Skoleudvalget. Referat. Dato: Torsdag den 25. oktober Mødetidspunkt: 18:00. Møde afsluttet: 20:15. Særlige forhold:

Transkript

1 Referat Dato: Torsdag den 25. oktober 2012 Mødetidspunkt: 18:00 Møde afsluttet: 20:15 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Der var afbud fra Frank Løber til mødet. Benthe Viola Holm deltog under punkt Deltog ikke under punkt 13 og 14. Engstrandskolen, lærerværelset Niels Ulsing, Carsten Jelund, Benthe Viola Holm, Mini Glud, Frank Løber, Mette Dencker, Steen Ørskov Larsen Bemærkninger:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Møde med Engstrandskolen Godkendelse af dagsorden Meddelelser Kompetenceplan på s område Orientering om skoleindskrivningen og skoleprognosen for skoleåret 2012/ Indskrivning til 0.kl. for skoleår 2013/ Orientering om det mellemkommunale samarbejde på specialområdet i Hovedstadsregionen - v/kfs Tilsyn fritidshjem og klubber Undervisning i Kristendom og konfirmationsforberedelse Sammenhænge i børn og unges liv Økonomirapportering 31. august Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Møde med Engstrandskolen J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/25999 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN tog orientering om skolestart for eleverne fra Enghøjskolen til efterretning. INDSTILLING - SAGSFREMSTILLING Henrik Rømer Nielsen vil kort fortælle om skolestart for eleverne fra Enghøjskolen. 2

4 2. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/789 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Dagsordenen blev godkendt. SAGSFREMSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til 1. at godkende dagsorden 3

5 3. Meddelelser J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/764 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orientering om klasse- og elevtal til efterretning. Udvalget tog orientering om antal af privatskoleelever til efterretning. Der blev orienteret om en specifik episode på en skole. INDSTILLING - SAGSFREMSTILLING Orientering om Klasse- og elevtal pr i Hvidovre Kommune. Orientering om antal af privatskoleelever BILAG: 1 Åben Klasse- og elevtal pr i Hvidovre Kommune samt opgørelse af privatskoleelever 2 Åben Klasse og elevtal pr på de enkelte skoler og klasser.pdf / /12 4

6 4. Kompetenceplan på s område J.nr.: G00 Sagsnr.: 12/10713 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Sagen blev udsat til næste møde. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at kompetenceplanen på s område godkendes SAGSFREMSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen har udarbejdet en kompetenceplan for s område. Kompetenceplanen beskriver beslutningskompetencen indenfor de enkelte bestemmelser i Folkeskoleloven samt Dagtilbudsloven. Formålet med kompetenceplanen er at skabe klarhed over hvilke beslutninger, der skal træffes i de konkrete udvalg, af forvaltningen eller af skolen. Kompetenceplanerne er vedlagt som bilag til sagen. Kompetenceplanerne afspejler som udgangspunkt de niveauer, hvor beslutninger i dag kan træffes indenfor de to lovgivningers bestemmelser. Børne- og Ungeforvaltningen indstiller dog, at kompetencen ændres på udvalgte områder på Folkeskolelovens område. Målsætningen med at ændre kompetencen på de udvalgte områder er at sikre en effektiv og smidig sagsgang. Følgende områder indenfor Folkeskolelovens område foreslås ændret: Folkeskoleloven 15, placering af skolernes ferie Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at beslutningskompetencen tillægges, fra Kommunalbestyrelsen o Forslaget indebærer, at tager beslutning om at sende ferieplaner i høring blandt skolebestyrelserne, samt at vedtager de endelige ferieplaner for skolerne Folkeskoleloven 17, stk. 1, elevtal højere end 28 elever pr. klasse Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at beslutningskompetencen tillægges, fra Kommunalbestyrelsen o Det er jf. Folkeskoleloven 17 muligt at lade elevtallet i grundskolens klasser overstige 28 elever, dog ikke over 30. Kompetencen til at træffe beslutninger om højere elevtal end 28 foreslås placeret hos. Ansøgninger om større klasser end 28 elever modtages oftest ganske kort tid inden sommerferien, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kunne træffe de relevante afgørelser hurtigere end i dag Folkeskoleloven 29, stk. 2, beslutning om varetagelse af undervisning af andre end pædagoger Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at beslutningskompetencen tillægges 5

7 Økonomiudvalget, fra Kommunalbestyrelsen o Det er efter Folkeskolelovens 29, stk. 2 muligt at lade lærere varetage undervisningen i børnehaveklasser, hvis dette gøres i samarbejde med pædagogisk uddannet personale. Beslutningskompetencen foreslås tillagt Økonomiudvalget, da Økonomiudvalget behandler sager af arbejdsgivermæssig interesse Folkeskoleloven 33, stk. 2, tilsyn med hjemmeundervisning Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at beslutningskompetencen tillægges chefen for skoler, fritidshjem og klubber og skolelederne, fra Kommunalbestyrelsen o Alle forældre har ret til at hjemmeundervise deres børn. Der er jf. Folkeskoleloven 33, stk. 2 pligt til at føre tilsyn med hjemmeundervisningen. Kompetencen til at godkende hjemmeundervisning foreslås placeret hos chefen for skoler, fritidshjem og klubber, mens ansvaret for tilsynets gennemførelse foreslås placeret hos de enkelte skoleledere. Tilsynet indebærer, at familien til det hjemmeunderviste barn jævnligt modtager besøg af en lærer fra distriktsskolen. Folkeskoleloven 33, stk. 4, godkendelse af opfyldelse af undervisningspligten ved udgangen af 7. klasse Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at beslutningskompetencen tillægges chefen for skoler, fritidshjem og klubber for de elever, der ikke går på en af kommunens folkeskoler, fra Kommunalbestyrelsen o Alle elever på en af kommunens folkeskoler kan med skolelederens godkendelse opfylde deres undervisningspligt ved udgangen af 7. klasse, hvis særlige hensyn taler for det. For elever, der ikke går på en af kommunens folkeskoler skal opfyldelsen af undervisningspligten ved udgangen af 7. klasse i dag godkendes af Kommunalbestyrelsen. Børneog Ungeforvaltningen indstiller, at kompetencen for elever, der ikke går på en af kommunens folkeskoler placeres hos chefen for skoler, fritidshjem og klubber Folkeskoleloven 40, stk. 2, punkt 4, suspension af det frie skolevalg Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Kommunalbestyrelsen ved beslutninger om suspension af det frie skolevalg delegerer kompetencen til beslutninger om konkrete klasser/trin til chefen for skoler, fritidshjem og klubber o Ved lovændring af 4. juni 2012 blev det muligt at suspendere det frie skolevalg for særligt udsatte klasser og trin. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at tillade muligheden, denne beslutning skal træffes på et Kommunalbestyrelsesmøde hvor skolernes mål og rammer behandles Chefen for skoler, fritidshjem og klubber træffer beslutningen om de konkrete klasser eller klassetrin på den enkelte skole, der skal omfattes af suspensionen af det frie skolevalg, denne beslutning kan kun ske, hvis Kommunalbestyrelsen har givet denne mulighed jf. ovenstående punkt Bestemmelsen giver ikke mulighed for at suspendere det frie skolevalg for alle kommunens skoler. Bestemmelsen tillader heller ikke en skævvridning mellem børn fra andre kommuner og egen kommune, det er således heller ikke tilladt at lade udefrakommende elevers formåen være afgørende for optagelsen i den konkrete klasse. Er en klasse undtaget det frie skolevalg gælder dette altså alle elever udefra 6

8 Folkeskoleloven 43, ind- og udtræden af skolebestyrelser Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at kompetencen til at godkende ind- og udtræden af skolebestyrelser uddelegeres til chefen for skoler, fritidshjem og klubber, fra Kommunalbestyrelsen o Bestemmelsen beskriver, at det er Kommunalbestyrelsen, der skal godkende ind- og udtræden af en skolebestyrelse i løbet af en valgperiode. Oftest sker udtræden af en skolebestyrelse på baggrund af et skoleskift for skolebestyrelsesmedlemmets barn. Det er derfor Børne- og Ungeforvaltningens indstilling, at kompetencen fremadrettet placeres hos chefen for skoler, fritidshjem og klubber. BILAG: 1 Åben Bilag 1 Kompetenceplan for skoleudvalget - Folkeskoleloven /12 2.pdf 2 Åben Bilag 2 - Kompetenceplan for - Dagtilbudsloven /12 7

9 5. Orientering om skoleindskrivningen og skoleprognosen for skoleåret 2012/2013 J.nr.: P05 Sagsnr.: 12/41131 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til 1. at tager orientering om skoleindskrivningen og skoleprognosen for skoleåret 2012/2013 til efterretning SAGSFREMSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen vil på s møde mundtligt gennemgå den gennemførte indskrivning til skoleåret 2012/2013 sammenholdt de skoleprognosetal, der var kendte før indskrivningen. 8

10 6. Indskrivning til 0.kl. for skoleår 2013/2014 J.nr.: G00 Sagsnr.: 12/7495 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Anbefales godkendt med følgende bemærkninger: Mette Dencker (O) stemte for sagen men med bemærkning om at ikke at kunne støtte punkt 2B vedr. søskendebørn fra andre kommuner. Steen Ørskov (C) stemte for sagen men med bemærkning om at han mener at frit optag bør hæves fra 22 til 24 elever. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen 1. at procedure samt tidsplan for skoleindskrivning til 0. klasse for skoleåret 2013/2014 godkendes SAGSFREMSTILLING Hvert år godkender Kommunalbestyrelsen indskrivningsprocedure samt tidsplan for indskrivning til de kommende 0. klasser. Lovgrundlag Indskrivningen gennemføres med udgangspunkt i det frie skolevalg, der er beskrevet i Folkeskoleloven 36, stk. 3. Heri er det beskrevet, at forældre kan få deres barn optaget i en folkeskole i bopælskommunen eller i en anden kommune på tværs af distriktsgrænser og kommunegrænser. Rammerne for det frie skolevalg er beskrevet i den kommunale styrelsesvedtægt for skolevæsenet. Politisk vedtagne retningslinjer Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 25. oktober 2005, ved indførelsen af det frie skolevalg, følgende rammer for anvendelsen af det frie skolevalg: 1. Distriktsbørn optages først a. Jf. folkeskoleloven 36, stk. 2, skal børnene optages på den skole, der hører til det distrikt, de er bosiddende i. 2. Søskendebørn optages dernæst a. Det fremgår af bilag til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen, at søskende har krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går. Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasser, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som f.eks. Ungdomsskolen. b. Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en af Hvidovre Kommunes skoler. c. Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med registrering på samme adresse har status af søskendebørn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker. 3. Tilflyttere 9

