Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger"

Transkript

1 Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit I Indledning Denne vejledning omhandler bekendtgørelse nr af 12. december 2016 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Vejledningen har til formål at uddybe bekendtgørelsens tekst og dermed bidrage til en ensartet fortolkning. Vejledningen retter sig til landmænd og dyrlæger, samt de myndigheder, der har tilsynet med overholdelsen af reglerne. Vejledningen skal ses som supplement til bekendtgørelsen, og kan således ikke stå alene. Afsnit II Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler I det følgende beskrives hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftaler (SRA). Detaljerede fortolkninger af bekendtgørelsen findes i afsnit III. Obligatorisk eller frivillig sundhedsrådgivningsaftale Der skal indgås SRA, hvis antallet af svin på CHR-nummeret er større end eller lig med: 300 søer, gylte eller orner, slagtesvin (30 kg slagtning), eller smågrise (7-30 kg) For CHR-numre, hvis størrelse er under tærskelværdierne, er det frivilligt at indgå SRA. De, som vælger en frivillig SRA, får adgang til samme muligheder for valg af aftaletype, samme rettigheder og samme forpligtelser som besætninger, der er omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning (OSR). Indgåelse af sundhedsrådgivningsaftale En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem en dyrlæge og en besætningsansvarlig og gælder for ét CHR-nummer. En sundhedsrådgivningsaftale kan dog kun omfatte én dyreart. 1

2 Rådgivningskategorier Besætninger med SRA placeres i en af følgende rådgivningskategorier: Almindelig rådgivning (AR) Ekstra rådgivning (ER) Skærpet rådgivning (SR) En besætning placeres i ER, når der første gang indgås en aftale om SRA. Ved skift af aftaletype eller dyrlæge forbliver besætningen i samme rådgivningskategorier, som før skiftet. Hvor der, i mere end 12 måneder, ikke har været registreret en SRA på en besætning, nulstilles historikken. Dette betyder, at besætningen placeres i Ekstra rådgivning, hvis der registreres en SRA efter en pause på mere end 12 måneder. Placeringen i rådgivningskategorierne afhænger desuden af, om: Den ansvarlige for besætningen får bøde eller modtaget endelig dom for overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr og/eller Besætningens antibiotikaforbrug overskrider en eller flere af grænseværdierne I ovennævnte tilfælde rykkes besætningen til SR. Når det er registreret, at der er gået et år uden yderligere bøde eller dom og uden ny overskridelse af grænseværdierne for antibiotikaforbrug, rykkes besætningen op i ER. Efter endnu et år uden bøde eller dom eller overskridelse af grænseværdierne, rykkes besætningen op til AR. Efter 1 til 1 ejerskifte annulleres historikken vedr. rådgivningskategori, hvilket betyder, at en ny SRA efter ejerskifte indplaceres som en ny aftale i Ekstra rådgivning. Betingelsen for at dette sker, er at der er gennemført korrekt registrering af ophør af den tidligere SRA i VetReg, samt at der er foretaget registrering af ejerskiftet i CHR, før ny SRA registreres i VetReg. På baggrund af en dyrlægeerklæring er det muligt for en besætning, der første gang indgår en aftale om SRA, at flytte kategori til AR inden et år. For at dyrlægen kan udfærdige en sådan dyrlægeerklæring, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Læs mere om placering i rådgivningskategorier i afsnit III, på side 13. 2

3 bøde/dom/overskridelse af grænseværdier Almindelig rådgivning (AR) 1 år uden bøde/dom/overskridelse af grænseværdier Dyrlægeerklæring bøde/dom/overskridelse af grænseværdier Ekstra rådgivning (ER) 1 år uden bøde/dom/overskridelse af grænseværdier Skærpet rådgivning (SR) Figur 1. Oversigt over rådgivningskategorier Fødevarestyrelsen opdaterer ved hvert månedsskift oplysninger om rådgivningskategori for besætninger med SRA. Disse oplysninger er tilgængelige for den besætningsansvarlige på og for besætningsdyrlægen på Aftaletyper I det følgende beskrives kort, hvilke typer af SRA, der kan vælges imellem. Valgmulighederne skitseres i figur 2. Som det fremgår af figuren, kan der ved både frivillige og obligatoriske aftaler vælges frit mellem basisaftale og tilvalgsmodul. 3

4 < 300 søer eller < slagtesvin eller < smågrise 300 søer eller slagtesvin eller smågrise Frivillig Obligatorisk SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALE Basisaftale Tilvalgsmodul Tværfaglig Staldskole Figur 2. Aftaletyper I tilvalgsmodul kan der, hvis besætningen udelukkende består af slagtesvin (30 kg - slagtning), indgås en aftale med reduceret antal rådgivningsbesøg. Oversigt over mindste antal rådgivningsbesøg og maksimale ordineringsperioder fremgår af hhv. tabel 1 og 2. Aftaletype Rådgivningskategori AR ER SR Basismodul - tværfaglig Basismodul - staldskole 1 Tilvalgsmodul Kun slagtesvin Tabel 1. Antal rådgivningsbesøg 4

5 Aftaletype Ordineringsperiode AR ER SR Basismodul (5) (5) (5) Tilvalgsmodul 50/(5) 35/(5) 35/(5) Kun slagtesvin 63/(5) 63/(5) 63/(5) Flokbehandling* 35/(5) 14/(5) 14/(5) Tabel 2. Ordineringsperioder Ordineringsperioder uden parentes angiver ordineringsperiodens længde til behandling af besætningsdiagnoser. Ordineringsperioder i parentes angiver ordineringsperiodens længde, når der ikke foreligger en besætningsdiagnose. Dyrlægen må da kun ordinere til efterbehandling. Ordineringsperioden længde er angivet i dage. *Ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til indgivelse gennem vand eller foder til en gruppe af svin Lægemidler, der er godkendt til forebyggende behandling (undtagen antibiotikaholdige lægemidler), jf. bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, er ikke omfattet af de i tabel 2 anførte ordineringsperioder. Dyrlægen må dog kun udlevere lægemidlet til 5 dages anvendelse. Dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd (herunder målrettet dyrevelfærdsindsats) Rådgivning om dyrevelfærd har til hensigt at sikre, at der ikke er væsentlige dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen, og at eventuelle kritiske forhold rettes, inden dyrenes velfærd kompromitteres. Målrettet dyrevelfærdsindsats skal desuden sikre et løft af dyrevelfærden på udvalgte områder i den enkelte besætning. I forbindelse med rådgivning om dyrevelfærd skal der foretages en vurdering af dyrevelfærdstilstanden i besætningen med baggrund i dyreværnslovens 1 1, 2 og 3, stk. 1, samt bestemmelserne i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 2. Det skal sikres, at dyrene behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Endvidere skal det sikres, at alle dyr behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes i de enkelte staldafsnit, skal ligeledes indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses, jf. ovenstående. En vurdering af dyrevelfærdstilstanden bør som minimum indeholde en vurdering af, om: der føres fornødent tilsyn med dyrene dyrene er fodret og vandet i henhold til deres behov syge og tilskadekomne dyr behandles forsvarligt dyrene har adgang til et rent og tørt leje ventilationen og klima opfylder dyrenes behov 1 Lovbekendtgørelse nr af 29. juni Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli

6 dyrene har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile I besætninger med basisaftale skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden ved hvert rådgivningsbesøg. I besætninger med tilvalgsmodul skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden mindst hver 6. måned. Rådgivningen skal indeholde en gennemgang af hele besætningen samt de relevante data. Gennemgangen af relevante data for besætningen/besætningerne skal som minimum omfatte følgende: En opgørelse af sygdomstilfælde siden sidste rådgivningsbesøg med henblik på vurdering af den aktuelle sundhedsstilstand og mulige fejl ved fodring, husning og pasning af dyrene En opgørelse over antal døde dyr siden sidste besøg, med fokus på dødsårsag, med henblik på vurdering af behandling af syge og tilskadekomne dyr samt opsyn og management En opgørelse over slagtefund hos dyr, slagtet siden sidste rådgivningsbesøg, med henblik på vurdering af dyrenes sundhedstilstand og almene tilstand Konstateres der fejl og mangler vedrørende dyrenes velfærd, hvorved dyr udsættes for uforsvarlig behandling, skal disse fejl og mangler påpeges og sikres rettet straks. Groft uforsvarlig behandling af dyr, eller uforsvarlig behandling, som ikke rettes, skal anmeldes til politiet, jf. dyreværnslovens 20, stk. 1. Rådgivningen skal dokumenteres i konklusionerne i dyrlægens journal (tilvalgsmodul) og i den efterfølgende skriftlige rapport. Baggrunden herfor er, at konklusionerne danner basis for den skriftlige rapport, der udleveres til den besætningsansvarlige. Hvis forholdene findes i orden, skal dette også bemærkes såvel i konklusionerne fra rådgivningsbesøgene som i rapporten. Den målrettede dyrevelfærdsindsats er en overbygning på rådgivning om dyrevelfærd som erstatter de tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd. Et væsentligt formål med målrettet dyrevelfærdsindsats er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat dyrevelfærd på dagsordenen og får et fælles billede af, hvor problemerne i den specifikke besætning er. Den målrettede dyrevelfærdsindsats skal tilpasses forholdene i den enkelte besætning. Hermed sikres den størst mulige effekt af indsatsen, idet den bliver løsningsorienteret og fokuseret på den enkelte besætning, fremfor formel og generel. Ved rådgivningsbesøg, hvor der rådgives om dyrevelfærd, skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde gennemgå relevante data for besætningen, herunder som minimum dødelighed, medicinforbrug og slagtefund. Med udgangspunkt i disse data samt en klinisk gennemgang af udvalgte velfærdsparametre i besætningen skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde identificere op til tre indsatsområder for dyrevelfærd. Eksempler på sådanne velfærdsparametre kan være huld, halthed eller hudskader fx skuldersår og halebid. Dyrlægen og den besætningsansvarlige skal ved udpegning af indsatsområder og udarbejdelse af handlingsplaner prioritere de områder, som velfærdsmæssigt ikke er gode nok, eller hvor der er plads til forbedring. 6

7 I bekendtgørelsens bilag 2 er det angivet, at der skal udpeges op til 3 indsatsområder ved rådgivning om dyrevelfærd. Det vurderes, at dette svarer til, at der skal udpeges i gennemsnit 1,5 indsatsområder pr. besætning pr. år. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en skriftlig handlingsplan med milepæle og tidsangivelser for de enkelte punkter i handlingsplanen. Et eksempel på dette kan være, at dødeligheden i en bestemt kategori af svin sænkes med x % indenfor de næste seks måneder. Jf. afsnit om dyrlægens rådgivning om pattegrisedødelighed på side 7-8, bør især besætninger med en pattegrisedødelighed på over 25 % fokusere på dødelighed, som et indsatsområde. Ligeledes kan et indsatsområde være fravænningsalder, hvis denne er væsentligt under 28 dage (se afsnit om dyrlægens rådgivning om fravænningsalder side 8) Handlingsplanen skal indeholde beskrivelse af, hvordan målet skal søges opfyldt, fx ved at medarbejderne følger en vejledning for arbejdsrutinen i forbindelse med fødselshjælp. Handlingsplanen skal være dateret, og der skal følges op på status for opfyldelse af planen mindst to gange årligt. Opfølgningen skal mindst omfatte en gennemgang af de relevante nøgleparametre, kombineret med dyrlægens kliniske observationer i besætningen. Det skal konkluderes, om handlingsplanen har haft effekt og målene er nået. Hvis et indsatsområde anses for afsluttet, skal dette begrundes. Den kliniske gennemgang omfatter ikke detaljeret diagnostik, men skal give et billede af omfanget af problemet indenfor det valgte indsatsområde. Den kliniske gennemgang skal som minimum omfatte et repræsentativt udsnit af de relevante dyregrupper. Et eksempel kan være en gennemgang af alle søer i et staldafsnit eller en repræsentation stikprøve med fokus på omfang af og årsag til benproblemer. Det er vigtigt at dokumentere nøgleparametrene samt de kliniske vurderinger for at følge den dyrevelfærdsmæssige udvikling i besætningen. I det omfang, det er muligt, bør der ved opfølgning på handlingsplanen foretages sammenligning af besætningens data med andre besætningers data, fx dødelighedsdata, alder ved udsætning etc. Opfølgningen skal dokumenteres med en skriftlig rapport, som mindst skal indeholde status på opfyldelse af de enkelte handlingsplaner, opdatering af handlingsplanerne med nye milepæle samt vurdering af mulige fejl og mangler af betydning for dyrevelfærden i besætningen, herunder fodring, klima, staldforhold og produktion. Når der er udarbejdet handlingsplaner for et indsatsområde om dyrevelfærd i en besætning, skal besætningsdyrlægen inden 8 dage indberette dette på Foregår dyrevelfærdsrådgivningen over flere besøg med eksempelvis opsamling af data på ét besøg og udarbejdelse af handlingsplan på et efterfølgende besøg, er indberetningskravet gældende efter udarbejdelse af selve handlingsplanen. Indberetningen består af en datering og overordnet navngivning af de identificerede indsatsområder. Dersom der ikke er identificeret et indsatsområde for dyrevelfærd, skal dette angives. Hvis et indsatsområde defineres ved et rådgivningsbesøg og handlingsplanen udarbejdes ved det efterfølgende besøg kort tid efter, gælder fristen for indberetning, fra det besøg hvor handlingsplanen blev udarbejdet. For at sikre kendskab til og overholdelse af dyreværnsreglerne, er det hensigtsmæssigt, at der foreligger en branchekode. Såvel besætningsejer og -personale som dyrlæger skal have fokus på, at lovgivningen til enhver tid er overholdt. 7

8 Dyrlægens rådgivning om pattegrisedødelighed Landbruget arbejder hen imod et mål om at øge overlevelsesraten for pattegrise. Der sættes fokus på området i alle besætninger med pattegrise. Som en fast del af dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd skal der indgå rådgivning om, hvordan besætningens pattegrisedødelighed kan reduceres. Der skal være et ekstra fokus på reduktion af dødeligheden i de besætninger, der har en dødelighed på over 25 % (total dødelighed). I disse besætninger bør der udarbejdes en konkret handlingsplan. Dyrlæge og besætningsejer skal sammen drøfte, hvad der skal til for at sænke dødeligheden i besætningen. Det er vigtigt, at besætningsejeren inddrages og motiveres blandt andet ved at gevinsten af at sænke dødeligheden belyses. Handlingsplanen bør som minimum omfatte følgende: En analyse af totalpattegrisedødeligheden Mål for dødfødte og døde indtil fravænning En beskrivelse af de ting dyrlæge og landmand aftaler at arbejde med for at nedbringe antallet af dødfødte pattegrise - eksempelvis: o So-konstitution o Alder på sohold o Fodring o Faringsovervågning o Nye innovative principper En beskrivelse af de ting dyrlæge og landmand aftaler at arbejde med for at nedbringe antallet af pattegrise, der dør efter fødslen - eksempelvis: o Kortlægning af dødsårsager og tidspunkt o Fastlæggelse af dyrlægens rolle i besætningen på de store faredage (fx instruktion i fødselshjælp, fokus på nærmiljø, kuldudjævning, korrekt behandling af soen) o Løbende opfølgning Materialet som SEGES VSP har udarbejdet i forbindelse med kampagnen PattegriseLiv ( kan være en hjælp i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen. Her findes hjælpeværktøjer og arbejdsvejledninger til direkte brug på staldgangen samt potentialeberegner til at beregne det økonomiske potentiale i besætningen. Dyrlægens rådgivning om fravænningsalder Det fremgår af lovgivningen, pattegrise ikke må vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed, jf. BK om beskyttelse af svin, 35, stk. 1. I stk. 2 fremgår det dog, at pattegrisene kan fravænnes indtil 7 dage tidligere altså i en alder af mindst 21 dage. Dette kan dog kun tillades, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt og er adskilt fra stalde, hvor der holdes søer, dvs. efter alt-ind-altud princippet, hvor modtagerstald/-afsnit er tom og ren, når de fravænnede grise sættes ind. På et af de årlige rådgivningsbesøg skal der fokuseres på anbefalingen om at opretholde en gennemsnitlig fravænningsalder på minimum 28 dage. Årsagen er, at når pattegrise fravænnes brat i en alder af 21 dage er der formentlig større risiko for at grisens immunforsvar svækkes end hvis den fravænnes 28 dage gammel. Hvilket øger risikoen for sygdom. 8

9 Som retningslinje til at vurdere grisenes alder, kan grisenes størrelse inddrages. Ifølge det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning, fra P-rapporterne for søer for 2014, er den gennemsnitlige vægt ved fravænning med 31 diegivningsdage på 6,9 kg. Dyrlægens rådgivning om smittebeskyttelse I alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse mindst én gang årligt. Rådgivning om smittebeskyttelse har tidligere kun været obligatorisk for store besætninger, men som følge af implementering af MRSA-handlingsplanen (november 2016), gøres rådgivningen om smittebeskyttelse gældende for alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale. Rådgivningen skal foregå indenfor de eksisterende tidsmæssige rammer af sundhedsrådgivningen ved en prioritering én gang årligt. Konklusioner efter rådgivning om smittebeskyttelse skal indgå i besætningsdyrlægens journal, og skal ligeledes fremgå af rapporten mindst én gang årligt sammen med en beskrivelse af eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse. Herunder oplistes en række emner, som kan indgå i drøftelsen. Ikke alle de listede emner vil være relevante for alle besætningstyper og driftsformer. 1) Geografisk beliggenhed Viden om nabobesætninger og øvrige virksomheder (f.eks. biogasanlæg eller slagterier), som kan udgøre en risiko for smitte til besætningen, kan bidrage til, at kan planlægges så hensigtsmæssigt som muligt. F.eks. kan fastlæggelse af kørselsruter til og ved egen besætning planlægges med hensynstagen til evt. smitterisiko fra nabobesætninger samt øvrige nærliggende virksomheder. 2) Anvendelse og beliggenhed af udendørsarealer Anvendelse af husdyrgødning på eller lige op ad områder, der anvendes til afgræsning, eller hvorfra der høstes til staldfodring, kan udgøre en smitterisiko. 3) Tilførsel af dyr og avlsmateriale til besætningen, herunder mulighed for begrænsning af antallet af leverandører af levende dyr Tilførsel af dyr er en væsentlig risikofaktor for introduktion af smitte til besætningen. Risikoen øges, hvis der indkøbes dyr fra et stort antal leverandører, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt at tilfører dyr fra samlestalde. Mulighed for etablering af sektionering og evt. karantæneafdeling, herunder hvordan sektion/karantæneafdeling tømmes, rengøres og desinficeres, før nye dyr indsættes. Tilførsel af avlsmateriale til besætningen kan ligeledes udgøre en risiko for smitte til besætningen. Krav der stilles til avlsmaterialets sundhedsstatus, samt hvordan leveringen foregår. 4) Leverandørbesætningers sundhedsstatus og smittebeskyttelse For at opretholde en høj sundhedsstatus er det vigtigt at forholde sig til leverandørbesætningers sundhedsstatus. Derfor bør leverandørbesætningens sundhedsstatus, overvågning og smittebeskyttelse vurderes, før der laves aftale om indkøb af dyr. 5) Karantæne og sektionering Mulighederne og fordelene ved fuld eller delvis sektionering bør diskuteres, hvor dette ikke allerede praktiseres. Såvel i fare- og smågrisestalde, hvor kravene til klimastyring og hygiejne er størst, som i slagtesvinestaldene vil sektionering og alt ind alt ud drift bidrage til, at sundheden kan bevares gennem hele produktionsforløbet. 9

10 6) Personers adgang til og færden indenfor og mellem besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen Information af besøgende om forholdsregler i besætningen. Krav til besøgende om anvendelse af overtrækstøj og sko, evt. bad før og efter besøg. Forholdsregler i besætninger, der er meget åbne, og hvor dyrene helt eller delvist går ude. Registrering af besøgende (hvem og hvornår) er et vigtigt redskab for hurtig sporing ved sygdomsudbrud. 7) Hygiejneprocedurer for personaleadgang til og fra besætningen Hygiejneprocedurer for personadgang til besætningen, som omfatter såvel medarbejdere, servicepersonale og øvrige besøgende. Procedurerne bør tage højde for, hvordan adgangen til besætningen er, f.eks. hvad angår håndvask samt skift og vask af tøj og sko/støvler. Information der er med til at sikre, at den besøgende kender hygiejneprocedurerne. En oplagt metode for information om procedurer før besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum m.v. Hvor det er relevant, beskrives det desuden, hvilke karantænetider der er for besøgende samt medarbejdere, som forudgående har haft kontakt med andre besætninger med modtagelige dyr i Danmark såvel som i udlandet. Dette punkt er i høj grad sammenfaldende med kravene til zoonotisk smittebeskyttelse. 8) Transportmidlers adgang til og kørselsruter på det CHR-nummer, hvor besætningen befinder sig Transportmidlers adgang til og kørselsruter på besætningsområdet kan være relevante for smittebeskyttelsen i besætningen. Den direkte vej for DAKA-bilen for afhentning af døde dyr er ikke altid den mest hensigtsmæssige af hensyn til smittebeskyttelsen. Øvrige relevante transportmidler: mælkebiler, gylle/gødnings-vogne, foderleverandøren, tranport af dyr til levebrug eller slagtning og dyrlægens, klovbeskærerens eller inseminørens biler 9) Afgang af dyr til levebrug, slagtning eller destruktion Udleveringsforholdene for levende dyr. Herunder er det af betydning, hvordan chaufføren færdes ved eller i besætninger. Det er vigtigt at have aftalte procedurer for håndtering af dyr, der afvises i forbindelse med udlevering eller læsning, og som derfor ikke kommer med transporten som ventet, håndtering af det urene besætningsområde efter udlevering, skift af tøj, fodtøj m.v. for personale, der har hjulpet med udlevering af dyr, inden de går tilbage til det rene staldområde. Placering af afhentningspladsen for dyr til destruktion kan ligeledes have betydning for smittebeskyttelsen. Hvordan transporteres dyrene til afhentningspladsen, hvordan opbevares de indtil afhentning og hvilke procedurer for rengøring af afhentningspladsen, transportmiddel, samt eventuelt anvendte containere eller andet materiel er der? 10) Forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle og insekter og bekæmpelse heraf Skadedyr som mus, rotter og fluer kan udgøre en risiko for overførsel af sygdomme fra en besætning til en anden. Dette vil især være tilfældet, hvis der er et stort antal skadedyr. Forebyggelse samt bekæmpelse af skadedyr på besætningsområdet bør diskuteres, herunder om der indgået aftale om skadedyrsbekæmpelse. Dokumentation Dokumenter kan enten opbevares i papirform eller i digital form. For digitale dokumenter kræves det, at 10

11 underskriftskrav i bekendtgørelsen for den person, der udfærdiger dokumentet, erstattes af krav om entydig ID for afsender (f.eks. med digital signatur) underskriftskrav i bekendtgørelsen for den, der modtager dokumentet, erstattes af krav om dokumentation for, at dokumentet er modtaget eller åbnet af modtageren, herunder med angivelse af tidspunkt for modtagelsen/åbningen dokumenterne med elektroniske erstatninger for underskriftskrav til henholdsvis afsender og modtager skal kunne forevises og udleveres for kontrollen af de relevante parter i henhold til bekendtgørelsen anvisninger skal således kunne forevises såvel af dyrlægen som af den besætningsansvarlige, logbog over rådgivningsbesøg skal kunne forevises af dyrlægen, men med dokumentation også fra den besætningsansvarlige for modtagelsen af det enkelte rådgivningsbesøg dokumentet er låst (f.eks. som PDF) øvrige bekendtgørelseskrav til dokumentets udformning og indhold er opfyldt. Indberetning til VetReg Besætningsdyrlægen skal indberette på om indgåelse og opsigelse af SRA indsatsområder om dyrevelfærd evt. stedfortræder (kun tilvalgsmodul) evt. dyrlægeerklæring Fristen for indberetning til VetReg om indgåelse og opsigelse af SRA samt indberetning af indsatsområder om dyrevelfærd er 8 dage. Indberetning om stedfortræder skal foretages, før besætningsdyrlægen midlertidigt fratræder. Registrering af dyrlægeerklæring fører til automatisk ændring af rådgivningskategori til Almindelig rådgivning ved førstkommende månedsskift efter registreringen. Registrering af indgåelse/oprettelse af SRA i VetReg foretages således: Besætningsdyrlægen foretager log-in med sit aut.nr som brugernavn og personlig adgangskode og kan herefter tilgå Opret SRA (under overskriften "Sundhedsrådgivningsaftaler" i den blå boks på forsiden). Dernæst indtastes det aktuelle CHR-nr. på den besætning aftalen omfatter, og Søg knappen aktiveres. Relevante besætningsoplysninger vil blive hentet fra CHR-systemet, hvorefter de gældende omstændigheder for aftalen kan vælges. Følgende oplysninger skal registreres: dyreart (relaterede besætningsdata vises) aftaletype (obligatorisk/frivillig) aftalemodul (basisaftale/tilvalgsmodul), se nedenfor praksisnr. gyldighedsperiode (startdato for aftalen kan markeres ved hjælp af den lille kalender) Bemærk, at muligheden for valg af moduldetaljer først fremkommer efter tilvalg af Aftalemodul. Moduldetaljer skal forsynes med markering. Endelig kan kvittering rekvireres efter ønske, og aftaleregistreringen effektueres ved klik på "Opret" i nederste højre hjørne af siden. Registrering af supplerende oplysninger i relation til eksisterende SRA, herunder opsigelse af aftale, foretages således: 11

12 Når besætningsdyrlægen har foretaget log-in med sit aut.nr. og adgangskode, skal søgesiden aktiveres ved klik på "SRA" i den grønne bjælke øverst eller på overskriften "Sundhedsrådgivningsaftaler" i den blå boks på forsiden. I listen over aktive sundhedsrådgivningsaftaler (nedenunder søgekriterierne) klikkes på det pågældende CHR-nr. (eller på et vilkårligt felt i samme række), hvorved den aktuelle SRA vises i skærmbilledet. Herefter kan "Indsatsområde", Dyrlægeerklæring, Indsættelse af stedfortræder, Opsigelse af aftale samt Opret (ny) aftale tilgås på den hvide bjælke. Hvis der vælges Indsatsområde, kan der vælges dato for indsatsområdets etablering ved hjælp af den lille kalender, og der kan indtastes et beskrivende navn for indsatsområdet i feltet til højre. Registreringen afsluttes ved at klikke på opret i nederste højre hjørne af siden. Hvis der vælges Dyrlægeerklæring, kan der herefter sættes et flueben (ved at klikke i den dertil indrettede boks). Denne type registrering afsluttes ved at klikke på "Opret" i nederste højre hjørne af samme side. Hvis Indsættelse af stedfortræder eller Opsigelse af aftale vælges, vil det aktiverede skærmbillede være forsynet med datofelter, som kan udfyldes ved hjælp af små kalender-ikoner. Indsættelse af stedfortræder -skærmbilledet vil indeholde felter til angivelse af: Aut.nr. stedfortræder, ( Praksisnr. ), Gyldighedsperiode fra, samt Gyldighedsperiode til. Når felterne er udfyldt, og det er registreret, om der ønskes kvittering, gennemføres registreringen ved klik på Opret i nederste højre hjørne af siden. Opsigelse af aftale -skærmbilledet indeholder kun datofelt til angivelse af dato for aftalens ophør, og opsigelsen gennemføres, efter evt. kvitteringsanmodning, ved klik på "Opsig" i nederste højre hjørne af siden. Hvis en frivillig aftale fejlagtigt er indberettet til VetReg som en obligatorisk aftale eller omvendt eller man er kommet til at registrere andet forkert, rettes fejlen ved at slette aftalen i VetReg og derpå straks indberette en ny aftale med de korrekte oplysninger. Oplysning om rådgivningskategori m.v. For registrerede sundhedsrådgivningsaftaler kan man se oplysninger om gældende rådgivningskategori m.v. For nyoprettede aftaler kan disse oplysninger dog ikke ses, før efter et månedsskift, da opdatering vedr. rådgivningskategori gennemføres ved månedsskift. Under oplysninger om aftaletype m.v. kan man desuden finde oplysninger om mindste antal årlige rådgivningsbesøg. For en besætning med tilvalgsmodul placeret i Almindelig rådgivning, vil det f.eks. blive oplyst, at mindste antal årlige rådgivningsbesøg er 9(4, ved kun slagtedyr (ungdyr)). Det første antal gælder således, hvis der er tale om en blandet besætning, f.eks. en sobesætning, det andet antal gælder, hvis der på CHR-nummeret alene er registreret slagtesvin. Ved ændring af rådgivningskategori, hvor dette medfører en ændring af antallet af rådgivningsbesøg, der skal gennemføres, vil baggrunden i listen over aktive SRA være farvet blå bag den pågældende aftale. Denne markering gør brugeren opmærksom på ændringer og målretter opslag. Den blå farve forsvinder 30 dage efter ændringen. 12

13 Afsnit III Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner 2, nr. 1, 2 og 4. Den ansvarlige for besætningen/den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for dyrene. 2, nr. 3. I denne bekendtgørelse defineres en besætning, som den eller de svinebesætninger, der er registreret på et CHR-nummer. 2, nr. 6. Besætningsdiagnose der henvises til vejledningen om 44. Kapitel 2. Indgåelse og opsigelse af aftale 3. En SRA kan kun omfatte ét CHR-nr. og samtlige svin på CHR-nummeret er omfattet af aftalen uanset ejerforhold. Det betyder, at svin, der er opstaldet for andre, også er omfattet af aftalen. Såfremt en besætning er midlertidigt ophørt og henstår uden dyr (f.eks. som følge af nedslagning af hele besætningen i forbindelse med en smitsom sygdom, brand eller lignende), er der mulighed for at søge dispensation fra kravet om rådgivningsbesøg i en given periode. Dette forudsætter, at besætningen står tom i mindst 3 måneder. 6 og 7. Ved indgåelse af en SRA skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i fællesskab udfylde en kontrakt, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Aftaleformularen kan printes fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: Dyrlægen skal opbevare den af begge parter underskrevne kontrakt og den besætningsansvarlige en kopi heraf. Indberetning af aftalen på alene er således ikke tilstrækkeligt. I kontrakten kan afkrydses, hvis besætningen kun består af slagtesvin, jf. vejledning til Dette har betydning for antallet af rådgivningsbesøg og ordineringsperioden. Dette skal ikke indberettes til VetReg. Hvis en aftale ændres, f.eks. i tilfælde af, at besætningen ikke længere kun består af slagtesvin, skal kontrakten erstattes af en ny. En sådan ændring kræver ikke indberetning i VetReg. Indgåelse og opsigelse af SRA skal indberettes til VetReg; se nærmere i afsnit II, indberetning til VetReg, side Placering i rådgivningskategorier se også afsnit II, side 2. 13

14 Første gang der indgås en sundhedsrådgivningsaftale for en besætning, vil denne blive indplaceret i Ekstra rådgivning (ER). Ved skift af aftaletype eller dyrlæge, der medfører, at en aftale opsiges, og en anden indgås, vil besætningen fortsætte i den rådgivningskategori, der var gældende forud for skiftet. Ejerskifte registreret i CHR i perioden mellem opsigelse af en aftale og indgåelse af en ny aftale, vil dog rydde historikken, og besætningen vil blive indplaceret i Ekstra rådgivning, som første gang der indgås aftale. I 16 er det beskrevet, at en besætning, hvor der første gang indgås aftale om sundhedsrådgivning, kan flyttes til kategorien Almindelig rådgivning inden der er gået 12 måneder. Dette sker på baggrund af en dyrlægeerklæring, som besætningsdyrlægen kan udfærdige, hvis en række betingelser er opfyldt. Det er bl.a. afgørende for en sådan flytning til Almindelig rådgivning, at den besætningsansvarlige kan dokumentere, at denne er besætningsansvarlig i en eller flere andre besætninger med svin, som alle er placeret i Almindelig rådgivning. Derudover skal en række andre betingelser om grænseværdier, optegnelser og sager om forhold vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed og lægemidler til dyr være opfyldt. Efter tildeling af bøde eller dom for overtrædelse af forhold vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr og i tilfælde af, at besætningens antibiotikaforbrug overskrider de fastsatte grænseværdier, rykkes besætningen i Skærpet rådgivning (SR). Sanktioner udstedt af eksempelvis branchen giver ikke anledning til ændring af rådgivningskategori. Zoonotisk smittebeskyttelse Krav om zoonotisk smittebeskyttelse har særligt til formål at reducere risikoen for spredning af svine-mrsa fra svinestalde til det omgivende samfund. MRSA er en forkortelse for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelig penicillin, og MRSAinfektioner hos mennesker kan derfor være svære at behandle. Det skal dog bemærkes, at raske personer kun har lille risiko for at blive alvorligt syge af MRSA. Spredning af svine-mrsa fra svin til medarbejdere og andre besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende svin og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden. De smitteforebyggende tiltag består af krav om anvendelse af forrum og udarbejdelse af en besætningsspecifik zoonotisk smittebeskyttelsesplan. Forrum Indgang til og udgang fra besætningen skal ske gennem et forrum, medmindre besætningen helt eller delvist opholder sig udendørs. I tilfælde af, at der ikke findes et forrum i umiddelbar tilslutning til indgangen til besætningen, kan der undtagelsesvist som forrum anvendes et andet rum, der er beliggende så tæt på indgangen til besætningen som muligt. Rum i den private bolig, så som bryggers eller lignende, må ikke anvendes som forrum. Forrummet skal være udstyret med de i faciliteter, der er oplistet i bekendtgørelsens bilag 3, afsnit B. For besætninger, der helt eller delvist opholder sig udendørs, skal procedurer for håndvask, tøjog fodtøjsskift m.v. beskrives og efterleves, uanset om adgang til og fra besætningen foregår via et 14

15 egentlig forrum. Det skal beskrives i den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, hvor og hvordan dette gennemføres. Zoonotisk smittebeskyttelsesplan Den ansvarlige for besætningen har ansvaret for, at der udarbejdes en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, og at denne revideres mindst en gang årligt. Planen skal udarbejdes efter rådgivning fra besætningsdyrlægen. Smittebeskyttelsesplanen skal opbevares i den senest opdaterede version og skal kunne forevises og udleveres til kontrolmyndigheden. Det skal bemærkes, at smittebeskyttelsesplanen ikke skal indsendes til Fødevarestyrelsen. De procedurer, der beskrives i smittebeskyttelsesplanen, skal dels tage højde for, hvordan de konkrete forhold er for adgangen til og fra besætningen, dels for antallet og typen af besøgende i besætningen. En skitse over forrummets indretning og anvendelse kan med fordel indgå i smittebeskyttelsesplanen. Jf. bekendtgørelsens bilag 3, afsnit C skal den zoonotiske smittebeskyttelsesplan bl.a. indeholde procedurer for håndtering og vask af tøj, der har været anvendt i besætningen, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne. Mest optimalt er det, hvis de ansattes arbejdstøj vaskes i forrummet eller et tilsvarende rum, der er isoleret fra husstanden. Er dette ikke muligt, skal der tages forholdsregler med henblik på at hindre smittespredning under transport af tøjet. Dette kan gøres ved, at det brugte arbejdstøj pakkes og transporteres i tætlukkende plastikposer. Ved håndtering af brugt arbejdstøj bør man undgå at ryste tøjet (pga. støv), ligesom man bør vaske og desinficere hænderne umiddelbart efter håndtering af tøjet. Arbejdstøjet bør vaskes hyppigt. Vask af arbejdstøjet skal ske ved minimum 60 C. Ansatte bør introduceres til smittebeskyttelsesplanen i forbindelse med ansættelse. Hvis der er ansatte, der ikke taler og læser dansk, kan det være nødvendigt at oversætte planen til andre sprog eller på anden måde sikre, at den ansatte får kendskab til indholdet af smittebeskyttelsesplanen. En oplagt metode til at informere og påminde medarbejdere og andre om procedurer før og efter besøg i besætningen, er tydelig skiltning i forrum m.v. Den ansvarlige for besætningen skal desuden sikre, at alle personer, som fast eller lejlighedsvist har ærinde i besætningen (fx medarbejdere, konsulenter, dyrlæger, klovbeskærer og øvrige besøgende), efterlever de beskrevne procedurer. Links til information om MRSA: Her finder du Fødevarestyrelsens baggrundsmateriale om husdyr-mrsa Her finder du Sundhedsstyrelsens Information om MRSA af svinetype. I Sundhedsstyrelsens Information om MRSA af svinetypen beskrives nogle konkrete anbefalinger om, hvordan smitte fra stald til omgivelserne kan nedsættes. Det anbefales at disse anbefalinger læses i forbindelse med udarbejdelse af den zoonotiske smittebeskyttelsesplan. 15

16 Kapitel 3. Basisaftale Basisaftale om sundhedsrådgivning kan indgås i form af enten tværfaglig sundhedsrådgivning eller sundhedsrådgivning med staldskole. Ved indgåelse af basisaftale får den besætningsansvarlige ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om dyrevelfærd. Den besætningsansvarlige skal være til stede ved rådgivningsbesøgene. Ved tværfaglig sundhedsrådgivning deltager, foruden besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige, også en fagkonsulent ved de to årlige rådgivningsbesøg. Det er den besætningsansvarliges ansvar at sørge for, at fagkonsulenten indkaldes til rådgivningsbesøgene, Tværfaglig sundhedsrådgivning kan indgås af alle besætninger, uanset rådgivningskategori. Sundhedsrådgivning med staldskole kan kun indgås for besætninger, som er placeret i kategorien AR. Undtaget fra kravet om AR er besætninger, for hvilke der første gang indgås en sundhedsrådgivningsaftale, og som derfor er placeret i ER. Aftalen omfatter et årligt rådgivningsbesøg samt den besætningsansvarliges deltagelse i staldskole. 22. Der henvises til afsnit II, side 5, vedr. rådgivning om dyrevelfærd. Mindst en gang årligt skal besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan gennemgås, og hvis ændringer er ønskelige eller nødvendige, skal planen revideres. Der henvises til bemærkningerne til Skriftlig besøgsrapport. Der henvises til afsnit II og til bemærkningerne til 44 (fsva. de dele, der vedrører afrapportering om rådgivning om dyrevelfærd). Indsatsområder om dyrevelfærd, som er identificeret ved rådgivningsbesøget skal registreres på Hvis det er besluttet ikke at identificere indsatsområder, skal dette også registreres. Der henvises til afsnit om indberetning til VetReg, side og 32. Staldskoledeltagerne skal i fællesskab udpege en tovholder (facilitator), som skal deltage ved alle staldskolebesøg. Ved sygdom eller andet uopsætteligt fravær kan en stedfortræder undtagelsesvist varetage rollen som tovholder. Stedfortræderen skal opfylde kravene i 31, og skal udarbejde en rapport om staldskolebesøget, som også skal sendes til staldskolens faste tovholder (foruden staldskoledeltagerne og besætningsdyrlægen). Kursusbeskrivelse for tovholdere Dyrlæger eller fagkonsulenter, der ønsker at varetage rollen som tovholder (facilitator) skal have gennemført et kursus, som mindst omfatter følgende: 1. Rollen som tovholder (facilitator) 2. Øvelse 1: Identificer problemstillingen 3. Øvelse 2: Øvelse i tovholderrollen 4. Opsamling på problemstillinger og indsatsområder 5. Kollegial vejledning/supervision 16

17 Kurset skal have en varighed på mindst 8 timer. Fødevarestyrelsen skal ikke godkende kurserne. Tovholdere ved staldskoler skal overfor kontrolmyndigheden kunne dokumentere at have gennemført et kursus med et indhold, som mindst svarer til det ovenstående. Kapitel 4. Tilvalgsmodul Sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul skal, foruden dyrlægens rådgivning om velfærdsmæssige forhold, også omfatte sundhedsmæssige forhold. Ved ændring af aftaletype eller i tilfælde af ny besætningsdyrlæge skal SRA opsiges, og der kan eller skal, afhængigt af, om der er tale om obligatorisk SRA, umiddelbart efter indgås en ny aftale. Hvis der indgås en ny aftale i forlængelse af den tidligere aftale, kan evt. medicin (som er indenfor ordineringsperioden) i besætningen overdrages til den nye aftale. Det er altså en forudsætning, at der ikke er en mellemliggende periode, hvor CHR-nr. står uden dyr eller uden SRA. Den nye besætningsdyrlæge (hvis der er tale om en ny besætningsdyrlæge) skal ved det første rådgivningsbesøg genordinere den medicin, der skønnes nødvendigt, og udarbejde nye anvisninger. 34 og 35. En oversigt over mindste antal rådgivningsbesøg og rapporter pr. år fremgår af tabel 3. TILVALGSMODUL Antal besøg Rapporter AR ER/SR AR ER/SR Generelt Kun slagtesvin Tabel 3. Antal rådgivningsbesøg og rapporter For besætninger, der KUN består af slagtesvin (30 kg slagtning), er der mulighed for reduceret antal rådgivningsbesøg. Dette er ikke muligt for besætninger, der f.eks. indkøber grise ved 7 kg, da der i dette tilfælde er grise i besætningen, der ikke er omfattet af definitionen på slagtesvin (30 kg slagtning). 36. Besætningsdyrlægen har mulighed for at træffe aftale med anden dyrlæge om varetagelse af op til 50 % af de årlige rådgivningsbesøg. Besætningsdyrlægen skal ikke indberette denne til VetReg. 37. Ved fravær i mere end 6 måneder, f.eks. på grund af barsels- eller sygeorlov, kan besætningsdyrlægen træffe aftale med en stedfortrædende dyrlæge, som kan varetage aftalen i op til 24 måneder. Besætningsdyrlægen skal foretage indberetning om stedfortræder til VetReg, inden stedfortræderen midlertidigt overtager aftalen. 38 og 39. Den besætningsansvarlige skal være til stede ved rådgivningsbesøget, som skal omfatte rådgivning om dyrevelfærd, rådgivning om sundhedsmæssige forhold og, mindst en gang årligt, gennemgang og evt. revision af besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan. Konklusionerne på rådgivningsbesøget skal fremgå af journalen, jf. 46, stk. 2. Den besætningsansvarlige skal ligeledes være til stede ved korte sygebesøg. 40. Kort sygebesøg er et besøg, som dyrlægen aflægger i besætningen i forbindelse med ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling, og hvor ordineringen ikke sker i 17

18 tilslutning til et rådgivningsbesøg, jf. bilag 6 samt bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, 24, stk. 4. Hvis dyrlægen har ordineret lægemidler til flokbehandling ved det seneste rådgivningsbesøg eller ved et efterfølgende kort sygebesøg, skal dyrlægen udarbejde en handlingsplan, jf. 39, stk. 6, med henblik på at reducere behovet for flokbehandling. Såfremt der allerede foreligger en sådan handlingsplan, skal denne justeres. Ved sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler til svin, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose. Ordineringsreglerne fremgår af dyrlægebekendtgørelsen, men gengives af hensyn til overskueligheden nedenfor: Der gælder flg. ordineringsperioder (se også tabel 2, side 4): Behandling af svin med besætningsdiagnoser: o AR: 50 dage o ER/SR: 35 dage o Kun slagtedyr: 63 dage Efterbehandling af enkeltdyr i 5 dage. Dyrlægen skal have indledt behandlingen af hvert enkelt dyr Behandling af en gruppe af svin (uden besætningsdiagnose) i 5 dage, når dyrlægen i tilslutning til besøg i besætningen har diagnosticeret sygdommen, men dog ikke har indledt behandlingen. Flokbehandling af svin med besætningsdiagnoser: o AR: 35 dage o ER/SR: 14 dage For slagtesvinebesætninger i kategorierne ER og SR stemmer antallet af rådgivningsbesøg (6 årlige besøg) overens med ordineringsperioden på 63 dage. Besætninger i kategori AR, som er veldrevne og derfor har mindre behov for medicin, kan nøjes med 4 årlige rådgivningsbesøg. Hvis der opstår sygdom med deraf følgende behov for medicinering senere end 63 dage efter det seneste rådgivningsbesøg, skal dyrlægen aflægge et (ekstra) besøg i besætningen. Dyrlægen må kun ordinere den mængde medicin, der forventes at være behov for til behandling af den pågældende besætningsdiagnose i den følgende ordineringsperiode. Hvis der mod forventning er medicin, der ikke er forbrugt i den forudgående ordineringsperiode, skal det såfremt der fortsat er behov for medicinen genordineres for fortsat at måtte opbevares i besætningen. Ved genordinering skal dyrlægen udlevere en ny anvisning, jf. bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, 34, hvoraf det fremgår hvilket lægemiddel og hvilken mængde, der genordineres. Dyrlægen kan supplere den genordinerede medicin med ny ordinering, så der samlet set ordineres den mængde, dyrlægen vurderer, der er brug for i den kommende ordineringsperiode Reglerne om flokbehandling implementerer dele af Veterinærforlig II fra 2012 for så vidt angår indførelse af regler om flokmedicinering, korte sygebesøg og laboratoriediagnostik i svinebesætninger. Initiativet har til hensigt at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokmedicinering og er en del af indsatsen for at sikre ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens. Nedenstående tabel fremgår af forligsteksten: 18

19 Sundhedsrådgivningskategori Interval (max.) mellem sygebesøg ved kontinuerlig flokbehandling Interval (max.) mellem laboratorieundersøgelser Almindelig rådgivning 35 dage 12 måneder Ekstra Rådgivning 14 dage 8 måneder Skærpet rådgivning 14 dage 4 måneder Tabel 4. Interval mellem sygebesøg og laboratorieundersøgelser Ved flokbehandling forstås, jf. 2, nr. 8, indgivelse af antibiotikaholdige lægemidler gennem vand eller foder til en gruppe af svin. Ordinering til flokbehandling må kun ske i forbindelse med et rådgivningsbesøg eller et kort sygebesøg. Bilag 6 beskriver dels indholdet af korte sygebesøg og dels, hvad der skal foretages på rådgivningsbesøg i relation til ordinering af antibiotika til flokbehandling. Når dyrlægen ordinerer lægemidler til flokbehandling af mave-/tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal dyrlægen for hver diagnose, inden behandlingen indledes, udtage prøver fra behandlingskrævende svin. Prøverne skal udtages i overensstemmelse med bilag 7. Dyrlægen skal derefter for hver besætningsdiagnose, som giver anledning til ordinering til flokbehandling - udtage prøver fra behandlingskrævende svin med de maksimale intervaller, der fremgår af tabel 4. Hvis der har været pause i flokbehandlingerne i en længere periode end de ovennævnte tidsrum, skal dyrlægen på ny udtage prøver til laboratorieundersøgelse, inden ny flokbehandling indledes. Dyrlægen skal indsende prøverne til undersøgelse på et laboratorium, som er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller et udenlandsk laboratorium, som opfylder betingelserne for at blive godkendt. Hvis dyrlægen vælger et laboratorium, som ikke er godkendt af Fødevarestyrelsen, påhviler det dyrlægen at undersøge, og om nødvendigt at dokumentere, at det pågældende laboratorium opfylder betingelserne for at kunne blive godkendt. Hvis laboratorieundersøgelsen viser, at den igangsatte behandling ikke er optimal, skal dyrlægen evaluere og om nødvendigt korrigere behandlingen. Hvis laboratorieundersøgelsen giver et ikkekonklusivt svar, skal dyrlægen udtage prøver til supplerende undersøgelser iht. laboratoriets retningslinjer. Såfremt disse prøver heller ikke giver et entydigt svar, skal dyrlægen overveje at korrigere eller indstille behandlingen. Hvis behandlingen ikke indstilles, skal dyrlægen senest efter nedenstående tidsrum udtage nye prøver med henblik på verifikation af den kliniske diagnose: Almindelig rådgivning: 6 måneder efter seneste laboratorieundersøgelse Ekstra rådgivning: 4 måneder efter seneste laboratorieundersøgelse Skærpet rådgivning: 2 måneder efter seneste laboratorieundersøgelse. 19

20 Kravet om, at dyrlægens kliniske diagnose skal verificeres ved hjælp af laboratorieundersøgelse, gælder kun ved ordinering af antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser eller luftvejslidelser, som udgør årsagerne til hovedparten af flokbehandlinger i svinebesætningerne. Kravet gælder naturligvis også i forbindelse med sanering. Uanset årsagen til flokbehandling må dyrlægen kun ordinere i forbindelse et rådgivningsbesøg eller et kort sygebesøg. Når dyrlægen korrigerer behandlingen og derfor ordinerer et nyt præparat til flokbehandling, skal dyrlægen udarbejde anvisning på det nye præparat. Den nye anvisning erstatter dermed den tidligere anvisning, og det først ordinerede præparat må derfor ikke længere opbevares i besætningen, jf. dyreejerbekendtgørelsen, 4, stk. 1. Det samme gælder ved seponering af behandlingen. 43. Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinanvendelse, sygdomstilfælde (både behandlede og ikke behandlede) og dødsfald, og disse skal forelægges for og gennemgås af dyrlægen ved hvert rådgivningsbesøg. Dette gælder for alle aldersgruppper af svin. 44. Dyrlægen skal udfærdige rapporter med højst 3 måneders mellemrum. I forbindelse med mellemliggende rådgivningsbesøg og evt. korte sygebesøg skal dyrlægen føre journal med bl.a. konklusioner fra hvert besøg til brug for udfærdigelse af rapporten. For besætninger med tilvalgsmodul i kategorierne ER og SR, og som kun består af slagtesvin, skal der dog kun udfærdiges besøgsrapporter hver 4. måned, og hver 6. måned, hvis besætningen er i kategori AR. Se også tabel 3. I hver enkelt rapport skal dyrlægen bl.a. beskrive: dyrevelfærden (bilag 2), herunder beskrivelse af identificerede indsatsområder, se afsnit II, side 5-8, såfremt der er rådgivet om dyrevelfærd siden sidste rapport sundhedsmæssige forhold (bilag 5) korte sygebesøg (bilag 6), hvis der er ordineret til flokbehandling ved korte sygebesøg siden sidste rapport handlingsplaner for ovenstående emner konklusioner vedr. zoonotisk smittebeskyttelsesplan (bilag 3), såfremt denne er gennemgået/revideret siden sidste rapport. Beskrivelserne skal være dækkende, og alle punkter skal beskrives for hvert enkelt staldafsnit. Dyrlægen skal også i rapporten anføre, hvis forholdene er i orden. Rapporten skal afspejle de forhold, som dyrlægen har konstateret på rådgivningsbesøgene og som er konkluderet i journalen, jf. 46, stk. 2. I de tilfælde, hvor den besætningsansvarlige har indgået SRA for flere CHR-nr., skal der da en SRA kun kan omfatte ét CHR-nr. udarbejdes en rapport for hvert enkelt CHR nr. Hvis dyrlægen og den besætningsansvarlige særligt ønsker én samlet rapport, skal alle punkter være tydeligt beskrevet for hvert enkelt CHR-nummer for sig. For den del af rapporten, der vedrører de sundhedsmæssige forhold i besætningen, har Det Veterinære Sundhedsråd den 8. december 2006 udtalt, at rapporten bl.a. skal indeholde en beskrivelse af de under besøgene diagnosticerede sygdomme samt en beskrivelse af forhold af betydning for sundhedstilstanden. Herudover finder Rådet, at rapporten bør indeholde en vurdering af de tidligere iværksatte behandlinger samt en beskrivelse af de aftalte behandlingsplaner for den kommende periode. Disse oplysninger danner baggrund for ordinering og/eller genordinering af medicin. 20

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger BEK nr 1537 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i bekendtgørelse af lov om dyrlæger nr. 1149 af 12. september 2015,

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger BEK nr 33 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 15. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 45 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan

Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan i henhold til Fødevareministeriets bekendgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. 1. Forord Denne vejledning beskriver de regler, der gælder i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftale Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed (Version 1, 30. juni 2011) Bilag 12: Sundhed Lovkrav: Bek. 261 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en dyrlæge. Bek. 261 4. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering

Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering

Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering Vejledning til Billedet Sundhed_V i Dyreregistrering Herunder Ny Sundhedsrådgivning Dansk Kvæg 3. januar 2006 Introduktion Nedenfor er beskrevet, hvordan fanerne generelt skal bruges, samt hvordan du som

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

PRRS-regler for konventionelle besætninger

PRRS-regler for konventionelle besætninger Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Århus N Tlf. +45 87 40 50 00 www.spfsus.dk SE-nr.: 3419 9329 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 2. januar 2018 Indholdsfortegnelse Betegnelser og

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Om Dyrlægeregistret, VetReg

Om Dyrlægeregistret, VetReg Dyrlægeregistret, VetReg, indeholder oplysninger om alle dyrlæger med dansk autorisation Om VetReg side 2 >> Adgang til oplysninger i VetReg side 3 >> Dyrlægers forpligtigelser i VetReg side 4 >> Her findes

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

SOP - Smittebeskyttelse

SOP - Smittebeskyttelse SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere

Læs mere

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Udgivet Februar 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion

Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Digitale uddannelsesaftaler. Vejledning til virksomhed

Digitale uddannelsesaftaler. Vejledning til virksomhed Digitale uddannelsesaftaler Vejledning til virksomhed Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Adgang til Digitale uddannelsesaftaler i Elevplan... 5 Browser... 6 Ændr status og slet aftale...

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere