DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

2

3 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

4 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper er tilgængelig på National-bankens websted: under publikationer. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper oversættes til engelsk. Redaktionen er afsluttet 22. juni Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl kommunikation@nationalbanken.dk ISSN (Online): DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

5 INDHOLD 7 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7 RESUMÉ 8 OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING 8 GENEREL BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF FMI EN 17 PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG 21 PRINCIP 2 GOVERNANCE 24 PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING 26 PRINCIP 4 KREDITRISIKO 29 PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE 32 PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO 35 PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN 37 PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING 38 PRINCIP 13 DELTAGERS KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD 40 PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO 41 PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI 42 PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO 45 PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER 47 PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE 49 PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET 51 PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION 52 PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION 55 OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER

6

7 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER RESUMÉ Nationalbanken ejer og driver det eneste system til afvikling af store tidskritiske betalinger i danske kroner i realtid. Kronos centrale placering i den finansielle infrastruktur stiller høje krav til sikkerhed og effektivitet. Nationalbanken arbejder derfor løbende på at tilpasse Kronos, så internationale standarder efterleves. I Kronos gennemføres dagligt i gennemsnit betalinger mellem deltagende kreditinstitutter for næsten 100 mia. kr. Endvidere anvendes Kronos til afvikling af nettopositioner fra tilsluttede betalings- og afviklingssystemer. Endelig spiller Kronos en vigtig rolle i implementeringen af Nationalbankens pengepolitik. Denne rapport udgør en detaljeret beskrivelse af Kronos efterlevelse af internationale principper for finansielle markedsinfrastrukturer som formuleret af Committee on Payments and Market Infrastructures i samarbejde med International Organization of Securities Commissions (tilsammen CPMI-IOSCO). Rapporten er opbygget som foreskrevet i vejledningen udarbejdet af CPMI-IOSCO. Således indledes rapporten med et resume af væsentlige ændringer siden seneste opdatering. Derefter gives en generel beskrivelse af Kronos. Endelig gennemgås principperne enkeltvist med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de enkelte krav efterleves. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7

8 OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING Denne rapport er den første beskrivelse af Kronos efter CPMI-IOSCO s Principles for financial market infrastructures: Disclosure framework and Assessment methodology, december GENEREL BAGGRUNDS- BESKRIVELSE AF KRONOS GENEREL BESKRIVELSE AF KRONOS OG DE MARKEDER, KRONOS DÆKKER Kronos er et realtidsbruttoafviklingssystem, RTGSsystem, til afvikling af betalinger i danske kroner. Kronos har en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur, idet Kronos afvikler betalinger for penge- og realkreditinstitutterne i Danmark. Hver dag afvikles i gennemsnit betalinger for omkring 530 mia. kr. inkl. overførsler til afviklingssystemer, jf. tabel 1. Endvidere udveksles likviditet ved afvikling af nettopositioner fra til sluttede betalings- og afviklingssystemer. Kronos anvendes til enkeltvis og øjeblikkelig afvikling af primært store eller tidskritiske betalinger i danske kroner. Kronos benyttes primært til interbankbetalinger og kundebetalinger mellem Nationalbankens kontohavere, til afvikling af de pengepolitiske transaktioner i Danmark, samt til afvikling af betalinger i danske kroner for andre afviklingssystemer i den danske betalingsinfrastruktur: Sum-, Intradag- og Straksclearingen, VP og CLS. 1 I 2015 afviklede Kronos i gennemsnit ca interbankbetalinger om dagen til en daglig gennemsnitlig værdi på 99 mia.kr., jf. tabel 1. Den gennemsnitlige værdi af de enkelte betalinger var 23 mio. kr. Der er hverken øvre eller nedre grænser for den enkelte betalings størrelse i Kronos. Deltagerne i Kronos er primært penge- og realkreditinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter. Disse deltagere skal alle være under tilsyn af Finanstilsynet, tilsynet i et andet EU-land eller et land, med hvilket EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Desuden kan virksomheder, som efter Nationalbankens vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, deltage. Det er eksempelvis CLS Bank og EuroCCP. I marts 2016 var der 94 deltagere i Kronos. Kronos rolle i den danske betalingsinfrastruktur Kronos er det centrale knudepunkt i den danske betalingsafvikling, jf. figur 1. De fleste banker og realkreditinstitutter i Danmark har konto i Nationalbanken, på samme måde som privatpersoner har konto i en privat bank. Nationalbanken fungerer således som bankernes bank for betalinger i danske kroner. Udover bankerne har en række betalings- og afviklingssystemer og clearingcentraler konto hos Nationalbanken. Kronos er det system, som håndterer betalinger til og fra bankernes konti i Nationalbanken. Kronebetalinger, som involverer mere end én bank, går derfor i sidste ende gennem Nationalbanken for at blive afviklet, enten gennem et betalings- eller afviklingssystem dvs. VP, CLS samt Sum-, Intradag- og Straksclearingen eller som en interbankbetaling direkte mellem bankernes konti i Nationalbanken. Afviklingerne i VP, Sum-, Intradag- og Straksclearingen foregår i blokke på dertil indrettede afviklingskonti. I forbindelse med blok-afvikling benyttes separate afviklingskonti, der er låst og ikke tilgængelige for deltagerne indtil afviklingen er gennemført. Derved sikres, at en deltager ikke kan fjerne likviditet fra en afviklingskonto under en blokafvikling, og afviklingsblokken ikke derved bliver forsinket eller afbrudt. Afviklingerne i VP, Sum- og Intradagclearingen er tilrettelagt, så en deltager så vidt muligt kan benytte den samme likviditet til de forskellige afviklinger. Flere afviklinger finder sted uden for Kronos åbningstid, og når afviklingerne i Sum- og Intradagclearingen samt VP er gennemført, tømmes indestående på afviklingskontiene automatisk tilbage på deltagernes foliokonti. For Straksclearingen, der er forfinansieret, tømmes afviklingskonti dog ikke. De institutter, der har været nettoafgivere af likviditet 1 Endvidere har clearingcentralen FUTOP afviklingskonti i Nationalbanken. FUTOP varetager clearing og afvikling af handler med futures og optioner i danske værdipapirer. Clearing og afvikling varetages af OMX Derivatives Markets/Stockholmsbörsen AB. Nationalbanken stiller konti til rådighed for administrationen af marginkrav ved handlerne. Afviklingen af nettopositionerne sker via deltagernes foliokonti i Nationalbanken. FUTOP er dog ved at blive udfaset, og FUTOP-afviklingskonti bortfalder ved implementeringen af det nye RTGS-system Kronos2 i april DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

9 Betalinger i Kronos, gennemsnit pr. dag Tabel 1 Mia. kr Interbankbetalinger 109,3 96,1 92,0 99,3 - Heraf kundebetalinger 11,8 10,3 11,0 12,8 Pengepolitiske operationer 36,3 33,5 25,5 37,5 - Heraf salg af indskudsbeviser 35,9 33,4 24,9 37,3 - Heraf pengepolitiske udlån 0,4 0,2 0,6 0,2 Overførsler til afviklingssystemer 122,4 196,5 329,5 389,6 - Heraf til Sum-, Intradag- og Straksclearingen 53,8 130,1 272,2 332,3 - Heraf til VP Afviklingen 47,9 44,7 40,9 40,8 - Heraf til CLS 20,7 21,8 16,5 16,5 Total 268,0 326,2 446,9 526,4 Afviklede nettopositioner 20,7 21,7 25,8 27,6 - Heraf Sum-, Intradag- og Straksclearingen 1,1 3,1 7,0 7,6 - Heraf VP Afviklingen 13,0 11,5 12,2 12,7 - Heraf CLS 6,5 7,1 6,5 7,2 Anm.: Overførsler til afviklingssystemer dækker over både traditionelle likviditetsreservationer fra foliokonti til afviklingskonti samt reservationer fra og træk på sikkerhedsretten. Kilde: Danmarks Nationalbank. i Straksclearingen, får nedskrevet deres afviklingskonto og skal derfor overføre yderligere likviditet til afviklingskontoen. Institutter, der har været nettomodtagere, får frigivet likviditet på afviklingskontoen, som overføres automatisk til foliokontoen. Jf. figur 1 afvikles flere typer betalinger igennem Kronos: 1. Interbankbetalinger er betalinger mellem to finansielle institutter på interbankmarkedet, også kaldet pengemarkedet. Betalingerne afvikles enkeltvis, umiddelbart efter at Nationalbanken har modtaget betalingsinstruktionerne. Hvis begge institutter deltager i Kronos, kan betalingen afvikles på deres foliokonti i Nationalbanken. Hvis institutterne ikke deltager i Kronos, kan de afvikle via korrespondentbanker, som deltager i Kronos. Deltagerne i Kronos kan også afvikle betalinger i Kronos på vegne af deres kunder; såkaldte kunde betalinger. 2. Sum-, Intradag- og Straksclearingen er Finansrådets systemer til clearing og afvikling af danske detailbetalinger, fx Dankorttransaktioner, Betalingsservice, konto til konto-overførsler. Sum- og Intradagclearingen er multilaterale nettoafviklingssystemer, hvor den endelige overførsel af penge mellem deltagerne sker på konti i Kronos. Straksclearingen er et realtidsafviklingssystem for betalinger på op til kr., som er forfinansieret via Kronos. 3. VP-afviklingen er VP s system til afvikling af værdipapirhandler og periodiske betalinger (renter, udtrækninger og udbytter). I værdipapirtransaktioner afvikles værdipapirbenet i VP, mens pengebenet afvikles på deltagernes konti i Nationalbanken. Herudover kan der ske afvikling på bruttobasis i realtid, kaldet straksafvikling. Ved en værdipapirhandel udveksles værdipapiret i depoter i VP, mens betalingen udveksles på deltagernes konti i DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 9

10 Afvikling i Kronos Figur 1 DELTAGER 1 DELTAGER 2 DELTAGER N INTERNETBETALINGER SUMCLEARINGEN INTRADAGCLEARINGEN STRAKSCLEARINGEN 1 SCP DETAILBETALINGER 2 KRONOS 5 SIKKERHEDSSTILLELSE MELLEM DK, NO OG SE NATIONALBANKEN 3 4 VP-AFVIKLINGEN 6 CLS VÆRDIPAPIRHANDLER MV. DKK-BENET I VALUTAHANDLER DN-FORESPØRGSELSSERVICE PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER, SKATKAMMERBEVISER OG KONTANTDEPOTER Kronos eller i det europæiske RTGS-system til eurobetalinger, Target2. 4. CLS er et multilateralt clearing- og afviklingssystem for valutahandel i p.t. 18 valutaer. Afvikling af kronebenet i deltagernes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. CLS ejes af en række store internationale banker. 5. Scandinavian Cash Pool, SCP, er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske, norske og svenske kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i ét lands centralbank kan stilles som sikkerhed i et andet lands centralbank. 6. DN-Forespørgselsservice var Nationalbankens RTGS-system fra 1981 til det blev afløst af Kronos i Det anvendes nu til håndtering af pengepolitiske instrumenter og kontant depoter. KRONOS GENERELLE ORGANISATION Som Danmarks centralbank er Nationalbanken et knudepunkt i den danske finansielle sektor, og driver, som mange andre centralbanker i verden, et RTGS-system. Det nuværende Kronos system blev sat i drift 19. november Det afløste det ældre og mere primitive system, DN-Forespørgsel, der blev introduceret i 1981 som et af de første i verden. I april 2017 skal Kronos afløses af et nyt RTGS-system; Kronos2. Nationalbanken er en selvejende institution, og sammensætningen af den øverste ledelse af Nationalbanken, og dermed Kronos, er dokumenteret i Nationalbankloven, som er offentligt tilgængelig. I Nationalbanken er ansvarsfordelingen for driften af Kronos fordelt på strategisk, taktisk og 10 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

11 operationelt niveau, og følger Nationalbankens interne retningslinjer for forvaltning af systemejerskab. Modellen sikrer, at strategiske beslutninger løftes op på højeste ledelsesniveau, mens taktiske og operationelle emner kan behandles på et lavere niveau. Dette sikrer, at den øverste ledelse udstikker retningen for Kronos, mens den daglige ledelse kan håndteres på et lavere niveau. JURIDISKE RAMMER Kronos ejes af Nationalbanken. Selve driften af systemet er outsourcet til Bankernes EDB Central, BEC. Hermed forstås, at BEC er operatør af systemet med ansvaret for sikring af den daglige drift af hardware og software udviklet til Kronos. Ansvar, forpligtelser og rettigheder mellem Nationalbanken og BEC reguleres i en fælles kontrakt. Nationalbankloven fra 1936 beskriver i 1, hvordan Nationalbanken har som opgave, at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Denne paragraf danner baggrund for, at Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos, og systemet er således i alle henseender indrettet til at sikre og lette udvekslingen af store tidskritiske betalinger deltagerne imellem. Aftalegrundlaget for Kronos består af dokumentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i kroner, der er en del af Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK, herefter kaldet kontobestemmelserne. Kontobestemmelserne regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne og Nationalbanken i forbindelse med betalingsafviklingen i danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers underskrivelse af Anmodning om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken, tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne. Kronos ejes af Nationalbanken, som er en uafhængig selvejende institution. Nationalbankens overvågning af systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer, som også udspringer af Nationalbanklovens 1, sikrer, at Kronos lever op til internationale standarder. 2 SYSTEMDESIGN OG DRIFT Deltagere og adgangskrav Deltagelse i Kronos forudsætter, at deltageren er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, eller som er underlagt tilsyn i et land inden for EU eller et land med hvilket, EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Endvidere kan filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er underlagt tilsyn, blive deltagere. Endelig kan andre blive deltagere, såfremt Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig betydning for afviklingen. Dette omfatter fx andre betalings- og afviklingssystemer. Kontostruktur Alle kontohavere skal have en obligatorisk foliokonto i danske kroner. Derudover kan en kontohaver have tilknyttet konti til afvikling af pengepolitiske operationer samt forskellige afviklingskonti relateret til betalings- og værdipapirafviklingssystemers betalingsafvikling i Nationalbanken. Foliokontohaverne kan anmode om at få tilknyttet en eller flere af følgende underkonti: Afviklingskonto til brug for detailbetalinger VP-afviklingskonti, herunder afviklingskonti for handelstransaktioner og periodiske afviklinger samt en Payment-vs-Paymentafviklingskonto Sikkerhedsretskonto CLS-afviklingskonto SCP-lånekonto og -pantkonto Kontostrukturen i Nationalbanken reguleres af kontobestemmelserne. Foliokontoen forrentes med den pengepolitiske rente foliorenten. Renten beregnes på baggrund af indestående ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl Afviklingskonti forrentes ikke, ligesom der ikke betales renter for intradag-kredit. Når det pengepolitiske døgn slutter, skal alle intradag overtræk på foliokonti være dækket ind, og afviklingskonti skal være tømt. Undtaget er dog likviditet til forfinansiering af Straksclearingen, der står på afviklingskonti hen over det pengepolitiske døgnskifte, og som tælles med i opgørelsen af folioindestående. 2 Se Nationalbankens overvågningspublikation. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 11

12 Kronos opbygning Kronos er opbygget i to moduler, som deltagerne kan vælge alt efter deres forretningsmæssige behov; basismodulet og Poseidon-modulet. Alle deltagere har adgang til basismodulet, som giver dem adgang til at gennemføre betalinger manuelt via Kronos-terminalen. Kronos-terminalen fungerer nærmest som en netbank for deltagerne. Via terminalen kan man lave betalinger og holde sig ajour med bevægelser og status på ens konto. Poseidon-modulet er et tilvalgsmodul for deltagere, der ønsker at sende betalinger i SWIFT 3 -format. Deltagere, der anvender SWIFT, har typisk egne automatiske systemer, der er opbygget, så de ved hjælp af SWIFT kan afvikle betalinger i Straight Through Processing, STP, dvs. uden manuel indgriben. Poseidon-modulet oversætter automatisk betalingsmeddelelser mellem Kronos-terminalen og SWIFT, så deltagere med og uden SWIFT kan sende betalinger til hinanden, selv om de ikke kommunikerer på samme netværkssprog. De deltagere, der har valgt Poseidon-modulet, betaler særskilt for dette, samt for oversættelsen af betalingsmeddelelser til/fra SWIFT formatet. Deltagere med SWIFT sender næsten alle betalinger via SWIFT, mens mindre deltagere uden SWIFT sender alle betalinger manuelt via Kronos-terminalen. Kronos tilgodeser således både store og små deltagere ved ikke at stille krav om, at deltagerne skal have SWIFT, for at de kan sende og modtage betalinger i Kronos. Deltagere med SWIFT kan således vælge at sende betalinger via Kronos-terminalen. Funktioner i Kronos I Kronos-terminalen kan deltagerne indtaste betalinger, se posteringer på egne konti, overvåge og styre betalinger i køer, følge med i clearingsog afviklingsforløbet i tilsluttede betalings- og afviklingssystemer og modtage nyheder fra Nationalbanken samt downloade historiske posteringsdata. Deltagerne kan vælge mellem fire typer af betalinger: Betalinger til andre kontohavere (kan evt. sendes via en SWIFT-meddelelse MT202) Overførsler mellem egne konti Betalinger til og fra en kunde (kan evt. sendes via en SWIFT-meddelelse MT103) Overførsler af penge til mellemregningskonti for kontantdepoter i forbindelse med udlevering af kontanter fra depot. Kontohavere med SWIFT kan vælge at gennemføre betalinger til andre kontohavere med SWIFT via SWIFT-meddelelser. Kontohavere, som har tilvalgt Poseidon-modulet, har mulighed for at sende SWIFT-betalinger til samtlige Kronos-deltagere. Endvidere kan deltagerne oprette stående ordrer, dvs. faste overførsler fra en foliokonto til de tilhørende afviklingskonti, der bruges til at overføre likviditet til fx Sum- og Intradagclearingen eller VP-afviklingerne. Kronos tilbyder to køfunktioner, som understøtter deltagernes likviditetsstyring; likviditetskø og valørkø. I valørkøen kan deltagere med SWIFT lægge betalinger til afvikling på en fremtidig valørdato i op til 14 bankdage før valørdagen. Via Kronos-terminalen har deltagerne adgang til at se og annullere betalinger i deres egen valørkø. Likviditetskøen benyttes, når deltagere har sendt betalinger til afvikling, som der ikke er dækning for. Betalingerne placeres så i deltagerens likviditetskø, indtil der er dækning på foliokontoen. Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i den rækkefølge, de er modtaget, kaldet FIFO 4 -princippet. Hvis der ikke er dækning for den første betaling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller ikke blive afviklet. Deltagerne kan imidlertid vælge en såkaldt bypass-funktion, så de efterfølgende betalinger alligevel bliver forsøgt afviklet. Hvis der er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kronos lukker, afvises disse betalinger. Kronos har en optimeringsrutine, kaldet gridlock-opløseren, der gør det muligt løbende at undersøge likviditetskøer for gridlocks, dvs. situationer, hvor flere deltageres betalinger gensidigt afventer hinandens afvikling. Gridlocks opløses 3 SWIFT, Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, er et verdensomspændende sikkert netværk for finansiel kommunikation. 4 First-In, First-Out. 12 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

13 ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt under forudsætning af, at ingen deltagere bringes i overtræk. 5 Priser Den pris, der betales for at deltage i Kronos, består af to komponenter: Kontrol og afvisning af betalinger Inden en betaling gennemføres, kontrolleres det, at betalingsinstruksen indeholder alle nødvendige informationer for at kunne gennemføre betalinger, og at afsenderen har dækning for betalingen. En betaling afvises, hvis der er fejl i betalingsinstruktionerne vedrørende tidspunkt, valørdato, ukendt modtager eller ukendt valuta, eller betalingen er afsendt uden for Kronos åbningstid. Hvis en betaling ikke kan afvikles på grund af manglende likviditet, lægges betalingen i likviditetskø. Såfremt der ligger betalinger i likviditetskø, når Kronos lukker, bliver disse betalinger afvist. Åbningstider Kronos er åbent for kronebetalinger på alle danske bankdage i tidsrummet Desuden er systemet åbent for overførsel fra foliokonti til afviklingskonti til brug for nattens afviklinger af detailbetalinger og værdipapirer i Sum-, Intradag-, og Straksclearingen samt VP-afviklingen. Sumclearingen afvikles kl , mens Intradagclearingen afvikles kl , kl , kl og kl Straksclearingen kører kl , kl , kl , kl , kl og kl VP afvikler seks afviklingsblokke for værdipapirhandler og fire øvrige afviklingsblokke fordelt både om dagen og om natten. Målt på værdi finder den største del af VP-afviklingen sted uden for Kronos åbningstid. Kl begynder deltagerne at gennemføre dagens interbankbetalinger i Kronos. Betalinger kan gennemføres hele dagen, indtil Kronos lukker kl De fleste betalinger afvikles dog om formiddagen. I 2018 udvides åbningstiden til kl i forbindelse med migreringen af VP s kroneafvikling til Target2-Securities, T2S. Også det fremtidige afviklingsforløb vil blive ændret som følge af implementeringen af T2S. 1. Et månedligt kontingent til dækning af løbende faste driftsomkostninger samt eventuelle omkostninger til videreudvikling af Kronos. 2. En variabel månedlig forbrugsafgift, der dækker den enkelte kontohavers faktiske brug af systemet. Der er ingen tilslutningsafgift for nye deltagere. Dog kan der være omkostninger ved den tekniske adgang til Nationalbankens driftsleverandør. Det månedlige kontingent afhænger af den enkelte deltagers valg af moduler i Kronos og en fordelingsnøgle baseret på størrelsen af deltagerens arbejdende kapital. Derved kommer store banker, som typisk afvikler mange betalinger i Kronos, til at betale et væsentligt højere månedligt kontingent, mens små deltagere betaler mindre. Den variable forbrugsafgift afhænger af, hvor mange og hvilke transaktioner en deltager gennemfører. Prisen pr. betaling følger prislisten i tabel 2. Kronos har en prisstruktur, hvor prisen for en betaling falder, jo flere betalinger en deltager gennemfører. Det sikrer, at deltagere med mange betalinger har et incitament til at gennemføre betalingerne enkeltvist i Kronos, frem for at modregne betalinger indbyrdes inden afvikling. Derudover kan Nationalbanken udstede et gebyr til deltagere med overtræk. Gebyret udgør 0,02 pct. af overtrækket, dog minimum kr. og højst kr. Ved en deltagers gentagne overtræk har Nationalbanken ret til at bringe overtræksadgangen til ophør uden varsel, eller opsige kundeforholdet med pågældende deltager. Intradag kreditgivning og sikkerhedsstillelse Den enkeltvise og løbende afvikling af alle betalinger i et RTGS-system som Kronos betyder, at deltagerne har et stort likviditetsbehov inden for dagen. For at sikre, at deltagerne har tilstrækkelig likviditet til en smidig afvikling af betalinger, tilbyder Nationalbanken deltagerne adgang til kredit inden for dagen, såkaldt intradag-kredit. Kreditten 5 Se Nationalbanken (2005) kapitel 3 for mere information om gridlocks. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 13

14 Transaktionspriser i Kronos Tabel 2 Pris pr. transaktion i kr. Betalinger Indenlandsk betaling: betalinger pr. måned 1, betalinger pr. måned 0, betalinger pr. måned 0, ,10 Egne overførsler inkl. stående ordre 1) 1,00 Poseidon/SWIFT betaling fra terminalkontohaver 2) 4,27 Poseidon/SWIFT betaling til terminalkontohaver 3,00 Kronos-terminalen Ekspedientafgift pr. ekspedient pr. måned 35,00 Terminalopdatering pr. opdatering 0,015 SWIFT servicemeddelelser SWIFT MT 900, MT 910, MT 941, MT 942, MT 950, MT 298sub251, MT 298sub999 0,97 Anm.: De anførte priser er udregnet med gældende eurokurs ultimo januar Prisen for Poseidon-betalinger og SWIFT-servicemeddelelser vil variere med euro-kursen, idet Nationalbankens SWIFT-omkostninger afregnes i euro. I faktureringen anvendes kursen på fakturatidspunktet. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1. Afviste indenlandske betalinger er gratis. 2. Poseidon-transaktionsprisen betales af kontohavere med SWIFT, som har aktiveret Poseidon-modulet, uanset om betalinger afsendes til eller modtages fra terminalkontohavere. Ved afsendte betalinger skal den angivne transaktionspris tillægges prisen for en indenlandsk betaling. består af et overtræk på kontohavernes foliokonto i Nationalbanken og ydes mod sikkerhed i et bredt udvalg af værdipapirer. Kontohaverne kan stille sikkerhed for intradag-kredit i form af traditionel pant, indskudsbeviser samt via forskellige ordninger: Sikkerhedsretten (flydende pant) 6 og Scandinavian Cash Pool, SCP. Sikkerhedernes belåningsværdi beregnes på baggrund af markedsværdi fratrukket et børskurshaircut. De anvendte haircut er baseret på, hvor likvide værdipapirerne er, og hvor lang restløbetid, de har. Når eurodenominerede værdipapirer stilles som sikkerhed for kredit i danske kroner, fratrækkes desuden et valutakurshaircut. Belåningsgrundlaget afgrænses til værdipapirer, hvor den bagvedliggende lovgivning sikrer en høj kreditkvalitet. De belånbare værdipapirer for kredit i danske kroner offentliggøres på den såkaldte Tierliste på Nationalbankens hjemmeside som opdateres dagligt på alle danske børsdage. 6 Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller deltagere sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten binder i modsætning til traditionel pant ikke bestemte aktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers værdipapirer, fratrukket et haircut, svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten. 14 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

15 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PRINCIPPER I dette afsnit beskrives, hvordan Kronos forholder sig til principperne i CPMI-IOSCO s Principles for financial market infrastructures. Beskrivelsen er opdelt pr. princip og omfatter de principper, som er relevante for Kronos, dvs. princip 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22 og 23. Under hvert princip beskrives ligeledes kun de såkaldte key considerations, som er relevante for Kronos.

16 16 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

17 PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG En FMI bør have et velfunderet klart juridisk grundlag for sine aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner KC 1: Det juridiske grundlag Det juridiske grundlag bør give en høj grad af sikkerhed for alle væsentlige aspekter af FMI ens aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner. Det juridiske grundlag for Kronos består af: Nationalbankloven af 1936 Relevant dansk lovgivning 7 Aftalegrundlaget for Kronos Nationalbankloven af 1936 Nationalbankloven fra 1936 beskriver i 1, hvordan Nationalbanken har som opgave, at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Denne paragraf er det juridiske grundlag for, at Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos. Generel lovgivning Regler i den danske lovgivning, som er relevante for Kronos, fremgår bl.a. af dansk formueret (aftalefrihed) samt reglerne i værdipapirhandelsloven, VPHL, der implementerer finalitydirektivet, jf. nedenfor. Reglerne dækker spørgsmål om betalingernes endelighed og adgang til realisation af sikkerheder. Relevante regler er beskrevet i det følgende: Princippet om aftalefrihed Det almindelige princip om aftalefrihed i dansk ret indebærer, at aftaler mellem to eller flere parter i meget vidt omfang beskyttes. Nationalbanken anses som en såkaldt særlig forvaltningsenhed, og udarbejdelse af kontobestemmelserne, herunder reglerne for Kronos, er en generel forvalt- ningsakt, som ligger inden for Nationalbankens kompetence som centralbank. Det indebærer, at kontobestemmelserne ikke er til forhandling (i modsætning til traditionel aftaleindgåelse). Derimod er Nationalbanken ved udarbejdelse af kontobestemmelserne underlagt en række forvaltningsretlige regler og grundprincipper. Regler i lovgivningen omkring elektroniske betalinger Betalinger via elektroniske overførsler anerkendes som juridisk gyldige, og elektroniske posteringer anerkendes af danske domstole som tilstrækkelig dokumentation. Regler om finality Kronos er anmeldt som et designeret betalingssystem i henhold til reglerne i finalitydirektivet 8, som er implementeret i den danske værdipapirhandelslov. Finalitydirektivet fokuserer overordnet på to ting, nemlig at afregningen i betalings- og afviklingssystemer er endelig, og at der kan ske fyldestgørelse i stillet sikkerhed, uanset en deltagers eventuelle insolvens. I overensstemmelse med VPHL 57 c, der implementerer finalitydirektivets artikel 3 og 5, indeholder Kronos bestemmelser om hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller tredjepart. I henhold til kontobestemmelserne er en transaktion i Kronos gennemført, når den er registreret 7 Alle love mv., som vedtages af Folketinget, er offentligt tilgængelige på retsinformation.dk på dansk. Derudover er den vigtigste lovgivning for den finansielle sektor oversat til engelsk på Finanstilsynets hjemmeside 8 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afvikling i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 17

18 på foliokontoen. En transaktion mellem to eller flere kontohavere i Nationalbanken er gennemført, når den er registreret på samtlige af transaktionen berørte konti i Nationalbanken. Alle betalinger i Kronos er således endelige og uigenkaldelige, også i tilfælde af en deltagers konkurs eller afvikling/restrukturering, når beløbet er debiteret/krediteret kontoen. Regler om netting Multilateral netting anerkendes i dansk ret, også i tilfælde af, at en deltager i et betalingssystem går konkurs eller kommer under afvikling/restrukturering, jf. VPHL 57. Da Kronos er et RTGS-system, hvor alle betalinger afvikles enkeltvist og i umiddelbar forlængelse af en betalingsinstruktion, er nettingreglerne som udgangspunkt ikke relevante. Den til Kronos knyttede gridlock-opløser indeholder dog et nettingelement. Gridlock-opløseren, der skal aktiveres manuelt, har imidlertid aldrig været anvendt. Derudover er anerkendelsen af netting vigtig for, at afviklingsforløbet i Kronos generelt kan afvikles gnidningsløst, idet flere multilaterale nettingsystemer afvikler igennem Kronos, jf. figur 1. Regler i lovgivningen omkring adgang til renter fra pantsætning Panterettens omfang beror efter dansk ret som udgangspunkt på pantsætters og panthavers aftale. Nationalbankens panteret i fondsaktiver omfatter i henhold til Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank udtrækningsbeløb og renter af pantsatte fondsaktiver, der er forfaldne inden realisationstidspunktet. Udtrækningsbeløb og renter indsættes på afkastkonti, der er pantsat til Nationalbanken til sikkerhed for enhver gæld, som instituttet har eller senere måtte få til Nationalbanken. Regler om tvangsinddrivelse af sikkerheder Sikkerhed, i form af værdipapirer eller kontanter, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, jf. VPHL 57 b, stk. 2. En sådan aftale er indgået mellem Nationalbanken og den enkelte kontohaver i ovennævnte pantsætningserklæring. Heraf fremgår det, at såfremt Nationalbanken vil søge sig fyldestgjort i de på kontoen registrerede fondsaktiver, er Nationalbanken berettiget til uden forudgående retsforfølgning og uden varsel at realisere disse på den af Nationalbanken bestemte måde. Nationalbanken er herunder berettiget til at overtage de pantsatte fondsaktiver til eje. Sikkerhedsstillelse for kredit i Kronos kan ikke omstødes efter konkurslovens 70, stk. 1 eller 72, stk Dette følger af VPHL 57 b, stk. 1, som implementerer finalitydirektivet artikel 9, hvorefter sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem registreret i henhold til 57 a, en clearingcentral, interoperable systemer, deltagere i sådanne systemer eller en centralbank ikke kan omstødes (medmindre sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, eller ikke fremstår som ordinær) Dog er det en betingelse, at sikkerheden skal være stillet uden unødigt ophold efter at manglen på sikkerhed er opstået, og sikkerheden skal være stillet efter normal procedure. Kronos opfylder disse betingelser. 10 Det bemærkes, at spørgsmålet om pant for gammel gæld de facto ikke bliver relevant for Kronos, idet en deltagers maksimum for intradag-kredit beregnes på basis af sikkerheder, som er stillet forud for ydelse af kreditten. 18 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

19 KC 2: Klare regler i overensstemmelse med lovgivning En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter, som er klare, forståelige og i overensstemmelse med relevante love og forskrifter. Aftalegrundlaget for Kronos består af dokumentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i kroner, dvs. kontobestemmelserne, der er en del af Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK. Kontobestemmelserne regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne og Nationalbanken i forbindelse med betalingsafviklingen i danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers underskrivelse af Anmodning om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken, tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne. Deltagelse i Kronos Alle deltagere skal tiltræde kontobestemmelserne og accepterer dermed, at Kronos er reguleret efter dansk ret, som har implementeret reglerne i finalitydirektivet. Udenlandske deltagere 11 er underlagt kontobestemmelserne på samme måde som danske deltagere. Udenlandske deltagere, hjemme hørende uden for EU, skal dokumentere aner kendelse i hjemlandets retssystem af endelighed og uigenkaldelighed af betalinger foretaget gennem Kronos, også i tilfælde af at deltageren tages under insolvensbehandling. Udenlandske deltagere hjemmehørende i EU er underlagt finalitydirektivet. Eksklusion af deltagere Deltagelse i Kronos kræver oprettelse af en foliokonto i danske kroner. Nationalbanken er i henhold til Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, til enhver tid berettiget til uden varsel at bringe foliokontoen til ophør og/ eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske instrumenter, uanset om der foreligger misligholdelse, og forlange ethvert mellemværende indfriet straks. Indfries mellemværendet ikke, er Nationalbanken berettiget til at søge sig fyldestgjort uden varsel i de af kontohaveren stillede sikkerheder. Håndtering af nødlidende kontohavere efter BRRD Det nye EU-regelsæt for krisehåndtering af pengeog realkreditinstitutter, BRRD, har indført fælles regler for håndtering af kriseramte penge- og realkreditinstitutter i EU. BRRD er implementeret i dansk lov, dels ved en ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansiel stabilitet, dels i en lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som trådte i kraft 1. juni BRRD-lovgivningen erstatter og supplerer den særlige danske afviklingsmodel, der blev indført med Bankpakke 3. Regelsættet omfatter for det første en række genopretningstiltag, der kan afværge, at begyndende vanskeligheder i et institut eskaleres til en krise. For det andet sætter det rammer for håndtering af instituttet, hvis genopretningstiltagene ikke er tilstrækkelige, og instituttet dermed ikke længere er levedygtigt. I det tilfælde anses instituttet for at være forventeligt nødlidende eller nødlidende og skal, hvis der ikke findes private løsninger, afvikles eller restruktureres. Hvis et institut (forudsat en række betingelser er opfyldt) overgår til afvikling/restrukturering, tages det under kontrol af Finansiel Stabilitet som afviklingsmyndighed med henblik på at sikre videreførelsen af instituttets kritiske funktioner. Afvikling/restrukturering indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som deltager i Kronos. Et institut under kontrol skal fortsat opfylde de krav, der stilles til deltagere i Kronos. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere det nødlidende instituts betalings- og leveringsforpligtelser finder ikke anvendelse på instituttets forpligtelser over for Nationalbanken og betalingssystemerne 12. Fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet beslutter at udøve kontrol over et institut, skal Nationalbanken efterkomme beslutninger truffet af Finansiel Stabilitet. Instituttets gældende underskriftscirkulærer og fuldmagtsforhold opretholdes over for Nationalbanken, indtil disse eventuelt ændres af Finansiel Stabilitet. Konkurs Nødlidende penge- og realkreditinstitutter vil fremover som altovervejende udgangspunkt blive taget under afvikling/restrukturering frem 11 Det følger af Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, hvilke udenlandske institutter, der kan få adgang til en foliokonto i Nationalbanken, og som dermed kan tilsluttes Kronos. 12 Jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder 32, stk. 4, nr. 2. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 19

20 for konkursbehandling. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå en konkret situation, hvor en deltager i Kronos tages under konkursbehandling. I dette tilfælde følger Nationalbanken reglerne i konkursloven. Reglerne om indgreb i eller ophør af en finansiel virksomhed findes i lov om finansiel virksom- hed, LFV, Afsnit VII og reglerne om ophør i kapitel 15. Afvikling af en finansiel virksomhed sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning, jf. LFV 227. Bliver et pengeinstitut insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring, jf. lov om finansiel virksomhed 234, stk. 1. KC 3: En FMI s fremlæggelse af det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante parter En FMI bør kunne gøre rede for det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante myndigheder, deltagere og, hvis det er relevant, deltageres kunder på en klar og forståelig måde. Kronos har klare regler, procedurer og kontrakter, som ligger frit tilgængeligt på Nationalbankens hjemmeside. Kontobestemmelserne beskriver i detaljer alle relevante forhold, som gør sig gældende ved deltagelse i Kronos, jf. KC 2 ovenfor. Ændringer til kontobestemmelserne sker med minimum 14 dages varsel. Endvidere afholdes brugergruppemøder, hvor Kronos deltagere har lejlighed til at rejse spørgsmål til bl.a. kontobestemmelserne. KC 4: En FMI s regler, procedurer og kontrakter skal kunne håndhæves i alle relevante retsområder En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter, der kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner. Der bør være en høj grad af sikkerhed for, at handlinger, FMI en foretager i henhold til sådanne regler og procedurer, ikke kendes ugyldige, omstødes eller begæres udsat. Kronos opererer kun i Danmark og er underlagt dansk lovgivning. Kronos regler, procedurer og kontrakter tager udgangspunkt i relevant dansk lovgivning, jf. KC 1 og KC 2. Udenlandske deltagere skriver således også under på at underlægge sig dansk lovgivning ved deltagelse i Kronos. 20 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

21 PRINCIP 2 GOVERNANCE En FMI bør have governance arrangementer, som er klare og transparente, fremmer FMI ens sikkerhed og efficiens 1 og understøtter stabiliteten i det bredere finansielle system, andre relevante offentlige interesser samt relevante interessenters formål KC 1: Overordnede målsætninger En FMI bør have målsætninger, som prioriterer FMI ens sikkerhed og effektivitet højt, og som udtrykkeligt understøtter finansiel stabilitet og andre relevante hensyn til offentlighedens interesse. Kronos formål følger Nationalbankens formål, som fremgår af Nationalbanklovens 1. Her fastsættes, at Nationalbanken har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Således lægges vægt på både sikkerhed og effektivitet i driften af Kronos. Endvidere offentliggøres årligt Beretning og Regnskab, hvor bl.a. områderne finansiel stabilitet og sikre betalinger fremgår af direktionens beretning med fokus på det forgangne år. 13 Effektivitet og sikkerhed efterstræbes i alle aspekter i driften af Kronos. Af væsentlige forhold kan nævnes indretningen af viderefaktureringen og Nationalbankens egen dækning af dele af omkostningerne, tilbud om intradag-kredit imod sikkerhed og fokus på operationel stabilitet. Alt dette støtter, at den finansielle sektor bredt har adgang til afvikling af betalinger i realtid gennem Kronos. 13 Beretning og Regnskab 2015 (link). KC 2: Rammer for governance En FMI bør have dokumenterede ledelsesstrukturer, der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling. Disse strukturer bør gøres tilgængelige for ejere, relevante myndigheder, deltagere og mere generelt for offentligheden. Sammensætningen af den overordnede ledelse af Nationalbanken, og dermed Kronos, er dokumenteret i Nationalbankloven, som er offentligt tilgængelig. Loven fastsætter beføjelserne for henholdsvis repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Internt i Nationalbanken har Bank- og Markedsafdelingen systemejerskabet for Kronos. Ansvarsfordelingen for driften af Kronos er fordelt på strategisk, taktisk og operationelt niveau, og følger Nationalbankens interne retningslinjer for forvaltning af systemejerskab. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 21

22 KC 5: Ledelsens rolle- og ansvarsfordeling Ledelsens rolle og ansvarsområder bør være klart angivet. FMI ens ledelse bør have passende erfaring, en blanding af kompetencer og den fornødne integritet til at varetage ansvaret for drift og risikostyring af FMI en. Ledelsen af Kronos er klart defineret, jf. KC 2 ovenfor. Bank- og Markedsafdelingen, som er systemejer, afholder månedlige møder med en repræsentant fra direktionen, hvor eventuelle emner relateret til Kronos drøftes. I tilfælde af principielle eller strategiske emner forelægges disse for den samlede direktion. Driften af Kronos er i praksis udliciteret til Bankernes EDB Central, BEC. Til at sikre, at leverandøren efterlever nationalbankens krav, er der nedsat komiteer både på operationelt niveau og på højt ledelsesniveau, som løbende følger op på BEC s drift af Kronos. KC 6: Bestyrelsens rammer for risikostyring Bestyrelsen bør fastsætte en klar, dokumenteret risikostyringsramme, som omfatter FMI ens risikotolerancepolitik, fastsætter ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutninger, der vedrører risici, og omhandler beslutningstagning i krise- og nødsituationer. Ledelsesstrukturen bør sikre, at risikostyringen og de interne kontrolfunktioner har tilstrækkelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og adgang til bestyrelsen. Grundet bestyrelsens sammensætning, der følger af Nationalbankens rolle som centralbank i Danmark, og ikke direkte af Nationalbankens rolle som systemejer af Kronos, er det direktionen, i rollen som øverste ledelse af Nationalbanken, der fastsætter rammer for risikostyring. Nationalbankens Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave, beskriver rammerne for den operationelle risikostyring i Kronos. Disse er godkendt af direktionen og alle materielle ændringer til rammer, politikker og krav skal godkendes af direktionen. Rammerne sammenfatter de politikker og overordnede operationelle krav, der er gældende i Nationalbanken. Disse understøttes af en række underliggende detaljerede retningslinjer. Rammerne og retningslinjerne bygger på internationale standarder og anbefalinger samt input fra internationalt samarbejde. Rammerne for operationel risikostyring fastlægger rammer for, hvordan risikovurderinger og forretningsgange udarbejdes og vedligeholdes, herunder hvordan restrisici håndteres. Endvidere behandles kriseberedskab i rammerne, og der er som følge heraf udarbejdet beredskabsplaner både for Nationalbanken som helhed og mere specifikt for Kronos. Der er i Nationalbanken nedsat et Risiko- og sikkerhedsudvalg med en repræsentant fra direktionen som formand. Under udvalget er der etableret fire arbejdsgrupper, som rapporterer til udvalget. 22 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

23 KC 7: Afspejling af legitime interesser Bestyrelsen bør sikre, at FMI ens design, regler, overordnede strategi og væsentlige beslutninger afspejler de legitime interesser hos de direkte og indirekte deltagere og andre relevante interessenter. Væsentlige beslutninger bør klart meddeles relevante interessenter og, hvis de har en bredere markedsvirkning, offentliggøres. Deltagere og interessenter både informeres og inddrages i vid udstrækning ved større beslutninger omkring ændringer til Kronos. I udarbejdelsen af Kronos2 involveres Kronos deltagerne i vid udstrækning. Der er nedsat en referencegruppe med deltagelse fra VP, e-nettet, Nets, datacentraler, banker, realkreditinstitutter og Nationalbanken. Under denne er der nedsat fire arbejdsgrupper, som behandler emner relateret til henholdsvis likviditet, test, teknik og go-live. Endelig er der nedsat en sektorgruppe med deltagelse på højt ledelsesniveau, som har til formål at sikre, at sektoren, også på højt ledelsesniveau, er informeret og har baggrundsinformation om udskiftningen af de kundevendte systemer. Der er et tæt, bilateralt samarbejde mellem Nationalbanken og de tilsluttede afviklingssystemer, dvs. henholdsvis VP og e-nettet/nets, omkring udvikling og test. Tidligere har der været holdt årlige RTGSbrugergruppemøder, hvor Kronos-deltagerne inviteres til Nationalbanken. På mødet præsenteres det seneste års udvikling og strategiske overvejelser. Ved denne lejlighed har deltagerne også mulighed for at rejse eventuelle spørgsmål og emner, som de er interesserede i at få uddybet i relation til Kronos. Grundet det tætte løbende samarbejde omkring udviklingen af Kronos2, er der ikke afholdt årlige RTGS-brugergruppemøder de seneste år. Efter Kronos2 er sat i produktion, vil de regulære brugergruppemøder blive genoptaget. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 23

24 PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING En FMI bør have robuste rammer for risikostyring med overordnet styring af juridiske risici, kredit- og likviditetsrisici, operationelle og andre risici KC 1: Robust risikostyring En FMI bør have risikostyringspolitikker, -procedurer og -systemer, der sætter den i stand til at identificere, måle, overvåge og styre de risici, der opstår i eller bæres af FMI en. Der bør jævnligt foretages en gennemgang af rammerne for risikostyring. Nationalbanken har en generel model for styring af risici, der sikrer, at alle relevante risici og trusler dokumenteres og vurderes. Endvidere dokumenteres, hvilke foranstaltninger der er etableret for at mitigere risici og trusler. Endelig vurderes det, om restrisikoen er acceptabel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger. Systemet, hvori risikovurderinger vedligeholdes, sikrer, at de genbesøges minimum årligt. Væsentlige restrisici forelægges direktionen. Kronos har en klar politik for styring af operationel risiko, som fremgår af Nationalbankens Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave, som er godkendt af direktionen (nærmere be - skrevet under Princip 17). Styring af kreditrisici er ligeledes underlagt formaliseret risikostyring, jf. Princip 4. Juridisk risiko håndteres primært af Nationalbankens juridiske sektion, som vedligeholder kontobestemmelserne. Konkrete juridiske risici håndteres på ad hoc basis, fx ved ændringer af kontobestemmelserne. Likviditetsrisiko er ikke underlagt formaliseret styring. Nationalbanken udsættes imidlertid ikke for likviditetsrisiko, og deltagerne har gode værktøjer til at styre egen likviditetsrisiko ved brug af intradag-kreditfaciliteten og Kronos-terminalen, hvor likviditet og ud- og indgående betalinger kan overvåges i realtid. Endvidere foretager Nationalbanken med jævne mellemrum stresstest af deltagernes likviditetsrisiko, jf. Princip 7. Andre kilder til risici såsom forretningsrisiko, jf. Princip 15, konkurs eller afvikling af deltager, jf. Princip 13, indirekte deltagelse, jf. Princip 19, og gensidige afhængigheder, KC3 nedenfor, behandles på en måde, som står mål med omfanget af risikoen. Nationalbanken vedligeholder et samlet tværgående overblik over alle de risici, som Nationalbanken, igennem Kronos, og deltagerne udsættes for. Nationalbanken vedligeholder endvidere en beredskabsplan for Kronos, jf. Princip 17. Den sikrer, at påvirkningen af driften af Kronos minimeres i tilfælde af krisesituationer såsom brand, oversvømmelse, terror, pandemi og naturkatastrofer. Planen afprøves årligt. 24 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER