Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 118 Offentligt
|
|
- Ejnar Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 118 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes som aftalt i fem eksemplarer forslag og inspiration til tre udenlandske studieture: 1. Kina/ Shanghai 2. Indien 3. Korea/Singapore Med venlig hilsen Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon Telefax E-post vtu@vtu.dk Netsted CVR-nr Dok-id
2 Oplæg til Videnskabsudvalget om studietur til Asien inden for temaet Globalisering Danmark står midt i globaliseringens udfordringer, og vi skal forholde os til hvordan vi bedst kan gribe globaliseringens muligheder og bedst forberede os på udfordringerne. Vi skal sikre, at Danmark er med i slaget om fremtidens arbejdspladser, og at vi kommer ud som en stærk vinder. Det gør vi ved at satse på vores videntunge styrkeområder, hvor vi er konkurrencedygtige på det globale videnmarked. Derved kan vi fortsat tegne billedet af et samfund, hvor det er godt at leve, bo og arbejde. Lavtlønsområderne i østen udfordrer os til stadighed. Det gælder både på lav- og højteknologiske områder. Outsourcing fra Danmark til eksempelvis Indien og Kina vokser på en lang række områder, i alt fra produktion af værktøj og måleinstrumenter til computersoftware. Det frigør naturligvis en række ressourcer i Danmark, og giver os dermed nogle nye muligheder. Der satses for alvor på teknologiudvikling og højteknologisk forskning i Asiens vækstlande som Kina, Shanghai, Indien, Korea og Singapore. Her er både niveauet og udviklingstempoet højt. Der sker en rivende udvikling inden for fx IKT og biotek. Et besøg i disse lande kan give et konkret indblik og sætte nogle billeder på, hvordan globaliseringen kommer til udtryk i fx ændret arbejdsdeling, hurtig kommunikation, nye samarbejdsmuligheder og samarbejdsområder. IKT og biotek er to danske satsningsområder og styrkepositioner, når vi sætter fokus på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Det gælder både private virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og deres samarbejde om at skabe værdi for det danske samfund. Derfor vil det være oplagt, at en studietur sætter fokus på de to fagområder i hele værdikæden fra uddannelses- og forskningsinstitutioner til virksomheder og andre relevante aktører på områder, med fokus på hvor Danmark kan søge inspiration, skabe samarbejde og mobilitet, herunder også mellem uddannelsesinstitutioner. Desuden vil det være relevant at besøge ministerier og høre nærmere om IKTpolitik og forsknings,-teknologi- og uddannelsespolitik. Forslag til en uges studietur marts 2006 følger nedenfor, hvor interessante punkter ved 3 forskellige destinationer fremhæves. 1) Kina/Shanghai Kina er et land i rivende udvikling med en årligt vækst på 9,4%, hvor Indien og Pakistan ligger på nogle af de næste pladser.
3 Kina byder på mange mulige vinkler på IKT og bioteknologi-området, og på uddannelsesområdet. Taler vi IKT-området i Kina, så foregår bl.a. softwareudviklingen i høj grad omkring Beijing både for universiteter og virksomheder. Vestkina kan fremvise nogle helt nye områder med billig arbejdskraft og gode kompetencer, hvor bl.a. Intel producerer chips samt har nogle udviklingsaktiviteter. Andre store internationale tele-virksomheder har omfattende FoU-aktiviteter i Kina eksempelvis Alcatel. Men kineserne er selv er med fremme, og det vil være et spørgsmål om tid før de selv er i stand til at stå for både FoU og produktionen. Det vil være muligt at få et indtryk af dette i Vestkina. Retter vi på IKT-området blikket mod Sydkina, er der mere fokus på hardware og på produktion. Inden for bioteknologi er Kina især interessant på grøn bioteknologi (planter), herunder også traditionel medicin, som er interessant for forskning og udvikling af lægemidler. Hvid bioteknologi (industrielle processer, mikroorganismer, enzymer) står også godt i Kina. For grøn bioteknologi er der bl.a. fokus på planter og resistens over for svamp og virus, hvor mange i Europa har mere fokus på pesticidresistens. Inden for hvid bioteknologi er Danmark repræsenteret i Kina med Novozymes, der har etableret FoU aktiviteter i Beijing. Dette kan give et godt indblik i erfaring med at etablere sig i Kina, hvilke styrkepunkter Kina har, hvor vi kan drage nytte at et øget samarbejde, og hvilken samarbejdspolitik Kina fører. Shanghai er på mange måder indbegrebet af vækst. Der bygges overalt, er voldsom aktivitet for de mellemstore virksomheder, der er begyndende velstand for en ny klasse, og et voksende forbrug. Det er i høj grad de kommercielle interesser, der præger området. Shanghai vurderes af mange til at blive verdens førende metropol og trendsætter i de kommende år. Her sker alt. På IKT-området vil Shanghai kunne vise både software og hardware udvikling og produktion. Nogle asiatiske lande begynder at rykke deres forskningsaktiviteter til Shanghai bl.a. Taiwan, men det vurderes, at de rigtigt videntunge områder bedst findes i andre områder end Shanghai. Produktion flytter i stigende grad til Kina med markedet for øje, ikke bare grundet lave omkostninger. Det betyder også, at underleverandører rykker med, hvilket er interessant set ud fra en dansk vinkel. Et andet område i udvikling, som er interessant set ud fra danske kompetencer er især det kreative/grafiske område i arbejdet med branding. Her er mange udfordringer at finde på det kinesiske marked, fordi Kina er år bagud på dette område. Kina vil også give oplevelsen af nogle voldsomt ambitiøse universitetsmiljøer og universitetsstuderende. Der er stor interesse og ønske om et tættere forskningssamarbejde mellem de to lande og for mobilitet mellem danske og kinesiske universiteter. Det gælder både på kandidat- og ph.d.-niveau. Det kan
4 give danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt virksomheder adgang Desuden har mange danske virksomheder allerede længe og med stort udbytte ansat kinesiske forskere i Danmark til forskning og udviklingsopgaver. Det kan være relevant at knytte yderligere kontakter til samarbejdspartnere og til den kinesiske regering for at identificere fælles ønske til samarbejde om forskning og uddannelse for at bidrage til, at danske læreanstalter får samme muligheder for at internationalisere deres virksomhed, som andre universiteter i Europa og USA i øjeblikket forfølger. I 90 erne var Kina i høj grad optaget af samarbejde med USA og de kinesiske studerende gik efter USA, men i de senere år er EU i højere grad i fokus, bl.a. fordi de europæisk samfund i højere grad minder om det, som kineserne ønsker at opnå. Der har været kontakter mellem Kina og Videnskabsministeriet om en samarbejdsaftale. Opsummering Kina/Shanghai: Dette område kan give billedet af et vækstland med høje ambitioner, hvor alting går meget stærk. Der er etableret samarbejde med Danmark, stærke forskningsmiljøer på biotekområdet. Stor aktivitet på IKT-området, som er i rivende udvikling. Stor interesse for uddannelsessamarbejde. Forløb: Beijing 2 dage Vestkina 1½ dag Shanghai 1½ dag Det vil være relevant at besøge: Uddannelsesinstitutioner ang. mobilitet Forskningsinstitutioner: styrkepositioner på biotek-området og inden for IKT især i Beijing. Danske virksomheder, som har etableret sig i Kina med FoU, produktion og salgskontorer (Beijing, Shanghai) Udenlandske IKT-virksomheder, som har etableret udviklingsafdelinger og produktion fx i Vestkina. Regeringsrepræsentanter fx på uddannelsesområdet, og med fokus på IKT og biotek-området både i Beijing og i de øvrige provinser. 2) Indien: Indien har i høj grad vist sig som leveringsdygtig på det globale videnmarked. Indien byder på stærke menneskelige ressourcer med et højt uddannelsesniveau, store forskningskompetencer og højt IKT-udviklingsniveau. Det er disse områder, der har sat Indien på det internationale landkort for erhvervsliv og forskningsinstitutioner. For inderne er uddannelse vejen til udvikling, især ingeniøruddannelserne og det naturvidenskabelige område er i høj kurs. Indiens styrke er i høj grad baseret på, at verdens største demokrati i tide har satset målrettet på uddannelse. Landet har nogle fremragende kompetenceklynger især på IKT-området, men også bioteknologi er et fremtrædende satsningsområde for Indien. Især
5 sundhedsområdet har været i fokus, hvor inderne over for Danmark har vist interesse for diabetes, kræft og stamcelleforskning. Inden for både IKT og biotek, er der interessante steder at besøge. Det gælder både på virksomhedssiden og samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Her får man et billede af et vidensamfund i en rivende udvikling, der byder på et højt videnniveau. På outsourcing-området er Indien unikt. Dels kan landet byde på fremragende faglige kompetencer og dels er engelsk det samlende sprog. Det gør det nemt at kommunikere bl.a. om udviklingsprojekter. Dermed undgås sprogbarrierer som i fx Kina og andre steder i østen. Indien er bestemt interessant ud fra et uddannelses- og mobilitetsperspektiv (naturvidenskab og ingeniører). Mange danske forskningsinstitutioner er interesserede i at tiltrække dygtige ph.d.-studerende fra Indien. Samarbejde med Indien står endnu meget åbent og fx i Europa har Indien endnu ikke valgt en central samarbejdspartner. Derfor har Danmark mulighed for at spille en rolle som en indgangsvinkel til Europa og en attraktiv samarbejdspartner. Det er interessant for Danmarks samarbejdsmuligheder i Indien, men også for indernes mobilitet til fx dansk uddannelsesinstitutioner og indiske investeringer i Danmark. Men det kræver at Danmark bliver med at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. Dette kan et besøg fra Videnskabsudvalget bidrage med. Opsummering Indien Indien er verdens største demokrati og kan byde på mange af de samme muligheder som Kina, men billedet af outsourcing vil opleves stærkere i Indien. Væksten er ikke helt så eksplosiv som i Kina. Det vil have stor betydning for Danmark, hvis vi kan blive Indiens foretrukne samarbejdspartner i Europa. Denne vinkel arbejder bl.a. InvestinDenmark i Udenrigsministeriet med, og samme vinkel fremhæves af mange danske forskningsinstitutioner og virksomheder, som allerede har kontakt til Indien. Dette kan udvalgets besøg være med til at understøtte efter videnskabsministerens besøg i efteråret 2004 og statsministerens besøg i efteråret Forløb: 2½ dage i New Delhi 2½ dage i en provins (fx Bangalore, Chenai, Hyderabad eller Madras) Det vil være relevant at besøge: Forskningsinstitutioner: styrkepositioner på biotek-området og inden for IKT fx i Delhi, Chenai og Bangalore. Nogle institutioner har etableret samarbejde med danske institutioner. Dansk/indisk virksomhed, som løser software outsourcing opgaver. Danske virksomheder, som har etableret sig i Indien (Delhi, Bangalore, Chenai). Udenlandske IKT-virksomheder, som har etableret udvikling i Indien.
6 Indiske IKT- og biotekvirksomheder, hvoraf nogle har samarbejde med Danmark. Regeringsrepræsentanter fx IKT og biotek-området både i Delhi og i én af provinserne. Danmarks engagement i Indien Videnskabsministeren stod i spidsen for en forsker/erhvervsdelegation i Indien (Delhi og Bangalore) i oktober 2004 med fokus på IKT og biotek. Under delegationsrejsen til Indien blev der underskrevet en samarbejdsaftale på biotekområdet, og en dansk-indisk styregruppe arbejder nu videre med konkrete projekter. Der kommer besøg fra Indien i september På IKT-området arbejdes ligeledes på en samarbejdsaftale med Indien, og der arbejdes med et besøg fra den indiske IKT-minister til Danmark. Til orientering kan nævnes, at statsministeren skal til Indien (Delhi og Chenai) i spidsen for en delegation i efteråret ) Korea/Singapore. Singapore: Singapore har mange lighedspunkter med Danmark. Der er 3 mio. indbyggere og en højtuddannet befolkning. Nationalindkomsten ligger på ca % af Danmark. Landet har to store naboer. Regeringen kører en meget bevidst forsknings- og erhvervspolitik, og har formuleret klare fokusområder og klare vækstmål og foretager store investeringer på området. Det er et eksempel på et land, der har haft succes med at opbygge en stor offentlig satsning på biotek-området, med forventning om at store internationale biotek-selskaber derefter vil placere sig i dette forskningscentrum. Denne strategi er lykkedes, og nu er mindre nationale biotek-virksomheder ved at vokse op ud fra disse miljøer. Der er således en interessant viden om, hvordan man tiltrækker virksomheder til landet. Udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner tiltrækkes, ved at Singapore tilbyder overordentlig favorable vilkår, hvis de etablerer aktiviteter i landet. Den er meget omkostningstung, men har også en tydelig effekt. Især biotek og IKT er satsningsområder. Men det er vurderingen, at Singapore ikke er så stærk på samarbejde mellem virksomheder/forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Virksomhedsbilledet i Singapore er totalt domineret af udenlandske virksomheder. Der er kun få indenlandske. På IKT-området er bl.a. Microsoft og Oracle til stede med store enheder. Universiteterne er meget interesserede i internationalisering, og de har en målsætning om, at 25% af de studerende skal komme fra udlandet. De danske virksomheder, der er til stede, har etableret sig med salgskontorer men ikke med FoU.
7 Det vil være oplagt her at besøge udenlandske virksomheder og høre nærmere om deres baggrund for at etablere sig i landet i relation til regeringens politik, samt de vilkår, de arbejder under; drøfte internationaliseringsstrategier med uddannelsesinstitutionerne samt drøfte forsknings- og teknologipolitik med regeringsrepræsentanter og få indtryk af, hvordan denne politik giver sig udslag på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. De interessante steder vil være koncentreret rent geografisk, og dermed ikke kræve den store transport. Det vil være oplagt at besøge både forskningsinstitutioner og virksomheder i Singapore. Desuden har landet den fordel, at alle taler engelsk, og en stor åbenhed for at udveksle erfaringer og idéer. Der er en del vestlige forskere i landet, som kan belyse udenlandsk erfaring med Singapore. Det er sammenlignet med Kina et mere velorganiseret land. Det er nemmere at skabe et overblik over relevante besøgssteder. Begge faktorer kan gøre det nemmere rent transportmæssigt. Korea: Korea er verdens 10. største økonomi, større end Indien, Australien eller Brasilien. Væksten har været på 4,7% i 2004, hvor Asiens gennemsnit er på 4%. 24% af landets befolkning på 48 mio. har mere end en gymnasieuddannelse. Især på ingeniøruddannelserne er Korea stræk. Koreas styrkepositioner er i høj grad på IKT-området. Korea er verdens førende producent af halvledere, mobiltelefoner og trådløs teknologi. Der er også en fremtrædende bil- og skibsindustri. Korea oplever, at udviklingen i Kina vil betyde, at Korea bliver indhentet på nogle af egne styrkepositioner. Derfor har Korea valgt en meget bevidst forsknings- og teknologipolitik, og regeringen har i samarbejde med industrien udvalgt fremtidens 10 satsningsområder for Korea, hvilket bl.a. er digitalt tv, næste generation af halvlederen og mobiltelefoni, det intelligente hjem og robotter, software, biotek-sundhedsområdet. Korea forsøger sig med elementer af Singapores politik for at tiltrække virksomheder, men er langt fra ligeså gavmilde. Rent geografisk er de interessante steder at finde omkring Seoul, bl.a. findes her et af Asiens førende tekniske universiteter. Korea (Seoul) er på biotek-områder især kendt for sit kloningslaboratorium. Der er et klart mål om at lave voksen kloning (terapeutisk kloning), og forskerne er langt hermed. Lovgivningen er klar på området med et forbud mod kloning af mennesker. Men der er også andre biotek-muligheder inden for sundhedsområdet og planter. Korea er et eksempel på et land, hvor mange forskere tager til USA, men også vender hjem til Korea igen. Rent sprogligt er Korea ikke så stærk på engelsk som Singapore.
8 Opsummering Singapore/Korea Korea er stærk på IKT-siden, hvor Singapore i højere grad også er med fremme inden for bioteknologi. De to lande er lidt overset ift. til Kina og Indien, men har absolut nogle interessante områder at byde på både, når vi taler virksomheder og forskningsinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner ang. mobilitet Forskningsinstitutioner: styrkepositioner på biotek-området og inden for IKT, (Singapore, Seoul i Sydkorea) Udenlandske højteknologiske virksomheder, som er trukket til Singapore, og koreanske virksomheder, der er en del af fremtidens satsningsområder inden for IKT. Nationale biotekvirksomheder, som vokser op i lyset af de store multinationale virksomheder. Regeringsrepræsentanter fx hvordan styrkepositioner er udvalgt i samarbejde med industrien. på uddannelsesområdet, og med fokus på IKT og biotek-området samt fokus på forsknings- og teknologipolitik for at tiltrække udenlandske virksomheder. Forløb: 2 dage i Seoul, Sydkorea 2½ dage i Singapore evt. kombineret med 1½ dag i Bangalore, Indien
Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget, Christiansborg 1240 København K.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereHermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S 2635 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) den 20. juli 2005
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål S 2635 stillet
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mereAI SOM VÆKSTMOTOR. Per Falholt CEO & Founder, Global R&D Advisory Services Chairman of the S&E Committee
AI SOM VÆKSTMOTOR Per Falholt CEO & Founder, Global R&D Advisory Services Chairman of the S&E Committee VISION Science & Engineering Projektet Danmark skal være en af verdens 5 førende Science & Engineering
Læs mereFolketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIkast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen
Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab, Folketinget Christiansborg 1218 København K Orientering om
Læs mereKina vinder frem i kapløbet om robotter
Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereAFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN
AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household
Læs mere智 合 STRATEGI VIDENSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG KINA SAMMENFATNING
STRATEGI VIDENSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG KINA 智 合 SAMMENFATNING STRATEGI VIDENSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG KINA 智 合 SAMMENFATNING FORORD Kina har i de seneste årtier placeret sig som en central aktør
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereB 103 - Bilag 6 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mere- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne
- samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne Kommunernes internationale konference 2011 Afsætningspolitisk chef Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 191 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereDet Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 112 Offentligt
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 112 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Det Politisk-Økonomiske Udvalg Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereForankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi
Forankring og synliggørelse af den internationale dimension i Vækstforum for Region Midtjyllands Ervervsudviklingsstrategi 2007-2009. Visionen for Region Midtjylland som en international vækstregion er:
Læs mereNOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] JUNI 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring Side 1
Læs mereHøringsudkast 6. juli 2012
Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereP a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g
P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed
Læs mereRegion Midtjylland. Region Midtjyllands internationale samarbejder. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 18
Region Midtjylland Region Midtjyllands internationale samarbejder Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 18 Indstilling til Forberedelsesudvalget vedr. fremtidige internationale samarbejder
Læs mereRockwool koncernen i Asien
Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereTeknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde
Teknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde v/international Projektleder, Henrik Holmskov, Viborg Kommune Baggrund: Viborg en aktiv international kommune siden 1990 erne Væsentligste elementer:
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 245 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 245 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 64 O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./. Hermed
Læs mereKina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereVirksomheder, der satser på større marked, vinder
Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det
Læs mereHvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed
Læs mere> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering
Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er
Læs mereUddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk
Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller
Læs mereUDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland
Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereKonference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år
Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereDANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation
DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereERHVERVSSTRATEGI 2013-2017
ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men
Læs mereWorkindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013
Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereFremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks
Læs mereGlobale muligheder for fynske virksomheder
Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereGodkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev
Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets
Læs mereEuropaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.
Læs mereTak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.
Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereKKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mere