ÅRS ÅRSBERETNING 2013 BER ETN N i G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRS ÅRSBERETNING 2013 BER ETN N i G"

Transkript

1 ÅRS BER ETN ÅRSBERETNING 2013

2 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Side 2

3 Indhold Borgmesterens forord 4 Kommune oplysninger 5 Ledelseserklæring 5 Politisk organisation 6 Administrativ organisation Hvordan læser du kommunens regnskab Præsentation af regnskab Udvalgsområder Ejendoms- og Miljøudvalget Teknisk Udvalg Kulturudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Økonomiudvalget Årsregnskab Vurdering af regnskab Oversigter Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt Balance 2013 Noter regnskab 2013 Anvendt regnskabspraksis Ordbog Egne noter ARSBERETNING Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Styring, Stengade 59, 3000 Helsingør. Telefon Udgivet maj, revideret september Redaktion: Center for Økonomi og Styring - Anne Julie Fischer, Inger Lind-Forsmark, Bjarne Rasmussen, Karen Holt Sørensen, Camilla Aabling, Lars Rich (ansvarshavende redaktør). Foto af borgmesteren: Heidi Maxmiling. Tryk: Center for Job og Oplevelse. Oplag: 115 stk. Årsberetning 2013 kan downloades på Klik på Om kommunen herefter Økonomi - Regnskab. Forsiden til årsberetningen 2013 er designet af kommunikation Center for Erhverv, Politik og Organisation Side 3

4 Borgmesterens forord 2013 bød på flere store begivenheder for Helsingør Kommune. En af de helt store var, da Kulturhavn Kronborg blev indviet, og dermed fik Helsingør Kommune en ny og markant profil. Kulturhavnen er hovedsageligt finansieret af Realdania samt af Helsingør Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der driver Kronborg. Kulturhavn Kronborg er navnet på det nye kulturområde, som også har tilført havnen nye kajanlæg, nye pladser, nye belægninger og genskabt nogle af de historiske elementer som voldgraven ved Kronborg. Næppe tidligere i Helsingørs historie har der været investeret så mange penge i løbet af så få år i et område, nemlig rundt regnet 1,2 mia. kr., der også indeholder renoveringer af Kronborg. Helsingør Kommune har investeret omkring 400 mio. kr., mens resten kommer fra fonde og staten. Vi har altså trukket ca. 800 mio. kr. til kommunen, fordi vi er værd at investere i. Det er ingen hemmelighed, at der var en del kritik af at bruge så mange penge på kultur og historie. Men investeringen har vist sig at være helt rigtig. Både kommunens borgere og nye gæster strømmer til Kulturværftet og Kulturhavn Kronborg. Jeg hører stor ros for vores nye havneområde, som er med til at understøtte visionen om, at Helsingør bliver en attraktiv kommune for såvel nye borgere som erhvervslivet. Vi er ikke færdige vi skal arbejde videre med området, så der kan komme endnu mere liv, ligesom jeg gerne ser flere skibe i havnen. Vi har i det hele taget rigtig mange attraktioner, og dem skal vi fortælle meget mere om. På den måde får andre, uden for kommunen øjnene op for Helsingørs værdier og forhåbentlig bliver de nysgerrige på, hvad der sker i Helsingør. Vi har en vision om at være en attraktiv kommune at leve og bo i. Målet er at tiltrække nye familier. Og her skal vi naturligvis bruge langt flere greb end bare historie og kultur. En af dem er - som kommune både at yde den bedste service og have attraktive tilbud til familierne. Det gælder både i forhold til daginstitutioner, skoler og i fritiden. Der er ingen tvivl om, at en sund økonomi er altafgørende for vores udvikling og fremtidige muligheder. Derfor begyndte jeg mit nye job som borgmester med tage et grundigt kig på budgetter og regnskab og tal. Økonomien i en kommune som Helsingør er kompleks, men overordnet set hænger vores indtægter og udgifter sammen. Det betyder imidlertid ikke, at vi bare kan bruge løs af pengene. Et overskud på mio. kr. kan lyde af mange penge, men der skal ikke meget til, før de penge er brugt igen. Derfor går pengene i kommunekassen og bliver ikke brugt på at øge driftsudgifterne med nye tilbud. Vi har stadig brug for at bygge vores kassebeholdning op, så vi har noget at stå imod, hvis der pludseligt skulle opstå problemer. Jeg tror på, at vi skaber de bedste og mest solide resultater ved at samarbejde bredt. Det betyder for eksempel, at alle partier i byrådet sidder med ved bordet i Økonomiudvalget, og at formandsposterne i de øvrige udvalg er jævnt fordelt. For selvom der lige her og nu er en fornuftig balance i økonomien, så er vi udfordret, og der er behov for, at vi tænker nyt og står sammen om økonomien. Det vil styrke Helsingør Kommune. Når jeg kigger ud over alle de regler og love, som en kommune skal overholde, tænker jeg af og til; Det er for vildt. Og jeg tænker på alle de medarbejdere, der bruger deres tid på at udfylde skemaer, som ikke umiddelbart giver nogen merværdi for hverken borgere eller medarbejdere. Derfor skal vi have gang i en tillidsreform, så vi får luget ud i regler og bureaukrati til glæde for borgerne, erhvervslivet og medarbejderne. Det betyder, at vi også kommer til at udfordre Folketinget. Hvis vi kan få lov til at løse nogle af vores opgaver nemmere og mere frit, så får vi gladere medarbejdere og dermed mere tilfredse borgere og så har vi igen et argument for, at folk skal vælge at flytte til Helsingør. Alt i alt synes jeg, at fremtiden tegner godt. Der venter et stort arbejde forude, hvis vi både fortsat skal have styr på økonomien og tiltrække nye børnefamilier, men viljen og evnen er der. Vi er på rette vej. Venlig hilsen Benedikte Kiær Borgmester Vi står ligesom mange andre kommuner over for udfordringer, men vi har et godt udgangspunkt. Først og fremmest har kommunen haft et overskud to år i træk. I 2012 viste regnskabet et overskud på driften på ca. 10 mio. kr. Nu igen har vi et overskud, nemlig på godt 20 mio. kr. Side 4

5 Kommune oplysninger Helsingør Kommune Stengade Helsingør CVR nr Nøgletal Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 Udskrivningsgrundlag pr. indbygger kr Grundskyldspromille 30,0 30,0 30,82 Antal indbyggere pr. 31. december Årgange: 0-2 årige årige årige årige årige årige år og derover Ledelseserklæring Undertegnede erklærer hermed, at regnskab 2013 for Helsingør Kommune er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem, at den anvendte regnskabspraksis anses for hensigtsmæssig, samt at regnskabet giver et retvisende billede af kommunens økonomi. Benedikte Kiær Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør Side 5

6 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Politisk organisation Byrådet maj 2014 Byrådet Det Konservative Folkeparti (9) Socialdemokraterne (6) Socialistisk Folkeparti (1) Venstre (2) Dansk Folkeparti (3) Enhedslisten (2) Lokaldemokraterne (1) Radikale Venstre (1) Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Socialudvalget Ib Kirkegaard (O) Duygo A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Bente Borg Donkin (F) Beskæftigelsesudvalget Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) Duygo A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Teknik, Miljø- og Klimaudvalg Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Morten Westergaard (C) John Calberg (C) Haldis Glerfoss (Ø) Børne- og Uddannelsesudvalget Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Henrik Møller (A) Thomas Horn (A) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Allan Berg Mortensen (Ø) Kultur- og Turismeudvalget Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Peter Poulsen (A) Morten Westergaard (C) Jan Ryberg (L) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Side 6

7 Administrativ organisation Borgmester Benedikte Kiær Direktionen Kommunaldirektør Bjarne Pedersen Direktør Marianne Hoff Andersen Direktør Stine Johansen Direktør Lars Rich Helsingør Kommunes 11 Centre* Center for Teknik, Miljø og Klima Centerchef Regin Atterdag Nordentoft Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Centerchef Stella Hansen Center for Sundhed og Omsorg Centerchef Helene B. Rasmussen Center for Dagtilbud og Skoler Centerchef Rikke Reiter Center for Særlig Social Indsats Centerchef Charlotte Elisabeth Aagaard Center for Job og Uddannelse Centerchef Mette Gregersen Center for Børn, Unge og Familier Centerchef Birgitte Wittendorff Center for Ejendomme Konst. centerchef, Kommunaldirektør Bjarne Pedersen Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Centerchef Pernille Madsen Center for Økonomi og Styring Konst. centerchef, direktør Lars Rich Center for Erhverv, Politik og Organisation Konst. centerchef, Kommunaldirektør Bjarne Pedersen *Pr. 1. april 2014 fik Helsingør Kommune ny organisation, kommunen består nu af 11 i stedet for 12 centre. Side 7

8 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Hvordan læser du Helsingør Kommunes regnskab? Helsingør Kommunes årsregnskab for 2013 præsenteres i denne årsberetning. Målet er, at læseren får et overblik over kommunens regnskab, herunder hvordan kommunens skatteindtægter er blevet brugt. I første del er der en kort præsentation af årsregnskabet, efterfulgt af en beskrivelse af de enkelte udvalgsområder. Helsingør Kommune fik i 2014 en ny organisation og et nyt Byråd. Forklaringerne på de enkelte udvalgsområder bygger på udvalgsstrukturen i Den anden del af årsberetningen består af en mere detaljeret vurdering af regnskabet baseret på kravene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den består af en regnskabsopgørelse på side 43, der i kortfattet form viser Helsingør Kommunes udgifter og indtægter på det skattefinansierede og brugerfinansierede område. Derudover suppleres med en finansieringsoversigt på side 43 og en balance på side 44, noter og en redegørelse for anvendt regnskabspraksis på side 51 samt en ordbog på side 54. Undervejs i regnskabet er der henvisninger til noterne, som er en uddybning af de emner, der berøres i vurderingen. Noterne står på side 45. Helsingør Kommunes årsregnskab for 2013 er udarbejdet efter udgiftsbaserede principper, så det er muligt at sammenholde regnskabsresultatet med budgettet for I denne vurdering fremgår regnskabsresultatet opgjort både i forhold til vedtaget budget 2013 og i forhold til korrigeret budget I hele årsberetningen gælder det, at hvor der ikke står andet, er det vedtaget budget, der behandles. Alle priser er i årets priser, medmindre andet er nævnt. Det betyder, at beløb fra 2011 og 2012 ikke er pris- og lønfremskrevet. Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabeller og noter. Årsberetningen 2013 er det første efter implementering af et nyt økonomisystem. Det har bevirket at nogle ultimo værdier fra 2012 ikke vil kunne genfindes som primo værdier i denne årsberetning. Grunden til det er blandt andet en oprydning i kommunens anlægskartotek og dels en anden måde at opgøre værdier på. Ønskes en yderligere og uddybende forklaring henvises desuden til publikationen regnskabsoversigter, overførsler og tillægsbevillinger under beskrivelserne på de enkelte budgetområder. Publikationen årsregnskab regnskabsoversigter, findes på kommunens hjemmeside, under Om kommunen, Økonomi, Regnskab. Side 8

9 Præsentation af regnskabet 2013 Økonomien for Helsingør Kommune er gennem de sidste 2 år blevet forbedret markant. Det betyder, at kommunen for regnskabet 2013, har et samlet overskud på 126,3 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget har kommunen forbedret resultatet med 108,8 mio. kr. Det er et markant resultat i forhold til de tidligere år. Der er flere forklaringer på mindreforbruget. Se tabel 1 for nøgletal. På servicedriftsområdet har der været et mindreforbrug på 98,3 mio. kr. Heraf er der ubrugte midler på 56,0 mio. kr. på puljen til uforudsete servicedriftsudgifter, som ikke skal anvendes. Da der har været et merforbrug på ikke-servicedriftsområdet på 18,0 mio. kr. samt en indtægt fra affaldsområdet på 3,8 mio. kr., har der i alt på driftsområdet været et overskud på 20,5 mio. kr. Se tabel 2. Der budgetteres ikke med salg af jord, hvilket betyder, at der er en merindtægt på 11,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Generelt er der brugt langt færre udgifter på anlæg, da flere projekter enten er blevet udskudt, eller der har været et mindreforbrug på projekterne. Det betyder, at der på anlægssiden er et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Renteindtægten gav en merindtægt på 8,2 mio. kr., da der bliver budgetteret med en rente, der ligger højere end markedsrenten for at kunne modstå eventuelle udgifter ved en rentestigning på kommunens variabelt forrentede lån. Det primære driftsresultat gav et positivt resultat på 217,4 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er det en forbedring på 79,7 mio. kr. Mindreforbruget på driftsområdet skyldes ubrugte midler til f.eks. servicedriftspuljen. Kommunen har valgt statsgaranti som skattegrundlag, hvilket har givet indtægter på 3.994,4 mio. kr. Kommunens indtægter er faldet med 9,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som skyldes en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Kommunen har på trods af de faldende indtægter samlet set fået et stort mindreforbrug. Kommunen opgør hver dag den likvide beholdning, som er kommunens kassebeholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2013 var på 138,9 mio. kr. I 2013 var kommunens målsætning en gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen på 150 mio. kr. I Helsingør Kommunes regnskab indgår affaldsområdet jf. tabel 1. Affaldsområdet er udskilt fra kommunen, men skal registreres i kommunens regnskab. Der skelnes i regnskabet mellem det skattefinansierede område og den brugerfinansierede del affaldsområdet. Tabel 1. Nøgletal for Helsingør Kommune 2013 Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Indtægter i alt , , ,4 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,2 Renter 0,1 0 0,1-8,2 Primært driftsresultat -137,7 71,2-66,5-217,4 Anlægsudgifter 120,2-0,2 119,9 94,9 Resultat af det skattefinansierede område -17,5 71,0 53,5-122,5 Brugerfinansierede område - affaldsområdet ,8 Samlet resultat i alt -17,5 71,0 53,5-126,3 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Tabel 2. Forklaring til samlet overskud Mio. kr. Regnskab 2013 Mindreforbrug til servicedrift -98,3 Heraf ubrugte midler til pulje til uforudsete servicedriftsudgifter 56,0 Mindreforbrug på servicedriftsudgifter -42,3 Merforbrug til ikke-servicedrift 18,0 Indtægten fra affald er flyttet uden for driftsresultatet 3,8 Samlet overskud i alt -20,5 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Side 9

10 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune EJENDOMS- OG MILJØUDVALGET Budgetområde 101 Miljø, Natur og Klima Relation til kommunens vision Området er meget myndighedstungt, hvor byggesagsog miljøsagsbehandling fylder en væsentlig del. I 2013 har der derfor været særlig fokus på at levere professionel service til borgere og erhvervsliv bl.a. gennem planlægning og tidlig dialog. Indsatsen understøtter særligt visionen om, at Helsingør Kommune er en kommune, hvor der er gode vilkår for at drive virksomhed. Indsatserne på naturområdet understøtter visionen om, at Helsingør Kommune skal være et levende sted. I 2013 er der især arbejdet med frilægning af vandløb bl.a. Tinkeruprenden, Østerbæk og Krogeruprenden både for at forbedre naturtilstanden og for at øge oplevelsen af naturen. Desuden har frivillige deltaget i naturpleje og formidling af naturværdierne i Færgevejskilen. Klimaindsatsen relaterer sig til Vision2020 dels ved at fokusere på en tidlig indsats i forhold til klimaændringer, dels ved at fremme grøn vækst med henblik på at skabe bedre rammer for det lokale erhvervsliv. One Stop Erhvervsservice er én indgang for virksomhedernes vej ind i kommunen, og One Stop Erhvervsservice understøtter på den måde visionen om, at Helsingør Kommune er en kommune, hvor der er gode vilkår for at drive virksomhed. Erhvervssager koordineres i en task force, og der afholdes løbende dialogmøder med det lokale erhvervsliv. I 2013 har der været ca. 100 henvendelser, som har resulteret i møder med 20 forskellige virksomheder. Fokusområder i 2013 Professionel Service 85 medarbejdere har gennemført træningsforløbet Professionel Service i Helsingør Kommune. Målene med træningsforløbet var, at 90 pct. af deltagerne fik gode redskaber til dialog og samtale sammen med en bedre forståelse for erhvervslivets vilkår, og at tilfredsheden hos virksomhederne, målt i løbende online-undersøgelser af service, dialog og evne til at vejlede og samarbejde, skal stige. One Stop Erhvervsservice One Stop Erhvervsservice har implementeret en 24- timers kvitteringsservice i Center for Teknik og Miljø, som betyder, at virksomheder og borgere får svar på deres henvendelser i løbet af 24 timer. I begyndelsen af 2013 var den gennemsnitlige svartid 0,6 dage, og 89 pct. fik svar indenfor 24 timer. Ved udgangen af 2013 var svartiderne steget til 1,5 dage og 74 pct. fik svar inden 24 timer. Der er fortsat fokus på indsatsen. Sagsbehandlingstider på byggesager Fokus på reducere sagsbehandlingstiden for byggesager fortsatte i Efter antallet af byggesager faldt i 2011, har antallet af byggesager i 2012 og 2013 stabiliseret sig på ca sager, hvilket svarer til godt 120 sager om måneden. I 2013 svingede sagsbehandlingstiden mellem 5 og 7 uger målt fra det tidspunkt, hvor sagerne lå fuldt oplyste. I fjerde kvartal af 2013 blev mere 60 pct. af henvendelserne besvaret inden for 14 dage. Side 10

11 Digital byggesagsarkiv Helsingør Kommunes byggesagsarkiv er nu fuldt digitaliseret, og i forhold til antallet af besøgende er det en succes. I 2013 var antallet af borgersøgninger om måneden, og antallet af fremsøgte dokumenter er pr. måned. Arbejdet med at indføre digitale løsninger inden for byggesagområdet vil fortsætte i Sandfodring -Havnesandsprojekt På hele Nordsjællands kyst er der store problemer med blandt andet erosion af kysten, tilsanding af havneindløb og bassiner og sejlrender i havnene. Både Gilleleje Havn og Hornbæk Havn har derfor store problemer med sand, som transporteres med havet og vinden. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 7,8 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., hvilket svarer til 24,8 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes dels, at Natur og Miljø har holdt igen for at afhjælpe ubalancen i Virksomheden Park og Vej og dels, at køb af ydelser hos Virksomheden Park og Vej har været billigere end forventet. Hertil kommer at de statslige vand- og naturplaner endnu engang er blevet udsat. Derudover er enkelte projekter blevet forsinkede, så udgifterne forskydes henover årsskiftet. Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har i 2012 og 2013 fået tildelt kr. fra statslige puljemidler til et målrettet klimatilpasningsprojekt omkring genanvendelse af sand fra Gilleleje Havn og Hornbæk Havn. Projektet har vist at: Det er muligt for de to kommuner at samarbejde om kystbeskyttelse Der er en række forskellige muligheder for genanvendelse af det opgravede havnesand fra de to havne Der er en række mulige placeringer af det opgravede sand, hvor dette kunne få en værdi i forhold til kysten, både som stabilisering men også som landskabeligt og rekreativt element. Fokus på mulighederne for at samarbejde om kystsikring vil fortsætte i Grøn vækst Helsingør Kommune videreførte klimaindsatsen i 2013 i et øget samspil med kommunens erhvervsliv. I 2012 gennemførte 40 håndværksmestre en klimauddannelse, og i 2013 blev der gennemført et tilsvarende uddannelsesforløb for håndværkssvende. I forlængelse af indsatsen i forhold til håndværksfagene blev der i 2013 afholdt fokusmøder for rådgiversektoren med henblik på at fremme klimarigtige løsninger i byggeriet. Reducering af energi og CO2 I 2013 har der været afholdt arrangementer og udstillinger for at oplyse borgerne om mulighederne for at reducere energiforbruget i egne boliger. Helsingør Kommune har indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra egen virksomhed med to pct. hvert år, og den overholdes. Den seneste opgørelse over CO2-udledningen er for 2012, og den viste, at kommunen havde reduceret udslippet med 14 pct., hvilket er mere end i de fire foregående år tilsammen. Side 11

12 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune TEKNISK UDVALG Budgetområde 204 Park og Vej Relation til kommunens vision Indsatserne i 2013 understøtter kommunens vision med særligt fokus på familier, bl.a. ved at arbejde med en sammenhængende og sikker infrastruktur. Der har også været fokus på, at Helsingør Kommune skal være et levende sted, ved at understøtte åbne og levende bymiljøer. Fokusområder i 2013 Cyklistprojekter I 2013 blev der konkret arbejdet på at etablere nye cykelstier herunder cykelringen i midtbyen i Helsingør. Ud over det også etape 3 og 4 af cykelstiprojektet langs Nordre Strandvej. Der er også etableret en ny cykelparkering ved Helsingør Station. Nordsjællands Park og Vej I 2013 har der været arbejdet intensivt med at forberede etableringen af NPV - Nordsjællands Park og Vej pr. 1. januar Hermed har Fredensborg og Helsingør Kommune dannet en fælles entreprenørenhed, som omfatter de to kommuners opgavevaretagelse på parkog vejområdet. Enheden er dannet som et kommunalt fællesskab, godkendt efter 60 i den kommunale styrelseslov. Målet er, at der samlet set sker den mest effektive og optimale opgaveløsning for de to kommuner på park og vejområdet. Trafiksikkerhedsby 2013 Med aftalen om En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en pulje til bedre trafiksikkerhed på 500 mio. kr. i perioden , hvoraf de 72,6 mio. kr. blev udmøntet i Fredericia og Helsingør blev udpeget til årets trafiksikkerhedsbyer i De to byer fik hver 10 mio. kr. til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer til indsatser, som skulle bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med at fremme trafiksikkerheden. Foruden de 10 mio. kr. som staten stillede til rådighed, bidrog de to kommuner med yderligere finansiering på ca. 5 mio. kr. hver. Der lægges vægt på, at trafiksikkerhedsby projekterne retter sig mod at øge det generelle trafiksikkerhedsniveau i byen, og de bør fokusere på byen som helhed. Tiltag skal gennemføres på gader og veje i byen samt på f.eks. trafikindfaldsveje og kan være såvel hårde fysiske, vejtekniske tiltag, som blødere tiltag som kampagner og undervisningsmateriale. Trafiksikkerhedsby projekterne implementeres i Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 123,8 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,2 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der er et merforbrug på 6,0 mio. kr., som skyldes, at Virksomheden Park og Vejs timepris ikke blev justeret i Dette merforbrug modsvares af opsparede midler vedrørende trafiksikkerhed og planlægning og dels besparelser på kollektiv trafik samt mindreforbrug på vedligeholdelse af færdselsarealer. Budgetområde 208 Lystbådehavne Relation til kommunens vision Indsatsen på havnene understøtter visionen med at have fokus på besøgende og et levende sted. Side 12

13 Fokusområder i 2013 Renoveringsplan for Helsingør Nordhavn I 2013 blev der arbejdet med grundlaget for renoveringsplanen for Helsingør Nordhavn, som vil omfatte: Færdiggørelse af renoveringen af Søndre Yderhavn bl.a. med et promenadeforløb fra bro 18 til 21 Opgradering af inderhavnene med tidssvarende havneværker, -faciliteter og bådpladser Etablering af et gennemgående promenadeforløb fra Kronborg til Marienlyst Strand på tværs af den indre havn Uddybning af inderhavnene til min. 2,5 meter, genanvendeligt havnesediment genanvendes bag promenaden, hvor det er muligt Etablering af en ny servicebygning på Nordre Mole Etablering af nye byggefelter på ca m2. Projektet forløber over tre etaper i I 2013 blev der også gennemført en række reparationsog vedligeholdelsesarbejder på Nordhavnen og Langebro i Ålsgårde. Bølgebryderen ved Søndermole er bl.a. blevet flyttet og fornyet i overensstemmelse med renoveringsplanen, så der er blevet bedre plads til oplag af både og til parkeringspladser. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto -2,6 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Side 13

14 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune KULTURUDVALGET Budgetområde 309 Kulturen Relation til kommunens vision Kulturindsatsen i Helsingør Kommune understøtter Vision2020 på flere områder. Det gælder både i forhold til målgrupperne familier og besøgende og også i forhold til indsatserne Et levende Sted og Livslang Læring. Helsingør Kommune blev for alvor sat på det kulturelle danmarkskort i 2013 dels med indvielse af Kulturhavn Kronborg dels med afholdelse af INDEX-Award i Hal 14 i de gamle værftshaller. I forhold til målet om Livslang Læring var der i regi af børnekulturindsatsen særligt fokus på læring med afsæt i kunstneriske processer. Fokusområder i 2013 Museer og Frilandskulturcentret I 2013 arbejdede Helsingør Kommunes museer og Frilandskulturcentret med museernes formidlingsindsats. Som et nyt initiativ afholdt museerne Sundtoldsmarked i august 2013 i samarbejde med frivillige og med støtte fra erhvervslivet. Markedet blev en stor succes, og det er hensigten, at Sundtoldsmarkedet skal være en fast tilbagevendende begivenhed, som kan indgå i en fremtidig Maritim Festival. Biblioteker I 2013 havde Helsingør Kommunes Biblioteker fokus på forberedelsen af Danskernes Digitale Bibliotek. Bibliotekerne har også afholdt en række arrangementer i samarbejde med forskellige parter herunder Kulturværftet/Toldkammeret. Dette samarbejde resulterede bl.a. i forskellige forfatterarrangementer herunder fejringen af Ole Lund Kirkegaard. Bibliotekerne var derudover projektledende i forhold til fejringen af 200 året for Søren Kierkegaard, som led i Golden Days. I 2013 blev Hovedbiblioteket på Kulturværftet turistinspirationssted med henblik på at kunne betjene Kultur havnens besøgende. I 2013 oplevede Kulturværftet en markant stigning i besøgstallet til over årlige besøgende. Kulturværftet/Toldkammeret I 2013 var Kulturværftet/Toldkammeret producent af en hel række større begivenheder med et stort publikum. Det gælder f.eks. indvielsen af Kulturhavn Kronborg i maj 2013, hvor en bred kreds af involverede foreninger bidrog til et arrangement med flere tusinde besøgende. Derudover var Børnekulturcentret vært for Ole Lund Kirkegaard udstillingen og værksted, som havde mere end besøgende. Endelig afholdt Kulturværftet INDEX-Award i samarbejde med INDEX Design to Improve Life organisationen gæster overværede overrækkelse af verdens største designpris. I 2013 videreudviklede Kulturværftet/Toldkammeret også de to festivaller Click og Knejpe, hvilket resulterede i et øget antal besøgende. Kulturværftet/Toldkammeret indgik også i arbejdet med at udvikle en begivenhedsstrategi for Kulturhavn Kronborg, på baggrund af den vision for området, som blev vedtaget i Formålet er at skabe et kulturelt og rekreativt udflugtsmål med en stærk identitet. Kulturhavnen skal tilbyde kunstneriske, lærende og sociale oplevelser og søsætte mangfoldige og attraktive begivenheder året rundt. I udviklingen af Kulturhavn Kronborg bliver der taget udgangspunkt i kernefortællingerne i området. Musikskolen Helsingør Musikskole deltog i 2013 i forberedelsen af Skolen i Bymidten, som musikskolen bliver en del af fra Musikskolen har derudover, som noget nyt, samarbejdet med detailhandlen om at skabe liv i Helsingør bykerne med flere elevers optræden i forbindelse med særlige arrangementer. Side 14

15 Vandrehjem og Campingplads Helsingør Vandrerhjem og Campingplads videreudviklede i 2013 samarbejdet med den øvrige turistbranche om at øge overnatningstallet i kommunen. Det sker gennem samarbejder med kulturinstitutioner og Visit Nordsjælland. Det korrigerede driftsbudget er netto 89,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til merforbruget er et merforbrug på 2,1 mio. kr. på Kulturværftet og Toldkammeret, som hovedsagligt skyldes gæld fra Helsingør Kommunes Musikskole, Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Camping og Vandrehjem og turismeområdet har alle haft mindreforbrug. Samlet set giver det merforbruget på 1,5 mio. kr. på budgetområde 309 Kulturen. Kulturmetropol Øresund Helsingør Kommune indgår i en række projekter som led i den fireårige regionale kulturaftale mellem 27 kommuner i hovedstadsregionen Kulturmetropol Øresund. Det gælder blandt andet projektet Kreative Børn, hvor der arbejdes med læring med afsæt i kunstneriske processer. I projektet er der bl.a. blevet arbejdet med dansematematik i samarbejde med forskere, som har iagttaget, hvilket muligheder der ligger i at skabe kunstneriske læringsformer på tværs af fagligheder. Som led i kulturaftalen har kommunen også arbejdet videre med kunst i byrummet, og i 2013 blev to nye murmalerier præsenteret over for værftsbygningerne. Murmalerierne afbilder både skibsværftets historie og nutidens søfart. Endelig blev der som led i kulturaftalen afholdt Kulturjagt med udgangspunkt i Ole Lund Kirkegaards univers. Kulturjagten blev en succes med flere hundrede deltagere. I 2013 blev der i regi af Øresund Eventcenter arbejdet på udviklingen af en Maritim Festival i Øresundsregionen. Turisme I 2013 samarbejdede kommunen med Visit Nordsjælland og Vækst & Viden om, at realisere den turismestrategi- og handlingsplan, som blev vedtaget i 2012, herunder udvikling af et kultur- og oplevelsesprogram, mere markedsføring og bedre infrastruktur i kommunen. Kulturhavn Kronborg er et centralt omdrejningspunkt for turismeudviklingen og med åbning af M/S Museet for Søfart i oktober 2013 blev endnu en attraktion med international potentiale en del af Kulturhavnen. Visit Nordsjælland har i 2013 haft fokus på at markedsføre Kulturhavn Kronborg overfor udenlandske turistoperatører. Kommunen indgik i 2013 i EU-destinationsudviklingsprojektet i Visit Nordsjælland, hvor book-bare oplevelsesruter udvikles i samspil med turismeaktørerne. I Hornbæk indgår kommunen i EU-projekt om udvikling af danske kystbyer. Årets resultat mer-/mindre forbrug Side 15

16 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune IDRÆTS- OG SUNDHEDS- UDVALGET Budgetområde 410 Sundhed Relation til kommunens vision Sundhedsindsatserne i 2013 understøttede kommunens vision ved at have særligt fokus på den tidlige indsats. Formålet med forebyggelsestilbuddene er, at forhindre sygdom i at opstå og begrænse udviklingen af sygdom og dermed anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Der blev udviklet og målrettet indsatser med udgangspunkt i forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til de borgere, hvor behovet er størst de kronisk syge og socialt udsatte borgere, som kan have behov for særlig støtte til at kunne ændre adfærd i en sundere retning. Der var fokus på at involvere borgerne og give dem nem adgang til at leve et sundt og aktivt liv og dermed understøtte borgerne i at være selvhjulpne og tage ansvar for egen sundhed. Fokusområder i 2013 Forløbsprogrammer for kroniske patienter KOL, type 2 diabetes og hjertesygdomme En evaluering, som blev gennemført i 2012, pegede på en række udfordringer i forhold til de kommunale rehabiliteringsforløb for borgere med KOL og type 2 diabetes. Evalueringen pegede bl.a. på et behov for at udvikle mere fleksible rehabiliteringsforløb, der kan imødekomme udfordringer som multisygdom, ventelister, frafald og problemer med at nå borgere med komplekse behov. På den baggrund blev der i løbet af 2013 udviklet og igangsat en revideret rehabiliteringsmodel med løbende optag og træning på tværs af diagnoserne KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Den nye model giver mulighed for at tilrettelægge fleksible rehabiliteringsforløb tilpasset den enkelte borgers behov og ressourcer. Kræftrehabilitering I 2013 udviklede Helsingør Kommune i et tæt samarbejde med Gribskov og Hørsholm Kommune og Kræftens Bekæmpelse et fælles 12 ugers rehabiliteringsforløb for borgere med en kræftdiagnose. Rehabiliteringsforløbet skal bidrage til at give kræftpatienter et meningsfuldt liv ved at forebygge eller reducere fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger og ikke mindst styrke kræftpatienters mod og muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsforløbet omfatter patientundervisning, træning, caféaktiviteter samt støtte til rygestop. I 2013 blev der gennemført to rehabiliteringsforløb, som begge fik en positiv evaluering. Erfaringerne og resultaterne fra disse to forløb vil danne baggrund for udvikling og implementering af den kommunale del af Region Hovedstadens nye regionale forløbsprogram Kræftrehabilitering og palliation i Patientuddannelse Lær at tackle angst og depression Helsingør Kommune kunne fra 2013 som noget nyt tilbyde borgere med angst eller depression et kursusforløb, der sætter fokus på at styrke deltagernes evne til at håndtere dagligdagen og symptomer på angst eller depression, hvilket kan give deltagerne en forbedret helbredstilstand og sundhedsadfærd. På kurset får deltagerne redskaber til at mestre symptomer samt genkende tilbagefald. Der arbejdes med at identificere og gennemføre livsstilsændringer, der kan forebygge og lindre symptomer. Kurset er et projekt under Komiteen for Sundhedsoplysnings Sekretariat for Patientuddannelse og udbydes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Side 16

17 Samarbejde med Nordsjællands Hospital og Sundhedshus Lungedag 2013 I 2013 blev Den Internationale Lungedag d. 20. November afviklet i et tæt samarbejde med Nordsjællands Hospital, Hillerød og Sundhedshuset i Murergade. Ca. 125 borgere tog imod invitationen til at besøge Toldkammeret, hvor sundhedspersonale fra både hospital og kommune stod klar til at måle lungefunktion og give gode råd om sunde lunger, medicin, kost, træning, patientuddannelse m.m. Der blev gennemført ca. 80 lungefunktionsmålinger, og ca. 25 pct. af disse blev skønnet til at have en ukendt, nedsat lungefunktion. Efter rådgivningen fra den tilstedeværende lungelæge fra Nordsjællands Hospital, blev disse borgere henvist til egen læge for videre udredning og rådgivning. Hospitalspersonalet udtrykte stor tilfredshed med at møde borgerne i kommunale rammer, og der var enighed om at fortsætte det gode samarbejde også fremover. KOL - Åben rådgivning Som led i et udvidet samarbejde med Region Hovedstaden blev der i 2013 besluttet at oprette en Åben husrådgivning for KOL-patienter i Sundhedshuset i Murergade. Her kan KOL-patienter fra den 1. februar 2014 få svar på spørgsmål til symptomer og problemstillinger. Rådgivningen bliver bemandet af en kommunal og en regional sygeplejerske samt en kommunal ergo- /fysioterapeut. Sundhedspolitik Helsingør Byråd vedtog en ny sundhedspolitik 29. april Politikken gælder for årene og har undertitlen Et fælles anliggende for hele kommunen. Sundhedspolitikken danner rammen for arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdomme og uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus. Med Sundhedspolitik vil Helsingør Kommune være med til at skabe tryghed, sociale netværk og livskvalitet, så det bliver nemmere for borgerne at træffe sunde valg og leve et sundt og aktivt hverdagsliv. Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere med et særligt fokus på borgere med særlige behov og borgere med kronisk sygdom. Sundhedspolitikken har tre overordnede fokusområder: Fokusområde 1 - Fysisk aktive uderum Fokusområde 2 - Social lighed i sundhed Fokusområde 3 - Rehabilitering for borgere med kronisk sygdom. I Sundhedspolitikken er der lagt vægt på at øge forebyggende og tidlige indsatser, der understøtter borgerens muligheder for at være aktiv, selvhjulpen og for at tage ansvar for egen sundhed. Samtidig opfordrer politikken de enkelte centre i kommunen til at arbejde sammen om at skabe de bedste betingelser for sundhed og trivsel. Sundere livsstil for familier I 2013 satte Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab et nyt livsstilsprojekt for familier med overvægt i gang i samarbejde med Sundhedstjenesten. Formålet er at øge familiernes trivsel og ændre deres livsstil i en sundere retning, inden børnene bliver overvægtige. Kurset bliver tilbudt familier med børn i alderen 3-9 år. Familierne er i forløbet i halvandet år. I livsstil for familier bliver der arbejdet med sundere kostvaner, mere fysisk aktivitet i hverdagen og mentale forandringer i forhold til at opnå og fastholde nye vaner. Metodemæssigt tages der afsæt i kognitiv coaching, mindfulness og små skridt til vægttab, der holder. Første hold familier på otte familier begyndte på kurset i august I marts 2014 begyndte hold 2, og hold 3 begynder i august Forløbene dokumenteres og evalueres løbende, med henblik på at projektet sættes i drift fra Træningscentret Poppelgården Også i 2013 ekspanderede Træningscenter Poppelgården på borgeropgaveløsningen. I løbet af året blev antallet af pladser til midlertidige døgnforløb udvidet fra 42 til 44 pladser. Antallet af modtagne genoptræningsplaner (og dermed ambulante borgere) steg også, og der blev udviklet og afviklet nye kræftforløbsprogrammer i pilotdrift. Borgeropgaven blev mere kompleks i Dels er borgerne mere syge og ustabile, når de indlægges på Træningscentret Poppelgården, og dels overtager kommunen i stigende grad komplekse genoptræningsopgaver fra regionen f.eks. specialopererede skuldre og hjerneskadegen-optræning. Derfor fokuserede træningscentrets ledelse og personale i 2013 på kompetenceudvikling, reorganisering af personalegrupperne og løbende innovation af træningscentrets kerneprocesser. Derudover blev der lagt et stort arbejde i at udfærdige korrekte kvalitetsstandarder for de forskellige borgeropgaver med henblik på at udfærdige en retvisende afregningsmodel for træningscenterets mange opgaver. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget var netto 291,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Størstedelen af merforbruget skyldes en stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering (6,8 mio. kr.), da hospitalerne omlægger flere behandlinger til ambulante besøg. Foruden det har der været højere udgifter til stationær somatik som følge af mere komplicerede diagnoser og dermed højere DRGtakster. Udover den aktivitetsbestemte medfinansiering har der også været et merforbrug på Træningscentret Poppelgården på 1,8 mio. kr. Størstedelen af merforbruget er overført fra 2012, der er dog også sket en stigning, idet Side 17

18 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune et stigende antal borgere udskrives fra hospitalerne med en genoptræningsplan til almen genoptræning. Der har været mindreforbrug på sundhedsfremme og genoptræning. Det, sammen med det ovenstående merforbrug, giver hovedsagligt det samlede merforbrug på 8,0 mio. kr. på Budgetområde 410 Sundhed. Budgetområde 411 Idræt og Fritid Relation til kommunens vision Idræts- og fritidsområdet understøtter flere elementer i visionen, primært Tidlig Indsats, Et levende sted og Familier. Dette sker bl.a. gennem et aktivt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv, hvor alle borgere - uanset udgangspunkt - har mulighed for at opleve og indgå i glæde, talentudvikling, fordybelse, fællesskab, bevægelse, demokrati og et aktivt medborgerskab. Deltagelse i fritidslivet f.eks. idræt, spejder, aftenskoler og borgernes selvorganiserede aktiviteter, danner også grundlag for et aktivt medborgerskab. Attraktive og tidssvarende idræts- og fritidsfaciliteter i lokalområderne skal øge interessen for et aktivt fritidsliv for borgere i alle aldre og på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Fleksible støtteordninger og en målrettet kommunal service samt et aktivt medborgerskab skal motivere og inspirere områdets aktører til fortsat udvikling af såvel eksisterende som nye aktiviteter og fællesskaber. Området indeholder desuden ansvaret for implementering af Medborgerskabspolitikken og den koordinerende integrationsindsats herunder initiativer, der går på tværs af fagområder og centre. Fokusområder i 2013 Brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet I forbindelse med udarbejdelsen af en ny Idræts- og Fritidspolitik i 2012 udtrykte flere foreninger ønske om en mere enkel og tidsvarende form for brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet. Den reviderede Folkeoplysningslov giver bl.a. kommunerne vide rammer i forhold til forankringen af brugerinddragelsen, og hvordan den mere konkret gennemføres. Idræts- og Sundhedsudvalget besluttede derfor i begyndelsen af 2013, at Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab sammen med idrætsog fritidsområdets brugere skulle udarbejde forslag til nye og mere moderne former for brugerinddragelse. Resultatet af samarbejdet blev, at der oprettes et Idrætsog Fritidsforum, der bredt samler foreningslivets interesser, som erstatning for det nuværende Forenings- og Fritidsudvalg. Idræts- og Fritidsforum får repræsentanter fra voksenundervisningen (aftenskoler m.v.), spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger, der modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven. Der vil også blive oprettet et Idrætsråd, der særskilt skal varetage såvel breddeidrættens- som eliteidrættens interesser. Repræsentanter til begge råd udpeges senest 1. marts Eliteidrætskommune Med udgangspunkt i den nye Idræts- og Fritidspolitik fra 2012, og som en konsekvens af etableringen af Idrætsrådet, besluttede kommunen i 2013, at det hidtidige samarbejde med Fonden Elite 3000 om udvikling af den lokale eliteidræt og talentudvikling skulle ophøre pr. 31. december I 2013 var der særlig fokus på at kunne tilbyde unge idrætstalenter en unik mulighed for at kombinere idræt på højt niveau med deres uddannelse. Disse tilbud er forankret i hhv. den kommunale idrætslinje på Snekkersten Skole og i Helsingør Eliteidræts Akademi. Team Danmark og Helsingør Kommune indgik i 2013 et samarbejde, der fra 1. januar 2014 gjorde Helsingør Kommune til Elitekommune. Det nye samarbejde skal skabe flere talenter med landsholdspotentiale inden for idrætsgrenene atletik, fodbold, håndbold, svømning og tennis. Grundlaget for kommunens ansøgning var det styrkede og formaliserede samarbejde mellem Snekkersten Skole og Helsingør Eliteidræts Akademi. Samarbejdet indeholder ingen merudgift for Helsingør Kommune, men kan afholdes inden for det nuværende budget til eliteidræt. Helsingør Kommune indgik også partnerskabsaftaler med hhv. FC Helsingør og Nordsjælland Håndbold i Sidstnævnte i samarbejde med Gribskov og Hillerød Kommune. Intentionen er at bruge partnerskabsaftalerne som en markedsføringsplatform i forhold til at gøre Helsingør til en attraktiv bosætningskommune for familier og erhvervsvirksomheder. Begivenheder En anden markedsføringsplatform har været at tiltrække idrætsbegivenheder af national og international karakter. I 2013 blev der afholdt flere idrætsarrangementer herunder triatlonstævnet Go Epic med 750 deltagere og cykelløbet World Cycling Tour, som er et enkeltstartsløb med deltagere. Begge arrangementer appellerede til udøvere i alle aldre og med forskellige forudsætninger for idrætsudøvelsen. Her udover ydede kommunen støtte til DM i skak og til Copenhagen Chess Festival. Kommunen var desuden vært for TV2 s Kids on Tour i forbindelse med cykelløbet Tour de France. Breddeidrætskommune I 2013 blev projektet Fitness Bold sat i gang. Fitness Bold er et fleksibelt og let tilgængeligt idræts- og motionstilbud, der kombinerer holdboldspil i foreningsregi med Side 18

19 fitnesssportens fleksibilitet. Fitness Bold er derfor en optimal metode til at forbedre den fysiske form og forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder i alle aldre. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen 50+, men også andre aldersgrupper vil kunne profitere af Fitness Bold. Anerkendelse af frivillige Gennem flere år har idrætsområdet anerkendt de frivillige ledere for deres store og uegennyttige indsats i idrætsforeningerne til en årlig gallafest. I 2013 var der ca. 500 deltagere over tre arrangementer på Kulturværftet til spisning, underholdning og overrækkelse af diverse priser. Integrationsrådet fejrede romaerne Integrationsrådet valgte i april 2013 at markere den internationale Romadag. I samarbejde med Kulturværftet, biblioteket og lokale romaer blev der over tre dage sat fokus på romaernes kultur. Toldkammeret summede af musik og dansk til højdepunktet et fyrværkeri af romamusik og dans. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 42,4 mio. kr. Der er et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 4,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. I 2013 besluttede Helsingør Kommune, at dette koncept også skulle introduceres på fritidsområdet for at anerkende de ledere, som lægger en stor indsats på dette område. Det første gallafest på fritidsområdet blev afholdt i november 2013, hvor ca. 100 frivillige ledere fra voksenundervisningen, spejderområdet, kulturelle foreninger m.v. deltog i en fest på Kulturværftet med spisning, underholdning og overrækkelse af en innovationspris, som var stiftet til lejligheden. Arrangementet var en succes og er nu en fast del af idræts- og fritidsområdets budget. Analyse vedr. pengestrømme og kapacitet mellem idrætshaller, svømmehal og dagtilbud og skole I forbindelse med at Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget, gennemførte Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab en analyse med titlen: Analyse af pengestrømmene mellem idrætshaller, herunder svømmehal, og dagtilbud og skole. Kan det gøres anderledes? Analysen afdækker arbejdsgange forbundet med betaling for brugen af haller med det formål at se på, om det kan gøres mere enkelt, og om ledig halkapacitet i dagtimerne kan udnyttes bedre i fremtiden. Analysen resulterede i et konkret løsningsforslag om en bedre og mere smidig udnyttelse af haltider og mindre administration herunder pengestrøm. Løsningsforslaget implementeres i Medborgerskab og det lokale demokrati I februar 2013 vedtog Helsingør Kommunes Byråd en ny Medborgerskabspolitik. Den vil Helsingør Kommune bruge til at understøtte det aktive medborgerskab blandt alle borgere i perioden Ét af fokusområderne i den nye politik er Liv i demokratiet, og dette gav anledning til en styrket indsats for at få borgerne engageret i kommunalvalget. Det nyetablerede Netværk for Kvinder holdt f.eks. et valgmøde for kvinder på Rådhuset. Til arrangementet UNGE STEMMER fik 18 unge mulighed for at sidde i Byrådssalen og give politikerne deres bud på aktuelle og relevante emner i valgkampen. Det forventes at UNGE STEMMER afholdes to gange i Side 19

20 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune BØRNE- OG UNGEUDVALGET Budgetområde 512 Børn og Unge Sundhed og Forebyggelse Relation til kommunens vision Børn og Unge Sundhed og Forebyggelse understøtter visionens Tidlig Indsats og Livslang Læring. Fokusområder i 2013 UU-Øresund Uddannelsesvejledningen havde også i 2013 fokus på at få unge, som falder fra på ungdomsuddannelserne, i gang igen hurtigst muligt. Gennem samarbejde i et større KL-projekt med de lokale ungdomsuddannelser og nabokommunerne Fredensborg og Gribskov, er der arbejdet med at gøre frafald til omvalg. Garantiskole Nordsjælland skal understøtte dette arbejde, og projektet forventes at blive etableret primo Garantiskole Nordsjælland omfatter bl.a. et styrket samarbejde mellem undervisningen i folkeskolernes udskoling og ungdomsuddannelserne. I anden halvdel af 2013 var UU-Øresund stærkt involveret i forberedelserne til etablering af en ny ungeenhed for unge kontanthjælpsmodtagere sammen med Center for Job og Arbejdsmarked. Ungeenheden skal understøtte hovedformålet med kontanthjælpsreformen, nemlig at få uddannelse øverst på dagsordenen i indsatsen overfor alle unge ledige under 30 år. SSPK I 2013 fokuserede SSPK på den tidlige indsats gennem koordination af og pædagogisk indsats omkring fritidspas. Der blev i alt uddelt 125 fritidspas, herunder 82 særlige pædagogiske indsatser. Det opsøgende arbejde var koncentreret omkring Helsingør Syd, hvor uroen ved McDonald s, Uno-x og Multiparken er stoppet efter at relationsarbejdet i forhold til ungegruppen og forældresamarbejdet er styrket. Efter at der i august 2013 blev kastet sten mod SSPK medarbejdere og samarbejdspartnere, har SSPK arbejdet målrettet med forskellige aktiviteter og dialog med en 18+ gruppe fra Vapnagård. Gennem dette arbejde er der blevet udviklet positive bæredygtige relationer. SSPK fortsætter arbejdet med at etablere Klub+ i forlængelse af, at der er dannet et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Boliggården og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Målet er at øge trygheden og styrke 18+ indsatsen i Helsingør Kommune. SSPK har også udviklet støttende bekymringssamtaler for forældre til børn og unge, som er på vej i en bekymrende retning. Der er bl.a. blevet udviklet et særligt samtalekoncept for børn og unge, som er i gang med en uhensigtsmæssig adfærd. Sundhedstjenesten Tidlig indsats på spædbarnsområdet. For at sikre at alle spædbørn med særlige behov bliver opdaget, og at der sættes tidligt og koordineret ind, videreudviklede Sundhedstjenesten i 2013 Det tværfaglige spædbarnsteam. Arbejdsgangene blev ændret, så samtlige henvisninger fra jordemødrene og bekymringer fra andre fagpersoner nu bliver drøftet i teamet. Teamet har også fået udvidet deres beføjelser og kompetencer, så de kan sætte de nødvendige indsatser i gang. I 2013 oplevede Sundhedstjenesten en fordobling i antallet af henvisninger fra jordemødrene, hvor de vurderede, at der var behov for en tidlig indsats i sårbare familier. Dette resulterede i en ændring af den interne organisering, så det nu er alle sundhedsplejersker, der varetager disse opgaver. Derudover er arbejdet styrket ved den nødvendige efteruddannelse. Sundhedstjenesten har i 2013 også arbejdet med at udvikle et tilbud til sårbare familier med spædbørn. Tilbuddet består af et legeværelse, som er en sansemo- Side 20

21 torisk legestue, hvor familierne støttes i at kunne danne relationer til og håndtere deres spædbørn. Legeværelset styres af to sundhedsplejersker og en fysioterapeut. Andre fagpersoner bliver inddraget efter behov. Livslang Læring I 2013 startede Sundhedstjenesten i samarbejde med Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab projektet Livsstil for familier. Projektets målgruppe er familier, der har problemer med overvægt, hvor der er børn i alderen 3 7 i familien. Undervisning i kognitiv tænkning og tilgang er en del af undervisningen. Derudover har to sundhedsplejersker og to familiekonsulenter i 2013 startet forældreuddannelsen Klar til barn op. Det viste sig dog at være vanskeligt at få familier til at deltage, bl.a. fordi Sundhedstjenesten ikke er i direkte kontakt med de gravide kvinder. I forlængelse heraf, bliver der i 2014 sat et pilotprojekt i gang, hvor der skal udvikles en ny koordineret fødselsforberedelse- og forældreuddannelse i samarbejde med jordemødrene. Tandplejen I 2013 har Tandplejen fokuseret på det fortsatte arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Alle børn får en individuel forebyggelsesplan, og indsatsen prioriteres til de børn og unge, der hidtil har haft høj cariesaktivitet, så de systematisk kommer til tandbørstetræning og forebyggende fluorbehandlinger hver tredje måned. Børn uden behov ses kun til det regelmæssige tandeftersyn hver 18. måned. Indsatsen har resulteret i en tydelig forbedring af tandsundheden blandt børn i Helsingør Kommune. Den 1. januar 2013 åbnede den fælles tandreguleringsklinik, som er etableret i samarbejde med Fredensborg Kommune. Alle børn og unge fra de to kommuner får nu tandregulering på den fælles tandreguleringsklinik i Snekkersten. Tandreguleringsklinikken har samtidig implementeret den nyeste teknologi og bruger nu 3Doptagelse af studiemodeller og 3D-røntgenscanning i planlægningen af den optimale behandling. Etablering af et fælles call-center i 2013 for hele tandplejen har givet en forbedret service og øget åbningstiden for telefonisk kontakt til tandplejen. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 59,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 5,1 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes et generelt mindreforbrug på alle områder. Budgetområde 513 Skoler Relation til kommunens vision Skoleområdet understøttede i 2013 flere elementer i Helsingør Kommunes vision, særligt Tidlig Indsats og Livslang Læring. Gennem arbejdet med Inklusion2016 er der for alvor sat fokus på tidlig indsats. Med den LØsningsFokuserede Tilgang (LØFT) som metode er der sat fokus på den anerkendende tilgang til løsningen af udfordringer omkring barnet, hvilket giver øgede muligheder for trivsel og faglig udvikling. Fokusområder 2013 Inklusion2016 Planen for inklusion, Inklusion2016, blev politisk vedtaget i september De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: At opnå, at alle børn og unge føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud At forældre og primære personer i børnenes liv i skal inddrages i arbejdet med at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling At kulturen skal være inkluderende kultur, og alle professionelle skal arbejde ud fra samme værdier, tale samme sprog og påtage sig ansvaret for at være kulturbærere At pædagogikken, familieindsatsen skal være inkluderende og børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder skal understøttes, så de kan blive i kommunens almene tilbud til børn og unge. Dette skal ske gennem en tidlig og stærk koordineret indsats, hvor alle parter samarbejder og bidrager med hver deres faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge At alle ledere skal påtage sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. Inklusion2016 skal fungere fra 1. august I 2013 påbegyndtes nedestående indsatser. Det er alle indsatser der skal arbejdes med, for at medarbejdere på børne- og ungeområdet kan arbejde inkluderende: Der skal indføres en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle. Metoden hedder LØFT og indgår i efteruddannelsesforløbet Deltagelse for alle, som alle medarbejdere på børneog ungeområdet startede på i 2013 Der skal indføres en dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn. Udviklingen af portalen begyndte i 2013, og den forventes klar til brug i sommeren 2014 Ressourcepersoner fra specialområdet skal uddannes, så de kan fungere som rådgivere på Side 21

22 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune skoler og i institutioner. Uddannelsen af ressourcepersoner begyndte i 2013 Inklusionsvejledere skal uddannes, så de kan medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af de inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. mindreforbrug på specialundervisningen og mindreforbrug på de samlede fællesudgifter på skoleområdet. Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Processen omkring udviklingen af Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune begyndte i august 2013 for politikerne med et møde i KL-regi. For ledere i skoler, SFO og klubber blev processen skudt i gang med et fælles lederseminar i Jørlunde i slutningen af august. Her blev der sat gang i de indledende drøftelser af elementerne i skolereformen. Samtidig blev der nedsat en styregruppe og en række arbejdsgrupper, som siden kom med indstillinger til politikerne. 16. december 2013 vedtog Byrådet styregruppens indstilling med få ændringer. Forberedelse og indførelse af de politiske beslutninger for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune pågår i foråret Ressourcetildelingsmodel I 2013 hyrede Helsingør Kommune konsulentfirmaet BDO til at udvikle en ny tildelingsmodel til skolerne, da den gamle model ikke længere var tidssvarende og bar præg af mange løbende tilpasninger gennem årene. Den ny tildelingsmodel bygger på følgende overordnede principper: Simplicitet Gennemskuelighed Retfærdighed Understøtte inklusionsindsatsen. Arbejdet med udvikling af den nye ressourcetildelingsmodel afsluttes i Auschwitzdagen 29. januar D. 29. januar 2013 markerede Center for Dagtilbud og Skoler igen den internationale Auschwitzdag for kommunens ældste elever. Markeringen blev holdt på Hellebækskolen, og den bestod dels i et foredrag med titlen De danske jøders skæbne aktionen oktober 1943, og dels visning af filmen Drengen i den stribede pyjamas samt en personlig øjenvidneberetning ved Birgit Fischermann, som under krigen sad i koncentrationslejr i Theresienstadt. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 597,2 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,8 pct. både i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er primært merforbrug på skolerne, Relation til kommunes vision I 2013 understøttede arbejdet i kommunens dagtilbud, klubber, dagpleje Vision2020 ved at have særlig fokus på en forbedret Tidlig Indsats og et bedre fundament for Livslang Læring ved, at styrke dialogen og samarbejdet på hele børne- og ungeområdet. De professionelles kompetencer og evalueringskultur er blevet styrket. Fokusområder i 2013 Kvalitetsrapporter I 2013 afleverede alle dagtilbuddene for første gang kvalitetsrapporter. Rapporten for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om målopfyldelse, kvalitet og udvikling på følgende områder: De pædagogiske læreplaner Sproglig indsats herunder også for flersprogede børn Skoleudsættelser Forældreindflydelse Inklusion Sammenhæng mellem hjem, skole og dagtilbud Tidlig indsats på 0 3 årsområdet Børn og bevægelse Børn og sundhed IT og medieleg Personaleressourcer, herunder kompetenceudvikling Dagtilbuddets egne udviklingsindsatser og projekter. Kerneopgaven For at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene, har den samlede ledergruppe arbejdet med at definere kerneopgaven. En veldefineret kerneopgave giver mulighed for at koncentrere indsatserne og dermed øge den faglige kvalitet. Arbejdet er endnu ikke afsluttet. Digital teknologi I 2013 har der i både dagtilbud og klubber været mange projekter og indsatser rettet mod digital teknologi f.eks. i forbindelse med den sproglige indsats. Nogle dagtilbud har haft fokus på de professionelles brug af teknologien, mens andre projekter har haft et bredere fokus både i forhold til hvilke teknologier, der anvendes, og hvilke deltagere som bliver involveret. Et eksempel på et projekt med bredt fokus, kan f.eks. nævnes et projekt, hvis formål har været at undersøge, hvordan børn interagerer på tværs af fysiske lokaliteter, når de anvender multimedier. Mange projekter har rettet sig mod at sikre og at udvikle børnenes sproglige kompetencer, f.eks. i det såkaldte Tabletprojekt, som involverer børn fra to forskellige Side 22

23 dagtilbud, der ved projektets start alle har scoret i kategorierne særlig og fokuseret indsats i sprogvurderingerne. Projektet afsluttes medio Projekter med digital teknologi varierer i forhold til, hvilken kompetence de ønsker at udvikle hos børnene. F.eks. er Geocaching-projektets formål at udvikle børnenes brug af ipads og GPS og at udvikle børnenes kendskab til lokalområdet. Fysisk sundhed bevægelse Der er oprettet et netværk, hvor bevægelsesambassadørerne kan få inspiration og støtte til deres arbejde med at implementere fysisk aktivitet og bevægelse i den daglige pædagogiske praksis. Demokrati - medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet I 2013 har flere dagtilbud arbejdet med børnenes mulighed for medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet, ved at styrke børnenes muligheder for aktiv demokratisk deltagelse i hverdagslivet. Børnene har udviklet deres kompetencer i forhold til at fortage valg, også i forbindelse med valg af sproglige strategier og interesser. Forskere og pædagoger har inspireret hinanden til at tænke demokratisk og til at forny pædagogikken i en anerkendende og demokratisk retning. Indsatser i klubberne Klubbernes medlemmer har haft mulighed for at deltage i meget forskelligartede indsatser, f.eks. kendskab til natur, sund kost, dyrehold og bæredygtighed, som har haft fokus på børnenes mulighed for ro og fordybelse i aktiviteterne i og omkring en sansehave. Der er også gennemført et musikprojekt, hvis formål var at øge børnenes og de unges viden og kvalifikationer i forhold til udøvelse af og at styrke sociale fællesskaber gennem musik. Klubbernes indsatser har primært været forankrede i temaerne demokrati, personlige kompetencer, social læring og fysisk udfoldelse. Planen for Inklusion2016, blev politisk vedtaget i september Se uddybning af dette punkt under 513 Skoler. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 258,2 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 11,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 4,1 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er primært merforbrug på daginstitutionerne. Budgetområde 516 Børneog Ungerådgivningen Relation til kommunens vision I 2013 knyttede Børne- og Ungerådgivningens (BUR) aktiviteter sig især til kommunens vision, mål og værditilbud på følgende punkter: Skoler og dagtilbud af høj kvalitet (under målet Familier) Gode muligheder for læring for børn og voksne (under Livslang Læring) Høj faglighed i dagtilbud og skoler (under Livslang Læring) Forebyggelse og tidlig indsats (under Tidlig Indsats) Borgerne sættes i stand til at tage ansvar for eget liv (under Tidlig Indsats). Fokusområder i 2013 I 2013 var der særligt fokus på, hvordan BUR kunne bidrage til øget og bedre inklusion i de almenpædagogiske miljøer i dagtilbud og skoler. Styrkelsen af de specialpædagogiske kompetencer i de almenpædagogiske miljøer har fået større opmærksomhed end tidligere. Dette er sket gennem undervisning, konsultation og sparring. I 2013 har BUR udarbejdet konkrete forslag til implementering af flere punkter i Inklusion2016. Derudover lagde BUR i 2013 øget vægt på at beskrive og formidle forståelse af samspillet mellem barnet og de sociale omgivelser, barnet skal fungere og udvikle sig i, frem for alene at beskrive barnets vanskeligheder. Der er blevet udviklet og beskrevet nye indsatser og tilbud, som retter sig mod faglig udvikling af medarbejdere i dagtilbud og skoler gennem direkte observation og tværfaglig sparring. På talepædagogområdet er oprettet et projekt, som sigter på sprogstimulering af børn, som scorer lavt i de obligatoriske sprogvurderinger (projekt Læseleg), i samarbejde med en række daginstitutioner. Endelig har BUR medvirket til at udbrede den løsningsfokuserede tilgang LØFT i forhold til pædagogiske problemstillinger. Der er arbejdet på, at medarbejdere fra BUR fremadrettet skal indgå som ressourcepersoner i arbejdet med de kompetencecentre, der oprettes i forbindelse med inklusionsarbejdet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 35,9 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er, at der har været færre 0-5 årige med behov for støttepædagog end forventet. Side 23

24 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Budgetområde 517 Udsatte børn Relation til kommunens vision I 2013 har Familierådgivningen og Dag- og Døgnsøjlen, tilbud til børn, unge og familier med særlige behov, haft fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring. Der blev arbejdet med at udvikle det tværfaglige samarbejde, med det fokus tidligere at spotte de borgere, som har særligt behov for hjælp. Der blev derfor oprettet en fremskudt indsats med socialrådgivere, som har direkte kontakt med Helsingør Kommunes borgere i daginstitutioner og på skoler. Derudover blev der arbejdet målrettet på at tilrettelægge individuelle og medinddragende tilbud til borgere, så de fremadrettet kan tage ansvar for eget liv. Fokusområder i 2013 Familierådgivningen I 2013 har Familierådgivningen arbejdet med at tage Børnelinealen i brug som et fagligt redskab til faglige vurderinger, børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Alle medarbejdere blev opkvalificeret til at kunne anvende LØFT (se budgetområde 513) både i socialfaglige vurderinger og i den daglige opgaveløsning herunder børnefaglige undersøgelser, handleplaner, drøftelsesmøder m.m. Familierådgivningen underviste i Børnelinealen og i LØFT på kommunens interne åbne kurser. Familierådgivningen deltog i Det Tværfaglige Spædbarnsteam, og i 2013 blev der oprettet et beredskab ved bekymringer, hvor vold og seksuelle overgreb indgår som en del af bekymringerne. Med fokus på tidlig tværfaglig forebyggende indsats på normalområdet, etablerede Familierådgivningen i 2013 et udgående team bestående af tre socialrådgivere, som dels varetager visitation til Familierådgivningen og dels faciliterer det forebyggende arbejde med børn og unge i daginstitutioner på og omkring Nordvestskolen. Initiativet er en del af kommunens fælles strategi for inklusion, kommunens Børne- og Ungepolitik og Helsingør Kommunes Vision2020. i samarbejde med interne og eksterne parter i løbet af året. Ydelserne skal sikre, at borgerne får det tilbud, som netop passer til dem og deres behov. I 2013 blev der etableret nye tilbud med fokus på den tidlige indsats med varig effekt. Her kan bl.a. nævnes: Øvelejligheder på Kronborg Kollegiet til unge i alderen 16 til 18 år, Netværket som er et efterværn for unge årige og Familieprojekt for udsatte familier mm. To af Helsingør Kommunes døgnafdelinger for børn er flyttet ind i nybyggede og renoverede bygninger på Margarethagåden. På Margarethagården blev der desuden etableret to nye familielejligheder. Døgnområdets tredje afdeling Minibo er blevet renoveret med moderne badefaciliteter og mulighed for opdeling i to mindre enheder. Med fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring, havde udførerområdets Dag- og Døgnsøjler fokus på at sammensætte en pædagogisk tilbudsvifte til borgere med særlige behov. Der blev lagt vægt på, at den enkelte borger og familie skal tage ejerskab for egen udvikling, og der arbejdes efter LØFT i det tværfaglige samarbejde i hele organisationen. LØFT er blevet integreret som et pædagogisk redskab i Dag- og Døgnsøjlen. I 2013 var arbejdet præget af et ønske om at styrke samarbejdet omkring den enkelte borger, idet ambitionen er, at de opgaver, der er med udsatte børn, unge og familier i de tilbud vi har i Helsingør Kommune, skal løses i fællesskab. Dag- og Døgnsøjlerne er endvidere en del af de under budgetområde 512 beskrevne spædbørnsteam og forældreuddannelse klar til barn og under budgetområde 517 anonym Familierådgivning. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 176,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På Helsingør Lokalcenter er der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at budgettet til akutte sager har været større end det faktiske behov. I 2013 arbejdede Familierådgivningen også med forberedelserne til at kunne introducere den digitale borgerplatform Familiedialog. Platformen blev udvalgt til finalen ved KL s uddeling af årets innovationspris. Familiedialog blev ligeledes præsenteret på Mandag Morgens velfærdsdag i januar 2014 og på Børnetopmødet i januar Helsingør Kommunes dag- og døgntilbud til børn, unge og familier I 2013 var fokus på foranstaltningsområdet, at kunne tilbyde præcis de ydelser som det enkelte barn og den enkelte familie har behov for. En indsats skal være rettidig, og den skal sikre, at børn, unge og familier bliver mere aktive i eget liv og i forhold til egen læring. Der er gennemført mange nye ydelser og foranstaltninger Side 24

25 SOCIALUDVALGET Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Relation til kommunens vision Indsatserne i Center for Psykiatri og Handicap understøttede i 2013 kommunens vision ved at have særlig fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring. I 2013 var fokus konkret på at få økonomi, organisation og kompetencer til bedst muligt at understøtte centrets muligheder for at samarbejde med borgeren og dermed understøtte recovery og rehabilitering bedst muligt. Socialudvalget arbejdede fortsat med at fastlægge serviceniveau i kvalitetsstandarder for ydelser inden for Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning. På det organisatoriske niveau skete der en sammenlægning af tilbuddene Rusmiddelcentret og Omsorg & Støtte. Fokusområder i 2013 Kvalitetsstandarder I 2013 vedtog Socialudvalget en række kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet for Center for Psykiatri og Handicaps ydelser. Kvalitetsstandarderne medførte en skærpelse og tydeliggørelse af målgrupper, opfølgning, støtteniveau, krav til tilbud mv. Derudover afspejlede kvalitetsstandarderne et fokus på rehabilitering og recovery og på at sikre, at indsatsen virker for borgeren gennem løbende opfølgning og dokumentation. Medarbejdere og ledere i de forskellige tilbud til borgerne arbejdede desuden med ydelsesbeskrivelser, hvor de redegjorde for, hvordan kvalitetsstandarderne blev udmøntet i praksis. Dette skulle sikre større gennemsigtighed i ydelsen og forbedrede muligheder for en god visitation. Der var desuden fokus på at revurdere, hvorvidt der er det rette match mellem tilbud, ydelse og den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Implementeringen af kvalitetsstandarder medførte forandringer og øget fokus på sammenhæng mellem økonomi og indsats på både myndighedsniveau og på de enkelte tilbud. For eksempel blev vægten i den socialpædagogiske støtte lagt på gruppebaserede tilbud for de borgere, som er mest selvhjulpne i hverdagen. Dette understøtter netværksdannelse og sociale kompetencer, forebygger isolation og sikrer at medarbejderressourcer anvendes effektivt. Sundhedsfagligt tilsyn Siden 2010 har Helsingør Kommune valgt at lade botilbud modtage sundhedsfagligt tilsyn fra Embedslægeinstitutionen. Tilsynet har en lang række krav på det sundhedsfaglige område, som tilbuddene skal leve op til. Derfor er fokus på regler for medicinhåndtering, samtykke og dokumentation af de sundhedsfaglige oplysninger øget, men også understøttelsen af borgernes mulighed for at have et generelt godt helbred i forhold til kost, motion, vægt o.l. fylder en væsentlig del. Kommunens botilbud forbedrede deres resultater i forbindelse med det sundhedsfaglige tilsyn markant i Sammenlægning af to tilbud 1. december 2013 blev de to tilbud Omsorg & Støtte og Rusmiddelcentret lagt sammen organisatorisk. Det nye tilbud hedder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte. Målet med denne organisering er at skabe yderligere sammenhæng i indsatsen for borgere, der både har misbrug og andre sociale problemer. Analyse af behov for boliger til borgere med sindslidelser Siden 2010 har der været planer om at etablere nye boliger til de 13 borgere med sindslidelse, der pt. er bosat i utidssvarende boliger på Petersborg på Nordre Strandvej. For at sikre en fremtidssikret løsning blev der i 2013 arbejdet på at afklare de nutidige og fremtidige boligbehov inden for det socialpsykiatriske område. Resultaterne af disse undersøgelser indebærer etablering af boliger til de borgere, der bor på Petersborg, og om at etablere to akutboliger, som kan anvendes i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk hospital eller lignende. Side 25

26 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Fælles visitation med Omsorg og Ældre I 2013 trådte en repræsentant fra Center for Psykiatri og Handicap ind et fælles visitationsudvalg, hvor repræsentanter for Center for Omsorg og Ældre også deltager. Dette skete for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for de borgere, som modtager ydelser fra begge centre samtidig, f.eks. borgere i botilbud, som samtidig modtager hjemmehjælp. Virksomheden Nyruphus I 2013 indledte Center for Job og Oplevelse, som er et aktivitets- og samværstilbud samt et beskyttet beskæftigelsestilbud under Center for Psykiatri og Handicap, et partnerskab med Naturstyrelsen Nordsjælland og Naturcenter Nyruphus om at etablere et naturtilbud i Helsingør, som til sammen kaldes Familie- og Naturoplevelser. Center for Job og Oplevelse varetager driften af Virksomheden Nyruphus, som etableres som en afdeling under tilbuddet, og vil drive en naturcafé og en gårdbutik i Nyruphus på Kongevejen. Her vil der blive oprettet fleksjobs til Helsingørborgere, blive gennemført afklaringsforløb og STU-forløb og oprettet jobs med løntilskud. Samarbejde med frivillige Center for Psykiatri og Handicap er udvalgt til at have et øget fokus på samarbejde med frivillige, fordi det frivillige arbejde inden for området pt. er meget begrænset. Primo 2013 var der ikke nogen frivillige på området. Primo 2014 var der seks frivillige. I 2013 ansøgte og fik Center for Psykiatri og Handicap 3,2 mio. kr. over tre år til et projekt på psykiatriområdet kaldet Ressourcer i spil fra bruger til borger. Formålet er at støtte mennesker med sindslidelse i at finde deres ressourcer, bruge dem til at hjælpe andre, og blive en del af et netværk. Projektet er et partnerskabsprojekt med Frivilligcenter Helsingør og Landsforeningen SIND. Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor partnerne skal afprøve en række aktiviteter og måder, som kan støtte borgeren i at udnytte sine ressourcer, indgå i netværk og opleve sig selv som aktiv medborger. Gennem projektet tilbydes borgerne forskellige muligheder for selv at være frivillig og indgå i netværk. Der er fokus på at skabe øget inklusion og netværk mellem borgere i og uden for socialpsykiatrien. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 278,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Forbruget svarer stort set til det budgetterede. Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Relation til kommunens vision Arbejdet i Center for Omsorg og Ældre i 2013 understøttede kommunens vision ved at have fokus på Tidlig Indsats og på Livslang Læring. Den tidlige indsats skete gennem målrettet aktiverende pleje af de beboere, der bor på kommunens plejehjem. Dette skete konkret ved at træne borgeren i de små opgaver og udfordringer i hverdagen, der kan være med til at bevare og styrke beboernes funktioner. Den aktiverende pleje blev også og bliver fortsat anvendt i hjemmeplejen. Medarbejderne understøtter borgerne i at blive mere selvhjulpne, og formålet er, at borgerne skal opnå større livskvalitet og bevare selvtilliden og en følelse af værdighed. Der bliver arbejdet med indsatser, der har et forebyggende sigte. Der er en aktiv indsats i Hjemmeplejens akutteam, der har til formål at forhindre unødvendige indlæggelser og genindlæggelser af borgerne i kommunen. Akutteamet har fokus på tidlig opsporing af fysisk svækkelse hos borgeren, og samtidig er der gode muligheder for selvtræning for ældre borgere. Fokusområder i 2013 Aktiverende pleje I 2013 blev der arbejdet med at implementere ADLaktiviteter (Almindelig Daglig Levevis) for beboerne på kommunens plejehjem, og der blev også arbejdet med at finde nye måder på, hvordan beboerne kan blive mere selvhjulpne. Der er ikke tale om decideret hverdagsrehabilitering, men om at opdyrke de små ting i hverdagen, der kan være med til at bevare og styrke beboernes funktioner. Formålet er, at beboerne opnår større livskvalitet og bevarer selvtilliden og en følelse af værdighed. I 2013 arbejdede Hjemmeplejen også med at gøre borgerne mere selvhjulpne. Hjemmeplejen rullede et pilotprojekt om hverdagsrehabilitering fra 2011 ud til hele kommunen. Fra april 2013 blev borgere, der søgte om hjælp, og som samtidig havde rehabiliteringspotentiale, tilbudt ydelsen hverdagsrehabilitering. Indsatsen betyder, at alle borgere, der har et træningspotentiale, tilbydes hverdagsrehabilitering (en genoptræningsindsats) inden der tages stilling til eventuelle kompenserende ydelser. Forebyggende tiltag i fokus I Forebyggelse og Visitation arbejdede man i 2013 med at udvikle de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til 75+ årige. Formålet var at opspore fysisk svækkelse tidligt for at undgå social isolation mv. Side 26

27 I Hjemmeplejen blev der i 2013 arbejdet aktivt med at forhindre unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Bl.a. ved brug af indslusningsteam, second opinion og akutteam. Desuden arbejdede Center for Omsorg og Ældre meget med at skabe gode muligheder for, at 65+ årige dyrker motion. F.eks. er der lavet bedre muligheder for selvtræning på plejehjemmene og etableret en rygskole på Poppelgården. Medicinhåndtering i fokus I 2013 blev der gennemført kursus i medicinhåndtering for samtlige social- og sundhedsassistenter på kommunens plejehjem og på Træningscenter Poppelgården. Formålet var at give et kompetenceløft til de medarbejdere, der administrerer medicin. Kompetenceløftet blev gennemført ved at øge medarbejdernes viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger, samt øge sikkerhedsforanstaltningerne i omgangen med lægemidler. Kompetenceudvikling af praktikvejledere i fokus Der blev i 2013 arbejdet videre med kompetenceudvikling af praktikvejledere for social- og sundhedshjælper (ssh) og social-og sundhedsassistentelever (ssa). Formålet var at opkvalificere de vejledere, som er ansvarlige for ssh- og ssa-elevers praktikforløb i Helsingør Kommune. Tværgående aktiviteter i Center for Omsorg og Ældre Udbud af omsorgs- og sundhedssystem I november 2013 underskrev Helsingør Kommune og KMD en aftale, der gør IT-systemet KMD Care til kommunens fremtidige system på omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. Det nye system skal gøre det administrative arbejde lettere for kommunens medarbejdere, ligesom det skal bruges aktivt i kontakten med borgerne blandt andet i kommunens Træningscenter Poppelgården, på alle kommunale plejehjem, i Hjemmeplejen, hos private leverandører og i visitationer. Revideret ældrepolitik Center for Omsorg og Ældre brugte en stor del af 2013 på at revidere den eksisterende ældrepolitik. Revisionen skete i et tæt samarbejde med brugere og borgere i kommunen bl.a. ved dialogmøder på plejehjemmene og et borgermøde. Den reviderede ældrepolitik er bygget op om fire fokusområder: Vedligeholdelse af egne ressourcer Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med en demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige. Ældrepolitikken blev endelig godkendt af Byrådet i januar Ældrerådsvalg til perioden Der var planlagt et ordinært Ældrerådsvalg i Helsingør Kommune i efteråret 2013, som skulle foregå via brevstemning. Imidlertid kom der kun ni kandidater til de ni pladser, der er i Helsingør Kommunes Ældreråd, så da valget var givet på forhånd, var det ikke nødvendigt at afholde valget. I stedet blev der sendt informationsmateriale ud til alle 60+ årige borgere om det nye ældreråd, pårørendenetværket og aktiviteter for ældre i Helsingør Kommune. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 467,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. hvilket svarer til en afvigelse på 0,8 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes dels et merforbrug på den almindelige drift på 2,4 mio. kr. og dels et mindreforbrug på 6,3 mio. kr., som primært vedrører frigivne midler i budgetrevisionen pr Byrådet frigav den 28. oktober 2013 bl.a. 3,0 mio. kr. til elektroniske låsesystemer i hjemmeplejen, motions- og mødested med 0,5 mio. kr. og midlertidig åbning af 6 plejehjemspladser med 0,7 mio. kr.. Endvidere godkendte Socialudvalget den 26. september 2013 en bevilling til et nyt kaldeanlæg på plejehjemmene med 2,1 mio. kr. Før midlerne kunne anvendes skulle der bl.a. gennemføres et udbud, og området har derfor ikke kunnet nå at anvende midlerne i Projekterne vil blive gennemført i 2014, og midlerne vil blive tilført området i budgetrevisionen pr Merforbruget på driften på 2,4 mio. kr. skyldes primært merforbrug på hjemmeplejen og plejehjemmene samt en mindreindtægt, der vedrører statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Budgetområde 620 Anden Social Service Relation til kommunens vision Budgetområde 620 Anden Social Service understøtter ikke kommunens vision, da der her primært er tale om lovgivning. Fokusområder i 2013 Udbetaling Danmark ift. Helsingør Kommune Udbetaling Danmark overtog i slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 væsentlige fagområder fra Borgerservice herunder folkepension, førtidspension (udbetalingen), familieydelser, boligstøtte, varmetillæg og barselsdagpenge. Som følge af denne overdragelse af opgaver blev 18 medarbejdere overdraget til Udbetaling Danmark. Der var fortsat mange henvendelser i Borgerservice i 2013, hvilket betød at ventetiden steg og medarbejderne blev presset. Udbetaling Danmark rådgiver og vejleder alene borgerne telefonisk, og snittet ift. kommunerne er, at de borgere, der kræver mere end telefonisk hjælp, skal henvende sig i kommunerne for yderligere service. Dette betyder, at Side 27

28 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune der fortsat er en del af de tungere henvendelser i Borgerservice, der hjælpes af floorwalkerne Spørg Mig erne eller af de andre medarbejdere. Boliger Opgaven i forhold til midlertidig indkvartering for de akutte hjemløse og samarbejdet om tildelingen af 25 pct. af boligerne i de almene boligselskaber hører hjemme på budgetområde 620. I 2013 blev kriterierne for fordelingen af 25 procentboligerne revideret og udvidet. Derudover blev der indgået samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier om en prøvebolig for borgere, der er år. Boligerne til midlertidig indkvartering tildeles primært i Fiolgade, som Helsingør Kommune ejer og udlejer til Boligkontorets borgere gennem Center for Ejendomme. Boligerne består af værelser, med fælles bad/toilet og fælles køkken. Siden antallet af effektive udsættelser toppede i 2011, er der sket et fortsat fald: Fogedsager Effektive udsættelser Dette skyldes blandt andet et bedre samarbejde med boligselskaberne om godkendelse af borgernes økonomi, inden lejlighederne tilbydes endeligt til borgerne. For så vidt angår 25 procent-boligerne, så er det langt fra hver fjerde tilbudte bolig, som Helsingør Kommune benyttede sig af i Dette skyldtes desværre, at boligerne er for dyre til de borgere, som får anvist boligerne. Samarbejde med andre centre I 2013 har der været et stort fokus på samarbejdet med de andre centre f.eks. Center for Psykiatri og Handicap, Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Omsorg og Ældre i relation til de socialt udsatte. Dette bar frugt i form af et væsentligt forbedret samarbejde med større forståelse for hinandens arbejdsområder, fagligheder og lovområder, og vurderes, at dette også er kommet borgerne til gode i form af bedre og mere helhedsorienteret håndtering. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 319,4 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 12,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der er et generelt mindreforbruget på de nævnte områder: Personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg, førtidspension samt på boligsikring (områder der ikke er serviceudgifter). Side 28

29 BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVS- UDVALGET Budgetområde 722 Beskæftigelse Relation til kommunens vision Beskæftigelsesindsatsen bidrog i 2013 til Helsingør Kommunes mission og vision om at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne. I beskæftigelsesindsatsen var og er der i særlig grad fokus på følgende indsatsområder, der understøtter visionen: Rette indsats til rette tid, der sikrer en differentieret indsats, der øger adgangen til job og uddannelse Involvering og engagement af borgeren i egen beskæftigelsesindsats En sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats, som understøttes og udvikles i samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere Korrekt og forståelig kommunikation internt og i forhold til virksomheder og borgere Digitalisering i forhold til at få borgere og virksomheder til at betjene sig selv og en sikring af, at Helsingør Kommune anvender fagsystemer og digitale løsninger optimalt. Fokusområder i 2013 Ungeindsatsen I 2013 var der stor fokus på ungeindsatsen. Der blev gennemført et forløb om udvikling af fælles metoder i samarbejde med Konsulenthuset Marselisborg. Formålet med forløbet var at styrke den eksisterende ungeindsats og skabe mere sammenhæng på tværs af de forskellige centre i Helsingør Kommune, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Projektet har medført en langt større fælles forståelse af udfordringerne og mulighederne i ungeindsatsen. Der blev her beskrevet fem hovedveje i ungeindsatsen med hver deres karakteristika, som skal tilgodeses i den videre udvikling af ungeindsatsen. Mere konkret var og er målet med indsatsen at reducere antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse, og øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en uddannelse uden afbrydelser og uden tilbagevenden til Center for Job og Arbejdsmarked. Endelig var og er det også et formål at styrke samarbejdet om smidighed og sammenhæng i de unges forløb. Aktiveringsindsatsen Helsingør Kommunes aktiveringsindsats blev målrettet yderligere i 2013, så den overordnet set nu er baseret på principperne om at øge adgangen til job og uddannelse og sikre rette tilbud til rette tid gennem en differentieret indsats. Helsingør Kommune er blandt landets bedste kommuner til at aktivere borgere i virksomhedsrettet aktivering, herunder praktik og løntilskud. I 2013 havde den virksomhedsrettede aktivering endnu større fokus på opfølgning på virksomhederne, så flere borgere blev selvforsørgende efter endt forløb i praktik og løntilskud. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Helsingør Kommune etablerede tidligt et Rehabiliteringsteam som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Teamet er sammensat af faglige kompetente medarbejdere fra Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Psykiatri og Handicap og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (Poppelgården). Derudover indgår læger fra regionen. Flere borgere har således fået en mere tværfaglig og sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb. Årets resultat mer-/mindre forbrug 2013 var samlet set et godt år for beskæftigelsen i Helsingør Kommune. Bruttoledigheden var faldet markant med 7,5 pct., og ledighedsniveauet var fortsat lavere i Helsingør Kommune (5,1 pct.) end landsgennemsnittet (5,4 pct.). Side 29

30 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Herudover kan sygedagpengeområdet fremhæves med en mindre besparelse på 3,5 mio. kr. og med et fald i antal sygedagpengemodtagere, der har medført, at antallet af sygedagpengemodtagere er på sit laveste niveau i mange år. Det korrigerede driftsbudget er netto 454,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Der har været et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., hvilket primært skyldes færre udgifter til løn til forsikrede ledige ansat i kommunen og lavere udgifter til lægeerklæringer men samtidig har der været et merforbrug på 2,9 mio. kr., som primært skyldes flere ydelser til kontanthjælp. Budgetområde 723 Erhverv Relation til kommunens vision I 2013 relaterede erhvervsindsatsen sig til Vision2020 ved at skabe bedre rammer for erhvervslivet og ved at fokusere på samspillet mellem erhverv og øvrige sektorer. Almene boliger I 2013 havde Rådet for Almene Boliger særligt fokus på de nye helhedsplaner for Vapnagård, Nøjsomhed og Tibberupparken. Samtidig havde kommunen fokus på at skabe en tværgående tryghedsskabende indsats i et tæt samarbejde mellem kommunen, boligselskaberne og politiet. I 2013 ansøgte kommunen Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter om tilskud til klubtilbud for kriminalitetstruede unge i Helsingør Syd. Ministeriet bevilligede ca. 3 mio. kr. til Klub+, som vil blive etableret i 2014 (se også budgetområde 512). Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 10,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 9,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig på forskellige projekter, som er blevet forskudt henover årsskiftet. Dertil kommer mindreforbrug på puljer, da der ikke har været nok kvalificerede ansøgninger. Den boligsociale indsats relaterede sig til Vision2020 ved at skabe trygge boligområder, hvor der skabes mulighed for at indgå i et aktivt medborgerskab, gennem tidlig indsats. Fokusområder i 2013 Erhvervs- og Vækstpolitikken blev vedtaget i 2012, og samtidig blev der sat en række tiltag i gang med penge fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Det gjaldt f.eks. en større markedsføringsindsats, som blev gennemført i 2012 og 2013 med henblik på at markedsføre både Helsingør Kommunes erhvervsliv og kommunen som helhed. Vækst og Viden udgiver erhvervsavisen 2B seks gange årligt med midler fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Avisen bliver sendt til virksomheder i kommunen, til interesseorganisationer i og uden for kommunen og til ambassader i udlandet. I 2013 gav Erhvervs- og Vækstpuljen midler til Vækst og Viden til en løbende kontakt med erhvervslivet med henblik på at afdække behovet for rådgivning, kompetenceudvikling mv. I 2013 indgik kommunen en aftale med 8 andre nordsjællandske kommuner om at etablere Iværksætterhuset, som betjenes af Væksthus Hovedstaden. Iværksætterhuset rådgiver nystartede virksomheder. One Stop Erhvervsservice I 2013 gennemførte One Stop Erhvervsservice et omfattende kursusforløb Professionel Service for over 90 medarbejdere i kommunen med særlig myndighedskontakt til erhvervslivet (se også budgetområde 101). Side 30

31 ØKONOMI- UDVALGET Budgetområde 824 Puljer Relation til kommunens vision Puljer relaterer sig ikke direkte til Helsingør Kommunes vision. Området omfatter lønpuljer og diverse puljer. Puljerne vedrører bevillinger, der ved budgetvedtagelsen ikke kunne placeres på et endeligt aktivitetsområde, men er indarbejdet i budgettet til senere fordeling. Puljerne skal således opfattes som betingede bevillinger, der frigives efter godkendelse i Økonomiudvalget. Fokusområder i 2013 Der har ikke været specifikke fokusområder på budgetområde 824 Puljer i Området består af lønpuljer og øvrige puljer. Lønpuljer består af puljer til; seniorjob, AES, seniorpolitik, tillidsrepræsentanter, fratrædelse i forbindelse med åremålsansættelse, jubilæumsgratialer, servicejob, pensionsbidrag under barsel og barselsudligningsordningen. Øvrige puljer er: En pulje til håndtering af beskæftigelsestilskuddet. Hvor forskellen på det budgetterede beløb til de forsikrede ledige på budgetområde 722 Beskæftigelse og det udmeldte beskæftigelsestilskud håndteres. Pulje til ESCO besparelse som vedrører besparelser på energiudgifter i forbindelse med ESCO projekter. Pulje til dækning af eventuelle ekstraudgifter på serviceområdet. Pulje til indefrosset mindreforbrug fra De overførte mindreforbrug fra regnskab 2012 er indefrosset på budgetområde 824 Puljer, hvorfra de bliver frigivet til eksempelvis institutionerne ved ansøgning til Byrådet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 147,8 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 129,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 88 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er at rammen (puljen) til servicedrift ikke er brugt i 2013, foruden at der stadig er mange indefrysninger tilbage fra regnskab Derudover lå de ubrugte lønmidler fra lockouten af folkeskolelærerne i foråret 2013, på budgetområde 824 puljer. Budgetområde 825 Bygning- og Ejendomsforbedring Relation til kommunens vision I 2013 gennemførtes en række projekter, som understøtter visionen om at være en attraktiv bosætningskommune for familier samt projekter, der understøtter en tidlig indsats. Fokusområder i 2013 Om- og udbygning af Margarethagården er gennemført og taget i brug. Den udvidede institution giver gode og fremtidssikrede rammer om tidlig indsat for en gruppe af børn som er særligt udsatte. Alle enkeltprojekter vedrørende skolernes læringsmiljø er gennemført. Arbejdet har pågået gennem flere år og har givet et stort løft af de undervisningsmæssige rammer på skoleområdet. Beslutningerne fra 2012 omkring kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet i 2013 gennemførtes i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler. Det medførte etablering af pladser til vuggestuebørn i institutionerne Krible Krable og Møllen, og lejemål til institutionsformål for Georginen og Vestergården er blevet opsagt, retableret og afleveret til udlejer. Side 31

32 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Skolen i Bymidten, etape 1, er i fuld gang med at blive gennemført. De forberedende arbejder til grundlag for iværksættelse af byggeriet er gennemført, hvilket betyder, at byggeri af multihal og musikskole/udskoling kan begynde i Genopførelse af den nedbrændte gymnastiksal ved Espergærdeskole, Afd. Mørdrup blev påbegyndt i Bygningen forventes klar til ibrugtagning efter efterårsferien Siemens nedlagde deres produktion i værftshallerne primo 2013, hvilket medførte, at bygningerne blev overdraget til kommunen. Siemens har stadig et enkelt lejemål til deres udviklingsafdeling i en af bygningerne (bygning 45), mens alle haller vedrørende produktionen blev overdraget til kommunen pr. 1. april Erhvervslivet I 2013 blev der arbejdet med at forbedre dialogen med erhvervslivet gennem dialogmøder og temadagsorden, hvor kommunen redegjorde for det udbudsretlige forhold omkring byggesager. Dialogen fortsætter, og fire gange om året får politikere seneste status på valg af entreprenører til kommunale byggeopgaver. Desuden arbejdes der kontinuerligt med forbedring af den eksterne kommunikation på kommunens hjemmeside. Politikerne besluttede desuden, at alle kommende byggeopgaver op til 20 mio. kr. pr. projekt så vidt muligt skal udføres i fagentrepriser. Klimahandlingsplan Kommunen har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet med 2 pct. årligt frem til Som led heri er afsat midler til indsats på kommunens egne ejendomme til energirenovering. 1. del af projektet blev gennemført som et ESCO projekt med Caverion som entreprenør. Denne del omfattede 7 ejendomme og blev afsluttet i Samarbejdet omkring virkningerne af investeringen fortsætter frem til Den resterende del af projektet vil blive gennemført i kommunens eget regi, og opgaverne vil blive udbudt i fagentrepriser. Rengøring Den politiske beslutning om at hjemtage 25 pct. af den kommunale rengøring til kommunal drift blev gennemført med virkning fra 1. januar 2013 til stor tilfredshed for både medarbejdere og brugere. For de resterende 75 pct. trådte nye kontrakter i kraft med henholdsvis Renell og Forende Service. Salg og udleje I 2013 blev ejendommen Henriksparken 10 i Snekkersten solgt til boligformål. Kommunens ældste boligejendom beliggende på Strandgade 27 blev ledig, og den er midlertidig udlejet frem til den 30. juni I den mellemliggende periode skal det undersøges, om der kan etableres et manuskript- og forfatterrefugium i ejendommen. Ny lovgivning på kolonihaveområdet betød, at der skulle ændres i vilkår for udlejning til kolonihaveforeninger. Der er derfor indgået nye aftaler med kommunens kolonihaveforeninger, som bl.a. betyder, at der fra 1. juli 2014 skal være åbne ventelister. Analyseprojekt, ny fællesinstitution i Hornbæk Kommunens Plejehjem Bøgehøjgård i Hornbæk er ikke længere tidsvarende. I forbindelse med planlægning af nyt plejehjem blev besluttet, at opførelsen af et nyt plejehjem skal kombineres med en ny daginstitution i Hornbæk i én og samme institution, da de eksisterende daginstitutioner er præget af bygningsmæssige mangler. Placeringen er aftalt til at være på arealet ved Stenstrupgård, som blev indkøbt til formålet. Byggeriet forventes at være klar til indflytning ultimo Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 120,4 mio. kr. Samlet er der et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes større indtægter fra huslejer. Budgetområde 826 Administration Relation til kommunens vision De 12 centre i administrationen relaterer sig til visionen via de relaterede budgetområder. Fokusområder i 2013 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Centeret har forsat i 2013 haft fokus på at forbedre borgernes muligheder for at betjene sig selv digitalt. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som prægede 2012 er således stadig et markant fokuspunkt for de to områder. Der er stadig mange borgere, som har brug for hjælp til selvbetjening. Med indførelsen af flere selvbetjeningsløsninger følger også en forpligtigelse til at hjælpe de borgere, som ikke er IT-kyndige, hvorfor det er i fokus i disse år. Kontrolgruppen Helsam har i 2013 arbejdet målrettet med forebyggende indsats i form af præventive tiltag, herunder primært en kompetenceudvikling af andre af kommunens medarbejdere, så bevidstheden øges omkring den helhedsorienterede indsats for vores borgere, så det at forhindre socialt bedrageri, ikke kun ligger i kontrolenheden. I én kommune, skal der være ét samlet arkiv for kommunalt skabte arkiver, der ikke længere er i administrativ brug. Stadsarkivet vil (med tiden) give både borgere og kommunens ansatte ét sted at henvende sig vedr. kommunalt historisk materiale. Samtidig understøtter Stadsarkivet centrene i deres arkivering af aktive og nyligt afsluttede sager, hvilket giver en hurtigere og Side 32

33 smidigere sagsbehandling = bedre service til borgere og virksomheder. IT-området har i samarbejde med Uddannelseshuset og HR igangsat et projekt, der skal sikre et vist minimumsniveau på medarbejdernes IT-kompetencer. Herudover har IT overtaget supporten på skolernes trådløse netværk. Center for Omsorg og Ældre Centeret brugte en stor del af 2013 på at revidere den eksisterende Ældrepolitik. Revideringen skete i et tæt samarbejde med brugere og borgere i kommunen, bl.a. ved dialogmøder på plejehjemmene og et stort borgermøde på Toldkammeret. En lang proces med udbud af et nyt omsorgs- og sundhedssystem blev afsluttet i november Her underskrev Helsingør Kommune og KMD en aftale, der gør ITsystemet KMD Care til kommunens fremtidige system på omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. Centeret brugte desuden noget af 2013 på at opkvalificere praktikvejledere ude på plejehjemmene og i hjemmeplejen, deltage i et tværkommunalt projekt om velfærdsteknologi og etablering af et nyt ældreråd for perioden Center for Børn, Unge og Familier I Familierådgivningen er der i 2013 arbejdet med at nedbringe antallet af underretninger, hvilket har resulteret i en nedgang i antallet fra 700 til 600. Nedgangen skal ses som et resultat af flere initiativer; større anvendelse af Børnelinealen, Familierådgivningen har etableret et rådgivende team, endvidere samarbejder Familierådgivningen med Center for Dagtilbud og Skoler om LØFT. Familierådgivningen har i 2013 arbejdet aktivt med at udvikle fælles sprog og fælles metode jf. kommunens inklusionsplan Inklusion2016. Familierådgivningen har bl.a. bidraget med at undervise i LØFT og Børnelinealen på interne kurser for alle medarbejdere i Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Endvidere har Familierådgivningen bidraget til udvikling og implementering af en ny fælles dialogplatform Familiedialog. Familiedialog vandt i øvrigt en flot sølvmedalje ved KL s innovationspris Center for Politik og Organisation Centeret har i 2013 haft fire særlige fokusområder. Et fokusområde har været at understøtte omverdenens oplevelse af en forståelig kommune med et godt omdømme, hvor nogle konkrete indsatser har været at styrke det positive mediebillede af Helsingør Kommune bl.a. gennem kampagnen Kysten, ligesom centeret har arbejdet på at gøre det endnu nemmere for borgere at gå til valg bl.a. ved etablering af digitale valglister på de større valgsteder samt ved at gøre det muligt at brevstemme på kommunens biblioteker. Et andet fokusområde har været at effektivisere driften på centerets områder, hvor centeret har prioriteret at igangsætte udvikling af en række digitale personaleløsninger. Et tredje fokusområde har været at understøtte organisationen i at arbejde helhedsorienteret og i en fælles retning. Centeret har bl.a. bidraget med at udvikle og implementere fælles ledelsesudviklingstilbud, at styrke rammen for trivselsarbejdet i kommunen samt at styrke koordineringen af projekter og indsatser med et fælles visionstema. Det fjerde fokusområde har været at understøtte organisationen i at gennemføre nødvendige forandringsprocesser og innovation. Konkret har centeret bl.a. bidraget med forberedelsen og implementeringen af folkeskolereform på de områder, hvor reformen indvirker på ledelsesog personaleforhold som f.eks. ændrede arbejdstider. Center for Ejendomme Centeret har i 2013 haft tre fokusområder. Et fokusområde har været brugerinddragelse og samarbejde, som har udmøntet sig især omkring planlægning af projekt til fællesbyggeri af daginstitution og plejehjem i Hornbæk, hvor alle brugere og interessenter har været involveret i udarbejdelse af projektforslag. Et andet fokusområde har været proaktiv kommunikation, hvor der har været holdt møder med naboer i forbindelse med planlægning af byggeri af Skolen i Bymidten. Der har været en møderække med det lokale erhvervsliv for at udbrede kendskab til processer bag kommunale byggeopgaver. Desuden er der givet orientering via kommunens hjemmeside om kommende udbud, således at erhvervslivet har haft mulighed for at forberede tilbudsgivning. Et tredje fokusområde har været at arbejde med bedre udnyttelse af de kommunale arealer. Som eksempel herpå er gennemført indflytning af SFO til skolebygningen på Snekkersten Skole, afd. Smakkevej. På det organisatoriske niveau har der gennem hele året været fokuseret på integrering af rengøringsorganisationen i kommunen, hvor der pr. 1. januar 2013 blev hjemtaget 25 pct. af den oprindeligt udliciterede kommunale rengøring. Center for Job og Arbejdsmarked Implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob er sket med god succes. Som følge af reformen er der etableret et Rehabiliteringsteam, hvor der udover Center for Job og Arbejdsmarked indgår medarbejdere fra Center for Psykiatri og Handicap og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Der foregår således nu en koordineret og tværfaglig indsats på tværs af centrene og til gavn for borgerne. Ungeindsatsen i centret har i 2013 haft et særligt fokus i forbindelse med udvikling af fælles metoder og forberedelse af flytning af uddannelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere til Erhvervsskolen Nordsjælland. Side 33

34 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Centeret har i 2013 haft fokus på at udvikle oplæg til nye tværgående politikker, herunder Medborgerskabspolitik og senest Sundhedspolitik. Den digitale betjening af foreninger og udvikling af foreningsportalen er et af de øvrige områder, der har været arbejdet intensivt med. Styrkelse af elite og talentarbejdet med etableringen af Helsingør Elite Akademi samt en fornyelse af kommunens støtte i form af flerårige sponsoraftaler. Fokus på afviklingen af store idrætsbegivenheder i kommunen særligt med cykling og triatlon som omdrejningspunkt. På det forebyggende område har især udviklingen af tilbud til borgere med kroniske lidelser, de indledende drøftelser om Sundhedsaftale III samt udvikling af et nyt sundhedshus i samarbejde med Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital været højt prioriterede. Center for Dagtilbud og Skoler Centeret har primært haft fokus rettet mod arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre visionerne om en øget inklusion både på dag- og på skoleområdet, som skal ses som en del af den tidlige indsats. Der har sammen med Uddannelseshuset været gennemført et stort kompetenceuddannelsesforløb for alle medarbejdere i centret, og særlige forløb for inklusionsvejledere har også været præget af særlige udfordringer i forbindelse med lærer lockouten på skolerne, den efterfølgende vedtagelse af en folkeskolereform, hvor implementeringsarbejdet har fyldt i stigende grad op mod udgangen af 2013, hvor det politiske startskud og pejlemærker for arbejdet med fremtidens folkeskole blev givet. Center for Teknik og Miljø I Centret har der været arbejdet med professionel service. Alle har været på kursus i hvordan administrationen yder en bedre service. Man har fået tips og tricks til den gode kommunikation, og har fået udarbejdet syv fælles principper for god service. Fremadrettet vil man løbende følge op på principperne og sørge for at de bliver implementeret i hverdagen. I forbindelse med One Stop Erhvervsservice laver centeret løbende online-målinger ved, at der udsendes spørgeskemaer til borgere og virksomheder, for at høre hvor tilfredse de har været med sagsbehandlingen. Der bliver løbende fulgt op på resultaterne. Center for Psykiatri og Handicap 2013 var præget af både ændringer i opgaver, medarbejdersammensætning og organisation i den administrative del af Center for Psykiatri og Handicap. Det ny Socialtilsyn overtog fra 1. januar 2014 alle tilsynsopgaver på botilbuddene og i stofmisbrugsbehandlingen. Der var således en del arbejdsopgaver forbundet med dels at udrede de økonomiske konsekvenser og dels at overflytte sagsmængden til Socialtilsynet på Frederiksberg. I 2013 blev der igangsat en detailhandelsanalyse, som beskriver og analyserer udviklingen i kommunens detailhandel. Detailhandelsanalysen skal danne baggrund for eventuel ny planlægning for detailhandel og i særdeles danne grundlag for en ny lokalplan for Helsingør bykerne. Helsingør Kommune overtog i april 2013 værftshallerne fra Siemens. I marts 2013 igangsatte Byrådet en idéfase, hvor alle borgere og interessenter kunne bidrage med ideer til værftshallernes fremtidig anvendelse. Idéfasen løb frem til juni 2013 og i efteråret 2013 blev der i forlængelse heraf fremlagt et idékatalog. Arbejdet med udviklingen af Værftshallerne fortsætter i 2014 og fremefter. Værftshallerne er i 2013 blevet anvendt til en række begivenheder bl.a. Click Festival og Index Award. Center for Økonomi og Styring Centeret har haft som fokusområde at bidrage til at understøtte ledelsens dispositioner i alle centre og til at ressourcerne anvendes effektivt. Centeret implementerede Helsingør Kommunes nye økonomisystem OPUS i 2013 et forløb som berørte alle kommunens centre, som skulle undervise i systemet. Kommunens Principper for Økonomistyring retningslinjer for den daglige økonomistyring - blev revideret og godkendt i I 2013 blev der foretaget en analyse af udbud i Helsingør Kommune, som resulterede i en omorganisering af udbud i kommunen. Udbud blev herefter samlet i området Udbud og Indkøb med henblik på at sikre bedre udbud og indkøbsaftaler. Centeret havde kommunens ledelsesinformationssystem i udbud målet var at fremadrettet at kunne sikre lettilgængelig ledelsesinformation til alle ledelses niveauer i kommunen. Implementering sker i Der har løbende været fokus på at forbedre kommunens tildelingsmodeller og i 2013 blev der bl.a. fokuseret på skoleområdet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er på 444,4 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 15,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt udskudte IT og digitaliseringsudgifter, mindreudgifter i forbindelse med sale-and-leaseback på tre skoler og ubrugte midler på HR-puljen. Center for Kultur, Plan og Erhverv I kommuneplan 2013 som skaber rammerne for lokalplaningen i Helsingør Kommune for en 12-årig periode. Planen beskriver, hvordan Helsingør Kommunes lokalområder skal udvikle sig i fremtiden og regulerer bygge- og anvendelsesmuligheder. I forlængelse af kommuneplanen er vedtaget en klimatilpasningsplan. Side 34

35 Budgetområde 827 Redningsberedskabet Relation til kommunens vision Redningsberedskabet relaterer ikke direkte til Helsingør Kommunes vision. Helsingør og Fredensborg Kommune har et fælles kommunalt redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. Fokusområder i 2013 Nordsjællands Brandvæsen gennemførte som det første brandvæsen i Danmark en øvelsesrække med CBB (Center for Biologisk Beredskab). Disse øvelser viste netop, at det er vigtigt, at de kommunale redningsberedskaber i dette tilfælde Nordsjællands Brandvæsen øver de kritiske og specielle indsatser i ikke-katastrofetider, således at ekstraordinære hændelser og store hændelser kan imødegås, hvis de skulle indtræffe i Nordsjællands Brandvæsens dækningsområde. Udrykninger mv. Nordsjællands Brandvæsen har i 2013 været ude til 722 hændelser, hvor der har været ydet en professionel indsats overfor borgere, virksomheder og institutioner. Af særlige indsatser kan nævnes de to store storme. Stormen Allan den 28. oktober 2013 medførte i alt 20 assistancer, hvor frivillige og deltidsmandskab var indsat. Den 5. december 2013 kom stormen Bodil ind over Danmark. Denne storm viste sig at give helt andre problemer, som følge af vedvarende storm i mange timer, og med en vindretning der ramte Nordkysten med kæmpe bølger og forhøjet vandstand, næsten to meter over daglig vande. Servicevagten har i gennem året været tilkaldt af hjemmeplejen i de to kommuner 652 gange til at forflytte en borger. For at sikre et godt arbejdsmiljø, er der er i 2013 blevet investeret i specialudstyr til udførelsen af tunge løft. I 2013 blev der givet ibrugtagningstilladelse til M/S Museet for Søfart i den gamle tørdok ved Helsingør Havn. Museet er med sin fysiske placering under jorden, et meget kompleks byggeri i forhold til både de brandtekniske installationer og indsatsforhold Brandskolen I 2013 har der været afholdt 178 kurser på Brandskolen og det samlede antal kursusdage inkl. eksterne kurser er på 282 dage. Kurserne har været fordelt på 156 kursusdage relateret til brand, 71 kursusdage relateret til førstehjælp og 55 kursusdage relateret til søfart. Udover de faste kurser og øvelser har brandskolen også udbudt og afviklet et nyt kursus i driftsansvar for ABA ansvarlige. En uddannelse af driftspersonalet iht. Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI) retningslinje 005 i drift og vedligeholdelse af automatiske brandsikringsanlæg. Brandskolen har også uddannet et samlet beredskab af hjælperøgdykkere på en større lokal virksomhed. Hjælperøgdykkere er virksomhedens egne brandfolk, som skal kunne iværksætte en person- og værdireddende og begrænsende indsats indtil brandvæsenets ankomst, hvor de derefter assisterer under indsatsen. Endvidere har brandskolen uddannet dykkere til Den Blå Planet, Tivoli, ZOO København og Falck Danmark A/S udover egne dykkere. Nordsjællands Brandskole afholdt i juni et førstehjælpskursus for 700 elever fra årgang klasse på Hellebækskolen. Under titlen Danmarks største førstehjælpskursus, fik skolens elever lært at give førstehjælp. Det blev en uge med spændende og lærerige oplevelser for både elever, lærere og brandskolens instruktører. Der arbejdes på at udbrede konceptet til flere skoler i fremtiden. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 14,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes hovedsageligt et overført merforbrug for Servicevagten har i 2013 fået en ny logistisk opgave som de løser for Nordsjællands Brandvæsen. Servicevagten løser opgaver for det operative beredskab under større og længerevarende indsatser. Servicevagten kan tilkaldes efter behov, og bistår med fyldning af luftflasker, forplejning, ekstra indsatsbeklædning til mandskabet samt ekstra brændstof til aggregater m.m. Byggesager Nordsjællands Brandvæsen har i 2013 bistået bygningsmyndighederne i Helsingør og Fredensborg kommuner i 51 byggesager efter byggeloven, hvor Helsingør Skole afd. Marienlyst, Føtex i Fredensborg og M/S Museet for Søfart var årets tre største byggesager. Side 35

36 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Vurdering af regnskab 2013 I første afsnit er der en gennemgang af Helsingør Kommunes samlede vurdering af regnskab I de efterfølgende afsnit er der en mere detaljeret gennemgang af regnskabets forskellige dele. Samlet resultat for Regnskabet 2013 Såfremt forudsætningerne i budget 2013 var blevet opfyldt, ville regnskabet på det skattefinansierede område have vist et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. Der er samlet set givet tillægsbevillinger på drift og anlæg på i alt 71,0 mio. kr. i 2013, hvoraf der er givet 71,2 mio. kr. i positive tillægsbevillinger vedrører drift og negative tillægsbevillinger på 0,2 mio. kr., der vedrører anlæg. Årets samlede resultat for både det skatte- og brugerfinansierede område giver et mindreforbrug på 126,3 mio. kr. I forhold til vedtaget budget, som viser et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. er mindreforbruget blevet 108,8 mio. kr. større. I forhold til det korrigerede budget, som viser et merforbrug på 53,5 mio. kr., er mindreforbruget blevet 179,7 mio. kr. større. Mindreforbruget skyldes færre udgifter til anlæg, indtægter fra salg af jord, ubrugt pulje til servicedrift samt indefrosne overførsler. På det brugerfinansierede område har kommunen fået en indtægt på 3,8 mio. kr. fra affaldsområdet. I tabel 3 vises en oversigt over de regnskabsmæssige afvigelser i forhold til det oprindeligt vedtagne budget, hvor mindreforbruget er forskellen på oprindeligt budget og regnskab Tabel 3. Regnskabsmæssige afvigelser Mio. kr. Afvigelse oprindeligt budget Skatteindtægter, tilskud og udligning 9,3 Momsudligning (neutral i.f.t. kommunens betaling til ordningen) -0,3 Renter -8,3 Driftsområdet -80,4 Anlæg inkl. Jordforsyning -25,2 Skattefinansieret område i alt -105,0 Affaldsområdet -3,8 Skattefinansieret og brugerfinansieret område i alt -108,8 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Side 36

37 Regnskabsopgørelse Nedenstående beskrivelser er uddybninger til regnskabsopgørelsen på side 43. Skattefinansieret område Indtægter fra skatter og udligninger Skatteindtægter, tilskud og udligning inkl. momsudligning, giver samlet en indtægt i regnskabet på 3.994,4 mio. kr. Kommunen valgte i 2013 statsgaranti som skattegrundlag, hvilket betyder, at det budgetterede stort set er lig den reelle indtægt. Kommunens skatteindtægter består af kommunal indkomstskat, grundskyld, selskabsskat og andre skatter. Tilskud og udligning består af beskæftigelsestilskud og andre tilskud. Momsudligningen består af de indtægter, som kommunen får fra Staten. Set i forhold til vedtaget budget på 837,2 mio. kr. er indtægterne fra tilskud og udligning blevet 12,1 mio. kr. mindre. Forskellen skyldes en ikke-budgetteret efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 på 3,1 mio. kr. samt en ikke-budgetteret midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet i 2013 på 9,4 mio. kr. Skatteindtægterne er 2,8 mio. kr. højere, end den forventede indtægt på 3.166,1 mio. kr., hvilket primært skyldes, at kommunen er blevet opkrævet 3,8 mio. kr. mindre i medfinansiering af det skrå skatteloft som følge af en lavere gennemsnitlig skatteprocent i 2013 end antaget ved budgetlægningen. Derudover har der været mindre forskydninger ift. budgettet for grundskyld og dækningsafgift på ca. 1 mio. kr. Tabel 4. Indtægter Udvalg Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Kommunal indkomstskat ,5 0, , ,3 Grundskyld -485,0 0,0-485,0-485,4 Selskabsskat -33,9 0,0-33,9-33,9 Dækningsafgift -28,9 0,0-28,9-28,0 Andre skatter -2,9 0,0-2,9-2,4 Skatter i alt ,1 0, , ,0 Tilskud og udligning -621,8 0,0-621,8-621,8 Andre tilskud -77,7 0,0-77,7-78,1 Beskæftigelsestilskud -137,7 0,0-137,7-125,2 Tilskud og udligning i alt -837,2 0,0-837,2-825,1 Momsudligning 0,0 0,0 0,0-0,3 Driftsområdet i alt ,4 0, , ,4 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Driftsudgifter I forhold til vedtaget budget 2013 på 3.865,6 mio. kr. på driftsområdet er forbruget 80,4 mio. kr. mindre end budgetteret. De væsentligste årsager er, at Økonomiudvalget har haft et mindreforbrug på 48,2 mio. kr. Økonomiudvalgets mindreforbrug skyldes, at der i 2013 var hensat en pulje på 56,7 mio. kr. til brug for eventuelle overskridelser af servicedriftsrammen, som ikke blev anvendt. Børne- og Ungeudvalget har endvidere haft et mindreforbrug på 36,6 mio. kr., hvilket skyldes en negativ driftsoverførsel fra 2012 samt større norm og mængde reguleringer pga. lavere børnetal. Side 37

38 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Tabel 5. Driftsudgifter Udvalg Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Ejendoms- og Miljøudvalget 7,6 0,1 7,8 5,9 Teknik udvalg 120,3 0,8 121,1 122,6 Kulturudvalget 90,6-1,2 89,3 90,8 Idræts og Sundhedsudvalget 335,0-1,4 333,7 342,1 Børne- og Ungeudvalget 1.165,9-38, , ,3 Socialudvalget 1.066,0-1, , ,7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 451,9 14,0 465,9 464,8 Økonomiudvalget 628,2 98,4 726,6 580,0 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,2 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Renter Renterne har udviklet sig anderledes end forudsat i budget Der er derfor realiseret nettorenteindtægter på 8,2 mio. kr. Resultatet er således 8,3 mio. kr. bedre end den budgetterede nettoudgift på 0,1 mio. kr. på rentekontoen, jf. tabel 6. Tabel 6. Renteindtægter og udgifter Mio. kr. Renteindtægter: Oprindeligt budget 2013 Regnskab likvide aktiver -1,6-1,9 -tilgodehavender -16,2-10,6 Kursgevinst 0,0 0,0 Indtægter i alt -17,8-12,4 Renteudgifter: -kortfristet gæld 0,8 0,9 -langfristet gæld 17,1 2,0 Kurstab 0,0 1,5 Udgifter i alt 17,9 4,3 I alt netto 0,1-8,2 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Renterne af de likvide aktiver viser en merindtægt på 0,3 mio. kr., hvilket primært skyldes større daglige kassebeholdninger. Renter af tilgodehavender viser en mindreindtægt på i alt 5,6 mio. kr. Dette skyldes, at renterne fra Forsyning Helsingør er blevet mindre end budgetteret. Renteudgiften vedrørende den langfristede gæld er blevet 15,1 mio. kr. lavere end forventet, hvilket skyldes, at der var budgetteret med en rente på 2,5 pct. i 2013 for at kunne modstå eventuelle merudgifter ved en rentestigning på kommunens variabelt forrentede lån. Den gennemsnitlige rente blev på 0,21 pct. Da langt den overvejende del af lånegælden er variabelt forrentet, er renteudgiften på langfristede gæld dermed blevet lavere end budgetteret. Der har været en kursregulering i 2013 fordi kommunen har købt sikkerhed for at renten ikke overstiger 2,0 pct. i lånets løbetid for knap halvdelen af kommunens lån. Omkostningen ved denne sikkerhed er et kurstab på ca. 0,5 pct. hvilket svarer til 1,5 mio. kr. Anlæg Anlægsområdet er oprindeligt budgetteret med en nettoudgift på 120,2 mio. kr. Anlægsplanen blev reduceret med negative tillægsbevillinger på netto 0,2 mio. kr., som består af overførslerne fra 2012 til 2013 på 48,8 mio. kr. og negative tillægsbevillinger på 49,0 mio. kr. Den korrigerede anlægsplan udgør herefter en nettoudgift på 119,9 mio. kr. Der budgetteres ikke længere med salg af jord. Side 38

39 I forhold til den korrigerede anlægsplan på 119,9 mio. kr. er der et mindreforbrug på 25,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forsinkelser og/eller ændringer i tidsplaner på større anlægsplaner herunder bl.a. at de sidste 5,7 mio. kr. vedrørende ESCO projektet er udskudt til 2015 og Kommunens arkiv er ikke færdigt ved årets udgang, hvilket betyder, at 5,1 mio. kr. overføres. Kulturværftet overfører 2,8 mio. kr. til færdiggørelse af små arbejder. Der mangler et tilskud fra Vejdirektoratet på 1,4 mio. kr., som forventes i Derudover er der mange projekter, hvor mindre beløb bliver overført fra 2013 til Dette giver samlet set det store mindreforbrug på anlæg. I tabel 7 vises en oversigt over udgiften til de største anlægsarbejder i Tabel 7. Skattefinansierede anlægsudgifter 2013 (netto) Mio. kr. Veje Korrigeret Budget Regnskab Udskiftning af vejbelysning 1,5 1,7 Forskellige stiforbindelser masterplan 1,4 1,5 Shared spaceløsning Havnegade 2,8 0,9 Ndr. Strandvej (Lappen/Julebæk) 1,0 1,0 Tilskud fra Vejdirektoratet -1,4 0,0 Sikring af skoleveje rammebeløb 1,6 1,0 Axeltorv - etape 6, færdiggørelse 0,7 0,5 Cyklisthandlingsplan 7,8 3,9 Statstilskud -5,7-2,3 Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan 1,1 0,6 Udvikling af Byrum, Julebæk Strand 0,2 0,2 Bybjergvej, Espergærde. Erhvervsområde-oprydning 0,4 0,1 Udvidelse af vejnet- modulvogntog 1,8 0,2 Nyanlæg/levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen 2,6 2,6 Kultur og Idrætsområdet Vandskulptur på Hornbæk Torv 0,8 0,7 Diverse mindre anlæg 0,8 0,1 Skole- og daginstitutionsområdet Forbedring - folkeskolernes læringsmiljø 4,8 4,8 Sammenbygning Børnehuset Staget/Børnehuset Bøgen 0,1 0,1 Skimmelsvamp - SFO Mørdråben 0,9 0,7 Ældre Bofællesskab Teglværksgården 1,3 0,0 Kronborg Ladegårdsvej 1-3 0,1 0,1 Pulje til intelligente investeringer 3,9 1,2 Administration og planlægning Byudvikling stationsnære område Espergærde 1,5 1,0 Lundegade 15A, istandsættelse/renovering 0,7 0,6 Spredt byfornyelse 1,0 1,8 Ny skole i bymidten 17,3 17,8 Flytning, Børne- og Ungerådgivning - Villa Fem 0,6 0,6 Bastionen Skimmelsvamp 4,4 4,2 Marienlyst slot - restaurering, svamp 0,9 0,7 Daginstitutionsområdet - kapacitetstilpasning 5,3 3,6 Margarethagården-renovering/ombygning 19,6 18,8 Analyse-fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk 0,6 0,6 Helsingør Ungdomsskole, asfaltgulve 6,4 6,5 Side 39

40 Millioner Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Omlægning af rørføring, Ålsgårde Centeret 1,3 1,2 Plejehjemmet Strandhøj, ombygning.-indgangsparti 0,6 0,6 Oasen - Flytning til Villa Helle 0,7 0,7 Planlagt vedligeholdelse 12,9 11,9 Sikring af brugsvandsinstallationer 0,9 1,2 Energirenovering i kommunale ejendomme 9,7 4,5 PCB/skimmelsvamp/miljøfarlige stoffer 1,4 1,2 Kulturhavn Kronborg 5,7 5,8 Diverse mindre anlæg 17,7 3,6 I alt anlægsområdet ekskl. jordforsyning 137,7 106,4 Jordforsyning køb 8,9 3,4 Jordforsyning salg, salgsindtægter, omkostninger ved salg -26,7-14,9 I alt jordforsyning -17,8-11,5 I alt anlægsområdet 119,9 94,9 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter En del anlæg kan lånefinansieres. For yderligere oplysninger om dette henvises til tabel 10 Udnyttelse af låneadgangen i Kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning de seneste 12 måneder er opgjort til 138,9 mio. kr. Beholdningen har været jævnt stigende igennem I den økonomiske politik var der i 2013 for Helsingør Kommune fastsat et mål for, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på 150 mio. kr. Likviditeten stiger i starten af året og igen i midten af året pga. de halvårlige betalinger af grundskyld. Til sammenligning var den gennemsnitlige kassebeholdning i 2012 på 117,7 mio. kr. Tabel 8. Likviditets udvikling 300 Likviditets udvikling Daglig opgørelse Gennemsnits likviditet Brugerfinansierede område - Forsyning Helsingør I henhold til orienteringsskrivelse af 5. juli 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, er Helsingør Kommune pålagt at registrere affaldsområdets udgifter, indtægter og mellemregning i balancen. Helsingør Kommune har indarbejdet indtægter for 63,9 mio. kr. og udgifter for 60,1 mio. kr., svarende til en nettoindtægt på 3,8 mio. kr. Affaldsområdet er underlagt hvile i sig selv princippet og indtægten kan derfor ikke bruges til andre formål i kommunen, men er et tilgodehavende til kommunens borgere. Nettoindtægten har en positiv påvirkning på kommunens kassebeholdning. Side 40

41 Tabel 9. Affaldshåndtering Mio. kr. Indtægt 2013 Udgift 2013 Resultat 2013 Dagrenovation -26,6 25,5-1,0 Fælles administration -11,5 9,1-2,4 Papir/glas -4,7 3,6-1,1 Storskrald/haveaffald -2,7 1,9-0,8 Genbrugsplads -18,3 19,9 1,6 I alt -63,9 60,1-3,8 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Finansieringsoversigt Finansieringsoversigten på side 43 har til formål at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat opgjort efter udgiftsbaserede principper sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. I regnskabet for 2013 er årets resultat et mindreforbrug på 126,3 mio. kr. med en låneoptagelse og et afdrag der tilsammen udgør en nettolåneoptagelse på -9,1 mio. kr. Øvrige balanceforskydninger viser en merudgift på 113,8 mio. kr. Der budgetteres ikke på øvrige balanceforskydninger. På langfristede tilgodehavender er der et merforbrug på 2,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 23,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. Dette skyldes, at lån til betaling af ejendomsskatter havde et oprindeligt budget på 40,5 mio. kr., men der blev kun forbrugt 22,9 mio. kr. derudover blev de budgetlagte midler på 6,5 mio. kr. til deponering vedrørende kvalitetsfondsmidler alligevel ikke deponeret på grund af ny lovgivning. Der blev i vedtaget budget budgetteret med 100,5 mio. kr. til lånoptagelse, men de låneberettigede lånudgifter blev kun 55,2 mio. kr. I tabel 10 er den korrigerede låneadgang sammenholdt med den faktiske låneoptagelse i Låneoptagelsen for 2013 er jf. tabel 10 blevet 18,6 mio. kr. mindre end forudsat, da udgifterne på de lånefinansierede anlæg mv. blev mindre end forudsat. Dette skyldes bl.a., at flere har indfriet deres indefrossede ejendomsskat samt at dele af ES- CO projektet er blevet udskudt til 2014 og frem. Tabel 10. Udnyttelse af låneadgang i 2013 Låneoptagelse Mio. kr. Korrigeret budget Faktisk Skattefinansieret område: Sanering Byfornyelse -1,0-1,8 Energirenovering ESCO -9,7-4,5 Dispensationer: Lån til betaling af ejendomsskatter -30,0-15,8 Kvalitetsfondsområdet -7,5-7,5 Lystbådehavne -2,6-2,6 Lånedispensation særlig lånepulje -23,0-23,0 Låneoptagelse i alt -73,8-55,2 (-) Lånemulighed/låneoptagelse Antallet af indefrossede ejendomsskattesager er faldet, idet flere har valgt at indfri deres lån til betaling af ejendomsskat. Udlånet i alt er stigende på grund af, at de resterende udlån fortsat vil vokse mere end de indfriede lån. Se udviklingen nedenfor. Side 41

42 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Tabel 11. Indefrosne ejendomsskatter Antal sager Udlån i alt t. kr. Balanceforskydninger består af finansielle forskydninger og indgår i finansieringsoversigten på side 43 i tre beløb hhv. bevægelse likvid beholdning, langfristede tilgodehavender og øvrige balanceforskydninger. I tabellen nedenfor er forskydningerne opdelt i forskydninger i likvider, forskydninger i langfristede tilgodehavender og øvrige balanceforskydninger. Likviderne viser bevægelserne på finansielle aktiver som pantebreve, aktier og andelsbeviser og forskellige udlån, se note 3. Langfristede tilgodehavender viser indskud i landsbyggefonden, lån til betaling af ejendomsskatter og deponerede lån. De øvrige balanceforskydninger viser bevægelserne på kortfristede tilgodehavender og gæld hos stat, region, institutioner og enkeltpersoner. I tabel 12 specificeres bevægelserne på balanceforskydninger. Tabel 12. Balanceforskydninger Bevægelser i 2013 Mio. kr. Forøgelse af refusionstilgodehavender hos staten -4,4 Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt 355,5 Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning 0,2 Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende legater 0,7 Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning -0,2 Forskydninger i kortfristet gæld til staten -1,4 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt -236,6 Øvrige balanceforskydninger i alt 113,8 Forskydninger i langfristede tilgodehavender 2,3 Forskydninger i likvider 1,2 Balanceforskydninger i alt 116,0 (+) tilgodehavender (-) gæld Forklaring til forøgelsen i de kortfristede tilgodehavender er, at der var bogført indtægter på 198,0 mio. kr., der vedrørte 2012 på regnskabsår 2013, som er tilbageført til korrekt regnskabsår. Side 42

43 Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Nettoindtægter og udgifter Opr. Tillægs- Korr. Regnskab Budget Noter Mio. kr Budget bevillinger budget Det skattefinansierede område Indtægter Kommunal indkomst skat ( ) ,5 0, , , ,4 Grundskyld ( ) -485,0 0,0-485,0-485,4-510,8 Selskabsskat ( ) -33,9 0,0-33,9-33,9-34,4 Dækningsafgift ( ) -28,9 0,0-28,9-28,0-21,3 Andre skatter ( ) -2,9 0,0-2,9-2,4-1,9 Tilskud og udligning (funktion ) -621,8 0,0-621,8-621,8-645,9 Andre tilskud ( ) -77,7 0,0-77,7-78,1-45,3 Beskæftigelsestilskud ( grp. 008) -137,7 0,0-137,7-125,2-121,4 Momsudligning (funktion ) 0,0 0,0 0,0-0,3 0,0 Indtægter i alt ,4 0, , , ,5 Driftsvirksomhed (konto 0 og 2-6) Ejendoms- og Miljøudvalget 7,6 0,1 7,8 5,9 7,7 Teknisk Udvalg 120,3 0,8 121,1 122,6 115,9 Kulturudvalget 90,6-1,2 89,3 90,8 93,2 Idræts og Sundhedsudvalget 335,0-1,4 333,7 342,1 342,6 Børne- og Ungeudvalget 1.165,9-38, , , ,8 Socialudvalget 1.066,0-1, , , ,9 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 451,9 14,0 465,9 464,8 472,9 Økonomiudvalget 628,2 98,4 726,6 580,0 610,6 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , , ,7 Renter og kursregulering (funktion ) 0,1 0,0 0,1-8,2 1,6 Primært driftsresultat Anlægsområdet (konto 0 og 2-6) -137,7 71,2-66,5-217,4-167,1 Ejendoms- og Miljøudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Teknisk Udvalg 7,1 8,7 15,8 11,7 13,5 Kulturudvalget 0,0 1,5 1,5 0,8 0,0 Idræts og Sundhedsudvalget 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 Børne- og Ungeudvalget 5,1 0,8 5,8 5,7 2,3 Socialudvalget 3,5 1,8 5,3 1,3 0,5 Økonomiudvalget 104,5-13,1 91,4 75,3 133,5 Anlægsområdet i alt inkl. jordforsyning 120,2-0,2 119,9 94,9 149,7 Heraf Køb af jord og bygninger inkl. byggemodning 0,0 0,0 0,0 3,4 0,0 Salg af jord og bygninger inkl. omkostninger 0,0 0,0 0,0-14,9 0,0 Jordforsyning i alt 0,0 0,0 0,0-11,5 0,0 Resultat af skattefinansieret område -17,5 71,0 53,5-122,5-17,4 1 Brugerfinansieret område - Affaldshåndtering 0,0 0,0 0,0-3,8 0,0 Resultat i alt -17,5 71,0 53,5-126,3-17,4 (-) angiver en indtægt, (+) en udgift Finansieringsoversigt (udgiftsbaseret) Noter Likvid beholdning primo * -22,0-22,0-29,9 Resultat øvrige områder, jfr. ovenfor -17,5 71,0 53,5-126,3-17,4 Langfristede balanceforskydninger 23,5 0,5 24,0 2,3 18,6 11 Øvrige balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 113,8 0,0 Låneoptagelse -100,5 26,7-73,8-55,2-45,6 Afdrag på lån 72,5 0,0 72,5 64,3 71,4 Bevægelse likvid beholdning i 2013* 22,0-110,6-88,7 1,2-27,1 Likvid beholdning ultimo * 0,0-20,9 (-) angiver indtægt (+) angiver udgift * (-) angiver et kassetræk (+) angiver kasseopbygning Side 43

44 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Balance Noter Mio. kr. Aktiver Ultimo 2012 Ultimo 2013 Anlægsaktiver: 2 Materielle anlægsaktiver: Grunde (funktion 9.80) 594,1 595,1 Bygninger (funktion 9.81) 1.505, ,3 Tekniske anlæg m.v. (funktion 9.82) 139,9 129,2 Inventar (funktion 9.83) 28,0 25,6 Anlæg under udførelse (funktion 9.84) 156,6 20,1 Materielle anlægsaktiver i alt 2.424, ,3 Øvrige anlægsaktiver: 2 Immaterielle aktiver (funktion 9.85) 3,0 1,1 3 Finansielle anlægsaktiver (funktion 9.21 og og ) 3.108, ,1 Anlægsaktiver i alt 5.535, ,5 Omsætningsaktiver: Varebeholdninger (funktion 9.86) 0,0 0,0 2 Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) 50,7 37,2 Tilgodehavender (funktion ) 10,6 220,0 4 Værdipapirer (funktion 9.20) 5,4 5,3 5 Likvide beholdninger (funktion og ) -49,3-20,9 I alt 17,4 241,6 Aktiver i alt 5.552, ,2 Passiver 6 Egenkapital (funktion ) , ,1 7 Hensatte forpligtigelser (funktion 9.90) -574,7-580,6 Gældsforpligtigelser: 8 Langfristrede gældsforpligtigelser (funktion ) -907,2-870,4 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion ) -5,7-2,4 Kortfristede gældsforpligtigelser (funktion ) -224,7-393,6 Gældsforpligtigelser i alt , ,4 Passiver i alt , ,2 9 Garantiforpligtelser (mia. kr.) -2,6-2,9 9 Eventualforpligtelser (mio. kr.) 126,7 134,3 10 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme (mio. kr.) 2.358, ,2 (-) Passiver (+) Aktiver Der henvises til note 6.1 for primosaldokorrektioner Side 44

45 Noter regnskab 2013 Noterne i regnskab 2013 er uddybende forklaringer i forhold til regnskabsopgørelsen på side 43 og balancen på side 44. Note 1 Forsyningen Helsingør Affald Mio. kr. Indtægt 2013 Udgift 2013 Resultat 2013 Dagrenovation -26,6 25,5-1,0 Fælles administration -11,5 9,1-2,4 Papir/glas -4,7 3,6-1,1 Storskrald/haveaffald -2,7 1,9-0,8 Genbrugsplads -18,3 19,9 1,6 I alt -63,9 60,1-3,8 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Note 2 Materielle anlægsaktiver Oversigt over materielle og immaterielle anlægsaktiver samt omsætningsaktiver. Helsingør Kommune overgik til nyt økonomisystem pr , og i den forbindelse blev det gamle anlægskartotek gennemgået for alle anlæg. Gennemgangen har medført en reduktion i antallet af materielle anlægsaktiver. Dette påvirker udgangspunktet for kostprisen for i forhold til værdi pr Mio. kr. Grunde* Bygninger Tekniske Inventar Aktiver* Immat. Aktiver * I alt anlæg m.v. m.v. under Aktiver videresalg udførelse Kategori Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Opskrivninger Kostpris pr Ned- og afskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Ned- og afskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Finansielt leasede aktiver Afskrives over år 5-10 år 3-5 år - Max 10 år - (+) tilgange (-) afskrivninger/nedskrivninger/afgange *Der afskrives ikke på grunde, aktiver under udførelse og aktiver til videresalg. Side 45

46 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 3 Finansielle anlægsaktiver Mio. kr. Tilgodehavender Primo 2013 Ultimo 2013 Aktier og andelsbeviser m.v , ,8 Tilgodehavender hos grundejere 0,0 0,0 Udlån til beboerindskud 21,4 25,9 Lån til betaling af ejendomsskatter 316,2 339,2 Andre tilgodehavender 149,5 130,7 Deponering lejemål m.v. * 134,8 117,5 Udlæg forsyningsvirksomheder -8,2-12,0 I alt 3.123, ,1 (+) tilgodehavende (-) gæld * Specifikation af deponering af lejemål m.v. er opgjort i note 3.1 Lån til betaling af ejendomsskatter er steget med 23,0 mio. kr. til trods for at mange borgere har valgt at indfri deres ejendomsskatter, da udlånet fortsat er stigende grundet større udlån. Der er ikke foretaget nedskrivning af forventet tab på tilgodehavender hos grundejere, idet det vurderes, at de forventede tab ikke overstiger kr., jf. anvendt regnskabspraksis. Bidrag fra grundejere opkræves via ejendomsskattebilletten. Note 3.1 Specifikation af Deponering af lejemål m.v. fra note 3 Nedenfor er vist de lejemål, hvor der er foretaget deponeringer og året for hvornår Helsingør Kommune har fået hele deponeringen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen foregår ved, at kommunen hvert år modtager en andel af beløbet. Når deponeringen udløber, har kommunen modtaget hele beløbet. Mio. kr. Deponerede beløb Primo 2013 Ultimo 2013 Udløb År Lejemål Hornbæk Brandstation 0,2 0, Lejemål Løvdalsskolen 1,2 1, Lejemål Hellebæk Avlsgård 1,2 1, Lejemål pavillon Søstjernen, Hornbæk 1,1 1, Ventilation Børnehuset Skovparken 0,6 0, Lejemål Espergærde Brandstation, grund 0,2 0, Lejeaftale Helsingør Lokalcenter 1,0 1, Sale-and-leaseback aftale tre skoler 115,5 99, Udtræk Elforsyningen, vejbelysning 1,3 1, Pavillon Birkedalsvej 8,8 8, Lejemål på Kronborg Kollegiet 0,7 0, Børnehuset Stjernedrys 0,9 0, Lejeaftale Bjerggade 10B 2.tv. 1,2 1, Lejeaftale Strandgade 48 + Klyveren 1,1 1, I alt 135,0 118,3 Side 46

47 Note 4 Værdipapirer Tilgodehavender i Mio. kr. Primo 2013 Ultimo 2013 Pantebreve 5,4 5,3 I alt 5,4 5,3 (+) tilgodehavende (-) gæld Kommunen har tre pantebreve henholdsvis Sct. Georgs Fonden, Hellebæk Børnehave og Børnehaveudvalget for Espergærde og Snekkersten. Ikke-noterede aktier og andelsbeviser er indregnet i balancen efter den indre værdis metode. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital. Der henvises til den specificerede oversigt over aktier og andelsbeviser i regnskabet, se regnskabsoversigter 2013 på Note 5 Likvide beholdninger De likvide beholdninger er ultimo 2013 på -20,9 mio. kr. Kontante beholdninger er beløb som institutioner m.v. har fået udbetalt som stående forskud i forbindelse med institutionens drift. Alle institutioner har en bankkonto, hvorpå det stående forskud er registreret. Mio. kr. Likvide beholdninger Primo 2013 Ultimo 2013 Kontante beholdninger 1,7 1,6 Indskud i pengeinstitutter m.v. -23,7-22,5 I alt likvide beholdninger -22,0-20,9 Realkreditobligationer kursværdi 0 0 Statsobligationer kursværdi 0 0 I alt -22,0-20,9 (+) tilgodehavender (-) gæld Note 6 Udvikling i kommunens egenkapital Egenkapitalen viser forskellen mellem finansielle aktiver/passiver og er samtidig modpost til de materielle anlægsaktiver og de fysiske anlæg til salg. Se endvidere specifikation af primo korrektionerne i note 6.1. Udvikling i egenkapital Mio. kr. Egenkapital * ,3 Primo korrektioner -48,8 Egenkapital Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 0 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 3,6 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 105,7 Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 Udvikling i modpost for donationer 50,6 Udvikling i balancekonto vedrørende hovedkonto ,1 Udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner -11,8 Egenkapital ,1 *Egenkapitalen ultimo 2012 er korrigeret til overgang til nyt økonomisystem. Side 47

48 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 6.1 Specifikation af ændring i egenkapital primo saldo korrektioner Tabellen viser en uddybning af de primo saldokorrektioner, der er sket i løbet af året på egenkapitalen. Mio. kr. Specifikation af primo saldokorrektion Primo 2013 Primo saldokorrektioner Ny Primo 2013 Indskud i pengeinstitutter m.v. -47,6 23,9-23,7 Tilgodehavender i betalingskontrol 119,2 0,4 119,6 Andre tilgodehavender -171,8-27,2-201,5 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår -83,1-3,4-86,5 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 439,0 26,8 465,8 Andre forsyningsvirksomheder 3,3-11,5-8,2 Anden gæld -13,4-6,5-19,9 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager* -91,9 68,1-23,8 Mellemregningskonto -19,7-37,3-57,0 Hensatte forpligtelser -574,7 25,8-548,9 Modpost for skattefinansierede aktiver ,2-7, ,5 I alt primo saldokorrektioner i ,8 (+) tilgodehavender (-) gæld *Der er foretaget en primo saldokorrektion grundet tekniske udfordringer i økonomisystemet. Note 7 Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelsen ultimo 2013 for aktive og fratrådte, pensionerede tjenestemænd og efterlevende ægtefælle- og børnepensionister er aktuarmæssigt beregnet af Sampension forudsat et pensioneringstidspunkt på 62 år. Der er udarbejdet en ny beregning af pensionsforpligtelsen for Kommunen skal modtage en ny aktuarberegning hvert femte år. Kommunen overtog de tidligere amtslige tjenestemænd med Strukturreformen d. 1. januar 2007 samt lærerne i den såkaldte lukkede gruppe. Forpligtelsen forøges som følge af optjening af pensionsalder, men nedsættes ved løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd. Pensionsforpligtelsen ændres endvidere som følge af død, ændret afgangsalder og afskedigelse. Det er fra 2013 besluttet, at kommunen fremadrettet skal medfinansiere tjenestemandspensioner for kommunale tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension. Der er afholdt udgifter i 2013 til tjenestemandsforsikringer på i alt 8,3 mio. kr. og lærerpensionsudligning på i alt 6,2 mio. kr. I forbindelse med medfinansiering af tjenestemandspensioner for kommunale tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension, er der forpligtelse til de tidligere skattefolk på 25,7 mio. kr. og til lærerne i den lukkede gruppe på i alt 9,7 mio. kr. Derudover er kommunens udgift til tjenestemandspensioner på 18,9 mio. kr. og kommunens udgifter til supplementsunderstøttelse er på 1,0 mio. kr. Fra regnskabsåret 2008 er der indregnet forpligtelser vedrørende fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser, forpligtelser til jordforurening samt arbejdsskader. Arbejdsskader er aktuarmæssigt beregnet i 2013 med en hensættelsesværdi på 79,9 mio. kr. Som led i selskabsgørelsen af Forsyningen er det aftalt, at kommunen har overtaget pensionsforpligtelsen for de tjenestemænd, som tidligere var ansat på Forsyningen. Der vil som led i efterreguleringen af mellemværendet indgå en afregning af denne forpligtelse. Side 48

49 Note 8 Langfristede gældsforpligtelser I nedenstående tabel vises Helsingør Kommunes langfristede gældsforpligtelser. Mio. kr. Specifikation af langfristede gældsforpligtelser Primo 2013 Ultimo 2013 Selvejende institutioner med overenskomst -10,1-9,0 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner 0,0 0,0 Kommunernes pensionsforsikring -0,7-0,6 Realkredit -0,2-0,1 Kommunekredit -649,9-643,1 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger -2,8-1,8 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 0,0 0,0 Kommunens lånegæld i alt -663,7-654,7 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -243,6-215,7 I alt -907,2-870,4 (+) tilgodehavender (-) gæld Helsingør Kommunes lånegæld inkl. selvejende institutioner og gæld vedrørende finansielt leasede aktiver udgør 870,4 mio. kr. ultimo De selvejende institutioners gæld er faldet med 1,1 mio. kr. Gælden er herefter faldet til 9,0 mio. kr. Den gennemsnitlige forrentning i 2013 af disse lån er 5,6 pct. i overvejende fast forrentning. I de langfristede gældforpligtelser indgår kommunens gæld på finansielle leasingaftaler ultimo 2013 med 215,7 mio. kr. Kommunens lånegæld er faldet med 9,1 mio. kr. til 654,7 mio. kr. ultimo Der er optaget lån på 55,2 mio. kr. Afdrag og indexreguleret lånegæld udgør 64,2 mio. kr. Den variabelt forrentede lånegæld udgør 376,3 mio. kr. ultimo Restgælden fra Lån A vist i tabellen Låneportefølje ultimo 2012, er omlagt til (Lån A1) der er et KKmax lån som vist i tabellen Låneportefølje ultimo KKmax lånene har en rentecap (renteloft) på 2 pct. Den gennemsnitlige rente på kommunens fast forrentede lån er 3,5 pct. mens forrentningen på de variabelt forrentede lån gennemsnitligt er 0,21 pct. i Låneportefølje ultimo 2012 Nyt lån Hovedstol Konverteringsdato Udløb Fast rente indikation Lån A 311, , Lån B 304, , Samlet 616,3 Låneportefølje ultimo 2013 Nom. Lånenr. Startdato Udløb Note rente Oprindelig hovedstol Restgæld pr 31/ Lån A1 0, KKmax lån 289,1 266,9 Lån B1 0, Variabel rente 304,8 290,9 Lån C1 0, Variabel rente 33,6 30,2 Lån D2 0, KKmax lån 55,2 55,2 Side 49

50 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 9 Garanti- og eventualrettigheder De samlede garantiforpligtelser er på 2,9 mia. kr. i Der henvises til oversigten over garanti- og eventualrettigheder i regnskabsoversigterne på Den største enkelte garantiforpligtelse er på 539,4 mio. kr. og vedrører Udbetaling Danmark. Der er indgået en sale-and-leaseback aftale i 1999 på 330,0 mio. kr. Aftalen udløber i Aftalen blev i 2012 ændret fra at være en operationel leasing til at være en finansiel leasing. I 2013 er der optaget eventualrettigheder for i alt 125,2 mio. kr. som udgør indskud i Landsbyggefonden. Det skal oplyses, at vedr. lån optaget af Udbetaling Danmark, hæfter kommunen solidarisk for et beløb på 370,7 mio. kr. Udstykningsregnskab Kommunen har en momsforpligtelse på 0,4 mio. kr. vedrørende ikke solgte arealer. Såfremt arealerne ikke er solgt pr. 31. december 2015, kan den resterende moms vedrørende byggemodningen hjemtages fra SKAT på dette tidspunkt. Note 10 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme Ved udgangen af 2013 er kommunens jord og bygninger ved den offentlige vurdering sat til knap 2,6 mia. kr. I note 2 fremgår værdierne af materielle anlægsaktiver, herunder grunde, bygninger opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i forbindelse med omkostningsreformen. Finansieringsoversigt Note 11 Merforbrug på øvrige balanceforskydninger Der er på øvrige balanceforskydninger et merforbrug på 113,8 mio. kr. Balanceforskydninger er populært sagt en opgørelse over kommunens mellemregningskonti, der bl.a. benyttes til opsamlinger mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen og årsskiftet. Side 50

51 Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Generelt Helsingør Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, omfattende alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter følges. Væsentlige ændringer i forhold til forrige regnskabsår I henhold til orienteringsskrivelse af 5. juli 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, er Helsingør Kommune pålagt at registrere affaldsområdets udgifter, indtægter og mellemregning i balancen. De manglende år for 2009/2010 og 2011 er indarbejdet i regnskabet. Helsingør Kommune overgik til nyt økonomisystem d Dette har bevirket, at visse områder ikke længere kan sammenlignes pr. ultimo 2012 til primo Grundet systemtekniske årsager har kommunen valgt at nulstille en remitteringskonto med 45,6 mio. kr. indtil de tekniske udfordringer er løst. Nulstillingen har ingen driftsmæssig påvirkning. Vedrørende tjenestemandspensioner - kommunale lærere i den lukkede gruppe og kommunale pædagoger med statslig tjenestemandspension - skal Helsingør Kommune fremadrettet afholde en større andel af udgiften til tjenestemandspension for de berørte grupper. Økonomi-og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter, der vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Regnskabsopgørelsen Indtægter indregnes så vidt muligt i den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse i det regnskabsår, de vedrører. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes ligeledes, så vidt muligt, i det regnskabsår, de vedrører. På grund af supplementsperioden indregnes de udgifter og indtægter, som er kendt inden udløbet af supplementsperioden i det regnskabsår, de vedrører. Anlægsudgifter til anskaffelser af materielle aktiver som f.eks. ejendomme, til- og ombygninger, tekniske anlæg, maskiner og inventar indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentationen af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsagen til dette er, at årsregnskabets primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Budgettet skal opgøres efter udgiftsbaserede principper. Driftsregnskabet præsenteres på bevillingsniveau. Side 51

52 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er, at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Anlægsaktiver generelt For at et aktiv kan blive optaget i anlægskartoteket, skal der være tale om et enkeltstående aktiv med en værdi over kr. Grunde og bygninger Grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris eller den offentlige ejendomsvurdering. Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet i balancen til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver, som forventes anvendt i kommunen i mere end et år, indregnes som hovedregel i balancen til kostpris ekskl. moms. Aktiverne omfatter kommunale såvel som selvejende institutioner samt finansielt leasede aktiver. Tilslutningsbidrag, tilskud m.v. modregnes ikke i aktivernes værdi. Omkostninger til projektering og ibrugtagning tillægges anskaffelsesprisen. På områder, der ikke er momsregistreret, eller hvor området ikke er omfattet af momsudligningsordningen, optages aktiverne inkl. moms. Det gælder busdrift, færge- og jernbanedrift og anlægsudgifter vedrørende ældreboliger. Aktiverne afskrives lineært over en levetid, der følger Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede levetider. Der afskrives ikke på grunde, da de har ubegrænset levetid. Materielle anlægsaktiver under udførelse afskrives ikke. Afskrivningen af anlægsaktivet påbegyndes først når aktivet ibrugtages. For enkelte aktiver anslås scrapværdien ved anskaffelsen, hvorpå der ikke afskrives. Der fastsættes kun scrapværdier på kr. og derover. Materielle aktiver opskrives som udgangspunkt ikke. Nedskrivning af aktiver foretages i de tilfælde, hvor et aktivs værdi forringes betydeligt i forhold til den regnskabsmæssige værdi, og værdien er varigt forringet. Nedskrivningen registreres som en afskrivning. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger i direkte tilknytning til anskaffelsen. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelse og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten, indregnes i balancen. Immaterielle anlægsaktiver Der indregnes erhvervede immaterielle anlægsaktiver i balancen. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over maximalt 10 år og der foretages ikke opskrivning. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender er nedskrevet med forventet tab på tilgodehavender i balancen, når disse er større end kr. Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke i balancen, men er optaget under eventualrettigheder ligesom forventede tab på tilgodehavender. Side 52

53 Omsætningsaktiver varebeholdninger Varebeholdninger optages i balancen, såfremt værdien er over 1 mio. kr. Varebeholdninger på mellem kr. og 1 mio. kr. optages i balancen, såfremt der er væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Helsingør Kommune har p.t. ikke varebeholdninger af væsentlig omfang eller varebeholdninger med væsentlige forskydninger mellem regnskabsårene. Derfor registreres varebeholdninger pt. ikke. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Grunde og bygninger til salg indregnes til markedspris. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg. Omsætningsaktiver - likvide aktiver og værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Helsingør Kommunes ejerandel i ikke-noterede aktieselskaber indgår i balancen med andelen af virksomhedernes indre værdi. Egenkapitalen Egenkapitalen viser forskellen mellem de finansielle aktiver/passiver og er samtidig modpost til de materielle anlægsaktiver, omsætningsaktiverne og donationer. Hensatte forpligtelser og gældsforpligtigelser I balancen foretages hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende kommunens tjenestemænd, som ikke er forsikringsmæssigt afdækket, lærere i den lukkede gruppe og supplementsunderstøttelse. Kommunens forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav, reetableringsforpligtelser ved fraflytning af lejemål samt åremålsansættelser registreres desuden. Fra regnskab 2009 er det gjort pligtigt at registrere private donationer af aktiver eller modtagne tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion. Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Noter Der er udarbejdet noter til udgiftsregnskabet, finansieringsoversigten og balancen vedrørende væsentlige forhold af betydning for vurdering af regnskabet. Side 53

54 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Ordbog Regnskabsopgørelsen Regnskabsopgørelsen skal i en kortfattet form vise kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske årsresultat sammenholdt med det budgetterede. Udgiftsbasserede principper I det udgiftsbaserede regnskab registreres udgifter og indtægter, når de henholdsvis afholdes og modtages. Der sondres mellem løbende udgifter/indtægter og kapitaludgifter/-indtægter. Periodiseringen er begrænset til regnskabsåret, inkl. en supplementsperiode. Finansieringsoversigten Oversigten skal vise, hvilken betydning årets udgiftsbaserede resultat sammen med de øvrige finansielle dispositioner har for udviklingen i kommunens likvide beholdninger. Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og ultimo året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. De enkelte poster kan uddybes i noter. Kassen En opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter (og kontanter, hvor dette er nødvendigt.) I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen og kommunens samlede udgifter betales af kassen. Tilskud og udligning På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau. Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud vil den modtage et tilskud i udligningssystemet. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget ansvaret for de forsikrede ledige, herunder finansieringen. Staten giver enkeltvis kommunerne et beskæftigelsestilskud til finansieringen af kommunernes udgifter. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret på baggrund af den forventede ledighedsudvikling i kommunen ift. ledighedsudviklingen i landsdelen. I det efterfølgende år sker der en endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske ledighedsudvikling. Anlægsregnskaber Der skal aflægges et særskilt anlægsregnskab pr. anlægsprojekt. Et anlægsregnskab er et regnskab, som dækker over den anlægsbevilling, der er godkendt til projektet. Der gælder for projekter under 2 mio. kr., at anlægsregnskabet skal godkendes i fagudvalget. For anlægsprojekter over 2 mio. kr. skal regnskabet godkendes i fagudvalget, Økonomiudvalget samt i Byrådet. Overførsler Mindreforbrug i et budgetår kan under visse omstændigheder overføres til det efterfølgende års budget. Merforbrug skal som regel overføres til næste år. Byrådet ansøges i forbindelse med regnskabsaflæggelsen om overførsel af ubrugte midler fra sidste år til indeværende år. Byrådet har i Helsingør Kommunes Økonomiske politik vedtaget en række regler for overførsler mellem budgetårene. Der kan overføres både på drift og anlæg. Serviceudgifter Serviceudgifterne omfatter driftsudgifterne hvor det politisk er muligt at påvirke serviceniveauet. Det er eksempelvis områder som dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet. Overførselsudgifter indgår ikke i definitionen. Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger. Tillægsbevilling Tillægsbevillinger er mer- eller mindrebevillinger, der gives i budgetåret som korrektioner til det vedtagne budget. Der skal ved merudgifter anvises finansiering inden for udvalgets budgetramme og ikke fra kommunens kasse. Side 54

55 Egne noter Side 55

56 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune ÅRSBERETNING 2013 Side 56

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017 Referat for ekstraordinært møde : Onsdag den 13. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 18:30 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Sundheds-, Idræts- og : Torsdag den 16. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:20 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard

Læs mere

Projektbeskrivelse. For gennemførelse af Renoveringsplanen for Helsingør Nordhavn. Renoveringsplanen er godkendt i Økonomiudvalget den Den 14.5.2012.

Projektbeskrivelse. For gennemførelse af Renoveringsplanen for Helsingør Nordhavn. Renoveringsplanen er godkendt i Økonomiudvalget den Den 14.5.2012. Projektbeskrivelse For gennemførelse af Renoveringsplanen for Helsingør Nordhavn. Renoveringsplanen er godkendt i Økonomiudvalget den Den 14.5.2012. Havnechef Benny Carlsen, Projektleder 27.02.2014 Baggrund

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Overførsler Ved Økonomi- og Aktivitetsrapport 1 søges om at overføre uforbrugte budgetbeløb fra 2009 til 2010. Der søges om tre typer overførsler:

Overførsler Ved Økonomi- og Aktivitetsrapport 1 søges om at overføre uforbrugte budgetbeløb fra 2009 til 2010. Der søges om tre typer overførsler: Overførsler Ved Økonomi- og Aktivitetsrapport 1 søges om at overføre uforbrugte budgetbeløb fra 2009 til 2010. Der søges om tre typer overførsler: 1. Overførsler vedrørende Én pose penge 2. Formålsbestemte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse

Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse Regnskab Indsatsen på kulturområdet omfatter: Basisydelser i form af institutioner og andre rammer for kulturel deltagelse og udfoldelse Fokus- og udviklingsområderne musik, børn og unge, kulturarv, billedkunst,

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Referat Byrådet 2014-2017

Referat Byrådet 2014-2017 Referat 2014-2017 : Onsdag den 04. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Konstituerende møde : Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget

Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget : Mandag den 14. december 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Allan

Læs mere

Status på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet er klar 1. april.

Status på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet er klar 1. april. 28. marts 2014 Center for Økonomi og Styring Mdv11 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål Primo 2014 Status på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Referat Forenings- og Fritidsudvalget

Referat Forenings- og Fritidsudvalget Referat : Torsdag den 05. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Anders Glargaard (Undervisningsområdet) Karsten Bernstein (Undervisningsområdet)

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

BBD konstaterede, at hun fandt kommissoriet dækkende for hendes opgaver som i Rådet.

BBD konstaterede, at hun fandt kommissoriet dækkende for hendes opgaver som i Rådet. Notat Deltagere: Bente Borg Donkin, Byrådet Christian Holm Donatzky, Byrådet (til kl. 17) Jens Bertram, Byrådet Marlene Harpsøe, Byrådet Afbud Charlotte Olsen, formand Boliggården Palle Wørmann, formand

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling)

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling) DRIFTSVIRKSOMHEDEN, JF. NEDENFOR -38.765-38.740-48.615-38.490 Heraf Serviceudgifter -23.990-24.090-34.090-24.090 Heraf overførselsudgifter -14.775-14.650-14.525-14.400 Justering af L/P-reguleringen i overslagsårene

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019. Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019. Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere