Kulturværft Helsingør bygning 11, 12 og 13 GIM Arkæologisk forundersøgelses rapport. Helsingør Sogn, Lymge-Kronborg Herred. Stednr.

Transkript

1 Kulturværft Helsingør bygning 11, 12 og 13 GIM 3907 Arkæologisk forundersøgelses rapport Helsingør Sogn, Lymge-Kronborg Herred. Stednr ved Cand. Mag. Kjartan Langsted

2 Abstract Ved de arkæologiske forundersøgelser forud for anlæggelsen af kulturværft bygning 11, 12 og 13 fremkom to tykke affaldslag fra 15- og 1600-tallet, samt i alt fem latriner og et større antal gruber. Ud fra de fremkomne fund og anlæg blev det indstillet til Kulturarvsstyrelsen, at der skulle ske en udgravning af to områder forud for anlæggelsen af bygning 11 og 13. Dette sket med udgavningerne under bygning 11 GIM 3907 og under bygning 13 GIM

3 Indhold Undersøgelsens forhistorie 5 Administrative data 5 Undersøgelsens forløb, bemanding og metode 5 Områdets topografi og historie 6 Målesystem 7 Udgravningsmetode 7 De undersøgte områder 11 Anlæg og lagbeskrivelse 14 Fundmaterialet 15 Makrofossil og dyreknogler 16 Konklusion 16 3

4 Fig. 1. Geografisk placering. Fig. 2. Placering af det nye Kulturværft i Helsingør. 4

5 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med Helsingør Kommunes opførelse af Kulturværftet bygning 11, 12 og bygning 13, anbefalede Gilleleje Museum at der blev foretaget en arkæologisk forundersøgelse/overvågning, forud for og i forbindelse med det planlagte jordarbejde. Baggrunden var, at der på arealet umiddelbart op til var fremkommet gruber og affaldslag fra til 1600-tallet (se GIM 3902) under nedgravning af kloakker og fjernvarme. Det blev vurderet, at tilsvarende anlæg ville kunne fremkomme inden for byggeområderne for bygning 11,12 og 13. Administrative data Bygherre og økonomisk ansvarlig for anlægsarbejdet.: Helsingør Kommune. Entreprenør på projektet.: Aarsleff A/S. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 11/ og af bygherre 18/ Området ligger i Gilleleje Museums arkæologiske ansvarsområde og museets arkæologiske afdeling varetog forundersøgelserne/overvågningen. Originaldokumentation og oldsager opbevares på museet under journalnummer GIM Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden februar 2009 samt periodisk i tidsrummet 23. februar 13. marts Arbejdet udførtes af daglig leder cand. mag. Kjartan Langsted, samt to assistenter: cand. mag André Mathiesen og ph.d. Ulla Odgaard. Ansvarlig leder var museumsinspektør Liv Appel. Brian Wellbelove var ansat periodisk i sin egenskab af metaldetektor-specialist. Undersøgelsen foregik dels som overvågning af udgravningen til anlægsarbejdet, og dels som en arkæologisk forundersøgelse. De undersøgte område kan dels i to: Området omkring bygning 10, hvor der skulle opføres en ny bygning og anlægges kloakker. Området omkring bygning 11, hvor der skulle genopføres en bygning. Desuden forgik der overvågning af nedgravning af fundamenter til gladsfacaden foran bygning 12. Maskinafgravningen blev foretaget entreprenørfirmaet Aarsleff A/S. 5

6 Fig. 3. Højdemodel over Helsingør Littorinaskrænten ses tydeligt som afgræsning af byen mod vest. Fig. 4. Helsingør bys udvikling fra 1450 til Efter Helsingør Kommuneatlas s. 6. 6

7 Områdets topografi og historie Helsingør ligger på en sandbakke, der skyder sig ud i et ør i Øresund, deraf navnet på byen. Som en naturlig afgræsning af den ældre by ligger syd og vest for denne de markante littorinahavsskrænter (fig.3). I 1200-tallet blev dette sandede og grusede område bebygget og byen Helsingør opstod formentlig rundt om Sct. Olai kirke. Ved opførelsen af Krogen i 1400-tallet ekspanderede byen, og store del af det nuværende indre gadenet blev anlagt. Ved midten af 1500-tallet oplever byen endnu en ekspansionsfase. Denne gang tages de mere lavtliggende områder i brug i byens vestlige og nordlige dele (fig.4). Det undersøgte område ligger i den nordøstlige udvidelse, det som i de historiske kilder bliver kaldt for Sanden. Bebyggelsen på Sanden fik en begrænset levetid, idet den allerede i 1658 blev revet ned for at skabe en demarkationslinje i forsvaret af Kronborg (fig. 5 og 6). På dele byens af området anlagde man i 1688 bastioner, voldgrave, raveliner og glacis er, mens andre dele af området lå åbent hen (fig.7). Ved opgivelsen af Kronborg som fæstning blev området omdannet til havn og skibsværft i Indtil lukningen af Helsingør Jernskibsværft i 1983 skete der store anlægsarbejder i området. En meget omfattende graveaktivitet foregik i 1897, da man gravede ud til en 112 m lang tørdok umiddelbart øst for havnens sydligste arm og syd for værftsbygningerne. På området ligger i dag stadig de store værkstedsbygninger fra værftets tid samt en kontorbygning fra 1901 (bygning 10) (fig.8). Målesystem I forbindelse med undersøgelsen blev der anvendt totalstation. Udgangspunkt for kotemålingen skete i område 1 ud fra bygning 10 s nordøstlige hjørne og i område 2 ud fra bygning 14 s nordøstre hjørne. Udgravningsmetode Forundersøgelsen under bygning 11 blev udført med gravemaskine på 25 T. De øverste lag blev afgravet til en dybde af ca. 0,7 m da den øverste del bestod af nyere tilført opfyldningslag. Herefter blev der afgravet i ca. 5 cm ad gangen. Arkæologerne havde dermed mulighed for at stoppe maskinen og gå ned i udgravningen, når der dukkede anlæg og genstande op. Ved denne del af undersøgelsen blev der også foretaget en løbende 7

8 Fig. 5. Helsingør afbildet i Resens Atlas, kort 29-30, før svenskernes angreb i Området ved Sanden ses tydeligt angivet. Fig. 6. Helsingør afbildet i Resens Atlas, kort Efter svenskernes angreb i Det ses tydeligt, at bebyggelsen ved Sanden er væk. 8

9 Fig. 7. Tv.: Oversigt over Kronborgs kronværk i begyndelsen af 1700-tallet. Th.: Kronværket indtegnet på et luftfoto. Fig. 8. Kort over Helsingør fra

10 Fig. 9. Plan over værftets bygninger markeret med gråt, dokken markeret med brunt. felt 1 felt 2 felt 3 Fig. 10. Oversigt over undersøgelsen under bygning 11 med de 3 felter., der blev afdækket i dette område 10

11 afsøgning med metaldetektor. Anlæg blev indmålt med totalstation og registeret ved tegning i flade og profil. De fundne genstande blev registreret som tilhørende lag og/eller anlæg, samt felt. Forundersøgelsen under bygning 13 foregik som en overvågning af afgravningen til råjorden. Af praktiske grunde blev forundersøgelserne underbygning 11 og 13 opdelt i fire felter: Felt 1-3 i lå under bygning 11, mens felt 4 lå under bygning 13. Ved undersøgelsen blev der hjemtaget jordprøver til soldning. Dette sket i sække á ca. 25 kg. Prøverne blev udtaget dels for at opnå et repræsentativt materiale fra de forskellige lag, dels i lag/anlæg med mange fund. Jorden blev soldet på museet i et 1 mm sold. Herved kunne de mindre fiskeknogler og andre mindre genstande findes. Udover soldning blev enkelte prøver udtaget til makrofossil undersøgelse. Efter vask og endelig sortering blev genstandene x-nummereret (se fundlisten for udgravningsrapport GIM 3907 og 3920). De undersøgte områder De arkæologiske forundersøgelser for GIM 3907 omfatter som nævnt i alt fire felter. Felt 1-3 var placeret i forbindelse med anlæggelse af bygning 11. Felt 4 var en overvågning af gravearbejdet ved bygning 13 (fig. 9). Hertil blev udgravning af div. mindre støbehuller under og omkring bygning 10 overvåget. Område under bygning 11 (fig. 10) Felt 1: Det udgravede område strakte sig 2 m fra bygning 10, og 8,7 m mod N i en bredde af ca. 3,5 m Ø-V. I feltet fandtes anlæg A1- A4, samt A50. Felt 1 blev undersøgt ad to omgange; i første omgang var der tale om en kontrolleret afgravning i 5 cm lag, mens der i anden omgang var tale om en overvågning og efterfølgende dokumentation. Felt 2: Feltet lå i forlæggelse af felt 1 med en afstand af ca. 3 m fra bygning 10. I dette felt fremkom anlæg I form af fem gruber. 11

12 Fig. 11 Plan over undersøgelsen under bygning 13. Rødt = område der ikke blev overvåget. Gult og grønt: Område der blev overvåget og senere udgravet. Fig.12. De arkæologiske undersøgelser af A70 set fra øst. 12

13 Fig. 13. Snit igennem lagene ved profil 4. 1:20. Lag 3-5 er dannet i og 1600-tallet. 1. Opfyldningslag 2. Lysegult fint sand med brune nister 3. Mørkebrunt sandet muld. Mange dyreknogler og enkelte fund, trækul og tegl. 4. Lys gult sand 5. Lysebrunt til brun sandet muld med enkelte fund og knogler samt tegl. 6. Lysegult sand, delvist lagdelt. 7. Lyst sand til kloak. 13

14 Felt 3: Dette felt lå i forlængelse af felt 2. Her fremkom der flere væsentlige fortidsminder i form af en affaldskasse, gruber og flere stolpehuller, som formodedes at stamme fra 1600-tallet. Anlæggene var ganske fundrige på keramik og organisk materiale. Området under bygning 13 (fig. 11) Ved opførelsen af bygning 13 blev der under anlægsarbejdet konstateret en tydelig latrin (A 70) samt tydelige uforstyrrede kulturlag (fig. 12). Dette førte til at et større område blev afgravet med en arkæolog tilstede. Herved fremkom der flere latrinerne og en mulig skarnkasse, flere brønde sat i tønder samt en større brønd. Herudover blev der gjort fund af flere gruber og pælehuller samt en minørgang fra 1700-tallet. Disse fund gjorde at der blev udfærdiget et nyt budget til det videre udgravningsarbejde i området (se udgravningsberetning for GIM 3920). Anlæg og lagbeskrivelse Moderne forstyrrelser I forbindelse med forundersøgelserne viste det sig, at de to områder var meget forskelligt påvirket af nedgravninger foretaget i skibsværftets funktionsperiode. Området under bygning 11. De øverste lag ca. 0,5 m var kraftigt omgravet; hertil fremkom der flere ledningsgrave, til stærkstrøm, kloak o.s.v. Område under bygning 13. Ca. 1/3 af området var afgravet til en dybde af ca. 2 m grundet placering af kælder. Hertil kom at områderet var afgravet i forbindelse med nedrivning af den daværende værftsbygning. Anlæggene og lagbeskrivelse I det følgende skal der ses lidt nærmere på lagfølgen og på de anlæg der fremkom. Overordnet var området præget af dets placering tæt på havet. Lagene bestod hovedsaligt af sand, med større eller mindre indslag af humus. Der var tale om en forholdsvis ensartet lagdeling igennem de to områder. Grundet forskellene i ødelæggelse fra værftsperioden var der desværre stor forskel på, hvor gode iagttagelser der kunne gøres. For begge områder blev der foretaget egentlige udgravninger; i det følgende gennemgås derfor kun overordnet resultatet af forundersøgelsen. 14

15 Lagfølge under bygning 11 I forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser blev der her registeret 6 lag (se også GIM 3907 udgravningsberetning) (se fig.13 ). Det øverste lag udgjordes af opfyldning fra værftsperioden (lag 1). Under dette fremkom et tykt lag sterilt sand. Laget bestod af meget finkornet sand. Det antages at være tale om en moderne tilkomst, fra eller 1900-tallet. I laget fremkom der ingen anlæg (lag 2). Under dette sandlag fremkom, et sandet muldlag, der var meget rig på fund af keramik, vinduesglas, tegl m.m (lag 3). Under lag 3 fremkom et optil 20 cm tykt rent sandlag lag 4. Formentlig er der her tale om et planeringslag. Lag 4 forsvandt i enkelte tilfælde helt, så der kunne var tale om en glidende overgang fra lag 3 til lag 5. Under lag 4 fremkom lag 5, der et sandet muldlag der med sin lighed med lag 3 må opfattes som et opfyldningslag. Generelt var dette lag dog meget mindre fundrigt. Herunder lå lag 6, der må tolkes som det sterile sand (strandzone), dog fremkom der i dette lag enkelte fund af vandrullede tegl og en del detektorfund. I lag 4 fremkom i flere tilfælde tydelige nedgravninger af gruber og stolpehuler, med opfyldning svarende til lag 3. Da dybden af disse anlæg sjældent var særlig stor, må disse nedgravninger være foretaget imens eller efter lag 3 blev dannet. Lagfølgen under bygning 13 Lagfølgen i område under bygning 13 minder om lagene, der blev registreret i område under bygning 11. Der var dog her tale om langt større forstyrelser efter nyere tids aktivitet. Dette skyldes den industribygning, der har stået på grunden. Anlæg under bygning 11 og 13 I forbindelse med forundersøgelsen af område under bygning 11 fremkom der i alt 15 gruber, 4 latriner og 16 pæle/stolpehuller. Ved forundersøgelserne i området under bygning 13 fremkom der en latrin ved forundersøgelsen, efterfølgende blev der registeret 2 latriner, 6 brønde samt div. gruber. 15

16 Fundmaterialet Ved undersøgelsen fremkom et meget varieret fundmateriale som f.eks. glas, stentøj, keramikskår, teglstensfragmenter, skifer, glas og mønter. Fundmaterialet og beskrivelse af disse henvises der til udgravningsberetningerne for de to områder, dvs. for GIM 3907 og GIM Makrofossil og dyreknogler I forbindelse med forundersøgelserne blev der foretaget en gennemgang af knoglematerialet af zoolog Inge Enghoff, samt en gennemgang af det fossile plantemateriale af Sabine Karg og Christian Flensborg. Resultatet af disse undersøgelser henvises der til udgravningsberetningerne for GIM 3907 og Konklusion Ved den arkæologiske forundersøgelser forud for anlæggelsen af kulturværft bygning 11 og 13, fremkom to tykke lag af sandopblandet affaldslag fra 15- og 1600-tallet, samt i alt fem latriner og et større antal gruber. Ud fra de fremkomne fund og anlæg blev det indstillet til Kulturarvsstyrelsen, at der skulle ske en udgravning af de to områder. Dette sket med udgavningerne under bygning 11 GIM 3907 og under bygning 13 GIM Udfra de arkæologiske forundersøgelser under bygning 11 og 13 kunne følgende konkluderes: Da Helsingør by begyndte at vokse i 1400-tallet lå de undersøgte området hen som et sandet område, hvor der formentlig har været en spredt aktivitet, hvilket en mønt fra midten af 1400-tallet antyder. I dette lag fremkom strandrullet eller vinderoderet tegl. I løbet af 1500-tallet bliver der dannet et lag af mørktfarvet sand. I dette fremkom enkelte fund af keramik og mønter samt andet materiale. Det er ikke utænkeligt, at undersøgelses området har været opdyrket før det blev udlælagt som haver tilhørerne borgerne i Helsingør eller som mindre marker/græsenge. På et tidspunkt i midten af 1500-tallet, vælger man at påkøre et sandlag i området. Dette sås tydeligt under bygning 11, men ikke under bygning 13. Formentlig er der sket ud fra et ønske om at planere området og gøre det byggemodent. 16

17 Efterfølgende ses det, at området igen bliver påført et affaldslag. Dette lag er dog mere fundrigt end det nedre lag, hvilket kan antyde en ny funktion af området. På et tidspunkt i slutning af 1500-tallet/starten af 1600 tallet, begynder man at nedgrave forskellige anlæg. Der var her tale om latriner, mindre runde nedgravninger, pælehuller og en enkelt formodet skarnkasse. Undersøgelses området må nu have fået en anden funktion: placeringen af latrinerne og manglen på nogen form for bygningskonstruktioner, det være sig syldsten eller kælder, antyder, at det undersøgte område lå i en gårdsplads/gårdshave. 17