15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler"

Transkript

1 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj hyppighed i morænelerlaget under Skælskør frugtplantage, svarende til at stoffet fortsat anvendes i plantagen. Samtidig er der fundet høj hyppighed af mechlorprop (MCPP) og BAM, selvom disse stoffer ikke har været anvendt i plantagen de sidste år. På plantagens tidligere fylde- og vaskeplads for sprøjteredskaber findes der knapt 20 år efter nedlæggelsen af pladsen fortsat relativt høje hot-spot koncentrationer af primært ukrudtsmidlerne dichlorprop, MCPP og nedbrydningsprodukter heraf (cirka 300 µg/l). Ved sammenligning med målingerne for 15 år siden, er der sket ingen eller ringe nedadrettet bevægelse af hot-spot forureningsfronten mod det underliggende grundvandsmagasin, hvilket skyldes, at hot-spot koncentrationerne er akkumuleret i morænelagets lavpermeable lermatrix, hvor porevandet stort set er stillestående. Undersøgelsen viser, at en sikker forureningskortlægning og risikovurdering for underliggende grundvand vanskeliggøres af heterogene forureningsforhold, hvor der er store koncentrationsspring mellem tæt liggende boringer. Dette betyder, at der er risiko for at overse både forureningsspild og nedtrængende forurening ved anvendelse af få undersøgelsesboringer, hvilket vurderes at være en generel problemstilling for pesticidpunktkilder, som gælder særligt for moræneler på grund af sprækketransport. Undersøgelsen indikerer dermed, at der er behov for at anvende flere boringer end normalt i forureningsundersøgelser samt, at foretage risikovurderinger for grundvand, der inddrager effekten af sprækketransport i morænedæklag. 1

2 BAGGRUND OG FORMÅL Phenoxyherbiciderne dichlorprop, mechlorprop (MCPP) og triazinerne simazin og terbuthylazin samt bentazon og BAM er de mest udbredte pesticidstoffer i grundvandet og menes i væsentlig grad at stamme fra pesticidpunktkilder og andre intensivt pesticidbelastede arealer som f.eks. frugtplantager. Fordi stofferne generelt er udfaset fra det danske marked repræsenterer pesticidfundene i grundvandet primært gamle forureninger, hvoraf der forventes at være et meget stort antal på landsplan, som potentielt kan påvirke grundvandet i usikkert omfang og tidsperspektiv. GEO og Institut for Agroøkologi på Århus Universitet har gentaget en 15 år gammel undersøgelse af en forurening med pesticidkemikalier i en frugtplantage og på en nedlagt fylde- og vaskeplads ved Skælskør (Miljøstyrelsen 2001). Gentagelsen er udført med henblik på at vurdere udviklingen og varigheden af grundvandsforureningen og derigennem bidrage til vurderingen af forureningstruslen mod grundvandet fra det store antal lignende forureningskilder, der skønnes at forekomme på landsplan. Herunder har det været formålet generelt at undersøge de mekanismer, der betinger akkumulation og spredning af pesticidforurening i moræneler samt vurdere den langsigtede påvirkning og beskyttelse af grundvandsmagasiner under moræneler. UNDERSØGELSEN Projektet er gennemført i Skælskør frugtplantage samt på en tilhørende fyldeog vaskeplads for sprøjteredskaber (pesticidpunktkilde), der har været i brug fra før 1950 til 1990/91. I plantagen er pesticidforureningen sket ved regelret pesticidanvendelse, mens forureningen på vaskepladsen er sket ved spild i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjteredskaberne. Begge undersøgelseslokaliteter er beliggende på et godt 20 m tykt lag af moræneler, der dækker områdets primære grundvandsmagasin. De to lokaliteter blev undersøgt første gang i 1993/94, hvor jord og vandprøver fra undersøgelsesboringer blev analyseret for ukrudtsmidlerne dichlorprop, MCPP, 2,4-D, MCPA (phenoxyherbicider) og atrazin, simazin, terbuthylazin (triaziner). Endvidere blev der udført kortlægning af forbruget af disse stoffer i plantagen. Kortlægningen viste, at der er anvendt cirka 1 tons af både phenoxyherbiciderne og triazinerne i perioden I undersøgelsen blev der endeligt også gennemført hydrauliske forsøg og udvaskningsforsøg samt modellering af vandbalanceforhold og forureningstransport. Den nye undersøgelse er udført i 2007/08 ved genanvendelse af de gamle boringer samt etablering af nye boringer. Analysepakken er blevet udvidet med bentazon, 2,6-dichlorobenzamid (BAM) samt nedbrydningsprodukter fra phenoxyherbicider og triaziner. Den nye undersøgelse har endvidere omfattet laboratorieforsøg med pesticiders sorption og mobilitet samt modelberegninger af forureningsscenarier. HOVEDKONKLUSIONER Ikke alle de kortlagte ukrudtsmidler, der har været brugt i plantagen, har givet anledning til efterfølgende langvarige grundvandsproblemer. 2

3 Således har phenoxyherbiciderne MCPP, dichlorprop, MCPA og 2,4- D alle været anvendt i ret store mængder i frugtplantagen, mens det kun er MCPP og dichlorprop, der er fundet i høje koncentrationer, og dette kun på vaskepladsen. Dette indikerer hurtigere nedbrydning og dermed mindre grundvandstrussel fra MCPA og 2,4-D end fra MCPP og dichlorprop. Det samme gælder for simazin og terbuthylazin, som har været anvendt i større mængder end phenoxysyrerne, men som stort set er væk nu i både plantagen og på vaskepladsen. I plantagen er der fundet overensstemmelse mellem fortsat sprøjtning med MCPA og en høj hyppighed af dette stof i morænedæklaget. Endvidere er der målt fortsat spredning af lave koncentrationer af MCPP og BAM, selvom disse stoffer, efter det oplyste, ikke har været anvendt i plantagen de sidste år. Dette indikerer en mulig langvarig forureningspåvirkning af grundvandet under plantagen med disse stoffer. På den tidligere fylde- og vaskeplads findes der efter pesticidspild, der er sket i perioden 1961 til 1991 fortsat relativt høje hot-spot koncentrationer af dichlorprop og MCPP med tilhørende metabolitter samt lavere koncentrationer af bentazon og BAM. Hot-spot koncentrationerne på vaskepladsen findes akkumuleret i lermatrixen øverst i den reducerede zone af morænelaget, hvor der er kemisk reducerende forhold og stort set ingen vandbevægelse. Dette er i overensstemmelse med den målte høje persistens og manglende nedadrettede bevægelse af hot-spot forureningsfeltet de sidste 15 år. Der sker langsom diffusion af de akkumulerede hot-spot pesticider i lermatrixen til gennemgående sprækker og herfra sprækketransport af lave pesticidkoncentrationer til det underliggende grundvandsmagasin. Den kortlagte pesticidakkumulation i matrix og det ledsagende spredningsmønster til grundvandet gennem sprækker forventes at gælde som generelt princip for andre tilsvarende gamle pesticidpunktkilder på moræneler, hvor kombinationen af reducerende porevandsforhold og sprækkestrømning kan bevirke en langvarig, men sandsynligvis ofte dæmpet, grundvandspåvirkning fra hot-spot forureninger i lermatrixen. Undersøgelserne viser endvidere, at pesticidforureningen både nær terræn og i dybden er heterogent fordelt med observerede store koncentrationsspring mellem tæt liggende boringer. Dette kan henføres dels til lokale pesticidspild på vaskepladsen og dels til forureningsspredningen gennem sprækker og tynde sandlag i morænedæklaget, der danner snævre transportveje til det underliggende grundvandsmagasin. Heterogeniteten af forureningsspild og strømningsveje forventes at repræsentere et generelt undersøgelsesteknisk problem i forbindelse med pesticidpunktkilder på moræneler. Herunder er sprækketransport af forurening uden om undersøgelsesboringer formentlig et udbredt 3

4 problem. Som konsekvens må der, ved forureningskortlægning i moræneler, generelt forventes risiko for at overse eller fejlvurdere omfanget af forureningsnedtrængning med mindre der anvendes et tættere net af boringer end der normalt anvendes i forureningsundersøgelser. Endvidere er numerisk modellering af forureningsspredning pga. sprækketransport et relevant supplement til risikovurderinger for underliggende grundvand. Ud fra den observerede transport af pesticiderne til grundvandet, der er sket på trods af stor lertykkelse og lille grundvandsdannelse under vaskepladsen, indikerer undersøgelsen endeligt, at lertykkelsen i sig selv ikke er et sikkert mål for den naturlige grundvandsbeskyttelse. PROJEKTRESULTATER I plantagen blev der for 15 år siden gjort sporadiske pesticidfund i lave koncentrationer omkring eller under drikkevandskravet (0,1 µg/l) i hele morænelaget. Fundene omfattede primært MCPA og simazin. MCPP blev kun fundet i et enkelt boringsfilter øverst i morænelaget, mens der ikke blev fundet dichlorprop. I de nye målinger er den væsentligste ændring, at simazin er forsvundet og, at der udover høj hyppighed af MCPA, nu også er målt hyppigere forekomst af MCPP. Forandringen for de to første stoffers vedkommende er i overensstemmelse med de oplyste ændringer i sprøjtningen i plantagen siden undersøgelsen for 15 år siden, hvor simazin er blevet udfaset, mens der fortsat er forbrug af MCPA. Stigningen i MCPP kan skyldes spredning af akkumuleret residualt indhold i den øvre del af morænelaget. Af de nye analyseparametre, er der endvidere målt forekomst i lerlaget af BAM i koncentrationer under drikkevandskravet (0,1 µg/l). På vaskepladsen viste undersøgelsen for 15 år siden forekomst af en hot spot pesticidforurening med høje koncentrationer af primært phenoxyherbicider ned til et boringsfilter i 5 7 m.u.t. der indeholdt cirka 600 µg/l af dichlorprop og MCPP. De nye målinger på vaskepladsen viser nogenlunde samme beliggenhed af den tidligere forureningsfront med fortsat relativt høje grundvandskoncentrationer af phenoxyherbicider (gennemsnit cirka 150 µg/l) samtidig med, at den tidligere forekomst af lave simazin og MCPA koncentrationer stort set er forsvundet, formentlig på grund af nedbrydning. De nye målinger viser endvidere forekomst af nedbrydningsprodukter af phenoxyherbiciderne samt bentazon og BAM, der ikke er blevet analyseret for tidligere. Disse stoffer er ligesom dichlorprop og MCPP fundet gennem hele lerlaget og i det underliggende grundvand, men med de højeste koncentrationer i hot-spot forureningen i 5-7 m.u.t. på hhv. cirka 150 µg/l, 20 µg/l og <0,5 µg/l. Ud fra andre undersøgelser er der indikation af, at hot-spot forureninger med phenoxyherbicider generelt findes udbredt på fylde- og vaskepladser, mens stoffer som simazin og BAM findes som diffuse forureninger med lavere koncentrationer. Resultaterne fra vaskepladsen viser en lang varighed af de høje hot-spot koncentrationer af dichlorprop og MCPP, der er akkumuleret i den finkornede matrix øverst i reducerede zone af morænedæklaget, hvor stofferne dels har høj persistens og dels transporteres langsomt på grund af manglende strømning i matrix. Herfra sker der transport af væsentligt lavere 4

5 koncentrationer af pesticiderne til det underliggende morænedæklag og grundvand, hvilket sandsynligvis skyldes dels nedbrydning og dels, at spredningen er styret af langsom diffusion af hot-spot pesticiderne i matrix tilbage til gennemgående strømningsaktive sprækker. Både pesticidakkumulationen i matrix og det ledsagende spredningsmønster til grundvandet er styret af typiske sprække- og redoxforhold for moræneler. Derfor forventes det kortlagte spredningsmønster at gælde som generelt princip for andre gamle forureningskilder med residual pesticidforurening i moræneler. Undersøgelsen viser i denne forbindelse, at der er stor heterogenitet i pesticidspild og strømningsveje. Herunder er der fundet indikation for sprækkestrømning uden om undersøgelsesboringerne, hvilket sandsynligvis også er et generelt forekommende problem i morænedæklag. Undersøgelsesteknisk viser heterogeniteten, at pesticidundersøgelser, der baseres på få undersøgelsesboringer, vil være forbundet med meget stor usikkerhed, hvor der er risiko for at overse både forureningskilde og forureningsnedtrængning. Dette betyder, at der ved undersøgelser af pesticidpunktkilder på moræneler bør udføres flere boringer end normalt i forureningsundersøgelser, samt endvidere, at modelsimuleringer af pesticidtransport i sprækker er et relevant supplement ved risikovurderinger for grundvandet. REFERENCER Jørgensen, P.R., J. Sølling, N.H. Spliid, W. Harrar, H. Lindgren, A. Brehmer, S. Outzen (2001): Point and Non-point Source Leaching of Pesticides in a till Groundwater Water Catchment. - Pesticides Research. No Ministry of Environment and Energy, Copenhagen, Denmark. Ludvigsen L.K., P.R. Jørgensen, L. Clausen, F. Larsen m. fl. (2002): Pesticider og Vandværker. Udredningsrapport om BAM-forurening. - Hovedrapport: Miljøprojekt nr. 732, Miljøstyrelsen Ludvigsen, L. Clausen, P.R. Jørgensen m.fl (2005): BAM s skæbne i grundvand. - Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen 5

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi

Læs mere

En pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen

En pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen En pesticidforurening 15 år efter Spredning, nedbrydning og akkumulation i jordsøjlen Peter R. Jørgensen, GEO Niels Henrik Spliid, Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Bekæmpelsesmiddelforskning

Læs mere

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Baggrund og rationale

Baggrund og rationale 28-01-2016 DYBE BIOPORERS FOREKOMST OG BETYDNING FOR PESTICIDUDVASKNING I MORÆNELER PESTPORE 2011-2015 Peter R. Jørgensen (PJ-Bluetech ApS) Søren Hansen, Carsten T. Pedersen, Per Abrahamsen og Marie Habekost

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt

Læs mere

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Vanddataanalysen i Region Midtjylland Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10-2016 1 Resume af handleplan for NV-Lolland 2 Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler SprækkeJAGG Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler Teknik og Administration Nr. 2 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Sammenfatning...6 4. Metode og data...8 4.1 Teori

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværksboringer, der er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS. Der er i år skelnet

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2001 gennemført 7851 analyser af grundvandsprøver udtaget

Læs mere

Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10 2016 Resumé for Køge Midt Forureningstilstanden i grundvandsområdet betegnet

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Region Sjællands pesticidindsats

Region Sjællands pesticidindsats Region Sjællands pesticidindsats ATV Vingsted 7/3-2017 Nanette Schouw & Stella Agger Udtræk fra den nationale database, Jupiter, GEUS, januar 2016 6.477 boringer i Region Sjælland - Pesticidfund i ca.

Læs mere

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011 1 Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011 I forbindelse med regionernes analyseudbud er der gennemført et større udredningsarbejde på pesticidsiden. Formål Formålet har været

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen

Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen Fylde- og vaskepladser for sprøjtning Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen og mulige indsatser Notat November 2004 Fylde- og vaskepladser for sprøjtning November 2004 Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg

Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg Projektpartnere: GEUS Viborg Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Københavns Amt Miljøstyrelsen Sammendrag Projektets formål er at kortlægge

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen, Charlotte B. Corfitzen & Camilla Ferguson Dansk Vand Konference 2010, DANVA 12-13 oktober 2010

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs

RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs RISIKO FOR GRUNDVAND OG EFFEKT AF AFVÆRGE VED PCE FORURENING AF OPSPRÆKKET MORÆNEDÆKLAG VURDERET VED HJÆLP AF FRAC3Dvs Geolog, cand.scient. Lars Chr. Larsen Geolog, cand.scient. Martin Hoffmann Hedeselskabet

Læs mere

DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN

DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN NY TEKNOLOGI - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer PESTICIDER I SMÅ PRIVATE VANDFORSYNINGER (N=628)

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Handleplan for Øerne. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Handleplan for Øerne. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven Handleplan for Øerne Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10 2016 Resumé Forureningstilstanden i grundvandsområderne, betegnet Øerne omfatter Sejerø, Orø, Omø,

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden

Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1244 2008 Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006 Kim Gustavson, DHI Peter Borgen Sørensen, DMU, Århus Universitet Martine Reinhold Kildeby,

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen, vancerede oxidationsprocesser il behandling af pesticidforurenet rundvand TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen,

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere 7 vandværker 49 kildepladser i drift Ca. 500 indvindingsboringer i drift Ca. 270 boringer indgår i boringskontrollen

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen Odder, 26. januar 2017 Til Skanderborg Kommune På vegne af lodsejerne Henning og Allan Jensen Jørgen Sørensen Erik Weigelt (v. forpagter Anders Mikkelsen) Knud Svendsen Kristian Jakobsen Rene D Jensen

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere