Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015"

Transkript

1 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT

2 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Børnevaccinationsprogram, smitsomme sygdomme, vacciner, tilslutning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2016 Elektronisk ISBN: APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 2/54

3 Forord af Søren Brostrøm Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod de sygdomme, der vaccineres imod. Hvis der er en tilstrækkelig stor tilslutning til vaccinationsprogrammet forhindres udbrud, og også svage børn med immunsvækkelse, der ikke har effekt af vaccination, bliver beskyttede. I de seneste år har vi generelt haft god tilslutning til børnevaccinationsprogrammet, og det er jeg glad for. Vaccination er en af de mest sikre og effektive forebyggelsesmetoder, der findes. Men der er også plads til forbedring, særligt i forhold til MFR og HPV, hvor vi gerne så en højere tilslutning. I 2015 var der stort fokus på HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet både i befolkningen og blandt myndighederne. Vi så en stor stigning i antallet af indberettede formodede bivirkninger til HPV-vaccinationer, og samtidigt så vi en faldende tilslutning til tilbuddet om HPV-vaccination af piger i 12-årsalderen. Der var en betydelig debat om HPV-vaccination både blandt fagfolk og politikere, i pressen og på de sociale medier. Der var særligt fokus på de mange piger og unge kvinder med uforklarede symptomer, der blev henvist til regionale klinikker. Sundhedsmyndighederne satte flere forskellige ting i gang i 2015 for at skabe tillid til det danske børnevaccinationsprogram. Vi havde hele året en tæt dialog med en bred vifte af interessenter. Vi arbejdede med anbefalinger vedrørende udredning af patienter med uforklarede symptomer. Vi havde en tæt dialog med det europæiske lægemiddelagentur, som vi bad om at lave en grundig sikkerhedsgennemgang af HPV-vaccinerne. Vi igangsatte forskning på området. I løbet af 2015 deltog jeg selv i en række dialogmøder og høringer omkring børnevaccinationsprogrammet og HPV-vaccinerne. Dialogen var god og nødvendig. Jeg prøvede at holde fokus på fakta om effekt og sikkerhed ved HPV-vaccination, samtidig med at det også var vigtigt for mig at fortælle om den forfærdelige sygdom, livmoderhalskræft, som er grunden til, at vi anbefaler vaccination af piger i 12-årsalderen. Og det var ligeså vigtigt for mig at fokusere på behovet for at sikre fagligt gode rammer for udredning og behandling af gruppen af piger og unge kvinder med uforklarede symptomer. Det er vigtigt, at vi får mere viden på området. Statens Serum Institut har igangsat forskningsprojekter, der skal give os mere viden om HPV-vaccination og om de patienter, der indberetter alvorlige formodede bivirkninger til vaccinen. Desuden blev der på satspuljeaftalen for 2016 afsat syv millioner kroner som Lægemiddelstyrelsen skal udmønte til forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccination. Mit håb er, at vi med mere forskning, mere viden og bedre information kan skabe større tryghed blandt de, der endnu ikke har besluttet sig for, om de vil lade deres døtre vaccinere. For vi må ikke glemme: Vaccination er effektiv forebyggelse og med HPV-vaccinen har vi omsider fået det, vi i mange år har efterlyst en vaccine mod kræft. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 3/54

4 Jeg vil gerne takke Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut for gode bidrag til rapporten, og for det gode samarbejde vi har for at sikre gode og trygge rammer om det danske børnevaccinationsprogram. Med venlig hilsen, Søren Brostrøm Direktør Sundhedsstyrelsen 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 4/54

5 Indhold 1 Sammenfatning 7 2 Indledning Baggrund for årsrapporten for det danske børnevaccinationsprogram Formålet med det danske børnevaccinationsprogram Børnevaccinationsprogrammets organisatoriske rammer Procedurer forud for indførelse af nye vacciner i børnevaccinationsprogrammet Godkendelse af vacciner Kriterier før en vaccine kan inkluderes i børnevaccinationsprogrammet Beslutningsproces for indførelse af en ny vaccine i børnevaccinationsprogrammet 13 3 De vaccineforebyggelige sygdomme i det danske børnevaccinationsprogram Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Mæslinger Fåresyge Røde hunde Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokker Livmoderhalskræft Vaccination af risikogrupper Overvågning og anmeldelsespligt 18 4 Sammensætningen af det danske børnevaccinationsprogram Vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram Vaccine imod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien (DiTeKiPol/Hib) Vaccine imod pneumokoksygdom (Prevenar13 ) Vaccine imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (M-M-Rvaxpro ) HPV-vaccine imod livmoderhalskræft (Gardasil ) Vacciner til særlige risikogrupper Midlertidige vacciner i 2015 i børnevaccinationsprogrammet Generelt om vacciner Øvrig information om vacciner APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 5/54

6 5 Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet Anbefalinger for vaccinationstilslutning Tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram i Variation i tilslutning til børnevaccinationsprogrammet opgjort på landsdele Myndighedernes initiativer vedrørende HPV-vaccination Det Danske Vaccinationsregister Påmindelse om manglende børnevaccinationer 35 6 Effekt af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Mæslinger Fåresyge Røde hunde Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Pneumokokker Human papillomavirus (HPV) 42 7 Indberetning af bivirkninger til vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet Det lovmæssige grundlag Lægemiddelstyrelsens håndtering af bivirkninger 44 8 Indberettede bivirkninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet i Indberetninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet undtagen HPV-vaccinen Indberetninger om HPV-vaccinen 46 9 Ændringer i 2015 i børnevaccinationsprogrammet Nye vacciner med relation til børnevaccinationsprogrammet Særlige forhold af betydning for børnevaccinationsprogrammet i Restordre på DiTeKiPol/Act-Hib_vaccine Vaccinemangel på verdensmarkedet Udbrud af mæslinger Debat om HPV-vaccinen Konklusion 52 Bilag APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 6/54

7 1 Sammenfatning Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Vaccination er en af de mest effektive forebyggelsesmetoder, der findes. Virkningen af de fleste vacciner er langvarig, og vaccination kan forebygge både infektion hos den enkelte og nedsætte smittespredningen i befolkningen. Mange af de smitsomme sygdomme, der vaccineres imod, vil i en uvaccineret befolkning optræde i epidemier med få års mellemrum, men epidemierne kan forhindres ved en høj vaccinationsdækning i befolkningen. Mange af de sygdomme, der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet, vil selv trods moderne behandling kunne medføre dødsfald og blivende skader på børn. Det danske børnevaccinationsprogram har været utrolig effektivt. Der har ikke været smitteoverførsel af sygdomme som difteri og polio (børnelammelse) i Danmark i ganske mange årtier, og ved flere andre sygdomme kan man se et stort fald i forekomsten allerede året eller kort efter, at vaccinationen er startet fx efter indførelse af Hib-vaccination. Det giver dog ikke grund til at stoppe med at vaccinere: udover fortsat risiko for smitte i Danmark er der også risiko for, at uvaccinerede børn kan blive smittet på rejser til udlandet og hjemføre smitten til Danmark, eller at uvaccinerede udlændinge kan indføre smitten i Danmark. Derfor er det vigtigt fortsat at vaccinere mod sygdomme, hvor vi ikke har set sygdomstilfælde i Danmark de seneste år. Hvad består børnevaccinationsprogrammet af? I børnevaccinationsprogrammet vaccineres mod følgende sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio (børnelammelse), hjernehinde- og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib), hjernehindebetændelse og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien, mæslinger, fåresyge, røde hunde og livmoderhalskræft (piger). Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om man vil lade sit barn vaccinere. Vaccinationerne gives typisk hos de praktiserende læger. Sundheds- og ældreministeren fastsætter reglerne for, hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod og til hvilke persongrupper. Sundhedsstyrelsen har som øverste sundhedsfaglige myndighed det overordnede faglige ansvar for børnevaccinationsprogrammet og indstiller til ministeren, hvilke vacciner der bør indgå i programmet. Sundhedsstyrelsen varetager i samarbejde med Statens Serum Institut den løbende overvågning af programmet. Lægemiddelstyrelsen (fra en del af Sundhedsstyrelsen) er i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ansvarlig for godkendelse af de anvendte vacciner og den løbende overvågning af sikkerheden. Hvordan overvåges børnevaccinationsprogrammet? Der foregår hele tiden overvågning af, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 7/54

8 Det registreres, hvor mange sygdomstilfælde, der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod i børnevaccinationsprogrammet. Desuden opgøres det, hvor mange vaccinationer, der gives af lægerne, og Lægemiddelstyrelsen overvåger mulige bivirkninger til vaccinerne. Hvis der er behov for det, kan der ske ændringer i programmet. Statens Serum Institut er ansvarlig for at sikre forsyningen af vacciner til programmet og følger vaccinationsdækningen i befolkningen og forekomsten af de sygdomme, der vaccineres imod. Internationale anbefalinger til vaccinationsdækning For de fleste vacciner er der en direkte sammenhæng mellem tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet og forekomsten af de sygdomme, der vaccineres imod. Mæslinger er den mest smitsomme af børnesygdommene, og der kræves derfor en høj tilslutning til vaccinen i befolkningen for at undgå udbrud. Verdenssundhedsorganisationens (WHO s) målsætning for mæslinger er en dækning på minimum 95 %. Derfor bør mindst 95 % af alle børn få begge MFR-vacciner. Dette mål er dog ikke nået for nogen årgang, siden vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet i For polio vurderer WHO, at mindst 90 % af alle børn skal vaccineres for at undgå udbrud. I det danske børnevaccinationsprogram svarer det til, at 90 % af en børneårgang får de tre første Di- TeKiPol/Hib-vaccinationer. For andre vacciner end mod mæslinger og polio har WHO ikke angivet konkrete mål for tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Generelt finder sundhedsmyndighederne, at en høj tilslutning til vaccinerne er nødvendig for at beskytte befolkningen mod de sygdomme, der vaccineres imod. Vaccinationsdækning i 2015 Vaccinationsdækningen i 2015 varierer for de enkelte vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Tilslutning til vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien var i % eller højere for de tre primære vaccinationer, som gives ved tre, fem og 12 måneder. Tilslutning til vaccination imod pneumokoksygdom lå på 89 % for vaccinationen ved tre og fem måneder og 88 % ved 12 måneder. Tilslutning til vaccinen imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) var i 2015 på 88 % for MFR 1, hvilket var en stigning på ét procentpoint i forhold til For årgang 2010 var vaccinationstilslutningen til MFR2 i fireårs-alderen på 83 %, og for årgang 2002 lå tilslutningen til MFR 2 (i 12-års-alderen) på 80 %. Tilslutning til re-vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio var i 2015 på 80 % for årgang For fødselsårgangene lå tilslutningen samlet på 83 %. I 2015 var tilslutning til HPV-vaccinen for årgang 2002 henholdsvis 73 % og 57 % for HPV1 og HPV 2-vaccinen. Dette er både et fald i forhold 2014 (årgang 2001) og til tidligere årgange. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 8/54

9 For mange vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram ses et fald i tilslutningen i 2015 i forhold til For alle vacciner udover HPV-vaccinen er der tale om et mindre fald på et til fem procentpoint. For HPV-vaccinen er faldet på henholdsvis syv og 14 procentpoint for første og anden HPV-vaccine. Indberetning af formodede bivirkninger i 2015 I 2015 modtog Sundhedsstyrelsen (fra oktober 2015: Lægemiddelstyrelsen) 412 indberetninger om formodede bivirkninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet (undtaget HPVvaccinen). Derudover var der 822 indberetninger om formodede bivirkninger til HPV-vaccinen. Heraf er dog kun ca. 10 %, der er startet i De øvrige er startet i tidligere år. Fokus på HPV-vaccination og HPV-vaccinen i 2015 I 2015 var der ekstra fokus og opmærksomhed på HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet både i befolkningen og blandt myndighederne. Det skyldes dels et ekstra fald i tilslutningen til HPV-vaccination, dels en stor stigning i antallet af indberetninger om formodede bivirkninger til HPV-vaccinen og endelig den massive samfundsdebat i pressen og sociale medier. Sundhedsmyndighederne satte flere forskellige ting i gang i 2015 i forhold til HPV-vaccinen: yderligere dialog med interessenter, anbefalinger vedrørende udredning af piger med uforklarede symptomer, gennemgang af indberetninger og mere forskning. I november 2015 offentliggjorde Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) en fornyet sikkerhedsvurdering af HPV-vaccinerne, der er foretaget på baggrund af den tilgængelige viden. Rapporten konkluderede, at HPV-vaccinerne ikke kunne være årsag til de alvorlige bivirkninger POTS 1 og CRPS 2. 1 POTS (Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome) er en lidelse, hvor pulsen stiger unormalt meget, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling og kan give symptomer som svimmelhed og besvimelse samt hovedpine, brystsmerter og svaghed. 2 CRPS (Complex Regional Pain Syndrome) er et komplekst regionalt smertesyndrom, der påvirker arme eller ben. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 9/54

