2009 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

Transkript

1 Aktivitetskatalog Efteråret 2009 SAMFUNDSFAG POLITIK & ADMINISTRATION

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet... 3 Struktur for uddannelserne... 8 Bacheloruddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 3. semester: Kursusplan Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 4: Politisk filosofi Modul 5: Metode 1 - forskningsdesign Modul 5: Metode 2 Kvantitative metoder og statistik semester: Kursusplan Modul 7: Policyanalyse: Velfærdsstat/velfærdspolitik Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 54 - Modul 9: Organisation og offentlig forvaltning Kandidatuddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 7./9. semester: Modul 1 - Seminar 1: Organisation og forvaltning Modul 2 - Seminar 2: Policyanalyse Modul 3 - Seminar 3: Politisk kommunikation og deltagelse Modul 4 - Seminar 4: Design og metode i praksis Modul 4 - Seminar 5: Privatisering og markedsgørelse Kandidat i Samfundsfag Pædagogik og samfundsdidaktik Ret til ændringer forbeholdes!

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL EFTERÅRSSEMESTERET 2009 MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSEN Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, samt BA og kandidatuddannelsen i Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr neve@epa.aau.dk Kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Elise Vinther, Fibigerstræde 1, rum 17. Telefonnr vinther@epa.aau.dk Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag, praktik på Politik & Administration, samt Faglig Supplering i Samfundsfag: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@epa.aau.dk Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr bentek@epa.aau.dk Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr lenedals@epa.aau.dk Træffetid: Tirsdage og onsdage Studienævnets hjemmeside: På hjemmesiden finder du bl.a. oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen, ansøgningsblanketter, studieordninger m.m. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden, samt at læse din studieordning inden studiestart. Studienævnets intranet Moodle: Moodle er studiets intranet, hvor bl.a. informationer og opgaver i relation til kurserne samt informationerne fra studienævn, sekretærerne og underviserne m.m. vil være tilgængelige. Det er meget vigtigt, at man logger ind i Moodle og tilmelder sig relevante kurser m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside. 3

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Decentral studievejledning: Studievejledere Mona Buss Andersen og Anne Nygaard Just. Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER 3. semester: Annette Kanstrup-Jensen/Lene Dalsgaard 5. semester: Carsten Jørgensen Kandidatuddannelsen: Mads Peter Klint/Lene Dalsgaard Samfundsfag: Ole Jensen VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se i Moodle. VEJLEDNINGSNORMER Indv. studerende 2 pers. grupper 3-4 pers. grupper 3. semester pers. grupper 4. semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) Praktik 10 ECTS Praktik 20 ECTS Praktik 30 ECTS 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 5 timer 10 timer 10 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag) Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes timer til ekstern evaluering. Vær opmærksom på, at de tildelte vejledningstimer SKAL afholdes indenfor det semester vejledningen er tildelt. Der kan således ikke opspares vejledningstimer til et senere semester. _

7 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside. Ansøgningen skal være påført navn(e), gruppenr., semester og uddannelse (gruppenummer er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgning er torsdag, den 1. oktober Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 1. oktober. OPLYSNINGER VEDR. EKSAMEN Eksamenstil-/afmelding samt undervisningstilmelding I skal til- og afmelde jer via STADS selvbetjeningssystem på adressen: Frist for undervisningstilmelding finder du her: Frist for eksamenstilmelding finder du her: Frist for afmelding til eksamen finder du her: Bemærk, at rettidig afmelding af eksamen er 3 hverdage inden kl før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. 5

8 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Vær opmærksom på, at tilmelding til omprøver og sygeeksamen foregår ved henvendelse til studiesekretæren. REGLER OM DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER OVER FOR STUDERENDE Se: ANSØGNING OM UDDANNELSESPRAKTIK For studerende, der skal i uddannelsespraktik i foråret 2010 skal ansøgningen afleveres til studienævnet senest den 30. november. Ansøgningsskema til uddannelsespraktik m.m. finder du her: rblanketter/ Retningslinjer for klager over eksamen FORTROLIGHEDSERKLÆRING I FORHOLD TIL EKSTERNE KONTAKTER er/ STUDIENÆVNETS MEDLEMMER: Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Bente Bjørnholt Christian Albrekt Larsen Studerende: Johan B. Bavnshøj Christina Würts Ida Klockmann Martin Petersen Mona Buss Andersen og Anne Nygaard Just, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION OG BRUG AF GRUPPERUM I FIB. 3 Da der desværre ikke er mulighed for at få sit eget grupperum er der opsat en bookingtavle overfor rum 72/74 i Fib. 3, hvor I har mulighed for at reservere et grupperum. Studienævnet har besluttet at følgende retningslinjer for reservation er gældende: 1) Sekretærerne reserverer på forhånd grupperum til diverse øvelser til kurserne. 6

9 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet 2) I kan reservere 14 dage frem og max. for 2 hele eller 3 halve dage om ugen. Booking-tidsrum: og (Ved fremmøde senere end ½ time efter den tid rummet er booket fra, mistes råderetten). 3) Efter brug af grupperum, dvs. samme dag, skal I huske at fjerne brikken. Brikken sættes på plads på bookingtavlen. 4) Man må ikke låse døren til grupperummet. Der er mulighed for at låne nøgler til garderobeboksene i rum 38 (ved kopimaskinen), hvis man har brug for at opbevare bøger m.m. Nøglen kan ved semesterstart lånes hos Bente Korsgaard, rum 59. Ved semesterafslutning SKAL boksene tømmes og nøglerne afleveres til Bente Korsgaard. Med ovennævnte deleordning af grupperum er det meget vigtigt, at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. DET FAGLIGE RUM Rum 15 i Fib. 3 er indrettet som fagligt rum/stillerum. Der er mulighed for at tilslutte bærbare pc ere (strømstik under bordet). UDDANNELSENS BOGSAMLING I rum 59, Fib. 3 v/bente Korsgaard finder du uddannelsens bogsamling. Her finder du de bøger som er relevante for studiet. Bøgerne er ikke til udlån, men til gennemsyn i tidsrummet kl på hverdage. Du finder en oversigt over bøgerne i Moodle under Informationer fra studienævnet. S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 7

10 Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration 6. sem. 5. sem. 4. sem. 3. sem. 2. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret) Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat) Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) (Modul 2) Basisåret Bacheloruddannelsen 1. sem. (Modul 1) Basisåret Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - 8

11 Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur Politik & Administration Omfang i ECTS: Projekt/opgave + prøve 4. sem. (10. sem.) 3. sem. (9. sem.) 2. sem. (8. sem.) 1. sem. (7.sem.) Modul 8 Speciale Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Modul 4 (Tværgående seminarer) Modul 3 (Politisk kommunikation) Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation) Der skrives min. 2 projekter aktiviteter med: ugeopgaver/seminaropgaver, valgfag, praktik Kandidatuddannelsen Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - 9

12 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som centralt fag 10. sem. Modul 13 Speciale 9. sem. 8 sem. Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) + Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 12 (Valgfag) eller Modul 11 (Politisk kommunikation) Tilvalg Kandidatuddannelsen 7. sem. Tilvalg 6. sem. Tilvalg 5. sem. Tilvalg Modul 7 (Bachelor) 4. sem. 3. sem. 2. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Modul 3 (Samfundsøkonomi) (Modul 2) Basisåret Bacheloruddannelsen 1. sem. (Modul 1) Basisåret Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 10

13 Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur Samfundsfag som tilvalgsfag 10. sem. Modul 13 Speciale 9. sem. Central fag Central fag 8 sem. Modul 10 (Sociologi) Kandidatuddannelsen 7. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) 6. sem. 5. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber) Modul 5 metode III (Kvalitativ metode) Modul 5 metode II (Statistik) Modul 5 metode I (Forskningsdesign) Modul 4 (Politisk filosofi) Central fag 4. sem. Central fag 3. sem. Central fag Bacheloruddannelsen 2. sem. Central fag 1. sem. Central fag Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag 11

14 Rev Kursusplan: 3. semester Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 4: Politisk filosofi Modul 5: Metode 1: Forskningsdesign Modul 5: Metode 2: Kvantitative metode og statistik Uge 36 Tirsdag den 1. september Undervisningstilmelding via STADS Onsdag den 2. september Kl Introduktion Aud. A Torsdag den 3. september Kl Modul 4: Lektion 1 Aud. A Fredag den 4. september Kl Modul 4: Lektion 2 Aud. A Uge 37 Mandag den 7. september Kl Modul 4: Lektion 3 Aud. A Tirsdag den 8. september Kl Modul 4: Lektion 4 Aud. A Tirsdag den 8. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 1 Aud. A Onsdag den 9. september Hyttetur Torsdag den 10. september Hyttetur Fredag den 11.september Kl Modul 4: Lektion 5 Aud. A Uge 38 Mandag den 14. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 2 Aud. A Tirsdag den 15. september Kl Modul 4: Lektion 6 Aud. A Tirsdag den 15. september Sidste frist til undervisningstilmelding via STADS Onsdag den 16. september Kl Modul 4: Lektion 7 Aud. A Onsdag den 16. september Kl Modul 4: Opg.-gennemgang Aud. A Torsdag den 17. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 3 Aud. A Fredag den 18. september Kl Modul 4: Lektion 8 Aud. A Uge 39 Mandag den 21. september Kl Modul 4: Lektion 9 Aud. A Tirsdag den 22. september Onsdag den 23. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 4 Aud. C Torsdag den 24. september Kl Modul 4: Lektion 10 Aud. A Torsdag den 24. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 5 Aud. A Fredag den 25. september Kl Modul 5: Metode 1: Lek. 6 Aud. A Uge 40 Mandag den 28. september Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 1 Aud. A Mandag den 28. september Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Tirsdag den 29. september Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 2 Aud. A Tirsdag den 29. september Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 30. september Kl Modul 4: Lektion 11 Aud. A Onsdag den 30. september Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 3 Aud. A Onsdag den 30. september Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Torsdag den 1. oktober Eksamenstilmelding via STADS Torsdag den 1. oktober Kl Modul 4: Lektion 12 Aud. A Fredag den 2. oktober Kl Modul 4: Lektion 13 Aud. A 12

15 3. semester Rev Uge 41 Mandag den 5. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 4 Aud. A Mandag den 5. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Tirsdag den 6. oktober Kl Modul 4: Lektion 14 Aud. A Onsdag den 7. oktober Kl Modul 4: Udl. af eksamensopgave Onsdag den 7. oktober Kl Modul 4: Spørgetime Aud. A Torsdag den 9. oktober Fredag den 10. oktober Uge 42 Eksamen i Modul 4: Politisk filosofi Torsdag den 15. oktober Sidste frist for eksamenstilmelding via STADS Fredag den 16. oktober Kl Modul 4: Afl. eksamensopgave Uge 43 Mandag den 19. oktober Tirsdag den 20. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 5 Aud. A Tirsdag den 20. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 21. oktober Kl Modul 3: Lektion 1 Aud. A Torsdag den 22. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 6 Aud. A Torsdag den 22. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Fredag den 23. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 7 Aud. A Fredag den 23. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Uge 44 Mandag den 26. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 8 Aud. A Mandag den 26. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Tirsdag den 27. oktober Onsdag den 28. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 9 Aud. A Onsdag den 28. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Torsdag den 29. oktober Kl Modul 3: Lektion 2 Aud. A Torsdag den 29. oktober Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Fredag den 30. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 10 Aud. A Fredag den 30. oktober Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Uge 45 Mandag den 2. november Kl Modul 3: Lektion 3 Aud. A Tirsdag den 3. november Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 11 Aud. A Tirsdag den 3. november Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 4. november Kl Modul 3: Lektion 4 Aud. A Onsdag den 4. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 flyttes til mandag den 16. november samme tid og sted. Bemærk ny ændring Øvelserne afholdes onsdag den 18. november samme tid og sted. Torsdag den 5. november Kl Modul 5: Metode 2: Lek. 12 Aud. A Torsdag den 5. november Kl Modul 5: Metode 2: Øvelser Fib. 3 Fredag den 6. november Kl Modul 5: Metode 2: Udl. eksamensopg. Fredag den 6. november Kl Modul 5: Metode 2: Spørgetime Uge 46 Fredag den 13. november Kl Modul 5: Metode 2: Afl. eksamensopg. 13

16 3. semester Rev Uge 47 Mandag den 16. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 flyttes til onsdag den 18. november samme tid og sted Tirsdag den 17. november Kl Modul 3: Lektion 5 Aud. A Onsdag den 18. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Torsdag den 19. november Kl Modul 3: Lektion 6 Aud. A Torsdag den 19. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Fredag den 20. november Kl Modul 3: Lektion 7 Aud. A Uge 48 Mandag den 23. november Tirsdag den 24. november Kl Modul 3: Lektion 8 Aud. A Tirsdag den 24. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 25. november Torsdag den 26. november Kl Modul 3: Lektion 9 Aud. A Fredag den 27. november Kl Modul 3: Lektion 10 Aud. A Fredag den 27. november Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Uge 49 Mandag den 30. november Tirsdag den 1. december Kl Modul 3: Lektion 11 Aud. A Onsdag den 2. december Torsdag den 3. december Kl Modul 3: Lektion 12 Aud. A Torsdag den 3. december Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Fredag den 4. december Kl Modul 3: Lektion 13 Aud. A Uge 50 Mandag den 7. december Tirsdag den 8. december Kl Modul 3: Lektion 14 Aud. A Tirsdag den 8. december Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 9. december Torsdag den 10. december Kl Modul 3: Lektion 15 Aud. A Fredag den 11. december Uge 51 Mandag den 14. december Tirsdag den 15. december Kl Modul 3: Lektion 16 Aud. A Tirsdag den 15. december Kl Modul 3: Øvelser Fib. 3 Onsdag den 16. december Torsdag den 17. december Kl (bemærk tidspunkt) Modul 3: spørgetime Aud. A Fredag den 18. december 14

17 Rev JANUAR semester Uge 1 Tirsdag den 5. januar 2010: Kl Modul 3: Afl. øvelsesopgave Uge 2 og 3 Eksamen i Samfundsøkonomi HUSK: - at gennem både introduktionsbrev og kursusplan til senere brug. Semsterkoordinator: Annette Kanstrup-Jensen, Fibigerstræde 3 lok. 49 akj@epa.aau.dk 15

18 Rev MODUL 3: SAMFUNDSØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK Fagkoordinator: Jørgen Stamhus 3. semester Modul 3 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag Kandidat i Samfundsfag som tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 8-11 Lærebog: - David Begg, Foundations of Economics, 4. udgave, McGraw-Hill (købes i Centerboghandlen, Fib. 15) Supplerende litteratur: - se Moodle under Modul 3: Samfundsøkonomi Lektion 1: Onsdag den 21. oktober kl i Aud. A v/ Wolfgang Zank Hvad er økonomi Lektionen omhandler, hvad økonomi grundlæggende drejer sig om. Der gives desuden en introduktion til markedsmodellen og eksempler på dens anvendelse ift. konkrete samfundsøkonomiske problemstillinger. - Begg, kap. 1 og kompendium. Lektion 2: Torsdag den 29. oktober kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Efterspørgsel Der introduceres til sammenhængen mellem grænsenytte, pris og efterspørgselskurven. Der redegøres desuden for hvilke andre faktorer der påvirker efterspørgslen. - Begg, kap. 2 og kompendium. Lektion 3: Mandag den 2. november kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Udbud Der introduceres til sammenhængen mellem virksomhedernes adfærd, pris og udbud. Der redegøres for hvilke faktorer der fører til forskydninger af udbudskurven. Endelig præsenteres samspillet mellem udbud og efterspørgsel. - Begg, kap. 3 og kompendium. 16

19 Rev semester Lektion 4: Onsdag den 4. november kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Elasticiteter Der redegøres for elasticitetsbegrebet, herunder hvilke faktorer der påvirker f.eks. efterspørgselselasticiteten af en vare, og dets anvendelsesmuligheder ift. økonomiske analyser. - Begg, kap. 4 og kompendium. Lektion 5: Tirsdag den 17. november kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Omkostninger, udbud og perfekt konkurrence Med udgangspunkt i en beskrivelse af produktionsprocessen i en virksomhed defineres forskellige omkostningsbegreber og kurver. Dette relateres til virksomhedens udbudsbeslutning på kort og lang sigt og virksomhedernes muligheder for at ændre sammensætningen af produktionsfaktorer. Endeligt beskrives betingelserne for perfekt konkurrence. - Begg, kap. 5. og kompendium. Lektion 6: Torsdag den 19. november kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Jørgen Stamhus Arbejdsmarkedet Lektionen omhandler arbejdsmarkedets funktionsmåde både ud fra en markedsmæssig og institutionel vinkel. - Begg, kap. 7 og kompendium. Lektion 7: Fredag den 20. november kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Flemming Ibsen Imperfekt konkurrence I denne lektion behandles forskellige markedsstrukturer og deres konsekvenser for produktion og priser. - Begg, kap. 6 og kompendium. Lektion 8: Tirsdag den 24. november kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Andre faktormarkeder og indkomstfordeling Der introduceres til faktormarkederne for jord og kapital. Der redegøres på baggrund heraf for den funktionelle og personlige indkomstfordeling. 17

20 Rev Begg, kap. 8 og kompendium. 3. semester Lektion 9: Torsdag den 26. november kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Markedsstyring På baggrund af en definition af markedssvigt og klassifikation af goder, redegøres der for mulighederne og behovet for politisk regulering af markedet. - Begg, kap. 9 og kompendium. Lektion 10: Fredag den 27. november kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Indkomst og produktion I denne lektion bevæger pensum sig væk fra mikroøkonomisk teori frem mod det makroøkonomiske univers. Fokus er derfor på den samlede beskæftigelse og produktion og fluktuationer heri. Endeligt introduceres der til betingelserne for økonomisk vækst. - Begg, kap. 10 og kompendium. Lektion 11: Tirsdag den 1. december kl i Aud. A v/ Flemming Ibsen Produktion og indkomst på kort sigt Den keynesianske indkomstdannelsesteori gennemgås som et centralt redskab til at forstå de makroøkonomiske sammenhænge. Det beskrives, hvordan konjunkturer forløber og opstår. Efterfølgende beskrives og diskuteres, hvorledes finanspolitik kan virke konjunkturudjævnende. - Begg, kap. 11 og kompendium. Lektion 12: Torsdag den 3. december kl i Aud. A v/ Wolfgang Zank Renter, penge og inflation Lektionen omhandler en teoretisk og empirisk beskrivelse af pengemarkedet, herunder hvorledes rentestrukturen dannes og de pengepolitiske mål og midler. Desuden redegøres der for årsager og effekter af inflation. - Begg, kap. 12 og kompendium. 18

21 Rev semester Lektion 13: Fredag den 4. december kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Aggregeret udbud, inflation og arbejdsløshed Der redegøres i denne lektion for ideen om en ligevægts inflationsrate. På baggrund heraf analyseres effekterne af ændringer i det aggregerede udbud og efterspørgsel. Desuden redegøres der for sammenhængen mellem inflation og ledighed (Phillips-kurven), ledighedsformer og årsager. - Begg, kap. 13 og kompendium. Lektion 14: Tirsdag den 8. december kl i Aud. A v/ Wolfgang Zank Valutakurser og betalingsbalance Med udgangspunkt i en beskrivelse af valutamarkedet vil valutaernes rolle i den internationale økonomi blive behandlet. Desuden redegøres der for forskellige valutakurssystemer og den økonomiske politik i relation hertil. - Begg, kap. 14 og kompendium. Lektion 15: Torsdag den 10. december kl i Aud. B v/ Wolfgang Zank Den globale økonomi Lektionen fokuserer på effekterne af globaliseringen, herunder virkningerne af internationale kapitalbevægelser og stigende international handel. - Begg, kap. 15 og kompendium. Lektion 16: Tirsdag den 15. december kl i Aud. A v/ Wolfgang Zank Europæisk integration Lektionen analyserer faktorerne bag og udviklingen i EU s indre marked og ØMU en og den økonomiske politik i relation hertil. - Begg, kap. 16 og kompendium. Bemærk klokkeslæt - Torsdag den 17. december kl i Aud. A v/ Jørgen Stamhus Spørgetime vedr. pensum og eksamen. Øvelsesopgaver: Der vil i forbindelse med kurset blive stillet i alt 8 øvelsesopgaver. Opgaverne skal løses individuelt. For at kunne gå op til eksamen skal alle øvelsesopgaver være afleveret. 19

22 Rev semester I forbindelse med øvelsesopgaverne inddeles de studerende i grupper, og der vil blive stillet hjælpelærere til rådighed i forbindelse med opgaveløsningen. Øvelsesopgaverne vil omfatte spørgsmål relateret til to til tre lektioner ad gangen. Formålet med øvelsesopgaverne er at sikre mulighed for en aktiv tilegnelse af pensum inden eksamen. Eksamen vil tage udgangspunkt i øvelsesopgaverne. Torsdag den 29. oktober kl Øvelsesopgave for lek. 1 og 2. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Onsdag den 4. november kl Øvelsesopgave for lek. 3 og 4. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 flyttes til mandag den 16. november samme tid og sted. Bemærk ny ændring Øvelserne afholdes onsdag den 18. november samme tid og sted. Torsdag den 19. november kl Øvelsesopgave for lek. 5 og 6 Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Tirsdag den 24. november kl Øvelsesopgave for lek. 7 og 8. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Fredag den 27. november kl Øvelsesopgave for lek. 9 og 10. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Torsdag den 3. december kl Øvelsesopgave for lek. 11 og 12. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Tirsdag den 8. december kl Øvelsesopgave for lek. 13 og 14. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Tirsdag den 15. december kl Øvelsesopgave for lek. 15 og 16. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Der vil være reserveret grupperum i Fib. 3 til udarbejdelse at opgaverne. Fra kl i Fib. 3 lok. 31 og lok. 35 vil hjælpelærerne hver gang samlet gennemgå en vejledende besvarelse af øvelsesopgaverne. Modul 3: Samfundsøkonomi Aflevering af øvelsesopgavesæt Aflevering af øvelsesopgavesættene kan ske løbende. Sidste frist for aflevering af alle opgavesæt (1 eksemplar) er tirsdag den 5. januar 2010 i tidsrummet kl til Maja Neve, Fib. 3/90. MODUL 4: POLITISK FILOSOFI Fagkoordinator: Lars Torpe: torpe@epa.aau.dk Modul 4 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag Kandidat i Samfundsfag som tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side

23 Rev semester Grundbog: - Raino Malnes & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning, Oslo: Universitetsforlaget (kan købes i Centerboghandlen, Fibigerstræde 15) - Kompendium (kan købes i Centerboghandlen, Fibigerstræde 15) I. INTRODUCERENDE OVERBLIKSFORELÆSNINGER Lektion 1: Torsdag den 3. september kl i Aud. A v/ Erik Christensen Introduktion til kurset i Politisk Filosofi Den første forelæsning rummer en introduktion til efterårets kursus i Politisk Filosofi, dets hovedbegreber og tankesæt. Vi præsenterer nogle af fagets tværgående tematikker, begreber, teknikker til at studere og forstå pensum og semestrets ugeeksamen. Vi diskuterer desuden, hvorledes politisk filosofi bidrager til forståelse og perspektivering af de øvrige grene og knopskydninger i politologien. - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tenkning. Oslo: Universitetsforlaget, pp Lektion 2: Fredag den 4. september kl i Aud. A v/ Erik Christensen Klassiske forestillinger om politiske fællesskaber Det klassiske græske demokrati danner grundlag for en række af vore politiske ideer. Vi ser på forestillinger om det politiske fællesskab, staten, borgeren mv. hos Platon og Aristoteles (den græske bystat) og hos Cicero (den romerske republik). Endvidere ser vi på, hvordan forestillingerne videreføres og forandres hos de middelalderlige filosoffer Thomas Aquinas og Augustin, hvor den katolske kirke og det kristne verdensbillede bygynder at få betydning også for den politiske tænkning. - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003), Politisk tenkning fra antikken til vår tid, pp Lektion 3: Mandag den 7. september kl i Aud. A v/ Erik Christensen Machiavelli som realist og republikansk tænker Machiavelli skal ses i den republikanske idétradition i forlængelse af den politiske teori hos Aristoteles (den græske bystat) og Cicero (den romerske 21

24 Rev semester republik). M. var interesseret i, hvorledes man kunne skabe en stærk og holdbar stat. Hvilke krav skulle man stille til den statslige ledelse og borgerne for at skabe en republik? Hvad er republikansk frihed? - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid, s Fritz Wolder: Forbemærkning til den danske oversættelse af Niccolo Machiavelli: Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius (Discorsi). Hasselager. HELIKON s (Kompendium). Lektion 4: Tirsdag den 8. september i Aud. A v/ Lars Torpe Tidlig liberalisme, oplysningsfilosofi, Rousseau og Burke. John Locke lægger med inspiration fra Thomas Hobbes grundlaget for rettighedsliberalismen. I gennemgangen af Locke lægges vægt på Lockes syn på individet og forholdet mellem individ og samfund, herunder styreformens indretning. I forlængelse heraf berøres Montesquieus magtdelingslære. Med betoningen af individets ret til selvbestemmelse foregriber Locke 1700-tallets oplysningstænkning. Rousseau ses ofte som repræsentant for oplysningstænkningen, men vender sig mod dele af den, hvorimod Burke går direkte imod. - Malnes, Raino og Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vor tid, s og s Burke og konservatismen s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006): Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium) Lektion 5: Fredag den 11. september i Aud. A v/ Lars Torpe Den politiske liberalisme i det 19. århundrede Jeremy Bentham lægger grunden til den utilitaristiske liberalisme, som videreføres i en noget modificeret version af John Stuart Mill. I gennemgangen lægges vægt på Mills forhold til de utilitaristiske grundantagelser og hans syn på styreformens indretning. Alexis de Tocqueville ligger på nogle punkter på linje med Mill, men afviger også i flere henseende fra klassiske liberalistiske synspunkter, hvilket kommer til udtryk i hans berømte analyse af den demokratiske styreform i USA. - De radikale filosoffer Jeremy Bentham s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006): Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium) - Malnes, Raino og Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vor tid, s

25 Rev semester - Politik og ret De moderne politiske ideologier grundlægges s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006): Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium) Lektion 6: Tirsdag den 15. september i Aud. A v/ Lars Torpe Marx og den socialistiske bevægelse i det 19. og 20. århundrede Hovedvægten ligger på en gennemgang af Marx s økonomiske teori om kapitalismen og hans politiske teori om sammenhængen mellem samfundets økonomiske grundstruktur og den politiske tænkning og handlen. Efter Marx spaltes arbejderbevægelsen i to hovedgrene, nemlig den socialdemokratiske og den kommunistiske. Hvor der i begyndelsen strides om den mest korrekte udlægning af Marx, lægger socialdemokratierne gradvist mere og mere afstand til Marx. Den kommunistiske gren fastholder derimod Marx teori, som efterhånden får en totalitær drejning. - Malnes, Raino og Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vor tid, s Politik og ret De moderne politiske ideologier grundlægges s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006): Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium) - Politik og ret Fascisme, kommunisme, velfærd s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006): Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium) Lektion 7: Onsdag den 16. september i Aud. A v/ Lars Torpe Velfærdsdemokratiet og den neoliberalistiske kritik. I takt med at socialdemokratierne i det 20. århundrede bliver statsbærende, udvikles der tanker om, hvordan markedsprincipper kan forenes med individuel frihed og social tryghed. Disse tanker får ikke mindst næring af den teori, som økonomen John Maynard Keynes fremlægger. Udviklingen af velfærdsstaten møder hård kritik af økonomerne Hayek og Friedman, men slår først for alvor igennem fra slutningen af 1970 erne i Thatchers Storbritannien og Reagans USA bl.a. inspireret af Robert Nozick, der udvikler en teori om minimalstaten. I Danmark udvikles en lignende neoliberalistisk vision af Anders Fogh Rasmussen. - Politik og ret 1973 og frem. Globalisering og identitet s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006) Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium). - Malnes, Raino og Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vor tid, s

26 Rev semester Onsdag den 16. september i Aud. A v. Lars Torpe Opgave-gennemgang (af tidligere eksamensopgave) se Moodle. Lektion 8: Fredag den 18. september i Aud. A v. Lars Torpe John Rawls et liberalistisk forsvar for velfærdsstaten John Rawls forsøger på et liberalistisk grundlag at nå frem til nogle grundlæggende principper for styreformens indretning og udformningen af en velfærdspolitik, som kan yde retfærdighed til alle. I dette ligger også, at velfærdsdemokratiet må udvikles på en sådan måde, at det er i stand til at rumme vidt forskellige og modsatrettede værdier inden for rammerne af en fælles tilslutning til almene menneskerettigheder og demokratiske spilleregler. I gennemgangen inddrages debatten omkring Rawls, herunder den kritik, der er fremkommet fra de såkaldte kommunitarister. - Malnes, Raino og Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vor tid, s John Rawls (2005). En teori om retfærdighed. Det lille forlag, s (Kompendium) - Thomas Gregersen (1996): Politiske værdier i et pluralistisk samfund et forsvar for Rawls. Politica nr. 4, 28 årg. S (Kompendium). - Politik og ret 1973 og frem. Globalisering og identitet s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006) Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium). Lektion 9: Mandag den 21. september kl i Aud. A v/ Antje Gimmler Jürgen Habermas borgerlig offentlighed Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas fremstår som en af de mest betydningsfulde samfundstænkere i anden halvdel af det 20. århundrede både i relation til offentlig meningsdannelse, rational politik og demokratidebatten. Habermas teoretiske univers omfatter bl.a. teorien om offentligheden med diskussion og dialog som centrale demokratiske omdrejningspunkter. Hvad er den borgerlige offentlighed for en størrelse, og holder argumentationen bag den til en kritisk analyse? - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tekning, Oslo: Universitetsforlaget, pp Eriksen, Erik Oddvar & Weigård, Jarle (2003): Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori om politik og samfund, København: Hans Reitzels Forlag, pp

27 Rev semester - Antje Gimmler, Deliberative democracy, the public sphere and the internet, in: Philosophy & Social Criticism, Vol. 27,4, 2001, pp Lektion 10: Torsdag den 24. september kl i Aud. A v/ Erik Christensen Hannah Arendt en moderne republikansk tænker Hannah Arendts tænkning handler om 'det menneskelige vilkår': vores mulighed for at vedligeholde pluralitet og offentlige rum for handling, tænkning og dømmekraft - og dermed for frihed og det hun kaldte en 'plads i verden' for os alle. Hendes værker analyserer, hvordan dette vilkår, og dermed en autentisk politik, er truet af en række aspekter ved moderniteten - tydeligst i det tyvende århundredes totalitarisme men også hvordan løsningerne er den ærlige politiske - eller 'republikanske' solidaritet moderne mennesker kan finde i fælles handling og institutioner. - Anne Marie Pahuus: Politik som offentlig handling. IN Tyske Intellektuelle i det 20. århundrede. (red.) Morten Dyssel Mortensen og Niklas Olsen. s (kompendium) - Hanne Arendt: Menneskets vilkår. Gyldendal S (kompendium) Lektion 11: Onsdag den 30. september kl i Aud. A v/ Lars Torpe Medborgerskab og multikulturalisme At grundlæggende frihedsrettigheder er ens for alle borgere ser både liberalistiske, republikanske og socialistiske demokratiopfattelser som et ideal. Et sådant ideal udgør desuden kernen i et begreb om et lige medborgerskab, men de tre positioner fortolker begrebet et lige medborgerskab noget forskelligt. De er således ikke enige om, hvad forskelligartede individer kan og bør være fælles om. Fremvæksten af et multietnisk samfund udfordrer på to måder ideen om et lige medborgerskab, og hvad vi kan og bør være fælles om. Hvor nogle mener, at de fremmede skal integreres ved, at der tages særlige hensyn til minoritetskulturers traditioner og livsformer, mener andre, at den stigende kulturelle diversitet vil gå ud over samfundets sammenhængskraft. De har derfor et andet syn på integration. Kursusgangens formål er at belyse den filosofiske baggrund for den dagsaktuelle diskussion om integration af personer med anden etnisk baggrund. - Will Kymlicka (2002). Multiculturalism pp i Will Kymlicka. Contemporary Political Philosophy. An Introduction. Oxford: Oxford University Press. - Politik og ret 1973 og frem. Globalisering og identitet s i Hans Siggaard Jensen et.al. (2006) Tankens Magt. Vestens Idehistorie. (Kompendium). 25

28 Rev semester Lektion 12: Torsdag den 1. oktober kl i Aud. A v/ Erik Christensen Økologi, bæredygtig udvikling og klima-retfærdighed En af nutidens store udfordringer er den miljøpolitiske. Kan den fremtidige økonomiske udvikling tilpasses jordens begrænsede ressourcer og kan klimaudfordringen løses? Begrebet bæredygtig udvikling er blevet det centrale teoretiske og normative begreb, der forsøger at sammentænke det økologiske og det samfundsmæssige. Hvorledes kan man argumentere for en global retfærdighed i forbindelse med en klimaftale om reduktion af CO2 udledningen? - Malnes, Raino og Kurt Midgaard (2003) Politisk tekning i vår tid, s Michael Jacobs: Sustainable Development as a Contested Concept. I Fairness and Futurity. Ed. By Andrew Dobson. Oxford University Press. S (kompendium). - Steve Vanderheiden: Doing Atmospheric Justice. Paper Lektion 13: Fredag den 2. oktober kl i Aud. A v/ Erik Christensen Kosmopolitisk demokrati Globaliseringen har udfordret det nationale demokrati ved både at skabe nye barrierer og nye muligheder. På den ene side er det i dag ikke alene de nationale demokratier, der tager de beslutninger, der angår dem selv. På den anden side bestemmer de nationale demokratier ikke kun, hvad der er rigtig for deres egne borgere alene. Hvad gør man ved det? Den engelske politolog David Held mener, at forudsætningen for de nationale demokratiers fortsatte eksistens er udviklingen af et internationalt demokrati eller et kosmopolitisk demokrati, som han kalder det. Kosmopolitisme er for ham et passende svar til en globaliseret og multikulturaliseret verden, hvor man forsøger at videreudvikle de kim til et transnationalt demokrati, som allerede i dag ligger i det bestående FN-system. - David Held: Demokrati fra bystaten til en kosmopolitisk orden? I David Held: Kosmopolitik. Essays. Tekstudvalg og introduktion ved Mikkel Thorup. Århus Universitetsforlag s David Held: Reframing Global Governance: Apocalypse Soon or Reform! i New Political Economy, Vol. 11, No. 2, June Lektion 14: Tirsdag den 6. oktober kl i Aud. A v/ Erik Christensen Global retfærdighed og fattigdom John Rawls har argumenteret for det retfærdige i en omfordeling af ressourcer i et nationalt samfund, i det omfang det er til fordel for de dårligst stillede. Han afviser imidlertid, at denne betragtning kan overføres til det 26

29 Rev semester internationale samfund. Thomas Pogge (elev af Rawls) har heroverfor fremført, at de rige nationer i verdenssamfundet har en forpligtelse til at tage skridt til at fjerne den globale fattigdom, primært fordi de har svigtet deres negative pligt til at ændre et uretfærdigt økonomisk-politisk institutionelt system, som fastholder de fattige i deres fattigdom. - Thomas Pogge: Eradicating Systemic Poverty: brief for a global resources dividend. Journal of Human Development, vol., 2, No. 1, 2001, p Modul 4: Politisk filosofi Udlevering af eksamensopgave Onsdag den 7. oktober 2009 kl via hjemmesiden. Opgaven er berammet til 5 dage. I forbindelse med udlevering af eksamensopgave afholdes der spørgetime v. Lars Torpe kl i Aud. A. Modul 4: Politisk Filosofi Aflevering af eksamensopgave Fredag den 16. oktober 2009 i tidsrummet kl i 3 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90. MODUL 5: SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE I FORSKNINGSDESIGN Fagkoordinator: Gunnar Scott Reinbacher scott@ihis.aau.dk og Karen Nielsen Breidahl knb@epa.aau.dk Modul 5: Metode 1 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag Kandidat i Samfundsfag som tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 8-11 Formål og indhold Formålet med kurset i forskningsdesign er at formidle en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign som et fagligt niveau, der ligger over valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering), og som skal afklares og dokumenteres før valg af metode. Den operationelle forståelse af forskningsspørgsmål muliggør valg af forskningsdesign, herunder komparativt design. Forskningsdesign handler således om logiske sammenhænge (design) og ikke logistiske sammenhænge (metode). Det er ofte uklart, hvilken forskel der er imellem design og metode, hvorfor designkurset specifikt afgrænser og indholdsbeskriver alle elementer og 27

30 Rev semester niveauer i designproblematikken, herunder redegør for de værktøjer der kan anvendes til forskningsdesign, hvilke logiske årsagsrelationer der er forbundet med forskningsdesign, samt redegør for de forskellige designs, herunder det experimentelle, det longitudinale, det komparative og case designet. Der benyttes følgende grundbog, som kan købes i centerboghandelen: - David de Vaus (2001): Research Design in Social Research, Sage Publications. Derforuden bliver der til kurset udfærdiget et kompendium, som ligeledes vil kunne købes i centerboghandelen. Lektion 1: Tirsdag den 8. september kl i Aud. A v/ Gunnar Scott Reinbacher Hvad er forskningsdesign? - Definitioner, begreber og eksempler - Forskningsstrategi og videnskabsteoretisk afklaring - Rammer og strukturer for forskningsdesign - Værktøjer og metoder til forskningsdesign - Logiske årsagsforhold i forskningsdesign - Typer af forskningsdesign, herunder komparativt design, tværsnitsdesign og kombineret design - de Vaus: kap. 1,2,3. Lektion 2: Mandag den 14. september kl i Aud. A v/ Gunnar Scott Reinbacher Det eksperimentelle design. - Typer af eksperimentelle designs - Metodologiske, praktiske og etiske problemer omkring det eksperimentelle desugn - Analyse af eksperimentelle data - de Vaus, kap. 4,5,6. Lektion 3: Torsdag den 17. september kl i Aud. A v/ Gunnar Scott Reinbacher Case studie designet. - Definitioner, begreber, teorier og modeller omkring case studie designet, herunder muligheder for en grounded theory tilgang. - Metodologiske, praktiske og etiske problemer omkring case studie Designet. - Case studie analyse. - Eksempel på case studie design. 28

31 Rev de Vaus, kap. 13,14, semester Lektion 4: Onsdag den 23. september kl i Aud. C (bemærk lokale) v/ Karen Breidahl Cross-sectional design og det komparative design (1) I denne lektion gives et overblik over cross-sectional og komparative designs. Vi introducerer muligheder og begrænsninger og skitserer sammenhænge mellem teorivalg og undersøgelsesdesign. Derudover berøres spørgsmål om validitet og generaliserbarhed. - de Vaus: kapitel Peters, B. Guy (1998)"Comparative Politics: Theory and Methods", Hampshire & New York Palgrave. kap. 2. (Kompendium) Lektion 5: Torsdag den 24. september kl i Aud. A v/ Karen Breidahl Det komparative design (2) I denne lektion kommer vi blandt andet ind på logikken bag systematiske casevalg. Hvordan kan man ved at tænke i variabler studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Og hvilken rolle spiller teorien i udvælgelsen af cases? Der gives eksempler på konkrete komparative forskningsdesign. - Frendreis, John P. (1983): "Explanation of Variation and Detection of Covariation i Comparative Political Studies, vil. 16, no. 2. (Kompendium). - Geddes, Barbara (1990). How the Cases You Choose Affect the Answers You Get: Selection Bias in Comparative Politics pp in Political Analysis, vol. 2, No. 1. (Kompendium). - Togeby, Lise: Ens og forskellig: Græsrodsdeltagelse i Norden, Århus: Politica. Kapitel 1-2 og 10. (Kompendium). Supplerende litteratur: - Togeby, Lise: Ens og forskellig: Græsrodsdeltagelse i Norden, Århus: Politica. Kapitel 3. - Kap. 4 i King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba (1994)"Designing Social Inquiry. Scientific Inference in Qualitative Research", Princeton University Press. Lektion 6: Fredag den 25. september kl i Aud. A + Fib. 3. v/ Karen Breidahl Det komparative design, case, øvelse og plenum. Denne kursusgang består af en kombination af lærerundervisning og øvlser, hvor hensigten er at styrke de studerendes evne til at udtænke 29

32 Rev hensigtsmæssige forskningsdesigns, der kobler terorier til systematiske overvejelser om empiriske undersøgelsesforløb. Vi viser eksempler på og skal selv arbejde med at formulere konkrete forskningsdesign med henblik på at sikre valide undersøgelser. Denne nærmere tidsplan for dagen er som følger: Kl i Aud. A, præsentation case En konkret case præsenteres i plenum. 3. semester Kl øvelse i grupper i Fib. 3 Der arbejdes i grupper med henblik på at formulere konkrete forskningsdesign. Kl i Aud. A, plenum diskussion Vi diskuterer i plenum de forskellige forskningsdesign og vurderer styrker og svagheder. MODUL 5: SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE II KVANTITATIVE METODER OG STATISTIK Fagkoordinator: Henrik Lolle lolle@epa.aau.dk Modul 5: Metode 2 skal følges af studerende som læser: BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag Kandidat i Samfundsfag som tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 8-11 Der benyttes følgende grundbog, som kan købes i centerboghandelen: Agresti, Alan & Barbara Finlay (2009): Statistical Methods for the Social Sciences. Prentice Hall, 4 rd ed. I de første forelæsninger opgives desuden pensum fra grundbogen på basisuddannelsens kursus i sociologiske metoder: Bryman, Alan (2004): Social Research Methods. Oxford. Herforuden indgår også tekster i et kompendium samt et antal mindre tekster, der bliver oploaded på Moodle. Kompendiet kan købes i centerboghandelen. Det er vigtigt, at du ind imellem går ind på Moodle for at checke, om der skal downloades tekst, eller om der mod forventning skulle være foretaget ændringer i kursusplanen. Til langt de fleste øvelser under kurset og i forbindelse med eksamensopgaven er det et krav, at der benyttes statistikprogrammet SPSS. 30

33 Rev semester Programmet findes på universitetets computere, og programmet kan endvidere downloades til privat installation på Som indføring i SPSS kan f.eks. anbefales: Bryman, Alan & Duncan Cramer: Quantitative Data Analysis with SPSS 14, 15 & 16. A Guide for Social Scientists. Routledge. Lektion 1: Mandag den 28. september kl i Aud. A v/ Christian Albreckt Larsen og Henrik Lolle Indledning til kurset, sammenhæng med designkurset, operationalisering mm. Der introduceres til kurset som helhed, herunder om formål, eksamen og lidt om substansen i kurset. Herudover trækkes der tråde til designkurset, som betragtes som et vigtigt grundlag. Bl.a. diskuteres her lidt mere fyldigt operationalisering af begreber, altså spørgsmålet om hvordan begreber gøres målbare ifm. den kvantitative metode. - Bryman, kap. 1, 2, 3. - Agresti & Finlay, kap. 1. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Kl : Hjælp til opgaver Kl : Opgavegennemgang Lektion 2: Tirsdag den 29. september kl i Aud. A v/ Christian A. Larsen Stikprøveudtrækning, spørgeskemakonstruktion og variabeltyper Der gennemgås, på hvilke måder man kan udtrække stikprøver fra en population, og hvordan valget af udtræksmetode får betydning for, hvordan man kan konkludere om forhold i populationen på baggrund af stikprøven. Herefter gennemgås retningslinjer og problematikker i forbindelse med konstruktion af spørgeskemaer. I den forbindelse gennemgås desuden de forskellige typer af variabler. - Bryman, kap. 4, 5, 6, 7. - Agresti & Finlay, kap. 2. Hjælpelærerne træffes i lokale i Fib. 3 Kl : Hjælp til opgaver Kl : Opgavegennemgang Lektion 3: Onsdag den 30. september kl i Aud. A v/ Christian A. Larsen Kodning og indledende analyse/deskriptiv statistik En fornuftig kodning giver et godt grundlag for det videre arbejde med dataene. Desuden er det stort set altid nødvendigt at foretage en del 31