Noget om forandringsprocesser

Transkript

1 130 Noget om forandringsprocesser Det er med meditation som med motion. Det virker med sikkerhed, hvis du praktiserer regelmæssigt. Men som med motion, kan det være svært at få meditation kørt ind i sin hverdag som en regelmæssig aktivitet. Noget, som du gør uden at tænke særlig meget over det. For at gøre det muligt, er du nødt til at etablere nogle rammer, som gør det realistisk for dig at holde fast. Til at begynde med er meditation hverken en vane eller rutine for dig, og du har endnu ikke mærket, at denne praksis gavner dig. Derfor er du nødt til at yde en målrettet indsats over en periode. Det er altid muligt at lægge nye vaner ind i sit liv, men sjældent meget let. Beslutningen er ofte den lette del, mens det er mere krævende at planlægge og gennemføre. Det vigtigste er måske at have realistiske forventninger til projektet. For selv om meditation udvikler dig i en bestemt retning, tryller denne praksis ikke din tilværelse om fra den ene dag til den anden. Udviklingen foregår gradvist over tid, selv om du nok hurtigt får oplevelser, som giver dig en mere sikker fornemmelse af de muligheder, der ligger foran dig. Jeg foreslår 12 minutter om dagen i to måneder. Efter to måneder er du langt. Du ved mere om, hvad meditation er, og hvad det kan give dig. Du ved også mere om, hvordan du skal gøre og ikke gøre for at få det til at virke. Du ved, hvad der er praktisk og hensigtsmæssigt for dig. Dit ønske om at meditere hænger, hvis du ligner alle andre, sammen med et ønske om at forandre dig og din tilværelse på nogle områder. Nogle af dine mål kan være klare og tydelige for dit indre blik. Andre kan være sværere at sætte ord på, men mindst lige så vigtige. Jo mere bevidst, du er om målene, jo bedre chancer har du for at nå dem. Denne enkle øvelse kan hjælpe:

2 Øvelse * Hvilken forandring ønsker du? Da du købte denne bog, hvad forventede du at få ud af den? Hvis meditation er midlet, hvad er så dit mål? Hvilke positive forandringer ønsker du, at meditation kan bringe til dit liv? Hvad er dine tre vigtigste mål samlet set? Accepter lidt zigzag Når vi ønsker at forandre os, skal vi ofte igennem flere forsøg, før vi lykkes. Det gælder, når vi vil tabe os, eller når vi vil i gang med at motionere. Det gælder også, når vi vil holde op med at ryge eller med at drikke for meget alkohol. Og det gælder, når vi på tandlægens råd beslutter at bruge tandtråd, eller når vi vedtager at spise sundere i familien. Nogle forsøg mislykkes. Eller sådan kan det se ud. I virkeligheden er de tilsyneladende mislykkede forsøg ofte forudsætninger for, at forsøg nummer to, fire eller seks lykkes. For når det ikke lykkes, får vi erfaringer, som vi kan bruge til at justere indsatsen. Med de erfaringer kan vi forfine det næste forsøg. Vi kan undgå de forrige omveje eller blindgyder, for nu vi ved mere om, hvad der skal til. Zigzagkursen er altså ofte nødvendig. Havde du ikke som barn lært at børste tænder to gange i døgnet, ville det være udfordrende at lære det nu. Det ville bestemt være muligt. Og det ville være meget fornuftigt at gå i gang med projektet. Men det ville også være klogt at forvente, at, at du nok ville glemme at børste tænderne indimellem. Du ville blive nødt til at hanke lidt op i dig selv og finde måder at hjælpe dig selv til at blive fortrolig med tandbørstevanen. Det samme gælder, hvis du vil i gang med at løbetræne regelmæssigt. Du ved, det vil være rigtig godt for dig. Du ved også, at det kræver en indsats, og at du må acceptere, at det indimellem glipper, uden at du af den grund behøver opgive dit mål. Så snart du begynder at mærke, at træningen gør dig godt, bliver det lettere at holde fast. 131

