DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

2

3 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

4 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark oversættes til engelsk. Redaktionen er afsluttet ultimo april Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl ISSN (Online):

5 INDHOLD 7 FORORD 9 RESUMÉ 11 ANBEFALINGER 13 NATIONALBANKENS OVERVÅGNING 13 Implementering af CPMI-IOSCO principper 14 Styrket overvågning af betalingsløsninger 15 CSDR Ny regulering af værdipapircentraler 17 INTERBANKBETALINGER 17 Kronos 20 Target2 23 DETAILBETALINGER 23 Betalingsløsninger 25 Afvikling af detailbetalinger 29 VÆRDIPAPIRAFVIKLING 29 VP-afviklingen 33 Target2-Securities 34 CCP-clearing 35 VALUTAHANDELSAFVIKLING 35 CLS TEMA 39 SMÅ DELTAGERE I KRONOS TABELTILLÆG 47 TABELTILLÆG DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

6

7 FORORD Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager til dette ved at overvåge de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Overvågningen sker på baggrund af Nationalbanklovens 1, hvor det fremgår, at banken har som opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbankens beføjelser understøttes endvidere af værdipapirhandelsloven, hvor det fremgår af 86, stk. 2, at Nationalbanken overvåger betalingssystemer, som banken finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen [ ] med det formål at fremme systemernes smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet. Nationalbankens overvågning omfatter de systemisk vigtige dele af den finansielle infrastruktur, dvs. de systemer og løsninger, hvor fejl og nedbrud vurderes at kunne true den finansielle stabilitet eller svække tilliden til det finansielle system i Danmark. Overvågningen sker med udgangspunkt i internationale standarder, som stiller krav til sikkerhed og effektivitet. Nationalbanken vurderer, om de overvågede systemers og løsningers indretning og funktion lever op til de internationale standarder. Nationalbanken fører ikke tilsyn med de enkelte virksomheder i infrastrukturen. I publikationen Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark præsenterer Nationalbanken de overordnede konklusioner fra bankens overvågningsarbejde og fremlægger holdninger og anbefalinger, der kan bidrage til en sikker og effektiv finansiel infrastruktur. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

8

9 RESUMÉ Nationalbankens overvågning omfatter betalingssystemerne Kronos, Sum-, Intradag- og Straksclearingen, værdipapirafviklingssystemet VP-afviklingen samt de vigtigste betalingsløsninger. Driften af Kronos forløb uden større hændelser i Flere mindre hændelser medførte dog, at oppetiden i Kronos i to måneder var lavere end det aftalte servicemål. Der er fulgt tilfredsstillende op på hændelser i systemet. Formaliseringen af samarbejdet mellem Nationalbanken og BEC har bidraget positivt til både driftsstabiliteten og hændelsesopfølgningen. I Sum-, Intradag- og Straksclearingen forløb driften tilfredsstillende. Siden lanceringen af Straksclearingen har der dog været flere hændelser end normalt i systemerne. En del af disse kan tilskrives startvanskeligheder og udfordringerne ved realtidsafvikling. Driften i VP-afviklingen var stabil i Kun en enkelt måned var oppetiden under 100 pct. Driftsstabiliteten på Nets kortplatforme var generelt høj i årets løb. I januar 2014 medførte et netværksnedbrud hos IBM, der er operatør for Nets, at Dankortet ikke kunne anvendes online i over ti timer. Hændelsen understreger vigtigheden af, at der er et bredt kendskab til mulighederne for offline-procedurer i detailhandlen. Deltagerne har som helhed haft rigelig likviditet til betalingsafviklingen i de danske systemer. I Sum-, Intradag- og Straksclearingen har der kun én enkelt gang i 2014 været en deltager, som ikke havde reserveret tilstrækkelig likviditet. Dette er en væsentlig reduktion sammenlignet med de foregående år og skyldes bl.a. de automatiserede likviditetsværktøjer, som blev indført sammen med Intradagclearingen i oktober Den henlagte deltager anvendte ikke disse værktøjer. I VP-afviklingen har der været flere tilfælde, hvor deltagere ikke har reserveret tilstrækkelig eurolikviditet til afviklingen af værdipapirer udstedt i euro. Ændrede vilkår for at have eurolikviditet på Target-konti har sammen med overgangen til T+2 afvikling betydet, at deltagerne i VP har kortere tid til planlægning og styring af eurolikviditet til afviklingen. Endvidere er afviklingsprocenten i VP faldet lidt i Foreløbig er der dog ikke tegn på, at overgangen til T+2 afvikling har påvirket rettidigheden af VP-afviklingen i væsentlig grad. De ansvarlige for Kronos, VP-afviklingen og detailbetalingssystemerne har gennemført analyser af, i hvilket omfang systemerne lever op til CPMI-IOSCO principperne, og på den baggrund igangsat tiltag med henblik på efterlevelse af principperne. I 2014 har der været særlig fokus på at tilpasse ledelsesstrukturer og rammer for risikostyring. Risikovurderinger i relation til Kronos er gennemgået i efteråret 2014, og der arbejdes med at forbedre styringen af risici ved brugen af eksterne serviceleverandører. Finansrådet planlægger en tilpasning og formalisering af risikostyringen i relation til detailbetalingssystemerne i forbindelse med overdragelsen til e-nettet af en række forvaltningsopgaver i relation til systemerne. VP har i efteråret 2014 etableret en ny struktur for risikostyring. Der er oprettet en ny risiko og compliance funktion samt udformet en ny risikostyringspolitik. Derudover har VP udarbejdet en såkaldt egenvurdering af VP-afviklingens efterlevelse af CPMI-IOSCO principperne. I forlængelse heraf har Nationalbanken i samarbejde med DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

10 Finanstilsynet påbegyndt en vurdering af, hvorvidt VP-afviklingen lever op til kravene i principperne. Moderniseringen af den danske detailbetalingsinfrastruktur blev afsluttet med lanceringen af Straksclearingen i november Straksclearingen muliggør realtidsafvikling af betalinger uafhængigt af, hvilken betalingsløsning der anvendes til at initiere betalingen. Med moderniseringsprojektet er den danske detailbetalingsinfrastruktur blandt de mest avancerede i verden. Nationalbankens projekt vedrørende udskiftning af de systemer, som understøtter Nationalbankens håndtering af betalingsformidling, sikkerhedsstillelse og pengepolitiske operationer fortsatte i Implementeringen af det nye RTGS-system, Kronos2, er planlagt til foråret I udviklingen af Kronos2 tages der løbende stilling til, om det nye system efterlever CPMI-IOSCO principperne. 10 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

11 ANBEFALINGER Nationalbankens generelle vurdering er, at de danske betalings- og afviklingssystemer er sikre og effektive. Med udgangspunkt i bankens overvågningsarbejde gives nedenstående anbefalinger til yderligere at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler. EFTERLEVELSE AF CPMI-IOSCO PRINCIPPERNE De ansvarlige for de danske betalings- og afviklingssystemer har gennemført analyser af, i hvilket omfang systemerne lever op til CPMI-IOSCO principperne, der på en række områder har skærpet kravene til systemerne i forhold til de tidligere standarder. På baggrund af analyserne er der bl.a. igangsat tilpasninger af ledelsesstrukturer og rammer for risikostyring til princippernes krav. Det er vigtigt, at disse tilpasninger færdiggøres, og at de ansvarlige for systemerne igangsætter øvrige nødvendige tiltag for at leve op til CPMI-IOSCO principperne. EFTERLEVELSE AF ECB S STANDARDER FOR BETALINGSLØSNINGER Overvågningen af de vigtigste danske betalingsløsninger, som er Dankort, Betalingsservice og konto til konto-overførsler, sker i henhold til ECB s overvågningsstandarder for betalingsløsninger. Det er vigtigt, at Nets og Finansrådet som ansvarlige for de pågældende løsninger gennemfører analyser af, i hvilket omfang løsningerne lever op til ECB s standarder og på den baggrund igangsætter eventuelle nødvendige tiltag for at efterleve standarderne. BRUGEN AF OVERFØRSEL VIA NATIONALBANKEN I 2012 blev funktionen Overførsel via Nationalbanken implementeret som en del af moderniseringen af den danske detailbetalingsinfrastruktur. Dette giver kunderne bedre muligheder for at sende store betalinger direkte via Kronos, hvor betalinger eventuelt kan afvente, at den nødvendige likviditet er til stede. I Kronos vil manglende likviditet kun forsinke den enkelte betaling, hvorimod det i et nettoafviklingssystem forsinker alle betalinger fra deltageren og i nogle tilfælde også andre deltageres betalinger. Nationalbanken anbefaler derfor, at deltagerne i Kronos fremmer brugen af Overførsel via Nationalbanken. EUROLIKVIDITET TIL VP-AFVIKLINGEN Indførslen af negativ rente i ECB har betydet, at deltagerne ikke længere har mulighed for at have eurolikviditet stående på Target-konti over natten til nul-rente. Samtidig er der gennemført en fælles europæisk effektivisering af handlen med værdipairer, der medfører, at værdipapirafviklingen i VP er overgået til hurtigere afviklingstid. De ændrede markedsvilkår for deltagerne i VP har været medvirkende til flere overtræk i euro i VP-afviklingen. Der er derfor behov for, at deltagerne i VP har fokus på at have tilstrækkelig eurolikviditet til afviklingen af værdipapirhandler i euro. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

12 SEKTORPARATHED TIL DELTAGELSE I TAR- GET2-SECURITIES (T2S) Den danske værdipapirafvikling tilsluttes T2S - det fælleseuropæiske system for værdipapirafvikling - med afvikling i euro i 2016 og danske kroner i Særligt tilslutningen i danske kroner vil betyde større ændringer i værdipapirafviklingen for markedsdeltagerne. Det er vigtigt, at de danske deltagere allerede nu forbereder sig til de fremtidige ændringer, så de bliver klar til afviklingen på T2S. 12 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

13 NATIONALBANKENS OVERVÅGNING Det er vigtigt for samfundet, at betalinger og værdipapirhandler kan gennemføres sikkert og effektivt. Nationalbanken bidrager til dette ved at overvåge de centrale danske betalings- og afviklingssystemer samt de vigtigste betalingsløsninger. Nationalbankens overvågning omfatter: Interbankbetalingssystemet Kronos Detailbetalingssystemerne Sum-, Intradag- og Straksclearingen Værdipapirafviklingssystemet VP-afviklingen Betalingsløsningerne Dankort, Betalingsservice og konto til konto-overførsler Nationalbanken bidrager desuden til andre centralbankers overvågning af internationale systemer, der har relevans i Danmark. De overvågede systemer og betalingsstrømmene mellem dem beskrives kort i boks 1. Nationalbankens overvågning sker med udgangspunkt i internationale standarder, som stiller krav til sikkerhed og effektivitet. Dvs. at driftsstabiliteten skal være høj, risici begrænsede, og systemerne og løsningerne skal være tidssvarende og omkostningseffektive. Der kan være situationer, hvor Nationalbanken ud fra en samfundsmæssig betragtning stiller højere krav til sikkerhed og effektivitet, end de ansvarlige for et system eller en løsning finder forretningsmæssigt optimalt. Nationalbankens opgave er at stille krav, så samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Kravene kan endvidere ændre sig med tiden, fx på grund af ændret trusselsbillede, teknologisk udvikling eller nye behov. I praksis foregår overvågningen ved, at Nationalbanken foretager vurderinger af, om systemerne og løsningerne efterlever kravene i de internationale standarder. Udviklingen i systemerne/ løsningerne følges løbende gennem indsamling af information og dialog med de ansvarlige, og Nationalbanken foranlediger ændringer til systemerne/løsningerne, såfremt det findes nødvendigt. Nationalbanken samarbejder med Finanstilsynet, når overvågningen berører forhold, hvor også Finanstilsynet har beføjelser. Hensynet er at undgå dobbelt myndighedskontrol, at udnytte kompetencer i de respektive myndigheder samt at sikre deling af relevant information. 1 Nationalbankens overvågning er nærmere beskrevet i Nationalbankens politik for overvågning. 2 De overordnede resultater af Nationalbankens overvågning præsenteres i nærværende publikation, der udarbejdes årligt. Bagerst findes en oversigt over betalinger i kroner og euro, jf. afsnittet Tabeltillæg. IMPLEMENTERING AF CPMI-IOSCO PRINCIPPER Overvågningen af de centrale betalings- og afviklingssystemer sker i henhold til CPMI-IOSCO s 3 1 De overordnede rammer for samarbejdet mellem Nationalbanken og Finanstilsynet er fastlagt i Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet (link). 2 Danmarks Nationalbank (2007), Finansiel stabilitet 2007 (link). 3 Committee on Payment and Market Infrastructures, CPMI, er en komite, som er knyttet til Bank for International Settlements, BIS. International Organization of Securities Commissions, IOSCO, er et internationalt samarbejde mellem myndigheder, der fører tilsyn med værdipapirmarkeder. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

14 Principles for Financial Market Infrastructures og den tilhørende metodevejledning Disclosure Framework and Assessment Methodology. CPMI-IOSCO principperne, der er fra 2012, stiller på flere områder skærpede krav til systemerne i forhold til de tidligere internationale standarder. De ansvarlige for henholdsvis Kronos, VP-afviklingen og detailbetalingssystemerne har gennemført analyser af, i hvilket omfang systemerne lever op til principperne. Resultaterne er drøftet med Nationalbanken, og de ansvarlige for systemerne har igangsat tiltag med henblik på efterlevelse af de nye principper. I 2014 har der været særlig fokus på at tilpasse ledelsesstrukturer og rammer for risikostyring. Det er vigtigt, at disse tilpasninger færdiggøres, og at de ansvarlige for systemerne igangsætter øvrige nødvendige tiltag for at leve op til CPMI-IOSCO principperne. Nationalbanken vil i løbet af 2015 gennemføre vurderinger af systemernes efterlevelse af principperne. Nationalbankens løbende indhentning af information fra de overvågede systemer er tilpasset CPMI-IOSCO principperne. Nationalbanken modtager nu kvartalsvis rapportering, der sikrer, at Nationalbanken orienteres om væsentlige ændringer vedrørende systemernes juridiske grundlag, organisation og strategi, risikostyring og beredskab, brug og drift samt om resultater af intern og ekstern revision. Det er endvidere aftalt, at Nationalbanken årligt skal modtage systemernes opdaterede rammer for risikostyring, risikovurderinger, stresstestplaner og beredskabsplaner. STYRKET OVERVÅGNING AF BETALINGSLØSNINGER Når der i Danmark betales for varer og tjenester, sker det i stadig stigende grad ved brug af elektroniske betalingsløsninger. Nationalbanken har i 2014 besluttet at styrke overvågningen af de vigtigste betalingsløsninger, og arbejdet hermed er påbegyndt. Følgende kriterier ligger til grund for Nationalbankens vurdering af en betalingsløsnings vigtighed: Transaktionsomfang målt på antal og værdi Hvorvidt der er få eller ingen substitutionsmuligheder Løsningens anvendelsesområde Om fejl og nedbrud påvirker offentligheden Om fejl og nedbrud kan påvirke andre løsninger eller systemer Den styrkede overvågning omfatter Dankort, Betalingsservice og konto til konto-overførsler. Overvågningen af Dankort og Betalingsservice er rettet mod Nets, der er ejer af disse produkter. Overvågningen af konto til konto-overførsler er rettet mod Finansrådet, der fastsætter rammerne for anvendelse af konto til konto-overførsler på vegne af de danske pengeinstitutter. Dankortet er omfattet af den styrkede overvågning, fordi det daglige antal transaktioner er højt, og nedbrud kan have væsentlig betydning for borgerne. Derudover anvendes de bagvedliggende systemer for Dankortet til andre betalingsløsninger, som fx internationale kort og MobilePay. Konto til konto-overførsler omfattes af den styrkede overvågning, da den samlede daglige værdi af transaktioner er høj, og infrastrukturen for konto til konto-overførsler benyttes til andre betalingsløsninger, herunder fx indbetalingskort, Swipp og MobilePay. For Betalingsservice gælder, at nedbrud i denne løsning rammer mange virksomheders betalinger og kan påvirke VP-afviklingen, hvis husejernes terminsbetalinger ikke når realkreditinstitutterne i tide. Betalingsservice er derfor også omfattet af den styrkede overvågning. Overvågningen af de vigtigste betalingsløsninger sker i henhold til ECB s generelle standarder for betalingsløsninger fra ECB s standarder stiller krav om: 1. Et velfunderet juridisk grundlag i alle relevante jurisdiktioner 2. Adgang til komplet information for alle aktører inkl. relevant information om finansielle risici 3. Tilstrækkelig sikkerhed, operationel stabilitet og forretningsvidereførelse 4. Effektiv og pålidelig ledelse og styring med klar rolle- og ansvarsfordeling 5. At finansielle risici i relation til clearing og afvikling er styrede og begrænsede ECB s standarder er udmøntet i specifikke rammer for overvågning af henholdsvis betalingskort, konto til konto-overførsler og direkte debiteringer. Standarderne er opdateret med de relevante dele 4 ECB (2009), Harmonised Oversight Approach and Oversight Standards for Payment Instruments (link). 14 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

15 af SecuRe Pays anbefalinger til sikre internetbetalinger. 5 Det er vigtigt, at Nets og Finansrådet som ansvarlige for de pågældende løsninger gennemfører analyser af, i hvilket omfang løsningerne lever op til ECB s standarder og på den baggrund igangsætter eventuelle nødvendige tiltag for at efterleve standarderne. Overvågningen af de vigtigste betalingsløsninger vil blive tilrettelagt på samme måde som overvågningen af de centrale betalings- og afviklingssystemer. CSDR NY REGULERING AF VÆRDIPAPIRCENTRALER I september 2014 trådte en ny EU-forordning om regulering af værdipapircentraler og systemer for værdipapirafvikling i kraft, CSDR-forordningen. 6 Den nye regulering har stor betydning for dansk lovgivning på området og vil have indflydelse på samarbejdet mellem myndigheder. Baggrunden for CSDR er, at Europa-Kommissionen ønsker at harmonisere markedet for værdipapirhandel og derved styrke den grænseoverskridende handel med værdipapirer og konkurrencen imellem værdipapircentraler. Harmonisering er også en forudsætning for en effektiv afvikling på den fælleseuropæiske værdipapirafviklingsplatform T2S, der går i drift i juni Derudover skal reguleringen bidrage til øget sikkerhed ved at indføre lovfastsatte krav til drift, organisation og risikostyring i værdipapircentraler. Endelig ensrettes regler for afviklingstid og afviklingsdisciplin bl.a. med henblik på at begrænse risici mellem markedsdeltagerne. ESMA 7 er i øjeblikket ved at udarbejde tekniske standarder, der fastsætter, hvordan bestemmelserne i CSDR skal gennemføres i praksis. Standarderne har været i offentlig høring blandt markedsdeltagere og centralbanker mv. og træder i kraft, når de er vedtaget af Europa-Kommissionen. Det forventes at ske i sommeren I dansk sammenhæng betyder CSDR, at VP Securities A/S (VP) skal have godkendelse til at udøve sine kerneforretningsområder, dvs. opbevaring og afvikling af værdipapirer. Godkendelsen udstedes af Finanstilsynet, der er kompetent myndighed for VP, jf. CSDR og lov om værdipapirhandel mv. Finanstilsynet skal også føre løbende tilsyn med, at VP overholder CSDR og regler udstedt i medfør heraf, herunder Kommissionens delegerede forordninger. CSDR vil have betydning for Nationalbankens overvågning af VP. Det skyldes, at der er væsentlige sammenfald mellem bestemmelserne i CSDR, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og CPMI-IOSCO principperne, som Nationalbanken overvåger mod. Samarbejdet mellem Nationalbanken og Finanstilsynet vil derfor skulle tilpasses, så der undgås overlap i myndighedernes arbejde. CSDR har også indflydelse på samarbejdet mellem myndigheder på tværs af grænser. Som nævnt, er en del af formålet med CSDR at øge konkurrencen mellem værdipapircentraler. Det vil på længere sigt kunne betyde en konsolidering af markedet, bl.a. fordi afvikling af værdipapirer er præget af høje faste og lave variable omkostninger. CSDR sætter derfor rammerne for, hvordan nationale myndigheder skal samarbejde, hvis afviklingen af værdipapirer i et EU-land flytter til en værdipapircentral i en anden medlemsstat. 5 SecuRe Pay er et europæisk forum til drøftelse af emner relateret til sikkerhed i detailbetalinger. SecuRe Pays mandat, sammensætning og offentliggjorte anbefalinger er beskrevet på Nationalbankens hjemmeside (link). ECB (2013), Recommendations for the security of internet payments final version after public consultation (link). 6 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union af 23. juli 2014 (link). 7 European Securities and Market Authority, ESMA, er den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed for handel med værdipapirer. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

16 Betalings- og afviklingssystemer i Danmark Boks 1 Kronos er Nationalbankens realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system) for betalinger i danske kroner. Det benyttes primært til afvikling af store, tidskritiske betalinger mellem pengeinstitutterne. BEC er operatør af systemet, og den tekniske drift varetages af JN Data. Kronos overvåges af Nationalbanken. Target2 er eurosystemets RTGS-system for betalinger i euro. ECB er hovedovervåger, mens Nationalbanken er medovervåger samt ansvarlig for overvågningen af de danske komponenter af Target2. Sum-, Intradag- og Straksclearingen er Finansrådets systemer til clearing og afvikling af danske detailbetalinger. Sum- og Intradagclearingen er multilaterale nettoafviklingssystemer, hvor den endelige overførsel af penge mellem deltagerne sker på konti i Kronos. Straksclearingen er et realtidsclearingssystem for betalinger på op til kr., som er forfinansieret via Kronos. Nets er operatør af systemerne. Sum-, Intradag- og Straksclearingen overvåges af Nationalbanken. VP-afviklingen ejes af VP Securities A/S og er primært et multilateralt nettoafviklingssystem, der clearer og afvikler værdipapirhandler. Herudover kan der ske afvikling på bruttobasis i realtid, kaldet straksafvikling. Ved en værdipapirhandel udveksles værdipapiret i depoter i VP, mens betalingen udveksles på deltagernes konti i Kronos eller Target2. VP-afviklingen overvåges af Nationalbanken i samarbejde med Finanstilsynet. EuroCCP er central modpart (central counterparty, CCP) for aktiehandler indgået på Nasdaq OMX i København. Den hollandske centralbank og det hollandske finanstilsyn leder et CCP-kollegium, som Finanstilsynet er stemmeberettiget medlem af. Nationalbanken deltager som observatør. CLS ejes af store internationale banker og er et multilateralt clearing- og afviklingssystem for valutahandel i p.t. 17 valutaer. Afvikling af kronebenet i deltagernes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. Den amerikanske centralbank, FED, er hovedovervåger, mens de tilsluttede valutaers centralbanker, herunder Nationalbanken, er medovervåger af CLS. Der er etableret en fælles overvågningskomite, CLS Oversight Committee, som er et forum for samarbejde i relation til centralbankernes nationale overvågningsforpligtelser. Scandinavian Cash Pool (SCP) er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradagkredit i danske, svenske og norske kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i et lands centralbank kan stilles som sikkerhed i et andet lands centralbank. Nationalbanken overvåger SCP, som led i overvågningen af Kronos. Betalingsstrømme i 2014 i den danske infrastruktur for kronebetalinger ses i figuren. Det er deltagernes nettobetalingsforpligtelser i afviklingen af henholdsvis detailbetalinger, valuta- og værdipapirhandler, som afvikles på konti i Kronos. Eksempelvis ses, at der samlet er valutahandler for (brutto) 231 mia. kr. i 2014, og at nettoforpligtelsen, der er afviklet i Kronos, er 7 mia. kr. Target2 fremgår ikke af figuren, da systemet håndterer betalinger i euro. Betalingsflow, mia. kr., gennemsnit pr. dag, 2014 Interbankbetalinger 92 Pengepolitiske operationer 25 SCP 13 Detailbetalinger 35 Sum-, Intradag- 7 og Straksclearingen Kronos Valutahandler 231 CLS 7 5 EuroCCP Værdipapirhandler VP Anm.: Værdipapirhandler er opgjort som værdien af transaktioner. Værdipapirhandler i euro, som først afvikles i danske kroner, indgår i figuren. Kilde: Danmarks Nationalbank, CLS Bank, Finansrådet, Nets, VP og EuroCCP. 16 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

17 INTERBANK BETALINGER Interbankbetalinger i danske kroner afvikles i Nationalbankens realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system), Kronos. I Kronos afvikles desuden pengepolitiske operationer samt overførsler til brug for afvikling i andre betalings- og afviklingssystemer. Danmark er også tilsluttet Target2, som er det fælleseuropæiske RTGS-system til afvikling af betalinger i euro. I Target2 afvikles betalinger mellem finansielle institutter samt overførsler til brug for afvikling i andre euro betalings- og afviklingssystemer. KRONOS BRUG Kronos har p.t. 94 deltagere. Deltagerne omfatter 71 danske pengeinstitutter, 6 realkreditinstitutter, 9 filialer af udenlandske banker og 8 andre deltagere. 1 Der blev i 2014 gennemført interbankbetalinger for lidt over 92 mia. kr. om dagen i Kronos, hvilket er et lille fald i forhold til Omfanget af pengepolitiske operationer faldt ligeledes fra 2013 til Samlet set er transaktionsomfanget i Kronos dog steget betragteligt. Stigningen skyldes, at deltagernes daglige overførsler til afviklingssystemer steg med knap 130 mia. kr., jf. nedenfor. Den betydelige stigning i overførsler til afviklinger i både 2013 og 2014 skyldes hovedsageligt, at der i september 2013 blev indført nye automatiserede likviditetsstyringsværktøjer for Sum- og Intradagclearingen. De nye likviditetsstyringsværktøjer bevirker, at deltagerne overfører væsentligt mere likviditet til de natlige afviklinger. Dette er en effektiv udnyttelse af deltagernes likviditet, da den ikke kan anvendes til andre betalinger uden for Kronos åbningstid. Værdi og antal af interbankbetalinger (eksklusiv kundebetalinger) ligger stabilt i 2014, jf. figur 1. Dog er der kraftige udsving fra måned til måned, fx er der typisk mange interbankbetalinger i december, mens værdien er høj i januar måned. I november 2012 blev funktionen Overførsel via Nationalbanken implementeret som en del af moderniseringen af den danske detailbetalingsinfrastruktur. Dette giver kunderne bedre muligheder for at sende store betalinger direkte via Kronos. Antallet af kundebetalinger, som er gennemført via Kronos, er steget siden implementeringen, mens den samlede værdi er uændret, jf. tabel 1. Kundebetalinger er store direkte betalinger mellem to pengeinstitutter initierede af en kunde i det ene pengeinstitut. Store kundebetalinger bør altid afvikles enkeltvis via Kronos, hvor betalinger eventuelt kan afvente, at den nødvendige likviditet er til stede. I Kronos vil manglende likviditet kun forsinke den enkelte betaling, hvorimod det i et nettoafviklingssystem forsinker alle betalinger fra deltageren og i nogle tilfælde også andre deltageres betalinger. Derfor anbefaler Nationalbanken 1 Andre deltagere kan fx være afviklingssystemer eller fondsmæglerselskaber. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

18 Betalinger i Kronos, gennemsnit pr. dag Tabel 1 Mia. kr Interbankbetalinger 108,4 101,7 109,5 96,5 92,3 Heraf kundebetalinger 1 12,0 13,1 11,9 10,3 11,1 Pengepolitiske operationer 29,6 22,6 36,1 32,8 24,9 Overførsler til afviklingssystemer 100,0 85,8 87,2 156,8 285,7 Øvrige transaktioner 2,3 3,4 2,6 4,2 2,7 Anm.: Overførsler til afviklingssystemer dækker over overførsler til afviklingskonti, hvor der reserveres likviditet til henholdsvis afvikling af værdipapirhandler mv. hos VP, afvikling af detailbetalinger i Sum-, Intradag- og Straksclearingen, afvikling af valutahandler i danske kroner i CLS, overførsler i SCP, samt inddækning af sikkerhedsretten fra foliokonti. Transaktionerne er opgjort som debiteringer på foliokonti i Nationalbanken. Overførsler til afviklingssystemer er således ekskl. træk på sikkerhedsretten, hvor debitering sker på særskilte konti. Overførslerne til afviklingssystemerne er betydelig højere end det faktiske træk. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1. Kundebetalinger er store direkte betalinger mellem to pengeinstitutter initierede af en kunde i det ene pengeinstitut. Kundebetalinger gennemføres typisk af erhvervskunder direkte i kundens netbankløsning. Kunde- og interbankbetalinger i Kronos, værdi og antal, gennemsnit pr. dag Figur 1 Mia. kr. 140 Antal transaktioner Værdi af interbankbetalinger Værdi af kundebetalinger Antal interbankbetalinger (højre akse) Antal kundebetalinger (højre akse) 0 Anm.: Værdi og antal af interbankbetalinger er eksklusiv kundebetalinger, som er angivet separat i figuren. Kilde: Danmarks Nationalbank. fortsat, at deltagerne i Kronos fremmer brugen af Overførsel via Nationalbanken. Deltagernes brug af Kronos varierer med deres størrelse. Således står de største 20 deltagere for praktisk talt alle interbankbetalinger, jf. analysen i temaet Små deltagere i Kronos. De mindre deltagere er dog i vid udstrækning aktive i afviklingssystemerne og benytter Kronos til at reservere likviditet til afviklingerne. Det er en fordel for betalingsafviklingen og den finansielle stabilitet i Danmark, at de fleste pengeinstitutter vælger at være direkte deltagere i Kronos. Gebyrstrukturen i Kronos er derfor indrettet således, at det ikke er særligt omkostningsfuldt 18 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

19 Deltagernes likviditetsbehov i Kronos, daglige observationer Figur 2 Mia. kr jan 10 jul 10 jan 11 jul 11 jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 Disponibel likviditet Maksimalt likviditetsbehov Minimalt likviditetsbehov Anm.: Disponibel likviditet er deltagernes samlede trækningsadgang tillagt saldi på deres foliokonti, når Kronos åbner (kl. 7.00) og fra 24. juni 2013 inklusiv modtagne beløb i VP s handelsafviklingsblok 30 kl Maksimalt likviditetsbehov svarer til den likviditetsbeholdning, som deltagerne behøver for at kunne afvikle alle betalinger i løbet af dagen uden forsinkelse. Beløbet afhænger af rækkefølgen af dagens betalinger. Minimalt likviditetsbehov er opgjort som den likviditetsbeholdning, deltagerne behøver for at kunne afvikle dagens betalinger efter maksimal udligning af ind- og udgående betalinger. Kilde: Danmarks Nationalbank. for små pengeinstitutter at deltage direkte. Den endelige beslutning om deltagelse beror dog på en forretningsmæssig afvejning hos det enkelte pengeinstitut. LIKVIDITET Deltagerne i Kronos har som helhed rigelig likviditet til at gennemføre deres betalinger, jf. figur 2, der viser deltagernes likviditetsmæssige overdækning. Traditionelt er likviditetsbehovet særligt stort på dage, hvor handler i forbindelse med auktioner over realkreditinstitutternes rentetilpasningsobligationer afvikles, dvs. typisk ved årets begyndelse og ved de kvartalsvise terminer. Den rigelige likviditet blandt deltagerne i Kronos medvirker til, at afviklingen af betalingerne normalt foregår uproblematisk. Endvidere har hændelser og nedbrud, som hindrer enkelte deltagere i at afvikle betalinger, generelt begrænset betydning for de øvrige deltageres betalingsafvikling i Kronos. I februar 2015 er deltagernes disponible likviditet steget betydeligt. Det hænger sammen med, at der i denne periode har været et opadgående pres på den danske krone. På grund af fastkurspolitikken har Nationalbanken interveneret ved at købe udenlandsk valuta og samtidig solgt kroner. Kronerne bliver placeret på konti hos de pengeinstitutter, som har konti i Nationalbanken. DRIFTSSTABILITET Oppetiden 2 i Kronos var 99,7 pct. i 2014, hvilket er en forbedring i forhold til Flere mindre hændelser medførte dog, at oppetiden i to måneder var lavere end det aftalte servicemål. I 2014 blev oppetiden påvirket af flere hændelser. Både 1. april og 1. juli førte ekstraordinær belastning af BEC s systemer til forsinkelser i Kronos. 3 Den første gang pga. en stor mængde e-boks kommunikation og anden gang som følge af et fejlbehæftet program. Det er normalt med en høj belastning af systemet på kvartalets første 2 Oppetiden dækker den tekniske oppetid leveret af Kronos driftsleverandør. Driftsafbrydelser, som forårsages af andre kilder, medtages ikke. Nedetid dækker over episoder, hvor en eller flere deltagere ikke kan gennemføre almindelig planmæssig drift. 3 Bankernes EDB Central, BEC, er en datacentral, som bl.a. drifter Kronos på vegne af Nationalbanken. DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

20 dag, og det bør ikke give anledning til forsinkelser. I 2014 var der endvidere nogle mindre hændelser, som påvirkede oppetiden i Kronos. Det vurderes, at der er fulgt tilfredsstillende op på hændelserne. Endvidere vurderes det, at formaliseringen af samarbejdet mellem Nationalbanken og BEC, fx ved udarbejdelse af en fælles risikovurdering og fælles oversigt over hændelser, har bidraget positivt til både driftsstabiliteten og hændelsesopfølgningen. INTERNATIONALE STANDARDER I 2014 har der i overvågningen af Kronos været særlig fokus på risikostyring, og i efteråret blev alle risikovurderinger tilknyttet Kronos gennemgået. Der er, som følge af dette arbejde, givet fem anbefalinger til at forbedre risikostyringen i Kronos. Den vigtigste anbefaling vedrører dokumentation og styring af risici hos eksterne leverandører, herunder særligt BEC s underleverandører. CPMI-IOSCO principperne foreskriver, at når fx it-drift outsources til eksterne leverandører, skal de krav, som stilles til systemet, også efterleves af leverandørerne. Fremadrettet vil risikovurderinger og beredskabsplaner for Kronos blive gennemgået årligt. I 2012 blev der gennemført en vurdering af Kronos imod de daværende internationale standarder. 4 Efter afprøvning af den nye beredskabsplan og kriseberedskab for Kronos er den sidste anbefaling fra denne vurdering lukket. Det vurderes, at der er taget stilling til og fulgt tilfredsstillende op på samtlige anbefalinger. Test af nødprocedurer for afvikling af betalinger i Kronos via fax-formularer er i andet halvår 2014 gennemført med væsentligt bedre resultat end tidligere. SYSTEMÆNDRINGER Straksclearingen blev implementeret i november 2014, jf. afsnittet Detailbetalinger. Straksclearingen har medført en række tilpasninger til Kronos brugergrænseflade. Derudover er definitionen af begrebet foliolikviditet tilpasset, så både indestående på foliokonti og afviklingskonti forrentes ved udgangen af det pengepolitiske døgn kl Nationalbankens projekt til udskiftning af de systemer, som understøtter Nationalbankens håndtering af betalingsformidling, sikkerheds stillelse og pengepolitiske operationer fortsatte i En vigtig del af projektet er udskiftningen af Kronos med et nyt RTGS-system, som får navnet Kronos2. Systemet baseres på et standardsystem, der også benyttes af bl.a. Sveriges Riksbank og Norges Bank. Den første version af Kronos2 ventes implementeret i foråret De nuværende deltagere i Kronos og andre interessenter i markedet involveres løbende i planlægning, gennemførelse af test og overgang til det nye system. I udviklingen af Kronos2 tages der løbende stilling til, om det nye system lever op til kravene i CPMI-IOSCO principperne. TARGET2 Der er p.t. 32 danske deltagere i Target2. I 2014 gennemførte de danske deltagere interbankbetalinger for i gennemsnit 11,2 mia. euro om dagen, hvilket er et fald på ca. 2 mia. euro i forhold til 2013 og på niveau med De danske deltagere udveksler flest euro med modparter i Tyskland, Finland, Frankrig og Holland. I 2014 fordelte betalingerne i Target2 sig således, at ca. 40 pct. af alle betalinger var koncerninterne betalinger til udenlandske filialer, ca. 41 pct. var betalinger til øvrige udenlandske deltagere, kun ca. 2 pct. var betalinger til andre danske deltagere, og de resterende ca. 17 pct. var overførsler til afviklingssystemer, jf. figur 3. Der har ikke været alvorlige hændelser i de danske lokale komponenter af Target2 i 2014, men en enkelt alvorlig hændelse på selve Target2-platformen i december 2014 førte til udvidet åbningstid. ECB følger op på denne hændelse. I 2014 blev risikovurderingen af de danske lokale komponenter af Target2 gennemgået. Det har resulteret i anbefalinger om en mere formaliseret risikostyring i relation til de lokale komponenter. 4 Danmarks Nationalbank (2012), Vurdering af Kronos efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems, april 2012 (link). 20 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 19.

DANMARKS NATIONALBANK 19. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 19. MAJ 217 NR. 5 Overvågning af den finansielle infrastruktur Driftsstabiliteten i de centrale systemer og løsninger i den danske betalingsinfrastruktur har overordnet set

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet Aftalens formål l. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde mellem Danmarks Nationalbank

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

Vurdering af Sumclearingen

Vurdering af Sumclearingen 1 Vurdering af Sumclearingen Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems December 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1 Nationalbankens overvågningsrolle... 3 1.2 Internationale standarder

Læs mere

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer 69 Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer Katrine Skjærbæk Rasmussen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Centralbanker har ansvaret for overvågning

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 188 Offentligt Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2012 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler Resume Arbejdsgruppen

Læs mere

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse 08/06/2017 ESMA70-151-294 DA Indhold 1 Anvendelsesområde... 3 2 Definitioner... 4 3 Formål... 5 4 Overholdelses- og rapporteringsforpligtelser...

Læs mere

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere.

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. 7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. Nationalbanken lægger vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende,

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2012 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler Resume Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler anbefalede i en rapport fra januar

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS VURDERING AF KRONOS Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres

Læs mere

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 Nationalbanken Virksomhedsservice Porteføljeforvaltnings- og Centralbanksystemer Kopi: Kontohaverne Sagsnr.: 142482 Dokumentnr.: 1549814 2. september 2016 Side 1 af 19 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1 Indledning STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO Overvågning af betalingssystemer er en af de vigtigste opgaver for en centralbank, idet formålet er

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt 83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser Torben Nielsen Baggrund 25 år i finansielle sektor 15 år i Danmarks Nationalbank Bestyrelsesposter i sektorselskaber (VP-securities, NETS, BKS) Professionelt bestyrelsesmedlem

Læs mere

Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18.

Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18. Swipp brugere Ofte Stillede Spørgsmål Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-22 og søndag 10-18. 1. Tilmelding og brug af Swipp 1.1.

Læs mere

Du skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID.

Du skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID. Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag til fredag kl. 08.00 20.00, lørdag og søndag fra kl. 11.00 17.00 eller sende os på kundeservice@swipp.dk. FAQ TILMELDING OG BRUG AF SWIPP Hvordan

Læs mere

Rapport om betalinger mellem virksomheder

Rapport om betalinger mellem virksomheder 1 Rapport om betalinger mellem virksomheder Det er tilladt at kopiere fra rapporten, forudsat at Betalingsrådet udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN

DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN 2 Dagsorden Nyt omkring sikkerhedsretten i Kronos2 Anvendelse af sikkerhedsretten i RTGS VP s handelsafvikling 3 Fra Kronos til Kronos2 I Kronos er der en særskilt

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Vurdering af Kronos Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Marts 2012 2 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 NATIONALBANKENS OVERVÅGNINGSROLLE... 1 1.2 AFGRÆNSNING... 2 1.3 STANDARDER

Læs mere

Ny EU regulering på post trade området

Ny EU regulering på post trade området Ny EU regulering på post trade området Finanstilsynets EU formandskabsforum, 24. juni 2011 Stig Nielsen EMIR: Formål Hovedformål: At reducere den systemiske risiko fra handel med derivater ( dominoeffekt

Læs mere

Regler for Netbank Erhverv

Regler for Netbank Erhverv Regler for Netbank Erhverv Regler for Netbank Erhverv gælder mellem kunden og Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige ( banken ) 1 Hvad kan du bruge Netbank til? Du kan fx bruge følgende

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

11. januar 2013 EBA/REC/2013/01. EBA-henstillinger. om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet 11. januar 2013 EBA/REC/2013/01 EBA-henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet Henstillinger om tilsyn med aktiviteter vedrørende bankers deltagelse i Euribor-panelet

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

TILMELDING OG BRUG AF SWIPP

TILMELDING OG BRUG AF SWIPP Swipp Kundeservice kan kontaktes på 70 30 19 30 mandag til fredag kl. 08.00 20.00, lørdag og søndag fra kl. 11.00 17.00, helligdage kl. 10.00 15.00 eller ved at sende mail til kundeservice@swipp.dk. TILMELDING

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler

Læs mere

Bind 2 Indholdsfortegnelse

Bind 2 Indholdsfortegnelse Bind 2 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 15 Bekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 af lov om værdipapirhandel m.v. 27 afsnit i Indledende bestemmelser kapitel 1 Værdipapirhandel 27 kapitel 1A Kommunikation

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr EBA/GL/2015/01 11.05.2015 EBA-retningslinjer for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr 1 Efterlevelses-

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG

Konsolideret TEKST CONSLEG: 2001O /10/2001. fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG DA Konsolideret TEKST fremstillet ved hjælp af systemet CONSLEG Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer CONSLEG: 2001O0008 01/10/2001 Antal sider: 6 < Kontoret for De Europæiske

Læs mere

Adgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling

Adgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling 1 af 9 21-06-2012 11:53 Adgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling Journal nr.2:8032-196/ke/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Rådet skal tage stilling til Finansrådets

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Vurdering af VPafviklingen

Vurdering af VPafviklingen 1 Vurdering af VPafviklingen Efter ESCB/CESR-anbefalingerne til værdipapirafviklingssystemer Marts 2012 2 Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 Anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer... 1 1.2 Finanstilsynets

Læs mere

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet 20. september 2007 J.nr. 6371-0006 /CMM Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet har i forbindelse med implementeringen af systemet til transaktionsindberetning (TRS) løbende

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS)

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Moderniseringsstyrelsen Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Likviditetsstyring - Overblik, styring og interne kontroller Forbedret gennemsigtighed

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Privat. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. pensions- og aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti.

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA(BoS(14(026 DA Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19

Læs mere

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto

Læs mere

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Erhverv

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Erhverv Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Erhverv. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti. NETBANK

Læs mere

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 60/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 27. november 2012 om en række forslag til reguleringsmæssige

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt 5. november 2010 Supplement til samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010 1) Administrativt samarbejde på skatteområdet

Læs mere

Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret

Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret 3 TARGETs første år Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Som en del af den Økonomiske og Monetære Union har også eurobetalingssystemet TARGET rundet sit første

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde

Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde EBA/GL/2015/21 19.05.2016 Retningslinjer for de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal opfylde 1 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for disse retningslinjer 1. Dette

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger med henblik på at fastlægge konsekvente og effektive vurderinger af interoperabilitetsordninger ESMA CS 60747 103 rue de Grenelle 75345 Paris

Læs mere

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dagsorden Velkomst og introduktion Proces, ikrafttrædelse og niveau 2-regulering Overgangsperiode Danske særregler Kontantreglen Betalingsdata

Læs mere