TimeOut. Idrætsklasserne er skudt i gang. Time Out Elitesport Nyhedsbrev - Haderslev Kommune Nr. 2, 2008

Transkript

1 TimeOut Time Out Elitesport Nyhedsbrev - Haderslev Kommune Nr. 2, 2008 Idrætsklasserne er skudt i gang Mandag den 11. august var første skoledag for 55 idrætstalenter i de nye idrætsklasser på Hjortebroskolen. En dag idrætsatleterne har set frem til igennem længere tid. Første skoledag havde dog ikke idræt på skoleskemaet, men var derimod en dag med at finde sig til rette med nye lærere, klassekammerater og for nogle også en ny skole. Klasselærerne i de tre idrætsklasser havde hele dagen sammen med deres nye elever. Onsdag stod der morgentræning på skemaet. Træningen er individuelt tilrettelagt for den enkelte atlet, og allerede første træningsdag var det tydeligt, at træningsniveauet er højt, meget højt. Ens for alle talenterne er et meget stort smil og et koncentreret blik i øjnene, siger idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen. Også idrætsklassekoordinator Luise Lomholt Nielsen, Hjortebroskolen er også begejstret efter nogle vellykkede dage sammen med idrætsklasseeleverne. besøgt de 7 idrætsgrene, der er tilknyttet idrætsklasserne. Samlet set er niveauet meget højere, end vi har turdet håbe på, og udgangspunktet for succes synes dermed at være det bedst mulige. Kun fremtiden vil vise, om det bliver en ligeså stor succes, som idrætsakademiet er, men vi tror på det siger idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen. Idrætsklassernes sammensætning: 7. klasse: 19 elever fordelt på idrætsgrenene: basketball, svømning, drengefodbold, golf og ishockey. 8. klasse: 18 elever fordelt på idrætsgrenene: svømning, drengefodbold, ishockey, pigefodbold og håndbold. 9. klasse: 18 elever fordelt på idrætsgrenene: svømning, drengefodbold, ishockey, pigefodbold og håndbold. Det er dejligt at se talenterne som almindelige skoleelever, efter den lange udvælgelsesproces, de alle har været igennem, siger hun. Onsdag og torsdag stod den på de første træningspas for de nye idrætsklasseelever, og det har været en stor oplevelse at observere atleterne i deres naturlige miljø. Jeg har

2 Hvorfor idrætsklasser? OL i Beijing i netop overstået, og vi har siddet ved skærmen og været fanget og fasineret af atleternes præstationer og rekorder. Hvad ville et OL være uden verdensrekorder? Den amerikanske svømmer Michael Phelps er indehaver af flere verdensrekorder, og han har sat nye under OL. Michael Phelps er et mega talent, der har formået at tage skridtet hele vejen fra stort talent til elitesvømmer på absolut højeste niveau. Michael Phelps kom hjem med flere personlige OL medaljer, end Danmark gjorde som nation. Michael Phelps er ikke grunden til, at vi opretter idrætsklasserne i Haderslev Kommune. Han er heller ikke forbilledet, selvom han er uovertruffen god. Jeg nævner ham som eksempel på, at den menneskelige formåen på idrætsområdet hele tiden udvikles, og derfor er der behov for konstant nytænkning på talentudviklingsområdet. Vi opretter idrætsklasserne, fordi vi ved at tilbyde vores største talenter tre ekstra ugentlige træningspas, giver dem nogle muligheder, de ikke hidtil har haft. Dermed får vores atleter et forspring i deres træningsudvikling. Idrætsklassernes værdigrundlag bygger på den sidste definition. Nemlig med fokus på, hvor meget talenterne udvikler sig, da vi i Haderslev Kommune ser talentudviklingen i et langt perspektiv. Frugterne af en satsning som idrætsklasserne får vi ikke at se næste år men formentlig først om 4 til 6 år. Kigger vi på idrætsklassernes storebror Haderslev Idrætsakademi, ser vi nu efter 8 år virkelig resultaterne af de foregående års satsninger. Haderslev Idrætsakademi er på nuværende tidspunkt et af landets absolut bedste muligheder for et talent, der ønsker at kombinere uddannelse og elitesport, uden at skulle vælge det næstbedste indenfor hverken idrætten eller uddannelsen. Morten Nørby Poulsen, idrætskonsulent Alle sportsfolk stræber mod oplevelsen af kompetence. Når vi oplever os som kompetente styrkes vores identiteter og selvværd. Der er dog forskel på, hvordan vi som mennesker forstår og definere kompetence. Nogen vil definere kompetence ud fra, hvor dygtige de er i forhold til andre, mens andre vil definere det ud fra, hvor meget de udvikler sig (Kristoffer Henriksen Et spørgsmål om indstilling, fra bogen Inspiration til talentudvikling Et psykologisk perspektiv )

3 Træner sagde jobbet op - nu gælder det Idrætsklasserne Af Line Line Martin Sero mener det seriøst. Efter 20 år som speditør har han sagt sit job op for at blive træner i Idrætsklasserne på Hjortebroskolen. Et job som der ikke er mange timer i, men som der til gengæld er en masse hjerteblod i. til at dyrke det, der ikke er plads til i klubtræningen. Der skal være plads til at gå i dybden og til detaljerne, siger Sero. Men han er ikke kun optaget af driblinger og spilsystemer. Det handler i høj grad også om at få udviklet idrætsklasseeleverne på det mentale plan. Jeg har sagt mit job op for at vise, at jeg går helhjertet ind i det her. Det er min cadeau til kommunen, fordi vi har fået idrætsklasserne til kommunen, siger Martin Sero. Han arbejder i øjeblikket som vikar på Bevtoft Skole, men ellers nyder han at kunne koncentrere sig 100 procent om at være træner i idrætsklasserne og i Haderslev FK. Han har mulighed for at træne med de unge, så de er færdige på banen klokken 18, og det ser Martin Sero som en fordel. De er færdige med at tænke fodbold klokken 18, og det giver gode muligheder for restitution, være sammen med venner og opleve familielivet, siger Martin Sero. Den personlige udvikling er noget, der optager mig meget. Det handler om at give dem selvtillid og selvværd, siger Martin Sero, der er spændt på, hvordan drengene reagerer på den ekstra træning. Med drengenes øjne er det en stor forandring. De skal koncentrere sig i flere timer om dagen, og hvordan vil de klare det?. Hans egen filosofi er, at teenagere hele vejen igennem skal motiveres og ikke dikteres. Han vil foreksempel ikke tvinge nogen til at spise sund mad, men han vil motivere dem til at gøre det og dermed vise, at med den rigtige kost, opnår de også bedre koncentration om det, de foretager sig på og udenfor banen. Træneren kender alle de 18 unge på fodboldlinjen særdeles godt, og han stod også for screeningerne, da de skulle optages. For ham bliver det en stor oplevelse at være med til at få Idrætsklasserne på Hjortebroskolen op at køre. Han glæder sig til at være en del af et pionerprojekt og få mulighed for at være med til at give de bedste udviklingsmuligheder for de unge. Martin Sero er 40 år. Han er i gang med sin 9. sæson som fodboldtræner i Haderslev FK. Han afslutter sin A-licens trænderuddannelse i DBU-regi i januar Han har arbejdet 20 år som speditør men har sagt sit job op for helhjertet at kunne gå ind i trænergerningen. Martin bor sammen med Annette, der er familiekonsulent. Sammen har de Emil på 14 år. Vi vil få meget fokus på den individuelle træning. De får lov

4 Fodbolden kom ind ved et tilfælde Af Line Lind Hun har været professionel fodboldspiller i Fulham. Hun har spillet 105 kampe på A-landsholdet og været med til at spille SønderjyskE Kvindefodbold helt til tops. Alligevel kan man ikke kalde Lene Terp en foldboldkvinde. Jeg har haft det sådan hele vejen igennem, at fodbold er et fantastisk spil, men det er idrætten med den brede palet, der interesserer mig. Jeg er mere idrætsperson end fodboldperson, siger Lene Terp. Den 35-årige kvinde er da også dybt involveret i idræt. Hun er træner på Haderslev Idrætsakademi, sportschef i SønderjyskE, konsulent i idræt og sundhed på UCSyd i Haderslev, og så har hun siddet med i den arbejdsgruppe, der står bag idrætsklasserne på Hjortebroskolen. Indtil sidste år trænede hun også med stor succes kvinderne i SønderjyskE. Trænerjobbet er dog skiftet ud med et job som sportschef. Lene Terp har altid været vild med idræt, men hendes vej ind i fodbolden har været mere eller mindre tilfældig. Som ung var hun talentfuld indenfor flere idrætsgrene, men det var fodbolden, der fik tag i hende. Jeg blev udtaget til ungdomslandsholdet, og så var det altså det, der fik første prioritet, siger hun. Senere står den på A-landshold og en professionel karriere i Fulham, noget som kun ganske få kvindelige fodboldspillere opnår. Opholdet i engelske Fulham er da også lidt af et eventyr. Det begynder i Der er penge i skidtet. Nogenlunde sådan tænker den egyptiske pengemand Al Fayed efter VM i kvindefodbold i tilskuere overværer Danmarks åbningskamp mod USA, tilskuere er der til finalen, og det får Fayed til at ringe til Fulham og få dem til at sætte penge af til kvindefodbold. Lene Terp bliver tilknyttet holdet i På det tidspunkt ligger holdet i den næstbedste række og er helt suveræn. Holdet vinder LigaCuppen, FA Cuppen, og rykker op. Alligevel vælger Lene Terp at stoppe. Hun savner en tilværelse, der handler om andet og mere end fodbold. For godt nok kan man ikke klage over forholdene i Fulham, men dagligdagen bærer også præg af, at det er de samme mennesker, hun møder hver dag, og der bliver talt rigtig meget om fodbold. Jeg begyndte også at få mange skader, også slidskader, og så skulle jeg hjem og gøre mit speciale færdigt, siger hun. Efter hun kommer hjem, spiller hun et år i OB, men så forsvinder noget af motivationen til at fortsætte på højt plan. Landsholdet kvalificerer sig ikke til VM i Kina, og så er der ikke rigtig mere at komme efter. I stedet for rykker hun til Haderslev, hvor hun har fået arbejde på seminariet som lærer, og hvor hun samtidig får mulighed for at engagere sig i kvinderne i SønderjyskE. Indtil for et par måneder siden, var hun træner, men ville hellere have en tilværelse, hvor hun fik lidt mere tid til også selv at være aktiv. Jeg skal selv have en fornemmelse af at være aktiv og i gang. Jeg skal vide, hvad der er på spil, og hvad der er vigtigt. Jeg bryder mig ikke om kun at være tilskuer eller træner til andres idrætslige udfoldelse, siger Lene Terp. Og tilskuer er hun bestemt heller ikke. I dag er hun involveret i en stor del af den eliteidræt, der hører hjemme i Haderslev: For det første synes jeg, at det er sjovt, og i bund og grund kan jeg bare godt lide idræt. Det er en god måde at have arbejde på. Lene Terp er imponeret over de fantastiske forhold, som de unge har, hvor de får den sportslige opbakning, de har brug for. Foto: Peter Rasmussen Hvis Danmark skal kunne klare sig mod de andre lande, hvor der bliver trænet meget, så skal der puttes mere træning på herhjemme, og det skal være den rigtige. Det er den model, vi er ved at lave hernede, slutter Lene Terp.

5 Vindermad fra Sundhedsfabrikken Det skal være nemmere at få fat i den sunde mad i idrætshallerne. Derfor kan man fra september købe Vindermad i Gram Fritidscenter, Haderslev Idrætscenter og Vojenshallerne. Vindermad er det sunde valg, der giver energi til både de aktive og til tilskuerne. Der er en række krav til Vindermad. For at få retter og menuer blåstemplet skal hallerne indsende opskrifter/etiketter med varefakta til en diætist, og kun ved de retter, der lever op til kravene, må hallen anvende logoet for Sundhedsfabrikken. Ha- derslev Kommune har givet tilskud til en varer. Derudover arbejdes der på at få indført fedtfattig dressing, fiberrigt brød og andre sunde alternativer til den typiske cafeteriemad. Det er Folkeoplysningsudvalget, der i 2007 besluttede, at maden i hallen skulle være sundere. Erhvervs- og Kulturservice har med støtte fra Sundhedsservice iværksat projektet. Inspirationen til navnet er hentet hos et lignende projet i dets tidligere Sønderjyllands Amt. Læs mere på haderslev.dk/sundhedsfabrikken Balkan gjorde indtryk på Lene Terp Idræt bryder grænser og samler folk. Det ved Lene Terp alt om. Hun kender det fra Danmark, men hun kender det især fra Balkan, som i mange år har været plaget af krig og uroligheder. Lene Terp skulle være oplægsholder på en konference i Makedonien for Cross Cultures Project Association. En non-politisk sammenslutning, som organiserer Open Fun Football Schools på Balkan. Målet er forsoning mellem børn og voksne i konfliktområder og at skabe fredelig udvikling som følge heraf. Det blev en stor oplevelse for Lene, der oplevede, at selvom mange deltagere havde haft krigen tæt inde på livet og deraf havde en del følelser i klemme, så kunne det godt lade sig gøre for dem at nærme sig hinanden. Og her står jeg i Struga, Makedonien blandt makedonere, albanere, kosovo-albanere, serbere, kroater, bosniere, bosniske serbere, muslimer,, - og armeniere og georgier. Trænere og ledere, der hver især bærer rundt på en krigshistorie, der for armeniere og georgiere stadig er i gang med at skrives En mangler samtlige tænder i overmunden pga. tortur, en har kroppen fuld af granatsplinter, to har helt konkret viden om, at de har ligget og skudt på hinanden, og så er der flugthistorierne, chikanen og de psykiske ar, som man kun kan gisne omfanget af. Det tankevækkende er dog, at det er gennem fortællinger, jeg får denne viden. Personlig og national skæbne til trods, så samler fodbold, idræt og missionen: At bringe børn og voksne sammen gennem idrætten, disse mennesker i en helhed, der signalerer glæde ved bevægelse, glæde ved fodbold og glæde ved at give børn med alskens etnisk baggrund en sjov og lærerig oplevelse. Når de står derude på banen, så er de bare fodboldtrænere, der griner, leger og vil det bedste for børnene. Jeg kan ikke se, om de er kroater, bosniere eller makedoniere, men jeg kan se, at idrætten har været med til at bryde grænser, og jeg kan se, at idrætten skaber fællesskab og glade mennesker.

6 Haderslev Idrætsakademi tager hul på sit 9. år Samtidig med skolestarten i uge 33 bød Haderslev Idrætsakademi velkommen til elevholdet 2008/2009. Elevholdet består af ikke mindre end 86 forventningsfulde piger og drenge, som med udgangspunkt i deres talent har været igennem en optagelsesprocedure. Derudfra er målsætninger og forventninger til både skole og idræt blevet afstemt, og dét har været de afgørende faktorer for optagelsen. I år har vi den glæde, at vi har en ny idrætslinie på programmet. I det forgangne skoleår havde vi en enkelt elev boende, som var tilknyttet Vojens Ishockey Klub. Dette spirende samarbejde har gjort, at vi nu kan byde velkommen til en etableret ishockeylinie med 5 elever. Den nye idrætslinie betyder også, at vi får en ny samarbejdsskole, UUC Vojens (10. klasse). Akademiåret 2008/2009 byder på 5 aktive idrætslinier, - badminton, basketball, fodbold med både en pige- og drengelinie, samt golf og ishockey. Når vi isoleret set kigger på antallet af elever, må den mest fremgangsrige idrætslinie være vores basketballlinie. Efter at have holdt pause et par år, startede linien op igen sidste år med det da hidtil største antal ansøgere, 10 elever. I år boomer linien med ikke mindre end 20 elever. Vi skal hilse og sige, at der er forskel på om der er 10 eller 20 aktive basketball-spillere på træningsbanen. Det er ganske enkelt en fornøjelse, at se dét aktivitetsniveau det giver under træningen. Når vi ser på det sportslige, er det glædeligt, at vi foruden de gode faciliteter har et super-trænerteam på Haderslev Idrætsakademi. Dét er nogle meget afgørende faktorer for, at vore elever på sigt kan komme gennem nåleøjet til at blive en eliteidrætsudøver. Vi ser en kontinuitet i trænerteamet, som gør, at man over en årrække kan udvikle talenterne. Når vi byder velkommen til så mange elever, betyder det også, at vi har rigtig mange af eleverne boende på vores 2 bosteder, som er tilknyttet akademiet. På Christen Kold Kollegiet er alle 25 kollegieværelser optaget, og i vores opgang på Varbergvej er vi også fuldt belagt. Vores svenske ishockeytræner, Bengt Ericsson, er flyttet ind i en af lejlighederne på Varbergvej, og vil dér fungere som kontaktperson for akademieleverne. Vi ser frem til et spændende akademiår, som skal byde på nye sportslige udfordringer for vore elever. Haderslev Idrætsakademi

7 Navn: Usse Darraji Alder: 16 Idrætsgren: Fodbold - junior Uddannelse: 10. klasse på Skolen ved Kløften Navn: Martin Aske Lindved Alder: 16 Idrætsgren: Badminton - U19 Uddannelse: Haderslev Handelsskole - HHX Hvorfor valgte du Haderslev Idrætsakademi? Jeg valgte akademiet for at få mindre transport til træning, mere tid til skole, og så er træningsmulighederne gode med seriøse og gode trænere. Hvor bor du? Jeg bor i en lejlighed i Varbergparken sammen med 2 andre fodboldspillere fra akademiet. Det er en udfordring selv at skulle lave mad i weekenden og gøre rent, men jeg tror det gør mig mere selvstændig og moden. Hvad er din målsætning med idrætten? Jeg håber på at blive professionel fodboldspiller og vil gerne spille for SønderjyskEs førstehold. Hvad er din målsætning med uddannelsen? Efter 10. klasse vil jeg gerne på gymnasiet. Det er vigtigt at have en uddannelse, hvis det ikke lykkes at blive professionel. Hvor ser du dig selv om 5 år? Jeg bor i en lejlighed i Haderslev og lever af at spille fodbold i SønderjyskE. Hvorfor valgte du Haderslev Idrætsakademi? Jeg er 2. års elev på Haderslev Idrætsakademi. Jeg valgte akademiet, fordi jeg vil se hvor langt mit talent rækker, og lysten til sporten er stor. Hvor bor du? Jeg bor hjemme hos mine forældre i Hoptrup og kører med min far ind til Haderslev, når jeg skal til morgentræning. Hvad er din målsætning med idrætten? Jeg vil blive bedre og komme så langt, det er muligt. Hvad er din målsætning med uddannelsen? Jeg synes at fagene er gode, og mine vejledere har fortalt, at det er en god indgang til senere at ville være advokat. Hvor ser du dig selv om 5 år? Jeg er studerende på jurastudiet i enten Aalborg eller Århus og spiller badminton på højt plan. Navn: Kristoffer Paaske Alder: 17 år. Idrætsgren: Golf junior Hp. 8 Uddannelse: Haderslev Handelsskole - HHx Navn: Mads Nielsen Alder: 16 Idrætsgren: Basketball - ynglinge Uddannelse: 10. klasse på Skolen ved Kløften. Hvorfor valgte du Haderslev Idrætsakademi? Jeg valgte akademiet fordi en kammerat fra Æbeltoft skulle herned, så jeg tog med og kunne lide hvad jeg så. Akademiet giver en god mulighed for at kombinere uddannelse og idræt. Træningsniveauet på Akademiet er højt og seriøst. Hvor bor du? Jeg bor på Kr. Kold Kollegiet i en lejlighed. Pladsen er ok, når man bor alene,og da der kun bor akademielever på kollegiet er sammenholdet godt. Hvad er din målsætning med idrætten? Jeg vil gerne være prof. og leve af det. Målet er at komme på Europa touren/ PGA tour. Min drøm er at vinde Ryder Cup over USA. Hvad er din målsætning med uddannelsen? Jeg vil gerne noget med økonomi og investeringer, fx. børsmægler. Hvor ser du dig selv om 5 år? Jeg er på det danske landshold og under uddannelse til PGA pro, samtidig med at jeg studerer på Handelshøjskolen eller universitetet. Hvorfor valgte du Haderslev Idrætsakademi? Min træner på SINE Pete Hoffmann anbefalede det kraftigt, hvis jeg ville fortsætte min udvikling som basketballspiller Hvor bor du? Jeg bor i en lejlighed i Varbergparken sammen med to andre basketballspillere fra Akademiet. Der er kanon at have en lejlighed, og det er godt at komme lidt væk fra de voksne for selv at starte på at blive voksen. Hvad er din målsætning med idrætten? Jeg vil blive bedre til basket og spille mig til en plads på 3. divisionsholdet. Første mål er at vinde ynglingerække (DM) Hvad er din målsætning med uddannelsen? Jeg tager 10. klassen for at få et fagligt løft, inden jeg skal på Handelsskolen. Hvor ser du dig selv om 5 år? Jeg spiller basketball i den danske liga, har en kæreste, et job og bor godt.

8 OL er det største Af Line Lind Hun har vundet så mange medaljer, at hun ville kunne levere guld til adskillige guldsmedeforretninger. Alligevel er Amanda Sørensen ikke i tvivl. En OL-medalje vil være det ultimative. Alene muligheden for at deltage i verdens største sportsbegivenhed kan være svær at sætte ord på. Det er det største. Det er superfedt, og bare det at være med, er det største, jeg har oplevet. Jeg har glædet mig til at være en del af holdet og til at repræsentere Danmark, siger Amanda. En OL-medalje blev det dog ikke til ved dette OL, men Amanda Sørensen er kommet hjem med mange gode minder i bagagen. OL-deltageren har en fortid i Haderslev BMX Klub, men for to år siden flyttede hun til Skanderborg for at optimere sin træning. Ved siden af sporten arbejder hun på en maskinfabrik, og det er en meget forstående arbejdsgiver, hun har. len. Semifinalen skulle køres i tre hit, men i de to første hit, vælter hun, og må se i øjnene, at hun ikke får opfyldt sit mål; nemlig at blive blandt de sidste otte til OL. Selvom Amanda Sørensen ikke kommer i finalen, så har det været en stor oplevelse at være med til OL. Alene det, at det er første gang får publikum mulighed for at se BMX-løb ved et OL, er stort. De små cykler har fået lov til at komme med i det fine selskab, og det er rigtig dejligt at have fået den mulighed, mener Danmarks bedste kvindelige rytter, Amanda Sørensen. Det gør det endnu mere specielt, at BMX er med for første gang. Jeg har aldrig set BMX i fjernsynet og har aldrig haft en drøm om at komme med til OL, for muligheden har ikke været der. Men nu er det med, og så må jeg bare skabe den drøm for andre, siger Amanda Sørensen. I maj op mod kvalifikationen til OL havde jeg fri fra arbejde. Da jeg så kom hjem, skulle jeg lige holde lidt mere fri op mod OL, griner Amanda Sørensen, der dog har tid til at besøge sin arbejdsplads indimellem. Hun træner cirka 2 x 2 timer om dagen. Amanda tog til Beijing den 11. august. Hun skulle køre to tidskørsler den 20. august, og så stod den på semifinale. Amanda Sørensen var på forhånd klar over, at det hele afhang af, om hun blev nervøs. Når jeg når dertil, hvor finalen skal køres, bliver jeg nok meget nervøs. Jeg kunne mærke til VM, at jeg blev meget nervøs, men der kørte jeg til gengæld mit livs løb, forklarede Amanda Sørensen, inden hun tog til Kina. Den kvindelige BMX-kører nåede dog aldrig at komme i fina- Amanda Sørensen er 22 år. Trådte som fem-årig for første gang i BMX pedalerne. Opvokset i Haderslev men bor nu i Skanderborg. Har bl.a. vundet DM syv gange og to sølvmedaljer ved indendørs EM. Blev udtaget til OL den 31. maj ved VM i Kina. Der var 16 kvindelige BMX-ryttere, der er udtaget til OL. Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Dan-

9 Idrætsklassernes første uge i glimt Efter morgentræning er det tid til at få tanket depoterne op igen, så eleverne får fornyet energi og kan være koncentreret til timerne i klasseværelserne. Der bliver spist fælles morgenmad flere gange om ugen. Lene Terp instruerer eleverne til den aldersrelaterede træning. Golfspillerne lagde ud med træning i solskinsvejr, og der var fuld koncentration fra starten. Der er igen folk på isen i Vojens. Mens det danske herrelandshold spiller i rødt og hvidt til OL i KIna, så er eleverne i idrætsklasserne iført blåt træning- Der varmes op og strækkes ud. Her er det fodbolddrengene, der er i gang med dagens træning.

10 Vinderkultur? - Riis til organisationer og klubber for Peters Riss Andersens doping- Af Christian Engell & Carsten Hvid Larsen Kunne Peters pludselige køb og misbrug af doping være undgået? Ja selvfølgelig er det umiddelbare og forhåbentlige svar vi alle sidder med. Men eftersom vi undertegnede kender Peter Riss Andersen som tidligere medstuderende, kan alle elitesportsfolk efter vores mening falde i dopingdjævelens hænder. Foruden de velkendte træk man ser hos de fleste elitefolk som ambitiøs, talentfuld og målrettet udøver, vil vi også beskrive Peter som en intelligent og sympatisk fyr. Desuden følger Peter tilsyneladende alle forskrifter for hensigtsmæssig adfærd. Han er i gang med en sideløbende uddannelse og har gode venner, familie, kæreste og et umiddelbart godt teammiljø bag sig. Stort set alle forudsætninger er på plads. Det burde ikke kunne gå galt. Derfor overrasker det (os) også endnu mere, at en udøver som ham falder i samme fælde som tidligere og måske mere ensporede og usympatiske dopingsyndere. Des alvorligere ser vi altså problemet. Alarmklokkerne må ringe. Der må være noget, der kan og skal gøres anderledes. Peter udtaler på hans bekendelsespressemøde, at han traf valget om dopingbrug for at overkomme hans formnedgang eller status quo gennem foråret. Han ville gerne leve op til egne forventninger om bedre præstationer, og desuden havde der sneget sig en lille frygt ind hos ham om måske at miste pladsen på hans cykelteam, hvis ikke han præsterede bedre. Er der noget du her kan genkende? Forhåbentligt. For Peters situation er ikke meget anderledes end den situation som alle elitesportsfolk kommer ud for rigtig mange gange i karrieren - at udviklingen står stille, og holdkammerater indhenter eller ligefrem overhaler og tager ens plads på holdet; at man ikke synes at leve op til egne eller andres forventninger og generelt; at man som udøver har det brændende ønske om at blive bedre eller være den bedste og derfor ikke altid aner konsekvensen af alle handlinger. Forskellen hos Peter, frem for mange af de talenter vi har arbejdet med fra forskellige idrætsgrene, er måske blot, at Peter har nået noget nær højdepunktet af karrieren, herunder deltagelse ved kommende OL og altså et niveau, hvor hans tilstand og næsten alt han gør og står for, forbindes til hans præstationer. Presset er enormt for at levere varen. Hvis problemet i tilfælde som Peters tilskrives selve dopingen, som man ofte ser det i cykelsporten, er løsningen tilsyneladende tiltag, hvor dopingkontrollen skærpes. Det er det man med succes har set hos CSC Saxo bank med intern kontrol ved dopinglæger. Men ser vi i stedet problemet som et generelt og uundgåeligt onde ved alt sport, i og med Peters situation jo er velkendt, ender resultatet af en formnedgang eller præstationsmæssig krise ikke altid ud i dopingmisbrug som i cykelsporten. I stedet ser vi tilfælde af manglende opfyldelse af potentiale, eller værre endnu, eksempler med depression, aggressiv adfærd, pillemisbrug i forbindelse med skader, aktivitets stop eller lignende. Områder som sjældent rammer mediernes søgelys. Her er løsningen ikke kontrol. Nej vores svar går på, at der må opbygges andre organisatoriske bremser, ellers vil vi fortsat se flere af vores lovende danske udøvere ende i samme problemer, når krisen kradser. En organisatorisk bremse, vi i dette tilfælde taler om, er sportspsykologien. For hvor var den person der så på Peters situation med psykologiens briller og spurgte ind til hans håndtering af tab af form og mangel på præstationer. Hvor var det talerør som bør være der når krisen kradser eller det talerør som netop sørger for at formnedgange mindskes eller i det mindste forstås af udøveren, som en naturlig ting i alle former for udviklingskurver. I vores arbejde som sportspsykologiske konsulenter ser vi her alt for mange eksempler

11 på ubalance i idrætsorganisationer og klubbers prioritering. I jagten på resultater ender man ofte i rationelle principper og ligninger for hvad der skal til for at resultater opnås og glemmer ofte udviklingsfundamentet og de emotionelle sider af al præstation. Derfor er vores bud på en løsning, at sporten i højere grad åbner øjnene for sportspsykologiens potentialer. Ikke kun i problemløsnings øjemed men også for den generelle udvikling og resultathøst. I mødet med diverse sportschefer, ledere og trænere møder vi desværre stadig stor skepsis i forhold til at inddrage sportspsykologien i organisationen og den daglige praksis med eliteudøverne. De psykologiske tiltag er sjældent systematiseret som al træning skal være for at være effektfuld, og ofte ses sportspsykologien enten som lommepsykologi eller som brandslukning. Altså som noget alle uden videre kan bruge, eller noget som først bruges når problemet er (for) alvorligt. Den skepsis vi møder er for os at se forbundet med uvidenhed. Dette skal ikke forveksles med uintelligens men blot tages som udtryk for, at der specielt i sportens verden ofte er en hvis frygt for at inddrage det ukendte. Specielt når det gælder blødere områder som psykologien, der ikke på samme måde som sporten selv altid kan måles direkte i kolde tal sejr eller nederlag. Det sportspsykologiske område skal efter vores mening og erfaring ses som et område, der på linje med fysiologiske faktorer, sociale, taktiske og tekniske faktorer kan og bør inddrages i højere grad. Ikke mindst fordi de forskellige felter spiller sammen og netop ofte med (vinder)mentaliteten som bindeleddet. Derfor er målet, at vi i højere grad opbygger psykologiske støtte- og udviklingsapparater det sikrer det rette talentudviklings- og præstationsmiljø for vores udøvere. Havde dette allerede været tilfældet, kunne vi måske stadig have gået og glædet os over at se Peter i aktion i Beijing. Om vindermentalitet.dk Christian Engell og Carsten Hvid Larsen fra Vindermentalitet.dk har sagt ja til at skrive en række artikler i TimeOut, hvor de vil beskrive og diskutere forskellige psykologiske temaer indenfor idrættens verden. Konceptet bag vindermentalitet er, at udøvere i dag, for at være de bedste, skal kunne få det optimale ud af træningen, toppræstere i kamp og konkurrence og kunne håndtere pres fra omverdenen (familie, uddannelse, pressen, agenter, trænere, mv.). Begrebet vindermentalitet skal her forstås som evnen til i sådanne betydningsfulde situationer at kunne foretage hensigtsmæssige valg. Dette kræver mentale færdigheder og strategier. deres fulde potentiale. Samme principper bruger Christian og Carsten, når de som undervisere, foredragsholdere og forfattere indenfor sportspsykologiske områder uddanner og inspirerer trænere, ledere inden for DIF og DGI s specialforbund og studerende fra Institut for idræt SDU, i at skabe vinderkulturer og dermed de rette betingelser for udvikling af vindermentalitet. Med udgangspunkt i den nyeste psykologiske forskning, arbejder vindermentalitet.dk med optimering af lærings- og præstationsstrategier gennem udvikling af mentale udviklingsprogrammer og uddanner derigennem danske talenter og eliteidrætsudøvere til vindermentalitet og til at udnytte Læs mere om idrætslivet på: elitesport.haderslev.dk

12 Hele familien er vild med golf Af Line Lind Der er golf i fjernsynet, og familiens tre mandlige medlemmer tripper for at komme ud på fairwayen og svinge golfkøllerne. Hos familien Nielsen fra Haderslev er golf den foretrukne sport. Man kan gå ude i 5 timer, og lige pludselig er der gået en hel eftermiddag, uden man har opdaget det. Og man kan kæmpe gode og dårlige sammen, siger Jeanette Nielsen. Det er far, Brian Nielsen, der har fået hele familien hooked på golf. Han prøvede det for fem år siden, og efterfølgende købte han og Jeanette et prøvemedlemsskab i golfklubben. Det var dog mest Brian, der fik medlemskabet brugt. og Lasse på 10 år, der spiller Hvis du spørger mig, bruger de rigtig meget tid, men hvis du spørger dem, er det alt for lidt, siger Jeanette Nielsen, der ikke selv får spillet så meget, fordi hun har nok at se til med sin egen frisørsalon, der ligger i Haderslev. Der er ingen tvivl om, hvem i familien Nielsen, der er bedst. Rasmus har et handicap på 10, Brian Nielsen et på 18,6 og lillebror Lasse et på 29,6. Jeg er ked af at sige det, men det er nok Rasmus, der er bedst, griner Brian Nielsen. Men heldigvis har sønnike en forklaring på, hvorfor farmand halter bagefter. I dag er det primært Brian og de to sønner, Rasmus på 13 Jeg er også den, der har mest tid til det, skynder Rasmus sig at sige. Jeanette, Rasmus og Brian Nielsen er alle vilde med golf. Det er dog mest far Brian, Rasmus og lillebror Lasse (der ikke er med på billedet), der får spillet. Få et overblik på er lavet i samarbejde mellem Haderslev Kommune og Kultunaut (Danmarks største elektroniske arrangementskalender). Det er en elektronisk arrangementskalender til markedsføring af arrangementer og begivenheder i Haderslev Kommune. Tanken er at skal give borgerne ét samlet overblik over alle de mange arrangementer - store som små - der hver dag finder sted rundt om i Haderslev kommune. Og hvad er mere naturligt end at anvende det medie Internettet som er stedet folk søger information? Kulturnaut er med sine over søgbare arrangementer Danmarks største elektroniske arrangementskalender.

13 Rasmus satser på at blive prof Drømmene er store. Det samme er ambitionerne. Til gengæld er handicappet lille, og det er handicappet, det hele handler om i golf. Rasmus Nielsen var derfor heller ikke i tvivl, da han hørte om idrætsklasserne. Og mandag den 11. august skiftede han derfor Sct. Severin Skole ud med Idrætsklasserne på Hjortebro-skolen. Hans forældre, Brian og Jeanette Nielsen, havde ikke selv overvejet idrætsklasserne, men da Rasmus fortalte lidt om projektet, var de ikke i tvivl. Det er jo en kæmpe mulighed for at være med fra starten og være med til at præge det og sætte det i gang, siger far Brian. For Rasmus har skoleskiftet betydet, at han i stedet for 300 meter til skole nu har fået mindst 3 kilometer og ofte må drøne rundt fra sted til sted i løbet af en dag. Derfor er det også vigtigt, at det er Rasmus, der vil det her. Det kræver jo noget, når de skal møde på golfbanen og i idrætscentret, siger Brian Nielsen. For Rasmus har de første skoledage været gode, selvom han lige skal vænne sig til de nye omgivelser, kammerater og lærere. Jeg tror, at det bliver rigtig godt, for alle dem, der er kommet ind, er atletikmennesker, siger det 13-årige golftalent. Rasmus Nielsen har allerede talt så godt om idrætsklasserne, at lillebror Lasse har besluttet, at når han er gammel nok, så vil han også gå i en idrætsklasse og være så god, at han kan banke storebror i golf. Rasmus Nielsen håber, at idrætsklasserne kan være med til at gøre ham bedre, og forhåbentlig bliver han en dag så god, at han bliver professionel. Også det er helt okay for forældrene. De bakker ham op uanset hvad. Det er hårdt arbejde. Det kommer ikke af sig selv. Men hvis det er det, han vil, så er det fint. Han skal bare tjene penge nok, så jeg kan komme med rundt, griner Brian Nielsen. Vil du støtte elite- sport? Kontakt Haderslev Elitesportsudvalg v / Idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen monp@haderslev.dk / Elitesport på nettet Har du besøgt - Her finder du akutelle informationer og nyheder om eliteidræt i Haderslev Kommune, uddannelser for eliteatleter, Team Danmark kurser, støttemuligheder og meget mere.

14 Gashåndtaget er atter i bund i Vojens Af Bjarne Henriksen Vojens Speedway Center har i nogle år ført en tilbagetrukket tilværelse uden for mediernes søgelys. I løbet af det seneste år er der dog sket en lang række tiltag, som har pustet nyt liv i Danmarks nationalstadion indenfor speedwaysporten. Tildeling af VM for hold Startskuddet til genoplivningen kom i 2007, da repræsentanter fra den internationale motorsportsunion (FIM) besøgte Vojens Speedway Center og Haderslev Kommune i forbindelse med afviklingen af Grand Prix Challenge stævnet. Her fremsatte repræsentanterne fra FIM et ønske om, at der igen kunne køres store løb i Vojens, da selve banen er en af verdens bedste og med sin historie er kendt som en væsentlig del af den internationale speedwaytradition. Muligheden for at afvikle VM finalen inklusiv race-off til finalen for hold i 2008 på Vojens Speedway Center blev luftet sammen med muligheden for at følge op med flere arrangementer. Forudsætningen for at få de store løb til Vojens var, at centret skulle opgraderes, så faciliteterne kunne leve op til tidens krav. I første omgang var der tale om omklædningsog lægeforhold til kørere samt toilet og servicefaciliteter til tilskuerne. Efterfølgende blev race-off til finalen og selve VM finalen for hold placeret i Vojens henholdsvis den 17. og 19. juli Baggrund for udbygningen En plan bestående af tre kombinerede salgs- og toiletbygninger samt en omklædnings- lægebygning til rytterne blev udarbejdet. De 4 bygninger skulle delvist supplere de eksisterende faciliteter og delvist erstatte nogle af de mest udtjente bygninger. Budgettet til udbygningen var på 4,5 mio. kr., og en ansøgning til Elitefacilitetsudvalget under Lokale- og Anlægsfonden blev sendt af sted. Med et tilsagn om tilskud på kr., fra Elitefacilitetsudvalget bevilgede Byrådet i Haderslev Kommune de resterende 3,6 mio. kr., så arbejdet kunne sættes i gang. Byggeprocessen Fra det første spadestik blev taget i slutningen af marts 2008, er det gået hurtigt med opførslen af bygningerne, som stod klar til brug i løbet af ugen op til VM finalen. Byggeprocessen har ikke kun bestået af den planlagte udbygning, da Speed Sport samtidig valgte at investere i reparation af inderbanen, etablering af nyt telefonsystem, et airfence til kørernes sikkerhed samt en masse maling og småreperationer. Siden der blev taget hul på arbejdet på centret, har der været konstant aktivitet lige op til selve løbsdagene. Efter 3-4 måneders hårdt arbejde var resultatet af opgraderingen klar til at blive præsenteret for de danske speedwayfans, FIM og ikke mindst den samlede verdenspresse. Hele forløbet har fungeret i et tæt samspil mellem Haderslev Kommune og Ole Olsen. Fremtiden Udbygningen af centret skal ses som en langsigtet satsning på igen at få speedway på højeste niveau tilbage til Vojens. Opførelsen af de nye faciliteter gør det lettere at tiltrække store arrangementer, som kan skabe opmærksomhed om Vojens Speedway Center og Haderslev Kommune. De store løb arrangeres og tiltrækkes af Speed Sport med Ole Olsen i spidsen, og derfor har Haderslev Kommune med en ny kontrakt bundet sig til Speed Sport for de næste ti år. I den kommende sæson skal der udover Speed Sports enkeltarrangementer køres superliga speedway på Vojens Speedway Center, da Vojens Speedwayklub igen kører med i landets bedste række. Målsætningen er klar, klubben vil inden for en overskuelig årrække præge toppen dansk speedway og vinde det danske mesterskab. Efter en tilbagetrukket periode ser fremtiden igen lys ud for Vojens Speedway Center, og der venter publikum mange spændende løb, nu hvor gashåndtaget atter er drejet helt i bund. Foto: Der er blevet arbejdet stærkt med at få faciliteterne gjort færdige. Første spadestik var i marts, og hold VM blev kørt juli. Foto: Lars Peder Pedersen.

15 så VM-brag forskellige happenings og ved at holde længe åbent på selve finaledagen. Finalen blev et stort tilløbsstykke på trods af vejret, og over havde fundet vej til Vojens Speedway Center, hvilket vidner om, at genoplivningen af Vojens Speedway Center er en populær investering. Danmark havde i semifinalen i England kvalificeret sig direkte til finalen, og de skulle derfor ikke køre race-off om torsdagen. At Danmark ikke skulle køre om torsdagen kunne ses på tilskuertallet, og arrangørerne fik således en stille forpremiere før den endelige test om lørdagen. De sidste to nationer, der skulle følge Danmark og Australien i finalen blev fundet, og som ventet blev det Polen og Sverige. Som optakt til løbet har Vojens været på den anden ende, og butikslivet har støttet op om arrangementet gennem Et mindre strømudfald, og mange sultne og tørstige gæster var de store udfordringer for arrangørerne, men med de nye faciliteter blev det bevist, at der er potentiale for mange store arrangementer i fremtiden. Forhåndsfavoritterne fra Danmark (Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Niels Christian Iversen, Kenneth Bjerre og Hans Andersen) sikrede sig i næstsidste heat sejren foran Polen, efter de to mandskaber havde fulgtes ad hele aftenen. Der var fyldt op på tilskuerrækkerne til finalen. Fotos: Lars Peder Pedersen It goes without saying at når man får besøg af Kronprins- Idrætspolitik for Haderslev Kommune Udarbejdelsen af kommende idrætspolitik er i fuld gang, og sidste mulighed for at sætte sit præg på politikken, inden den skal i politisk behandling, er den kommende høringsperiode i september måned. Udkastet til den kommende idrætspolitik kan findes på På forsiden er der et link til planer og politikker i høring lige nu, samt på Henvendelse kan ske på mail idraet@haderslev.dk Nedenstående følger planen for bearbejdningen og implementeringen af den kommende idrætspolitik: September Oktober Oktober November November December December Høringsperiode (foreninger, borgere, orga nisationer, råd) Evt. borgermøde. Fremlæggelse i Udvalget for Erhverv og Kultur. Høringsperiode i andre kommunale ud valg Høringsperiode i andre kommunale uvalg Politisk behandling i Udvalget for Erhverv og Kultur og Byrådet Politisk behandling i Udvalget for Erhverv og Kultur og Byrådet Fremlæggelse/ offentliggørelse Implementering.

16 TimeOut Elitsport Nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 2, august 2008 Kronprinsparret besøgte idrætscentret parret, skal der være idræt på programmet. Det er ingen hemmelighed, at Hans Kongelig Højhed Kronprins Frederik er sportsgal. Derfor var det naturligt, at sidste punkt på dagsorden for det officielle besøg var et idrætsshow. Et idrætsshow hvor Haderslev Kommune fik mulighed for at vise, hvad vi står for og hvad vi ikke bare er gode til, men bedst til! Haderslev Kommune er en unik idrætskommune, der med de mange gode initiativer på idrætsområdet tager teten på en lang række områder. Eksempelvis kan nævnes Haderslev Idrætsakademi, Skolerne i bevægelse og deres trailere og Skatecity. Programmet var pakket. Der var kun afsat 40 minutter til at skulle præsentere det sprudlende idrætsliv i Haderslev Kommune. Derfor måtte der hjælp til udefra, og et filmhold under ledelse af Gitte Lindeborg fra Lindeborg design i Kolding fik som opgave at producere 8 kortfilm af idrætslivet i Haderslev Kommune. Resultatet er 8 unikke og rigtig gode film, der viser idrætten i Haderslev Kommune fra sin bedste side. (filmene kan ses på Kronprinsparret udviste begejstring for showet, der hele vejen igennem holdt et højt tempo med en tydelig rød tråd. Den røde tråd i Idrætsshowet var orienteringsløberen Maja Alm, der i samarbejde med Alex Bøddiker guidede publikum og æresgæster igennem showet. Idrætsshowet sluttede med at Vojens Ishockey Klub overrakte en gave til Kronprinsparrets børn, Christian og Isabella, der hver fik en VIK ægte ishockey trøje. Redaktion Skribenter: Lene Terp, Bjarne Henriksen, Christian Engell, Carsten Hvid Larsen, Haderslev Idrætsakademi, Morten Nørby Poulsen, Line Lind. Foto: Colourbox, Line Lind, Das Büro for Danmarks Idræts- Forbund og Team Danmark (side 8), Rene Mathiesen, Morten Nørby Poulsen, Lars Peder Pedersen, Peter Rasmussen. Redaktion: idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen og informationskonsulent Line Lind Ansvarshavende redaktør: Willy Feddersen TimeOut Elitesports Nyhedsbrev er udgivet af Haderslev Kommune. Næste nummer udkommer ultimo 2008.