10 2 Indledning 2.1 Baggrund for årsrapporten for det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen ønsker med denne årsrapport for det danske børnevaccinationsprogram at beskrive vaccinationsprogrammet og de aktiviteter, der var forbundet med vaccinationsprogrammet i året Årsrapporten er således tænkt som et samlet opslagsværk for børnevaccinationsprogrammet. Årsrapporten skal fremover udgives hvert år i april i forbindelse med WHO s European Immunization Week. Årsrapporten kan findes på de tre institutioners hjemmeside. 2.2 Formålet med det danske børnevaccinationsprogram Den befolkningsbaserede vaccination i Danmark startede for mere end hundrede år siden med vaccination imod kopper. Formålet med at vaccinere befolkningen var dengang som nu at bekæmpe udbredte og alvorlige børne- og folkesygdomme som kopper, difteri, polio (børnelammelse), kighoste, mæslinger m.fl. Takket være en effektiv vaccinationsindsats er kopper nu udryddet i hele verden, og polio er meget tæt på også at være udryddet. Derudover er tilfælde og udbrud af fx difteri og kighoste kraftigt reduceret. Mange af de smitsomme sygdomme, der vaccineres i mod, vil i uvaccinerede befolkninger optræde i epidemier med få års mellemrum, men epidemierne kan forhindres ved en høj vaccinationsdækning i befolkningen. Mange af de sygdomme, der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet, vil selv trods moderne behandling kunne medføre dødsfald og blivende skader. Med børnevaccinationsprogrammet ønsker sundhedsmyndighederne i Danmark at beskytte det enkelte individ imod disse sygdomme. Vaccinationsprogrammet tjener også det formål at forhindre, at smitte spreder sig i samfundet og rammer personer, der ikke er vaccineret, enten fordi de er for unge til at være blevet vaccineret eller er for syge til at modtage vaccinen. I sidste ende er håbet, at en tilstrækkelig høj deltagelse i vaccinationsprogrammet kan bidrage til, at flere af de sygdomme, som vaccinerne beskytter imod, helt bliver udryddet. En høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet kan kun opnås, hvis befolkningen har tillid til myndighedernes håndtering af vaccinationsprogrammet, samt at der er en høj grad af opbakning i befolkningen til vaccinationsprogrammet. Derfor informerer sundhedsmyndighederne i Danmark forældre, daginstitutioner, skoler og sundhedsprofessionelle om myndighedernes anbefaling af og fordelene ved, at børn bliver vaccineret. Informationen sker via diverse publikationer fx folderen Børnevaccinationsprogrammet i Danmark (2015), vejledningen Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. (2013) og informationskampagner. Derudover overvåges børnevaccinationsprogrammet tæt, og indberettede, formodede bivirkninger til vaccinerne analyseres løbende både i Danmark og på europæisk niveau. Dette gøres, så sundhedsmyndighederne i Danmark hele tiden har et godt udgangspunkt for at rådgive om vaccinerne og programmet som helhed, herunder foretage ændringer i programmet om nødvendigt. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 10/54

11 Myndighederne kan justere børnevaccinationsprogrammet enten midlertidigt eller varigt. Ændringer kan ske som følge af ny viden om sygdomme eller vacciner og på grund af manglende tilgængelighed af vacciner, der benyttes i programmet. Deltagelse i børnevaccinationsprogrammet er gratis, og det er frivilligt, om man vil lade sit barn vaccinere. 2.3 Børnevaccinationsprogrammets organisatoriske rammer Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler for, hvilke sygdomme der skal tilbydes gratis vaccination imod, og hvem der er omfattet af tilbuddet. Lovgrundlaget for det danske børnevaccinationsprogram findes i Sundhedsloven ( 158) og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. Lovgivningen fastlægger også, at det er regionernes ansvar at tilbyde børnevaccinationer, og at det er Statens Serum Instituts ansvar at sikre forsyningen af vacciner til børnevaccinationsprogrammet enten via egenproduktion eller indkøb via offentlige udbud. Sundhedsstyrelsen anbefaler Sundheds- og ældreministeren, hvilke sygdomme der bør vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har som øverste sundhedsfaglige myndighed det overordnede faglige ansvar for børnevaccinationsprogrammet og rådfører sig løbende med Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg. Udvalget består af eksperter inden for børnesygdomme, infektionssygdomme, almen medicin, epidemiologi og lægemidler. Medlemmerne er udpeget af de lægevidenskabelige selskaber, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen udgiver en vejledning med beskrivelse af det danske børnevaccinationsprogram. Vejledningen indeholder blandt andet definition af, hvornår og i hvilken alder vaccinationer bør gives 3. Vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet kan gives af alle læger, der har ret til selvstændigt virke, eller enhver der udfører vaccination på vegne af en sådan. Typisk finder vaccination sted hos den praktiserende læge. Statens Serum Institut sikrer forsyning af vacciner i Danmark. Statens Serum Institut er også ansvarlig for at opgøre og følge tilslutning til børnevaccinationsprogrammet samt at overvåge og fagligt rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende nye vacciner og de sygdomme, der vaccineres imod i vaccinationsprogrammet. Statens Serum Institut rådgiver endvidere sundhedspersonale om vaccinationsprogrammet. Vacciner, der kan indgå i børnevaccinationsprogrammet, er enten godkendte af Lægemiddelstyrelsen eller af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og Lægemiddelstyrelsen samarbejder med EMA om overvågning af sikkerheden ved vacciner. 3 Vejledning nr af 12/12/2014 om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 11/54

12 Danske indberetninger om formodede bivirkninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet vurderes hver kvartal i Lægemiddelstyrelsens Vaccinationspanel, som består af repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Resultaterne bliver offentliggjort i nyhedsbrevet Nyt om Bivirkninger, der er tilgængeligt på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 2.4 Procedurer forud for indførelse af nye vacciner i børnevaccinationsprogrammet Godkendelse af vacciner Før et lægemiddel (fx en vaccine) må sælges i Danmark, skal det godkendes enten nationalt af Lægemiddelstyrelsen eller på EU-plan af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Kun godkendte lægemidler kan indgå i det danske børnevaccinationsprogram og blive taget i betragtning ved indkøb via udbud. Hvis en vaccine er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, gælder godkendelsen kun i Danmark. Hvis EMA har godkendt en vaccine, gælder godkendelsen i alle EU-lande. Både europæiske og danske myndigheder har en grundig og krævende godkendelsesprocedure og stiller store krav til dokumentation, inden et lægemiddel kan godkendes. Enhver ansøgning om godkendelse af en vaccine skal indeholde dokumentation for virkning, sikkerhed og kvalitet Kriterier før en vaccine kan inkluderes i børnevaccinationsprogrammet Forud for indførelse af vaccination imod nye sygdomme i børnevaccinationsprogrammet udarbejder Sundhedsstyrelsen et beslutningsgrundlag, som danner baggrund for styrelsens indstilling til Sundheds- og ældreministeren. En forudsætning for Sundhedsstyrelsens indstilling er, at vaccinen er godkendt af de relevante lægemiddelmyndigheder. De vigtigste faktorer, man i de senere år har taget stilling til, når en vaccine overvejes til børnevaccinationsprogrammet, er: Alvorlighed og hyppighed af sygdommen. Sygdommen, der vaccineres imod, skal have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre risiko for eventuelle bivirkninger hos ellers raske børn. Bred erfaring med vaccinen blandt børn. Vaccinen skal være afprøvet på større grupper af børn for at sikre vaccinens effekt og sikkerheden for den vaccinerede. Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger. Der skal være tilstrækkelig dokumentation for, at fordelene ved den sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende effekt af vaccinen overstiger risiko for bivirkninger. Forældres accept. Den nye vaccine såvel som det samlede børnevaccinationsprogram skal være acceptabelt for børneforældre. Interaktioner og indpasning i vaccinationsprogrammet. Det skal sikres, at vaccinen kan indpasses i et børnevaccinationsprogram, at vaccinerne ikke påvirker hinanden negativt (interaktioner), og at der ikke er uønskede økologiske effekter (at en mikroorganisme man vaccinerer imod erstattes af andre). 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 12/54

13 Samfundsøkonomi. Indførelse af vaccinen skal være samfundsøkonomisk rimelig i forhold til udgifter sammenholdt med gevinst ved vaccinen. Alvorlighedskriteriet vejer tungt ved valg af de sygdomme, der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet. Når vaccination imod en sygdom bliver anbefalet til børnevaccinationsprogrammet, er der taget stilling til sygdommens alvor, smitterisikoen og omfanget af bivirkninger til vaccinen. Sundhedsstyrelsens udgangspunkt er, at sygdommen skal være alvorlig for det enkelte barn og derfor vigtig at forebygge. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at vaccinere imod en sygdom, blot fordi der findes en vaccine på markedet eller alene af samfundsøkonomiske hensyn. Ofte har beslutningsgrundlaget været udformet som en medicinsk teknologivurdering (MTV). Tidligere vurderinger er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her findes bl.a. vurdering af vaccination imod hepatitis B (2003), HPV (2007) og rotavirus (2012). Sundhedsstyrelsen kan gennemføre en mindre omfattende vurdering af vaccination imod en ny sygdom som fx vurderingen af meningokok C i I disse tilfælde laves en mini-mtv eller et notat med vurdering af vaccinen Beslutningsproces for indførelse af en ny vaccine i børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen rådfører sig med Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg i forbindelse med vurdering af, om der skal vaccineres imod en ny sygdom i børnevaccinationsprogrammet. Finder Sundhedsstyrelsen, at vaccination imod en ny sygdom bør overvejes indført i vaccinationsprogrammet, udarbejder styrelsen et beslutningsgrundlag til brug for styrelsens indstilling til Sundheds- og ældreministeren. Statens Serum Institut er ansvarlig for at sikre forsyning af vacciner til det danske børnevaccinationsprogram enten ved egenproduktion eller indkøb af vacciner. Ved indkøb af vacciner gennemføres udbud efter gældende regler. Indkomne tilbud vurderes på baggrund af fastlagte udbudskriterier, som bl.a. indeholder en vurdering af vaccinens effekt, sikkerhed og pris. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 13/54

14 3 De vaccineforebyggelige sygdomme i det danske børnevaccinationsprogram I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres der imod klassiske børnesygdomme og andre smitsomme sygdomme, der kan medføre alvorlig sygdom hos både børn og voksne. Vaccination imod HPV tilbydes kun til piger til forebyggelse af livmoderhalskræft. Børnevaccinationsprogrammet beskytter mod følgende sygdomme: Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien haemophilus influenzae type b (Hib-bakterien) Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokok-bakterier Mæslinger Fåresyge Røde hunde Livmoderhalskræft. 3.1 Difteri Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Difteri er livstruende selv under nutidens behandlingsforhold. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger og hævede slimhinder, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der kan sprede sig til andre dele af kroppen. Herved kan der opstår betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. I de sidste 50 år har der kun været enkelte tilfælde af difteri i Danmark. Der er dog stadig en risiko for at blive smittet i udlandet, ligesom besøgende kan tage bakterien med ind i landet. 3.2 Stivkrampe Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra fx forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 14/54

15 Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald kan vejrtrækningen stoppe. Tidligere kunne nyfødte få stivkrampe på grund af infektion i navlestumpen. Nu ses sygdommen typisk hos ældre mennesker, som enten ikke er vaccinerede eller kun har fulgt vaccinationsprogrammet delvist. I Danmark er der cirka ét tilfælde hvert andet år af og til med dødsfald til følge. 3.3 Kighoste Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis. Den smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af en til to uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer hivende indånding ( kigen ). Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattede, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Milde tilfælde af kighoste hos større børn eller voksne kan ligne en forkølelse eller halsbetændelse med langvarig hoste. Spædbørn bliver ofte smittet af større søskende eller voksne i hjemmet. Derfor bør forkølede eller hostende personer så vidt muligt undgå kontakt med spædbørn, som ikke er vaccinerede. Lægen kan eventuelt give et spædbarn forebyggende antibiotika, hvis barnet har været udsat for smitte. 3.4 Polio (børnelammelse) Polio skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. De fleste får ingen symptomer, eller kun lettere symptomer som feber og hovedpine i nogle dage. Under én procent får alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet, hvilket kan være dødeligt. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Selvom vi ikke har haft poliosmitte i Danmark i næsten 40 år, er det vigtigt, at alle fortsat er vaccinerede, indtil sygdommen er helt udryddet. I 2015 var der udbrud af polio i Guinea, Laos, Myanmar, Nigeria, Ukraine og på Madagaskar. Sygdommen sås endvidere i fortsat i Afghanistan og Pakistan. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 15/54

16 3.5 Mæslinger Mæslinger skyldes det meget smitsomme virus morbillivirus. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt efter tre-fire dage. Barnet får ofte også følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade og i værste fald dødsfald. 3.6 Fåresyge Fåresyge skyldes parotitisvirus. Virus giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Op mod 10 % af de smittede kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis). Enkelte børn bliver døve på det ene øre. Hos drenge i og efter puberteten kan fåresyge give betændelse i testiklerne, hvilket kan medføre nedsat fertilitet og risiko for barnløshed. 3.7 Røde hunde Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og barnet kan få udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det forsvinder igen i løbet af 2-3 dage. Vaccination mod røde hunde skal først og fremmest forhindre, at børn smitter gravide. En kvinde risikerer nemlig at føde et barn med misdannelser som øjenskader, høreskader, hjerne- eller hjerteskader, hvis hun får røde hunde i første halvdel af graviditeten. 3.8 Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien Bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) kan især hos små børn give alvorlige og potentielt livstruende sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er alment påvirket. Det kan være svært at få kontakt med barnet, og vejrtrækningen kan være påvirket. Hib-infektioner kan give varige mén som nedsat hørelse og hjerneskade. Før vaccinen blev indført i Danmark, døde i gennemsnit to børn hvert år af meningitis forårsaget af Hib-bakterien. Nu er sygdommen stort set udryddet. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 16/54

17 Hib-vaccinen beskytter ikke mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier end Hib eller virus. 3.9 Meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokker Pneumokokker er det danske navn for bakterien Streptococcus pneumoniae. Bakterien findes i mange undertyper. Alvorlig pneumokoksygdom kan give varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Før vaccinen blev indført døde omkring to børn pr. år. Dødeligheden hos ældre er markant højere med en dødelighed på ca. 16 % af de smittede. Pneumokok-infektion viser sig giver hyppigt som akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse. Alvorlige former for pneumokoksygdom viser sig ved spredning af bakterien i blodbanen med blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Små børn, ældre og personer med nedsat modstandskraft er særligt udsat for at blive alvorligt syge af pneumokokker. Børn over fire år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. I Danmark havde vi årligt ca. 20 tilfælde af meningitis og ca. 50 andre alvorlige tilfælde af pneumokoksygdom hos børn under 2 år, før vaccinen blev indført Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes bestemte højrisikotyper af human papillomavirus også kaldet HPV. Højrisikotyperne af HPV-virus smitter ved seksuel kontakt. HPV-infektion er meget almindelig især blandt unge. De fleste har ikke symptomer af infektionen, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der. Her kan de føre til celleforandringer i livmoderhalsen, som mange år senere kan udvikle sig til kræft. Den vaccine, der blev anvendt i det danske børnevaccinationsprogram i 2015 beskytter mod HPV-typerne 6, 11, 16 og 18. Type 16 og 18 er årsag til ca. 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Da HPV-vaccination således ikke beskytter mod alle tilfælde af livmoderhalskræft, vil kvinder igennem livmoderhalskræftscreeningsprogrammet blive tilbudt screening for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen, fra de er fyldt 23 år. Formålet med screeningen er at finde og behandle forstadier til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft. Type 6 og 11 kan give kønsvorter (kondylomer), der sidder på eller omkring kønsorganerne. Kønsvorter er generende men ufarlige. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 17/54

18 Danmark har en af Vesteuropas højeste forekomster af livmoderhalskræft, og der er cirka 370 tilfælde og 100 dødsfald hvert år. Livmoderhalskræft er hyppigst i års-alderen Vaccination af risikogrupper Børn og unge i forskellige risikogrupper kan have et særligt behov for beskyttelse mod smitsomme sygdomme. De bliver tilbudt vaccinationer udover det gratis børnevaccinationsprogram. Det gælder for vaccination imod hepatitis B (smitsom leverbetændelse). Ved hepatitis B er risikogruppen børn, hvis mor har kronisk hepatitis B, børn der færdes i boligområder med kendte tilfælde af hepatitis B infektion, og børn i daginstitutioner, hvor der går et barn under skolealderen med en kendt kronisk hepatitis B infektion Overvågning og anmeldelsespligt I Danmark er visse smitsomme sygdomme anmeldelsespligtige, heriblandt de sygdomme, der vaccineres mod i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at læger, der behandler en patient med de pågældende sygdomme, og laboratorier, der påviser disse sygdomme, skal melde det til Embedslægeinstitutionen og Statens Serum Institut. Lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme er lovfæstet i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. 5 Livmoderhalskræfttilfælde anmeldes ligesom andre kræfttilfælde til det danske cancerregister. Ved hjælp af anmeldelse kan disse sygdomme overvåges. Overvågning af de sygdomme, der vaccineres imod, er et vigtigt redskab for at kunne vurdere, om vaccinationsprogrammet har den forventede effekt. 4 BEK nr. 746 af 29/06/2006 Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper (Hepatitisbekendtgørelsen) 5 BEK nr. 277 af 14/04/2000 Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 18/54

19 4 Sammensætningen af det danske børnevaccinationsprogram Det danske børnevaccinationsprogram består af følgende vacciner: Vaccine mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio (børnelammelse) og haemophilus influenzae type b (Hib) Vaccine mod pneumokokker Vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) Booster-vaccine mod difteri, tetanus, kighoste og polio Vaccine mod human papillomavirus (HPV) Tabel 1: Sundhedsstyrelsens anbefalede vacciner Alder Vaccination mod Børneundersøgelse 5 uger 3 måneder Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, haemophilus influenza type B (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 5 måneder Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, haemophilus influenza type B (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 12 måneder Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, haemophilus influenza type B (Hib) infektioner + pneumokoksygdom 15 måneder MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 2 år 3 år 4 år MFR: mæslinger, fåresyge og røde hunde 5 år Revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio 12 år Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer Piger 12 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus HPV) (to gange) Kvinder fra 18 år Røde hunde (MFR) 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 19/54

20 Tabel 2: Årstal for, hvornår de enkelte vacciner blev indført i det nuværende danske børnevaccinationsprogram Vaccine Årstal for indførsel Difteri 1943 Stivkrampe 1949 Polio 1955 Kighoste 1961 Mæslinger, fåresyge, røde hunde 1987 Haemophilus influenzae type b (Hib) 1993 Pneumokokker 2007 HPV (livmoderhalskræft) Vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram Vaccine imod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien (DiTe- KiPol/Hib) Der tilbydes vaccination mod difteri-, stivkrampe (tetanus)-, kighoste-, polio-, Haemophilus influenzae b vaccinen (DiTeKiPolHib). For at være fuldt primærvaccineret skal barnet vaccineres tre gange ved hhv. tre, fem og 12 måneder. Vaccinationerne gives på samme tidspunkt som vaccinen imod pneumokoksygdom, men forskellige steder på kroppen, normalt i musklen på ydersiden af hvert lår. Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe og kighostebakteriens giftstof (toksoid) samt inaktiveret poliovirus og bestanddele fra Haemophilus influenzae b bakterier. Vaccinen indeholder aluminiumssalte, der forstærker effekten af vaccinen (adjuvans). Hvor længe virker vaccinen? Efter tre vaccinationer mod Haemophilus influenzae b er barnet livslangt beskyttet. Efter de tre vaccinationer mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio er barnet beskyttet, indtil det er femseks år. I femårsalderen får barnet endnu en vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (revaccination med booster-vaccine). Herefter har barnet langvarig beskyttelse mod difteri og stivkrampe (yderligere 10 års beskyttelse). Beskyttelsen mod kighoste er fem til ti år. Barnet er beskyttet imod polio resten af livet. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 20/54

21 4.1.2 Vaccine imod pneumokoksygdom (Prevenar13 ) Vaccinen beskytter mod meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af bakterien pneumokokker. Vaccinen forebygger også et mindre antal lunge- og mellemørebetændelser hos børn. Der tilbydes vaccination tre gange, når barnet er tre, fem og 12 måneder (samme tidspunkter som DiTeKiPol/Hib-vaccinen). Vaccinationerne gives samtidig, men forskellige steder på kroppen, normalt i musklen på ydersiden af hvert lår. Vaccinen indeholder bestanddele af de 13 typer af pneumokokker, som før vaccinen blev indført resulterede i ca. 90 % af alt alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under fem år i Danmark. Pneumokokvaccinen beskytter ikke imod alle typer pneumokokker. Vaccinen indeholder aluminiumssalte, der forstærker effekten af vaccinen (adjuvans). Hvor længe virker vaccinen? Varighed af effekten af de tre pneumokokvaccinationer er ukendt, men forventes mindst at vare til barnet er fire år. Hos børn over fire år er risikoen for alvorlig pneumokoksygdom generelt meget lille uanset vaccinationsstatus Vaccine imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (M-M-Rvaxpro ) MFR-vaccinen tilbydes i et program med to stik, når barnet er 15 måneder og fire år. Børn født før 2004 blev i 2015 tilbudt anden vaccination, når de er 12 år. Vaccinen består af levende, svækket virus, der kan give symptomer, som minder om en meget mildt forløbende infektion. Vaccinen indeholder ikke stoffer, der forstærker effekten af vaccinen (adjuvans). Hvor længe virker vaccinen? Barnet forventes at være beskyttet resten af livet, når det har fået to MFR-vaccinationer HPV-vaccine imod livmoderhalskræft (Gardasil ) Kun piger tilbydes HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. For at få den optimale beskyttelse skal piger vaccineres, inden de bliver smittet med de virus, som vaccinen virker imod dvs. inden den seksuelle debut. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at piger vaccineres mod HPV i 12-årsalderen. HPV-vaccinen er udviklet ved brug af DNA-teknologi og består af kunstigt frembragte bestanddele af virus. Vaccinen kan derfor ikke give infektion med HPV. HPV-vaccination består af to vaccinationer. For piger på 12 år bør HPV-vaccinationerne gives med mindst seks måneders mellemrum, og vaccinationerne skal være færdiggjort inden for et år. Hvis intervallerne ikke overholdes, eller hvis vaccination begyndes på piger, der er fyldt 14 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der gives tre vaccinationer. Den første gives på dag 0, den anden efter to måneder og den tredje igen efter seks måneder. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 21/54

22 Det anbefales, at vaccinationerne er afsluttet inden for et år uanset hvilket program pigen følger. Det gratis tilbud i børnevaccinationsprogrammet gælder, til pigen fylder 18 år. Vaccinen indeholder aluminiumssalte, der forstærker effekten af vaccinen (adjuvans). Hvor længe virker HPV-vaccinen? Videnskabelige studier af HPV-vaccinen med opfølgning på op til otte år har vist, at vaccinen fortsat er effektiv. Man forventer, at effekten kan vare endnu længere. Piger, der er vaccineret i 12-års alderen, forventes derfor at være dækket i de år af sin ungdom, hvor hun har seksuel debut og derfor i størst risiko for HPV-smitte. Se bilag 1 for en samlet oversigt over vacciner, producenter og periode, hvor vaccinen blev benyttet i børnevaccinationsprogrammet. 4.2 Vacciner til særlige risikogrupper Vaccine imod Hepatitis B (Engerix-B) Hepatitis B forårsager leverbetændelse. Vaccinen tilbydes til børn født af mødre med kronisk hepatitis B infektion. Den gives ved fødslen og herefter hos egen læge, når barnet er en måned, to-tre måneder og 12 måneder gammelt. Vaccination mod hepatitis B menes at yde beskyttelse i mindst 25 år og i praksis livslangt. Vaccinen indeholder aluminiumssalte, der forstærker effekten af vaccinen (adjuvans). 4.3 Midlertidige vacciner i 2015 i børnevaccinationsprogrammet I 2014 blev vaccinen Infanrix hexa brugt som midlertidig DiTeKiPol/Hib-vaccine på grund af en mangel på vacciner fra Statens Serum Institut. Vaccinen beskyttede også imod leverbetændelse (hepatitis B). I hele 2015 blev alle børn, der var startet med at få vaccination imod hepatitis B, tilbudt at blive færdigvaccineret imod sygdommen. 4.4 Generelt om vacciner Hvad består en vaccine af? Vacciner kan være inaktiverede og indeholde dele fra de dræbte virus eller bakterier. Vacciner kan også være svækkede, hvor vaccinen består af levende, men svækkede virus eller bakterier. Andre vacciner kan bestå af afgiftede giftstoffer (fx stivkrampe) eller af viruslignende partikler, der er fremstillet ved gensplejsning (fx HPV). 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 22/54

23 Herudover indeholder vacciner forskellige hjælpestoffer som konserveringsmidler og adjuvans. Adjuvans har til formål at forstærke immunsystemets reaktion på vaccinen og derved vaccinens effekt. Hvordan virker en vaccine? En vaccineret person danner antistoffer og aktiver hvide blodlegemer, der beskytter imod sygdommen på samme vis, som hvis personen havde haft sygdommen. Man siger, at personen er blevet immun. Kroppen kan nemlig huske det, hvis personen senere møder den virus eller bakterie, den er vaccineret mod. Dermed kan antistofferne og cellerne forebygge sygdom/smitte. 4.5 Øvrig information om vacciner I forbindelse med vaccination har lægen pligt til at informere om mulige bivirkninger til vaccinen. Derudover har borgeren ret til at få udleveret vaccinens indlægsseddel. Som for andre lægemidler findes en indlægsseddel og et produktresume for alle vacciner. Produktresuméet skal godkendes af lægemiddelmyndighederne og indeholder en beskrivelse af de vigtigste oplysninger om vaccinen, blandt andet virkning, bivirkninger, advarsler, dosering, indholdsstoffer osv. Produktresuméet danner grundlag for den brugsvejledning (indlægsseddel), som virksomheden skal lave og lægge i pakningen sammen med vaccinen. Indlægssedlen er målrettet borgerne, og produktresuméet er målrettet fagfolk. Indlægssedlen for vacciner i børnevaccinationsprogrammet findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: Man kan også finde information om vaccinerne på Statens Serum Instituts hjemmeside og Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 23/54

24 5 Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet 5.1 Anbefalinger for vaccinationstilslutning Jo mere smitsom en sygdom er, jo højere en immunitet kræves i befolkningen for, at sygdommen ikke skal give anledning til større udbrud. Mæslinger er den mest smitsomme af børnesygdommene, og der kræves derved en høj beskyttelse af vaccinen i befolkningen for at undgå udbrud. Verdenssundhedsorganisationens (WHO s) målsætning for mæslinger er en dækning på minimum 95 %. Derfor bør mindst 95 % af alle børn få begge MFR-vacciner. Dette mål er dog ikke nået for nogen årgang, siden vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet i For polio vurderer WHO, at mindst 90 % af alle børn skal vaccineres for at undgå udbrud. I det danske børnevaccinationsprogram svarer det til, at 90 % af alle får de tre første DiTeKiPol/Hibvaccinationer. Det er tilfældet for den tredje poliovaccination ved 12-måneders alderen fra og med fødselsårgang 2009, mens vaccinationstilslutningen til re-vaccinationen i femårsalderen er på ca. 80 %. For andre vacciner end mod mæslinger og polio har WHO ikke angivet konkrete mål for tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Generelt finder sundhedsmyndighederne, at en høj tilslutning til vaccination er nødvendig for at beskytte befolkningen mod de sygdomme, der vaccineres imod. Ingen vaccine er 100 procent effektiv. En høj vaccinetilslutning giver dog en generel beskyttelse i befolkningen, så de personer der dels ikke er beskyttet trods vaccination, og dels ikke kan vaccineres, enten fordi de er for unge eller for syge til at blive vaccineret, også beskyttes. Dette fænomen kaldes flokimmunitet. Indførelse af pneumokokvaccinen til børn er eksempelvis vist at give en vis beskyttelse imod pneumokoksygdom ikke kun for børn men for hele befolkningen på grund af den generelle beskyttende effekt af vaccinen. 5.2 Tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram i 2015 I 2015 var vaccinationsdækningen til børnevaccinationsprogrammet som vist i nedenstående tabel. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 24/54

25 Tabel 3: Vaccinationsdækning til børnevaccinationsprogrammet i 2015 Vaccine Fødselsårgang Vaccinationsprocent DiTeKiPol/HIB tre måneder Børn født i %* DiTeKiPol/HIB fem måneder Børn født i %* DiTeKiPol/HIB 12 måneder Børn født i %* Pneumokok tre måneder Børn født i %* Pneumokok fem måneder Børn født i %* Pneumokok 12 måneder Børn født i %* MFR 1 Børn født i %* MFR2 4 år Børn født i % MFR2 12 år Børn født i % DiTeKiPol fem år Børn født i %* HPV 1 Børn født i % HPV 2 Børn født i % Data: Pr. 15. februar Note* Studie fra 2012 viser, at der er en vis grad af underrapportering af vaccinationer (EpiNyt 20/2012). Derfor kan man opjustere tre, fem og 12 måneders-vaccinationen + MFR1 og fem års-vaccination med 3 % over den angivne vaccinationsprocent Tilslutning til vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien var i 2015 mindst 90 % for de tre primære vaccinationer, som gives ved tre, fem og 12 måneder. Tilslutning til vaccination imod pneumokoksygdom lå ligeledes tæt på 90 %. Disse tilslutninger var på samme niveau som i Tilslutning til vaccinen imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) var i 2015 på 88 % til MFR 1 og % til MFR 2, givet i henholdsvis fire- og 12-års-alderen. For årgangene var vaccinationstilslutningen til MFR1 samlet på 89 %, og for årgangene lå tilslutningen til MFR 2 (i 12-års-alderen) samlet på 83 %. Sammenlignet med 2014 var tilslutningen til MFR1 let stigende, mens tilslutningen til MFR2 var faldende. Tilslutning til revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio var i 2015 på 80 %. For fødselsårgangene lå tilslutningen på 84 %. Sammenlignet med 2014 faldt tilslutningen til denne vaccine med tre procentpoint. I 2015 var tilslutning til HPV-vaccinen for årgang 2002 henholdsvis 73 % og 57 % for HPV1 og HPV 2-vaccinen. I 2014 var tilslutningen til vaccinationerne henholdsvis 80 % og 74 %. Det ses således et yderligere fald sammenlignet med tidligere årgange, hvor mindst 90 % af pigerne i årgangene fik den første HPV-vaccine. 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 25/54

26 Tilslutning til HPV-vaccination for 2015 er opgjort for årgang Man benytter årgang 2002 (og ikke årgang 2003) til opgørelsen, da der er erfaring for, at vaccination af den 12-årige sker hen over året i det fyldte 12. år. Derfor kan årgang 2003 ikke kan forventes at være færdigvaccineret ved udgangen af Tilslutning for piger fra årgang 2003 viser en yderligere faldende tendens sammenlignet med årgang 2002 (tal kan ses på Vaccinationsdækning til børnevaccinationsprogrammet beregnes ved, at de praktiserende læger anvender ydelseskoder til afregning for en given vaccination. Disse ydelseskoder importeres til Det Danske Vaccinationsregister. Ydelseskoden afspejler vaccinetype og dosisnummer og indberettes elektronisk til sygesikringen sammen med vaccinationsdato og cpr-nummer på den vaccinerede. Tælleren er således antal børn fra en årgang registreret vaccineret med en specifik ydelseskode bosiddende i Danmark på opgørelsestidspunktet, og nævneren er antal børn fra den nævnte årgang bosiddende i Danmark på opgørelsestidspunktet. I en undersøgelse har Statens Serum Institut dokumenteret, at den beregnede vaccinationstilslutning er mellem 3,1 og 4,3 procentpoint underestimeret for DiTeKiPol revaccination 6. Den reelle vaccinationsdækning er således minimum 3 % højere end de tal, der er opgjort i tabel 3. Fra den 15. november 2015 har alle læger pligt til at indberette alle givne vaccinationer i Det Danske Vaccinationsregister. Til beregning af vaccinationstilslutning anvendes herefter de beskrevne ydelseskoder kombineret med vaccinekoder indberettet direkte til registret. Desuden anvendes oplysninger om vacciner udskrevet på recept, samt tidligere givne vacciner som den praktiserende læge eller borgeren har oprettet i Det Danske Vaccinationsregister. 5.3 Variation i tilslutning til børnevaccinationsprogrammet opgjort på landsdele Tilslutningen til de forskellige vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet varierer imellem de forskellige landsdele i Danmark. Tilslutningen er generelt højst i Vest- og Nordjylland og lavest i Københavns by og Nordsjælland. Den geografiske forskel i tilslutning til de tre store vacciner i børnevaccinationsprogrammet er opgjort i dette afsnit. Det drejer sig om MFR-vaccinen, HPV-vaccinen og DiTeKiPol-Hibvaccinen. Alle opgørelser er lavet den 7. april 2016 via I 2015 var fordelingen af tilslutning til den første MRF-vaccination (for årgang 2013) som vist i figur 1 nedenfor. Variationen over landsdele var op til to procentpoint for denne vaccination. 6 EPI-Nyt uge 20, 2012 Underrapportering af børnevaccinationer 26. APRIL 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET 2015 SIDE 26/54

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE

GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE GENNEMGANG AF SYGDOMME, DER VACCINERES IMOD I DET DANSKE VACCINATIONSPROGRAM -af Mette Mitchell homøopat BSc (hons) LCHE Dette materiale er udviklet til arrangementet Kursus for forældre, der ikke vaccinerer

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogrammet Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol 1 og Hib 2 5 mdr. Di-Te-Ki-Pol

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk

Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Sådan bruger du Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning på ssi.dk Applikationen Overvågning i tal, grafer og kort Vaccinationstilslutning findes på www.ssi.dk/data og indeholder data

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området

Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Anne Rygaard Hjorthøj, FOBS National konference for seksuel sundhed Nyborg Strand 20.11.13 Siden sidst Forebyggelsespakken for seksuel sundhed og Center

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2016 2017 Børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER Alle beløb i Profylakseaftalen er angivet i 01-10-2017-niveau. Aftalen er udformet på grundlag

Læs mere

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM

ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse

Læs mere

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg R E F E R A T Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg Mødedato 27. september 2013, kl. 13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen, mødelokale E Deltagere Søren Brostrøm, Jens Ole Nielsen, Carsten Heilmann,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram

Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres

Læs mere

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk - en vejledning til borgere I Fælles Medicinkort (FMK) kan du se oplysninger om din aktuelle medicin, de seneste to års recepter samt vaccinationer.

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

FAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte

FAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte FAQ Om HPV-sagen Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte Hvad drejer HPV-problematikken sig om? Tusindvis af tidligere velfungerende piger har indberettet deres symptomer og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: OPLYSNINGER TIL BRUGEREN Gardasil, injektionsvæske, suspension i fyldt sprøjte Human papillomavirusvaccine [type 6, 11, 16, 18] (rekombinant, adsorberet) Læs hele denne indlægsseddel grundigt,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Grundlæggende vaccinationsprincipper Undervisning for praksispersonale november 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut. Program: Vaccinernes

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg R e f e r a t Emne Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg Mødedato 28. maj 2014, kl. 13-16 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale E Carsten Heilmann (Dansk Pædiatrisk Selskab),

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Der er brug for en tværfaglig indsats for at accelerere et forløb der kan afhjælpe og begrænse yderligere skader.

Der er brug for en tværfaglig indsats for at accelerere et forløb der kan afhjælpe og begrænse yderligere skader. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 99 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har mange spørgsmål vedr. HPV vaccinens sikkerhed og det videre forløb, jf. nedenstående. Et spørgsmål,

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning i visse distrikter betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne varierer. Der

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 037-13 Ændring af børnevaccinationsprogram Statens Serum

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m.

56.00.6 Side 1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT. OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG STATENS SERUMINSTITUT 56.00.6 Side 1 OVERENSKOMST om afregning af præparater og undersøgelser m.m. Af 27. marts 1995 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERENSKOMSTENS PARTER

Læs mere

Seksuel sundhed og usundhed. Jan Fouchard Anne Rygaard Hjorthøj Niels Sandø

Seksuel sundhed og usundhed. Jan Fouchard Anne Rygaard Hjorthøj Niels Sandø Seksuel sundhed og usundhed Jan Fouchard Anne Rygaard Hjorthøj Niels Sandø 10.11.2015 10.11.2015 Sexsygdomme, provokerede aborter og fertilitet Diagnosticerede tilfælde af klamydia 1994-2014 35000 30000

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere