Aftaler for Det matrikelløse område

Transkript

1 Aftaler for Det matrikelløse område Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder for , og aftalen indgås mellem socialområdet og Randers Byråd. Politiske visioner, mål og krav Randers Kommunes overordnede socialpolitiske målsætning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er så fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder på kort sigt, at ingen med behov for hjælp efterlades nødlidende. På lang sigt er målet, at alle med særligt behov får støtte til at forbedre deres situation. Lovgrundlag og målgruppe Socialpolitikken henvender sig til borgere med et særligt behov for hjælp. Hvem, der har et sådant behov, afhænger både af den konkrete situation og af den enkeltes personlige ressourcer. Politikken skal ses som en paraply over kommunens samlede sociale indsats. Socialpolitikken baserer sig mål- og værdimæssigt på Randers Kommunes Vision Beskrivelse af aftaleenheden det matrikelløse område Det matrikelløse område omfatter den indsats, der har til formål at støtte handicappede og psykisk sårbare personer - der har problemer enten i form af psykisk sårbarhed, misbrug eller funktionsnedsættelser - til et mere selvstændigt liv. Indsatsen vedrører bostøtte i eget hjem efter lov om social service 85 - dels i Randers by, i Øster Tørslev og i Langå. Bostøtten er opdelt i teams, der er specialiseret til arbejdet med målgrupperne: 1

2 Senhjerneskadede Udviklingsforstyrrede Familier med børn med funktionsnedsættelser Mennesker med sindslidelser Udsatte borgere. Derudover består det matrikelløse område af SKP (Støtte kontakt person) ordningen efter lov om social service 99 Samværstilbud til psykisk sårbare mennesker efter lov om social service Løvetand, Den Grønne Gren, Unge Gruppen samt samværstilbuddene i Øster Tørslev og Langå Fritidstilbud - Klub 85 Cafeen for hjerneskadede og Cafeen for udviklingsforstyrrede Projekt Følgesvend Foreningen SAM (Samvær, aktiviteter og motion for udsatte) Aftaler det matrikelløse område For perioden indeholder aftalen med Socialudvalget og med Randers Byråd aftalemål på flere niveauer. På socialområdet er der udvalgt 4 centrale mål. Foruden de centrale mål har man på områdeniveau og flere steder på tilbudsniveau udvalgt et eller flere aftalemål for perioden. Nedenstående aftaletekst er opbygget efter denne model, og evalueringen af aftalerne for følger herefter. Socialområdets fælles mål Fælles mål A - Den danske kvalitetsmodel på det sociale område At sikre systematisk dokumentation vi gør det, vi siger, at vi gør Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er et resultat af de senere års øgede fokus på kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Den Den danske kvalitetsmodel på det sociale område består af følgende elementer: 1. Standardprogram, hvor 6 standarder er udvalgt og implementeres. 2. SIP (De sociale indikatorprogrammer), der dokumenterer indsatser på de sociale botilbud. 3. Bruger- og pårørendeundersøgelser. Den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område handler om at forbedre kvaliteten på de sociale tilbud ved at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i praksis. Randers Kommune deltager i modellen i samarbejde med 4 andre kommuner samt alle regionale institutioner i hele landet. Der sikres, at de lokale tilføjelser til de fælles kommunale retningslinjer er kendte og anvendes af både 2

3 ledere og medarbejdere, og at der arbejdes kontinuerligt med kvalitetscirklen (planlægge, udføre, måle og evaluere) i modellen. Implementering af de 3 nye standarder - medicinhåndtering, utilsigtede hændelser og magtanvendelse - vil ske i perioden. At der er udarbejdet fælleskommunale retningslinjer og lokale tilføjelser til de 3 nye standarder, og at de er kendte og anvendes på tilbuddene At de 6 eksisterende fælleskommunale retningslinjer er revideret, og at de lokale tilføjelser på tilbuddene er revideret At resultaterne fra den eksterne evaluering af Randers Kommunes arbejde er indarbejdet i de fremtidige planer. At arbejdet med kvalitetsmodellen er i stadig bevægelse på tilbuddene og beror på kvalitetscirklen At kvalitetsmålene, og hvordan de anvendes, er kendt af min. 90 % af det faste personale. af målet Der vil foregå en opfølgning og evaluering af målet på følgende måder: Der vil være løbende opfølgning af den kommunale koordinator og af styregruppen vedrørende den Dansk kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommune. Der laves en undersøgelse af arbejdet én gang om året på tilbuddene. Der er årligt ekstern evaluering på tilbuddene fra andre kommuner. Hvis standarderne ikke følges, vil det indgå i det fælles evalueringsråds bemærkninger. Der vil årligt blive foretaget en undersøgelse af, i hvor høj grad de ansatte kender og bruger kvalitetsstandarderne. Fællesmål B - Implementering af IKT og velfærdsteknologiske løsninger Implementere IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og velfærdsteknologiske løsninger på socialområdet for derigennem skabe en bedre velfærd for borgerne - i form af selvhjulpethed og afinstitutionalisering samt bedre arbejdsmuligheder for medarbejdere i form af mere effektive arbejdsgange. Udviklingen af IKT og velfærdsteknologiske løsninger til det sociale område er i rivende udvikling i disse år. Området har arbejde med IKT i en del år, og vi ønsker fortsat at igangsætte IKT- projekter lokalt såvel som på tværs af områderne. Randers Byråd har endvidere vedtaget, at der fra 2013 udmøntes besparelser, som skal hentes ved anvendelse af IKT og velfærdsteknologiske løsninger. Områderne styrker implementeringen ved at ansætte en fælles medarbejder til denne funktion. Dette skal også sikre sammenhæng og fremdrift af lokale og tværgående IKT- projekter samt velfærdsteknologiske løsninger Deltagelse i tværkommunale projekter. Området har pt. samarbejder med Århus og Skanderborg kommuner. Samarbejde med Metodecentret for at fremme innovation samt deltage i udvikling og afprøvning af nye metoder i forhold til IKT Konkrete tiltag er beskrevet under de enkelte områder og projekter. 3

4 At området har gennemført væsentlig tiltag på dette felt At der udarbejdes business case forud for et projekt At området samlet set opnår en besparelse ved indførelse af IKT At borgerperspektivet spiller en væsentlig rolle At der er udarbejdet succeskriterier for de enkelte projekter af målet Der vil være to former for evaluering Evaluering af, om de overordnede succeskriterier er overholdt. Dette foregår ved en gennemgang af projekterne. Hvert enkelt projekt vil blive evalueret i forhold til den evalueringsplan, der er beskrevet for projektet. Fællesmål C - Implementering af Psykiatriplan 2012 Psykiatriplan 2012 iværksættes og implementeres på socialområdet. Socialudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en sammenhængende psykiatriplan for Randers Kommune. Planen skal være en udviklingsplan, der omfatter bostøtte-, bo- og aktivitetsområdet. Formålet med Psykiatriplan 2012 er at sikre, at borgere med psykiske lidelser også i fremtiden får den bedst mulige hjælp og støtte inden for de økonomiske rammer det socialpsykiatriske område er gearet til at kunne udvikle sig og tilpasse sig til kommende udfordringer for området området stadig er en god arbejdsplads med trivsel og motivation Psykiatriplan 2012 forventes endelig godkendt af byrådet i december måned At arbejde systematisk og kontinuerligt med rehabilitering At udviklet et område, der er fleksibelt og dynamisk i forhold til borgernes aktuelle behov og de økonomiske rammer At udarbejde en handleplan, der kan realisere psykiatriplanen på det matrikelløse område At flere borgere opnår hel eller delvis recovery/rehabilitering. At der er et mere fleksibelt boområde At aktivitetsområdet understøtter rehabiliterings- tankegangen af målet Arbejdet med implementering af Psykiatriplan 2012 er en langsigtet proces over de kommende 5 år, hvorfor der ud over evalueringsformer også skal tages hensyn til tidsfaktoren. Overordnet evaluering vil indgå i selve vedtagelsen af den samlede psykiatriplan. Med de ændringer, der vil være på området, er det nødvendigt at tage evalueringsredskaber i brug 4

5 - så som fokusgruppe-interview, socialministeriets BIKVA model samt screeningsværktøjer. Med disse værktøjer kan de specifikke udviklingstræk undersøges. Der skal gøres opmærksom på, at de enkelte værktøjer kun anvendes på et repræsentativt udsnit af tilbuddene. Fællesmål D - Spredning af viden fra rotationsprojektet Implementering af de opnåede nye kompetencer fra rotations- og kompetenceudviklingsprojektet. Med udgangspunkt i, at beskæftigelsessituationen har udviklet sig negativt i de seneste år, har det været nødvendigt at lave løntilskudsjob til en lang række ledige borgere. En af måderne har været at lave jobrotationsforløb, som betyder, at de ledige gennem jobbet opkvalificeres samtidig med, at de faste medarbejdere opkvalificeres gennem et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsdelen er bestemt ud fra en undersøgelse af socialområdets kompetencebehov. Projektet er desværre afhængigt af dårlige konjunkturer, og det bedst tænkelige vil være, at beskæftigelsessituationen blev således, at det ikke var nødvendigt med projektet. Gennemførelse af nedenstående er derfor under forudsætning af, at der er brug for projektet. Tanken er, at skabe et grundlag for fælles sprog og metodetilgang i arbejdet med områdets målgrupper. Rotationsprojektet løber fra efteråret 2012 og frem til 2014, og det er tænkt, at alle pædagogiske medarbejdere på socialområdet skal deltage i forløbet. I alt skal 450 medarbejdere undervises inden for to hovedspor: - Neuropædagogik - Pædagogisk sociologi & udvikling Der laves forventningsafstemninger mellem ledere og medarbejdere inden opstart på uddannelsen omkring den enkeltes, arbejdspladsens og organisationens forventninger til læring Der laves en plan for spredning af viden - med krav til den enkelte, arbejdspladsen og ledelsen som en del af uddannelsen. Den nye viden sættes på dagsordenen til tema- og personalemøder Der oprettes netværk for de medarbejdere, der har været af sted på uddannelse Den nye viden arbejdes ind i områdets andre metoder og værktøjer Der afholdes løbende ledertræf, der skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den nye viden medarbejderne får og ledernes forventninger til undervisningens indhold Der er spredt viden fra rotationsprojektet ind i organisationen. Medarbejdere tilkendegiver betydningen af den nye viden som et kompetenceløft. Den nye viden er integreret i organisationens andre pædagogiske metoder. En egentlig tilbundsgående evaluering af et sådant område vil koste utroligt mange ressourcer. Folkeskolen har prøvet det på elevsiden med deres elektroniske prøveformer, og det har været et mangeårigt udviklingsarbejde. Det er derfor nødvendigt at bruge indirekte evaluering. Områdelederne skal have løbende fokus på målet og skal lave en årlig opfølgning og endelig evaluering i Dette skal foregå ved at beskrive de spor og tegn, der er på, at den nye viden har spredt sig til det konkrete arbejde. 5

6 Emnet tages op i forbindelse med MUS og i forbindelse med udfyldelse af IKU-skema. Det matrikelløse områdes egne mål Udviklingsmål 1 udvikling af pædagogikken og driften gennem teknologiske værktøjer Udvikling af virtuel bostøtte Det matrikelløse område ønsker at indføre virtuel bostøtte Det matrikelløse område ønsker at udvikle varierede og fleksible bostøtteløsninger, der kan supplere og afløse hinanden alt afhængig af borgerens aktuelle behov. Det betyder, at området - udover at tilbyde traditionel individuel bostøtten - vil tilbyde andre former for bostøtte, herunder virtuel bostøtte. Der er derfor et ønske om at implementere og afprøve brugen af smartphones og videosamtaler til virtuel bostøtte. Socialområdet har sammen med 4 andre kommuner (Aarhus, Viborg, Herning, Favrskov) fået støtte af Trygfonden til et toårigt projekt Projekt virtuel bostøtte Socialpædagogisk støtte via net og mobil. Projektet omfatter i alt 380 borgere i de 5 kommuner - heraf 30 borgere i Randers Kommune. et er at afprøve nye teknologiske løsninger i kontakten med en sårbar borgergruppe udvikle socialpædagogiske metoder, der er tilpasset de nye kommunikationsværktøjer, som efterfølgende kan udbredes til andre kommuner udvikle metoder til, hvordan frivillige borgere, der tidligere har haft personlige erfaringer med psykisk sygdom, misbrug eller social udsathed, kan give støtte til nuværende brugere ved brug af webteknologi I projektet ønskes afprøvet kommunikation via to forskellige teknologier. Afprøvning af webopkobling via brugernes egne pc er og et tilknyttet webcam Anvendelse af støttende apps til smartphones - fx påmindelse om aftaler, medicinvejledning, personlige krisehåndteringsplaner mv. Der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Herudover er der udarbejdet en projektplan med følgende faser Åben ide-udviklingsfase afløst af kontrolleret afprøvningsfase Introduktion af brugere til ny teknologi Undervisning til medarbejdere og frivillige Etablering af hotline til IT-support At hovedparten af de involverede brugere er mindst lige så tilfredse med den virtuelle bostøtte som med den ordinære bostøtte. Dette undersøges ved at sammenholde brugertilfredshedsmålinger af den ordinære bostøtte i sammenligning med tilfredsheden med den virtuelle bostøtte 6

7 At brugerne oplever samme eller forbedret livskvalitet efter indførelsen af den virtuelle bostøtte. Dette undersøges ved målinger af brugernes oplevede livskvalitet før og efter At brugernes oplever et lavere niveau af angst og depression efter indførelsen af den virtuelle bostøtte. Det måles ved målinger af brugernes oplevelser af angst og depression før og efter At hovedparten af de brugere, der har benyttet peer-support, oplever denne som en brugbar støtte. Effekten måles ved målinger af brugernes tilfredshed med ordningen Der vil være løbende evaluering af projektet, herudover vil der blive lavet en samlet evalueringsrapport af en ekstern part ved projektets afslutning. Digitalisering af administrative sagsgange vedr. ledsagerordningen Optimering af administration, visitering, medarbejderressourcer vedr. ledsagerordningen via en digitalisering. Arbejdsgangene vedr. ledsagerordningen er pt. manuelle og papirtunge arbejdsgange. Der er en forventning om, at ledsagerområdet kan opnå en effektiviseringsgevinst ved at digitalisere sagsgangene. Aktiviteter Der skal udarbejdes digitale beskrivelser af brugergruppen, herunder oversigter over, hvem der modtager ledsagelse og hvornår. Der skal undersøges, hvorledes områdets arbejdsgange kan systematiseres yderligere Administration af fritvalgsordningen skal systematiseres digitalt, således det gøres lettere at styre området gennem en tæt opfølgning Mindre administrativt ressourceforbrug Det vil blive målt, om der er sket et fald i det administrative ressourceforbrug med 3 måneders intervaller efter ikrafttrædelse af nye administrative sagsgange. Udviklingsmål 2 Udvikling af pædagogiske metoder og indsatser målrettet det matrikelløse område Udvikling af en fleksibel og differentieret bostøtte gennem gruppebaseret bostøtte Det matrikelløse område ønsker at indføre en mere fleksibel bostøtte gennem gruppebaseret bostøtte Det matrikelløse område ønsker at udvikle varierede og fleksible bostøtteløsninger, der kan supplere og afløse hinanden alt afhængig af borgerens aktuelle behov. Det betyder, at området udover at tilbyde 7

8 traditionel individuel bostøtte, vil tilbyde andre former for bostøtte - herunder udbrede brugen af gruppebaserede bostøtte Det matrikelløse område har allerede på nuværende tidspunkt indført gruppebaseret bostøtte for nogle af de målgrupper, der modtager bostøtte. Erfaringerne herfra og fra andre kommuner viser, at borgeren drager stor nytte af gruppebaseret bostøtte. På den baggrund ønskes det at introducere gruppebaseret bostøtte til flere målgrupper som et supplement og i nogle tilfælde som erstatning for individuel bostøtte. Formålet med gruppebaseret bostøtte er at udvikle borgerens sociale færdigheder - bl.a. via fællesskabet i gruppen. Selvom temaerne i grupperne kan variere, er det netværksdannelsen samt udvekslingen af erfaringer borgerne imellem omkring mestring af sociale problemstillinger, som er i centrum. Der indføres gruppebaseret bostøtte for borgere indenfor socialpsykiatri, senhjerneskadede og udviklingsforstyrrede. Den gruppebaseret bostøtte kan opdeles i følgende kategorier: o Aktivitetsbaserede samværsgrupper, hvor formålet er at skabe sociale relationer, deltage i aktiviteter og danne netværk til andre borgere med sindslidelse. o Aktivitetsbaserede grupper, hvor formålet er at udøve den samme aktivitet i samme rum, men uden at der arbejdes med de sociale relationer deltagerne imellem o Samtalegrupper, hvor formålet er - via samtaler deltagerne imellem - at åbne for de individuelle udviklings- og rehabiliteringsprocesser. o Gruppebaseret bostøtte og vejledning omkring studieaktivitet, struktur omkring lektielæsning, det at fungere i en klasse m.m. Der udarbejdes en evalueringsplan herunder evaluering af brugen af medarbejderressourcer, borgerens støttebehov og personlige udvikling. At brugere profiterer af den gruppebaserede bostøtte. At medarbejderressourcerne effektiviseres At brugere profiterer af den gruppebaserede bostøtte måles ved fokusgruppeinterviews med brugerne efter et års drift. At medarbejderressourcerne effektiviseres målt på antallet af borgere pr. medarbejdere før og efter indførelsen af gruppebaseret bostøtte Deltagelse i Sundhedsfagligt projekt At fremme sundheden og forebygge nye kronisk livsbetingede sygdomme blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud. Socialområdet i Randers Kommune deltager i projektet Sundere liv i socialpsykiatrien i samarbejde med 4 regionale socialpsykiatriske tilbud og 4 andre kommuner i Region Midtjylland. en for projektet er, at psykisk syge har signifikant flere livsstilsbetingede sygdomme end den øvrige befolkning. 76 % har mindst én somatisk sygdom, 52 % har to eller flere sygdomme og mere end hver anden har været behandlet for en somatisk sygdom inden for det seneste år. 8

9 Personalekurser som støtter personalet i at gennemføre forandringer i organisationen, der gør det nemmere at leve sundt. Deltagelse i tværfagligt og tværsektorielt netværk En livsstilsvejlederuddannelse for 12 medarbejdere. En uddannelse til sundhedsvejleder for psykiatribrugere Der er implementeret 1-2 sundhedspakker med praksisforandringer med forebyggende tiltag Der er min. 30 deltagere fra Randers Kommune At der er opnået et målbart sundere liv i socialpsykiatrien for de borgere, der har deltaget i projektet Der vil blive foretaget før- og eftermålinger af borgernes sundhedstilstand i projektet. Der er løbende registrering af tilsigtede og utilsigtede effekter. Der er i projektperioden løbende opfølgninger fra CFK (Center for folkesundhed og kvalitetsudvikling), og socialområdet vil udarbejde rapport om deltagelse i projektet ved projektets afslutning. Udvikling af Klub 85 Udvikling af Klub 85 herunder personaleressourcer, målgruppeafklaring, aktivitetsniveau i samarbejde med bestyrelsen. Efter omorganisering af socialområdet i 2011 er Klub 85 nu en del af det matrikelløse område med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Tilskuddet til Klub 85 blev medio 2011 beskåret. Som en konsekvens af dette, har Klub 85 skiftet lokalitet samt reduceret medarbejderressourcer og åbningstiderne. Klubben er åben 2 dage om ugen fra kl Det matrikelløse område ønske at optimerer og udvikle fritidstilbuddet Klub 85. Aktiviteter Der vil blive igangsat en inddragende proces, hvor klubbens fremtidige muligheder diskuteres bredt. Der vil blive afholdt temadage med medarbejdere, brugere og klubbens bestyrelse. Emner for temadagene vil være optimal udnyttelse af medarbejderressourcer målgruppeafklaring - herunder makskapacitet for antal medlemmer i klubben aktiviteter i klubben - herunder både hvilke og hvor mange aktiviteter klubben skal rumme. På baggrund af de afholdte temadage vil der blive udarbejdet en servicedeklaration for tilbuddet. At klubben får tilpasset målgruppe, aktivitetsniveau og medarbejderressourcer. At borgerne oplever tilfredshed med det nye indhold i tilbuddet. Der vil blive fulgt op på både processen og tiltagene i et kontinuerligt samarbejde med klubbens bestyrelse. Der vil blive lavet en brugertilfredshedsmåling et år efter implementeringen af det nye tilbud. 9

10 Opfølgningen på aftalemålene sker løbende. Der vil derudover blive gjort status over aftalemålene halvårligt i forbindelse med et områdeledermøde. Den endelige og afsluttende opfølgning og evaluering fremgår af de enkelte projekter. Økonomi Der er ikke nogen af aftalemålene, som kræver ressourcer ud over det gennerelle budget Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 10