ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU. Banekonferencen 2016 SUCCES IGEN!

Transkript

1 UGE 21 * 2016 * 1. kvartal * 3. Årgang ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Chefredaktør Knud Meldgaard på Banekonferencen Banekonferencen 2016 SUCCES IGEN! Den Danske Banekonference satte igen deltagerrekord 729 TILMELDTE - hvilket er rekord - havde afsat tirsdagen den 17. til konference på Tivoli Hotel & Congress Center i København, så det var en smilende og meget tilfreds formand, Hanne Nybo Johansen, der, i et roligt øjeblik, fandt tid til en lille snak med undertegnede. Men Hanne Nybo, skal vi kun måle banekonferencen succes på antallet af fremmødte? - Det allervigtigste er naturligvis konferencens kvalitet, men det er da også dejligt, at se så mange mennesker, hvilket jo tyder på, at folk har lyst til at komme til konferencen. Vi får, hvert år, positive tilbagemeldinger fra deltagere der syntes det har været spændende og der har været en masse at komme efter de andre år og også i år har vi lagt et godt program, der, igen, skal få folk til at syntes det var en god konference og derfor gerne møder op igen til næste år, siger formanden. Det er min opfattelse, at det er den overvejende del af den danske banebranche der er repræsenteret her i dag. Er det også din fornemmelse? - Ja, det er det i høj grad også vores fornemmelse. Her er både infrastrukturejere, operatører og diverse leverandører, rådgivere og entreprenører samt en del nye medlemmer af Banebranchen, så vi er meget tilfredse med fremmødet, svarer Hanne Nybo Johansen. Hanne Nybo, når man ser det store program for dagen, så kunne man måske spørge om ikke det er lige i overkanten med så mange begivenheder på en og samme dag og det derfor kan være svært, at vælge hvad man skal deltage i. Er det også din fornemmelse? - Ja, sådan har det været de sidste mange år, men vi har forsøgt at regulere det i år ved at have lidt længere foredrag i vores første blok, hvor vi plejer at have to eller tre indlæg og der har vi så skåret det ned til to, i hver blok, der så bliver lidt længere, men måske også derved får lidt større indhold. Men der er meget, og der er meget at vælge i mellem, så derfor kan jeg godt forestille mig, at der er mange, der gerne vil være flere steder på en gang, svarer formanden. Der er også, sådan som jeg umiddelbart ser det, flere engelsksprogede sessioner i år. Er det korrekt? - Nej, det er vist nogenlunde det samme, men det er da vores mål, at vise, at vi kan være med

2 internationalt samt det faktum, at mange af vore kolleger jo ikke er danske og de skal jo også have mulighed for at deltage, siger formanden videre. UANSET ANTALLET AF engelsksprogede sessioner, så går udviklingen i den europæiske banebranche mod de forhold, som har hersket i mange år i flybranchen, at arbejdssproget er engelsk. En hastig gennemgang af de brochurer og andet markedsføringsmateriale, der var på konferencen, var på engelsk og når man yderligere ser på f.eks. hele rådgivningsbranchen, ja, så er det samme mønster. - Lige nu er dog ikke noget der tyder på, at det danske udgår, men der skal også være plads til det engelske, slutter Hanne Nybo Johansen. Fra venstre: Alex Landex, Mai-Britt Rasmussen, Rie Jensen og Hanne Nybo Johansen FLOT PROJEKT PRÆSENTERET PÅ BANEKONFERENCEN To unge kvinder vinder årets Best Student Project Award JERNBANEBRANCEHENS KONFERENCE ER andet og mere end de faktiske forhold i jernbanebranchen her og nu. Konferencen handler også hvert år og hvem, der kan levere det bedste projekt i kampen om Best Student Project Award. I år blev det Rie Jensen, der til daglig arbejder hos COWI samt Mai-Britt Rasmussen, der er ansat hos SWECODANMARK, der har skrevet projektet "Upgrade of Regional Railway Lines" med undertitlen "an Investigation of Integrating Lille Syd in the TEN Corridor". - De to vindere har bl.a. arbejdet med forbindelsen København Ringsted og de har ligeledes udviklet metoder, så man hurtigere kan screene og lave nogle modeller for hvordan man, bedst muligt, opbygger og udbygger jernbanenettet, siger Alex Landex, der sidder i evalueringskomiteen, der består af repræsentanter for Cowi, Ramboll, Atkins og Banedanmark. - PROJEKTET DÆKKER OGSÅ mange tekniske jernbanediscipliner, hvilket er særdeles relevant for jernbanen, og analyserne er grundige og med en fin sammenhæng mellem teori og de modeller de har opbygget samt, at de har forstået, at bruge resultaterne til at lave gode sammenligninger af resultatet, slutter Alex Landex. Vi på redaktionen iler også med at ønske et stort tillykke til de to vindere.

3 Det er da gået lidt fremad, siden denne flotte E-maskine dampede rundt på de danske jernbaner. STANDARDTOG OG FEMERN-FORBINDELSEN Udbuddet af indlæg og foredrag var stort på Banekonferencen DSB litra E var Statsbanernes største og sidst byggede damplokomotiv og var kendt af alle ansatte ved banerne og naturligvis af alle dem, der interesserede sig for de store, flotte maskiner, der spyede både røg og damp MAN SKAL VÆRE bevæbnet med stor portion tålmodighed og en næsten lige så stor portion humoristisk sans, hvis man skal sælge tog til hinanden i EU og for dem, der kan huske de krumme bananer, så skal jeg hilse og sige, at bananer, det er i den lette afdeling, mens tog det er tungt. Både bogstaveligt og i overført betydning. Det stor klart for de fleste da salgsdirektør i Bombardier, Lasse Toylsbjerg-Petersen, holdt sit indlæg over temaet: Standardtog hvad er det? STANDARDISERING PÅ TVÆRS af grænserne er vejen frem for den europæiske jernbaneindustri. Ingen tvivl om det og TSI'er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) er i denne forbindelse et væsentligt værktøj, forklarer direktøren og fortsætter: - Men er standardtog konstrueret efter TSI'er nu også standardtog i alle ender og kanter? Spørgsmålet kan lyde kryptisk, men begrebet standardtog er ikke så lige til, som man umiddelbart skulle tro. Kravet om standardtog vil derfor blive tillagt stor vægt i forbindelse med fremtidige materielanskaffelser i Danmark, hvorfor begrebet standardtog har en særskilt stor betydning, understregede Lasse Toylsbjerg-Petersen i sit indlæg over for en stor interesseret skare på konferencen. Stoffet er tungt og omfattende, men det lykkedes direktøren, med små indskudte bemærkninger, at få forsamlingen til at fatte det meste. FEMERN-FORBINDELSEN VAR OGSÅ på dagsordenen og projektdirektør Johnny Restrup-Sørensen fra Femern A/S gav en lydhør forsamling en opdatering af hele projektet, og han tale bl.a. om vedtagelsen af Anlægsloven for projektet, der blev vedtaget i Folketinget i april Rammerne er klare, men inden der kan skrives under på de store anlægskontrakter skal der i foråret ske en gennemgang af projektets samlede økonomi, tidsplanen for den tyske godkendelsesproces og tilbuddene på de store kontrakter skal evalueres så de bedste bydende kan udpeges, sagde direktøren bl.a. til de mange fremmødte.

4 Danske Havnes nye direktør Bjørn B. Christiansen. Fotograf: Peter Eilertsen VELKOMMEN TIL DANSKE HAVNES NYE DIREKTØR Bjørn B. Christiansen havde første arbejdsdag 2. maj 2016 og blev bl.a. spurgt om hvad det er ved havne og Danske Havne han søger? DET ER EN spændende omstillingsproces, som havnene er igennem i disse år. Det er kombinationen af rollen som vigtig samfundsmæssig infrastruktur for trafik, gods og fisk, nøglerollen inden for den grønne omstilling og trængslen på vejnettet samt de erhvervsmæssige muligheder for vækst i hele Danmark, der for alvor gør det her interessant, siger Bjørn B. Christiansen. Det er derfor ikke alene en spændende opgave, vi står overfor. Den er også vigtig. Det handler om, at vi bliver i stand til at udnytte de erhvervsmæssige muligheder, der ligger i havnene. Det bliver derfor en hovedopgave for mig at sætte strøm til den igangværende proces hen mod øget kommerciel tænkning samt identificere og udvikle de markedsmæssige potentialer i havnene. Har du allerede nu en vision for, i hvilken retning Danske Havne skal? - Det handler om, at havnene meningsfuldt bliver i stand til at bidrage til at udfylde én eller flere af de tre nøgleroller. - Det handler derfor om at få skabt de rette rammebetingelser og vilkår for erhvervshavnene samt understøtte den proces, havnene selv har længe været i gang med mod øget konsolidering, specialisering samt professionalisering. - Det er helt centralt, hvis vi skal udfolde de erhvervsmæssige potentialer og realisere ambitionen om at blive Europas bedste havne. - Tempoet rundt omkring i havnene er meget forskellige, men her må vi huske på, at forudsætninger og ambitioner også er meget forskellige. Det skal vi respektere, siger Bjørn B. Christiansen og fortsætter: - Det er suverænt den enkelte havn og dens ejere, der afgør tempo og retning og der findes ikke én løsning, der passer til alle havne. Men jeg tror alle erkender, at nul-handlingen ikke er en mulighed. Du er erfaren erhvervslobbyist og har som politisk direktør også beskæftiget dig med interessevaretagelse i bl.a. brancheorganisationen, BYG (nu Dansk Byggeri). Har du en umiddelbar vurdering af, hvordan havne placerer sig i debatten? Er havnene synlige lokalt og nationalt i forhold til havnenes rolle som vækst- og beskæftigelsesmotorer? - Ja, der er en almindelig bred anerkendelse af havnenes nøglerolle i transportkæden, men også rollen som den regionale vækstmotor er ved at lejre sig i takt med de politiske ambitioner om vækst i hele Danmark. Hvis man mener det seriøst med vækst i hele Danmark, så er havnene en fantastisk platform at tage sit afsæt i. - Jeg kan næsten ikke finde noget bedre sted at tage afsæt end havnen for at skabe vækst i hele Danmark. Aarhus Havn

5 Danske Havne har tidligere talt om, at de danske havne skal være Europas bedste? Er der noget om snakken? - Visionen blev formuleret tilbage i For at mig at se, gælder det om at få identificeret og fjernet de rammer, der sætter stopklodser for den vision. Det er vores opgave at gribe den positive politiske bold og levere de nødvendige forslag til ændringer i f.eks. havneloven. Men vi skal hele tiden huske på, at politikerne jo kun er den ene side af mønten. Havnene selv udgør den anden side. Øget konkurrencekraft er et resultat af begge sider af mønten. - Så ja, jeg er meget optimistisk på havnenes vegne. Havnene er i fuld gang med processen, og netop havnes omstilling og udvikling var jo et af de vigtige temaer på vores netop velbesøgte og veltilrettelagte Havnekonference. Jeg mødte rigtig mange af Danske Havnes medlemmer og oplevede et ægte engagement i opgaven, siger Bjørn B. Christiansen. Hvilken havn besøgte du sidst, og hvad var anledningen? - Den sidste havn, jeg har været i, var Aarhus Havn. Jeg var nede at se Dokk1 for et par uger siden. Jeg var lidt spændt på at se, hvordan de havde løst sammenbindingen med åen og Europaplads. Men jeg synes det er meget vellykket. Og erhvervsmæssigt er Aarhus Havn et godt eksempel på, at by og erhverv kan leve side om side. Man kan stå inde i byen og se ud over containerhavnen det er ret fantastisk, slutter Bjørn B. Christiansen. BANEDANMARK OPSIGER AFTALE MED STRUKTON RAIL I lyset af de problemer, der har været med at få færdiggjort sporarbejdet på Fyn i både Kr. Himmelfartsferien og Pinsen, har Banedanmark valgt at opsige kontrakten med entreprenøren Strukton Rail. - DET ER ÅBENLYST for enhver, at arbejdet på Østfyn i både Kr. himmelfartsferien og i pinsen langt fra forløb, som Banedanmark havde planlagt. Strukton Rail har ikke levet op til den kontrakt, som vi havde indgået, og det har både påvirket passagerer og godsoperatører på den danske jernbane. Strukton har kontrakt på resten af sommerens sporarbejde på Fyn, men vi har ikke længere tillid til, at de kan løfte opgaven. Derfor har vi i dag har valgt at opsige samarbejdet, siger Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør i Banedanmark. BANEDANMARK AFHOLDT I FREDAGS et møde med entreprenøren Strukton, der har stået for udførelsen af arbejdet på Østfyn, for at evaluere det udførte arbejde. I forlængelse af mødet fik Strukton i fredags en påkravsskrivelse, hvor entreprenøren blev bedt om at fremvise en ny plan for, hvordan man ville indfri det arbejde, som der er beskrevet i kontrakten. - Banedanmark bad i fredags Strukton om en revideret plan for de udestående sporarbejder, der kunne betrygge os i, at der ikke ville opstå yderligere forsinkelser, og at alt arbejde ville blive udført. Mandag morgen har vi modtaget Struktons svar, som ikke betrygger os i, at arbejdet kan udføres til den aftalte tid, siger Steen Neuchs Vedel. BANEDANMARK VIL NU revurdere de planlagte arbejder på Fyn og med egne medarbejdere sørge for en øget vedligeholdelse, så strækningen kan levetidsforlænges i ca. 3 år. Arbejdet kommer til at ske i de sporspærringer, der er allerede er planlagt hen over sommeren, og derfor kører togene efter den køreplan, der i forvejen var planlagt frem til den 7. august. - Det er en rigtig ærgerlig situation at ende i. Men vi kan af hensyn til de mange passagerer, der hver dag tager toget, ikke acceptere yderligere forsinkelser, slutter Steen Neuchs Vedel.

6 NYT FORMANDSKAB I SUND & BÆLT HOLDING Regeringen har besluttet, at Peter Frederiksen vælges som ny formand for bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S, og at bestyrelsen samtidig udvides fra de nuværende 7 medlemmer til 9 medlemmer. Peter Frederiksen erstatter den tidligere bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen, som tidligere på året meddelte, at han trækker sig som formand og udgår af bestyrelsen. REGERINGEN HAR LIGELEDES besluttet, at David P. Meyer vælges som ny næstformand. Bestyrelsen har herefter to næstformænd, da den nuværende næstformand, Carsten Koch, fortsætter på posten indtil foråret ENDVIDERE INDTRÆDER Ruth Schade og Lene Lange som menige medlemmer i bestyrelsen. Pernille Sams og Mette Boye vil i lighed med Carsten Koch fortsætte frem til foråret 2017, hvor deres mandat ophører. TRANSPORT- OG BYGNINGSMOINISTER Hans Christian Schmidt udtaler: - Jeg er glad for, at vi med Peter Frederiksen har fået en formand, som gennem sit arbejde i Hamburg Süd og A.P. Møller-Mærsk har et indgående kendskab til transportmarkedet og hermed til vigtigheden af transportkorridorer mellem Danmark og Tyskland, tyske forhold og til betydningen af international samhandel. - I det hele taget får bestyrelsen nu fire nye medlemmer, som skal være med til at lede selskabet i forbindelse med de udfordringer, som Sund & Bælt står overfor. Her tænker jeg særligt på Femern projektet. Der er hver uge mere end 2500 erhvervsledere, politikere samt fag- og organisationsfolk, der læser TRANSEUROPA, men vi vil gerne udvide vores læserkreds. Hvis du kender nogen der kunne have gavn og glæde af, at modtage TRANSEUROPA, så bed dem sende os en mail, så er de straks på mailinglisten og husk også, at vor kulturmagasin OMNIBUS følger med Udgiver: Redstone Communication s.m.b.a. * CVR-nr Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer * kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard Ønsker du ikke at modtage vort Ugebrev, så send os venligst en mail, så Afmeldes du straks