Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnevaccinationsprogrammet i Danmark"

Transkript

1 Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen Emneord Resumé Når et barn skal vaccineres, har både forældre og sundhedspersonale brug for oplysninger om vaccinerne og de sygdomme, de beskytter mod. I pjecen beskrives de otte sygdomme, der vaccineres mod og deres mulige komplikationer. Desuden gives en oversigt over vaccinationstidspunkter, varighed af beskyttelsen og de almindeligste bivirkninger til vaccinerne. Sprog Dansk ISBN - elektronisk udgave ISBN Pris for læsning 0 DKK Pris for download 0 DKK URL file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (1 af 18) [ :28:29]

2 Version 2.0 Versionsdato 11. april 2002 Format htm, gif, jpeg, pdf Inventarliste index.html, indhold.html, kolofon.html, clean.html, forord.html, kap01.html, kap02.html, kap03.html, kap04.html, lilla.gif, hvid.gif, bund.gif, bund2.gif, bund3.gif, forside.gif, forside2.gif, forside3.gif, frem.gif, frem2.gif, frem3.gif, indhold.gif, indhold2.gif, indhold3.gif, fors.gif, tilbage.gif, tilbage2.gif, tilbage3.gif, top.gif, top2.gif, top3.gif, sstlogo.jpeg s7.jpg, s13.jpg, s14.jpg, s18.jpg, s23.jpg, s27.jpg, pjece.pdf Publiceringsstandard 1.0 Til denne pjece hører også bogen om "Børnevaccinationsprogrammet i Danmark" fra august Både bogen og pjecen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Pjecen kan fås gratis og bogen kan købes ved henvendelse til: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefonnr Fax nr web: file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (2 af 18) [ :28:29]

3 Når et barn skal vaccineres, har både forældre og sundhedspersonale brug for oplysninger om vaccinerne og de sygdomme, de beskytter mod. I pjecen beskrives de otte sygdomme, der vaccineres mod og deres mulige komplikationer. Desuden gives en oversigt over vaccinationstidspunkter, varighed af beskyttelsen og de almindeligste bivirkninger til vaccinerne. Indholdsfortegnelse Kolofon Tilbage til forsiden Hele publikationen som PDF [398 KB] Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Telefon Telefax file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (3 af 18) [ :28:29]

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Mæslinger Fåresyge Røde hunde Vaccinerne Generelt om vaccination Bivirkninger Difteri, stivkrampe, kighoste og polio vaccine Haemophilus influenzae type b vaccine (Hib) file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (4 af 18) [ :28:29]

5 Mæslinge- fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Poliodråber Difteri- og stivkrampevaccine Overvågning af vaccinationsprogrammet Forord Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2001 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger fl 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol og Hib fl 12 mdr. Di-Te-Ki-Pol og Hib fl 15 mdr. MFR 3 2 år OPV (Poliodråber) 5 ( fl ) 3 år OPV (Poliodråber) ( fl ) 4 år OPV (Poliodråber) ( fl ) 5 år Di-Te 4 fl 12 år MFR 18 år Røde hunde (kvinder) Fodnoter 1 Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio 2 Hib: Haemophilus influenzae type B 3 MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (5 af 18) [ :28:29]

6 4 Di-Te: Difteri-Stivkrampe 5 Fra 1. juli 2001 skal de 2-årige ikke længere have poliodråber, men i stedet en Di-Te-Ki-Pol i 5-årsalderen. De større børn, der er begyndt med poliodråber, vaccineres færdig med disse ved 3 og 4-års undersøgelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i Danmark bliver vaccineret mod følgende sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde, meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) Herudover tilbydes kvinder over 17 år, der ikke har fået MFR vaccination, gratis vaccination mod røde hunde. Vaccinationerne er gratis og frivillige og gives hos de praktiserende læger. I tabellen kan ses, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter, de gives. Indledning I alle lande anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn bliver vaccineret. I det danske vaccinationsprogram vaccineres der mod otte sygdomme. Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod de otte sygdomme. Hvorfor vaccinere? Vaccination beskytter barnet mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader, i værste fald medføre dødsfald. Nogle vacciner beskytter helt små børn mod sygdomme, som kan være livstruende for spæde. Det drejer sig f.eks. om kighoste og Hib-meningitis. Barnet kan godt blive smittet med file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (6 af 18) [ :28:29]

7 bakterierne på et senere tidspunkt, selv om barnet er vaccineret, men sygdomsforløbende bliver da mildere, eller barnet bliver ikke sygt. Nogle vacciner beskytter børn mod infektioner, som er så smitsomme, at alle børn normalt vil få sygdommene ved epidemier, som uden et vaccinationsprogram vil opstå med få års mellemrum. Normalt er det sygdomme, børnene kommer over i løbet af få uger, men nogle få børn vil ved hver epidemi blive alvorligt syge. Det gælder for mæslinger, fåresyge og poliosygdom. Nogle vacciner forebygger alvorlige, men sjældne sygdomme som stivkrampe og difteri. Et barn, der ikke er vaccineret, vil være ubeskyttet og vil kunne få infektionerne i en senere alder, hvor sygdommene oftest forløber mere alvorligt. Barn med røde hunde. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (7 af 18) [ :28:29]

8 Sygdommene Difteri: Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger i halsen, som kan løsne sig og medføre kvælning.bakterierne kan danne et giftstof (toxin), der spredes til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende selv under gode hospitalsforhold. I de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark, men der er stadig risiko for smitte i udlandet. Stivkrampe: Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien, Clostridium tetani. Baktierien danner et giftstof (toxin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtrækningen op. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forurening af navlen. Nu ses sygdommen først og fremmest hos ældre uvaccinerede personer, og der er kun få tilfælde årligt, af og til med dødsfald. Kighoste: Kighoste skyldes en bakterie, Bordetella pertussis, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hostestødende kommer lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer den hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kaster ofte op i forbindelse med hosteanfaldene. Anfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Et barn under 1 år, der ikke har fået to kighostevaccinationer, må ikke være i en daginstitution, når der optræder kighoste. Det skyldes risikoen for smitte. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse, hvorfor forkølede eller hostende personer bør holdes væk fra uvaccinerede spædbørn. Hvis der er kighoste i den nærmeste omgangskreds, kan der eventuelt gives forebyggende antibiotika til et spædbarn efter aftale med lægen. Polio (børnelammelse): Poliosygdommen skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (8 af 18) [ :28:29]

9 fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der har ikke været smitte med polio i Danmark siden 1976, men sygdommen ses fortsat i Indien og Afrika. Man regner med, at sygdommen helt kan udryddes inden for de næste par år på grund af WHO s udbredte kampagner for poliovaccination. Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien: Hib, Hæmophilus influenzae type b, er en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark i 1993, var der årligt et par dødsfald blandt småbørn på grund af denne sygdom. Nu er sygdommen stort set udryddet, men vil kunne optræde igen, hvis man holder op med at vaccinere. Det er vigtigt at vide, at Hib-vaccinen ikke beskytter mod de meningitisformer, der skyldes andre bakterier eller virus. Mæslinger: Mæslinger skyldes et meget smitsom virus, morbillivirus. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt. Der ses ofte følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald. Inden vi i Danmark i 1987 indførte MFR-vaccination, fik næsten alle børn mæslinger. Nu er sygdommen sjælden i Danmark, men i de senere år har der været epidemier flere steder i Europa med dødsfald blandt børn. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (9 af 18) [ :28:29]

10 Barn med mæslinger. Fåresyge: Fåresyge skyldes et virus, parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger. Virus medfører betændelse og hævelse i spytkirtlerne samt let feber og utilpashed. Omkring 1 10% kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis) i forbindelse med fåresyge. Enkelte børn får ensidig døvhed efter fåresyge. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne. Det kan medføre nedsat sæddannelse enten forbigående eller varigt. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (10 af 18) [ :28:29]

11 Barn med fåresyge. Røde hunde: Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og der kan opstå udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det svinder efter et par dage. Røde hunde kan forløbe uden udslæt eller helt uden symptomer. Vaccination mod røde hunde gives først og fremmest for at hindre, at børn smitter gravide kvinder. En gravid kvinde, der får røde hunde i første halvdel af graviditeten, risikerer at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader. Mange andre virussygdomme ligner røde hunde, så en voksen kvinde kan ikke vide, om hun har haft sygdommen. Derfor tilbydes alle børn MFR-vaccination, hvor vaccinen mod røde hunde indgår. De kvinder, der er over 17 år og ikke er MFR-vaccinerede, tilbydes gratis vaccination mod røde hunde. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (11 af 18) [ :28:29]

12 Vaccinerne Tabellen viser, hvornår man indførte vaccination mod de forskellige sygdomme i Danmark. Årstal for vaccinernes indførelse Difteri 1943 Stivkrampe 1949 Polio 1955 Kighoste 1961 Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) 1987 Haemophilus influenzae type b (Hib) 1993 Vaccinationer mod de nævnte sygdomme har medført, at sygdommene næsten er udryddede eller kun forekommer hos ganske få børn eller voksne. Et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig. Når der tages stilling til, hvilke vacciner, der skal anbefales, vurderes det, om den smitsomme sygdom er så alvorlig, at alle børn bør anbefales vacination, og om vaccinen er sikker og kan indpasses i det eksisterende program. Hvordan virker en vaccine? Vacciner kan enten være dræbte vacciner, der indeholder dele fra dræbte virus eller bakterier, eller levende vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Når et barn vaccineres, dannes der såkaldte antistoffer, der beskytter mod sygdommmen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Når barnet senere møder den pågældende virus eller bakterie, kan kroppen huske det, og antistofferne bekæmper da mikroorganismen. Man siger, at barnet er blevet immun. Kan flere vacciner gives samtidig? Det tilstræbes, at børnene skal stikkes så få gange som muligt. Afprøvninger af vacciner har vist, at det ofte er muligt at vaccinere mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal have færre stik. Hvor stikkes børnene? Det er forskelligt for de forskellige vacciner, men normalt vaccineres små børn i låret og større børn i skulderen. Kan man vaccinere et sygt barn? Normalt vaccinerer man ikke et barn, der er sygt, f.eks. et barn med feber. Men man kan godt vaccinere, selv om barnet er lidt forkølet. Hvis vaccinationen udsættes, skal man ikke begynde forfra file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (12 af 18) [ :28:29]

13 på en vaccinationsserie. Bivirkninger Generelt er der få bivirkninger til vacciner. Bivirkninger til vacciner er gange sjældnere og mindre alvorlige end de følgetilstande, sygdommene giver. I løbet af et vaccinationsprogram med i alt 12 vaccinationer, vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion med f.eks. hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt. Dette er en forventelig bivirkning. Der gives over vaccinationer til børn om året og registreres omkring 200 bivirkninger, hvoraf de fleste drejer sig om lokal hævelse på vaccinationsstedet, udslæt eller feber. Sjældnere anmeldes feberkramper og hos enkelte børn alvorligere bivirkninger. Alvorlige eller uventede bivirkninger skal anmeldes af lægen til Lægemiddelstyrelsen. Hvis der er tale om en varig skade skal det anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, og der vil da kunne gives erstatning. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (13 af 18) [ :28:29]

14 I tabellen ses antallet af anmeldte bivirkninger til børnevacciner i Vaccine Vaccinationer givet i 1997 Anmeldte Di-Te-Ki-Pol + Hib MFR Polio-dråber Di-Te Kilde: Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling Som det ses af tabellen, er der meget få anmeldte bivirkninger i forhold til antallet af givne vaccinationer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at små børn i den periode, hvor vaccinerne gives, af og til vil få infektioner eller andre sygdomme. Derfor må det altid overvejes, om et barn, der virker medtaget f.eks. med høj feber i dagene efter vaccinationen, bør ses af lægen for at afklare, om det skyldes vaccinationen eller en anden sygdom. Hvor får man mere information om vaccinerne? Den læge, der skal vaccinere, vil kunne informere forældrene om vaccinernes virkning og eventuelle bivirkninger. Desuden vil forældrene ofte have drøftet vaccinationerne med sundhedsplejersken. I Sundhedsstyrelsens bog Børnevaccinationsprogrammet i Danmark fra august 2000, beskrives vaccinationsprogrammet mere detaljeret. Difteri-, stivkrampe-, kighoste- og poliovaccine Den vaccine, der anvendes mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (Di-Te-Ki-Pol) gives i alt tre gange, når barnet er tre, fem og 12 måneder. Vaccinen blev indført i sin nuværende form i 1997 og gives samtidig med Hib-vaccinen, men i hver deres sprøjter. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe- og kighostebakteriens giftstof (toksoid). Der er tale om en ny type kighostevaccine, som kun indeholder oprensede dele af kighostebakterien og derfor giver langt færre bivirkninger end den gamle vaccine med hele kighostebakterier. Desuden indeholder vaccinen dræbte poliovirus. Hvor længe virker vaccinen? Efter de tre vaccinationer er der god beskyttelse mod alle fire sygdomme, indtil barnet er 5-6 år. Derfor gives en revaccination i femårsalderen mod difteri og stivkrampe (Di-Te), hvorefter beskyttelsen varer yderligere 10 år. Mod polio og kighoste vil man tilsvarende indføre revaccination i femårsalderen. Vaccinerne vil blive givet samlet i en Di-Te-Ki-Pol vaccine fra Mod polio har man indtil 1. juli 2001 revaccineret med poliodråber. Børn, der allerede har fået file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (14 af 18) [ :28:29]

15 poliodråber, vaccineres færdig med disse, og herefter varer beskyttelsen mod børnelammelse hele livet. Kighoste har man hidtil ikke revaccineret imod, da større børn og voksne sjældent bliver alvorligt syge af kighoste. Da vaccinen gives samtidigt med Hib, kan bivirkningerne ikke skelnes fra hinanden og beskrives derfor samlet nedenfor. Haemophilus influenzae type b vaccine (Hib) Vaccinen består af dræbte bestanddele fra Hib-bakterien og gives samtidig med Di-Te-Ki-Pol vaccinen, men i hver deres sprøjte, når barnet er tre, fem og 12 måneder gammelt. Hvor længe virker vaccinen? Når børnene har fået tre vaccinationer, regnes de for fuldt beskyttet. Hvad er der af bivirkninger til Di-Te-Ki-Pol og Hib vaccinen? De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. Der vil af og til i forbindelse med feberen kunne optræde feberkramper, især hos børn, der er disponeret herfor. Der anmeldes hvert år et par tilfælde af længevarende gråd, som man især så efter den tidligere kighostevacine, der indeholdt hele dræbte kighostebakterier. Man ved ikke, hvad der er årsag til denne reaktion, men efter den langvarige gråd er børnene normale igen. Der gives over vaccinationer om året af Di-Te-Ki-Pol og Hib vaccinerne, der er blevet vel modtaget af læger og forældre, og næsten alle børn vaccineres med disse vacciner. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (15 af 18) [ :28:29]

16 Mæslinge- fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR) Vaccinen gives, når børnene er 15 måneder og 12 år. Vaccinen består af levende svækket virus, der kan give en meget mildt forløbende infektion. Vaccinen har været brugt i Danmark siden 1987, og der gives over MFR-vaccinationer om året. Da der gennem flere år har været mere end 10 15% af børnene, der ikke er blevet vaccineret, vil der stadig kunne opstå mindre epidemier af de tre sygdomme. Hvor længe virker vaccinen? Når der er givet to vaccinationer, regnes barnet for livslangt beskyttet. Kroppen kan huske, at den har mødt virus, og der er dannet antistoffer, der beskytter mod mikroorganismen. Hvad er der af bivirkninger? Da vaccinen består af levende, svækket virus, kan barnet 1-2 uger efter vaccinationen få symptomer, der i mild grad minder om sygdommene. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue eller udslæt, som ikke smitter. Børn, der tidligere har haft feberkramper, skal evt. have medicin af lægen, hvis der opstår feber efter vaccinationen. Der ses i meget sjældne tilfælde hjernebetændelse efter vaccination. På et år, hvor børn vaccineres, ville der, hvis de samme børn havde fået mæslinger, kunne forventes at optræde dødsfald og tilfælde af hjernebetændelse. Dreng MFR vaccineres Poliodråber (sukker) file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (16 af 18) [ :28:29]

17 Poliosukker blev indtil 1. juli 2001 givet, når barnet var to, tre og fire år. Efter denne dato er det kun de børn, der er begyndt med poliodråber, der skal vaccineres færdig med vaccinen ved 3 og 4- årsundersøgelsen. Hvor længe virker vaccinen? Når et barn er blevet vaccineret efter det "gamle program" med poliodråber, er barnet livslangt beskyttet. Hvad er der af bivirkninger? Der er praktisk taget aldrig bivirkninger efter poliodråber. Nogle få børn kan dog få udslæt efter vaccinationen. Selv om poliodråberne indeholder levende, svækket poliovirus, udvikler barnet ikke sygdommen, da det i forvejen er godt beskyttet af den inaktiverede Di-Te-Ki-Pol vaccine. Fra 2004 holder man helt op med at bruge denne vaccine med levende virus. Det sker som led i udryddelsen af polio globalt. I stedet for poliodråber vil man fra 2004 revaccinere med Di-Te-Ki-Pol i femårsalderen. Difteri og stivkrampevaccine (Di-Te) Vaccinen, der indeholder en fuldstændig afgiftet del af bakteriernes giftstof, gives til børn i femårsalderen. Vaccinen virker som en såkaldt revaccination, der forlænger beskyttelsen mod difteri og stivkrampe i ti år. Hvad er der af bivirkninger? Der ses af og til lokal hævelse på vaccinationsstedet. Overvågning af vaccinationsprogrammet Der foretages hele tiden en overvågning af, om vaccinationsprogrammet virker efter hensigten. Der registreres, hvor mange sygdomstilfælde der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Desuden vurderes hvor mange vaccinationer, der gives af lægerne, og endelig registreres antallet og arten af de bivirkninger, der findes. Hvis der er behov for det, kan der ske ændringer i programmet. Det danske vaccinationsprogram har været velfungerende og de sygdomme, børnene skulle beskyttes mod, er næsten væk. Det er endnu for tidligt at ophøre med at vaccinere mod polio og mæslinger, selv om det formentligt vil kunne ske indenfor en kortere årrække. Men et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle børn bliver vaccineret. file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (17 af 18) [ :28:29]

18 Hvis du vil vide mere om vaccinationsprogrammet kan du læse bogen Børnevaccinationsprogrammet i Danmark.mark fra august file:///s /Affald/Charan/vaccine1/clean.html (18 af 18) [ :28:29]

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017

DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 DET DANSKE BØRNEVACCINATIONSPROGRAM STATUS OG AKTUELLE UDFORDRINGER LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER 2. MAJ 2017 Palle Valentiner-Branth, læge, PhD Sektionsleder VPD Afdeling for Infektionsepidemiologi

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 2017 Børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM

GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM GENNENGANG AF DE SYGDOMME DER VACCINERES IMOD I DET DANSK VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 0,5 ml, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte Aktivt stof: Konjugeret meningokok gruppe C polysakkarid (adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + IP.nr.: Int.nr.: Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + + 0 Til mødre i undersøgelsen: Børns

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 153 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad Resumé

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der

Læs mere

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013 Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Vaccination af klinikpersonale Vaccination af tandlæger Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: 1. Målgruppe 2. Formål 3. Målet med undervisningsforløbet 4. Tværfagligt samarbejde 5. Det mener ULF om familie og børn 6. Udviklingsprojektet At være forældre 7. Etiske spilleregler

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Udsendelse af påmindelser med

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet)

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Indlægsseddel: Information til brugeren Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De eller Deres

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere