Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere"

Transkript

1 Arbejdsgrupperapport Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

2 1. Indledning Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdets forløb i arbejdsgruppen Sammendrag Uddannelseskrav Obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler og incitamentsstruktur Branchekodeks dækkende god farmpraksis Baggrund Gældende regler Gældende regler for beskyttelse af mink (pelsdyr) Gældende regler for hold af mink (pelsdyr) Gældende regler for lægemiddelanvendelse hos mink (pelsdyr) Minkens produktionscyklus Forekommende sygdoms- og sundhedsproblemer i minkfarme Uddannelse af pelsdyravlere Indledning Uddannelsesmodel Læringsmål Undervisningens indhold (i alt 4 dage) Undervisningens indhold i forhold til medicinhåndteringskurset Medicinhåndteringskursus Model for obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler mellem minkavlere og praktiserende dyrlæger Indledning Formål med obligatorisk sundhedsrådgivning i minkproduktionen Omfang af obligatorisk sundhedsrådgivning Antal årlige besøg Rådgivningsbesøgets indhold Incitamentsstruktur Medicin Branchekodeks for god farmpraksis Indledning Branchekodeks Indhold Status for Dansk Pelsdyravlerforenings iværksatte initiativer Dansk Pelsdyravlerforenings Tjek på farmen kampagne Farm-Cockpit nyt IT managementsystem til pelsdyrfarme Økonomiske konsekvenser Indledning Vurdering af økonomiske konsekvenser ved obligatoriske initiativer Indførsel af uddannelseskrav Indførsel af obligatorisk sundhedsrådgivning Vurdering af de økonomiske konsekvenser ved indførsel af frivillige initiativer Brug af branchekodeks Vurdering af udgifter til den offentlige kontrol fra Vurdering af behov for lovgivning Uddannelseskrav Obligatorisk sundhedsrådgivning Lægemiddelanvendelse Tidsplan og evaluering Bilag Bilag

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse Der er i efteråret 2009 kommet særlig fokus på mulige dyrevelfærdsproblemer i danske pelsdyrfarme, hvor tv-udsendelser med billeder af dyr med sår, bylder og andre fysiske skader har gjort stærkt indtryk. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde forslag til systemer, der løbende skal sikre overvågning og håndtering af eventuelle dyrevelfærdsproblemer. Den nedsatte arbejdsgruppe skulle udarbejde forslag til gennemførelse af nedenstående initiativer: Lovpligtigt uddannelseskrav for nye pelsdyravlere. Der introduceres ligeledes et krav om periodisk efteruddannelse for samtlige pelsdyravlere. Obligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler mellem pelsdyravlere og praktiserende dyrlæger. Der defineres incitamenter, så god landmandspraksis indebærer mindre offentlig kontrol og om muligt krav om færre obligatoriske rådgivningsbesøg. Branchekodeks dækkende god farmpraksis på dyrevelfærdsområdet. Dansk Pelsdyravlerforening besluttede i slutningen af 2009 at: Gennemføre konsulentbesøg hos samtlige medlemmer svarende til ca pelsdyrfarme i de første måneder af Besøgene er prioriteret således, at farme, som er vurderet at have størst behov for vejledning, besøges først. Introducere et farm-managementsystem Farm-Cockpit, som via løbende produktionsovervågning understøtter korrekt management på hver enkelt farm, baseret på bl.a. egenkontrolsystemer og branchekodekset. Arbejdsgruppens kommissorium omfatter generelt kødædende pelsdyr. Da mink udgør 99,9 % af pelsdyrproduktionen i Danmark, er de beskrevne initiativer koncentreret om minkproduktionen. Arbejdsgruppen er enig om, at de beskrevne initiativer bør omfatte pelsdyrfarme og anlæg, hvor der holdes eller opdrættes et antal af mindst 20 voksne hundyr eller 100 hvalpe. For så vidt angår rævefarme, vil der alene være behov for obligatorisk sundhedsrådgivning, da der allerede foreligger et krav om uddannelse for ræveavlere. 3

4 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Til at beskrive ovenstående initiativer i detaljer blev der af Fødevarestyrelsen nedsat en teknisk arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Fødevarestyrelsen: Per Henriksen (Formand) Kopenhagen Fur: Lars Skjoldegaard Kopenhagen Fur: Sander Jakobsen Den Danske Dyrlægeforening: Johanne Østerbye Den Danske Dyrlægeforening: Øyvind Runge Jepsen Den Danske Dyrlægeforening: Peder Elbek fra Landbrug & Fødevarer: Per Olsen Justitsministeriet: Inge Birgitte Møberg indtil Justitsministeriet: Karin Baunsgaard fra Aarhus Universitet: Steen Henrik Møller Plantedirektoratet: Anders Christian Jensen indtil Plantedirektoratet: Kari Lundsager fra den Fødevareministeriet: Katrine Lindegaard Fødevarestyrelsen: Jan Mousing Fødevarestyrelsen: Anne Sofie Grove Fødevarestyrelsen: Nicolai Rosager Weber fra Fødevarestyrelsen: Christian Strøyer fra Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag Arbejdets forløb i arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har afholdt følgende møder: 15. december marts april 2010 I forlængelse af mødet den 15. december blev tre underarbejdsgrupper nedsat: Underarbejdsgruppe vedrørende obligatorisk sundhedsrådgivning: Aarhus Universitet: Steen Henrik Møller (Formand) Kopenhagen Fur: Lars Skjoldegaard Den Danske Dyrlægeforening: Johanne Østerbye Den Danske Dyrlægeforening: Øyvind Runge Jepsen Praktiserende dyrlæge: Peder Elbek Minkavler: Tage Pedersen 4

5 Underarbejdsgruppe vedrørende branchekodeks: Kopenhagen Fur: Den Danske Dyrlægeforening: Den Danske Dyrlægeforening: Praktiserende dyrlæge: Aarhus Universitet: Fødevarestyrelsen: Plantedirektoratet: Landbrugets Rådgivningscenter: Lars Skjoldegaard (Formand) Johanne Østerbye Øyvind Runge Jepsen Peder Elbek Steen Henrik Møller Lisbet Licht-Larsen Anders Christian Jensen Hans Henrik Møller Underarbejdsgruppe vedrørende uddannelseskrav for pelsdyravlere: Fødevarestyrelsen: Anne Sofie Grove (Formand) Kopenhagen Fur: Lars Skjoldegaard Aarhus Universitet: Steen Henrik Møller Jordbrugets uddannelser Henning Gregersen Disse underarbejdsgrupper afrapporterede d. 19. februar 2010 konklusionerne for underarbejdsgruppernes arbejde. Konklusionerne indgår i denne rapport. 5

6 2. Sammendrag Minkproduktionen foregår med en meget karakteristisk årscyklus, hvor specifikke livsytringer er synkroniseret i hele besætningen. Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomsten blandt mink er lav i forhold til andre husdyrproduktioner i Danmark. I vinter-, parrings- og drægtighedsperioden er der normalt få problemer. 2.1 Uddannelseskrav Arbejdsgruppen er enig om, at alle nyetablerede minkavlere skal have et kørekort, der opnås ved at gennemføre et lovpligtigt 4 dages kursus der indeholder følgende elementer: Lovgivning og offentlig kontrol med pelsdyravlen Indhold i sundhedsrådgivningsaftaler Minkens biologi og årlige cyklus Tolkning og anvendelse af minkens adfærd Medicinhåndtering For at få fornyet sit kørekort skal minkavleren gennemføre et endagskursus med fokus på den seneste udvikling indenfor minkenes sundhed og velfærd. Efteruddannelsen skal gennemføres hvert 3. år. Eksisterende minkavlere skal gennemføre dette kursus inden udgangen af Der bør herudover indføres et krav om efteruddannelse med fokus på sundhed, registreringer mv. af allerede etablerede minkavlere. Denne efteruddannelse kan gennemføres ved det første sundhedsrådgivningsbesøg, hvor den praktiserende dyrlæge sammen med pelsdyrsavleren gennemgår smittebeskyttelse, burindretning, optegnelser over døde dyr og medicinanvendelse samt korrekt håndtering af syge og tilskadekomne mink. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at stille krav om uddannelse af minkavlere uden ændring af bestemmelserne i lov om hold af dyr. Forslag til ændring af lov om hold af dyr forventes fremsat i efteråret 2010 og forventes færdigbehandlet i løbet af foråret Krav om uddannelse forventes i givet fald at kunne træde i kraft efter færdigbehandlingen af lovforslaget. Indtil da vil der være tale om en frivillig ordning. 2.2 Obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler og incitamentsstruktur Sundhedsrådgivningsaftalen bør bygge på samme principper som gør sig gældende indenfor svine- og kvægsektoren. Formålet med aftalen er at sikre optimal sundhed og velfærd for minkene og dermed yde et væsentligt bidrag til et optimalt produktionsresultat. En aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning bør omfatte fire årlige besøg, der placeres inden for en fast tidsramme. Besætninger med bøder eller domme for tidligere lovovertrædelser i relation til dyrevelfærd, sundhed og medicinforbrug placeres i Mindre God Landmandspraksis (MGLP). Placering i MGLP betyder, at der skal udføres 6 årlige rådgivningsbesøg året efter. Til ovenstående incitamentsstruktur skal dog bemærkes, at Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske 6

7 Dyrlægeforening samt Århus Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at ekstra dyrlægebesøg anvendes som straf. Arbejdsgruppen er enig om, at obligatorisk sundhedsrådgivning bør omfatte pelsdyrfarme og anlæg, hvor der holdes eller opdrættes mindst 20 voksne hundyr eller 100 hvalpe. På baggrund af dyrlægens kendskab til minkfarme omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning kan der receptordineres medicin til løbende behandling af kendte lidelser i besætningen. Krav om obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler forventes at træde i kraft i løbet af oktober Branchekodeks dækkende god farmpraksis Branchekodekset for god farmpraksis med hensyn til bl.a. dyrevelfærd på minkfarme vil bestå af specifikke bilag på relevante emner. Under hvert bilag fremgår anvisninger om overvågningsfrekvens, registrering og dokumentation samt korrigerende handlinger. Dansk Pelsdyravlerforenings branchekodeks skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Hvis en avler bruger dette branchekodeks korrekt, er vedkommende godt rustet til at overholde lovgivningen. 7

8 3. Baggrund 3.1 Gældende regler Gældende regler for beskyttelse af mink (pelsdyr) Relevant regelgrundlag for beskyttelse af mink (pelsdyr) findes i følgende: Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007 med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr Gældende regler for hold af mink (pelsdyr) Relevant regelgrundlag for hold af mink (pelsdyr) findes i følgende: Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 265 af 28. marts 2006 om husning af mink og hegning af minkfarme med senere ændring Gældende regler for lægemiddelanvendelse hos mink (pelsdyr) Regelgrundlaget for ordinering og anvendelse af lægemidler findes i følgende lov og bekendtgørelser: Lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger (dyrlægeloven) med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 482 af 29. maj 2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer med senere ændring. 3.2 Minkens produktionscyklus Fra naturens side er minken kodet til at komme i brunst i marts og føde sine unger omkring 1. maj, hvor temperaturen og fødemængden er stigende. Efter fravænning i juni har hvalpene hele sommeren og efteråret til at opbygge fedtreserver og sætte en varm vinterpels, så de kan klare sig gennem vinteren. Minken har derefter behov for at påbegynde pelsskiftet i god tid, inden vinterpelsen skal bruges. Den 3 måneder lange udvikling af reproduktionsorganerne er afsluttet inden parring i marts, så hvalpene fødes på det rigtige tidspunkt i en ny cyklus. Minken holder styr på denne karakteristiske årscyklus af meget forskellige produktionsperioder (Figur 1) ved hjælp af den stabile årlige variation i daglængden. Alle mink følges således ad gennem disse stærkt synkrone perioder, hvor pelsskifte, parringsvillighed, fødsel, fravænning, territoriehævdelse og huldudvikling sker inden for få uger for alle mink i den samme geografiske region. Fødselstidspunktet styres således i stor udstrækning af forårsjævndøgn den 21. marts, der er signalet til implantation af de hvilende, befrugtede æg. Alle minkhvalpe fødes derefter inden for få uger omkring slutningen af april, og fra en fødselsvægt på ca. 10 g vokser tæve- og hanhvalpe til g ved 4 uger, g ved 6 uger og til g ved fravænning i juli. De følger den årlige cyklus på linje med voksne mink, fra kropslængden er fuldt udviklet i september, 8

9 hvor efterårsjævndøgn er signal om skifte til vinterpels, territoriehævdelse og størst mulig fedtaflejring inden vinteren. Ved korte dagslængder stagnerer ædelysten og da foder- eller energitildelingen begrænses som forberedelse til reproduktionsperioden, tærer minkene på de opbyggede fedtreserver i vinterperioden. Med stigende dagslængde følger parringslysten, og i marts er de fleste minktæver parringsvillige. Det er parringen, der fremprovokerer en ægløsning, men når de befrugtede æg når livmoderen efter ca. 5 dage, går de i dvale og tillader ny parring og befrugtning med mindst 7 dages mellemrum indtil jævndøgn. Fig. 1. Årlig cyklus af synkroniserede perioder i minkproduktionen. Nummererede perioder indeholder specielle pasningsrutiner 9

10 3.3 Forekommende sygdoms- og sundhedsproblemer i minkfarme I dette afsnit beskrives kort de perioder, hvor der er behov for særlig fokus på sundhed og velfærd for minkene som baggrund for, hvornår på året sundhedsrådgivningsbesøg bør gennemføres. Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark. I vinter-, parrings- og drægtighedsperioden er der normalt få problemer, og der er et relativt set lille behov for sundhedsrådgivning, hvilket også afspejler sig i, at medicinforbrug og dødelighed er lav i denne periode. Perioden omkring fødselstidspunktet er som for alle andre dyrearter der, hvor de sundhedsmæssige udfordringer, herunder dødelighed, er størst. I diegivningsperioden er de sundhedsmæssige problemstillinger, som kan forekomme, betændelse i mælkekirtlerne og fedtede hvalpe (en virusinfektion, der gennem udsvedning i huden koblet med diarré giver hvalpene et fedtet udseende). Når hvalpene efter hhv. 4 og 6 uger begynder at æde og drikke, kan der forekomme andre former for diarré og tarmbetændelse. Efter fravænning kan diegivningssyge forekomme hos tæver, der har haft en (for) stor mælkeydelse. Disse sundhedsproblemer giver anledning til opmærksomhed på dødelighed og medicinsk behandling. Efter fravænning kan de anmeldepligtige sygdomme hvalpesyge og plasmacytose samt den ikke-anmeldepligtige virusenteritis forekomme på ganske få farme. Der vaccineres ofte mod virusenteritis og hvalpesyge, mens der testes og saneres for plasmacytose. Ud på efteråret kan hurtigt voksende hanhvalpe med stor foderoptagelse rammes af uspecifik utrivelighed (f.eks. fedtlever) samt urinvejssten og -infektioner, hvor der især skal rettes fokus på medicinsk behandling. Som led i minkhvalpenes territoriehævdelse og dannelse af social rangorden fra september måned er der risiko for, at nogle få hvalpe markerer hævdelsen ved at bide hinanden. I disse tilfælde vil dette kunne ses som små mærker på lædersiden af skindet efter pelsning, mens meget få af hvalpene bliver bidt i en grad, der medfører åbne sår. Ved parvis indhusning dør eller aflives kun op til 1 promille af hvalpene som følge af bid. Erfaringerne med gruppeindhusning er endnu begrænsede, men foreløbige tal tyder på, at antallet af hvalpe, der dør eller må aflives som følge af bid, er væsentligt højere, hvis to eller flere hvalpe af samme køn indhuses i samme bur. 10

11 4. Uddannelse af pelsdyravlere 4.1 Indledning Der introduceres et lovpligtigt uddannelseskrav for nye minkavlere. Der introduceres ligeledes et krav om efteruddannelse for samtlige eksisterende minkavlere. Uddannelseskravet vil bl.a. inkludere de lovpligtige krav på dyrevelfærds- og medicinområdet. 4.2 Uddannelsesmodel Det lovpligtige uddannelseskrav bør omfatte følgende: For nyetablerede pelsdyrsavlere Et kursusforløb ( kørekort ) for nye avlere bestående af fire dages teori samt et praktikforløb, der dækker de kritiske perioder i minkens årlige produktionscyklus. Derudover bør det obligatoriske medicinhåndteringskursus indgå. En almindelig landbrugsuddannelse (grønt bevis) indeholdende mindst et minkmodul, der dækker det beskrevne indhold, opfylder uddannelseskravet. Efteruddannelse af etablerede pelsdyrsavlere En dags efteruddannelse omfattende alle driftsansvarlige med fokus på den seneste udvikling indenfor minkenes sundhed og velfærd. Efteruddannelsen skal gennemføres hvert 3. år. Disse kurser kan placeres i relation til andre arrangementer, hvor avlerne er samlet, som f.eks. auktioner, møder eller lignende. Alle etablerede avlere skal have gennemført det første efteruddannelseskursus ved udgangen af Ved det første obligatoriske rådgivningsbesøg skal den praktiserende dyrlæge sammen med pelsdyrsavleren gennemgå smittebeskyttelse, burindretning, optegnelser over døde dyr og medicinanvendelse samt korrekt håndtering af syge og tilskadekomne mink. Dyrlægen skal dokumentere, at undervisningen er gennemgået i rådgivningsrapporten. Den etablerede driftsansvarlige opretholder sit kørekort, såfremt vedkommende gennemfører efteruddannelseskursus hvert 3. år samt har modtaget undervisning fra sin praktiserende dyrlæge. I modsat fald skal vedkommende i stedet senere gennemføre det fulde kursusforløb for nye avlere nævnt i første punkt i løbet af Gennemførelse af kurserne dokumenteres ved et dateret kursusbevis, der kan forevises på forlangende ved et kontrolbesøg. Den endelige udformning skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Gennemførelse af kurserne kan udføres af Dansk Pelsdyravlerforening, den praktiserende dyrlæge eller andre kursusudbydere, med det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet) som garant for det faglige indhold. 11

12 4.3 Læringsmål Efter gennemførelse af den lovpligtige uddannelse for nye minkavlere skal kursisten: 1. Kende til den gældende lovgivning og baggrunden for den offentlige kontrol. 2. Kende til indholdet i sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægen. 3. Kende til minkens biologi og årlige cyklus, samt forstå sammenhængen med produktionen. 4. Kunne tolke og anvende minkens adfærd til driftslederbeslutninger (f.eks. vedrørende fodringsstrategi og valg af avlsdyr). 4.4 Undervisningens indhold (i alt 4 dage) 1. Love og regler a. Gældende lovgivning, pelsdyrbekendtgørelsen og andre relevante rammer. Gennemgang af overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning med særlig fokus på, hvilke regler der har betydning for minkens sundhed og velfærd. Tolkning og håndtering af tvivlsspørgsmål. b. Opbygning af den offentlige kontrol. Gennemgang af opbygningen af den offentlige kontrol. Hvem gør hvad, og hvordan foregår den? Hvad er en indskærpelse, et påbud og en anmeldelse? Hvad betyder det for avleren og for økonomien, f.eks. krydsoverensstemmelse (KO) med andre regler? c. Sundhedsrådgivning. Gennemgang af regler for sundhedsrådgivningsaftaler. Hvordan er de opbygget, hvad er formålet, og hvordan får man størst muligt udbytte af dem? Hvad er egenkontrol, og hvordan gør man det? Hvilke regler for medicinering gælder under sundhedsrådgivningsaftaler? 2. Minken som produktionsdyr a. Minkens biologi, historie og domesticering. Minken i forhold til de øvrige produktionsdyr, dens oprindelse, domesticering og produktionens udvikling. b. Minkens årlige produktionscyklus. Dagslængden og lysets betydning for minkens årlige produktionscyklus og dennes betydning for pasning og produktionens udvikling. 3. Adfærdsbiologi a. Minkens adfærd. Hvad laver minken i løbet af et døgn? Hvad bruger den mest tid på, og hvad er vigtigt? Hvordan måler man, om det er vigtigt for minken, og om noget er et behov? b. Normal og unormal adfærd, herunder stereotypier 1. Hvad er normal og unormal adfærd hos mink? Er normal adfærd altid godt og er unormal adfærd altid dårligt? Hvad kan minkene lære, og hvad er arveligt? c. Temperament. Hvad er minkens temperament, og hvad er bedst? Hvordan måles temperament med en pindetest, og hvordan bruges testen i avlsarbejdet? Hvilke andre muligheder er der? 1 Stereotypi er en gentagelsesadfærd som opstår når dyr befinder sig i situationer hvor de afskæres fra at udføre den for dyret normale adfærd. 12

13 4. Dyrevelfærd a. Hvad er dyrevelfærd, og hvordan er minkenes potentiale? Gennemgang af forskellige definitioner og begreber vedrørende dyrevelfærd. Hvordan er minkenes muligheder for at have en god velfærd? Hvordan måles minkenes velfærd, og hvordan tolkes det? b. De vigtigste forhold for minkens velfærd hvad kan avleren gøre. Hvordan er minkes velfærd i den danske minkproduktion, og hvad er årsagerne til god og dårlig velfærd? 5. Sundhed a. Smitsomme sygdomme og produktionsbetingede sygdomme. Gennemgang af symptomer, forebyggelse og behandling af de vigtigste, smitsomme sygdomme. Regler for anmeldelsespligtige sygdomme hos mink. Gennemgang af symptomer, forebyggelse og behandling af de vigtigste produktionsbetingede sygdomme hos mink. b. Behandling og kriterier for behandling af besætningen. Hvornår er der grundlag for at behandle hele besætningen i forhold til enkelte dyr? Samspil mellem medicinsk behandling efter dyrlægens anvisninger og generelle ændringer i fodring og pasning. c. Kriterier for flytning, behandling eller aflivning af mink med skader eller sygdom. Gennemgang af hvornår man skal tilkalde dyrlægen udover de besøg, der er aftalt i sundhedsrådgivningsaftalen. Hvad er en normal dødelighed og sygelighed i løbet af produktionsåret og hvor meget må den variere, inden dyrlægen tilkaldes? 6. Smittebeskyttelse og vaccination. a. Effektive strategier for at undgå sygdom. Hvad er vaccination og hvilke sygdomme kan forebygges? Hvornår og hvordan vaccineres mest effektivt? Hvad afgør, om man bør vaccinere eller ej? 7. Fodring og pasning. a. Effektive strategier for god produktion uden sygdom. Gennemgang af fodringsstrategier for mink i forhold til lovgivning, produktion og minkens sundhed og velfærd. Hvordan får man de forskellige hensyn til at gå op i en højere enhed, og hvor ligger udfordringerne? Hvordan styre man fodringen i det daglige, og hvordan måler man succesen? 8. Aflivning. a. Regler for aflivning af mink. Gennemgang af love og regler for aflivning af husdyr i almindelighed og mink i særdeleshed. Krav til udformning og anvendelse af aflivningskasser. Indkøb og opbevaring af CO 2. b. Aflivning ved pelsning og af enkeltdyr. Gennemgang af effektive og praktisk anvendelige metoder til aflivning af mink i forbindelse med pelsning og til enkeltvis aflivning af syge eller skadede mink udenfor pelsningssæsonen. Sikker anvendelse af CO 2 fra flaske eller af CO fra udstødning. Når det kommende krav om aflivningskursus finder anvendelse fra 1. januar 2013, jævnfør Rådets Forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, skal kurset koordineres hermed. 13

14 4.5 Undervisningens indhold i forhold til medicinhåndteringskurset Det anbefales, at undervisningens indhold planlægges, så den passer sammen med indholdet af det nedenfor beskrevne medicinhåndteringskursus, som alle landmænd ligeledes skal gennemgå 2. Om muligt planlægges dette kursus afholdt i tilknytning til ovenstående kursus, dog således, at kursister, der har gennemført medicinhåndteringskurset, kan vælge denne del fra. Overlap mellem de to kurser omkring love og regler vedrørende lægemidler til dyr og sundhedsrådgivning søges undgået. 4.6 Medicinhåndteringskursus Ifølge Fødevarestyrelsens retningslinjer kan kursusudbyder være praktiserende dyrlæger, landbrugsskoler, brancheorganisationer o. lign. Underviser på kurset skal være dyrlæge. Kursets varighed skal være af minimum 8 timer, hvoraf den teoretiske og praktiske del mindst skal være af hhv. 4 og 2 timer. Kurset skal godkendes af den lokale Fødevareregion mindst en måned før afholdelse. Kurset skal dog kun godkendes en gang, medmindre indholdet i kurset ændres. Kursusudbyder forpligtiger sig til løbende at holde kurset opdateret i henhold til gældende lovgivning. Kursusudbyder skal senest 3 uger før afholdelse af kursus underrette den lokale Fødevareregion om sted og tid for afholdelse. Underretning skal ske skriftligt med reference til, hvilket godkendt kursus der anvendes. Dokumentation for gennemført kursus skal udfærdiges af kursusudbyder i form af et kursusbevis. Af kursusbeviset skal det fremgå, hvor og hvornår den navngivne kursist har gennemført den teoretiske og praktiske del. Kursusbeviset skal være kursisten i hænde senest 8 dage efter afslutningen af kursets praktiske del. Formål: At give kursusdeltagerne teoretisk og praktisk viden om ansvarlig anvendelse af medicin i husdyrhold og pelsdyrhold At kursusdeltagerne opnår et grundlæggende kendskab til lovgivningen 2 I henhold til 7 i bekendtgørelse nr. 481 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer skal en dyreejer have gennemgået et medicinhåndteringskursus for at kunne indgive lægemidler til fødevareproducerende dyr eller pelsdyr. 14

15 Kursets indhold: 1. Teoretisk del: a. Bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. b. Bekendtgørelse nr. 482 af 29. maj 2007 om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr. c. Gældende bekendtgørelse vedrørende sundhedsrådgivning hos følgende dyrearter: i. Kvæg. ii. Svin. iii. Akvakulturanlæg. iv. Får og ged. v. Pelsdyr. d. Motivation (fødevaresikkerhed, resistensudvikling): e. Medicintyper, herunder opbevaring. f. Medicineringsteknik, herunder injektionssteder. g. Hygiejne og sikkerhed ved medicinanvendelse. h. Optegnelser. i. Tilbageholdelsestid. j. Mærkning af behandlede dyr. k. Bortskaffelse af medicin efter ordinationsperiodens udløb, herunder bortskaffelse af kanyler. 2. Praktisk del: a. Instruktion i anvendelse af medicin. b. Praktisk anvendelse af medicin, injektionsteknik mv. c. Hygiejne og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse. d. Opbevaring af medicin. e. Bortskaffelse af medicin og kanyler. f. Registrering af udførte behandlinger, herunder øvelse. 15

16 5. Model for obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler mellem minkavlere og praktiserende dyrlæger 5.1 Indledning I svine- og kvægproduktionen er der lang tradition for at indgå sundhedsrådgivningsaftaler mellem praktiserende dyrlæger og besætningsejere. Erfaringerne fra kvæg- og svineproduktionen viser, at succesfuld sundhedsrådgivning forudsætter et tillidsfuldt samarbejde mellem besætningsejeren og dennes rådgivende dyrlæge. Rådgivningsbesøg skal være et middel til støtte for besætningsejerens bestræbelser på at gennemføre høj kvalitet i alle aspekter af produktionen, dvs. velfærd, sundhed, produktivitet og slutprodukt. Da der ikke findes en lignende tradition for indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler i minkproduktionen, bør formålet med ordningen også være at udvikle et tættere samarbejde mellem rådgivende dyrlæger og minkavlere. Et tæt og tillidsfuldt samarbejde skal danne grundlag for en dialog om forbedring af dyrevelfærd samt dyresundhed og deraf følgende forbedringer af produktionsresultatet mellem minkavleren og dennes praktiserende dyrlæge. 5.2 Formål med obligatorisk sundhedsrådgivning i minkproduktionen Formålet med aftalen er at sikre optimal sundhed og velfærd for minkene og dermed yde et væsentligt bidrag til optimalt produktionsresultat. Minkproduktionen er karakteriseret ved en strengt synkroniseret, årlig produktionscyklus med meget afvekslende indhold. De sundheds- og velfærdsmæssige problemstillinger i diegivningsperioden er således af en helt anden karakter end i vækst-, vinter- eller parringsperioden. Da alle mink følges ad gennem den årlige cyklus optræder nogle problemstillinger kun i korte perioder af året. Et øjebliksbillede af produktionen vil derfor give et begrænset indblik i den samlede produktionsstatus med hensyn til minkenes sundhed og velfærd. Når de fysiske rammer med bure, redekasser, berigelse m.m. er i orden, kan god sundhed og velfærd gennem hele cyklus derfor kun sikres gennem minkavlernes daglige pasning af dyrene. Sundhed og velfærd skal derfor være en integreret del af minkavlerens viden og produktionsstyring på linje og i samspil med andre produktionsmål. Det løbende arbejde med vurdering af dyrenes sundhed, velfærd og afhjælpning af eventuelle problemer bør foregå i et positivt samspil mellem minkavleren og dennes dyrlæge, konsulent eller øvrige rådgivere. 16

17 5.3 Omfang af obligatorisk sundhedsrådgivning Arbejdsgruppen er, som tidligere nævnt, enig om, at obligatorisk sundhedsrådgivning bør omfatte pelsdyrfarme, hvor der holdes eller opdrættes mindst 20 voksne hundyr eller 100 hvalpe. En særlig problemstilling er såkaldte sommerfarme, hvor der kun er hvalpe i vækstperioden fra juni/juli til november/december. Disse farme foreslås omfattet af den obligatoriske sundhedsrådgivningsaftale, der indgås med den farm, der sætter hvalpe på sommerfarmen, forudsat at dyrlægen aflægger de lovpligtige rådgivningsbesøg i begge/alle farme, der er dyr på. For at imødekomme denne problemstilling bør det være muligt for en ejer af flere minkfarme at tegne én sundhedsrådgivningsaftale for flere CHR-numre. 5.4 Antal årlige besøg En aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning bør omfatte fire årlige besøg, der placeres inden for en fast tidsramme. Derudover kan der efter behov aftales yderligere rådgivningsbesøg mellem avler og dyrlæge, hvis dette skønnes nødvendigt. Placeringen inden for tidsrammen aftales mellem dyrlægen og den driftsansvarlige. Dette skyldes primært, at farmstørrelse og produktionsform kan være afgørende for, hvornår de forskellige produktionsperioder og processer afsluttes. De obligatoriske rådgivningsbesøg tilpasses minkens produktionscyklus som følger: Der aflægges mindst et rådgivningsbesøg i perioden 1. december til 24. februar, som forberedelse til parringssæsonen. Der aflægges mindst to rådgivningsbesøg i perioden 1. april til 1. august omkring drægtighed, fødsel, diegivning, fravænning og udsætning af hvalpe. Der aflægges mindst et rådgivningsbesøg i perioden 1. september til 31. oktober omkring pelsning og forberedelse til vinteren. Obligatorisk sundhedsrådgivningsbesøg for ræve og andre pelsdyr tilpasses arternes produktionscyklus. 5.5 Rådgivningsbesøgets indhold Ved hvert besøg foretages en klinisk vurdering af dyrenes tilstand på hele farmen/farmene, og farmens sundhedsstatus i den forløbne periode evalueres. Tilsvarende diskuteres potentielle sundhedsmæssige problemer frem til næste besøg. Der udarbejdes en besøgsrapport for hvert obligatorisk sundhedsrådgivningsbesøg. 17

18 Ved besøget fra december til 24. februar lægges vægt på: Klinisk vurdering af dyrene. Gennemgang af farmens sundhedsstatus i den forløbne periode. Gennemgang af medicinforbrug og dødsfaldsregistreringer. Obduktion af evt. nedfrosne døde dyr siden sidste besøg. Gennemgang af fodringsstrategi og huldstyring gennem vinter- og parringsperioden. Forebyggelse af fedtede hvalpe 3. Gennemgang af smittebeskyttelse. Gennemgang af loppebekæmpelse ved pakning af redekasser. Ved det første af de to besøg i april-august lægges vægt på: Klinisk vurdering af dyrene. Forløb af fodringsstrategi og huldstyring gennem vinter, parring og drægtighed. Forløb af fødsel og start på diegivning ved besøg i maj. Gennemgang af farmens sundhedsstatus i den forløbne periode. Gennemgang af medicinforbrug og dødsfaldsregistreringer. Obduktion af evt. nedfrosne døde dyr siden sidste besøg. Fodringsstrategier for fødsels-, diegivnings- og fravænningsperioden. Beredskab ved typiske sundhedsproblemer i besætningen herunder forebyggelse og håndtering af disse. Strategi for fravænning og udsætning af hvalpe, herunder placering af tæver i god afstand af hvalpe. Vurdering af, om antallet af hvalpebure er passende i forhold til kuldstørrelse og tæveantal. Valg af vaccinationsstrategi, vacciner og vaccinationstidspunkt. Gennemgang af smittebeskyttelse. Gennemgang af flue- og loppebekæmpelse. Ved det andet af de to besøg i april-august lægges vægt på: Klinisk vurdering af dyrene, herunder tæver og hvalpenes udvikling efter fravænning og udsætning. Forløb af fødsel, diegivning og fravænning. Gennemgang af farmens sundhedsstatus i den forløbne periode. Gennemgang af medicinforbrug og dødsfaldsregistreringer. Obduktion af evt. nedfrosne døde dyr, siden sidste besøg. Gennemgang af smittebeskyttelse. Ved gruppeindhusning 4 diskuteres overvågning af dyrene og kriterier for adskillelse, behandling eller aflivning ved bidskader. Gennemgang af aflivningsmetoder til enkeltdyr. Gennemgang af flue- og loppebekæmpelse. 3 Fedtede hvalpe er en infektion med Astro- eller Calicivirus, der giver udsvedning og diarré. 4 Ved gruppeindhusning findes der mere end et ungdyr af samme køn i et bur. 18

19 Ved besøget i september-oktober lægges vægt på: Klinisk vurdering af dyrene, herunder udvikling i hvalpenes vægt. Forløb af vækstperioden siden sidste besøg. Gennemgang af farmens sundhedsstatus i den forløbne periode. Gennemgang af medicinforbrug og dødsfaldsregistreringer. Obduktioner af evt. nedfrosne dyr, der er døde siden sidste besøg. Gennemgang af produktionssygdomme i løbet af efteråret. Ved gruppeindhusning diskuteres forløbet af hvalpenes territoriehævdelse/ rangordensperiode fra sidst i september, herunder håndtering og omfang af adskillelser, behandlinger, aflivninger og registreringer som følge af bidsår. Vurdering af dyrenes temperament og plan for valg af avlsdyr. Gennemgang af smittebeskyttelse. Ved gruppeindhusning vurderes omfanget af bidsår og bidmærker på skindene. Vurderingen danner baggrund for næste års strategi for avl og pasning af dyr i gruppeindhusning. 5.6 Incitamentsstruktur Hvis incitamenterne skal fremme minkenes sundhed og velfærd, skal de bygge på objektive indikatorer for god farmpraksis. Arbejdsgruppen foreslår, at følgende objektive indikatorer anvendes: Tidligere sanktioner i form af bøder og domme for tidligere lovovertrædelser i relation til dyrevelfærd, sundhed og medicinforbrug Antibiotikaforbrug pr. voksent hundyr. Grænseværdi for antibiotikaforbrug skal fastlægges i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening samt Dansk Pelsdyravlerforening efter samme metode som i kvæg- og svinebruget Atypisk foderforbrug pr. dyr Dødeligheden er afhængig af minkavlerens egne registreringer og er derfor ikke direkte anvendelig som objektiv indikator. Det anbefales at besætninger med bøder eller domme for tidligere lovovertrædelse i relation til dyrevelfærd, sundhed og medicinforbrug placeres i Mindre God Landmandspraksis (MGLP). Placering i MGLP betyder, at der skal udføres 6 årlige rådgivningsbesøg året efter. Indikatorerne anvendes som incitament, idet overskridelse af en eller flere indikatorer medfører, at sandsynligheden for, at farmen bliver udpeget til offentlig kontrol, øges til 50 % det efterfølgende år. For farme under grænseværdi for antibiotikaforbrug fastsættes sandsynligheden for offentlig kontrol til under 5 %, under forudsætning af, at frekvensen af velfærdskontrollen i pelsdyrfarme tilbageføres til 5 % kontrollen fra

20 Fastlæggelse og udvikling af objektive indikatorer for dyrevelfærd bør være en kontinuerlig proces, således at flere indikatorer på sigt kan anvendes. Objektive indikatorer kunne eksempelvis være: Antallet af bure pr. årstæve. Antallet af årstæver pr. fuldtidsansat på farmen. Til ovenstående om incitamentsstruktur skal det i øvrigt bemærkes at: Dansk Pelsdyravlerforening principielt ønsker et hyppigt offentligt tilsyn på alle farme. Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening samt Århus Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at ekstra dyrlægebesøg anvendes som straf i incitamentsstrukturen. 5.7 Medicin På baggrund af dyrlægens kendskab til minkfarme omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning kan der receptordineres medicin til løbende behandling af kendte lidelser i besætningen til f.eks. behandling af mink med bidsår. Ordineringsperioden skal i disse tilfælde tidsmæssigt være sammenfaldende med tidsrummet indtil det førstkommende aftalte dyrlægebesøg. 20

21 6. Branchekodeks for god farmpraksis 6.1 Indledning Dansk Pelsdyravlerforening udarbejder og introducerer et, af Fødevarestyrelsen godkendt, branchekodeks dækkende god farmpraksis på minkfarme vedrørende dyrevelfærd. Det bør være frivilligt, om avleren vil anvende kodekset, som er en videreudvikling af Retningslinjer for pelsdyrhold, som Dansk Pelsdyravlerforening introducerede helt tilbage i Branchekodekset skal tjene som grundlag for pelsdyravlerens egenkontrol på farmene. Branchekodekset og egenkontrolsystemet skal via løbende produktionsovervågning understøtte korrekt management på hver enkelt farm. Desuden kan branchekodekset og egenkontrolsystemet anvendes som analyseværktøj og dokumentation i relation til såvel rådgivningsbesøg fra konsulenter og dyrlæger som Fødevarestyrelsens velfærdstilsyn på minkfarme. Anvendelse af branchekodekset og egenkontrolsystemet er et tilbud til alle minkbesætninger. Dansk Pelsdyravlerforening har ydermere gennem et par år arbejdet på at udvikle et internetbaseret farm-managementsystem Farm-Cockpit, som bl.a. understøtter egenkontrolsystemet og branchekodekset. 6.2 Branchekodeks Anvendelse af branchekodekset og egenkontrolsystemet er et tilbud til alle minkbesætninger. Branchekodeks er en vejledning i god farmpraksis samt en norm for minkfarmeres egenkontrolprogram. Branchekodekset dækker således gældende lovgivning vedrørende dyrevelfærd på minkfarme samt relevante anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening. Henvisninger til lovgivning vil være noteret i branchekodekset. Branchekodekset er blandt andet en hjælp for avleren til at udføre skriftlig egenkontrol og dokumentation. Branchekodekset er normgivende, hvorfor avleren f.eks. i samarbejde med sin konsulent eller dyrlæge kan tilpasse kodekset/egenkontrollen på farmen, såfremt indholdet ikke understøtter procedurerne på farmen. I så fald skal man naturligvis sikre, at gældende lovgivning overholdes. Branchekodekset udarbejdes af Dansk Pelsdyravlerforening og sendes til Fødevarestyrelsen, der gennemgår kodekset med henblik på at sikre, at det på hensigtsmæssig vis beskriver de gældende regler. Hvis en avler anvender branchekodekset korrekt, vil det almindeligvis indebære, at gældende dyrevelfærdslovgivning er overholdt. 6.3 Indhold Branchekodekset for god farmpraksis med hensyn til dyrevelfærd på minkfarme vil bestå af specifikke bilag på relevante emner. Under hvert bilag fremgår anvisninger om overvågningsfrekvens, registrering og dokumentation samt korrigerende handlinger. Nedenfor fremgår desuden underemner, som bl.a. vil blive beskrevet. Hovedemnerne er følgende: 21

22 Indhegning. Krav til indhegningen af minkfarme, herunder hegn, fangarme, hjørneoverdækninger, fælder og lukkeanordninger på visse porte. Vedligeholdelse af hegn mv. Bure. Indretning af bure. Burstørrelser. Burmaterialer. Vedligeholdelse af bursystemer. Redekasser. Redekassens opbygning og indretning herunder redeindsatser. Redekassernes størrelse og antal. Beskæftigelsesobjekter. Beskrivelse af minks adgang til halm samt hylde eller rør. Tilsyn. Beskrivelse af avlerens tilsyn med dyrene samt krav om dyrlægebesøg. Personale. Uddannelseskrav til den driftsansvarlige avler samt instruktion af ansatte. Vand. Beskrivelse af minkenes adgang til vand. Kontrol af vandtilførslen og vandkvalitet. Foder. Foderkvalitet og næringsindhold. Fodring. Fodertildeling og huldstyring gennem vinteren Rengøring. Krav til rengøring af bursystemet, fodersiloen samt selve farmen. Parring til fravænning. Tilsyn under parring og i hvalpeperioden. Indhusning af diegivende tæver i hvert andet bur. Fravænningstidspunkt og -metode. Avlsarbejde. Velfærdsfremmende selektion. Sondring mellem avls- og produktionsfarme. Udsætning af hvalpe. Udsætning og gruppering af hvalpe gennem vækstperioden. Krav til bure og tilsyn ved gruppeindhusning. Håndtering af syge/skadede dyr. Sundhedsrådgivning. Vurdering og håndtering af skadede dyr. Sygeafdeling. Isolering og passende behandling. Tilsyn. Sygdomme/sundhed. Minksygdomme. Sundhedsrådgivning. Vurdering og håndtering af syge dyr. Anmeldelsespligt. Dyrlægesamarbejde. Smittebeskyttelse. Farmbesøg, farmzoner, rengøring, desinficering, håndtering af gødning, pelsning og flytning af livdyr. Optegnelser over medicinsk behandling. Vejledning om korrekt brug af medicinlogbog. Stedlige og tidsmæssige opbevaringskrav. Transport. Uddannelseskrav. Autorisationskrav. Transportmetode, herunder bl.a. beskrivelse af transportkasser, adgang til foder og vand under transport. Transportegnethed. Aflivning og opbevaring af døde dyr. Aflivningsmetoder og procedurer ved aflivning af enkeltdyr og af større antal dyr ved pelsning. Krav til aflivningskassen. Krav til opbevaring og afhentning af døde dyr i forbindelse med pelsning og den øvrige del af året. Optegnelser over døde dyr. Vejledning om korrekt brug af dødsfaldslogbog. Stedlige og tidsmæssige opbevaringskrav. Registrering i CHR. Korrekt registrering i CHR samt opdatering af oplysningerne. Relevant lovgivning og anden information. Lovsamling vedrørende dyrevelfærd mv. på minkfarme. Information om offentlig velfærdskontrol. Branchekodekset vil indeholde skemaer og anvisninger om registrering med henblik på den daglige egenkontrol. Kodekset vil kunne downloades fra Dansk Pelsdyravlerforenings hjemmeside: samt Fødevarestyrelsens hjemmeside 22

23 Tilpasning og opdatering af bilagene og skemaer f.eks. ved efterfølgende ændring af lovgivning vil ske løbende, hvorfor brugerne vil få adgang til at downloade opdateret materiale fra Dansk Pelsdyravlerforenings hjemmeside: samt fra Fødevarestyrelsens hjemmeside 23

24 7. Status for Dansk Pelsdyravlerforenings iværksatte initiativer 7.1. Dansk Pelsdyravlerforenings Tjek på farmen kampagne Fødevarestyrelsen gennemførte en ekstraordinær kontrol på knap 140 pelsdyrfarme i efteråret Den ekstraordinære kontrol viste et tilfredsstillende velfærdsniveau på de fleste farme. Kontrollen viste dog at der i relation til en lang række mere teknisk prægede forhold findes fejl eller mangler på op mod 85 procent af farmene. Eksempler på typiske mangler er korrekt føring af medicinlogbog. Derudover viste kontrollen manglende rør eller hylder i alle bure. Plantedirektoratet har i første kvartal af 2010 kontrolleret over 100 pelsdyrfarme, og den foreløbige opgørelse fra Plantedirektoratet til Fødevarestyrelsen er gengivet i bilag 2. Dansk Pelsdyravlerforening har reageret på den manglende regelefterlevelse med iværksættelse af kampagnen "Tjek på farmen", som skal rette op på disse forhold. Det er pelsdyrerhvervets klare holdning, at reglerne naturligvis skal overholdes på alle farme. Den manglende efterlevelse af gældende regler skal der gøres noget ved, og Dansk Pelsdyravlerforening har derfor iværksat en række vidtgående initiativer som led i kampagnen "Tjek på Farmen". De driftsansvarlige på alle danske farme er blevet kontaktet direkte af Dansk Pelsdyravlerforening og forespurgt, hvorledes centrale regelsæt efterleves. Der er i forlængelse af denne screening af farmene iværksat konsulentbesøg på farme, der har behov for yderligere rådgivning. Kampagnen Tjek på farmen har foruden indhusning og farmmanagement (dyrevelfærd) også fokus på kontrol og opfølgning i forbindelse med de gældende regelsæt for hegning af minkfarme og miljø herunder håndtering af gødning og harmonikrav. Som et centralt led i kampagnen gennemfører Dansk Pelsdyravlerforening via hjemmeside, avlermøder, medlemsblad mv. løbende en massiv faglig og kommunikationsmæssig indsats, som skal gøre avlerne opmærksomme på at holde alle regler også de mere administrative eller tekniske Farm-Cockpit nyt IT managementsystem til pelsdyrfarme FurStat og FurFarmWeb er begreber, som en moderne pelsdyravler allerede i dag forholder sig til. Det er avancerede statistik- og avlsprogrammer til pelsdyravlere udviklet og drevet af Kopenhagen Fur. I 2010 lanceres en helt ny IT-platform for programmerne, nemlig FarmCockpittet, som er en individuelt tilpasset hjemmeside for pelsdyravlere. Tanken bag FarmCockpittet er, at avleren har én indgang til alle de IT-systemer, som Kopenhagen Fur driver. FarmCockpittet fungerer i princippet som et flycockpit, hvorfra en pilot kan navigere et fly. I dette tilfælde er der blot tale om en pelsdyrfarm. Farmmanagement vil være en vigtig bestanddel af FarmCockpittet. En lang række tjekpunkter og skemaer tilknyttet branchekodekset for god farmpraksis, som beskrevet under 24

25 afsnit 6, bliver en del af FarmCockpittet. Dermed vil pelsdyravlerne dagligt få en liste over aktuelle gøremål, som er fastsat i den gældende lovgivning, og de farmrutiner, som skal udføres for at opnå såvel god dyrevelfærd som så gode produktionsresultater som muligt. FarmCockpittet bliver således en hjælp og en daglig påmindelse til den enkelte pelsdyravler. Udførelsen af de daglige rutiner kan markeres med elektronisk afkrydsning. Forskellige logbøger, blandt andet registrering af medicinforbrug og dødsfald på farme, integreres også i FarmCockpittet. Med et moderne ord ville man kalde registreringerne egenkontrol, som i disse år har vundet indpas som en metode til at kvalitetssikre, kontrollere og dokumentere regeloverholdelse. FarmCockpittet er udviklet i regi af Kopenhagen Fur. Det har været et meget komplekst udviklingsforløb, som allerede har været 2 år undervejs. Lanceringen ventes at ske i august

26 8. Økonomiske konsekvenser 8.1 Indledning Det bør bemærkes, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der foretager de officielle beregninger af de endelige administrative byrder eller lettelser ved etablering af nye regler (AMVAB). De nedenstående økonomiske konsekvenser er angivet på baggrund af arbejdsgruppens skøn over forventede udgifter ved indførsel af initiativer. Det økonomiske overslag omfatter alene de direkte omkostninger til kursusaktiviteten. De administrative byrder affødt af reglen vil være betydeligt større end de opgjorte direkte omkostninger, da uddannelseskravet til producenterne også pålægger dem et betydeligt tidsforbrug. 8.2 Vurdering af økonomiske konsekvenser ved obligatoriske initiativer Indførsel af uddannelseskrav Udgiften til kørekort-uddannelse som pelsdyravler skønnes at beløbe sig til omkring 900 kr. til undervisning, 600 kr. til overnatning pr. dag og 1700 kr. til transport pr. avler. Uddannelseskravene til nye avlere vil dermed inklusive medicinhåndteringskursus beløbe sig til omkring kr. pr. avler/driftsleder. For etablerede driftsansvarlige på en dags efteruddannelseskursus skønnes udgiften at udgøre omkring 900 kr. til undervisning, 1700 kr. i transportomkostninger. Med rundt regnet pelsdyravlere/driftsledere vil omkostningen til uddannelse af etablerede driftsansvarlige være 3,9 mio. kr. Efterfølgende vil omkostningerne til opdateringskurserne hvert 3. år være 1,3 mio. kr. pr år. Til løbende generationsskifte på de ca minkfarme skønnes der at skulle uddannes mellem 50 og 100 nye avlere om året i en årrække. Under samme forudsætninger som ovenfor vil omkostningen herved være kr. pr år. De økonomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af hvilket regi uddannelserne udbydes i. Den 4 dages teoretiske del samt en dags efteruddannelse vil muligvis kunne udbydes som arbejdsmarkedsuddannelse med de økonomiske rammer dette medføre. Den praktiske del samt kurset om medicinhåndtering skønnes ikke at kunne udbydes som arbejdsmarkedsuddannelse. Den økonomiske gevinst ved at have gennemført uddannelserne er vanskelig at beregne, og der er derfor ikke noget grundlag for at estimere forholdet mellem udgifter og indtægter ved indførelse af de foreslåede uddannelseskrav i den danske minkproduktion. 26

27 8.2.2 Indførsel af obligatorisk sundhedsrådgivning Udgiften til obligatorisk sundhedsrådgivning skønnes at beløbe sig til 4 kr. pr. tæve for de 4 årlige besøg for en farm med en størrelse på tæver. For mindre farme skønnes udgiften pr. tæve at blive lidt højere, mens den for større farme skønnes at blive lidt mindre. Disse skøn er baseret på det beskrevne indhold af obligatorisk sundhedsrådgivning med stikprøvevis klinisk vurdering af dyrene i forskellige farmafsnit. Med minktæver i Danmark giver dette en samlet skønnet udgift på omkring 10,7 mio. kr. Det vides ikke, hvor mange minkavlere, der allerede har indgået sundhedsrådgivningsaftaler udover det lovpligtige årlige dyrlægetilsyn. Den økonomiske gevinst ved obligatorisk sundhedsrådgivning er ligeledes vanskelig at beregne, og der er derfor ikke noget grundlag for at estimere forholdet mellem udgifter og indtægter ved indførsel af den foreslåede model. 8.3 Vurdering af de økonomiske konsekvenser ved indførsel af frivillige initiativer Brug af branchekodeks Det skønnes, at tidsforbruget til brug af branchekodeks for de avlere der frivilligt anvender systemet, udgør 15 minutter. Det årlige tidsforbrug pr. farm skønnes dermed at være 91 timer og 15 minutter. Med aktive minkfarme i Danmark udgør det totale tidsforbrug for minkavlerne timer. De økonomiske konsekvenser for erhvervet i sin helhed kan anslås til kr. svarende til ca kr. pr. farm ved brug af branchekodekset (idet timelønnen sættes til 390 kr.). Den økonomiske gevinst ved branchekodekset/egenkontrollen er vanskelig at beregne, og der er derfor ikke noget grundlag for at estimere forholdet mellem udgifter og indtægter ved indførsel af den foreslåede model. 8.4 Vurdering af udgifter til den offentlige kontrol fra 2011 Fødevarestyrelsen oplyser, at der ikke vil være et øget ressourcebehov, forudsat at pelsdyrfarme fra 2011 igen vil være omfattet af 5 % velfærdskontrol. Fødevarestyrelsen kan endvidere oplyse, at en videreførelse af 100 % velfærdskontrol vil kræve en tilførsel på årligt 5 mio. kr % kontrollen i pelsdyrfarme i 2010 er budgetteret til 5 mill.kr. 27

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme

Udkast. Kapitel 1 Anvendelsesområde. Kapitel 2 Uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme Udkast Bekendtgørelse om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme 1) I medfør af 3 a, 67

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed (Version 1, 30. juni 2011) Bilag 12: Sundhed Lovkrav: Bek. 261 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en dyrlæge. Bek. 261 4. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1

Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1 J.nr.: 2014-15-31-00032 UDKAST Bekendtgørelse om uddannelseskrav mv. for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af visse dyrearter 1 I medfør af 3 a, 58, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) BEK nr 1432 af 17/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-31-00071 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012

Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Veterinærforlig I udløber ved udgangen af 2012. Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af dyr

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af dyr Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2010-11 Fremsat den 7. oktober 2010 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Henrik Høegh) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af dyr (Uddannelseskrav til

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i. Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat

Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i. Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Grundlag for arbejdsmarkedsuddannelsen

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr

Forslag. Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2009-10 Fremsat den 3. december 2009 af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr (Obligatorisk sundhedsrådgivning,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Styr på X- overensstemmelse

Styr på X- overensstemmelse Styr på X- overensstemmelse Uffe Baller Advokat, Interlex Advokater, Århus Marlene Sparre Ibsen Ledende Svinerådgiver, Gefion, Sorø Formål med XO At skabe sammenhæng mellem overholdelse af gældende regler

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr

Forslag. Lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr 2009/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00192 Fremsat

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Slagtehus-nyt april 2013

Slagtehus-nyt april 2013 Slagtehus-nyt april 2013 Kontrolomkostninger Habilitetsproblematikken DAKA Midlertidigt kompetencebevis en mulighed - fx under uddannelse Møde med audit-dyrlægerne på de mindre slagterier Nødslagtning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01)

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København,13. februar 2014 Sagsnr.: 23643 Dok.nr.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af dyr

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af dyr 2010/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fremsat den 7. oktober 2010 af ministeren for fødevarer,

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere