KORA Årsprogram 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORA Årsprogram 2014"

Transkript

1 KORA Årsprogram

2 Indledning I 2013 vedtog bestyrelsen en strategi for KORA. Af strategien fremgår det, at en vision er, at KORA i løbet af de tre første år skal: anses som en uundværlig leverandør til den offentlige sektor af analyser og forskning inden for sundheds- og velfærdsområderne, være kendt og anerkendt for høj kvalitet og et stort sektorkendskab inden for sundheds- og velfærdsområderne, være kendt og anerkendt for at gøre en særlig indsats for formidling og implementering af de bedste løsninger til sikring af kvalitet og effektivitet i regioners og kommuners serviceudbud. Årsprogrammet for 2014 skal bidrage til, at denne vision realiseres. KORA modtager årligt en finanslovsbevilling på ca. 35 mio. kr., hvilket dækker ca. 1/3 af instituttets budget. Det betyder, at langt hovedparten af KORAs projekter er eksternt finansierede enten fuldt ud som ved indtægtsdækket virksomhed, eller delvist som ved tilskudsfinansieret forskning. Af KORAs strategi fremgår det, at en hovedprioritet er, at der i KORA er en væsentlig viden omkring følgende fem sektorområder: I. Sundhed II. Børn og unge III. Socialområdet IV. Arbejdsmarked og uddannelse V. Økonomi og administration. Årsprogrammet for 2014 skal bidrage til, at denne målsætning realiseres. Dette understøttes bl.a. ved, at der beskrives et program for hvert af disse sektorområder. Inden for hvert sektorområde skitseres både korterevarende analyseprojekter og længerevarende forskningsprojekter, hvor en væsentlig del har et fagligt nyskabende potentiale, som fører til publikationer i anerkendte internationale tidsskrifter. Som beskrevet i KORAs strategi skal der især fokuseres på, at projekterne belyser problemstillinger ud fra en eller flere af følgende faglige indfaldsvinkler: Hvilke institutioner og indsatser er de mest omkostningseffektive i forhold til kvaliteten? Hvorfor nogle institutioner og indsatser er mere effektive end andre og herudfra udpege gode eksempler. Hvilke former for styring og ledelse fremmer effektiv drift og kvalitet? Hvilke rammer og organisationsformer kan især understøtte kvalitet og effektivitet? Hvorvidt hensyn til kvalitet og effektivitet er i modstrid med andre vigtige målsætninger for den offentlige sektor, herunder bl.a. politisk styrbarhed, borgerinddragelse, retssikkerhed, brugerresponsivitet, transparens, forsyningssikkerhed og innovation? Hvordan implementeres nye og bedre løsninger, så de forankres og spredes bedst muligt? 2

3 Formålet med at strukturere KORAs projekter i sektorområder er at sikre, at hvert område får en central prioritering. Samtidig er det en væsentlig styrke i forhold til mange andre aktører, at KORA kan arbejde på tværs af sektorer. Mange vigtige problemstillinger går på tværs af sektorer, hvilket også fremadrettet afspejles i KORAs projektportefølje. Som optakt til udarbejdelsen af årsprogrammet afholdt KORA d. 14. august en Inspirationsworkshop med deltagelse af vigtige aktører fra stat, regioner, kommuner og organisationer. Formålet med workshoppen var at få inspiration til, hvilke problemstillinger og indsatsområder det er vigtigt, at KORA beskæftiger sig med det kommende år. Dette årsprogram er i høj grad inspireret af outputtet fra inspirationsworkshoppen. En væsentlig konklusion fra workshoppen er, at det er vigtigt, at KORA tager fat i problemstillinger, der går på tværs af sektorer, da deltagerne oplever betydelige snitfladeproblemer mange steder i den offentlige sektor. I KORAs strategi er der udpeget to særlige tværgående indsatsområder: I. Produktivitet II. Sundheds- og velfærdsteknologi. Da KORA analysemæssigt dækker bredt, har KORA en unik mulighed for at analysere sådanne tværgående problemstillinger. I det følgende beskrives KORAs årsprogram for 2014 inden for hvert af ovennævnte sektorområder og tværgående indsatsområder. 3

4 Sektorområder KORA-sundhed 1. Vigtige problemstillinger på sundhedsområdet Kvalitet, effektivitet og sammenhæng er væsentlige målsætninger i det danske sundhedsvæsen. Det er afgørende, at der leveres en høj faglig kvalitet, og at driften samtidig er effektiv med fokus på budgetoverholdelse. Sammenhæng er imidlertid også vigtig i et sundhedsvæsen, hvor specialerne samles på færre sygehuse, og patientforløb går på tværs af specialer, sygehuse, kommuner og praksisområdet. Fem vigtige temaer, som KORA ønsker at sætte fokus på i 2014, er: Psykiatri: Psykiatri er et område, hvor der er en relativ kraftig vækst i antallet af personer, der får en diagnose, hvilket bl.a. har ledt til en stigning i antallet af personer, der får tildelt førtidspension. Det psykiatriske system er samtidig karakteriseret ved en række fremtrædende samarbejdsudfordringer mellem regioner og kommuner. Disse udfordringer er endnu ikke blevet effektivt adresseret af hverken sundhedsaftaler, pakkeforløb eller andet. KORA har tidligere bidraget med analyser af opgaveudvikling, udfordringer for det tværsektorielle samarbejde og forskellige samarbejdsmodeller på psykiatriområdet. I 2014 ønsker KORA at fortsætte dette arbejde og samtidig stille skarpt på førtidspensionsreformen, dobbeltdiagnoseområdet og udredningsgarantien. Praksisområdet: Praksisområdet er et område, hvor der i særlig grad er brug for udvikling for at sikre kvalitet, effektivitet og sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen. Udvikling af almen praksis har i flere år været på den (fag-)politiske dagsorden, og KORA har bidraget med analyser af blandt andet produktivitet, styring, sammenhæng, ledelse og kvalitet. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at sikre sammenhæng og kvalitet i ydelserne, ikke mindst i relation til kommunerne i det nære sundhedsvæsen. I 2014 vil vi fastholde dette fokus, men samtidig stille skarpt på det øvrige praksisområde. Speciallægepraksis er skævt fordelt omkring de store byer og er ikke altid et billigere alternativ til sygehuse. Fysioterapeuter, psykologer, tandlæger m.fl. arbejder efter offentlig overenskomst med større eller mindre grad af brugerbetaling. Finansiering og incitamenter: Finansiering og incitamenter i sundhedsvæsenet skal understøtte sundhedsvæsenets mange målsætninger om fx forbedret sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet, korte ventelister, lave udgifter per borger og budgetoverholdelse. Den nuværende finansieringsmodel har primært fokus på, at der er højt aktivitetsniveau, korte ventelister og budgetoverholdelse. Den adresserer kun indirekte, om det er de rigtige ydelser, der produceres, om kvaliteten er høj, og om der er sammenhæng i patientforløb internt i den enkelte sektor og på tværs af sektorgrænser. KORA ønsker at bidrage med input til udvikling af nye finansieringsmodeller, herunder hvordan man kan synliggøre og måle de elementer, som overses i den eksisterende finansieringsstruktur. Samtidig vil KORA sætte fokus på, hvordan de nye finansieringsstrukturer i praksis sammentænkes med de eksisterende lokale ledelses- og organisationsmodeller. Aldring: Aldring af befolkningen og den stigende levealder har konsekvenser for den måde, sundhedsvæsenet skal tilrettelægge dets ydelser og dets finansiering. Der er kun gennemført få studier af, 1) hvilke samfundsgrupper der oplever sund aldring, 2) i hvilket omfang efterspørgslen efter sundhedsydelser påvirkes af sund aldring, og 3) om kompleksiteten af behandlingen ændrer sig som følge af den stigende alder. KORA vil bidrage til viden om konsekvenserne af aldring for sundhedsvæsenet og udpege indsatsområder, som er særligt vigtige i forhold til at tilpasse sundhedsvæsenet til fremtidens ændrede demografi. 4

5 Nye hospitalsbyggerier: Nye hospitalsbyggerier vil i løbet af de næste 10 til 15 år ændre hospitalers fysiske ramme for sundhedsfagligt arbejde, patientbehandling og pleje. KORA ønsker at bidrage med viden om både processen hen imod de nye hospitaler, men også hvilke konsekvenser de nye hospitaler har for det samlede sundhedsvæsen. KORA prioriterer følgende tre aspekter af organisering og ledelse af bygge- og flytteprocessen: Byggeri og logistik, teknologi og telemedicinske løsninger, og ledelse og organisering af sundhedsfagligt arbejde herunder træning og oplæring af personale til at arbejde i de nye hospitaler. KORA ønsker også at bidrage med forskning i og analyser af forholdet mellem hospitalerne og deres omverden, herunder primærsektoren (almen praksis og kommunale aktører), relationen mellem somatiske og psykiatriske hospitaler (eks. delte akutmodtagelser), samt hvordan denne nye organisering af sundhedsvæsenet påvirker patienter og pårørende. 2. KORAs nuværende engagement på sundhedsområdet KORA har ca. 45 analyse- og forskningsmedarbejdere, der arbejder med sundhed. Halvdelen er dedikerede sundhedstjenesteforskere med kompetence inden for sundhedsøkonomi, organisation/ledelse, antropologi/sociologi og epidemiologi/folkesundhedsvidenskab. Den anden halvdel arbejder med sundhed ud fra et mere bredt og/eller tværgående perspektiv og beskæftiger sig fx med relationen til socialområdet, børn og ungeområdet samt uddannelse og arbejdsmarked. 3. KORAs ambitionsniveau i forhold til sektoren Sundhedsområdet står stærkt og skal fortsat stå stærkt i KORA. KORA vil også i 2014 levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der udfordrer og giver svar på de spørgsmål, der optager beslutningstagerne i sundhedsvæsenet. KORA vil bibeholde et levende forskningsmiljø inden for sundhedsøkonomi, organisation og ledelse samt bruger- og medarbejderinddragelse. Vi vil stå til rådighed for interessenter i sundhedsvæsenet med henblik på løsning af små og store opgaver og desuden byde på udbud og formidle vores viden på kurser og konferencer. For at imødekomme den efterspørgsel, som vi forventer, og fastholde vores kompetence på alle områder, igangsættes en strategisk indsats, der skal tydeliggøre vores kompetence inden for sundhedsøkonomi, organisation og ledelse samt bruger- og medarbejderinddragelse, og som skal etablere nye samarbejdsaftaler med nøgleaktører i sundhedsvæsenet. 4. Nye projekter i 2014 KORA-sundhed har planlagt en række projekter i 2014 herunder projekter om: metoder til at bestemme kvalitet og effektivitet på hospitalsafdelinger, dokumentation af forebyggelsesindsatser i lokalsamfundet, omkostninger ved leddegigt, omkostningseffektivitet ved diabetesscreening, indsatser til forebyggelse af overvægt og fedme, effekten af forebyggende helbredssamtaler og helbredsundersøgelser, palliativ indsats for kræftpatienter samt brugerbetaling og efterspørgsel efter voksentandpleje. KORA-sundhed planlægger også projekter om: sårbarhed og ulighed, rehabilitering på ældreområdet, udvikling af sundhedscentre, ledelse af overgange i sundhedsvæsenet, kvalitetsaktørers rolle i kvalitetsudvikling på sygehuse, stigmatisering og selvstigmatisering i psykiatrien, Shared Care i angst- og depressionsbehandlingen, effekten af sundhedsindsatser til socialt udsatte, menneskelige faktorer i diagnoseforsinkelse, patientsammenhænge i opfølgende hjemmebesøg, helhed for hjerneskaderamte, sund aldring, hjertestart samt Tilbage til Arbejdet. Endelig fortsætter KORAs to årlige kurser i sundhedsøkonomi, samtidig med at KORA afsøger muligheden for at etablere et nyt kursus om brugerinddragelse. 5

6 KORA-børn og unge 1. Vigtige problemstillinger på børn og ungeområdet Også på børn og ungeområdet er der fokus på kvalitet og effektivitet. Og der varsles flere store ændringer på området i de kommende år. Der er en ny folkeskolereform undervejs med fokus på, hvad der skaber en god skole, et fagligt løft for eleverne, plads til alle elever og skoleledelse. Der er stigende opmærksomhed på dagtilbudsområdets pædagogiske indhold, blandt andet i forhold til læreplanstemaerne og en pædagogisk praksis med klare mål og opfølgning. I forhold til udsatte børn og unge er der fokus på tidlig sammenhængende indsats, børnenes trivsel, inddragelse af og støtte til familien og overgange fra eksempelvis barn til voksen. Fire vigtige temaer, som KORA ønsker at sætte fokus på i 2014, er: Folkeskolereformen: Folkeskolereformen vil betyde markante ændringer i folkeskolen. Der skal udvikles en ny folkeskole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. KORA kan bl.a. bidrage med at undersøge kommunernes udfordringer i forhold til udvikling af indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro, brugen af pædagogernes kompetencer i skolens undervisningsmiljø, udviklingen af et styrket samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, kompetenceudviklingsindsatsen af skolebestyrelserne samt ikke mindst organiseringen, styringen og ledelsen af folkeskolen. Inklusion: En anden vigtig udfordring kommunerne står overfor, er den fortsatte inklusion af elever med særlige behov, herunder elever med behov for specialundervisning. Hvilke krav stiller inklusionen til lærernes kompetencer og skolernes styring, ledelse og organisering og til kommunernes styrings- og finansieringsmodeller inden for specialundervisning? Skoleledelse: De kommende og nuværende udfordringer på skoleområdet stiller store krav til skoleledelsen. Skolelederen skal både være forandringsagent og sikre, at ny udvikling og nye indsatser implementeres og forankres i skolens arbejde. KORA vil i sine analyser sætte fokus på de ændrede rammer for skoleledelse samt lederens råderum. Ledelse i folkeskolen ses i relation til kommunernes overordnede økonomiske og administrative styring af folkeskolen. Socialt udsatte børn og unge: Kommunerne har en stor opgave omkring forebyggelse og indsatsen over for socialt udsatte børn og unge. KORAs analyser på området kan bidrage med mere viden om, hvilke indsatser der virker, hvad indsatserne koster og effekten af de enkelte indsatser vurderet i forhold til udgifterne ved indsatserne. 2. KORAs nuværende engagement på børn og ungeområdet KORA har 10 analyse- og forskningsmedarbejdere, der har deres primære arbejdsområde inden for børn og ungeområdet, og lige så mange medarbejdere, der har enkeltstående opgaver eller bidrager til opgaver inden for området. Inden for børn og ungeområdet arbejdes der især med indsatsen over for udsatte børn og unge og effekten af denne. Det gælder især døgnanbringelsesområdet og alternativer hertil samt inden for folkeskoleområdet. I analyserne indgår organisering og ledelse og implementering af ydelserne som et vigtigt omdrejningspunkt. Analyse- og forskningsmedarbejdere har et bredt spekter af forskellige kompetencer og akademiske uddannelsesbaggrunde, og der bruges mange forskellige metoder og tilgange til opgaverne inden for området tilpasset opgaven. Der arbejdes med politologiske, økonomiske og sociologiske analyser, og der arbejdes både med kvalitative evalueringer af offentlige ydelser og effektanalyser af specifikke indsatser ved hjælp af registeranalyser. 6

7 Inden for skoleområdet arbejder KORA bl.a. med udviklingen i skolestrukturen i kommunerne, sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, hvad der karakteriserer den mest effektive skoleledelse og karakteristika ved lærerne, som har betydning for elevernes faglige færdigheder. Specialundervisningen og omlægningen heraf har også været i fokus i KORAs analyser. Inden for dagtilbudsområdet gennemfører KORA bl.a. en større undersøgelse af effekten af dagtilbuddenes og skolernes indsats over for børn, som udviser større eller mindre vanskeligheder ved skolestarten. 3. KORAs ambitionsniveau i forhold til sektoren Børn og ungeområdet er i fokus nationalt såvel som i kommunerne. Der er mange problemfelter, som kalder på yderligere analyser og forskning, herunder forslag til anvendelsesorienterede værktøjer og modeller. Det gælder områder som styrkelse af alle børns læring, udvikling og trivsel, den tidligt forebyggende indsats i sundhedspleje, dagtilbud, skoler og klubber og indsatsen over for børn og unge med særlige behov på døgnanbringelsesområdet og specialundervisningsområdet. Herudover efterspørges viden om indsatsernes virkninger og konsekvenserne af forskellige finansieringsmodeller. I de kommende år vil KORA styrke området ved iværksættelse af en række nye projekter, og KORA ønsker at udvide kapaciteten på området. KORA er en del af det nyoprettede Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet finansieret af TrygFonden. Centret har fokus på forskning i børn og unges trivsel. Hvert år bruges mange milliarder kroner på børn og ungeområdet. Men bruges ressourcerne effektivt og virker indsatserne? Det ved man faktisk meget lidt om. I den forbindelse vil KORA sammen med Aarhus Universitet gennemføre en række forskningsprojekter om effekter af indsatser over for børn og unge samt økonomiske evalueringer af indsatser og tiltag på børn og ungeområdet. 4. Nye projekter i 2014 Børn og unges skolegang Implementeringen af folkeskolereformen: Ambitionen er at få etableret følgeforskning i forbindelse med folkeskolernes implementering af folkeskolereformen i Det gælder bl.a. udviklingen af indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro, brugen af pædagogernes kompetencer i skolens undervisningsmiljø og styrkelse af skoleledelsens rolle. KORA skal gennemføre en evaluering af, hvordan skoleledelsens ændrede kompetencer er slået igennem i praksis. Evalueringen spiller sammen med udviklingen i folkeskolen på flere måder. De nye arbejdstidsbestemmelser tillægger skolelederne væsentlige kompetencer, og også den kommende folkeskolereform lægger op til en styrket skoleledelse. Udviklingen af elevers faglige færdigheder. KORA har tidligere i en række forskningsprojekter undersøgt, hvad der har betydning for udviklingen af børns faglige færdigheder. Dette forsknings- og analysearbejde fortsætter, bl.a. i PISA-undersøgelserne, som KORA udfører sammen med SFI og DPU. Styring og ledelse inden for børn og ungeområdet har været et væsentligt fokus i KORAs hidtidige forskning. Denne forskning fortsætter bl.a. i et stort forskningsprogram om ledelsesstrategier, performance information, det psykiske arbejdsmiljø, børn og unges trivsel og præstationer inden for bl.a. de gymnasiale uddannelser og folkeskolen. Undersøgelsen er også planlagt til at skulle udvides til ledelse af dagtilbud. 7

8 Inklusion af alle elever i folkeskolen. Kommunerne efterspørger forslag til udgiftsfordelingsmodeller og har også brug for en øget viden om modeller for inklusion samt om, hvordan elever med særlige behov udvikler sig i normalmiljøet, og hvad der betinger, at de udvikler sig og lærer bedst muligt. KORA har allerede tidligere udviklet fordelingsmodeller for midler til inklusion til folkeskoler og distrikter/lokalområder i kommunerne. Dette arbejde forventes fortsat i Hyppigt skolefravær. Politisk har der været sat fokus på skolefravær som bl.a. tegn på mistrivsel blandt børn og unge. KORA samarbejder i Børneforskningscentrets regi sammen med Aarhus Universitet om et forskningsprojekt, hvor der skal udvikles løsningsmodeller for skolerne med henblik på at reducere antallet af elever med hyppigt eller langvarigt skolefravær. Indsatsen over for socialt udsatte børn og unge Indsatsen over for socialt udsatte børn og unge er et område, der optager kommunerne. KORA vil i det kommende år undersøge, hvordan man styrings- og ledelsesmæssigt, organisatorisk og fagligt understøtter en kvalificeret sagsbehandling og øger viden om effekten af indsatsen over for udsatte og marginaliserede børn og unge. KORA vil de kommende år også udvikle modeller for økonomivurderinger på børn og ungeområdet. KORA vil derudover have fokus på, hvordan sagsbehandlingen af svære børnesager kvalificeres. I regi af Børneforskningscentret skal der bl.a. gennemføres en undersøgelse af, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunernes familieafdelinger kan øges gennem en reduktion af sagsbehandlernes antal sager. Endelig vil der være fokus på effekten af plejefamilieanbringelse af børn og unge, herunder også når der gives ekstra støtte til børn og forældre under anbringelsen. I forbindelse med de anbragte børns kontakt til deres sagsbehandler i kommunen er der iværksat et større udviklingsprojekt om brug af teledialog mellem sagsbehandler og barn, hvilket både vil styrke dialogen og de anbragte børns muligheder for at få indflydelse på beslutninger om egne forhold. 8

9 KORA-social 1. Vigtige problemstillinger på socialområdet Flere grundlæggende forhold er i disse år under forandring på socialområdet. Det udfordrer særligt kommunerne, men også regionerne og staten i forhold til deres respektive indsatser og nødvendige samarbejde om at forebygge, afhjælpe og løse sociale problemer for en bred vifte af forskellige borgere, familier og såvel små som store grupper af borgere. Forandringerne består bl.a. i, at nogle sociale problemer vokser i omfang, mens andre skifter karakter. Den tidligere økonomiske vækst er erstattet af en brat opbremsning, der betyder, at de sociale problemer skal forebygges og løses for færre ressourcer. Det betyder bl.a., at udfordringerne i forhold til både at foretage politiske og faglige prioriteringer og implementere disse på socialområdet er blevet skærpet. KORA skal foretage analyser, der kan bidrage til at udvikle nye måder at løse, afhjælpe og forebygge sociale problemer på. Fem af de mange vigtige temaer, som KORA ønsker at sætte fokus på og udvikle viden om i 2014, er: Inddragelse af borgernes ressourcer i indsatser, der skal forebygge og løse sociale problemer: Der er på den ene side brug for at sætte fokus på borgernes ressourcer fremfor alene at sætte fokus på deres problemer og mangler. På den anden side er der brug for i højere grad at inddrage borgerne aktivt i forhold til at sætte attraktive mål og samarbejde om løsninger, der skaber grundlag for et selvstændigt liv. Her kan der både være tale om ressourcer hos den direkte berørte borger, familie, sociale netværk og relevante ressourcer i lokalsamfundet. Sammenhæng i kritiske overgange mellem borgere, myndigheder og indsatser: Der er brug for at udvikle ny viden og virkningsfulde indsatser, som skaber sammenhæng i de mange forskellige typer af kritiske overgange i samspillet mellem borgere, myndigheder og de indsatser, der arbejdes med. For eksempel i overgangen fra barn til voksen og i overgangen fra at leve med handicap og modtage kompensation til at blive en normal ældre borger ved pensionsalderen uden kompensation i forhold til handicap. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om indsatser og samspil med borgere: Der er brug for at udvikle ny viden om effektiv koordinering og udnyttelse af potentialer i samspil mellem kompetencer og ressourcer i henholdsvis kommuner, regioner, stat og civilsamfund. Det sker bl.a. gennem udvikling og dokumentation af nye former for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde med borgerne som aktive deltagere. Dokumentation og evidensbaseret viden om sociale problemer, indsatser og implementering: Der er et påtrængende behov for at udvikle dokumentation og evidensbaseret viden om de konkrete fremskridt, som borgerne opnår gennem sociale indsatser og de omkostninger, der er forbundet hermed. I forlængelse heraf er der brug for at udvikle viden om implementering af evidensbaseret praksis, hvor fagpersoner og borgere udnytter den aktuelt bedste viden til effektive indsatser for at forebygge og løse sociale problemer. Endelig er der brug for udvikling af viften af tilbud og ydelser, der strækker sig fra evidensbaserede indsatser og pakkeløsninger til skræddersyede indsatser til enkelte borgere med unikke behov. Økonomisk styring og ledelse af sociale indsatser: Det stigende pres på politiske og faglige prioriteringer skaber et stigende behov for at kunne integrere viden om de økonomiske aspekter af sociale indsatser samt de særlige organisations- og ledelsesformer, der gør sig gældende for produktion og levering af sociale indsatser. 9

10 2. KORAs nuværende engagement på socialområdet KORA har en gruppe på 15 analyse- og forskningsmedarbejdere, der i væsentlig udstrækning gennemfører analyser og forskning i problemstillinger på socialområdet. Gruppen repræsenterer specialiseret viden om voksne og ældre, herunder socialt udsatte, marginaliserede og borgere med særlige behov for specialiserede tilbud på grund af eksempelvis funktionsnedsættelser, sindslidelser og forskellige former for misbrug. De metodiske kompetencer blandt gruppens medlemmer spænder vidt inden for både kvantitative og kvalitative metoder samt de beskrivende, fortolkende, handlingsrettede og forklarende analytiske design og forskningstyper. 3. KORAs ambitionsniveau i forhold til sektoren KORA prioriterer analyser og forskning på det sociale område højt. Det er målet at videreføre, udbygge og forny forskning og analyser, der kan støtte kommunerne i at finde svar på de udfordrende og sammensatte opgaver de står overfor i de kommende år. Det er en sammensat opgave, hvor der er brug for hele viften af kompetencer, som KORAs forskere og projektledere kan bidrage med. Herudover vil der være behov for at inddrage relevante eksterne samarbejdspartnere i teoretiske og praktiske vidensmiljøer såvel på universiteter som i kommuner, regioner og stat. Sådanne samarbejder har KORA gode erfaringer med og vil udbygge i det kommende år. 4. Nye projekter i 2014 KORA vil arbejde på at skabe grundlag for en række projekter, der kan bidrage til kommunernes arbejde med at imødekomme de mange udfordringer på socialområdet, gennem såvel kortere som længerevarende analyse- og forskningsprojekter. KORA vil, som en del af opfølgningen af evalueringen af kommunalreformen i 2007, bidrage med ny viden om kommunernes organisering og udvikling af specialiserede tilbud over for udvalgte målgrupper med specialiserede behov. Med udgangspunkt i partnerskabet OPALL Offentlige-Private Alliancer, vil KORA bidrage til dokumentation og analyse af afprøvning af nye former for samarbejde mellem offentlige og private aktører på det specialiserede socialområde. KORA vil undersøge mulighederne for at udvikle en generel økonomimodel som redskab til at foretage økonomivurderinger af socialfaglige indsatser i kommunerne. Målet er at beregne såvel de kommunale som statslige nettogevinster af givne indsatser, ligesom de samfundsøkonomiske konsekvenser skal kunne beregnes. I forhold til kommunernes udfordringer med at få styring af økonomi og faglighed til at hænge sammen, vil KORA bidrage til ny viden om arbejdet i bestillerenheden, dvs. de opgaver, som myndighedspersoner og visitatorer inden for ældre-, psykiatri- og handicapområdet udfører. Formålet er at få viden om, hvilken praksis myndighedspersoner har, hvilke kompetencer der forudsættes hos myndighedspersoner, når både socialfaglighed og økonomi skal integreres, samt hvordan det øgede fokus på visitation og økonomi opleves hos borgerne. 10

11 KORA-arbejdsmarked og uddannelse 1. Vigtige problemstillinger inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet Den danske velfærdsmodel er betinget af en høj arbejdsmarkedsdeltagelse med et højt uddannelses- og kompetenceniveau. Både i lyset af en langvarig lavkonjunktur og fremtidige udfordringer i forhold til potentiel mangel på uddannet arbejdskraft samt stigende produktivitetskrav er der brug for en effektiv beskæftigelses- og uddannelsesindsats. Tre centrale problemstillinger, som KORA vil have fokus på i 2014, er: Indsatser over for udsatte ledige: På trods af mange års forskellige initiativer er det kendetegnende, at vores viden om hvordan udsatte ledige finder fodfæste på arbejdsmarkedet, er meget begrænset. KORA har de seneste år bidraget med viden om kommunernes praksis i forhold til fx tilkendelser af førtidspension samt med både kvantitative effektmålinger og kvalitative beskrivelser af virkninger af den aktive beskæftigelsesindsats for fx kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere. I 2014 ønsker KORA at øge fokus på indsatsen for udsatte ledige, bl.a. ved at evaluere nogle af det seneste års reformer på arbejdsmarkedet med betydning for udsatte ledige. Et centralt satsningsområde er at have et mere tværsektorielt fokus og inddrage flere oplysninger om svage lediges sundhed. Både i forhold til bedre at kunne belyse om de rette indsatser når de rette personer, men også i forhold til at belyse hvordan indsatser i og på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedssektoren påvirker de lediges sundhed og tilbagevenden til arbejde. En mere effektiv beskæftigelsesindsats: Den aktive beskæftigelsesindsats er ofte beskrevet som et vigtigt tredje ben i den danske flexicurity-model. Men indsatsen er udsat for kritik for at være for regelstyret, for dyr og ufleksibel, og den står over for store reformer. KORA har igennem mange år bidraget med både kvantitative effektmålinger, effektivitetsmålinger og økonomiske evalueringer, der kan medvirke til at belyse, hvordan en mere effektiv beskæftigelsesindsats kan indrettes. Der er behov for langt mere viden om den gode beskæftigelsesindsats. Det er gang på gang påvist, at aktivering i den private sektor virker, mens andre tilbud har mere blandet effekt. Spørgsmålet er, om en øget virksomhedsrettet indsats vil hjælpe flere i arbejde, og om indsatsen kan balanceres i forhold til behovet for udvalgt op- og omkvalificering af ledige, så det er samfundsøkonomisk rentabelt? KORA ønsker i 2014 fortsat at bidrage til viden om, hvad der virker for hvem og i endnu højere grad at sætte fokus på, om effekterne står mål med omkostningerne; både i forhold til viften af redskaber, der bruges, og om effektiviseringer kan indhentes via bedre styring og organisering af jobcentrene. Uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken: Meget tyder på, at Danmark i en årrække fremover vil stå over for mismatch i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft med givne kvalifikationer: mangel på uddannet arbejdskraft, stor andel unge uden uddannelse og mange voksne ufaglærte i brancher med vigende arbejdskraftefterspørgsel. De implementerede og kommende arbejdsmarkedsreformer kan ikke løse disse udfordringer alene, og der er behov for viden om indsatser i det ordinære uddannelsessystem samt i voksen- og efteruddannelsessystemerne. Det er velkendt, at en af de store udfordringer i det ordinære uddannelsessystem ligger på erhvervsskolerne, som kæmper med manglende anseelse, stort frafald og manglende praktikpladser. Der er derfor behov for bedre viden om, hvordan flere unge fastholdes i uddannelse og kommer godt ud på arbejdsmarkedet, samt om hvordan voksne ufaglærte kan omskoles og efteruddannes til en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. KORA har gennemført flere analyser, der belyser årsager til erhvervsskolernes problemer og effektmålinger af efteruddannelseskurser for voksne. I 2014 ønsker KORA at sætte særligt fokus på erhvervsuddannelsesreformen samt at se mere specifikt på betydningen af 11

12 pædagogiske og kommunale indsatser, som skal få flere unge godt igennem uddannelse. KORA ønsker endvidere at bidrage til mere viden om, hvilke uddannelsestiltag for voksne der kan stå mål med ressourcerne. 2. KORAs nuværende engagement på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet KORA-arbejdsmarked og uddannelse dækker arbejdsmarkedet, de erhvervskompetencegivende uddannelser samt voksen- og efteruddannelse. KORAs projekter inden for sektoren omfatter en bred vifte af emner fra litteraturoversigter over, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen, benchmarking af kommunernes integrationsindsats, effektmåling af fx beskæftigelsesindsatser og voksen- og efteruddannelse, økonomiske evalueringer af førtidspensionsindsatser og efteruddannelse samt beskrivende og kvalitative analyser af fx uddannelsesforløb på erhvervsskoler. KORA har omkring 15 analyse- og forskningsmedarbejdere med stærk tilknytning til sektoren og næsten lige så mange, der arbejder på tværs af denne og andre sektorer. 3. KORAs ambitionsniveau i forhold til sektoren KORA prioriterer højt at stå stærkt på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet i forhold til at kunne tilvejebringe ny viden, der er brugbar for kommunernes og regionernes beskæftigelsesog uddannelsesindsats, herunder ikke mindst indsatsen i jobcentrene. I lyset af de mange reformer på området vurderes det, at der i årene fremover vil være behov for og efterspørgsel efter endnu flere analyser under sektoren Arbejdsmarked og uddannelse. 4. Nye projekter i 2014 KORA har en række planlagte projekter på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet i I forhold til udsatte ledige vil KORA have fokus på de mange nye tiltag inden for både beskæftigelsesindsatsen og i tilstødende sektorer og indsatsernes omkostningseffektivitet. Specifikt er planlagt en analyse af, om hurtig kommunal og specialiseret genoptræning efter indlæggelser hjælper de sygdomsramte hurtigere tilbage til arbejde samt opfølgninger på, om tværfaglige indsatser for sygemeldte får flere tilbage i arbejde. I forhold til en bedre beskæftigelsesindsats har KORA planlagt en række projekter, der skal bidrage med ny viden om fx effekter af jobrotationsordningen, en række litteraturoversigter af effektmålinger af beskæftigelsesindsatser og effektivitetsmålinger af indsatsen for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. I forhold til at opnå en bedre uddannet arbejdsstyrke er der planlagt studier, der skal foretage en evaluering af EUD-reformen; foretage en evaluering af et lodtrækningsforsøg med bedre feedback fra erhvervsskolelærere; et tværsektorielt forløbsstudie af elever, der ikke klarede sig godt ved folkeskolens afgangsprøve; en kortlægning af faktorer med betydning for færdiggørelse af tekniske erhvervsuddannelser samt et studie af betydningen af kommunale indsatser for at få flere unge godt igennem uddannelse. 12

13 KORA-økonomi og administration 1. Vigtige problemstillinger inden for økonomi- og administrationsområdet Den økonomiske styringsudfordring i den offentlige sektor er vokset i de senere år. Den kommunale og regionale økonomi er under pres, og den demografiske udvikling med en voksende ældrebefolkning samt stigende efterspørgsel på bl.a. det regionale sundhedsområde og det specialiserede socialområde i kommunerne vil forsat presse økonomien i de kommende år. Alt tyder derfor på, at der også fremover er behov for at realisere effektiviseringsgevinster og prioritere mellem områderne. I 2014 ønsker KORA derfor at sætte fokus på følgende fem vigtige temaer: Benchmarking- og effektiviseringsanalyser: Benchmarking og viden om de fagligt og økonomisk mest effektive indsatser kan styrke kommunernes og regionernes grundlag for at realisere effektiviseringsgevinster og hensigtsmæssig lokal prioritering. KORA har bidraget med flere benchmarking- og effektiviseringsanalyser og vil fastholde dette fokus i KORA ønsker bl.a. at igangsætte nye benchmarking- og effektiviseringsanalyser inden for ældreområdet, da kommunerne står over for betydelige demografiske udfordringer med en markant større ældrebefolkning. KORA ønsker også at foretage analyser af almen praksis, da udgifterne til almen praksis er steget med 10 pct. siden Til sammenligning er udgifterne til sygehusene steget med 6 pct., når udgifterne renses for medicinudgifter m.m. Endvidere vil KORA iværksætte nye projekter, der har fokus på at forklare benchmarkingresultaternes grundlag og effekter på andre parametre end effektivitet. KORA skal ikke kun påvise, at der er forskelle og potentiale for forbedringer. KORA skal også tilvejebringe viden om, hvad man konkret kan gøre for at realisere forbedringspotentialet og prioritere mellem forskellige hensyn Økonomistyring: Der har i de seneste år været et øget fokus på økonomistyring i såvel kommuner som regioner. Samtidig har staten etableret en strammere styring af kommunernes og regionernes økonomi med flerårige aftaler, udgiftslofter samt lovbestemte sanktioner, hvis udgiftslofterne overskrides. Økonomistyring vil forsat være højt prioriteret i de kommende år, både i regi af arbejdet med at realisere målbilledet for god økonomistyring i den offentlige sektor, som er indeholdt i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014, og som fundament for at foretage prioriteringer på et oplyst grundlag. KORA vil forsat bidrage med analyser og forskning om kommunal og regional økonomistyrings grundlag, funktion og effekter. Rammebetingelser: KORA skal bidrage med viden om kommunernes og regionernes rammebetingelser, herunder producere viden om, hvordan forskellige statslige styringsredskaber virker i forhold til kommuner og regioner. Staten har i de senere år etableret en strammere styring af kommunernes og regionernes økonomi bl.a. med lovbestemte sanktioner, hvis udgiftslofterne overskrides. KORA ønsker derfor at igangsætte et projekt, hvor effekterne af sanktionslovgivningen på kommunernes økonomistyring og ressourceanvendelse analyseres. Endvidere ønsker vi at igangsætte analyser med fokus på regelforenkling. KORA vil bl.a. se på erfaringerne fra frikommuneforsøgene og analysere de lokale arbejdstidsaftaler i forlængelse af den nye læreroverenskomst. Styring og ledelse: Effektiv opgaveløsning hænger sammen med styring, organisering og ledelse i den offentlige sektor. Kvalitet og effektivitet i offentlige ydelser går hånd i hånd med den offentlige sektors vigtigste ressource: medarbejderne. Der vil derfor også i de kommende år være fokus på, hvordan forskellige styringsredskaber og ledelsesformer kan udvikles, så medarbejdernes potentiale anvendes fuldt ud. KORA vil bidrage med viden om nye styreformer samt viden om bedre anvendelse af personaleressourcerne. KORA ønsker endvidere at se på 13

14 effekterne af de aktuelle omstillingsprocesser, fx strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet. Offentligt-privat samspil: Samspillet og skillelinjen mellem den offentlige og private sektor udvikles løbende. KORA ønsker derfor at gennemføre projekter, som bl.a. ser på erfaringer med konkurrenceudsættelse, udlicitering, frit valg og nye former for partnerskaber såsom offentligeprivate partnerskaber (OPP) og offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI). Formålet med projekterne er at analysere forudsætninger for; regulering af samt barrierer, potentialer og effekter ved offentligt-privat samarbejde, både på de tekniske opgaveområder og på de store velfærdsområder. 2. KORAs nuværende engagement på økonomi- og administrationsområdet På nuværende tidspunkt arbejder 17 af KORAs analyse- og forskningsmedarbejdere helt eller delvis med projekter inden for området økonomi og administration. Flere af disse medarbejdere arbejder endvidere med problemstillinger inden for KORAs tværgående indsatsområde produktivitet og ét eller flere af KORAs øvrige fire sektorområder. 3. KORAs ambitionsniveau i forhold til området Den offentlige sektor står som nævnt over for store økonomiske udfordringer, og der vil derfor være et stort behov for analyser og forskning, som understøtter tværgående ledelse, styring og prioritering. Analyser og forskning, som bidrager med anvendelsesorienteret viden om de fagligt og økonomisk mest effektive indsatser, kan endvidere styrke kommunernes og regionernes grundlag for at realisere effektiviseringsgevinster forbedre grundlaget for lokal prioritering mellem ønskede effekter og værdier. Økonomi og administration skal derfor stå stærkt i KORA, og området vil være højt prioriteret fremover. Vi vil forsat bidrage med generelle analyser og forskning, men KORA vil også udvikle sin indsats således, at efterspørgslen efter løsning af konkrete opgaver for bl.a. kommuner og regioner kan imødekommes. 4. Nye projekter i 2014 KORA planlægger flere projekter inden for økonomi og administration i Der er fx igangsat en række benchmarking- og effektiviseringsanalyser på centrale kommunale serviceområder med stor udgiftsmæssig betydning. Analyserne har til formål at identificere, hvilke enheder der opnår størst effekt pr. krones udgift. Analyserne gennemføres på sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Der er derudover igangsat og planlagt adskillige andre benchmarking- og effektiviseringsanalyser, bl.a. et projekt om udvikling og sammenligning af enhedspriser på folkeskole- og dagtilbudsområdet, en analyse af anvendelsen af personaleressourcer i hjemmeplejen, en DEAbenchmarking af erhvervs- og gymnasieskolerne og en analyse af forskelle i udviklingen i antallet af genoptræningsplaner mellem regioner, kommuner og sygehuse. Endvidere har vi igangsat forskellige projekter inden for emneområdet styring og ledelse. Det drejer sig bl.a. om et projekt om digitale systemers rolle i produktion af ledelsesinformation samt et større projekt om ledelse og motivation i det offentlige. Derudover gennemfører vi løbende projekter inden for området offentligt-privat samspil. KORA udgiver også et omfattende kommunalt nøgletalssystem, kaldet ECO Nøgletal, der bl.a. indeholder oplysninger om ressourceforbruget på 19 udgiftsområder. ECO Nøgletallene giver abonnerende kommuner mulighed for at sammenligne sig med kommuner, der er sammenlignelige med hensyn til bl.a. socioøkonomiske betingelser og indtægtsmuligheder. KORA udvikler i ECO Nøgletallene, så de kan udgives med forbedret brugergrænseflade og således, at de bagvedliggende data bliver lettere tilgængelige for KORAs øvrige 14

15 forsknings- og analysevirksomhed. Samtidig er det hensigten, at produktionen af aktuelle notater om kommunernes udgiftsområder opprioriteres. Tværgående indsatsområder Der er inden for de seneste år kommet større fokus på tværsektorielle problemstillinger og på behovet for tværsektorielt samarbejde. Årsagen er, at mange borgere har problemer, der går på tværs af sektorer, og at indsatser i forhold til borgerne virker på tværs af sektorer. Da KORA analysemæssigt dækker bredt, har KORA en unik mulighed for at analysere sådanne tværgående problemstillinger. Selv om KORA således har et program i forhold til de enkelte sektorområder, skal analyserne, når det er relevant, gå på tværs af sektorområder. Af KORAs strategi fremgår, at der er to særlige indsatsområder, der går på tværs af sektorer: Produktivitet Sundheds- og velfærdsteknologi. Produktivitet I 90 erne og 00 erne var der stor fokus på kommunernes problemer med at overholde økonomiaftaler og budgetter. Dette er tilsyneladende ikke længere et stort problem. Siden 2011 er både økonomiaftaler og budgetter blevet overholdt. Dertil kommer, at reformer ikke mindst tilbagetrækningsreformen har sikret finanspolitisk holdbarhed. Med andre ord, med de servicestandarder, der er i dag, er den offentlige sektor finansieret fremadrettet. Det er dog vigtigt at bemærke, at det blot lige nøjagtig er tilfældet. Det må således forventes, at en velstandsstigning i den private sektor vil give et pres for serviceforbedringer i den offentlige sektor, da der vil være en tendens til, at offentlige serviceydelser ellers ikke opleves som tidssvarende. Denne efterspørgsel efter serviceforbedringer gør, at økonomien i kommuner og regioner formodentlig også i de kommende år vil fremstå presset. Med en presset økonomi og et ønske om serviceforbedringer vil der være et voksende behov for at få mere ud af de ressourcer, der anvendes. En af mulighederne for dette er en forøgelse af produktiviteten. Produktivitetskommissionen afslutter sit arbejde i Det er dog allerede nu klart, at selv efter Produktivitetskommissionens arbejde vil der være mangelfuld viden omkring produktiviteten i den offentlige sektor, og ikke mindst om hvordan produktiviteten kan forbedres. Det vil derfor være en vigtig prioritet for KORA at bidrage med nye analyser, der kan medvirke til at øge produktiviteten i den offentlige sektor. KORAs analyseområder Det er forholdsvis nemt at måle produktivitet i den private sektor, da der er et marked, hvor værdien opgøres. Det er langt vanskeligere i den offentlige sektor, hvor ydelser stilles gratis til rådighed for borgerne. Det er direkte umuligt at måle værdien af samtlige serviceydelser, der produceres i den offentlige sektor, og det er derfor også umuligt at få et nogenlunde præcist mål for produktiviteten, der kunne give et retvisende grundlag for at sammenligne produktiviteten i den private sektor og den offentlige sektor. Det er derfor nødvendigt at anvende alternative metoder, herunder studier af tidsanvendelse og især benchmarking. I 2013 leverede KORA således en DEA-analyse til Produktivitetskommissionen. Analysen angiver en ny og avanceret måde at lave benchmarkinganalyser af kommunernes produktivitet. Den baserer sig på indikatorer for den service, som kommunerne leverer set i forhold til 15

16 kommunernes omkostninger til et serviceområde. Analysen afslører dog, at indikatorerne for, hvor god en service der leveres, generelt set er langtfra dækkende i forhold til et ideelt mål. Der er derfor et stort potentiale og behov for yderligere at udvikle serviceindikatorer, der kan anvendes ved nye beregninger af produktiviteten. Grundlæggende set kræver en tilfredsstillende opgørelse af produktivitet en dækkende opgørelse af både omkostninger og serviceniveau. Omkostninger: I forhold til omkostningssiden skal KORA bidrage til, at der opgøres valide omkostninger, der er sammenlignelige på tværs af kommuner, regioner og institutioner. Selv om der er oplysninger om afholdte omkostninger, er det en kompliceret opgave, da der ikke altid er en klar sammenhæng mellem de tilgængelige, registrerede udgifter og oplysningerne om aktiviteter. Det er dog en helt grundlæggende forudsætning for at sammenligne produktiviteten på tværs af institutioner og eventuelt områder, at omkostninger opgøres fyldestgørende og sammenligneligt, hvilket KORA skal bidrage til. Serviceniveau: For så vidt angår opgørelse af serviceniveau er udfordringerne endnu større end ved opgørelse af omkostninger. Grundlæggende set bør serviceniveauet opgøres i forhold til den ønskede effekt. Aktiviteten på hospitaler er et illustrativt eksempel. Det, der typisk opgøres for at måle serviceniveauet, er antallet af operationer. I virkeligheden er det væsentlige dog ikke antallet af operationer, men hvorvidt patienterne bliver raske. Dertil kommer, at patienternes oplevelse af service naturligvis også har en værdi, der ideelt set bør tages hensyn til. Det er naturligvis langt vanskeligere at måle, hvorvidt patienterne bliver og forbliver raske end at måle antallet af operationer. Tilsvarende vanskeligheder i forhold til at måle effekt findes på mange andre områder. KORA skal bidrage til, at der kommer bedre mål for værdien af den service, der leveres i den offentlige sektor. Sammenligning af produktivitet: Med tilfredsstillende mål for omkostninger og serviceniveau er det muligt at beregne produktiviteten. Det er dog ikke tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt nogle institutioner og enheder gør det bedre end andre, da rammevilkårene kan være forskellige. Inden for skoleområdet kan elevernes sociale baggrund fx være afgørende for, hvilken effekt undervisningen har. I produktivitetsanalyser skal der naturligvis tages hensyn til sådanne forskelle. Det kan også være særdeles vanskeligt at adskille effekt af en indsats fra en ikke observerbar forskel på elevernes baggrund. KORA skal bidrage til, at der foretages produktivitetsanalyser, der kan danne baggrund for en reel sammenligning af effektiviteten i forskellige institutioner. Forklarende analyser: En tilfredsstillende opgørelse af produktiviteten er et vigtigt bidrag til at forbedre den, da det giver en nødvendig information om, hvor produktiviteten er lav, og hvor den er høj. KORA skal dog også bidrage med analyser, der angiver, hvordan produktiviteten kan forbedres. Der vil være tale om: forklarende kvantitative analyser og forklarende kvalitative analyser. De forklarende kvantitative analyser udnytter data til at afdække, hvorfor nogle institutioner er mere produktive end andre. Disse analyser skal så vidt muligt søge at afdække kausale sammenhænge. Ofte kan de kvantitative analyser ikke stå alene i forhold til meget konkret at forklare, hvorfor nogle institutioner og enheder er mere eller mindre produktive end andre. Dette kræver grundige kvalitative analyser, der beskriver organisering, arbejdsgange o.l. 16

17 Sundheds- og velfærdsteknologi Udnyttelse af sundheds- og velfærdsteknologi i den offentlige sektor er en vigtig mulighed for, at den offentlige sektor fortsat kan levere tidssvarende serviceydelser. Det vil kræve en stor indsats at adressere de udfordringer, der er, for at sundheds- og velfærdsteknologi kan indføres i storskala på en måde så serviceniveauet forbedres og/eller omkostningerne reduceres. KORA skal levere et væsentligt bidrag til dette, og målsætningen for 2014 er, at der påbegyndes et systematisk arbejde på dette område, der bl.a. bygger på de kompetencer, som allerede findes i KORA. KORAs analyseberedskab i forbindelse med teknologiimplementering og stærke kompetencer inden for områderne sundhed, social, børn og unge, arbejdsmarked og uddannelse samt administration og økonomi giver KORA et solidt udgangspunkt for at bistå og evaluere velfærdsproduktion inden for den samlede offentlige sektor. Helt unikt er KORAs muligheder for at belyse hvordan velfærdsteknologi kan bidrage til at skabe sammenhænge på tværs af offentlige forvaltninger og på snitflader mellem sektorområder med henblik på at opnå en effektiv offentlig sektor med høj kvalitet af service og støtte for borgerne. KORAs arbejde med sundheds- og velfærdsteknologi vil i 2014 særligt fokusere på sundhedsog socialområdet, specifikt i forhold til analyser af telemedicinske løsninger på hospitaler og i psykiatrien, anvendelsen af ny teknologi på handicapområdet samt udvikling af nye løsninger til støtte for anbragte børn og deres sagsbehandlere. KORAs analyseområder KORAs analyse- og forskningsaktiviteter og teknologivurderinger skal støtte kommuner, regioner og offentlige institutioner i deres beslutninger om udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi. Storskalaimplementering af teknologier har forskelligartede effekter på kvaliteten af ydelser, på borgerens tilfredshed og på det samlede ressourceforbrug. Styring af produktionsændringer forudsætter derfor evalueringsmodeller og dataopsamling på følgende områder: organisation, brugerperspektiv samt effekt og økonomi. Teknologivurderingerne giver et samlet billede af løsningerne, hvor de forskellige analyser bidrager med relevant viden til hinanden og til de samlede konklusioner af løsningernes bæredygtighed. Organisation: Implementering af sundheds- og velfærdsteknologi er karakteriseret ved organisatoriske forandringer, idet introduktionen af ny teknologi og nye typer services er tæt knyttet til omlægning af arbejdsopgaver og arbejdsgange, samarbejdsrelationer og kommunikation. Implementering drejer sig derfor om at støtte organisatorisk innovation og oversætte de nye løsninger til værdi i lokale kontekster. KORAs rolle i den forbindelse er at bidrage med ny viden om implementeringsprocesser og udarbejdelse af best practice samt at validere udvælgelsen af løsninger, som skal implementeres nationalt eller i stor skala. Borgerperspektiv og brugerinddragelse: Ved implementering af nye borger- og patientrettede teknologiske løsninger i stor skala, bliver bruger- og læringsperspektivet centralt, hvis løsningerne skal opnå en høj dækningsgrad og bibringe borgerne en service af høj kvalitet. Brugen af velfærdsteknologi kan for nogle borgere udgøre en solid støtte, mens det for andre udgør en stor udfordring. KORAs rolle er at bidrage med øget viden om brugergrupper og deres forudsætninger for anvendelse af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger. Samtidig skal KORA bidrage til udarbejdelse af værktøjer til screening af borgernes behov for velfærdsteknologi og til udvikling af strategier for inklusion og kommunikation. 17

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2015 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

KORA Årsprogram 2015

KORA Årsprogram 2015 KORA Årsprogram 2015 1 Mission KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. Denne mission vil i 2015 og i de følgende år søges efterlevet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor

Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor Hvem er KORA? Dannet 1. juli, 2012 En fusion af: DSI AKF KREVI Pt ca. 100 medarbejdere økonomer, politologer, sociologer, antropologer, psykologer

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Årsprogram og opgaveprofil 2013

Årsprogram og opgaveprofil 2013 Årsprogram og opgaveprofil 2013 1 Publikationen Årsprogram og opgaveprofil 2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter.

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter. Videncenter for Velfærdsledelse Kriterier og Temaer 21. januar 2011 For at kvalificere og målrette ansøgningerne til Videncenter for Velfærdsledelse er der opstillet en række kriterier for tildelingen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere