Frivillighedens mangfoldighed

Transkript

1 Frivillighedens mangfoldighed Notat til Udvalget for Frivillighed, Foreningsliv & Civilsamfund [Faxe Kommune] [Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice] [Maj 2016]

2 Indholdsfortegnelse: Frivillighedens mangfoldighed begreb og intention. 2 Frivillighed i lovgivningen...3 Folkeoplysningsloven Servicelovens 18 Servicelovens 79 Andre ordninger ikke lovbundet Foreningstyper..6 Typer af frivillige..7 Frivillighedens konkretisering strategier og retningslinjer... 8 Bilag 1: Oversigt over typer af frivillighed/foreninger.9 Bilag 2: Frivillighedsøkonomien i Faxe Kommune SIDE 1

3 Frivillighedens mangfoldighed begreb og intention Umiddelbart ved alle, hvad frivillighed er: det er når et arbejde gøres gratis i en forening enten som træner eller som bestyrelsesmedlem. Netop fordi man elsker at spille badminton, og/eller fordi man gerne vil hjælpe. I de seneste år har mange foreninger oplevet faldende interesse for deres bestyrelsesarbejde, og der er også flere som oplever vanskeligheder ved rekruttering af trænere og instruktører. Samtidig viser en rapport fra Center for Socialt Frivilligt Arbejde, at over 40 % af alle danskere har været eller er frivillige i Dette er ikke et paradoks men en indikation om, at frivilligheden i Danmark er under forandring. Én enkelt og klar definition på frivillighed vil derfor være misvisende og således udelukke de mange nuancer i frivillighedens natur og dermed de mange betydninger det har. Frivilligheden er med andre ord blevet mangfoldig. Den er stadig gratis, men udføres og opleves på mangfoldige måder og mangfoldige steder. For at forstå denne mangfoldighed har flere og flere forskere og praktikere gennem årene set nærmere på intentionerne og motivationen bag frivilligheden. Ifølge Anders La Cour 1 stammer begrebet frivillighed af det tyske ord freiwillig, og anvendes om personer, der handler af fri vilje, af egen drift (spontant) uden, at der anvendes tvang, trusler, overtalelser eller foreligger en forpligtigelse (La Cour 2002: 150). Den tyske forskning har dog ifølge La Cour traditionelt arbejdet mere med begrebet Ehrenamt (æresarbejde) som synonym for frivilligt arbejde: En æresarbejder er en person, der tilbyder sin arbejdskraft uden at forvente at få noget igen, som tilbyder denne indsats udenfor arbejds- og familielivet. Dette begreb bliver især anvendt inden for det sociale, område mens det frivillige arbejde inden for idræt, kunst og kultur og administrativt arbejde benævnes med begrebet freiwillige mitarbeit, som kendetegner frivillighed uden socialdimension (La Cour 2002: 151). Ifølge Knud Aarup er frivilligt arbejde arbejde, der leveres af en person i en organiseret sammenhæng, uden at den frivillige får løn, og hvor dem arbejdet udføres over for er andre end familie og slægt, og hvor det, der præsteres, er til gavn for andre den frivilliges egen familie eller slægt. (Aarup 2010: 61) Der er imidlertid rigtig mange, der udfører frivillige indsatser i en tilknytningssammenhæng (dvs. ikke-organiseret) hvor fællesskabet og medborgerskabet bliver relevant i forhold frivillighedens motivation og intention. Således er der mange sociale sammenhænge som f.eks. børnehaven og skolebestyrelsen, hvor den aktive borger er engageret og bidrager til sit omgivende samfund. I antologien Dansk Sociologi fremgår det således, at Aktiv involvering i produktion af velfærdsydelser og kulturgoder gennem frivilligt arbejde er blevet et vigtigt element i forståelsen af det aktive medborgerskab ( ) Gennem de sociale netværk og de sociale bånd, som derved knyttes, bliver det muligt for borgerne at bidrage til udviklingen af lokalsamfundene, at forpligte sig over for hinanden og at sikre den sociale sammenhæng. Med andre ord bliver frivillighed som begreb bredere og bredere: fra moralsk orientering, organiseret medlemskab og definerede opgaver til det aktive medborgerskab, hvor fællesskab og social integration kan ses som rammen omkring frivillighed. Frivilligheden kommer til udtryk på så 1 Lektor på Institut for Ledelse, Politik & Filosofi på CBS. Ph-D afhandling fra 2002 Frivillighedens Pris. SIDE 2

4 forskellige måder i udførelse og rum, at Klaus Majgaard 2 i 2015 introducerer det helt åbne begreb deltagelse som en rammebetegnelse for frivillighedens mangfoldighed. ( Dermed bliver frivillighed altid frivillighed, iagttaget fra et bestemt sted, som Anders La Cour formulerer det i sin nyeste bog Frivillighedens Logik fra Frivillighedens mangfoldighed gør, at begrebet ofte bliver uafklaret i forhold til flere dimensioner set på samme tid og der hersker vidt forskellige opfattelser af hvordan og hvor det frivillige arbejde kan og bør bidrage. Ikke desto mindre er frivilligheden reel og den findes derude. I følge forsker og professor ved SDU, Bjarne Ibsen viser den store frivillighed sig især at være aktivitetsorienteret, velfærdsorienteret eller politisk- og samfundsorienteret (Aarup 2010) (Ibsen 2014). En nærmere gennemgang af foreningstyper inden for disse områder følger i næste afsnit. Frivillighed i lovgivningen De aktivitets- og velfærdsorienterede foreninger er så omfangsrige, at de er reguleret i lovgivningen i forhold til fordeling af tilskud mm. De politiske og samfundsorienterede foreninger er ikke reguleret via selvstændig lovgivning men støttes i større eller mindre grad gennem de to andre lovområder. Det aktivitetsorienterede frivillige arbejde har mere eller mindre selve deltagelsen som mål i sig selv. Den rummer arbejde inden for kultur, idræt og fritid i øvrigt (se beskrivelsen af foreningstyperne nedenfor). Denne form for frivillighed er meget stor og har sin historie i den tidlige oplysningstid tilbage i 1700-tallet. Siden har det handlet om folkelig oplysning 3, som i 1990 erne førte til folkeoplysningsloven. Denne lov har til formål at sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed. Folkeoplysningsloven er derved en rammelov, der beskriver betingelser og vilkår for at modtage tilskud til de foreninger, der beskrives som folkeoplysende frivillige foreninger. Loven omfatter særligt to typer foreninger: Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde De to foreningstyper refereres ofte til som hovedområde 1 og 2. Hovedområde 1 omfatter aftenskolerne, der udbyder kurser, foredrag og andre aktiviteter, der ikke er formelle og kompetencegivende, men frivillige og lystbetonede. Målet med at støtte denne type voksenundervisning er traditionelt at hæve det generelle vidensniveau i samfundet og hjælpe den enkelte til at forbedre sine livskompetencer. 2 Tidligere kommunaldirektør i Furesø og næstformand i Frivilligrådet, selvstændig konsulent inden for offentlig styring. 3 Folkeoplysningsbegrebet er i konstant udvikling i forhold til, hvad det indeholder, og i forhold til hvem der sætter dagsordenen, men ser man på den historiske udvikling, kan man møde mange af de betydninger, som ordet folkeoplysning har haft gennem tiden, den dag i dag. SIDE 3

5 Hovedområde 2 omfatter mange af de foreninger, borgerne i Danmark møder. Det er blandt andet idrætsforeninger, spejderorganisationer samt politiske og religiøse ungdomsorganisationer. Målet med at yde tilskud til denne type foreningsliv er traditionelt at styrke det lokale engagement, borgernes evner til og erfaring med at indgå i demokratiske processer samt at støtte arbejdet med børn og unge. Som en rammelov beskriver Folkeoplysningsloven rammerne men overlader det til kommunerne at fylde rammerne ud. De enkelte kommuner skal således udarbejde en politik på området og derved beskrive, hvordan der prioriteres samt retningslinjer til fordeling af tilskuddene. Men loven har allerede konkretiseret hvilke typer af tilskud disse retningslinjer skal omfatte: - Den folkeoplysende voksenundervisning herunder aftenskoler mm. - Anvisning af lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg - Tilskud til egne/lejede lokaler (max 65 %) - Tilskud til udviklende elementer i folkeoplysende foreningers virksomhed (udviklingspulje) - Tilskud til aktiviteter Formålet er at støtte foreningsarbejdet og fremme demokratiforståelsen altså med udgangspunkt i det forpligtende fælleskab at styrke folkeoplysningen generelt. Loven sikrer med andre ord de økonomiske og fysiske rammer for at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i det folkeoplysende arbejde. Som det fremgår af lovens 7 er sigtet, at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Servicelovens 18 og 79 er rettet mod det velfærdsorienterede frivillige arbejde. Dette arbejde samler de foreninger og organisationer, som arbejder inden for sundhed, det sociale område, uddannelse (i form af foredrag eller konkret uddannelse til frivillige), rådgivning og religion. Fokus er at levere en service eller give velfærd til andre. 18 i Serviceloven har til hensigt, at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. En forbedring af samarbejdet vil gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og det vil styrke det forebyggende arbejde, hedder det i bemærkningerne til forslaget til lov om social service fra 1997, der introducerede støtte- og samarbejdsordningen i den daværende servicelovs 115. Samarbejdet skal medvirke til, at kommunerne kender de indsatser, der faktisk finder sted i frivilligt regi for at sikre et godt samspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne. I bemærkningerne understreges endvidere, at det øgede samspil skal finde sted med respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, og at kommunerne fortsat har det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats. Årsagen til en lovmæssig forpligtelse over for de frivillige sociale organisationer, kom på baggrund af ønsket om at forbedre kommunernes relativt svage økonomiske engagement i det lokale frivillige sociale arbejde. Formålet med at forpligte kommunerne til at samarbejde med og yde økonomisk støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger var, at skabe bedre rammer for at udvide det eksisterende samarbejde. 79 i Serviceloven er særligt rettet mod målgruppen ældre og handicappede og har til hensigt at yde støtte til (og gerne iværksætte) generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte over for denne målgruppe. Det fremgår således af lovteksten, at de generelle aktiverende tilbud bør bidrage til at forebygge forværring og sikre vedligeholdelse af målgruppens helbredstilstand og generelle trivsel i øvrigt. Det fremgår ligeledes at lovens grundlag baseres på den omfattende forskning, der ser en sammenhæng mellem aktiviteters betydning for ældres og handicappedes funktionsevne. Derfor er det vigtigt at støtte op omkring frivillige aktiviteter, der direkte har til hensigt at øge og SIDE 4

6 bevare målgruppens og brugernes muligheder for at klare sig selv. Forebyggelse af ensomhed og aktiviteter, der giver bedre fysik og kondition skal støttes, da al forskning tyder på at det højner de ældres generelle trivsel og sundhed. Gennem servicelovens 18 og 79 sigter man altså på at skabe et samspil med frivillige kræfter, der samlet set støtter trivslen gennem forebyggende og selvhjælpende arbejde blandt borgere, der er omfattet af serviceloven i sin helhed. Andre ordninger ikke lovbundet Det frivillige engagement i samfundet er altså støttet dels af Folkeoplysningsloven og af Serviceloven, men udover de lovbundne tilskud og støtte er der i mange kommuner, en mangeårig praksis for at man støtter foreninger, frivillige og ildsjæle yderligere eller via andre ordninger. Øvrige puljer, der støtter til frivillige indsatser kan være følgende, om end de kan benævnes forskelligt fra kommune til kommune: - Kulturpulje - Mødesteds- og kulturpulje - Forsamlingshuspulje - Anlægspulje - Pulje til støtte for (socialt sårbare) børn- og unges kultur- og fritidsaktiviteter Disse midler støtter både op om konkrete foreningsaktiviteter, men også om lokale indsatser, enkeltarrangementer og tiltag, der styrker kulturforståelsen og ikke mindst sammenhold og fællesskab i de kommunale lokalområder. SIDE 5

7 Foreningstyper Aktivitetsorienteret frivillighed omfattet af Folkeoplysningsloven Idræts-, fritids- og aftenskoleforeninger beskæftiger sig med en eller flere idræts- og motionsformer samt børne- og ungeforeninger som spejderkorps, hobbyforeninger samt generel folkeoplysende virksomhed i form AOF/LOF. Medlemskabet af disse foreninger er først og fremmest bestemt af ønsket om at dyrke idræt og motion eller dyrke en hobby i form af oplysning og udvikling. Foreningerne har især fokus på egne medlemmer men kan også afholde aktiviteter for ikke-medlemmer. (Ibsen 2014) Kulturforeninger er i lighed med idræts- og fritidsforeninger båret af ønsket om at dyrke og udøve sin egen interesse. Det kan f.eks. være teater, musik, festivals og events. Velfærdsorienteret frivillighed omfattet af Servicelovens 18 og 79 Frivillige sociale foreninger samt patientforeninger beskæftiger sig på forskellig vis med samfundsområder, som velfærdsstaten tager sig af: social hjælp, sygdom og forebyggelse samt uddannelse. Det er typisk foreninger som sigter bredere end sine egne medlemmer. F.eks. når patientforeninger arbejder for at reducere udbredelsen af en bestemt sygdom, og sociale foreninger der forsøger at hjælpe udsatte grupper. Politiske og samfundsorienteret frivillighed Lokalforeninger består først og fremmest af boligforeninger, grundejerforeninger, lejerforeninger, ejerforeninger, kolonihaveforeninger osv. Men det omfatter også foreninger der ejer eller driver en lokal installation eller facilitet (fx et beboerhus eller en vindmøllelaug) og foreninger som generelt arbejder for et afgrænset lokalsamfunds interesser. Dette indbefatter også forældrebestyrelser i offentlige som private institutioner. Medlemskabet i disse foreninger er altså bestemt af tilhørsforholdet til et afgrænset geografisk eller facilitetsmæssig område. Foreningen vil typisk arbejde for og interessere sig for hele lokalsamfundet og ikke kun dem som er medlemmer, der betaler for medlemskabet. Interessegrupper er primært foreninger der omfatter politiske foreninger (typisk partiforeninger), religiøse foreninger, foreninger der arbejder for bestemte typer af interesser og værdier, samt foreninger, der arbejder for arbejdsmæssige og erhvervsmæssige interesser (fagforeninger, professionsforeninger mm). Fælles for disse foreninger er, at de arbejder politisk for bestemte værdier og interesser og derfor vil der typisk også eksistere andre foreninger eller organisationer som arbejder for andre værdier og interesser. SIDE 6

8 Typer af frivillige 4 Den konventionelle frivillige er dem vi typisk finder dybt begravet i bestyrelsesarbejdet. De elsker regler, rutiner og procedurer. De fordyber sig i foreningens arbejde og historie. Og de er en kæmpe ressource for en hvilken som helst forening. De ser sig selv som foreningens rigtige frivillige for dem er det frivillige arbejde et livsprojekt. Den jordbundne frivillige er en hands on type. Det er besøgsvennen, lektiehjælperen, ITunderviseren på biblioteket eller fodboldtræneren. De søger den nære kontakt og det praktiske arbejde i foreningens aktiviteter, hvor de oplever, at de gør noget for nogen. Deres arbejde er ofte rammesat i faste vagter. De ser også sig selv som foreningens rigtige frivillige for dem er det frivillige arbejde et livsprojekt. De konventionelle og jordbundne frivillige tilhører begge en moderne frivillighed, som er meget loyale overfor organisationen. Det er denne form for frivillighed langt de fleste foreninger bygger deres frivillige arbejde op omkring. Udfordringen er, at der ikke er noget der tyder på, at der kommer flere af denne slags frivillige blot flere foreninger og organisationer, der kæmper om de sammes tid (se eksempelvis Frivilligrapporten 2014, Center for Frivilligt Socialt Arbejde s. 33). Den sociale frivillige tiltrækkes, ligesom den jordbundne, af det praktiske arbejde i foreningens aktiviteter. Men modsat den jordbundne får de ikke nær så meget for hånden. Denne type frivillige er gode for frivilliggruppen. De er gode til at byde nye frivillige velkommen, de skaber en god stemning i gruppen, de husker kage og kaffe til møderne og de er fantastisk ambassadører for foreningen de fortæller vidt og bredt om alt det gode den gør. Men hvis det sociale ikke længere lever op til deres forventninger og behov, så ser de sig om efter en ny organisation at engagere sig i. Den entreprenante er den type frivillige, som kommer til foreningen med en god ide, som de ønsker at realisere. De bringer ofte selv ressourcer, netværk og know-how med sig. De bruger enormt meget tid og formår nemt at skabe opbakning og engagement omkring sig. Den entreprenante ser projektet til ende. Hvis der ikke er plads til nye ideer ser vedkommende sig om efter en ny organisation eller sammenhæng at involvere sig i. Den spontane frivillige nyder friheden til at sige ja eller nej til korte og nemme opgaver. Det er den unge mor, som kommer gående ned af gaden og ser et opslag for Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling. De synes det er en god sag, og vil gerne opdrage deres børn til at tage vare på naturen og der er lige plads i kalenderen den dag. Efter indsamlingen ønsker de ikke at engagere sig i noget fast, men man må gerne tage kontakt til dem, hvis der en anden gang er en mulighed for at engagere sig kort, nemt og tæt på sagen eller målgruppen. Den kreative er den mest flyvske blandt alle typer frivillige. I modsætning til den jordbundne frivillige har de ikke et ønske om at være tæt på målgruppen eller sagen. Det handler mere om at de kan bruge deres viden og/eller kreativitet til at hjælpe foreningen. Nogle advisory boards har den kreative type frivillige, men det kan også være en grafisk designer, der gerne vil lave en plakat for foreningens kommende arrangement. 4 Som de beskrives i Ingerfair.dk og CFSA (frivillighed.dk) SIDE 7

9 Frivillighedens konkretisering - strategier og retningslinjer Som det fremgår af det ovenstående er frivilligheden mangfoldig både i begreb, udførelse og form. Det gør frivillighed til en kompleks størrelse, som er nødvendig at beskrive sig ud af især hvor kommunerne i de seneste år har intensiveret samarbejdet med de frivillige kræfter i civilsamfundet. Det er sket både nationalt og nødvendigvis også på de enkelte kommuner, herunder Faxe Kommune. På det nationale plan er blandt andet Frivilligchartret formuleret (2001) og udgør i dag en særskilt hjemmeside (frivilligcharter.dk), hvori der kan hentes viden og inspiration til alt hvad der vedrører samspillet mellem den frivillige verden og den offentlige. Endvidere har fagforbundene i fællesskab med Frivilligt Forum 5 udgivet nationale retningslinjer Spilleregler 2.0, som udgør aftaler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor. Det har til formål at tydeliggøre grænserne for den fælles opgaveløsning i forhold til hhv. den ansatte og den frivillige i den kommunale sektor. I Faxe Kommune er der udarbejdet en strategisk ramme for frivilligheden i kommunen, og udgør således grundlaget for både retningen, indholdet og metoden for samspillet mellem de frivillige kræfter og Faxe Kommune. Herudover er der med udgangspunkt i ovennævnte Spilleregler 2.0 udarbejdet etiske retningslinjer for, hvordan Faxe Kommunes ansatte kan forstå og iværksætte samarbejdet med frivillige i den daglige opgaveløsning. I samme ombæring er der ligeledes udarbejdet en særskilt Håndbog til ledere og medarbejdere i Faxe Kommune. Denne er tænkt som et dynamisk opslagsværk, der kan bruges til at få overblik over og svar på spørgsmål, der kan opstå i samarbejdet med frivillige og foreninger i Faxe Kommunes organisation. Sidst men ikke mindst er der ligeledes udarbejdet en pixi-bogs udgave af det ovenstående målrettet til frivillige og foreninger: Værd at vide til dig der gerne vil være frivillig. Den giver et samlet overblik som spænder over både den strategiske tilgang, som støttemuligheder og puljemidler, til diverse links med oversigter over frivillige foreninger og organisationer i Faxe Kommune. 5 Landsforeningen for frivillige sociale organisationer www. Frivilligtforum.dk SIDE 8

10 Bilag 1: Oversigt over typer af frivillighed/foreninger SIDE 9

11 Bilag 2: Frivillighedsøkonomien i Faxe Kommune 2014 SIDE 10