11 a. Jf. Folkeskoleloven 36, stk.2 skal en tilflyttende familie kunne få optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres. 4. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner a. Efter optag på skolerne ud fra de første principper, kan der ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre Kommune eller fra andre kommuner. Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et først til mølle princip. Tidligere år har optagelse efter dette kriterium været sket efter et først til mølle princip, der blev afgjort med udgangspunkt i dato og tidspunkt for ansøgningens modtagelse. Dette er dog en administrativ tung arbejdsgang hvorfor forvaltningen ved den kommende indskrivning ønsker, at foretage en lodtrækning blandt ansøgerne på ansøgningsdatoen. Hermed stilles borgere lige uanset om der ansøges via elektronisk selvbetjeningsløsning eller om der ansøges ved aflevering af skema på en skole. På baggrund af beslutning i den 12. september 2007 styres optag af elever fra andre distrikter og kommuner efter punkt 4a, efter en grænse på 22 elever pr. klasse. Når der er 22 elever i en given klasse, er klassen lukket for yderligere optag fra andre distrikter eller kommuner. Grænsen er fastsat med hjemmel i Folkeskolelovens 40, stk. 2, der giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte rammerne for det frie skolevalg, herunder en maksimal grænse for elever i klasserne. Administrativ procedure Indskrivningen gennemføres administrativt efter de herover beskrevne rammer. Børneog Ungeforvaltningen træffer således afgørelse om antallet af klasser, antal indskrevne elever og muligheden for at imødekomme ansøgere fra andre distrikter og kommuner. Herefter godkender Kommunalbestyrelsen klassedannelsen. Indskrivningen vil finde sted i perioden fra mandag den 14. januar 2013 til og med fredag den 18. januar 2013 (uge 3). Den obligatoriske selvbetjeningsløsning, Webindskrivningen, vil være åben i denne periode, hvor forældrene skal tilmelde børnene elektronisk som følge af obligatorisk digital selvbetjening. Inden indskrivningen gennemføres gives der adgang til indskrivningsmaterialerne til forældre på hjemmesiden, på biblioteket, i Borgerservice og i børnehaverne. Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at nedenstående administrative procedure følges ved indskrivningen til 0. klasserne til skoleåret 2013/2014. Proceduren beskriver den administrative arbejdsgang, der gennemføres i Børne- og Ungeforvaltningen i forbindelse indskrivningen. Som udgangspunkt forvente, at alle indskriver deres børn via Webindskrivningen, der vil for forældre, som er uden digital adgang være adgang til en computer via Borgerservice og bibliotekerne: 1. Distriktsbørn 1. De børn, der ønskes indmeldt på distriktsskolen er automatisk optaget på denne 2. Distriktsskolen meddeler forældrene, at børnene er optaget på denne 2. Frit skolevalg 1. Børne- og Ungeforvaltningen træffer afgørelse om optagelse af elever fra andre distrikter og andre kommuner på den ansøgte skole 2. Børne- og Ungeforvaltningen giver herefter afslag til forældrene, som ikke kan få deres skoleønsker for barnet opfyldt. Forældrene vil blive meddelt afslag, hvis klassen er fyldt med mere end 22 elever. Folkeskolerne 10

12 meddeler herefter forældrene afgørelse om optagelse på anden skole end distriktsskolen 3. i Hvidovre Kommune er klageinstans for Børne- og Ungeforvaltningens afgørelse 3. Klassedannelsen 1. Børne- og Ungeforvaltningen udarbejder forslag til antallet af klasser på den enkelte skole ud fra de gældende retningslinjer 2. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige afgørelse om antallet af klasser på den enkelte skole på mødet den 30. april Børne- og Ungeforvaltningen danner først nye klasser, når der er 28 elever indskrevet, dette er for at sikre en mere bæredygtig klassestruktur 4. Børne- og Ungeforvaltningen sender afslag til de ansøgere der har søgt om anden folkeskole i Hvidovre Kommune end distriktsskolen, og hvor ansøgningsønskerne ikke kan indfries. Dannelsen af nye klasser er beskrevet herover i punkt 3.3. Det fremgår af punktet, at der først dannes nye klasser ved mere end 28 elever pr. klasse. Grænsen på 22 elever omhandler alene det frie skolevalg og ikke skolernes klassedannelse. Grænsen på 22 elever er styrende for, hvornår skolerne kan optage elever fra andre distrikter og kommuner jf. det første afsnit i denne mødesag om retningslinjer for anvendelsen af det frie skolevalg. Ovenstående procedure gennemføres efter tidsplanen, der fremgår af bilaget. BILAG: 1 Åben Tidsplan "kun" Web indskrivning.pdf /12 11

13 7. Orientering om det mellemkommunale samarbejde på specialområdet i Hovedstadsregionen - v/kfs J.nr.: I04 Sagsnr.: 12/41488 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til 1. at orientering om Årsrapporten 2011/12 om Det mellemkommunale samarbejde på specialområdet i Hovedstadsregionen v/kfs tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Kommunerne i Hovedstadsregionen besluttede i 2006, at lave rammer for det mellemkommunale samarbejde. Samarbejdet indbefatter bl.a. en udviklingsplan for specialundervisningsområdet. Udviklingsplanen skal sikre at mængden af specialundervisningstilbud matcher efterspørgslen. Som et led i dette har Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS) lavet indsamling, analyser og en sammenfatning af kommunernes redegørelser til KKR Hovedstaden for specialundervisning. Redegørelserne iværksættes i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Formål Formålet med sammenskrivningen af de kommunale redegørelser er, at skabe overblik over kommunernes behov for ydelser og pladser i andre kommuner og andre netværk. På den måde skabes der en vis sikkerhed for, at en kommune kan løse sin forpligtigelse over for de elever, som har behov for specialundervisning. Det har imidlertid vist sig, at talmaterialet kun i ringe grad kunne bruges som styringsgrundlag i kommunerne. Samtidig har der i løbet af de seneste to år har været en markant nedgang i behovet for køb af pladser udenfor eget netværk. Årsrapporten Styregruppen for KFS har derfor besluttet, at KFS fra skoleåret 2011/2012 og hvert år fremover udarbejder en årsrapport, der udsendes ved skoleårets afslutning. Rapporten forholder sig beskrivende, evaluerende og konkluderende til Udviklingsplanens fællesskaber, netværkssamarbejdet, den koordinerede visitation og specialundervisningsområdet i øvrigt. Årsrapporten afløser dermed sammenskrivningen af de kommunale redegørelser. Optælling af elever, der modtager specialundervisning vil ske hver den 5. september, så det vil være muligt år for år at følge udviklingen i fordeling for kommunen og netværkene. Årsrapporten udarbejdes af KFS, godkendes i den administrative styregruppe for KFS og udsendes efterfølgende til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse/KKR til orientering og til samtlige kommuner i Hovedstadsregionen. Årsrapporten med bilag er vedlagt som bilag 1. Fremtidige initiativer 12

14 KFS tager initiativ til en evaluering af den aktuelle status på netværkssamarbejdet i forhold til revision af samarbejdsaftalerne, netværkenes tanker mht. aftalerne om det forpligtigende samarbejde i den fremtidige proces og om kommunefordelingen stadig er den rigtige. KFS Styregruppe har endvidere drøftet, at det kunne være en fordel at knytte KFS tættere til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde. Netværkene opfylder aktuelt målet om, at % af de specialunderviste elever, får det i eget netværk. Der er en tendens til at man i kommuner og netværk henviser færre elever til specialskolerne og de andre specialiserede undervisningstilbud. Derfor er det i KFS besluttet, at man lægger op til en undersøgelse af, hvordan antallet af elever udvikles i de kommende år, så kommunerne kan tilpasse deres udbud af specialundervisningspladser i forhold til efterspørgslen. Der er fra netværk fire kommet en anmodning om, at man i det kommende år sætter fokus på revisitationens indhold og form og eventuelt udarbejder fælles og konkrete retningslinjer for om muligt at opkvalificere den. KFS udarbejder i samarbejde med forslagsstillerne et konkret oplæg til drøftelse i KFS Styregruppe og fællesskabet i øvrigt. KFS vil endvidere fortsat lave indsamling af taksterne, men der lægges imidlertid op til, at oversigten i højere grad vil være gjort tilgængelig for forskellige sammenligninger, aktuelt og over de sidste fem år. Hvidovre Kommune Hvis man sammenligner Hvidovre Kommune med de andre kommuner i Netværk 6 og i Hovedstadsregionen i øvrigt, er det væsentligt at være opmærksom på, at det kun er 4,46 % af det samlede antal elever i Hvidovre Kommune, der modtager segregeret specialundervisning. Dette er i sammenligning med de andre kommuner en meget lille andel. Det fremgår endvidere, at kun 1,6 % af Hvidovre Kommunes børn modtager specialundervisning uden for kommunen og uden for Netværk 6. Igen er dette en meget lav procentdel i sammenligning med de andre kommuner i netværk 6 og Hovedstadsregionen i øvrigt. BILAG: 1 Åben Det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet - v/ KFS Årsrapport /12 13

15 8. Tilsyn fritidshjem og klubber 2011 J.nr.: K00 Sagsnr.: 11/55072 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at orientering om tilsyn med Fritidshjem og Klubber tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 29. november 2011, at alle fritidshjem og klubber der som en del af det lovpligtige tilsyn afholdes en kvalitetssamtale mellem institutionsledelsen og forvaltningen hvert år. Lovgrundlag Tilsyn med fritidshjem og klubber afholdes efter dagtilbudsloven 5, der stadfæster, at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves ( 3 sikrer rammer for en sammenhængende børnepolitik). Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Tilsynskonceptet Tilsynskonceptet for fritidshjem og klubber består af to dele: Status o Status består af 10 områder, som institutionerne har reflekteret over, opgjort og indsamlet data omkring. På baggrund af dette materiale, har forvaltningen udarbejdet bilag, der samler op på de 10 områder, hvor det har været muligt og er relevant. I det følgende er de enkelte områder i status omtalt separat. Kvalitetssamtale o Kvalitetssamtalen gennemføres mellem ledelserne på fritidshjems- og klubber og chefen for skoler, fritidshjem og klubber. Målopfyldelse 2011 Alle fritidshjem og klubber har arbejdet med det politisk udmeldte mål: Udarbejdelse af værdigrundlag for inklusion. Herudover har den enkelte institution selv valgt et eller flere mål. Forvaltningen har med læst de mange målopfyldelser og noteret sig, at der udvises høj grad af engagement og vilje til at opnå resultater. Forvaltningen vurderer, at alle institutioner har arbejdet seriøst med deres mål. Alle institutioner har opfyldt de opstillede mål tilfredsstillende. Målene for den enkelte institution fremgår af bilag 1 Servicemål Servicemålet omhandler sammensætningen af personalegruppen på den enkelte institution. Alle institutionerne har opgjort deres servicemål i forhold til de vedtagne regler på området, hvilket medfører, at personalet skal bestå af 60 % uddannede og 40 % uuddannede medarbejdere. I de tilfælde hvor bestemmelserne ikke er overholdt, er 14

16 det blevet påtalt. Den samlede opgørelse viser, at der blandt fritidshjemmene er 2 institutioner der har en mindre afvigelse fra servicemålet o Fritidshjemmet Toftemosen er forsat i en genopbygningsfase og under udvidelse og når i den forbindelse de 60 % uddannede medarbejdere o Fritidshjemmet Lejerbo ligger ligeledes under de 60 % uddannede medarbejdere, med 55 %. Dette vil der blive fulgt op på ved næste års samtale På fritidshjemmene er det alene er muligt at opnå en fuldtidsstilling ved hjælp af timer i skolen. Opgørelsen viser, at der selv for medarbejdere med timer i skolen kun er et begrænset antal, der alligevel har fuldtidsstillinger. Dette tilskriver fritidshjemmene, at det giver en mere smidig planlægning ved et lidt lavere timetal, typisk timer om ugen. Ligeledes giver det mulighed for at have flere tilgængelige ressourcer om eftermiddagen. De manglende fuldtidsstillinger kan dog havde konsekvenser for rekrutteringen. Se bilag 2. I klubberne ses større forskelle. Specielt de små klubafsnit som Atlantic og Ærtebjerg, hvor der typisk er 2 eller 2½ ansatte, bliver det ofte et valg mellem antallet af hænder i institutionen og opfyldelse af servicemålet. Der henvises til bilag 3 for klubbernes opgørelse af servicemålet. Sigtepunkter for fritidshjem og klubber I år er Vision og Mål afløst af Sigtepunkter for fritidshjem og klubber. Alle institutioner har i 2011 arbejdet efter sigtepunkterne og de deraf udledte temaer. Institutionerne er blevet bedt om at score deres arbejde med sigtepunkterne. Af skemaet fremgår det, at der er 6 fritidshjem, der ikke har scoret deres arbejde. Dette er ikke et udtryk for, at de pågældende institutioner ikke har arbejdet med sigtepunkterne. Institutionerne er ikke så langt i arbejdet med målet, at det vil give mening at lave en vurdering. Der er ligeledes også stor forskel på, hvordan institutionerne har tolket vurderingen. Forvaltningen tager denne forskellighed til efterretning og vil i forbindelse med tilsynet for 2012 udarbejde et nyt skema, der kan give et mere ensartet billede. Der henvises til bilag 4. Samarbejdet med skolen Som et nyt tiltag i 2011, har forvaltningen spurgt ind til fritidshjemmenes formelle samarbejde med skolen, herunder Leg & Læring. Dels i forhold til de pædagoger/medhjælpere der ligger timer i skolen, men også i forhold til ledelsernes samarbejde. Alle fritidshjem lever op til de formelle aftaler omkring pædagoger i undervisningen. Dette betyder, at fritidshjemmet stiller med en assistentstilling (pædagog eller medhjælper) 25 lektioner om ugen i børnehaveklassen. Stillingen er typisk delt på 2 medarbejdere med varierende timetal. I 1. og 2. klasse bidrager fritidshjemmene med en pædagog i 7 lektioner om ugen. Som udgangspunkt udtrykker de fleste fritidshjem at samarbejdet fungerer, både på ledelsesplan og i forhold til Leg & Læring. På spørgsmålet omkring mulige forbedringer udtrykker flere ønske om, at tilknytte pædagoger til 3. klasse. Endvidere er der ønske om uddannelse af AKT-pædagoger (adfærd trivsel og kontakt), i lighed med skolens AKT lærere. Disse skulle have timer i både skole og fritidshjem. De øvrige forhold vil blive belyst i en senere sag om Leg & Læring Økonomi Langt de fleste institutioner ligger inden for reglerne om rul. Reglerne beskriver, at den enkelte institution kan have -1/+5 % i mer- eller mindreforbrug. 3 institutioner har et for stort mindreforbrug, hvilket medfører, at de kun kan rulle 5 %. For Byggeren drejer det sig om stillingsledighed. Forvaltningen er i dialog med institutionen om dette. 15

