Rapport - 17 stk. 4 udvalg (UDKAST) Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund

Transkript

1 Rapport - 17 stk. 4 udvalg (UDKAST) Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund Forord - Læsevejledning Umiddelbart ved alle, hvad frivillighed er: det er, når et arbejde gøres gratis i en forening enten som træner eller som bestyrelsesmedlem. Netop fordi man elsker at spille badminton, og/eller fordi man gerne vil hjælpe. I de seneste år har mange foreninger oplevet faldende interesse for deres bestyrelsesarbejde, og der er også flere, som oplever vanskeligheder ved rekruttering af trænere og instruktørere. Samtidig viser en rapport fra Center for Socialt Frivilligt Arbejde, at over 40 % af alle danskere har været eller er frivillige i Dette er ikke et paradoks men en indikation om, at frivilligheden i Danmark er under forandring. Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med 17 stk. 4 udvalget for Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfunds virke og har til formål at dokumentere arbejdsforløbet, inspirere, samt udvikle og fremme frivilligheden i Faxe Kommune. Rapporten bør læses kronologisk for, at opnå den fulde forståelse og rette sammenhæng. Rapporten er opdelt i tre delafsnit. Første delafsnit af rapporten indledes med et resumé af og en efterfølgende udfoldelse af udvalgets endelige anbefalinger. Delafsnit 2 er en præsentation og uddybelse af forskellige begreber og nuancer indenfor det frivillige område, samt et kig på frivillighed i Faxe Kommune. Afslutningsvis vil rapportens 3. delafsnit afdække udvalgets arbejdsprocesser, baggrund, formål og idekatalog til det videre arbejde. Delafsnit 1. Resumé af udvalgets anbefalinger At det nationale frivilligcharter er udgangspunkt for samarbejde og udvikling At få frivilligheden ind i folkeskolen At fortælle den gode frivillige historie At løsne den mentale afstand foreningerne imellem At frivilligheden har stor geografisk spredning At frivillighedens mangfoldighed respekteres At definere grænser/rammer for samarbejdet og opgaver klart At foreningsaktiviteter samles i fysiske fællesskaber At etablere et Frivilligcenter At etablere et Frivilligt samråd 1

2 At gøre status på udviklingen i frivilligheden Det nationale frivilligcharter Charter for samspil mellem den frivillige verden og den offentlige sektor har til formål, at sætte rammerne for det gode samarbejde, mellem det frivillige område og det offentlige. Charteret fastlægger en række værdier, tilgange og pejlemærker for et konstruktivt samarbejde på tværs af de to sektorer. Charteret blev udarbejdet i 2001 og efterfølgende opdateret i 2013, og er forfattet af repræsentanter fra den frivillige og offentlige sektor i fællesskab. Igennem fire temaer tydeliggør frivilligcharteret, at forståelse for og tillid til hinandens kompetencer er fundamentet for samarbejdet. De fire temaer er: 1. Vi vil demokrati, dannelse og livsudfoldelse 2. Vi vil gensidig forståelse, tillid og respekt 3. Vi vil medborgerskab og mangfoldighed 4. Vi vil arbejde sammen Charterets pejlemærker/værdisæt: Mangfoldighed som styrke og udfordring Samarbejde i mange former Kan være alt fra en gensidig dialog til et udbygget partnerskab Rummelighed - Skal være plads til alle Vide rammer Kendskab og forståelse Facilitering af rammer og den frivillige proces Inddragelse Både i udformning af politikker og strategier om frivillighed og samarbejde. Fra politik til konkret samarbejde (skab overblik og mulighed for at mødes, skab anledninger til at folk mødes, oversæt overordnet politik til lokale strategier, skab gode samarbejdspartnere i det offentlige og frivillige verden via kompetenceudvikling og uddannelse). 2

3 1. Anbefaling - At det nationale frivilligcharter er udgangspunkt for samarbejde og udvikling Udvalget anbefaler at samarbejde mellem den offentlige og frivillige sekter tager udgangspunkt i værdier og pejlemærker fra det nationale frivilligcharter. En inspirationskilde til arbejdsprocessen i udvalget for Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund er Charteret for samspil mellem den frivillige verden også kendt som det nationale frivilligcharter. Udvalgets debatter og tematikker, har taget afsæt i værdierne og pejlemærkerne fra charteret, og fungeret som et fundament for hele arbejdsforløbet. Charteret er et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling i Faxe Kommune. Interessenter: Foreningerne, politikerne, borgerne, administrationen Inspiration Viden Brobyggende Styringsværktøj 2. Anbefaling - At få frivilligheden ind i folkeskolen Udvalget anbefaler at knytte skoleindsatsen og understøttende undervisning med frivillighed i en struktureret form, som understøttes politisk. Udvalget foreslår, at tænke folkeskolen på en ny måde, hvor frivillighed ikke er fast skemalagt, men omkranser hele folkeskolen. Udvalget foreslår, at der udarbejdes konkrete køreplaner for samarbejdet mellem folkeskolen og den frivillige sektor. Køreplanerne skal hjælpe med at øge fokus på udbredelsen af mulighederne inden for frivillighed, blandt skolens undervisere. Det øgede kendskab vil medføre en stigning i efterspørgsel og en videreudvikling af samarbejdet, samt nye mere specifikke tiltag. Udvalget foreslår, at der udarbejdes et opsøgende rejsehold. Rejseholdet tager ud på skolerne og udbreder kendskab og den gode historie omkring frivillighed. Gevinsterne ved samarbejdet skal tydeliggøres for alle interessenter, og alle interessenter skal anerkende at det kræver ændringer og vilje hos alle parter. Interessenter: Foreningerne, lærerstaben, skoleledere, elever, forældre, politikere Fakta/cases: Bauneskolen og Dalby Gymnastik og Idrætsforening Sofiendalskolen og Haslev Tennisklub. To gode eksempler på et vellykket samarbejde mellem skole og forening. På begge skoler har foreningerne bidraget med et ekstra element i gymnastikundervisningen. 3

4 Projektet Skolen i virkeligheden giver inspiration til den åbne skole. Projektet skaber et netværk af private og offentlige virksomheder samt lokale foreninger, som skolerne kan samarbejde med om forskellige undervisningsforløb. Herigennem stifter eleverne bekendtskab med forenings- og erhvervslivets muligheder, samtidig med at de får praksisnær undervisning. På skolen i Virkelighedens hjemmeside kan skoleledelser finde inspiration til, hvordan de kan etablere partnerskaber med en bred vifte af organisationer i kommunen, og derved gøre det nemmere for skolerne at åbne skolen for omverden. Portalen Skolen i virkeligheden gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste undervisnings- og læringsforløb fra klasse i folkeskolen. Inspirerende nye undervisningsmuligheder og friske dynamiske pust i skoletilbuddet Sparring og netværk Større udbud og diversitet Muligheden for at sælge foreningernes sag Større synlighed Rekruttering af nye medlemmer Vidensdeling og oplysning Engagere den nye generation i deres sag 4

5 Har skolen et samarbejde med en forening? Graf: Bjarne Ibsen 2016 Har skolen et samarbejde med en forening? Grafen er taget fra Bjarne Ibsens forskningsprojekt omkring Frivillighed. Grafen viser at Faxe Kommune ikke har etableret samarbejde med foreninger i samme grad som de 3 andre deltagende kommuner i projektet. 3. Anbefaling - At fortælle den gode frivillige historie Udvalget anbefaler at, den gode frivillige historie italesættes, både internt og eksternt, og bliver en del af brandingen af Faxe Kommune. Faxe Kommune har stor mangfoldighed i foreningstilbudene, og det skal kommunikeres ud. Det er vigtigt, at tale mulighederne op og sætte det i system. Udvalget foreslår en fælles oversigt over, hvad de forskellige områder tilbyder. Materialet kan indgå som en naturlig del af promoveringen af Faxe Kommune, og være en del af en evt. velkomstpakke. Udvalget foreslår, at materialet indeholder en samlet oversigt over alle fordele ved området. Både i forhold til natur, daginstitutioner, kultur, Infrastruktur, foreningsliv og frivillighed. Det er vigtigt, at brandingen af den gode frivillige historie forstærkes og kommunikeres bredt ud og samkobles Følelsen af Faxe. Enhver mulighed for at vise skattekisten frem skal udnyttes. Interessenter: Foreninger, politikerne, borgere, pressen Fællesskab Optimisme Brandingpotentiale 5

6 4. Anbefaling - At løsne den mentale afstand foreningerne imellem Udvalget anbefaler at, foreningerne nedbryder den mentale afstand via øget samarbejde. Samarbejdet skal have et mere officielt niveau og indgås mellem andre frivilliggrupper end vanligt, f.eks. ved at bruge paraplyorganisationer eller frivilligcenter mere aktivt. Fordelen ved disse synergier er, at det kan frigive mere tid til det frivillige område, og de emner der optager foreningerne. Foreningerne kan deles om det, de har til fælles i forhold til administration, kurser og kompetencer. Udvalget så stort potentiale i foreningernes mulighed for at sparre med hinanden om de svære opgaver, samt udfordringerne ved rekruttering af nye generationer, og i at tiltrække medlemmer til bestyrelsesarbejde. Foreningerne skal blive hinandens mulighed for, at lykkedes og samarbejde frem for at konkurrere. Udvalget foreslår, at der etableres et kursus eller en portal til formidling af den gode frivillige historie. Kurset/portalen skal hjælpe med at identificere den gode historie og videreformidlingen af denne. Interessenter: Foreninger, administration, politikere Fakta/cases: Foreningernes dag og Fedlejren er en gode eksempler på arrangementer hvor forskellige foreninger har fundet hinanden, og dannet netværk og nye relationer. Viden udveksles og bånd etableres. Synergier Sparring Ressourcebesparrende alliancer 5. Anbefaling - At frivilligheden har stor geografisk spredning Udvalget anbefaler at, der fokuseres på god kontakt med yderområderne, og at de kommunale og frivillige tilbud er spredes godt ud i hele kommunen. Udvalget anbefaler at, der tænkes transport og mobilitet i forhold til faciliteringen af frivillighed i kommunen. Den offentlige transport skal fremme foreningslivet. Platformen kan være i form af gratisbusser, portal med delebiler, eller en differentiering af bustiderne. Udvalget kom frem til, at hvis et tilbud er spændende nok, er specielt de unge, villige til at rejse. De unge er generelt gode til at se ud over kommunegrænser, og deres valg handler i høj grad om den gode historie og det der ellers tilbydes i området. 6

7 Interessenter: Foreninger, borgere, politikere Fakta/cases: Faxe Kommune indsatte en gratis turistbus mellem Haslev og Feddet i skolernes sommerferie Det skete fordi turistattraktionerne i Faxe Kommune i store træk var uden busforbindelse i skolernes sommerferie. Bussen var en stor succes og mange borgere benytte sig af muligheden for at komme gratis rundt i kommunen. Bosætningsstrategi Attraktiv bosætningsparameter Imødekomme geografiske præfferencer Tæt relation mellem forening og bruger 6. Anbefaling - At frivillighedens mangfoldighed respekteres Udvalget anbefaler at, mangfoldigheden i den frivillige sektor dyrkes og respekteres, og at der fokuseres på åben kultur, respekt og imødekommenhed. Frivilligheden er mangfoldig både i begreb, udførelse og form. Det skal ses som en styrke at have stor spredning i foreningslivet. Specielt i tider hvor der er stort behov for innovation og nytænkning. En øget mangfoldighed blandt foreningerne styrker kreativiteten og dermed grundlaget for at udvikle nye ideer og frivillige platforme. Den gensidige respekt skal prioriteres både i det offentlige og frivillige samarbejde, men også foreningerne imellem. Udvalget foreslår at der etableres et frivilligt ambassadørkorps i en formel rolle med fokus på udbredelse og fastholdelse af mangfoldigheden. Interessenter: Foreningerne, borgerne, politikere Variation Bredt udbud Bosætningsstrategi Attraktiv bosætningsparameter Platform for nytænkning og kreativitet (Understående oversigt illustere typer af foreninger i forhold til formål, aktiviteter, økonomisk støtte m.v. i Faxe Kommune) 7

8 8

9 7. Anbefaling - At definere grænser/rammer for samarbejdet og opgaver klart Udvalget anbefaler at, der fortsat udvikles og vedligeholdes klart definerede regelsæt for det offentlige og frivillige samarbejde. Den offentlige og frivillige sektor har tradition for at arbejde sammen på mange forskellige områder. For at styrke dette samarbejde og for at fastholde de synlige grænser for samarbejdet, foreslår udvalget, at der løbende udvikles og vedligeholdes klare aftaler for, hvilke spilleregler der skal gælde for samarbejdet. Interessenter: Foreningerne, borgerne, politikere, administrationen, Fakta/cases: I Faxe Kommune er der udarbejdet en strategisk ramme for frivilligheden i kommunen, og udgør således grundlaget for både retningen, indholdet og metoden for samspillet mellem de frivillige kræfter og Faxe Kommune. Herudover er der med udgangspunkt i ovennævnte Spilleregler 2.0 udarbejdet etiske retningslinjer for, hvordan Faxe Kommunes ansatte kan forstå og iværksætte samarbejdet med frivillige i den daglige opgaveløsning. I samme ombæring er der ligeledes udarbejdet en særskilt Håndbog til ledere og medarbejdere i Faxe Kommune. Denne er tænkt som et dynamisk opslagsværk, der kan bruges til at få overblik over og svar på spørgsmål, der kan opstå i samarbejdet med frivillige og foreninger i Faxe Kommunes organisation. Sidst men ikke mindst er der ligeledes udarbejdet en pixi-bogs udgave af det ovenstående målrettet til frivillige og foreninger: Værd at vide til dig der gerne vil være frivillig. Den giver et samlet overblik som spænder over både den strategiske tilgang, som støttemuligheder og puljemidler, til diverse links med oversigter over frivillige foreninger og organisationer i Faxe Kommune. Klar kommunikation - Konfliktrisiko mindskes Synergi Platform for nytænkning og kreativitet Understående graf illustrerer i hvor høj grad der er udarbejdet specifikke samarbejdspolitikker indenfor de forskellige forvaltningsområder. 9

10 Har forvaltningsområdet særlige politikker for samarbejder med civile aktører, opdelt på fagområder? Graf: Bjarne Ibsen 2016 Har forvaltningsområdet særlige politikker for samarbejder med civile aktører, opdelt på fagområder? Grafen er taget fra Bjarne Ibsens forskningsprojekt omkring Frivillighed og hviser i hvor stort omfang der er udarbejdet specifikke samarbejdspolitkker med den frivillige sektor. Resultatet er baseret på et gennemsnit af alle de deltagende kommuner. 8. Anbefaling - At foreningsaktiviteter samles i fysiske fællesskaber Udvalget anbefaler at, foreningsaktiviteter samles i fysiske fællesskaber, og at disse udvalgte bygninger prioriteres. Faciliteter er en drivkraft i samarbejdet omkring frivillighed og rekrutteringen af nye medlemmer. Omgivelserne og arkitekturen har en stor betydning. Faciliteterne skal være indbydende. Det er Ikke altid de store ressourcer/projekter, der skal til at understøtte oplevelsen af vægtning og fornyelse. Fornyelsen kan være med til at sætte nye tanker og processer i gang, i de enkelte fællesskaber. Udvalget drøftede ydermere mulighederne ved et optimeret bookingsystem, i forhold til øget fleksibilitet og fuld udnyttelse af de fysiske ressourcer. Interessenter: Foreningerne, borgerne, politikere Fakta/cases: På nuværende tidspunkt er der indgået en fysisk fællesskabsaftale mellem FDF, Haslev Pensionistforening, Haslev Cykelmotion og Haslev Marineforening. Disse foreninger er flyttet sammen i FDF s faciliteter. Foreningerne reducerer deres driftsomkostninger og nedbryder den mentale afstand de forskellige frivilligområder. 10

11 Sparring Nedbrud af metale barriere Ressourcebesparende 9. Anbefaling - At etablere lokalt Frivilligcenter Frivilligcentret skal assistere med at øge kendskabet til det frivillige område og styrke netværket foreninger imellem. Dermed lettes foreningernes muligheder for at sætte nye initiativer i gang, opnå synergieffekter, opfange lokale behov/muligheder og kanalisere dem ud til øvrige foreninger, kommunen og offentligheden. Frivilligmodellen styrker kvaliteten og mangfoldigheden af det lokale frivillige arbejde ved at støtte, udvikle og inspirere frivillige foreninger og initiativer og hjælpe nye i gang. Frivilligmodellen øger omfanget af det frivillige arbejde, letter adgangen til den frivillige verden og gør det nemmere at blive og være frivillig og lettere at finde hjælp og støtte i de frivillige foreninger. Frivilligmodellen skaber bedre sammenhængskraft og gensidig forståelse ved at facilitere nye netværk og styrke samarbejdet på tværs af foreninger, erhvervsliv og kommuner. Interessenter: Foreningerne, politikere, administrationen Fakta/cases: Finanieringsfakta - Etableringstilskud på kr. (Social Ministeriets andel: kr. - Den kommunale andel: kr.). Etableringsmidler kun udbetales hvert 2. år. Efter etableringsfasen finansieres centeret ud fra grundfinansieringsprincippet. (Social Ministeriets andel: kr. Den kommunale andel: kr.). Sparring Nedbrud af metale barriere Ressourcebesparende 10. Anbefaling - At etablere et Frivilligt Samråd Udvalget anbefaler at, kommunalbestyrelsen nedsætter et Frivilligt samråd. Det frivillige Samråd skal nedsættes med det formål, at sikre dialog og følge implementeringen af frivilligpolitikker, samt være høringsorgan i forhold til den række af tiltag Faxe Kommune iværksætter for de frivillige. Det Frivillige Samråd skal bestå af medlemmer udpeget af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer, og medlemmer udpeget af og blandt de 11

12 frivillige i Faxe Kommune. De frivillige repræsentanter vælges således, at der sikres en bred repræsentation blandt de forskellige foreninger og således, at der sikres repræsentation fra hver af de 4 hovedgrupperinger (social og sundhed, kultur og musik, idræt og motion samt fritid og korps). Formandsposten skal besættes af en fra frivillighedsområdet og næstformandsposten skal besættes af en af repræsentanterne fra Kommunalbestyrelsen. Interessenter: Foreningerne, borgerne, politikere, pressen, administrationen Fakta/cases: Inspirationen til det frivillige samråd kommer fra Vordingborg Kommune som har arbejdet efter denne model siden Samrådets kerneopgaver: At være høringspart i emner, der har betydning for frivillige i Vordingborg Kommune At udtale sig om principperne for tildeling af de forskellige midler til de frivillige At være aktiv dialog- og samarbejdspartner i forhold til implementering af frivilligpolitikken Sparring Nedbrud af metale barriere Friviligt overblik Vidensbank 11. Anbefaling - At gøre status på udviklingen i frivilligheden Udvalget anbefaler at, der efter 2-3 år evalueres på udviklingen af frivilligheden i Faxe Kommune, og udvalgets anbefalinger. Hvordan afspejler anbefalingerne sig i det frivillige område Hvilket aftryk har de medført. Både direkte i direkte form men også i indirekte form. Evaluering Styringsværktøj Platform for nye målsætninger og processer 12

13 Delafsnit 2. Begrebsafklaring Foreningstyper Aktivitetsorienteret frivillighed omfattet af Folkeoplysningsloven Idræts-, fritids- og aftenskoleforeninger Idræts-, fritids- og aftenskoleforeninger beskæftiger sig med en eller flere idræts- og motionsformer samt børne- og ungeforeninger som spejderkorps, hobbyforeninger samt generel folkeoplysende virksomhed i form AOF/LOF. Medlemskabet af disse foreninger er først og fremmest bestemt af ønsket om at dyrke idræt og motion eller dyrke en hobby i form af oplysning og udvikling. Foreningerne har især fokus på egne medlemmer men kan også afholde aktiviteter for ikke-medlemmer. (Ibsen 2014) Kulturforeninger Kulturforeninger er i lighed med idræts- og fritidsforeninger båret af ønsket om at dyrke og udøve sin egen interesse. Det kan f.eks. være teater, musik, festivals og events. Velfærdsorienteret frivillighed omfattet af Servicelovens 18 og 79 Frivillige sociale foreninger samt patientforeninger Frivillige sociale foreninger samt patientforeninger beskæftiger sig på forskellig vis med samfundsområder, som velfærdsstaten tager sig af: socialhjælp, sygdom og forebyggelse samt uddannelse. Det er typisk foreninger, som sigter bredere end sine egne medlemmer. F.eks. når patientforeninger arbejder for at reducere udbredelsen af en bestemt sygdom, og sociale foreninger der forsøger at hjælpe udsatte grupper. Politiske og samfundsorienteret frivillighed Lokalforeninger Lokalforeninger består først og fremmest af boligforeninger, grundejerforeninger, lejerforeninger, ejerforeninger, kolonihaveforeninger osv. Men det omfatter også foreninger, der ejer eller driver en lokal installation eller facilitet (fx et beboerhus eller en vindmøllelaug) og foreninger som generelt arbejder for et afgrænset lokalsamfunds interesser. Dette indbefatter også forældrebestyrelser i offentlige som private institutioner. Medlemskabet i disse foreninger er altså bestemt af tilhørsforholdet til et afgrænset geografisk eller facilitetsmæssig område. Foreningen vil typisk arbejde for og interessere sig for hele lokalsamfundet og ikke kun dem som er medlemmer, der betaler for medlemskabet. Interessegrupper 13

14 Interessegrupper er primært foreninger, der omfatter politiske foreninger (typisk partiforeninger), religiøse foreninger, foreninger der arbejder for bestemte typer af interesser og værdier, samt foreninger, der arbejder for arbejdsmæssige og erhvervsmæssige interesser (fagforeninger, professionsforeninger mm). Fælles for disse foreninger er, at de arbejder politisk for bestemte værdier og interesser og derfor vil der typisk også eksistere andre foreninger eller organisationer, som arbejder for andre værdier og interesser. Typer af frivillige Den konventionelle Den konventionelle frivillige er dem, vi typisk finder dybt begravet i bestyrelsesarbejdet. De elsker regler, rutiner og procedurer. De fordyber sig i foreningens arbejde og historie. Og de er en kæmpe ressource for en hvilken som helst forening. De ser sig selv som foreningens rigtige frivillige for dem er det frivillige arbejde et livsprojekt. Den jordbundne Den jordbundne frivillige er en hands on type. Det er besøgsvennen, lektiehjælperen, ITunderviseren på biblioteket eller fodboldtræneren. De søger den nære kontakt og det praktiske arbejde i foreningens aktiviteter, hvor de oplever, at de gør noget for nogen. Deres arbejde er ofte rammesat i faste vagter. De ser også sig selv som foreningens rigtige frivillige for dem er det frivillige arbejde et livsprojekt. De konventionelle og jordbundne frivillige tilhører begge en moderne frivillighed, som er meget loyale over for organisationen. Det er denne form for frivillighed, langt de fleste foreninger bygger deres frivillige arbejde op omkring. Udfordringen er, at der ikke er noget, der tyder på, at der kommer flere af denne slags frivillige blot flere foreninger og organisationer, der kæmper om de sammes tid. Den sociale Den sociale frivillige tiltrækkes, ligesom den jordbundne, af det praktiske arbejde i foreningens aktiviteter. Men modsat den jordbundne får de ikke nær så meget for hånden. Denne type frivillige er gode for frivilliggruppen. De er gode til at byde nye frivillige velkommen, de skaber en god stemning i gruppen, de husker kage og kaffe til møderne og de er fantastisk ambassadører for foreningen de fortæller vidt og bredt om 14

15 alt det gode den gør. Men hvis det sociale ikke længere lever op til deres forventninger og behov, så ser de sig om efter en ny organisation at engagere sig i. Den entreprenante Den entreprenante er den type frivillige, som kommer til foreningen med en god ide, som de ønsker at realisere. De bringer ofte selv ressourcer, netværk og know-how med sig. De bruger enormt meget tid og formår nemt at skabe opbakning og engagement omkring sig. Den entreprenante ser projektet til ende. Hvis der ikke er plads til nye ideer ser vedkommende sig om efter en ny organisation eller sammenhæng at involvere sig i. Den spontane Den spontane frivillige nyder friheden til at sige ja eller nej til korte og nemme opgaver. Det er den unge mor, som kommer gående ned af gaden og ser et opslag for Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling. De synes, det er en god sag, og vil gerne opdrage deres børn til at tage vare på naturen og der er lige plads i kalenderen den dag. Efter indsamlingen ønsker de ikke at engagere sig i noget fast, men man må gerne tage kontakt til dem, hvis der en anden gang er en mulighed for at engagere sig kort, nemt og tæt på sagen eller målgruppen. Den kreative Den kreative er den mest flyvske blandt alle typer frivillige. I modsætning til den jordbundne frivillige har de ikke et ønske om at være tæt på målgruppen eller sagen. Det handler mere om, at de kan bruge deres viden og/eller kreativitet til at hjælpe foreningen. Nogle advisory boards har den kreative type frivillige, men det kan også være en grafisk designer, der gerne vil lave en plakat for foreningens kommende arrangement. Faxe Kommune I Faxe Kommune er der udarbejdet en strategisk ramme for frivilligheden i kommunen, og udgør således grundlaget for både retningen, indholdet og metoden for samspillet mellem de frivillige kræfter og Faxe Kommune. Herudover er der med udgangspunkt i ovennævnte Spilleregler 2.0 udarbejdet etiske retningslinjer for, hvordan Faxe Kommunes ansatte kan forstå og iværksætte samarbejdet med frivillige i den daglige opgaveløsning. I samme ombæring er der ligeledes udarbejdet en særskilt Håndbog til ledere og medarbejdere i Faxe Kommune. Denne er tænkt som et dynamisk opslagsværk, der kan bruges til at få overblik over og svar på spørgsmål, der kan opstå i samarbejdet med frivillige og foreninger i Faxe Kommunes organisation. 15

16 Sidst men ikke mindst er der ligeledes udarbejdet en pixi-bogs udgave af det ovenstående målrettet til frivillige og foreninger: Værd at vide til dig der gerne vil være frivillig. Den giver et samlet overblik, som spænder over både den strategiske tilgang, som støttemuligheder og puljemidler, til diverse links med oversigter over frivillige foreninger og organisationer i Faxe Kommune. Delafsnit 3. Baggrund Faxe Kommune er præget af et mangfoldigt foreningsliv, mange frivillige og interesse i at bidrage til områdets udvikling og sammenhængskraft. Der er dog stadig plads til flere frivillige, mere engagement, udvikling af dialogen og at få samarbejdet på tværs til at fungere endnu bedre. I Faxe kommune bidrager mere end 200 folkeoplysende, kulturelle, sundheds- og socialt orienterede foreninger med frivilligt arbejde. Der er derudover god deltagelse i fx, brugerbestyrelser, grundejerforeninger og lokale debatgrupper. Udvalgets arbejde/oprettelse vil kunne ses i umiddelbar forlængelse af Det Nationale Frivillighedscharter fra sommeren 2013 og Faxe Kommunes strategiske ramme vedr. Frivillighed i Faxe Kommune (godkendt af byrådet i maj 2013) og Faxe Kommunes nuværende borgerinddragelsespolitik (godkendt af byrådet i august 2009). Udvalget tilgang/arbejde har været bredt, og berørt både politikker, retningslinjer og praksis på andre udvalgs- og fagområder. Formål Formålet med 17 stk. 4 udvalget om Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund er at bidrage til at øge frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet i Faxe kommune, og at udvikle dialogen mellem de frivillige kræfter i Faxe kommune og Faxe kommune. 17 stk. 4 udvalget om Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund har først og fremmest haft en idéskabende og rådgivende funktion. Erhvervs- og Kulturudvalget har haft ansvaret for den videre udvikling af den strategiske ramme vedr. frivillighed i Faxe kommune og en mulig lokal udmøntning af Det Nationale Frivilligscharter. I forbindelse med etableringen blev følgende ramme sat som udgangspunkt for udvalgets arbejde: 16

17 Principper og god praksis i dialogen mellem frivillige/ foreninger/civilsamfund og Faxe kommune Principper og god praksis i dialogen mellem frivillige kræfter i Faxe kommune En udmøntning af det nationale frivillighedscharter, så det giver mening lokalt/kommunalt i Faxe kommune Støttepunkter for foreninger / det frivillige arbejde i Faxe kommune (muligheder fordele/ulemper ved fx særlige frivillig huse eller et frivilligcenter) Nye aktiviteter eller samarbejder der kan øge frivilligheden Udvalgets fokus er, at bidrage til at øge frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet i Faxe kommune at udvikle dialogen mellem frivillige kræfter i Faxe kommune og Faxe kommune. Udvalgets sammensætning 17 stk. 4 udvalget består af 11 medlemmer: Fem medlemmer inkl. udvalgets formand er udpeget af partierne i byrådet. Byrådsmedlemmerne er Camilla Meyer (formand), Nellie Bradsted, Torben Reiner Jensen, Bente Abrahamsen og Lars Christensen. Folkeoplysningsudvalget og Frivilligrådet har valgt hver 2 medlemmer til at indtræde i udvalget. Medlemmer fra folkeoplysningsudvalget er Johnny Andersen og Ole Jensen. Medlemmer fra Frivilligrådet er Kjeld Folke Jørgensen og Kurt Sangild. 2 medlemmer er udvalgt på baggrund af særlig viden og interesse. Medlemmerne med særlig viden og interesse er Susanne Holm og Maja La Cour Brandt. Periode 17 stk. 4 udvalget, Frivillighed, Foreningsliv og Civilsamfund, blev etableret efter byrådets vedtagelse af kommissoriet og haft sit virke i perioden medio 2015 til ultimo Procesplan: 12. april 2015 Gennemgang af kommissorium og formål, samt en drøftelse af styrker, svagheder, muligheder og trusler for frivillighed, foreningsliv og civilsamfund i Faxe Kommune. 3. juni 2015 Eksterne oplæg omkring frivilligt socialt arbejde fra et landsperspektiv og det folkeoplysende og idébestemte frivillige børne- og ungdomsarbejde, samt en præsentation af temaplan. 17

18 2. september 2015 udvalget drøftede de to temaer omhandlende samarbejde, og gav herefter anbefalinger. 5. november 2015 Udvalget drøftede de to temaer mentalitet og faciliteter, og gav herefter anbefalinger. 20. januar 2016 Udvalget foretager en gennemgang og opsamling af tidligere anbefalingerne for temaerne Samarbejde, Mentalitet og Faciliteter. 9. marts Studietur til Slagelse og Sorø Frivilligcenter, samt et eksternt oplæg omkring Frivilligt samråd i Vordingborg Kommune ved Helle Græsdal. 25. maj Udvalget drøftede temaet rekruttering og mulighederne for et frivilligcenter eller frivilligt samråd i Faxe Kommune. 31. august 2016 Udvalget debatterede det sidste tema i temaplanen det nationale frivilligcharter, samt godkendte udkast til frivilligkonference og rapport. 20. september oktober Frivilligkonference 23. november 2016 Deadline for rapport/hvidbog Mødestruktur og form Udvalget har afholdt jævnlige, ofte månedlige møder i funktionsperioden, ligesom udvalget har inviteret eksterne oplægsholdere samt afholdt studietur med henblik på dialog og vidensdeling. Udvalget har på det første møde drøftet forventninger til arbejdet og afstemt ønsker og behov i forhold til det videre arbejde. Møderne har haft en varighed på ca. 3 timer, og blevet afholdt på kommunale faciliteter. Kompetencer og sekretariatsmæssig betjening Udvalget refererer til og har indstillingsret til Erhvervs- og kulturudvalget, qua dette udvalgs ansvar for den strategiske ramme for frivillighed i Faxe kommune. Erhvervs- og kulturudvalget behandler og videresender eventuelle anbefalinger til Byrådet og/eller andre stående udvalg. Et medlem af direktionen og centerchefen, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice deltager sædvanligvis i udvalgets møder. Andre medarbejdere efter behov/aftale. Udvalget betjenes administrativt af Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice - eventuelt med yderligere administrativ understøttelse i form af en studentermedhjælper. Der kan udbetales honorar til medlemmerne af udvalget. Udgifter til udvalgets virksomhed og møder afholdes af Økonomiudvalget. Arbejdsproces 18

19 Som udgangspunkt for arbejdsforløbet, har udvalget taget en drøftelse af, hvorledes man ser styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT) for frivillighed, foreningsliv og civilsamfund i Faxe Kommune. Resultatet af denne SWOT-analyse er anvendt i forhold til, at planlægge forløbets forskellige temadrøftelser/temaplan. Temaplanen har ikke fungeret som et kronologisk arbejdsværktøj, men har haft et fleksibelt og organisk design. Alle temadrøftelser er endt ud med et antal anbefalinger. Undervejs har der været flere opsamlinger, hvor udvalget har haft mulighed for at tilføje, fjerne eller justere tidligere anbefalinger. Leverancer 17 stk. 4 udvalget skal levere et forslag til et lokalt forankret idekatalog, med en dertilhørende rapport. Formålet med kataloget er, at skabe bedre vilkår og videreudvikle det frivillige område i Faxe Kommune. Debatten i udvalget Debatten i udvalget har været faciliteret af en ordstyrer fra administrationen og har taget udgangspunkt i en enten kendt spørgeramme eller workshopøvelser. Tilgangen har været fri og temaerne i debatterne har været genbesøgt efter behov. Debatten har haft høj prioritet, da der er en sammenhæng mellem kvaliteten og legitimiteten af de valg af anbefalinger et udvalg træffer, og kvaliteten af den debat det har haft omkring dem. Tematikker De 8 Tematikker er udvalgt på baggrund af resultatet af SWOT-analyse og kommissoriet. De 8 temaer blev taget op på udvalgsmøder i 2015 og Tematikker: Faciliteter/Fysiske rammer Økonomiske rammer/bureaukrati Mentalitet Samarbejde Foreninger/Frivillige indbyrdes Samarbejde Foreninger/Kommune Rekruttering Support Frivilligcenter Lokalt frivilligcharter/principper for dialog Opsummering af tematikker Tema: Faciliteter/Fysiske rammer - Økonomiske rammer/bureaukrati 19

20 Faciliteter er en drivkraft i samarbejdet omkring frivillighed. Omgivelserne og arkitekturen har en stor betydning, og faciliteterne skal være indbydende. Udvalget foreslår, at man samler aktiviteter i fysiske fællesskaber. Det er ikke altid de store ressourcer/projekter, der skal til at understøtte oplevelsen af prioritering og fornyelse. Fornyelsen kan være med til at sætte nye tanker og processer i gang, i de enkelte fællesskaber. Den kommunale sektor skal forstå og værdsætte de frivillige initiativer. Anbefalinger i forhold til Faciliteter/Fysiske rammer - Økonomiske rammer/bureaukrati Rammer, faciliteter og Goodwill Ligelig fordeling af goderne Lille indsats stor effekt (Problemafdækning i forhold til foreningerne) Velvillighed fra foreningerne Frivillighedskonsulent Tema: mentalitet og samarbejde Under emnet mentalitet drøftede udvalget betydningen af zapperkulturens indtog i foreningslivet. De nye generationer zapper rundt mellem de forskellige tilbud, både inden for foreningslivet og det frivillige område. Dette er en stor udfordring. Udvalget foreslog forskellige løsningsmodeller i forhold til denne problematik, såsom inddragelse af folkeskolen, tidssatte opgaver og aflønning som incitament. Denne aflønning af frivillige kan bestå af andet end penge. Betalingen kan f.eks. være adgangsgivende merit-point, eller efterfølgende arbejdsgivende kompetencer. Udvalget drøftede, hvordan man bedst muligt forbedrer samarbejdet mellem foreningerne. På nuværende tidspunkt samarbejdes der på et mere uofficielt niveau. Udvalget diskuterede, om der er muligheder i, at samarbejde med andre grupper end vanligt. Udvalget drøftede mulighederne i at bruge paraplyorganisationer mere aktivt. Platformen skal være et kommunefrit område, hvor foreningerne kan dyrke samarbejdet, samt dele deres erfaringer og viden på fagspecifikke områder. Tema: rekruttering og frivilligcenter Under emnet rekruttering drøftede udvalget, hvordan foreningerne bedst får fat i de nye frivillige og efterfølgende fastholder dem. Udvalget foreslår, at foreningerne definerer arbejdsopgaverne klart og evt. opretter flere tidsbegrænsede arbejdsfunktioner, som især tiltaler de unge og børnefamilierne. Udvalget anbefaler ligeledes, at kommunikationen 20

21 med de nye frivillige skal ske via de sociale medier og mund til mund metoden. Kommunikationen skal være alderssvarende og tage afsæt i den gode frivillige historie. I forbindelse med udvalgets studietur besøgte medlemmerne Sorø og Slagelse Frivilligcenter, samt et besøg af en repræsentant fra Vordingborg Kommune til et oplæg omkring Frivilligt Samråd. 17 stk. 4, udvalget debatterede efterfølgende de to modeller og konkluderede at en kombinationsmodel ville være at foretrække i Faxe Kommune. Idekatalog Formålet med idekataloget er, at forbedrer de frivillige rammer og udvikle samarbejdet mellem den frivillige og offentlige sektor. Idekataloget er primært skrevet til beslutningstagerne i de to sektorer. Ikke færdigt 21