle og den tilfældige udnyttelse af nedlagte landejendomme, at motivere sjelle-borgerne til at tage del i og ansvar for landsbyens udvikling, og at tjene som et eksempel, der kan inspirere til udvikling i andre landsbyer. Del 5 & 6 Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Del 4: Der afholdes en workshop med interesserede borgere fra Sjelle. Her diskuteres visioner og muligheder for Sjelles fremtidige udvikling med henblik på udarbejdelse af en byudviklingsplan for Sjelle. Byudviklingsplanen forholder sig til overordnet fysisk struktur, omdannelsesmulighederne for de gamle gårdanlæg og mulighederne for udvikling af de fælles faciliteter. Del 5: Der udarbejdes en afrapportering af hver enkelt del af projektet. Afrapporteringen skal tjene som grundlag og handlingsplan for det videre arbejde i implementeringsfasen. Derudover skal afrapporteringen tjene som dokumentation overfor Indenrigsministeriet. Del 6: Videreformidling af erfaringer. Ud over afrapporteringen udarbejdes en artikel, der publiceres på Sjelle Bylaugs hjemmeside og på andre relevante hjemmesider. 2
3 Historie og hidtidig planlægning Sjelles historiske udvikling Sjelle ligger i et relativt kuperet morænebakkelandskab på en sydskråning ned mod Lyngbygård å. Sjelles historie strækker sig år tilbage. Byen er fra en periode, hvor størstedelen af Danmarks landsbyer opstod. Landsbydannelsen var en følge af opfindelsen af hjulploven den tids store teknologiske landvinding. Hjulploven var langt bedre til at behandle jorden og medførte store organisatoriske ændringer i landbruget. Sjelle er en kombination af fortelandsby og vejlandsby. Byens form er meget langstrakt omkring hovedgaden, der går nord/syd mod Voldby. Kommer man til Sjelle nordfra, er det første man møder en klynge gårde omgivet af markante store træer. Mellem gårdene og den oprindelige forte (bymidten) er der et område med småhuse, som oprindeligt var håndværker-/landarbejderhuse. Området her er mere fattigt på markante træer. Bymidten ved kirken er den oprindelige forte - et fællesareal, hvor landsbyens dyr kunne græsse. Det er herfra landsbyen har udviklet sig og her finder man igen markant beplantning. I forbindelse med landboreformen i slutningen af 1700-tallet valgte man i Sjelle at bevare gårdene inde i landsbyen, resulterende i en såkaldt stjerneudstykning med stort set ingen fritliggende gårde på markerne omkring. Mange andre steder resulterede landboreformen i en systematisk udflytning af gårdene, men her valgte man altså at blive i det trygge landsbyfællesskab. Mod nord ad Voldbyvej er der dog et par»kolonier«af gårde. Byen ligger på den gamle vejstrækning mellem Århus og Silkeborg, der omkring 1850 blev anlagt som en chaussestensbelagt vej. I slutningen af 1800-tallet blev der anlagt en jernbanestation sydøst for Sjelle (Hammel-banen). Fra at have haft fire udfaldsveje blev det nu til fem. Jernbanen kom i en periode, hvor landsbyen gik fra at være helt selvforsynende til i stigende grad at indgå i samhandel med især købstæderne. Jernbanen var med til at give byen et løft fx er forsamlingshuset fra ca Frem til ca fremstår Sjelle næsten uforandret med meget få småhuse. I 1950 erne blev der bygget en ny amtsvej mellem Århus og Silkeborg. I stedet for en omfartsvej blev vejen anlagt lidt sydligere på en dæmning, der skar selve byen over i to stykker. Vejen som fik navnet Langelinie gjorde uoprettelig skade på sammenhængen mellem den sydlige og den nordlige del af byen og den dag i dag fremstår Sjelle i to adskilte dele - Nedre Sjelle og Ovre Sjelle. I dag er landbruget ikke længere hovederhvervet i landsbyerne faktisk er det småt med erhverv i Sjelle som i alle andre landsbyer. Det sætter sit tydelige præg der er blevet stille i byen og mange af de gamle produktions- og landbrugsbygningerbygninger står og forfalder. En tidligere møbelfabrik i bymidten lige overfor kirken er et eksempel herpå. Det samme er de nedlagte landejendomme. I dag ligger de øde og ubrugte hen bort set fra beboelse i stuehusene. Landsbypolitik Galten Kommune Byrådets langsigtede politik for landsbyerne i Galten Kommune er, at der skal sikres en boligudbygning, der giver mulighed for boliger til forskellige aldersklasser inden for landsbymiljøet med mulighed for grønne oplevelser, sikre cykelruter mv. Historisk kort over Sjelle (1876) 3
4 Kulturmiljø & byggeskik Byvandring Der har været gennemført en byvandring i Sjelle den 25. september 2004 hvor Vej 25 mod borgere Voldby deltog. Formålet med byvandringen har været at skabe en forståelse for hvordan kulturmiljø og byggeskikke har udviklet sig i Sjelle, som produkter af samfundsudvikling og landskabelige forudsætninger. Noter fra byvandringen er samlet på denne skitse. Dominerende bygning Bygningsmønster Bevaringsværdig bygning Nyere bebyggelse Præstegården Princip ved nye udstykninger, at arrangere bebyggelsen omkring blinde stikveje! Områder med mange store træer Her lå tidligere en gård Stendige Kirken Gammel landevej til Skørring Gadekær/ branddam Sjelles centrum med håndværkere, forsamlingshus, gadekær, kirke, præstegård mv. Gammel landevej mod Herskind Her lå tidligere en gård Kirke Præstegård Ny landevej mod Herskind Den gamle skole - en bevaringsværdig bygning Byens gamle vejkryds Vej mod Wedelslund, tidligere Sjelle Skovgård Nyere bebyggelse Den gamle forte centrum for landsbyens struktur Vej mod stationen ved Skovby Nord 4
5 Bosætningsanalyse For at få viden om hvilke forhold der er vigtige for at øge bosætningen i Sjelle er der blevet gennemført en bosætningsanalyse. Man kan se hele bosætningsanalysen på Sjelles hjemmeside Her præsenteres nogle hovedresultater og anbefalinger fra bosætningsanalysen. Flyttemotiver og bosætningspræferencer Den primære drivkraft for at flytte til Sjelle by har været ønsket om at bo i landlige omgivelser med plads, ro og frisk luft. Landsbyer anses generelt for at være velegnede steder for børn at vokse op. I Sjelles tilfælde har det gode skoletilbud betydning for tilflyttere. At få mere bolig for pengene sammenlignet med Århus har også haft indflydelse på valget af Sjelle, men det har ikke været afgørende. Indflytningsklare huse ønskes De interviewede familier har alle ønsket indflytningsklare huse. En familie valgte alligevel at købe et hus, der skulle istandsættes mens de to øvrige familier fandt indflytningsklare huse fra sidst i 90 erne. De ville ikke have bosat sig i Sjelle, hvis udbuddet kun havde bestået af huse med renoveringsbehov. Bosætningskvaliteter i Sjelle Sjelle har mange bosætningskvaliteter, men der er tre kvaliteter der skiller sig ud: Nærhed til stort jobmarked i Århus. Det giver mulighed for job til begge voksne i husstanden og muligheder for jobskifte og karriereudvikling samtidig med at man kan fastholde familiens bosted. Godt fællesskab og mange aktiviteter. Det høje aktivitetsniveau er unikt for en by af Sjelles størrelse. Aktiviteterne skaber et fællesskab, der ikke umiddelbart findes i de nærliggende byer. De største tilbagevendende aktiviteter er karneval, høstfest, fastelavn og fredagscafé i vinterhalvåret. Ro, natur og tryghed. Roen skabes primært af at naturen er lige ved døren og trygheden ved at kende de fleste indbyggere. Det giver børnene stor frihed og forældrene stor tryghed. Nærheden til naturen er som følge af ønsket om at bo på landet et stort aktiv. Det savnes i Sjelle Der er en klar bevidsthed om, at valget af en landsby som bosted også betyder et kraftigt fald i serviceniveau som fx indkøbsmuligheder. Derfor foreslår de interviewede forbedringer, der primært understøtter de eksisterende styrker i byen: Bedre tilgængelighed til naturen. Sjelle er omgivet af flotte naturområder, men der er ingen stier, der fører ud til områderne. Fælles legeplads og mødested. Der findes ikke et offentligt udendørs mødested i Sjelle. En fælles legeplads vil være et aktiv for de mange børnefamilier og kan samtidig fungere som udendørs mødested for alle borgere i Sjelle. Øget trafiksikkerhed omkring Langelinie. Cykelsti langs Langelinie eller sti i eget tracé til Herskin ville forbedre tryghed og trafiksikkerhed meget. Samtidig ønsked krydsningsmulighederne på Langelinie forbedret. Anbefalinger På trods af at Sjelles indbyggertal de seneste år har været faldende, findes der nogle store bosætningspotentialer der kan aktiveres, så byen kan komme i fremgang igen. Det der i dag efterspørges af potentielle tilflyttere til mindre byer og som Sjelle besider er: Nærhed til storby med et bredt jobmarked og et rigt kulturelt udbud. Nærhed til motorvej i sydlig, nordlig og vestlig retning. 5 Bosætningsanalysen kan downloades på Sjelle hjemmeside: Beliggenhed i naturskønne omgivelser. Lave boligpriser. Unge familier og førstegangskøbere bør være Sjelles primære målgruppe. Flere tilflyttere kræver tilstedeværelse af et boligudbud. Det er derfor vigtigt, at der skabes flere boliger i Sjelle. Det er vigtigt, at nye boliger passes ind i byens eksisterende struktur såvel fysisk struktur som social struktur. Hvis et nyt boligområde bygges som parcelhuskvarter i udkanten af byen, bliver det sværere at integrere tilflytterne i lokalsamfundet. En mulighed er at omdanne landsbyens nedlagte landejendomme til boligformål. Stuehusene bør istandsættes mens driftsbygningerne, der generelt er i dårlig stand og ikke har nævneværdig bevaringsværdi, bør vige pladsen for udbygning med nye boliger. Det er vigtigt at tilbyde boliger i forskellige prisklasser. Sjelle bør gøre en indsats for at reklamere for landsbyens kvaliteter det stærke sammenhold og de mange aktiviteter der foregår i byen.
6 Nye anvendelser af gamle gårde Sejersgård indretning af kontorer Ved at etablere kontorsiloer i tals laden på Sejersgård, skal der skabes nye arbejdsmuligheder i landsbyen Bjerager. Samtidig er projektet et konkret bud på, hvordan man kan vende den fremherskende tendens, hvor landbefolkningen søger til de større byer af erhvervsmæssige årsager. Mange har vænnet sig til at betragte pendlertrafik som en selvfølge og i alt for mange forslag til landsbyudvikling placeres klyngehuse eller tæt/lav bebyggelse, hvor der før lå en gård med en enkelt bolig. Landsbyens kultur og struktur bliver derved brudt op, og pendlertrafikken øges. Der ødelægges det, der oprindelig skulle beskyttes eller udvikles: nemlig den oprindelige landsby med sin kultur og sin egenart af huse, gårde, beboere og arbejdspladser. Sejersgård ligger som en brik i en båndby, der absolut ikke vil profitere fra det hul, der står tilbage, hvis gården forsvinder. En bevaring af gården gennem etablering af kontorenheder i landsbyens nærmiljø vil styrke landsbyens aktivitet og bidrage til at forstærke og fastholde båndbyens struktur og rum, som yderligere synliggøres ved genetableringen af det nærliggende åløb. Tjærby den nye landsby For at undgå, at landsbyen Tjærby skæmmes af forfald og dårligt nybyggeri, anlægges i projektet et langsigtet, bevarende og samtidig fornyende perspektiv på landsbyen. Man ønsker at gøre Tjærby til en prototype for den nye landsby, hvor nyt og gammelt danner en inspirerende og attraktiv ramme om byens borgere. Med henblik på at genanvende en række egnstypiske gårde i byen tages udgangspunkt i en enkelt firlænget gård, som omdannes til 14 almennyttige boliger. Stuehuset bevares og de gamle udlænger erstattes af moderne byggeri, der kontrasterer det gamle og de omkringliggende åbne arealer. Gårdrummet disponeres, så det kan blive et centralt omdrejningspunkt i skabelsen af social friktion. Der etableres desuden en byfælled i nærheden af det nye byggeri, hvor byens borgere kan mødes ved kulturelle og sociale begivenheder. 6
7 Klarupgaard forsker- og ungdomsboliger For at genskabe det liv, som gennem århundreder har karakteriseret det lille samfund, hvor man boede og arbejdede på hovedgården Klarupgaard, indrettes 27 forsker- og ungdomsboliger i de tidligere driftsbygninger. Klarupgaards geografiske placering 4 kilometer øst for Aalborg, samt nærheden til Aalborg Universitet og erhvervsvirksomheder i dette område, gør det nærliggende at koncentrere sig om boliger, der opfylder behovet hos studerende, forskere og ansatte i forsknings- og erhvervsmiljøet. Projektet går ud på at udvikle en funktionel bolig, der uafhængigt af sine ydervægge på en enkel måde kan indpasses i de eksisterende bygninger. De fleksible indsætningsboliger, kan med behørig hensyntagen til bygningernes tålegrænser tilpasses varierende ønsker til en nutidig og individuelt præget boligform. Mulighederne for fagligt og socialt samvær, adgang til udendørs kvaliteter så som frisk luft, lys, natur og friluftsaktiviteter samt plads og åbne vidder er åbenlyse goder. Ejendommens historie, det unikke miljø og den bynære placering gør boligerne til et godt alternativ til lejlighederne i byen. Skal driftsbygninger til de nedlagte landejendomme genanvendes til andre formål, eller bør de nedrives for at give plads til nye boliger? Herberger langs Hærvejen I projektet genanvendes ikke blot én, men 10 navngivne bevaringsværdige gårde langs Hærvejen - fra Viborg i nord til Kliplev i syd - til herberger for pilgrimme, vandreturister, cyklister og ryttere. Et herberg består af et eller flere primitive soverum, toilet/baderum samt køkkenniche med spiseplads. Ekstra soverum med køjesenge etableres i tidligere staldbygninger. De gamle stuehuse anvendes til ophold og overnatning med det inventar, der nu engang hører til gården. Der skal således ikke ske indvendig modernisering til nutidig luksuriøs standard, idet der lægges vægt på en sammenhæng mellem den udvendige og indvendige restaurering. Vedligeholdelse og drift af herbergerne forankres i lokale kulturhistoriske foreninger, private initiativer og menighedsråd. I projektet tages udgangspunkt i en restaurering af Gl. Ladegaard (ca. 1825), der udgør en prototype for et herberg med de funktioner, der naturligt kan indpasses i en bevaringsværdig gårdejendom. På arealerne omkring gården foreslås en teltplads for cyklister samt folde til heste for langtursryttere. 7
8 Workshop 23. oktober i forsamlingshuset Program Velkomst og introduktion til dagen 10.20»Mit liv i Sjelle«- gruppediskussion på baggrund af spørgsmål Pause (kaffe og småkager/frugt) 11.15»Mit fremtidige liv i Sjelle«- gruppediskussion på baggrund af spørgsmål Kort introduktion til skummodeller Skummodeller - grupperne prioriterer indsatser (fjerner gamle og placer nye elementer i byen) Frokost Grupperne præsenterer og argumenterer for deres resultater. Diskussion Introduktion til»sim Sjelle 2004«14.00 Pause (kaffe og kage/frugt) Fremtids-spil Afrunding Bylauget inviterer alle interesserede til workshop om fremtiden i Sjelle 8
DEBATOPLÆG - BOSÆTNINGSANALYSE - UDVIKLINGSPLAN
SJELLE fra landsbyafvikling til landsbyudvikling DEBATOPLÆG - BOSÆTNINGSANALYSE - UDVIKLINGSPLAN September 2005 SJELLE BYLAUG + SVEN ALLAN JENSENas Indledning I dette hæfte samles delprojekter fra projektet»sjelle
Læs mereSJELLE. Efterskrift DEBATOPLÆG - BOSÆTNINGSANALYSE - UDVIKLINGSPLAN. fra landsbyafvikling til landsbyudvikling
Efterskrift SJELLE fra landsbyafvikling til landsbyudvikling DEBATOPLÆG - BOSÆTNINGSANALYSE - UDVIKLINGSPLAN Med dette projekt har Sjelleborgere og Sjelle Bylaug forholdt sig aktivt, til den situation
Læs mereLandsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder
Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Visionære Borgermøde om Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn Tovholder: Sjelle Bylaug Procesplan for Sjelle: Formålet med dette visionære borgermøde
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLandsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder
Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Visionære Borgermøder om Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn Tovholder: Sjelle Bylaug Procesplan for Sjelle: 10. april 2018 kl. 19:30 i Sjelle
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMagneter i Øster Velling
Magneter i Øster Velling Baggrund for projektet Landsbyen Øster Velling er en dejlig lille landsby med små 200 beboere (274 i sognet) som ligger i et naturskønt område. Men ligesom en lang række andre
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBosætningspotentialer i Sjelle By
Bosætningspotentialer i Sjelle By Indhold Udviklingen i Sjelle By og omegn... 3 Problemer... 3 Sjelle ligger i et vækstområde... 3 Samhørighed med Århus... 3 Lave huspriser... 3 Flyttemotiver og flyttemønstre...
Læs mereBorgerplan for Kvols
Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer
12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereMejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013
Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR
Læs mereBredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side
Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereBoligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereCafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land
Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereVrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer
Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Side 1 Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereStarup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013
Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mere20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereUdviklingsplan for Hald
Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereNOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest
By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereFøvling Stenderup - Tobøl
Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..
Læs mereOpsamling fra workshop d. 16. april 2015
Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereLokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mere- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereByg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereUdviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd
Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd
Læs mereKører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.
Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereUdviklingsplan for. Boest. Projektgruppen
Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mere