17 Regnbuen havde sparet op til eventuelle følgeudgifter i forbindelse med en renovering. Da renoveringen ikke blev gennemført i 2011 ruller midlerne tilbage i forvaltningen. Se bilag 5. Sygefravær og personaleomsætning Sygefravær og personaleomsætning har taget udgangspunkt i de kommunale fraværsstatistikker og har kun været et emne der, hvor der har været noget særligt at bemærke. Børnemiljøvurdering (BMV) Alle institutioner skal mindst hvert tredje år lave en børnemiljøvurdering. I forbindelse med tilsynet er det vurderet, om dette er overholdt. Herudover har forvaltningen vurderet de resultater, der er fremkommet for de institutioner, der har udarbejdet en ny BMW siden sidste kvalitetssamtale. I forbindelse med indførelse af fællesledelse på en række fritidshjem er det aftalt, at der er enkelte afdelinger, der kan udskyde BMV et år for at komme på niveau med de øvrige afdelinger i den fællesledede institution. Generelt udtrykker institutionernes BMV stor tilfredshed med institutionerne. Det mest fremtrædende problem er støj. Forældresamarbejde Igen i år har forældresamarbejdet i institutionerne været et tema under kvalitetssamtalen. Under kvalitetssamtalen er bestyrelsens og forældrenes indflydelse på pædagogikken og økonomien blevet drøftet. Alle institutioner tilkendegiver, at de har et godt forældresamarbejde. Institutionerne har dog i nogle tilfælde svært ved at få forældrene til at deltage i de mere formelle fora, såsom forældremøder og bestyrelsesarbejde. Der er størst vanskeligheder ved forældres indflydelse omkring anvendelse af budgettet. Det er forsat kun de færreste institutioner, ud over de selvejende, hvor forældre inddrages i anvendelse af budgettet. Forvaltningen har taget denne problemstilling op med institutionerne for at sikre, at institutionerne overholder intentionerne i Dagtilbudsloven. Se bilag 6. Vurderinger Alle institutionerne har vurderet sig selv på følgende områder: o Hvordan ser institutionen ud med børnene/medlemmernes øjne? o Med medarbejdernes øjne? o Hvordan vurderer ledelsen sig selv? o Samtidig er der påpeget to områder, som institutionen kan forbedre og to områder, som institutionen tilfreds med. Opgørelserne viser, at der er udbredt tilfredshed og glæde, uanset om man ser institutionen fra børn, medarbejdere eller ledelsers side. Samtidig har samtalerne vist, at mange har været glade for at kunne pege på områder, de er stolte af og områder, hvor de kan forbedre sig. Se bilag 7. Afsluttende kommentarer Bemærkningerne fra institutionerne omhandler primært arbejdsindsatsen i forhold til arbejdet med mål. Institutionerne giver udtryk for, at skemaerne er tidsmæssigt krævende. Institutionerne kan dog samtidig konstatere, at tilsynskonceptet giver nye muligheder for faglig udvikling og for en bedre dialog forvaltning, politikere og institution imellem. Sikkerhedsmæssigt tilsyn Institutionerne har været gennem det lovpligtige eksterne tilsyn ift. sikkerhed. Alle institutioner har modtaget en rapport, hvoraf det fremgår, hvis de skal ændre eller sikre bestemte områder. Oversigten viser, at det er mindre påbud institutionerne har fået. 16

18 Påbuddene omhandler typisk støvfiltre eller arbejdspladsanvisning vedr. kemikalier. Samtlige institutioner, der har modtaget et påbud bliver besøgt i marts/april Se bilag 8 for yderligere om emnet. Kvalitetssamtaler Der har i år været afholdt samtaler med samtlige 20 fritidshjem og klubber. Samtlige kvalitetssamtaler blev rundet af med spørgsmålet om, hvorvidt det havde givet mening at komme til kvalitetssamtale. Alle institutioner gav udtryk for, at kvalitetssamtalen er en god oplevelse. Forvaltningen har givet en række anbefalinger til institutionerne på baggrund af tilsynet, som skal lægges på hjemmesiden sammen med deres kontrakt. Disse anbefalinger kan ses af bilag 9. Møde med skoleudvalget Tilsynet slutter i år med mødet med skoleudvalget d. 25. oktober BILAG: 1 Åben bilag 1 målopfyldelser /12 2 Åben bilag 2 servicemål fritidshjem /12 3 Åben bilag 3 servicemål klubber /12 4 Åben bilag 4 sigtepunkter /12 5 Åben bilag 5 økonomi /12 6 Åben bilag 6 forældresamarbejde /12 7 Åben bilag 7 vurderinger /12 8 Åben Bilag 8 sikkerhed 2.pdf /12 17

19 9. Undervisning i Kristendom og konfirmationsforberedelse J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/42192 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Ad. 1. udvalget drøftede sagen. Ad. 2. godkendt med bemærkning om, at ønsker at deltage i drøftelsen. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til 1. at drøfter sagen 2. at godkender, at Børne- og Ungeforvaltningen inviterer de implicerede parter til en fælles drøftelse af problemstillingen SAGSFREMSTILLING En lærer på en af kommunens skoler har rettet henvendelse til formanden for skoleudvalget. Læreren udtrykker bekymring for forholdene omkring faget Kristendom. Læreren er bekymret for følgende: Der undervises ikke i Kristendom på 8. årgang, da undervisningstiden er frigivet til konfirmationsforberedelse. Der undervises i Kristendom en lektion ugentligt på 9. årgang, men her går en del af undervisningstiden også til projektopgaver, terminsprøver mv. Således er der meget lidt undervisningstid til at forberede eleverne til en eventuel afgangsprøve i kristendom. Læreren foreslår, at eleverne undervises i Kristendom på både 8. og 9. årgang. Lovgrundlaget Ved lovændring i 2007 blev kristendom til et prøvefag ved folkeskolens afsluttende prøver. Det betyder, at faget optræder i den blok af humanistiske fag, der kan trækkes ud, når eleverne i 9.klasse skal til prøve. Konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Der skal ifølge Folkeskoleloven 53 tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden. Samtidig er det præciseret som et krav, at kommunalbestyrelsen skal sikre den nødvendige tid til forberedelsen indenfor rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid mellem klokken 8 og 16. Hvornår på dagen konfirmationsforberedelsen skal placeres, fastlægges efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed træffer kommunalbestyrelsen afgørelsen. Reglerne for konfirmationsforberedelse optages i den kommunale styrelsesvedtægt for skolevæsenet. Praksis i Hvidovre I Hvidovre har det i en årrække været således, at den enkelte skole selv aftaler konfirmationsforberedelsens placering med den tilknyttede præst. Hvert år forud for skoleårets planlægning koordinerer de enkelte skoleledere og præster således det kommende års tidspunkter for konfirmationsforberedelse. 18

20 I indeværende skoleår er timer til konfirmationsforberedelse placeret på eftermiddage, typisk fra kl.14. Herudover arrangerer præsterne heldagsture. Flertallet af kirker beder om 2-4 dage, hvor de tilmeldte elever skal deltage i arrangementer i kirkens regi. Udfordringer Udfordringen for skolerne handler om skemamæssige bindinger, når eleverne skal møde til forberedelse kl.14. Samtidig gør nogle skoler opmærksom på, at det kun er et fåtal af deres elever, der skal konfirmeres, således at man lægger skema for få, der påvirker mange. Andre skoler har mange elever, der skal konfirmeres, og her kan udfordringen være, at eleverne ikke er tilknyttet den samme kirke, så de skal ikke på tur de samme dage. Spørgsmålet om, hvorvidt elever i Hvidovre skal have 1 lektion i Kristendom placeret i 8. klasse skal behandles af og Kommunalbestyrelsen. Ekstra lektioner er en aktivitetsudvidelse, der påvirker budgettet. Alternativt kan man vælge at følge Ministeriets vejledende anvisning, hvor faget er placeret med 1 lektion i henholdsvis 8. og 9.klasse, men ingen i 7.klasse. Denne beslutning træffes ligeledes i Kommunalbestyrelsen efter forudgående behandling i. Endelig har forvaltningen i denne undersøgende fase opdaget, at en fejl har sneget sig ind i Styrelsesvedtægtens oversigt over minimumstimetallet. Der mangler 1 lektion i Kristendom (ud af 2) på 6.klassetrin. Det skal der naturligvis rettes op på fremadrettet. Styrelsesvedtægten forelægges på mødet den 3. januar 2013 med henblik på efterfølgende høring blandt skolebestyrelserne. Der er således nogle udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet om konfirmationsforberedelse og undervisning i faget kristendom: En organisatorisk, der handler om placeringen af konfirmationsforberedelsen særligt de hele dage, der afbryder den almindelige undervisning. På nogle skoler berøres få elever, mens det på andre skoler er mange. Som det er nu, opleves det nogle steder, som om, at ordningen ikke er koordineret præsterne eller kirkerne imellem. En strukturel, der handler om antallet af lektioner i faget kristendom. Der mangler 1 lektion i 6. klasse, og det er muligt at tilføre 8. klasse 1 (ekstra) lektion i kristendom eller at flytte 1 lektion fra 7. til 8. klasse. Løsningsforslag Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeforvaltningen inviterer til en fælles drøftelse mellem repræsentanter fra skoleledelserne og præstestaben med henblik på fælles retningslinjer for alle involverede. 19

21 10. Sammenhænge i børn og unges liv J.nr.: G00 Sagsnr.: 10/26211 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Taget til efterretning idet det præciseres, at alle skoler i videst muligt omfang skal besøges. Som minimum den skole, der leveres flest børn til. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til 1. at udvalgene tager Sammenhænge i børn og unges liv - fælles ansvar til efterretning. SAGSFREMSTILLING Sammenhæng i børn og unges liv er en vigtig forudsætning for helhedstænkning om barnet/den unge. Et skift i børn og unges liv er som oftest udviklende og berigende, men det kan i nogle tilfælde også være forbundet med usikkerhed både hos barnet/den unge og forældrene. Børne- og ungemedarbejdere har et særligt ansvar i forhold til at være opmærksomme på at alle børn/unge og deres familier får den nødvendige støtte ved alle overgange. En af arbejdsgrupperne under fusionsprogrammet havde til formål at skabe et fælles fagligt fundament i Børne- og Ungeforvaltningen i forhold til at sikre tryghed og sammenhæng for børn/unge og deres forældre ved overgange. Arbejdsgruppen har på tværs af fagligheder og afdelinger haft fokus på at kortlægge overgange og udarbejde retningslinjer, for hvordan børne- og ungemedarbejdere skal agere og samarbejde i forbindelse med overgange. Her følger er resultatet af det arbejde, som er med til at styrke og ensarte samarbejdet om overgange i hele Hvidovre. Sammenhænge i børn og unges liv et fælles ansvar Sammenhæng i børn og unges liv er et af de fælles faglige omdrejningspunkter i den kommende sammenhængende børne- og ungepolitik. Sammenhænge i børn og unges liv et fælles ansvar er et værktøj, der understøtter det daglige arbejde med at efterleve de overordnede visioner i den sammenhængende børne- og ungepolitik. For langt de fleste børn, unge og deres familier er de forskellige overgange en helt naturlig del af livet, og noget de ser frem til. Der er dog en mindre gruppe af børn og unge, som har brug for ekstra støtte i forhold til de skift de møder i deres liv. Derfor er der blevet udarbejdet fælles retningslinjer for alle børne- og ungemedarbejdere, som beskriver de forskellige processer og udfordringer, der kan opstå ved de forskellige overgange i børn og unges liv. 20

22 Fælles retningslinjer I retningslinjerne for overgange på børne- og ungeområdet bliver de principper, som børne- og ungemedarbejderne arbejder ud fra, for at skabe helhed og sammenhæng i børn og unges liv beskrevet. Der er fokus på følgende skift: fra hjem til institution/dagpleje fra dagtilbud til fritidshjem klub og skole overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse/10. klasse mellem specialskole og folkeskole Udover ovenstående fokusområder indeholder retningslinjerne følgende bilag: årshjul for dagtilbud, fritidshjem, klub og skoler overgangsskema vedr. skift mellem dagtilbud, fritidshjem og skole organisering af institutioner og skoler inspirationsliste til arbejdet med børns overgang vedr. skolestart For at skabe sammenhæng har børne- og ungemedarbejderne en særlig forpligtelse til at efterleve retningslinjerne og samarbejde på tværs således, at alle børn, unge og deres familier oplever en god proces ved skift. Implementering og evaluering Der udarbejdes en folder med arbejdsgrundlaget. Denne folder vil blive formidlet til samtlige afdelinger, institutioner og skoler i Hvidovre Kommune. Efterfølgende vil der blive arbejdet med arbejdsgrundlaget på temamøder, således at der bliver fastholdt et fokus på arbejdet med overgange i børn og unges liv. Forvaltningen vil endvidere oprette et Vidensnetværk i forhold til arbejdet med overgange. Her skal repræsentanter fra de forskellige afdelinger og faggrupper deltage. Formålet er at fastholde fokus på arbejdet med overgange samt sikre en løbende dialog mellem politikere, ledere og medarbejdere. Vidensnetværkets roller er, at: Nytænke/innovative Udarbejde idéoplæg Trykprøve nye tanker og idéer Rådgive chefgruppe og politikere Sammenhænge i børn og unges live et fællesansvar skal evalueres om to år. BILAG: 1 Åben sammenhænge i børn og unges liv.pdf /12 21

23 11. Økonomirapportering 31. august 2012 J.nr.: S00 Sagsnr.: 12/17027 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. INDSTILLING Børne- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Central- og Kulturforvaltningen indstiller til 1. at tage økonomirapportering pr. 31/ på s område til efterretning SAGSFREMSTILLING Med udgangspunkt i allerede kendte forudsætninger, er der foretaget en vurdering af budget På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på i alt 1,9 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 1,6 mio. kr. indenfor servicerammen og 0,3 mio. kr. udenfor servicerammen. Skoleområdet På skoleområdet specifikt forventes der et mindreforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Mindreforbruget opstår primært ved et mindreforbrug på befordring af elever, der dog modsvares af et merforbrug vedrørende kommunens bidrag til statslige og private skoler, som opkræves af Staten i juli måned I skoleåret 2011/2012 var der flere elever i private skoler og SFO er end forudsat i budgettet. Ungdomsuddannelser Med udgangspunkt i den endelige afregning af kommunalt bidrag til produktionsskoler forventes nu et merforbrug på 0,15 mio. kr. Der kan fortsat komme enkelte mellemkommunale reguleringer. Specialområdet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer, at der vil være et samlet mindreforbrug vedrørende specialundervisning for voksne på i alt 1,6 mio. kr. Heraf vedrører 0,7 mio. kr. overførte uforbrugte midler. Mindreforbruget på denne konto modsvarers af et forventet merforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets område. Vedrørende det øvrige specialundervisningsområde forventer Børne- og Ungeforvaltningen reelt balance med et merforbrug på 0,05 mio. kr. Fritidshjems- og klubområdet Budgettet forventes overholdt. Området blev ved rulning af ikke brugte midler fra regnskab 2011 tilført 0,5 mio. kr. Midlerne skal dække etableringsudgifter ved udvidelse af børnetallet på visse fritidshjem i forbindelse med den ny skolestruktur. s område generelt Forvaltningens målsætning er at overholde det vedtagne budget og forvaltningen bestræber sig på at finde og iværksætte tiltag, som kan medvirke til, at den samlede budgetterede serviceramme for overholdes. 22

24 Uden for Servicerammen: Til erhvervsgrunduddannelser forventes et mindreforbrug på i alt 0,3 mio. kr. Opgaven varetages af UU-Center Syd. Der er opkrævet for hele 2012, men der endnu ikke indkommet statsrefusion vedrørende udgifter til skoleydelse og undervisningsudgifter. Forventet regnskab fordelt på de enkelte funktioner fremgår af bilag. BILAG: 1 Åben Økonomirapportering /12 23

25 12. Eventuelt J.nr.: A00 Sagsnr.: 12/766 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Sag omkring ventilation blev drøftet. Udvalget ønsker at få sagen belyst på et kommende møde. Niels Ulsing spurgte til sag omkring placering af Quarkcentret. Der udarbejdes en sag til et kommende møde. 24

26 Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Klasse- og elevtal pr i Hvidovre Kommune samt opgø-relse af privatskoleelever (262846/12) 2. Klasse og elevtal pr på de enkelte skoler og klasser.pdf (262869/12) 4. Kompetenceplan på s område 1. Bilag 1 Kompetenceplan for skoleudvalget - Folkeskoleloven 2.pdf (276281/12) 2. Bilag 2 - Kompetenceplan for - Dagtilbudsloven (265859/12) 6. Indskrivning til 0.kl. for skoleår 2013/ Tidsplan "kun" Web indskrivning.pdf (265347/12) 7. Orientering om det mellemkommunale samarbejde på specialområdet i Hovedstadsregionen - v/kfs 1. Det mellemkommunale samarbejde på specialundervisningsområdet - v/ KFS Årsrapport (264830/12) 8. Tilsyn fritidshjem og klubber bilag 1 målopfyldelser (267173/12) 2. bilag 2 servicemål fritidshjem (265113/12) 3. bilag 3 servicemål klubber (265119/12) 4. bilag 4 sigtepunkter (265123/12) 5. bilag 5 økonomi (265362/12) 6. bilag 6 forældresamarbejde (265366/12) 7. bilag 7 vurderinger (265367/12) 8. Bilag 8 sikkerhed 2.pdf (276155/12) 10. Sammenhænge i børn og unges liv 1. sammenhænge i børn og unges liv.pdf (245921/12) 11. Økonomirapportering 31. august Økonomirapportering (249720/12) 25

27 Underskriftsside Carsten Jelund Benthe Viola Holm Frank Løber Mette Dencker Mini Glud Niels Ulsing Steen Ørskov Larsen 26