Indhold Voksne med hørevanskeligheder... 3

Transkript

1

2 2 Voksne med hørevanskeligheder... 3 n... 3 om høreområdet... 3 Høreteamet... 4 Samarbejdsparter... 4 Udredning Rådgivning/afprøvning af høretekniske hjælpemidler Opfølgning på tidligere indsats Voksne med kombinerede funktionsnedsættelser Specialundervisning i brug af høreapparat (særligt tilrettelagt undervisning) Kommunikation, individuel undervisning Kommunikation for erhvervsaktive, holdundervisning Akut døvbleven /356 CI-undervisning 1/ CI-undervisning Menière Tinnitus/hyperacusis, individuel Tinnitus/hyperacusis, holdundervisning /377 Kommunikation for døve og svært hørehæmmede borgere Artikulationsundervisning Dansk for døve Tegnstøttet kommunikation (TSK) IKT-undervisning for døve og svært hørehæmmede borgere... 21

3 3 Voksne med hørevanskeligheder n Høreteamets målgruppe er borgere med hørerelaterede vanskeligheder. n spænder fra borgere uden hørenedsættelser eller med svingende hørelse, fx med tinnitus, hyperacusis (lydoverfølsomhed) eller Morbus Menière til svært hørehæmmede og døve borgere samt borgere, der er blevet cochlear-implanterede (CI). Ved tinnitus, hyperacusis og Morbus Menière oplever borgerne ofte, at nattesøvnen, koncentrationsevnen og det sociale aktivitetsniveau påvirkes i negativ retning. Ved lydoverfølsomhed kan der være en tendens til at undgå generende lyde og dermed isolere sig. Andre faktorer som stress, angst, uro og bekymringer kan også spille ind og være med til at forværre den oplevede tilstand. En forholdsvis ny tværfaglig indsats på Kommunikationscentret har fokus på de borgere, der rammes af langvarige følger efter hjernerystelse og, som en del af deres symptombillede, oplever alvorlig lydoverfølsomhed og tinnitus. I de senere år er der påvist en sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Et ubehandlet høretab kan fremskynde udviklingen af demens, men høretabet kan hos ældre også forveksles med demens. Høreteamet har øget fokus på dette område i En stor del at høreteamets målgruppe er ældre mennesker med progredierende hørenedsættelser, hvoraf mange også har synsnedsættelser. Særligt for denne gruppe gælder, at de har levet den største del af deres liv som seende og hørende for så i en sen alder at få et kombineret funktionstab. om høreområdet Borgere med alvorligt høretab tilbydes afprøvning af høretekniske hjælpemidler med henblik på at afhjælpe/begrænse virkningerne af høretabet, ofte i kombination med specialundervisning i brug af høreapparatet, for at dette udnyttes bedst muligt. Borgere med Morbus Meniere, tinnitus, hyperacusis eller andre hørerelaterede vanskeligheder kan tilbydes specialundervisning i at håndtere vanskelighederne, ligesom CI-opererede borgere (cochlear implant) kan tilbydes undervisning, der sikrer et forbedret udbytte af CI-implantatet. Uanset typen af vanskeligheder tilrettelægges forløbene individuelt og med mulighed for inddragelse af psykolog og fysioterapeut. Et konkret mål med undervisningen er at øge borgerens egne handlekompetencer i det daglige liv. Der er fokus på, at de ting, som borgeren lærer i undervisningen, skal kunne overføres til og anvendes i dagligdagen (transfer). Det er ofte relevant at inddrage de pårørende for at sikre en fælles styrket indsats, der kan øge borgerens kommunikative muligheder i dagligdagen. En hørehæmmet borger bliver sjældent helbredt for sine hørerelaterede kommunikationsproblemer. Langt de fleste har en progredierende hørenedsættelse og vil ofte have behov for flere korte målrettede tilbud i takt med at hørenedsættelsen forværres, og efterhånden som deres behov for at kommunikere eller omgivelsernes krav ændrer sig.

4 4 Stadig flere borgere med mere komplekse problemer retter henvendelse til Kommunikationscentret. Audiologopæderne i høreteamet har et omfattende teknisk kendskab til hovedparten af samtlige høreapparattyper og høretekniske hjælpemidler. Dette kendskab sikrer, at undervisningen gør borgerne i stand til at udnytte høreapparaternes potentiale og rustes til at klare dagligdagen bedst muligt. Ved siden af de ydelser, som tilbydes til borgere i henhold til Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning, har Kommunikationscentret også mulighed for at yde specialiseret rådgivning og vejledning til borgere i erhverv og unge under uddannelse. Høreteamet Det specialiserede tværfaglige team består af audiologopæder, psykolog og fysioterapeut. Teamet dækker til sammen et bredt specialiseret spektrum af hørerelaterede vanskeligheder. Konsulenterne har specialiseret sig i viden om hhv. tinnitus, hyperacusis, Menière, CI, døvblindhed m.fl. Høreteamet samarbejder med Kommunikationscentrets andre faglige teams. Samarbejdsparter Høreteamet har gennem mange år oparbejdet et tæt samarbejde med de hørepædagogiske afsnit på Gentofte, Bispebjerg og Nordsjællands hospitaler. Ligeledes prioriterer høreteamet et tæt samarbejde med de privat praktiserende ørelæger, kommunale sagsbehandlere og plejepersonale på kommunale institutioner. For at sikre, at høreteamets viden altid er opdateret, samarbejder vi med producenter af høreapparater og høretekniske hjælpemidler samt Høreforeningen. Vi deltager i landsdækkende netværk på området. Udredning Stort set alle, der henvender sig til Høreteamet, ringer i telefontiden. En del henvendelser klares ved rådgivning/vejledning per telefon. Typisk vil der være behov for at henvise til ørelæge, kommune eller hospital/privat udbyder. Hvis vi skønner, at det er relevant at foretage en udredning, indhentes oplysninger fra ørelæge, audiologisk afdeling eller privat udbyder. En udredning kan omfatte følgende elementer: Udredningssamtale med borger og/eller pårørende. Testning, observationer, udredende undervisning. Evt. fysioterapeut- og psykologvurdering er inkluderet i udredningen. Kontakt til kommune, pårørende og øvrige netværk. Beskrivelse af funktionsevne og funktionsnedsættelse i relation til borgerens vanskeligheder/handicap. Beskrivelse af kompensationsmuligheder (undervisning, vejledning, hjælpemidler m.v.) Oplæg til foranstaltning til kommunen eller afslutning. Da det kan dreje sig om ældre borgere, der ikke kan transportere sig til Kommunikationscentrets adresse, kan der være behov for at foretage udredning i borgerens hjem.

5 5 315 Rådgivning/afprøvning af høretekniske hjælpemidler Priseksempel timer: kr timer: kr Specialrådgivning - lov om social service 12. Hjælpemidler/forbrugsgoder afprøvning og instruktion - Lov om social service 10 stk. 4 og 112 og 113 Hørehæmmede borgere med behov for andre tekniske hjælpemidler ud over høreapparat. Indsatsen skal sikre, at borgeren får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler. Der skal foretages afprøvning og udvælgelse af tekniske hjælpemidler, som skønnes egnede til at kompensere for de individuelle vanskeligheder, som ikke kan afhjælpes af høreapparat. Med udgangspunkt i borgerens behov tilrettelægges forløbet inden for følgende overordnede områder: Rådgivning om høretekniske hjælpemidlers funktion, betjening og eventuelle vedligeholdelse, muligheder og begrænsninger i forbindelse med høretekniske hjælpemidler Rådgivning om forventninger til høretekniske hjælpemidler og tilvænningsproblematik Afdækning af behov for høretekniske hjælpemidler Afprøvning af relevante hjælpemidler på Kommunikationscentret eller i hjemmet Ansøgning til kommunen, såfremt borgeren vurderes at kunne kompenseres i væsentligt omfang Ved bevilling af hjælpemiddel fra kommunen, kan Kommunikationscentret tilbyde den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet. Hyppigt afprøvede hjælpemidler er fx teleslynge, forstærket ringesignal til dør og telefon, forstærkertelefon, vibratorvækkeur. Når borgerne får udskiftet deres høreapparater (udskiftningsfrekvens hver 4. år), kan det blive aktuelt at foretage en fornyet afprøvning af høretekniske hjælpemidler. De tidligere bevilgede hjælpemidler kan måske ikke længere kompensere borgeren i nødvendigt omfang, da hørenedsættelsen er blevet forværret, eller det kan ske, at hjælpemidlerne ikke kan kobles sammen med det nye høreapparat, da nogle høretekniske hjælpemidler er udviklet specifikt til et specielt høreapparat.

6 6 317 Opfølgning på tidligere indsats 4 timer: kr Specialrådgivning - Lov om social service 12. Hjælpemidler/forbrugsgoder afprøvning og instruktion - Lov om social service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere med hørerelaterede vanskeligheder, der tidligere har modtaget en ydelse via Kommunikationscentret, Region Hovedstaden. Ydelsen skal sætte borgeren i stand til at fastholde det tidligere indlærte. Det kan fx være at sikre, at borgeren stadig kan håndtere hverdagen med sit høretab og de høretekniske hjælpemidler sammen med høreapparatet, eller at han/hun fortsat kan benytte strategierne til håndtering af tinnitus. Opfølgende samtale Skønnes det undervejs i forløbet, at borgeren har problemer af mere omsorgsmæssig art, informeres kommunen om dette. Kommunikationscentret tilbyder og gennemfører kurser for kommunernes omsorgspersonale.

7 336 Voksne med kombinerede funktionsnedsættelser Priseksempler timer: kr timer: kr Specialrådgivning - lov om social service 12. Hjælpemidler/forbrugsgoder afprøvning og instruktion - Lov om social service 10 stk. 4 og 112 og 113. Voksne med alvorlige vanskeligheder inden for flere af følgende funktionsområder: tale, høre, syn, læse-stave, sprog eller kommunikation. Kombinerede funktionsnedsættelser kræver mere omfattende foranstaltninger, fordi der ofte skal findes alternative løsninger til at kompensere. Indsatsen skal sikre, at borgeren bliver kompenseret for sine funktionsnedsættelser og bliver så selvhjulpen som muligt. Ydelsespakken kan for eksempel omfatte: 1. Specifik vejledning: Rådgivning om de kombinerede funktionsnedsættelser. Rådgivning og vejledning med afsæt i et helhedssyn på borgerens situation samt indsigt i egen problematik. Rådgivning af pårørende. Afklaring af behov for brug af hjælp via eget netværk. 2. Hjælpemidler: Vurdering af behov for hjælpemidler, der tilgodeser den kombinerede funktionsnedsættelse. Afprøvning og instruktion i brug af relevante hjælpemidler. Vurdering af mulige kommunikationsløsninger, herunder vurdering af behov for informationssøgning, samt mulighed for inddragelse af netværk. Justeringer af allerede bevilgede teknologiske kompenserende kommunikationsløsninger. 3. Samarbejde, rådgivning og vejledning til kommunen: Rådgivning om konkrete borgeres funktionsnedsættelser, samt konsekvenser i forhold til dagligdags aktiviteter. Rådgivning om borgerens muligheder for hjælpemidler, specialrådgivning og specialundervisning. Der henvises i øvrigt til de specifikke målgruppers ydelsesbeskrivelser. Omfanget af borgerens vanskeligheder er afgørende for, hvilket omfang ydelsen vurderes til. Timetallet inkluderer administration, forberedelse, direkte tid sammen med borgeren, evt. køretid samt rapportskrivning.

8 8 339 Specialundervisning i brug af høreapparat (særligt tilrettelagt undervisning) 6,75 timer (vejl. undervisningstid 4 timer): kr Hørehæmmede, der fx på grund af særlige vanskeligheder, kognitive eller motoriske problemer ikke umiddelbart kan modtage instruktion i brug af høreapparat på hospitalet Hørehæmmede, der har særlige udfordringer i forhold til at lære at udnytte høreapparatet Der er tale om borgere, som af forskellige årsager ikke kan modtage den instruktion, som tilbydes ved udlevering af høreapparater på høreklinikker eller hos private udbydere. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan specialundervisningen fx have et eller flere af følgende mål: At borgeren bliver i stand til at betjene sit/sine høreapparat/er. At borgeren får en realistisk opfattelse af mulighederne for at udnytte høreapparat og/eller sin hørerest samt af de begrænsninger, som hørenedsættelsen medfører. At borgeren får kendskab til mulighederne for at benytte supplerende kommunikationsmidler. Med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov tilrettelægges forløbet inden for følgende overordnede områder: Høreapparatets muligheder og begrænsninger, herunder forventninger og motivation. Oplevelse af hørehandicap. Gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevne. Kommunikation, taleforståelse samt basal høretaktik. Psykosociale aspekter ved hørenedsættelse, herunder coping. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Der er tale om et specialundervisningstilbud, som forudsætter kendskab til borgere med flere funktionsnedsættelser og særlige pædagogiske formidlingstrategier. Skønnes det undervejs i forløbet, at borgeren har problemer af mere omsorgsmæssig art, informeres kommunen om dette. Da det ofte kan dreje sig om ældre borgere, der ikke kan transportere sig til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, kan der være behov for at forløbet foregår i borgerens hjem. Kommunikationscentret tilbyder og gennemfører kurser for kommunernes omsorgspersonale.

9 9 341 Kommunikation, individuel undervisning 21 timer (vejl. undervisningstid 10 timer): kr Borgere med hørevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser, som vanskeliggør den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen. Det er borgere, der har behov for viden om og færdigheder i at udnytte relevante muligheder, som kan forbedre deres kommunikation. Pårørende indgår også i målgruppen. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At borgeren bliver bedre til bevidst at udnytte relevante muligheder, der kan fastholde og/eller forbedre den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen. At lette kommunikationen mellem borger og pårørende, således at deres indbyrdes relation begrænses mindst muligt af borgerens funktionsnedsættelse. At borgeren får indsigt i sine forudsætninger for kommunikation og får tilegnet sig strategier, der kan lette dagligdagen i forhold til socialt samvær, uddannelse og arbejdsliv. At borgeren lærer at betjene relevante supplerende tekniske hjælpemidler. I undervisningen belyses, hvilke muligheder og begrænsninger borgeren har i forhold til at kommunikere. Borgeren får mulighed for at drøfte, hvad funktionsnedsættelsen betyder for de daglige aktiviteter. Der sættes fokus på at give nye strategier for derigennem at forbedre kommunikationen. Herudover kan ydelsen omfatte: Dokumentation individuel undervisningsplan, evaluering mv. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Hvis det er muligt tilrettelægges og gennemføres en del af undervisningen på mindre hold. Erfaringen viser, at det at møde andre med lignende problemstillinger kan give den enkelte borger nye spejlings-/handlemuligheder, og dermed kan holdforløb gøre det lettere at håndtere at leve med en betydelig hørenedsættelse.

10 Kommunikation for erhvervsaktive, holdundervisning 22 timer per deltager (vejl. undervisningstid 12,5 timer): kr Lov om aktiv beskæftigelse (erhvervssager) Hørehæmmede borgere, der er erhvervsaktive, arbejdssøgende eller under uddannelse, og som har behov for viden om og færdigheder i at udnytte relevante muligheder, der kan fastholde og/eller forbedre den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At borgeren bliver bedre til bevidst at udnytte relevante muligheder, der kan fastholde og/eller forbedre den kommunikationsmæssige kontakt med omverdenen, primært i forhold til sine uddannelses-/arbejdsrelationer. At borgeren får indsigt i egen hørestatus og får tilegnet sig kommunikative strategier, der kan lette dagligdagen primært i relation til uddannelse, arbejdssøgning og arbejdsliv. At borgeren får mulighed for at identificere sig med andre i lignende situation og derved får nye handlemuligheder. Med sigte på at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsesinstitution, gives indsigt i høretabets konsekvenser for den professionelle kommunikation. Der vil blive vejledt i, hvordan den enkelte hørehæmmede kan opnå en forbedret og generelt mindre belastende kommunikation. Der vil også være fokus på høretekniske hjælpemidler på job/uddannelsessted Ydelsen gennemføres som holdundervisning, såfremt der inden for en kortere periode kan samles en gruppe af borgere med ensartede behov. Erfaringen viser, at det at møde og spejle sig i andre med tilsvarende problemstillinger kan give den enkelte borger nye handlemuligheder i forhold til at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der ikke er deltagere nok til forløbet, gennemføres undervisningen individuelt.

11 Akut døvbleven 36 timer (vejl. undervisningstid 15 timer): kr Borgere, der på grund af sygdom eller ulykke er blevet døve eller svært hørehæmmede. Pårørende indgår i målgruppen. Sager om akut døvblevne/svært hørehæmmede kommer per definition fra hospitalsafdelingerne. En væsentlig forudsætning for undervisning af denne målgruppe er etablering af et kriseteam i samarbejdet med hospitalet. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At hjælpe borgeren i den akutte fase. At bevidstgøre borgeren og de pårørende om konsekvenserne af hørenedsættelsen. At borgeren lærer bevidst at udnytte relevante muligheder for at kunne opretholde kommunikationsmæssig kontakt med sine omgivelser. Med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov tilrettelægges specialundervisningen med elementer fra ydelserne, Undervisning i brug af høreapparat, IKT-undervisning for døve og svært hørehæmmede og Kommunikationsundervisning. Nærmere information i de pågældende ydelsesbeskrivelser. Herudover kan ydelsen omfatte: Undervisning, testning, funktionsprøver, observationer m.v., når det kan kvalificere udredningen yderligere. Udarbejdelse af relevante mål og delmål. Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning og samtaler i begrænset omfang. Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang. Dokumentation individuel undervisningsplan, evaluering mv. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Pludselig opstået døvhed/svært høretab kan udløse en krisetilstand, som den døvblevne må have mulighed for at få bearbejdet med professionel assistance. Det er væsentligt, at undervisningsforløbet kan etableres på det tidspunkt, hvor den døvblevne/svært hørehæmmede er parat til at modtage det. Ligeledes er det væsentligt, at der tidligt i forløbet foretages vurdering af behovet for tekniske hjælpemidler og sørges for relevant undervisning i brugen af disse.

12 12 355/356 CI-undervisning 1/ CI-undervisning omfang 20 timer (vejl. undervisningstid 10 timer): omfang 38 timer (vejl. undervisningstid 20 timer): kr Voksne døvblevne/svært hørehæmmede borgere, der er CI-opereret, og som ikke umiddelbart får det nødvendige udbytte af implantatet. Pårørende indgår i målgruppen. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At borgeren opnår størst muligt udbytte af implantatet og derved begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet. At borgeren lærer at dechifrere og udnytte det nye auditive potentiale bedst muligt. At borgeren får en realistisk opfattelse af egne muligheder og begrænsninger efter implanteringen. At borgeren lærer at bruge supplerende tekniske hjælpemidler. At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger hos CI-brugeren. Der arbejdes med at genoptræne evnen til at skelne hverdagslyde og sproglige kontraster. Der kan indgå træning af udtale og artikulation, ligesom der kan arbejdes med træning af nye kommunikationsstrategier. Undervisningen kan desuden indeholde rådgivning og vejledning i cochlearimplantatets muligheder og begrænsninger samt afprøvning af høretekniske hjælpemidler. Herudover kan ydelsen omfatte: Dokumentation individuel undervisningsplan, evaluering, mv. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Et cochlearimplantat (CI) består af en udvendig del (taleprocessor) og en indopereret del (implantat og elektroder). CI forstærker ikke udefrakommende lyde, men omkoder dem via taleprocessoren til elektriske impulser, der påvirker hørenerven i det indre øre. Det kan betragtes som en avanceret form for høreapparat.

13 Menière Priseksempler timer (vejl. undervisningstid 3-5 timer): kr timer (vejl. undervisningstid timer): kr Borgere, der efter otologisk eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret sygdommen Morbus Menière. Pårørende til borgere med Menière indgår i målgruppen. Afhængigt af sygdommens art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende formål: At borgeren opnår forståelse og erkendelse af Menière. At borgeren bliver i stand til at vælge en hensigtsmæssig taktik i forhold til sine personlige erfaringer med Menière, således at borger og pårørende bedst muligt kan håndtere de ændrede livsvilkår, som Menière medfører. At borgeren orienteres om forskellige aspekter ved Menière, årsagsforklaring, Menières indflydelse på det sociale liv samt forskellige behandlingsformer. At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger, som et liv med Menière medfører. Undervisningen tager udgangspunkt i den ændring, som sygdommen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Der fokuseres på kendskab til sygdommen, afhjælpning af de problemer, der følger med Menière og støtte til at integrere ny viden i dagligdagen. Som en del af undervisningen tilbydes også rådgivning og vejledning i høretekniske hjælpemidler. Herudover kan ydelsen omfatte: Udarbejdelse af relevante mål og delmål Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning i forbindelse med borgerens undervisning Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang Dokumentation individuel undervisningsplan, evaluering mv. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Menière er en sygdom i indre øre, der karakteriseres ved svimmelhed, hørenedsættelse, tinnitus og trykfornemmelse i mellemøret. Symptomerne kommer anfaldsvis og skyldes sandsynligvis et overtryk i det indre øres to forskellige væsker. Overtrykket får membranen mellem de to væsker til at briste, hvorved de blandes og påvirker høre- og balanceorganet. Hørelsen vil fluktuere, og det kan være vanskeligt at afhjælpe hørenedsættelsen blot vha. høreapparat.

14 Tinnitus/hyperacusis, individuel Priseksempler timer (vejl. undervisningstid 5-8 timer): kr timer (vejl. undervisningstid 9-14 timer): kr Borgere, der efter otologisk eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret tinnitus og/eller hyperacusis, og som er så fysisk, psykisk og/eller socialt belastede af symptomerne, at deres hverdagsliv begrænses. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At borgeren finder personlige ressourcer til at håndtere livet med tinnitus/hyperacusis og får indsigt i, hvilken indflydelse symptomerne har på aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der lægges vægt på de faktorer, der har betydning for lydopfattelsen, herunder forståelse af, hvad der eventuelt kan forværre den subjektive opfattelse af problemerne. At borgeren bliver orienteret om og evt. undervist i kompenserende kropslige strategier til håndtering af tinnitus/hyperacusis. At borgeren bliver orienteret om forskellige former for tinnitus samt årsagsforklaringer. At borgeren bliver introduceret til lydstimulering i form af høreapparat eller lydstimulator og får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler. Undervisningen tager udgangspunkt i den ændring, som belastningen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Lydstimulering i form af høreapparat vil ofte være en nødvendig del af forløbet. Herudover kan ydelsen omfatte: Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning og samtaler i begrænset omfang. Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang. Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. (Henry, Dennis & Schechter, 2005). Tinnitus skyldes oftest et fejlagtigt nervesignal, der opstår et sted i høresystemet. Denne defekt gør, at der bliver sendt et fejlsignal af sted til hjernen. Signalet tolkes som lyd, fx brummen, hylen, hvislen eller ringen i hjernens hørecenter. Man kan ikke blive behandlet for tinnitus i traditionel forstand, men man kan arbejde med at få hjernen til at håndtere dette fejlsignal på en mere hensigtsmæssig måde. Hyperacusis kan defineres som: nedsat tolerance over for almidelige dagligdagslyde (Vernon,1987). Hyperacusis eller lydoverfølsomhed kan opleves af både hørehæmmede og normalthørende. Hyperacusis skyldes en ændring i hjernens bearbejdning af lyd og er sandsynligvis en overforstærkning af nerveimpulserne fra øret. Ved hyperacusis opleves normalt støjniveau som uforholdsmæssigt kraftigt og meget generende.

15 15 Hvis man både har tinnitus og hyperacusis, vil man normalt skulle sigte mod behandling af hyperacusis først. Når hyperacusis kommer mere under kontrol, vil tinnitus ofte blive et mindre problem. Holdundervisning eller en kombination af hold- og individuel undervisning tilbydes, når der kan samles en gruppe af borgere med ensartet behov.

16 Tinnitus/hyperacusis, holdundervisning 26 timer per deltager (vejl. undervisningstid 17 timer): kr Borgere, der efter otologisk eller audiologisk undersøgelse har fået konstateret tinnitus og/eller hyperacusis, og som er så fysisk, psykisk og/eller socialt belastede af dette, at deres hverdagsliv begrænses. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende mål: At borgeren finder personlige ressourcer til at håndtere livet med tinnitus/hyperacusis og får indsigt i, hvilken indflydelse symptomerne har på aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der lægges vægt på de faktorer, der har betydning for lydopfattelsen, herunder forståelse af, hvad der eventuelt kan forværre den subjektive opfattelse af problemerne. At borgeren bliver orienteret om og evt. undervist i kompenserende kropslige strategier til håndtering af tinnitus/hyperacusis. At borgeren bliver orienteret om forskellige former for tinnitus samt årsagsforklaringer. At borgeren får mulighed for at identificere sig med andre i en lignende situation og derigennem får nye handlemuligheder. Undervisningen tager udgangspunkt i den ændring, som belastningen medfører i forhold til aktiviteter og deltagelse i dagligdagen, både i hjemmet og i samfundslivet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse. Lydstimulering i form af høreapparat eller lydstimulator vil ofte være en nødvendig del af forløbet. Herudover kan ydelsen omfatte: Psykologisk vurdering, rådgivning/vejledning og samtaler i begrænset omfang Fysioterapeutisk vurdering, rådgivning og vejledning i begrænset omfang Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet. (Henry, Dennis & Schechter, 2005). Tinnitus skyldes oftest et fejlagtigt nervesignal, der opstår et sted i høresystemet. Denne defekt gør at der bliver sendt fejlsignal af sted til hjernen. Signalet tolkes som lyd, for eksempel brummen, hylen, hvislen eller ringen i hjernens hørecenter. Man kan ikke blive behandlet for tinnitus i traditionel forstand, men man kan arbejde med at få hjernen til at behandle dette fejlsignal på en mere hensigtsmæssig måde. Hyperacusis kan defineres som: nedsat tolerance over for almindelige dagligdags lyde (Vernon,1987). Hyperacusis eller lydoverfølsomhed kan opleves af både hørehæmmede og normalthørende. Hyperacusis skyldes en ændring i hjernens bearbejdning af lyd, og er sandsynligvis en overforstærkning af nerveimpulserne fra øret. Ved hyperacusis opleves normalt støjniveau som uforholdsmæssigt kraftigt og meget generende. Hvis man både har tinnitus og hyperacusis, vil man normalt skulle sigte mod behandling af hyperacusis først. Når hyperacusis kommer mere under kontrol, vil tinnitus ofte blive et mindre problem.

17 17 376/377 Kommunikation for døve og svært hørehæmmede borgere 376 omfang 23 timer (vejl. undervisningstid 10 timer): kr omfang 53 timer (vejl. undervisningstid 25 timer): kr Døvblinde borgere evt. med yderligere funktionsnedsættelser, der har kommunikationsproblemer og/eller vanskeligheder med informationstilegnelse. Borgere, der har behov for visuelt støttet kommunikation og har kommunikationsproblemer. Borgerens private og/eller professionelle netværk indgår i målgruppen. Indsatsen skal styrke borgerens kommunikation i hverdagen og fremme mulighederne for aktivitet og deltagelse. Undervisningen er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i deltagerens kognitive niveau og har ofte en såvel afdækkende som kompenserende karakter. Afdækning af behov og undervisning i kognitive hjælpemidler vil også kunne indgå i ydelsen. Da det drejer sig om borgere med komplekse funktionsnedsættelser, vil der ofte være kørselsbehov til og fra Kommunikationscentret. Transporten er ikke inkluderet i taksten.

18 Artikulationsundervisning 21 timer (vejl. undervisningstid 10 timer): kr Svært hørehæmmede borgere, hvis udtale, stemme- og/eller sprogbrug er påvirket af den manglende auditive feedback pga. hørenedsættelse i en sådan grad, at det medfører kommunikationsvanskeligheder. Borgere, der oplever artikulatoriske vanskeligheder forårsaget af dysfunktion af høreorganet uden at have høretab. et kan være nogle af følgende punkter afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang: At søge at opnå den bedst mulige udtale samt stemme- og/eller sprogbrug. At kompensere for vanskelighederne, således at tale- /sprog- /stemmevanskelighederne så vidt muligt ikke er et handicap i kommunikationen. At borgeren kan gøre sig forståelig mundtligt i en sådan grad, at borgeren begrænses mindst muligt i forhold til sine kommunikative behov. Undervisningen lægger vægt på at støtte den hørehæmmede borger i at vedligeholde/udvikle talesproget, når hørelsen er så nedsat, at borgeren ikke kan korrigere sin udtale ved hjælp af auditivt feedback. Undervisningen kan indeholde anvisning og øvelser i korrekt artikulation af specifikke talelyde. Herudover kan ydelsen omfatte: Undervisning, testning, funktionsprøver, observationer m.v., når nødvendigt for at kvalificere udredningen yderligere. Relevant dokumentation og beskrivelse. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner.

19 Dansk for døve 46 timer (vejl. undervisningstid 20 timer): kr Tegnsprogede døve/svært hørehæmmede borgere, herunder også borgere med yderligere funktionsnedsættelser, der har vanskeligheder ved at læse og skrive dansk. Indsatsen skal forbedre borgerens muligheder for at kommunikere ved hjælp af dansk skriftsprog. Borgerens muligheder for at deltage i samfundslivet skal fremmes. Der undervises i skriftlig kommunikation på et niveau, der matcher den enkeltes behov for et funktionelt dansk sprog i hverdagen. Tema og niveau bestemmes ud fra deltagernes interesse og ønske om bedre at kunne læse og skrive dansk. Der undervises i dansk ordforråd, grammatik og syntaks. Undervisningen er ofte IT-baseret og kan inkludere undervisning i brugen af hjælpemidler. Denne ydelse kan også tilbydes borgere med komplekse kognitive funktionsnedsættelser.

20 Tegnstøttet kommunikation (TSK) 46 timer (vejl. undervisningstid 20 timer): kr Svært hørehæmmede/døvblevne borgere samt deres nærmeste pårørende. Afhængigt af kommunikationsvanskelighedernes art og omfang kan indsatsen have et eller flere af følgende formål: At give borger og pårørende en kommunikationsform, der kan dække det kommunikative behov, og som kan bidrage til at mindske de begrænsninger, som hørenedsættelsen giver i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Hensigten er at komme op på et TSKniveau, der kan bruges til at skabe netværk og sociale relationer og dermed mindske isolation. At lette kommunikationen mellem borger og pårørende, således at deres indbyrdes relation begrænses mindst muligt af borgerens hørenedsættelse. At borgeren og de pårørende lærer bevidst at udnytte relevante muligheder for at kunne opretholde kommunikationsmæssig kontakt med omverdenen. Undervisningen foregår på flere niveauer og bliver tilpasset borgerens behov. Der lægges vægt på at give den enkelte borger samt pårørende mulighed for at bibeholde eller genoprette kommunikationen ved hjælp af TSK, således at begrænsninger i forhold til daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet mindskes. Som udgangspunkt deltager en pårørende i undervisningen, med mindre den hørehæmmede forventes at have behov for at kunne udvikle netværk eller allerede jævnligt omgås borgere, der kommunikerer med TSK. Det må forventes, at borger og pårørende har brug for undervisning i minimum 2-3 år for at kunne anvende TSK som kommunikationsform. I TSK er dansk det bærende sprog, som støttes af tegn fra tegnsprog, en bevidst brug af mimik og kropssprog samt mundhåndsystem og håndalfabet. Det, som man siger med hænderne, udgør ikke et sprog i sig selv, men er ment som en ekstra støtte til det talte sprog.

21 IKT-undervisning for døve og svært hørehæmmede borgere 40 timer (vejl. undervisningstid 15 timer): kr Tegnsprogede døve/svært hørehæmmede borgere, herunder borgere med yderligere funktionsnedsættelser, der ikke kan følge ordinære tilbud i IKT-undervisning. Indsatsen skal styrke borgerens mulighed for at deltage i samfundslivet, udvikle sociale netværk samt øge mulighederne for selvstændig beskæftigelse. Der undervises i brugen af IKT-hjælpemidler på elementært brugerniveau, , internetsøgning, billedbehandling etc. Herudover kan ydelsen omfatte: Udarbejdelse af relevante mål og delmål. Dokumentation individuel undervisningsplan, evaluering mv. Indstilling til visitation eller afslutning. Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Det drejer sig ofte om borgere med komplekse kognitive funktionsnedsættelser. Undervisningen gives hyppigt i kombination med andre tilbud, eksempelvis Dansk for døve eller Kommunikation/kognitive hjælpemidler.