3 Mit råd er, at man ikke starter med at meditere i en periode, hvor der er stort pres på en. Der er brug for lidt overskud til at få meditationen ind i en fast gænge. Omvendt kan det jo være, at det overskud aldrig kommer, med mindre man går i gang med at meditere. Så må man skabe pladsen, og det kan man netop med de kun 12 minutter. Tine Willumsen, 40 år, virksomhedsejer Løbende justering Det er ikke anderledes med meditation. Det kan sagtens være, at din meditationspraksis fungerer fint fra starten. Måske har du prøvet at meditere før, og programmet med 12 minutter er en justering, der nu får det til at fungere for dig. Men kører dit meditationsprojekt lidt usikkert, er det ikke fordi, meditation ikke virker. Det er heller ikke, fordi du mangler kompetencer til at forandre dine vaner. Det er fordi, forandring og udvikling tager tid. Alle dele af processen giver mening, fordi hver erfaring fører til en ny justering af kurs, rammer og forventninger. Du skal måske meditere om morgenen i stedet for om aftenen. Eller du skal lave klarere aftaler med din familie eller kolleger. Måske skal du kun meditere seks af ugens dage, så det ikke bliver et nederlag, hvis det smutter. Hver justering fører dig nærmere succes. Accepter at du måske ikke når at meditere, den dag hele familien kommer på besøg og overnatter. Tilgiv dig selv på forhånd og beslut, at lige meget hvor mange gange det smutter, så hopper du op på hesten igen, så snart det er muligt. Jeg foreslår ikke, at du planlægger at glemme din meditation. Jeg foreslår, at du accepterer, at det ikke er muligt hverken for dig eller andre fra den ene dag til den anden at være veltilpas og i fuld kontrol omkring en ny vane. 132

4 Jeg har måttet aktivere mine fighter-egenskaber for at kunne gøre meditation til en vane, og nu er det lykkedes. Det er vel som at lære at køre cykel eller at spille et instrument. Mens man øver sig, har man brug for en vis stædighed. Nu hvor det er let for mig at meditere, er jeg overrasket over, at jeg ikke har lært mig det for længe siden. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn De indre stemmer Når du går i gang med et projekt som meditation, møder du forskellige stemmer i dig selv, som forholder sig forskelligt til dit projekt. Du kan have en stemme, der er fuld af entusiasme og mod og helt med på din plan. Denne stemme er lys og optimistisk, men har også en tendens til at tro, at verden kan ændre sig i et snuptag. Den siger for eksempel: "Jeg skal bare lige i gang, så får jeg det super godt og får masser af energi. Det bliver dejligt." Stemmen giver dig kræfter, men fører også meget let til skuffelse, fordi den forventer mirakler. Den kan have tendens til at tale ud fra et barnligt udgangspunkt og til at mangle overblik. Så kan du have en anden stemme, som er negativ og opgivende. Denne stemme regner bestemt ikke med mirakler. Tværtimod forventer den, at det hele ender i ingenting. Den kommenterer negativt og siger måske "Ja, typisk. Selvfølgelig lykkes det ikke, jeg kan lige så godt give op." Denne stemme skal heller ikke have for meget magt, for den fungerer som en bremseklods for al udvikling. En tredje stemme er mere realistisk og afbalanceret. Det er den voksne stemme, som siger: "Dette er ikke bare let, så jeg må hjælpe mig selv bedst muligt". Den sidste stemme er den, du skal kalde på. De andre stemmer skal have lov at være til stede som dele af dig. Du har både brug for optimistisk entusiasme og skepsis, men du har først og fremmest brug for den voksne del af dig, som søger overblik, tager ansvar og lægger en plan. 133

5 134 Den barnlige drøm Bag den meget optimistiske stemme ligger en barnlig og magisk tankegang, som har forestillinger i tråd med "når jeg begynder at meditere, så er mine problemer løst". Stemmen aktiverer den indre drøm, som vi alle har om at komme i himlen på jorden, blive perfekte eller møde prinsen på den hvide hest. Hver gang vi begiver os ud i en forandringsproces, aktiverer vi denne stemme. Det gælder, når vi begynder at træne, tager på selvudviklingskursus, skifter job eller melder os til en datingportal. Vi aktiverer indre drømme om en gang for alle at blive tilfredse og nå noget, som ligger uden for vores nuværende rækkevidde. Det er drømmen om, at alle problemer forsvinder som dug for solen, og at vi lever lykkeligt til vore dages ende. Men selv om vi finder den dejligste kæreste i verden, så ender alle problemer ikke der. Sommetider starter de nu først for alvor, for et lykkeligt forhold skal vi arbejde for. Men vi bliver hurtigt skuffede og aktiverer den negative og lige så barnlige stemme, hvis det ikke lever op til vores forventninger. Vi tænker: "Nå, så var det nok ikke den rigtige, jeg fandt. Det lykkes jo aldrig". Og måske valgte vi den forkerte kæreste, men det kan også være, at det var den rigtige. Forventningerne var måske bare urealistiske. Det er aldrig sådan, at når bare noget er sket, forsvinder alle problemer. Det er ikke nok at yde en hurtig, højtmotiveret og glødende indsats. Efter slankekuren tager man på igen, hvis man ikke har ændret kostvaner, og hvis man holder op at dyrke motion, så falder formen tilbage til det, den lå på, før man meldte sig ind i fitnesscentret. Vi har imidlertid ofte en tendens til at tænke, at nederlaget skyldes, at det var den forkerte kur, den forkerte kæreste, det forkerte job eller den forkerte fitnessinstruktør. I stedet skal vi holde fast i, at vi er på rette vej, men at vi må overveje, hvad vi kan gøre anderledes for, at det lykkes bedre næste gang. Udstyret med erfaring kan du overveje, hvad der var værdifuldt og brugbart, og hvad der ikke duede. Tag det gode med ind i din fremtidige planlægning og efterlad det, der ikke gav værdi. Søg ny viden, der kan hjælpe dig videre på din vej, men kast ikke babyen ud med badevandet! Det drejer sig om at få den voksne og mere objektive stemme på banen. Den voksne stemme lader sig ikke skuffe, men går tilbage til tegnebrættet og lægger en ny plan ud fra den viden, som nu er kommet til veje.

6 Man kan tale om en forandringscyklus, hvor man gradvist afstemmer forventninger mod det realistiske. Efterhånden ved man så meget om, hvad der virker og ikke virker, at man har gode forudsætninger for at lykkes. Hold fast i din plan Det er vigtigt den første tid at holde fokus på det, som du vil opnå ved at meditere. Mind regelmæssigt dig selv om dit ønske og dit mål, for her ligger den egentlige motivation for at fortsætte. Al forandring koster noget, og det er klogt at sørge for, at meditationen ikke bliver for besværlig og problematisk for dig. De negative oplevelser skal helst ikke fylde for meget. Hvis du skulle til at lære at børste tænder dagligt, var det heller ikke hensigtsmæssigt at fokusere på, hvor bøvlet det er at finde tandbørste og tandpasta frem, når man ellers er klar til sengen. Det er bedre at lægge fokus på, hvor dejligt rene tænderne bliver, og hvor godt de er beskyttet mod huller. Registrer gerne det pres, du måske føler over din plan om at skulle meditere dagligt. Accepter at der sammen med dit ønske om at meditere regelmæssigt måske også er en form for modvilje i dig. Og mind dig så om, hvad du gerne vil opnå. Så snart du har nogle gode oplevelser med meditation, kan du bruge dem til at minde dig selv om, hvorfor du gerne vil gennemføre den plan, du har lagt. Involver gerne andre mennesker, som du ved, vil dig det godt. Det kan være vigtigt at få støtte fra sine nærmeste eller måske fra nogle, som kender til at meditere. Meditation er en investering Jeg tror, det er meget vigtigt at holde dig for øje, at meditation ikke er et mål, men et middel til at opnå noget, som for mange er defineret som indre ro. Derfor kan du se den tid og energi, du bruger som en investering i at opnå mere indre ro i dit liv. Når du tager et realkreditlån, investerer du en masse penge for at opnå tag over hovedet. Du forpligter dig til at arbejde 20 eller 30 år i syv timer om dagen for at vide, at du har et hjem. Beslutninger af den art tager vi alle mange af uden at spekulere så meget over, om vores invester- 135

7 ing svarer til vores forventede udbytte. Vi foretager investeringerne, fordi det er normalt at foretage dem i vores kultur. Jeg siger ikke, at der er noget galt i at investere tid og penge i at have et hjem, i at få mad i munden eller tøj på kroppen. Tværtimod. Det giver mening at uddanne sig og forpligte sig på arbejdsmarkedet. Det giver mening at gifte sig for at opnå glæden ved at dele livet med en fælle. Min pointe er, at meditation er en tilsvarende investering. Det er bare en form for investering, som i hvert fald endnu ikke er meget almindelig. Vi lærer ikke i vores del af verden om vigtigheden af at holde os mentalt sunde gennem regelmæssig meditationspraksis, og mange af os kender ikke ret mange mennesker, der foretager denne investering. Vi er altså fortrolige med at forpligte os på det materielle plan. Intet galt i det, men måske skal vi være mere bevidste om de investeringer, vi foretager. Når vi overvejer meditation, skal vi gøre os klart, hvad vi kan forvente af udbytte, og hvad investeringen koster. Og så skal vi sætte tiden af i kalenderen, så virkeligheden svarer til vores plan. Øvelser * Hvad opnår du? 1. Forventning: Hvad forventer du at opnå ved at få meditation ind i dit liv? Se på de tre stikord, som du skrev ned i forbindelse med øvelsen på side 92 eller lav øvelsen nu. Skriv tre stikord ned. Kig nærmere på dem. 2. Fordele: Du skal nu gøre dig bevidst om fordelene ved at lægge en plan for meditation og gå i gang. Skriv fordelene ned. Hvad er værdien for dig selv? Måske mindre stress eller mere indre ro. Hvad er værdien for andre? Måske mere overskud til familien, så de bliver glade. Hvordan vil du reagere, hvis du når dine mål? Måske vil du føle dig glad og stolt. Hvordan vil andre reagere, hvis du når dine mål? Måske vil de blive glade og stolte. 136

8 3. Ulemper: Du skal nu gøre dig bevidst om mulige ulemper ved at gå i gang med din plan. Skriv ulemperne ned. Hvilke udfordringer kan du møde? Måske at du skal finde tid til en ny aktivitet i en travl hverdag. Hvilke udfordringer kan andre opleve? De skal måske vænne sig til, at du er utilgængelig 12 minutter hver dag. Hvordan vil du reagere? Måske frygter du, at du ikke kan holde fast. Hvordan vil andre reagere? Måske vil andre mene, at du er sær. 4. Handlingsplan: Sammenlign nu fordele med ulemper. Har du fundet flere fordele end ulemper, er du klar til at lægge en handlingsplan. Hvad vil du forpligte dig til? 12 minutter om dagen i to måneder? Lav en klar aftale med dig selv. Skriv den ned. Find en meditationspartner Når du går i gang med noget nyt, kan det være en stor hjælp at have en makker eller en gruppe at sparre med. Det kan være en ven eller partner. En gruppe kolleger eller naboer. Det vigtige er, at det er mennesker, som du har lyst til at dele noget personligt med. At have en meditationsgruppe eller makker svarer til at gå til træning med andre eller at gennemføre kostændringer sammen med andre. Fidusen er at forpligte sig over for en anden og på den måde holde sig selv fast, men også at sørge for sparring og følelse af fællesskab omkring projektet. I kan være to, men I kan også vælge at være flere, der støtter hinanden i meditation. Så bliver den løbende kontakt nok ikke så stærk, til gengæld kan I få meget dynamiske møder. Du kan meditere sammen med din makker eller din gruppe, men for de fleste er det mest praktisk til dagligt at meditere på enmandshånd. 137

9 I kan mødes og tale om, hvordan det går eller måske skrive eller ringe sammen. For nogle giver det mening med en studiegruppe, hvor I læser om meditation og mødes for at tale om det, I har læst, og om jeres egne erfaringer. Kan du ikke finde en passende makker, skal du ikke lade dig stoppe. Du kan sagtens meditere på egen hånd. Det vil være godt indimellem at tage dig tid til at mærke og tænke over, hvad meditationen sætter i gang i dig. Meditationen sætter ting i gang Mærk efter, hvad der sker i kroppen Se på indholdet af det, du mærker Tillad dig selv at være i det, du oplever Vær interesseret i det, du mærker, på en ny måde Vær vidne eller iagttager til det, du oplever Giv rummelig feedback Når du mediterer, kommer du i kontakt med forskellige dele af dig selv. Støt dig selv ved at vise rummelighed over for det, du mærker. Det nytter ikke at kritisere eller fordømme. Meditation giver dig mulighed for at være i en ny form for relation til dig selv. Når du registrerer et ubehag, så interesser dig for, hvad der er galt. Tænk på dig selv som et barn med ondt i maven, som ikke vil i skole. Gør en indsats for at finde ud af, hvor mavepinen kommer fra. Hvorfor vil barnet ikke i skole? Har det ikke fået lavet sine lektier? Er læreren sur? Driller nogle af de andre børn? Også sammen med din makker eller din gruppe har du brug for denne åbne attitude, som tillader alt og ikke fordømmer. Fortæl hinanden om jeres udfordringer. Sæt måske tid på, hvor den ene taler og den anden eller de andre lytter uden at bryde ind. Fortæl om, hvordan er meditationen gået, hvilke udfordringer, der har været, og også om, hvad der er gået godt. Er I fem personer, kan I give hinanden fem minutter hver. 138

10 Giv derpå feedback, som er støttende, kreativ og kærlig. Tag tid og fordel minutterne retfærdigt, når I reflekterer over hinandens udfordringer. Giv varme og opmærksomhed, anerkendelse, men også gerne konkrete råd, når I har forslag til løsning på hinandens udfordringer. Den, som modtager feedback, skal blot lytte uden at sige noget og uden at forklare eller forsvare sig. Tag kun det til jer, som I kan bruge. Giv god feedback Vær: Lyttende Rummelig Nærværende Accepterende Kreativ Kærlig Alt det med søvn, sund mad og motion er jeg rigtig god til at sørge for, for det er jeg vant til. Jeg har lavet de ændringer af livsstil, som var nødvendige for, at det kunne lade sig gøre, men det har jeg endnu ikke, når det kommer til meditation. Min meditationspraksis er stadig så forholdsvis ny, at det kræver mere af mig at huske at få det gjort. Det er heller ikke så let for mig at gå ind i den tilstand, som jeg søger. Når jeg løber en tur, finder min krop og mit sind lynhurtigt ind i den rigtige tilstand, hvor det hele kører af sig selv. Der kommer til at gå tid, før jeg kan det samme med meditationen. Soulaima Gourani, 35 år, foredragsholder og forfatter. Gift, to små børn 139

11 Beskyt din lille spire Når du har besluttet dig for at begynde at meditere, er du på vej mod en væsentlig og meget positiv forandring. Man kan sige, at du med din beslutning har lagt en lille spire. Men til at starte med er spiren virkelig lille og sårbar. Din motivation og vedholdenhed er ikke forankret i personlige oplevelser, og du er ny og søgende. Derfor kan den lille spire let blive spist eller trampet ned af en eller anden, der kommer forbi, og ikke ser værdien af den smukke plante, som spiren kan udvikle sig til. Det sker, når mennesker kommenterer negativt på din proces eller lægger deres egen tvivl over på dig. De har ikke, som dig, valgt at lægge en indsats her. Og fordi din spire endnu er så spæd, kan deres forbehold let påvirke dig, så du selv kommer i tvivl. Hvis du er den første i dine sociale cirkler, der går i gang med at meditere, er det ekstra svært. Det svarer til, at ville begynde at spise sundt, når alle andre i din vennekreds eller familie synes, det er noget pjat at gå op i næringsværdien i maden. Derfor er det en god ide den første tid at være bevidst om, hvilke dele af dine oplevelser med meditation, som du deler med hvem. Sæt et lille hegn om din spire og fortæl måske bare, at du er begyndt at meditere, og at du ved, at effekten er videnskabeligt bevist. Og så ikke mere. Eller hold det helt for dig selv. Og find meget gerne mennesker, som du kan dele dine tanker om og erfaringer med meditation. Når du har praktiseret et stykke tid, vil din spire være vokset til en plante, som ikke længere lige er til at trampe ned. Du ved, hvad du snakker om, for du har dine egne erfaringer med meditation og er derfor ikke længere så påvirkelig over for andres udtalelser og holdninger. Overbevisningen om, at meditation giver dig noget væsentligt, kommer af din egen erfaring. Den kan du kun praktisere dig til. Jeg kan mærke, at det er vigtigt at tage det roligt og ikke arbejde for hårdt for at få meditationen til at virke. Er jeg desperat, virker det jo netop ikke. Det er det modsatte, som skal til. Tro på mig selv og tålmodighed. Carsten Jensen, 36 år, vvs-montør 140