Den finansielle sektors betalinger via Kronos

Transkript

1 57 Den finansielle sektors betalinger via Kronos Irene Madsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Nationalbankens betalingssystem, Kronos, spiller en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur. Betalingsinfrastrukturen er baseret på elektroniske betalingssystemer, der dagligt i gennemsnit håndterer detailbetalinger (fx Dankort, Betalingsservice, indbetalingskort mv.) for 23 mia.kr., værdipapirhandler (fx aktie- og obligationshandler) for 93 mia.kr. og valutahandler (handler i danske kroner mod udenlandsk valuta) for 203 mia.kr. Nationalbanken fungerer som afviklingsbank i den finansielle infrastruktur, dvs. de finansielle institutter afregner deres mellemværender på konti i Nationalbanken. I denne artikel beskrives betalingsstrømmene i Kronos og i særdeleshed deltagernes betalinger til hinanden og betalinger afviklet gennem de tilsluttede afviklingssystemer. BETALINGSAFVIKLING I KRONOS Da Nationalbanken fungerer som afviklingsbank, har deltagerne i betalingsinfrastrukturen konti i Nationalbanken. Kontohaverne er primært penge- og realkreditinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter. Herudover kan virksomheder, som efter Nationalbankens vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, fx CLS Bank og Euroclear Bank, få konto. Finansielle institutter, som ikke har konto, må benytte en korrespondentbank for at få adgang til den danske betalingsinfrastruktur. Ved udgangen af 2007 var der 126 kontohavere. Omkring 40 mindre danske kreditinstitutter havde ikke konto i Nationalbanken. Det er karakteristisk for Kronos, at der er mange direkte deltagere sammenlignet med andre mindre vesteuropæiske lande. Det er sandsynligvis årsagen til, at koncentrationsgraden i betalingsafviklingen i Nationalbanken er relativt lav, jf. tabel 1.

2 58 DELTAGERE I NATIONALE RTGS-SYSTEMER, 2006 Tabel 1 MFIer 1 Direkte deltagere Omsætning i forhold til BNP Koncentrationsgrad 2 Belgien (EUR) ,90 Danmark (DKK) ,69 Holland (EUR) ,72 Irland (EUR) ,76 Norge (NOK) n.a. Sverige (SEK) ,77 Østrig (EUR) ,59 Kilde: ECB, Blue Book og Norges Bank. 1 MFIer betegner antallet af betalingsinstitutter i landet, såsom centralbanken, kreditinstitutter m.fl. 2 Koncentrationsgraden er den andel, de 5 største deltagere udgør af transaktionerne målt på værdi i det nationale RTGS-system. 3 Omsætningen omfatter kun RTGS-betalinger og ikke afviklinger og kan dermed ikke sammenlignes direkte med Danmark. Betalinger kan sendes gennem Kronos enten via SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication) eller manuelt gennem en Kronos-terminal via PI-netværket. SWIFT er et internationalt finansielt netværk, der anvendes globalt af finansielle institutter, betalings- og afviklingssystemer, børser mv. til at sende og modtage en række forskellige finansielle meddelelsestyper, heriblandt betalingsinstrukser. PI-netværket er et lukket netværk, der forbinder pengeinstitutternes datacentraler, Værdipapircentralen (VP), Payment Business Services (PBS) og Nationalbanken. For at tilgodese både deltagere, der anvender Kronos-terminalen/PI-nettet, og deltagere med SWIFT, er der et modul i Kronos Poseidon der kan omdanne SWIFT-betalingsmeddelelser til PInet-meddelelser og omvendt. De største deltagere vil typisk sende og modtage betalinger via SWIFT, idet betalingen herved kan håndteres fuldautomatisk, såkaldt Straight-Through-Processing, STP. Transaktionerne i Kronos er koncentreret på de 10 største pengeinstitutter, som målt på værdi gennemfører 78 pct. af transaktionerne på foliokontiene, jf. tabel 2. Samlet udgjorde transaktionerne i mia.kr., hvilket svarer til ca. 40 gange det danske bruttonationalprodukt. TRANSAKTIONER I KRONOS FORDELT PÅ DELTAGERE, 2007 Tabel 2 Institut Antal Værdi, mia.kr. Andel i pct. De 10 største pengeinstitutter Øvrige pengeinstitutter med SWIFT (41) Øvrige pengeinstitutter uden SWIFT (59) Realkreditinstitutter (5) Andre deltagere i Kronos (11) I alt (126) Anm.: Tallene i parentes angiver antal institutter.

3 59 Betalingsafvikling på deltagernes foliokonti I boks 1 er de centrale betalings- og afviklingssystemer i den danske finansielle infrastruktur vist. I tabel 3 er Kronos-deltagernes transaktioner på foliokontiene opdelt efter de systemer, som de vedrører. CENTRALE BETALINGS- OG AFVIKLINGSSYSTEMER I DEN DANSKE FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Boks 1 Nationalbankens betalingssystem, Kronos, er centrum for den danske betalingsafvikling, jf. figur 1. Kronos er et Real Time Gross Settlement System, RTGS-system, og blev sat i drift i KRONEBETALINGER AFVIKLET I NATIONALBANKEN Figur 1 Interbank-betalinger (Store tidskritiske betalinger) Værdipapirhandler mv. (VP-afviklingen) Valutahandler (DDK-benet i valutahandler i CLS) Nationalbanken (Kronos) Detailbetalinger (Sumclearingen) Sikkerhedsstillelse ml. DK, NO og SE (Scandinavian Cash Pool) VP-afviklingen er VPs system til afvikling af værdipapirhandler og periodiske betalinger (renter, udtrækninger og udbytter). I værdipapirtransaktioner afvikles værdipapirbenet i VP, mens pengebenet afvikles på deltagernes konti i Nationalbanken. Sumclearingen er Finansrådets system til afvikling af detailbetalinger. Systemet afvikler næsten alle danske detailbetalinger, fx Dankorttransaktioner, Betalingsservice, konto-til-konto-overførsler mv. Systemet opereres af PBS, mens den endelige overførsel af penge mellem deltagerne sker på konti i Nationalbanken. CLS er et internationalt system til afvikling af primært valutahandler i 15 valutaer. CLS Bank International blev etableret i 2002 af en række af verdens største banker. Danske kroner blev tilsluttet CLS i 2003, hvorefter ind- og udbetalingerne til brug for afviklingen af kronebenet i deltagernes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. I 2007 blev CLS udvidet med afvikling af betalinger i forbindelse med kreditderivater. SCP (Scandinavian Cash Pool) er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske, norske og svenske kroner. Systemet blev etableret i 2003 og kan benyttes af kreditinstitutter i Danmark, Norge og Sverige, der er deltagere i de respektive centralbankers betalingssystemer.

4 60 TRANSAKTIONER PÅ DELTAGERNES FOLIOKONTI FORDELT PÅ TYPER, 2007 Tabel 3 Mia.kr. Mia.kr. pr. bankdag Andel i pct. Interbank-betalinger Pengepolitiske operationer Diverse, inkl. kontantdepoter Sikkerhedsstillelse mv. knyttet til andre afviklingssystemer: CLS-afviklingen, inkl. CLS Banks konto Sumclearingen VP-afviklingen Scandinavian Cash Pool I alt Anm.: Transaktionerne er opgjort ud fra deltagernes debetposteringer på foliokonti (valørdato). Interbank-betalingerne, som er deltagernes indbyrdes betalinger, udgør 44 pct. af værdien af transaktionerne, jf. tabel 3. Disse betalinger afvikles enkeltvis i bruttobeløb og umiddelbart efter, at Nationalbanken har modtaget betalingsinstruktionen. Koncentrationen på de største deltagere er udtalt, jf. tabel 4. Interbank-betalinger, som involverer de 10 største afsendere og modtagere, udgør 97 pct. af transaktionerne, hvoraf betalingerne mellem de 10 største afsendere og modtagere udgør 76 pct. Interbank-betalinger mellem de øvrige deltagere udgør kun 3 pct. Betalingsafviklingen for de tilsluttede afviklingssystemer (CLS, VP-afviklingen og Sumclearingen) udgør 32 pct. af transaktionernes værdi, jf. tabel 3. De afviklede bruttobeløb i afviklingssystemerne er væsentligt større, jf. tabel 5, da der foregår en udligning af modgående betalinger, såkaldt netting, før betalingerne gennemføres. KONCENTRATIONEN AF INTERBANK-BETALINGER, 2007 Tabel 4 Mia.kr. (andel i pct.) 10 største modtagere Øvrige modtagere I alt 10 største afsendere (76) (11) (87) Øvrige afsendere (10) 940 (3) (13) I alt (86) (14) (100) Anm.: Tabellen viser fordelingen af interbank-betalinger på de 10 største afsendere og modtagere samt øvrige deltagere.

5 61 BRUTTO- OG NETTOBELØB I AFVIKLINGEN I SUMCLEARINGEN, VP OG CLS, 2007 Tabel 5 Mia.kr. Bruttobeløb afviklet i systemerne Nettobeløb afviklet i Nationalbanken "Netting"- effekt Sumclearingen :4 VP-afviklingen :12 CLS-afviklingen (kronedelen) :25 Kilde: VP, PBS, CLS og Danmarks Nationalbank. Omfordeling af likviditet via Kronos Der sker en væsentlig omfordeling af likviditet mellem deltagerne gennem Kronos, jf. figur 2. I 2007 blev der typisk omfordelt mellem 5 og 10 mia.kr. mellem deltagerne, mens der på dagene med størst aktivitet blev omfordelt over 45 mia.kr. Aktiviteten i betalingsafviklingen i Kronos er væsentligt påvirket af de internationale finansielle markeder, særligt det amerikanske marked. En gennemgang af betalingsafviklingen på deltagernes foliokonti i Kronos på amerikanske helligdage viser, at aktiviteten disse dage næsten halveres. Af de 10 dage i 2007 med lavest aktivitet på foliokontiene ligger de 5 af dagene på amerikanske helligdage. HYPPIGHEDSDIAGRAM OVER DEN DAGLIGT OMFORDELTE LIKVIDITET MELLEM DELTAGERNE I KRONOS, 2007 Figur 2 Antal dage > 5-10 > > > > > > > > 45 Mia.kr. Omfordelt likviditet mellem deltagerne i Kronos pr. dag Anm.: Omfordelingen af likviditet på en dag er opgjort ved at sammenlægge nettolikviditetsændringen for deltagere, der den pågældende dag fik tilført likviditet.

6 62 BETALINGSAFVIKLINGEN FOR TILSLUTTEDE AFVIKLINGSSYSTEMER VP-afviklingen og Sumclearingen er multilaterale nettoafviklingssystemer, hvor betalingerne afvikles i faste blokke, og betalingerne nettes ud mellem deltagerne før afviklingen i Nationalbanken. CLS er et bruttoafviklingssystem, men der foregår en betydelig netting af bruttobeløb, jf. tabel 5. Afviklingsforløbet i Sumclearingen og VP-afviklingen er fastsat i samarbejde med den finansielle sektor. Afvikling af detailbetalinger i Sumclearingen foregår primært i en blok om natten, mens værdipapirtransaktioner afvikles i blokke både om natten og om dagen. Endvidere kan deltagerne i VP-afviklingen afvikle deres handler i form af straksafvikling i Kronos' åbningstid. Afviklingsforløbet er tilrettelagt for at tilgodese flere hensyn. Blokkene afvikles med henblik på at have likviditetsbesparende effekter for deltagerne. Fx afvikles terminsindbetalinger til realkreditinstitutter via Sumclearingen før institutternes udbetalinger af renter og afdrag i VPafviklingen, ligesom statens udbetaling af renter og afdrag er placeret i en blok lige før den første værdipapirhandelsblok. Desuden er VPs handelsblokke tilrettelagt, så der skabes et effektivt link til de internationale markeder gennem Euroclear. Kontohaverne fører separate afviklingskonti for hver type afvikling. På disse konti kan deltagerne reservere beløb til den enkelte afviklingsblok enten fra foliokontoen eller under sikkerhedsretten. Herefter har kontohaverne inden for et fastlagt tidsrum, som rækker hen over afviklingen, ikke råderet over deres indestående på afviklingskontiene. Denne kontostruktur med afviklingskonti sikrer, at Nationalbanken risikofrit kan indestå for de reserverede beløb under afviklingen. Afviklingskonceptet og deltagernes sikkerhedsstillelse er beskrevet i appendiks. Sumclearingen I Sumclearingen blev 98 pct. af betalingerne i 2007 afviklet i 1. normalafvikling, som er den primære blok. Såfremt en eller flere deltagere ikke har reserveret tilstrækkeligt med likviditet til afviklingen, tages de ud af afviklingen, hvorpå nettopositionerne for de resterende deltagere afvikles. De udtagne deltageres nettobetalinger kan først afvikles efter Kronos' åbningstid kl (2. ekstraafvikling). Samlet blev 1,2 pct. af nettobetalingerne i 2007 afviklet efter Kronos' åbningstid. Den reserverede likviditet til afviklingen kommer primært fra deltagernes foliokonti, hvor mange deltagere laver faste overførsler fra foliokontoen til afviklingskontoen. Generelt har deltagerne meget stor overdækning af likviditet til betalingsafviklingen, jf. tabel 6. Den reserverede

7 63 SUMCLEARINGEN, 2007 Tabel 6 Mio.kr. Mio.kr. pr. bankdag Andel i pct. Deltagernes reserverede likviditet til betalingsafviklingen Overført fra foliokonto ,6 Under sikkerhedsretten ,4 I alt ,0 Nettobetalinger 1. normalafvikling ,5 2. normalafvikling ,1 1. ekstraafvikling ,2 2. ekstraafvikling ,4 1. ekstraordinære afvikling ,5 2. ekstraordinære afvikling ,3 I alt ,0 Anm.: Der er kun angivet et dagsgennemsnit for 1. normalafvikling, da denne blok som den eneste afvikles dagligt. likviditet i forhold til betalingerne udgør i gennemsnit lidt over 900 pct. Der er dog store udsving i de beløb, som afvikles i Sumclearingen over måneden med store nettobetalinger på de første og sidste bankdage i måneden. Dette drejer sig primært om ind- og udbetalinger på statens konto, fx skat, sociale ydelser og betalinger af renter og afdrag på realkreditlån. I gennemsnit blev der afviklet nettobetalinger for 5,4 mia.kr. pr. dag, men fraregnes de to første og de to sidste bankdage i hver måned, er gennemsnittet 3,6 mia.kr. pr. dag. VP-afviklingen I VP-afviklingen i danske kroner afvikles værdipapirhandler samt periodiske betalinger (renter, udtrækninger og udbytter). Værdipapirhandlerne afvikles i 5 blokke om natten og dagen, mens de periodiske betalinger afvikles i 2 blokke. Statens periodiske betalinger afvikles som den første blok, hvorefter den første værdipapirhandelsblok, VP10, afvikles. VP10 er langt den største handelsblok, og her afvikles 70 pct. af de samlede nettobetalinger, jf. tabel 7. Jo flere handler, der afvikles i den samme blok, jo større vil netting-effekten være, og deltagerne tilstræber derfor at afvikle deres handler i VP10. Den næste handelsblok, VP20, ligger efter Euroclears første natlige afviklingsblok. Denne blok bruges primært til at afvikle danske deltageres køb af VP-udstedte papirer i det internationale marked. Mellem handelsblokkene VP30 og VP40 afvikles de periodiske betalinger fra værdipapirer, VP35. Disse udbetalinger kan geninvesteres og afvikles i handler med samme valørdag i handelsblokkene VP40 og VP60.

8 64 VP-AFVIKLINGEN, 2007 Tabel 7 Mio.kr. Mio.kr. pr. bankdag Andel i pct. Handelsafvikling Deltagernes reserverede likviditet til betalingsafviklingen Overført fra foliokonto Nettobetalinger VP10 Værdipapirhandler VP12 Tegning VP20 Værdipapirhandler VP30 Værdipapirhandler VP40 Værdipapirhandler VP60 Værdipapirhandler I alt Heraf Trukket på sikkerhedsretten Trukket på afviklingskontoen I alt Periodiske betalinger Deltagernes reserverede likviditet til betalingsafviklingen Overført fra foliokonto Udvidet sikkerhedsret I alt Nettobetalinger VP35 renter, afdrag og udbytter VP05 periodiske betalinger fra staten I alt I handelsafviklingen er der ikke det samme behov for overdækning af likviditet som i Sumclearingen. Det skyldes primært sikkerhedsretten, hvor deltagerne har mulighed for at stille deres egenbeholdninger af værdipapirer som sikkerhed i afviklingen og desuden kan anvende købte værdipapirer som sikkerhed allerede i den afviklingsblok, hvor værdipapirerne modtages. I handelsafviklingen udgør trækket på sikkerhedsretten 76 pct. af nettobetalingerne, mens 24 pct. trækkes fra afviklingskontoen. Det er især de store danske pengeinstitutter, der benytter sikkerhedsretten. Ved afvikling af de periodiske betalinger kan deltagerne ligeledes benytte sikkerhedsretten, men i modsætning til handelsafviklingen reser-

9 65 veres et beløb inden afviklingen (den udvidede sikkerhedsret). Overdækningen af likviditet til afviklingen af de periodiske betalinger er betydelig, hvilket skyldes, at betalingerne er tidskritiske. Mens handler, som der ikke er dækning for i handelsafviklingen, lettere kan udskydes til en senere blok, skal de periodiske betalinger afvikles i deres helhed på dagen. CLS-afviklingen Ind- og udbetalingerne i Nationalbanken til CLS-afviklingen sker enten fra en afviklingskonto eller direkte ved betalinger til CLS Banks foliokonto. Hvis en deltager vil benytte sikkerhedsretten, skal deltageren have en afviklingskonto. Inden afviklingen fremsender CLS en indbetalingsplan til deltagerne, hvorefter den første indbetaling til CLS Bank sker senest kl Da deltagerne kender størrelsen af deres betalinger samt betalingstidspunkter før afviklingen, er der ikke behov for overdækning af likviditet fra deltagernes side til CLS-afviklingen. Der er dog en mindre overdækning af likviditet, jf. tabel 8, som følge af deltagernes brug af sikkerhedsretten. Afslutning Størstedelen af danske betalinger afvikles via Nationalbanken i Kronos. Der er mange direkte deltagere i Kronos, men betalingsafviklingen er stadig forholdsvis koncentreret på de største deltagere. Der er flere afviklingssystemer tilknyttet Kronos, og afviklingen i de danske systemer er tilpasset hinanden. I Sumclearingen og VP-afviklingen er der i gennemsnit stor overdækning af likviditet i afviklingen. Dog er der store udsving i de dagligt afviklede beløb, særligt omkring månedsskiftet, hvilket til stadighed stiller krav til deltagernes likviditetsstyring i Kronos. CLS-AFVIKLINGEN, 2007 Tabel 8 Mio.kr. Mio.kr pr. bankdag Andel i pct. Deltagernes reserverede likviditet til betalingsafviklingen Overførsler til afviklingskonto Træk på sikkerhedsretten Betalinger direkte til CLSs foliokonto I alt Betalinger efter netting

10 66 LITTERATUR Danmarks Nationalbank (2001), Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Danmarks Nationalbank (2005), Betalingsformidling i Danmark. Natorp, Lone og Tina Skotte Sørensen (2006), Afvikling af valutahandler, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal.

11 67 APPENDIKS Nationalbankens afviklingskoncept er skitseret i figur 3. Foliokontoen er kontohaverens hovedkonto i Nationalbanken. Over foliokontoen afvikles betalinger mellem kontohaverne indbyrdes, også betegnet interbank-betalinger. Desuden afvikles på foliokontiene betalinger mellem kontohaverne og Nationalbanken samt betalinger til og fra staten. Herudover kan kontohaverne føre en række afviklingskonti i Nationalbanken til brug for de tilsluttede afviklingssystemer. Ud over indeståendet på foliokontoen har deltagerne mulighed for at udvide deres maksimale trækningsadgang i betalingsafviklingen ved at få intradag-kredit i Nationalbanken. Der stilles sikkerhed for denne kredit i form af værdipapirer, som er registreret i et depot i Værdipapircentralen, VP. Sikkerhedsstillelse i betalingsafviklingen kan enten foregå som traditionel pantsætning eller ved effektuering af den såkaldte sikkerhedsret. Ved traditionel pantsætning er det den enkelte deltagers værdipapirer, som stilles til sikkerhed, registreret i et depot i VP med Nationalbanken som kontoførende institut, kaldet sikkerhedsdepotet. Med sikkerhedsretten kan deltagerne stille sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, ofte deltagernes handelsdepoter. Under sikkerhedsretten bindes bestemte fondsaktiver ikke i modsætning til traditionelt pant. Sikkerhedsretten har størst betydning for NATIONALBANKENS AFVIKLINGSKONCEPT Figur 3 Nationalbanken Foliokonto Overførsel Tømning Sikkerhedsretskonto Træk Inddækning Værdipapircentralen Sikkerhedsdepot med Nationalbanken som kontoførende institut Pantsat(te) depot(er) under sikkerhedsretten Afviklingskonto Træk Trækningsadgang Afviklingssystem Bogføringspost Inddækning Clearing

12 68 de største deltagere i VP-afviklingen, men anvendes også af små deltagere. 1 I afviklingen i kroner kan kontohaverne stille likviditet til afviklingsblokkene enten ved at overføre et beløb fra deres foliokonto til afviklingskontoen inden afviklingen eller ved at trække på sikkerhedsretten. I Sumclearingen reserverer kontohaveren et konkret beløb under sikkerhedsretten før afviklingen. Beløbet krediteres kontohaverens afviklingskonto for Sumclearingen og debiteres kontohaverens sikkerhedsretskonto i Nationalbanken. I VP-afviklingen for værdipapirhandler indgår automatisk hele kontohaverens sikkerhedsretsdepot uden angivelse af et konkret beløb. Ved likviditetsbehov i afviklingen trækkes der først fuldt ud på sikkerhedsretten, og kun hvis den ikke er tilstrækkelig, anvendes et evt. indestående på afviklingskontoen. Forud for hver afviklingsblok meddeler Nationalbanken Sumclearingen eller VP-afviklingen hver enkelt kontohavers indestående på afviklingskontoen. I Sumclearingen svarer indeståendet på afviklingskontoen til kontohaverens maksimale trækningsadgang. I VP-afviklingen for værdipapirhandler afhænger kontohaverens maksimale trækningsadgang desuden af en evt. trækningsadgang under sikkerhedsretten. Sumclearingen og VP kontrollerer dernæst, at hver enkelt kontohavers nettobetaling i afviklingsblokken ikke overstiger den maksimale trækningsadgang. Hvis det er opfyldt, fortsættes afviklingen, og Sumclearingen og VP-afviklingen meddeler Nationalbanken hver enkelt kontohavers nettoposition i den afviklede blok. Dernæst bogfører Nationalbanken positionerne på kontohavernes afviklingskonti og sikkerhedsretskonti, hvorefter afviklingen er endelig. Efter endt afvikling tømmes afviklingskontiene til foliokontiene. Et evt. uudnyttet reserveret beløb under sikkerhedsretten bruges dog først til at reducere trækket på sikkerhedsretten. Et evt. overskydende beløb på afviklingskontoen for Sumclearingen indsættes så på kontohavers foliokonto. I danske kroner sker indbetalinger til CLS ved, at deltagerne overfører beløb fra egen folio- eller afviklingskonto for CLS til CLS' foliokonto i Nationalbanken. Hvis kontohaverne har en afviklingskonto for CLS, skal udbetalinger fra CLS' foliokonto altid ske til denne konto. Kontohaverne skal have en afviklingskonto for CLS, hvis de ønsker at låne under sikkerhedsretten til CLS-afviklingen. Anvendelsen af sikkerhedsretten foregår ligesom i Sumclearingen ved, at en kontohaver reser- 1 Kontohaverne har ligeledes siden 2003 haft mulighed for at stille sikkerhed for intradag-kredit i kroner gennem SCP.

13 69 verer et beløb, der så krediteres CLS-afviklingskontoen og debiteres sikkerhedsretskontoen. Et indestående på CLS-afviklingskontoen kl bruges til at nedbringe lån under sikkerhedsretten til afviklingen i CLS. Et evt. restbeløb efter inddækning af lån under sikkerhedsretten overføres til kontohavers foliokonto. En nærmere gennemgang af afviklingskonceptet i Nationalbanken findes i Danmarks Nationalbank (2005) og i tidligere publicerede artikler, fx Danmarks Nationalbank (2001).