AKTIVITETSKATALOG EFTERÅRET 2007

Transkript

1 AKTIVITETSKATALOG EFTERÅRET 2007 Samfundsfag Politik & Administration Aalborg Universitet

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet... 3 Bacheloruddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 3. semester: Kursusplan Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 4: Politisk filosofi Modul 5: Metode 1 - forskningsdesign Modul 5: Metode 2 Kvantitative metoder og statistik semester: Kursusplan Modul 7: Policyanalyse: Velfærdsstat/velfærdsstatspol Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 43 - Modul 9: Organisation og offentlig forvaltning Kandidatuddannelserne Politik & Administration og Samfundsfag 7./9. semester: Seminar 1: Organisation og forvaltning Seminar 2: Policyanalyse Seminar 3: Politisk kommunikation og deltagelse Seminar 4: Evaluering...83 Ret til ændringer forbeholdes!

4

5 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet VELKOMMEN TIL EFTERÅRSSEMESTERET 2007 MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSEN Bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr majaneve@socsci.aau.dk BA-uddannelsens hjemmeside: Kandidatuddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Elise Vinther, Fibigerstræde 3, rum 72. Telefonnr vinther@socsci.aau.dk Kandidatuddannelsernes hjemmeside: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr annskov@socsci.aau.dk Studienævnets hjemmeside: Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 66. Telefonnr bentek@socsci.aau.dk Studieleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr lenedals@socsci.aau.dk Decentral studievejledning: Studievejledningen for Politik & Administration og Samfundsfag, Fibigerstræde 3, rum 68. Telefonnr admsamf-studvejl@socsci.aau.dk 3

6 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Studievejledere: Bjarke V. Rasmussen. Træffetid: Torsdage, kl Tanja Biener. Træffetid: Tirsdage, kl INTERNETADRESSE Du finder uddannelsens hjemmeside på adressen: Studienævnet har også en hjemmeside, som primært henvender sig til lærere og elever i gymnasierne, den finder du på: Studievejledningens hjemmeside finder du her: DE SEMESTERANSVARLIGE LÆRERE/KOORDINATORER 3. semester: Jørgen Stamhus 5. semester: Per H. Jensen 7./9. semester: Lene Dalsgaard Praktik: Lene Dalsgaard VEJLEDERFORDELING Vejlederfordelingen på de forskellige semestre foregår på forskellige tidspunkter, se på opslagstavlen hos jeres sekretær. VEJLEDNINGSNORMER Indv. Studerende 2 pers. Grupper 3-4 pers. grupper 5-6 pers. Grupper 3. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 5. semester semester 10 timer 20 timer 40 timer 50 timer 7. semester (projekter) 7. semester (seminaropgaver) 8. semester (projekter) 8. semester (seminaropgaver) 9. semester (projekter) 9. semester (seminaropgaver) 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 15 timer 8 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 30 timer 16 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer 45 timer 24 timer Specialer - (Politik & 25 timer 40 timer 50 timer - Administration og Samfundsfag) Den tid, der kan anvendes til vejledning, er mindre end ovennævnte tal, da der skal fratrækkes timer til ekstern evaluering

7 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet STUDENTERREJSEBEVILLING Der kan søges om rejsebevilling/tilskud til rejser i forbindelse med projektarbejdet. Studienævnet bevilger kun penge til billigste rejse og kun til transport. Der bevilges ikke penge til ophold, seminarer m.v. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af rejseformål og rejseomkostninger. Ansøgningen skal godkendes af vejleder i form af en kort anbefaling af rejsen på selve ansøgningen. Du finder ansøgningsskemaet på studienævnets hjemmeside på denne adresse: Ansøgningen skal være påført navn, gruppenr., semester og uddannelse (gruppenummer er ikke nok!) Efter ansøgningsfristens udløb vil den blive behandlet af studieleder Lene Dalsgaard og næstformanden i studienævnet. Ansøgningen sendes til studienævnet v/ann Skov Elten, Fib. 3. Frist for aflevering af rejseansøgning er mandag, den 1. oktober Se gældende regler på: Specialestuderende med udenlandske studieophold mellem 2-4 uger kan også søge støtte fra Internationalt Udvalg, se kriterierne for støtte hos din studiesekretær eller på Internationalt kontor - se GÆSTEFORELÆSNINGER Forslag om gæsteforelæsninger indsamles og sendes af den semesteransvarlige lærer til studienævnet senest den 1. oktober. Se studienævnets hjemmeside på: OPLYSNINGER VEDR. EKSAMEN Eksamenstil-/afmelding Se STADS-selvbetjening: og eksamensprocedure: Vær opmærksom på, at al tilmelding til re-eksamen skal foregå via STADS. Bemærk, at rettidig afmelding af eksamen er 3 hverdage inden kl før opgave-/projektaflevering eller før planlagt eksamen. 5

8 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet Gruppeprøver er afskaffet I henhold til den nye eksamensbekendtgørelse afholdes der ikke gruppeprøver efter den 1. september Ny karakterskala Den nye karakterskala 7-trinsskalaen træder i kraft pr Retningslinier for klager over eksamen Se: DEN LILLE GRØNNE I studienævnets pjece Den lille grønne findes gode råd om problemformulering og hvilke krav der stilles til et projekt. Endvidere finder man studienævnets retningslinier for semesterevalueringer, herunder nedsættelse af forretningsudvalg på semestrene. Du kan også finde oplysninger om, hvordan du forholder dig, hvis der opstår problemer i samarbejdet mellem projektgruppe og vejleder (s. 37). Du finder Den lille grønne her: RETNINGSLINIER FOR PROJEKTGRUPPERS EKSTERNE KONTAKTER STUDIENÆVNETS MEDLEMMER: Lene Dalsgaard - studieleder Jørgen Stamhus Flemming Larsen Karin Hansen Studerende: Kristian Bork Bech Jonas Caben Iversen Kasper Strandvig Jørgensen Line Nielsen Tanja Biener og Bjarke V. Rasmussen, decentrale studievejledere (observatører). RETNINGSLINIER FOR RESERVATION AF GRUPPERUM I FIB. 3 Da der desværre ikke er mulighed for at få sit eget grupperum er der opsat en bookingtavle overfor rum 72/74 i Fib. 3, hvor I har mulighed for at reservere et grupperum. Studienævnet har besluttet at følgende retningslinier for reservation er gældende: 1) Sekretærerne reserverer på forhånd grupperum til diverse øvelser til kurserne. 6

9 Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet 2) I kan reservere 14 dage frem og max. for 2 hele eller 3 halve dage om ugen. Booking-tidsrum: og (Ved fremmøde senere end ½ time efter den tid rummet er booket fra, mistes råderetten). 3) Efter brug af grupperum, dvs. samme dag, skal I huske at fjerne brikken. Brikken sættes på plads på bookingtavlen. 4) Der vil være en PC'er til rådighed i hvert grupperum. 5) Man må ikke låse døren til grupperummet. Men i rummet ved kopimaskinen (38) kan garderobeboksene bruges til bøger osv. Boksene SKAL tømmes ved semesterafslutning og nøglerne afleveres til Bente Korsgaard. Med ovennævnte deleordning af grupperum er det meget vigtigt, at alle husker at rydde op efter sig, samt lukke døre og vinduer inden rummet forlades. Det skal desuden indskærpes, at der er RYGNING FORBUDT i AAU s bygninger. S.T.A.S.I. DEN STUDENTERSOCIALE FORENING PÅ UDDANNELSEN S.T.A.S.I. s hjemmeside finder du på: Med venlig hilsen p.s.v. Ann Skov Elten 7

10 3. semester Kursusplan: Uge 36 Tirsdag den 4. september Kl Introduktion Aud. C Onsdag den 5. september Kl Modul 4: Politik Filosofi Aud. C Uge 37 Mandag den 10. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Mandag den 10. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Tirsdag den 11. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C Tirsdag den 11. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Onsdag den 12. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C Onsdag den 12. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C Torsdag den 13. september Hyttetur Fredag den 14. september Hyttetur Lørdag den 15. september Tilmelding til eksamen via STADS Uge 38 Mandag den 17. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Tirsdag den 18. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C Tirsdag den 18. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Onsdag den 19. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Torsdag den 20. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Fredag den 21. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C Uge 39 Mandag den 24. september Kl Aflevering af gruppeskema Mandag den 24. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Tirsdag den 25. september Kl Modul 5: Metode 1 Aud. C+B Onsdag den 26. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Torsdag den 27. september Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Fredag den 28. september Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Uge 40 Mandag den 1. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Mandag den 1. oktober Sidste frist for tilmelding til eksamen via STADS Tirsdag den 2. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Onsdag den 3. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Torsdag den 4. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Fredag den 5. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Uge 41 Mandag den 8. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Tirsdag den 9. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Onsdag den 10. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Udlevering af eksamensopgave Onsdag den 10. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Spørgetime 8

11 3. semester Uge 42 Eksamen i Politisk Filosofi Uge 43 Mandag den 22. oktober Kl Modul 4: Politisk Filosofi Aud. C Aflevering af eksamensopgave Tirsdag den 23. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Onsdag den 24. oktober Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 25. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Fredag den 26. oktober Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 44 Mandag den 29. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Tirsdag den 30. oktober Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Onsdag den 31. oktober Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 1. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Fredag den 2. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 45 Mandag den 5. november Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Tirsdag den 6. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 8. november Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Fredag den 9. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 46 Mandag den 12. november Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Tirsdag den 13. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 15. november Kl Modul 5: Metode 2 Aud. C Fredag den 16. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 47 Mandag den 19. november Kl Modul 5: Metode 2 Udlevering af eksamensopgave Mandag den 19. november Kl Spørgetime Uge 48 Mandag den 26. november Kl Modul 5: Metode 2 Aflevering af eksamensopgave Torsdag den 29. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Fredag den 30. november Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 49 Tirsdag den 4. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 6. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Fredag den 7. december Kl Modul 3. Samfundsøko. Aud. C 9

12 3. semester Uge 50 Tirsdag den 11. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 13. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Fredag den 14. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Uge 51 Tirsdag den 18. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Torsdag den 20. december Kl Modul 3: Samfundsøko. Aud. C Spørgetime vedr. pensum/eksamen JANUAR 2008 Uge 1 Fredag den 4. januar Kl Modul 3: Samfundsøko. Aflevering af eksamensopgaver Uge 3 og uge 4 Eksamen i Samfundsøkonomi HUSK: - at gennem både introduktionsbrev og kursusplan til senere brug. 10

13 3. semester MODUL 3: SAMFUNDSØKONOMI OG ØKONOMISK POLITIK Fagkoordinator: Jørgen Stamhus Lærebog: - Kurt Pedersen m.fl Økonomisk teori i et internationalt perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (købes i Centerboghandlen, Fib. 15) - Kompendium (købes i Centerboghandlen, Fib. 15) Lektion 1: Onsdag den 24. oktober kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Introduktion til økonomi - Pedersen m.fl., kap. 1 og 2 og kompendium Lektion 2: Fredag den 26. oktober kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Efterspørgsel - Pedersen m.fl., kap. 3 og kompendium Lektion 3: Onsdag den 31. oktober kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Produktion og omkostninger - Pedersen m.fl., kap. 4 Lektion 4: Torsdag den 1. november kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Fuldkommen konkurrence og økonomisk effektivitet - Pedersen m.fl., kap. 5 (s øverst) og 6 (s nederst) Lektion 5: Fredag den 2. november kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Ufuldkommen konkurrence - Pedersen m.fl., kap 7 (s øverst) og kompendium 11

14 3. semester Lektion 6: Tirsdag den 6. november kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Markedssvigt og politisk regulering - Pedersen m.fl., kap. 9 og 10 og kompendium Lektion 7: Fredag den 9. november kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Arbejdsmarkedet - Pedersen m.fl., kap. 11 og kompendium Lektion 8: Tirsdag den 13. november kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Globalisering - Pedersen m.fl., kap. 13 og 14 Lektion 9: Fredag den 16. november kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Samlet produktion og indkomst - Pedersen m.fl., kap. 15 og kompendium Lektion 10: Torsdag den 29. november kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Finanspolitik og konjunkturudjævning - Pedersen m.fl., kap. 16 og 25 (s ) og kompendium Lektion 11: Fredag den 30. november kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Pengeteori - Pedersen m.fl., kap. 17 og kap. 21, afsnit 3 (p ) 12

15 3. semester Lektion 12: Tirsdag den 4. december kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Valuta- og kapitalmarkeder - Pedersen m.fl., kap. 18 Lektion 13: Torsdag den 6. december kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Pengepolitik - Pedersen m.fl., kap. 19 (s ) og kompendium Lektion 14: Fredag den 7. december kl i Aud. C v/ Flemming Ibsen Produktion, beskæftigelse og prisniveau - Pedersen m.fl., kap. 20 Lektion 15: Tirsdag den 11. december kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Inflation - Pedersen m.fl., kap. 21 og kompendium Lektion 16: Torsdag den 13. december kl i Aud. C v/ Jørgen Stamhus Udbudspolitik - Pedersen m.fl., kap 22 og kompendium Lektion 17: Fredag den 14. december kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Konkurrenceevnepolitik - Pedersen m.fl., kap. 23 og kompendium 13

16 3. semester Lektion 18: Tirsdag den 18. december kl i Aud. C v/ Wolfgang Zank Flydende valutakurser - Pedersen m.fl., kap. 24 og kompendium Spørgetime vedr. pensum og eksamen: Torsdag den 20. december kl i Aud. C Øvelsesopgaver: Der vil i forbindelse med kurset blive stillet i alt 8 øvelsesopgaver. Opgaverne skal løses individuelt. For at kunne gå op til eksamen skal alle øvelsesopgaver være afleveret. I forbindelse med øvelsesopgaverne inddeles de studerende i grupper, og der vil blive stillet hjælpelærere til rådighed i forbindelse med opgaveløsningen. Øvelsesopgaverne vil omfatte spørgsmål relateret til to til tre lektioner ad gangen. Formålet med øvelsesopgaverne er at sikre mulighed for en aktiv tilegnelse af pensum inden eksamen. Eksamen vil tage udgangspunkt i øvelsesopgaverne. Øvelsesopgaverne afvikles således: Fredag den 26. oktober kl Øvelsesopgave for lek. 1 og 2. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Torsdag den 1. november kl Øvelsesopgave for lek. 3 og 4. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Tirsdag den 6. november kl Øvelsesopgave for lek. 5 og 6 Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Fredag den 16. november kl Øvelsesopgave for lek. 7,8 og 9. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Fredag den 30. november kl Øvelsesopgave for lek. 10 og 11. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Torsdag den 6. december kl Øvelsesopgave for lek. 12 og 13. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Tirsdag den 11. december kl Øvelsesopgave for lek. 14 og 15. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Fredag den 18. december kl Øvelsesopgave for lek. 16, 17 og 18. Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Der vil være reserveret grupperum i Fib. 3 til udarbejdelse at opgaverne. Fra kl vil hjælpelærerne hver gang samlet gennemgå en vejledende besvarelse af øvelsesopgaverne. 14

17 3. semester Aflevering af øvelsesopgavesæt i Samfundsøkonomi: Aflevering af øvelsesopgavesættene kan ske løbende til Maja Neve. Sidste frist for aflevering af alle opgavesæt er fredag den 4. januar 2008 kl i 2 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90. MODUL 4: POLITISK FILOSOFI Fagkoordinator: Christina Fiig - cfiig@ihis.aau.dk Grundbog: - Raino Malnes & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning, Oslo: Universitetsforlaget (kan købes i Centerboghandlen, Fibigerstræde 15) - Kompendium (kan købes i Centerboghandlen, Fibigerstræde 15) I. INTRODUCERENDE OVERBLIKSFORELÆSNINGER Lektion 1: Onsdag den 5. september kl i Aud. C v/ Christina Fiig Introduktion til kurset i Politisk Filosofi Den første forelæsning rummer en introduktion til efterårets kursus i Politisk Filosofi, dets hovedbegreber og tankesæt. Vi præsenterer nogle af fagets tværgående tematikker, begreber, teknikker til at studere og forstå pensum og semestrets ugeeksamen. Vi diskuterer desuden, hvorledes politisk filosofi bidrager til forståelse og perspektivering af de øvrige grene og knopskydninger i politologien. Vi ser frem til at møde Jer, formulerer kras kritik og formidle 2000 års politisk filosofi til en engageret årgang studerende. - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tenkning. Oslo: Universitetsforlaget, pp Lektion 2: Mandag den 10. september kl i Aud. C v/ Christina Fiig Klassiske forestillinger om politiske fællesskaber Det klassiske græske demokrati danner grundlag for en række af vore politiske ideer. Vi ser på forestillinger om det politiske fællesskab, staten, borgeren mv. hos Platon og Aristoteles (den græske bystat) og hos Cicero (den romerske republik). Endvidere ser vi på, hvordan forestillingerne videreføres og forandres hos de middelalderlige filosoffer Thomas Aquinas og Augustin, hvor den katolske kirke og det kristne verdensbillede begynder at få betydning også for den politiske tænkning. 15

18 3. semester - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003), Politisk tenkning fra antikken til vår tid, pp Lektion 3: Mandag den 10. september kl i Aud. C v/ Erik Christensen Machiavelli som realist og republikansk tænker Machiavelli skal ses i den republikanske idétradition i forlængelse af den politiske teori hos Aristoteles (den græske bystat) og Cicero (den romerske republik). M. var interesseret i, hvorledes man kunne skabe en stærk og holdbar stat. Hvilke krav skulle man stille til den statslige ledelse og borgerne for at skabe en republik? Hvad er republikansk frihed? - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid, s Fritz Wolder: Forbemærkning til den danske oversættelse af Niccolo Machiavelli: Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius (Discorsi). Hasselager. HELIKON s (kompendium). Lektion 4: Tirsdag den 11. september kl i Aud. C v/ Lars Torpe Klassisk liberalisme. Der lægges i gennemgangen vægt på to retninger inden for den politiske liberalisme: Rettighedsliberalismen og Utilitarismen. John Locke er den klassiske repræsentant for rettighedsliberalismen mens Jeremy Bentham og J.S. Mill er repræsentanter for utilitarismen. Gennemgangen af Locke tager afsæt i Thomas Hobbes. Montesquieu s magtdelingslære berøres i forlængelse af Locke. - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid, s , , Benthams utilitarisme s i Poul Lübke. Politikens bog om politiske ideer Politikens Forlag. Lektion 5: Mandag den 17. september kl i Aud. C v/ Lars Torpe Moderne republikanisme Fra den klassiske republikanisme og Machiavelli videreføres ideen om borgerne som en del af et politisk fællesskab. I den moderne republikanisme tilføjes dog samtidigt nye træk. De repræsenteres dels af J. J. Rousseau, som i særlig grad betoner et folkesuverænitetsprincip, dels af de Alexis de Tocqueville, som i sin analyse af demokratiet i Amerika både er påvirket af liberale og republikanske ideer. Rousseau forbindes ofte med oplysningstidens ideer og den franske revolution. I Burke finder vi en skarp modstander af begge dele. 16

19 3. semester - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid, s , og Lektion 6: Tirsdag den 18. september kl i Aud. C v/ Lars Torpe Marxisme og socialisme Karl Marx var en skarp kritiker af det borgerlige, kapitalistiske samfund, herunder de politiske frihedsrettigheders stilling i dette samfund. Gennemgangen lægger vægt på Marx s kritik af de borgerlige frihedsrettigheder og hvorfor han mener, de ikke vil kunne realiseres, så længe et kapitalistisk samfund består. Efter Marx spaltes den socialistiske bevægelse i en socialdemokratisk og kommunistisk gren. Vi sætter specielt fokus på den socialdemokratiske gren. - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid, s Lektion 7: Onsdag den 19. september kl i Aud. C v/ Lars Torpe Moderne liberalisme I: John Rawls John Rawls forsøger i sin politiske filosofi at besvare to store spørgsmål. For det første, hvad skal vi forstå ved et retfærdigt samfund ( A Theory of Justice, 1971). For det andet, hvordan er det muligt, at samfund, der rummer vidt forskellige og modsatrettede værdier og kulturer, er i stand til at løse fælles spørgsmål og problemer ( Political Liberalism, 1993). Som det vil fremgå af kurset hænger svarene på de to spørgsmål sammen. Rawls teori har ført til meget debat. I kurset inddrages kritikken fra kommunitaristerne og Rawls svar. - Malnes, Raino & Knut Midgaard (2003): Politisk tenkning fra antikken til vår tid. s John Rawls (2005). En teori om retfærdighed. Det lille forlag. S (kompendium) - Thomas Gregersen (1996): Politiske værdier i et pluralistisk samfund et forsvar for Rawls, i Politica, nr. 4, 28. årg., s (kompendium) Lektion 8: Torsdag den 20. september kl i Aud. C v/ Christina Fiig Moderne liberalisme II: Robert Nozick Moderne liberale filosoffer som fx Nozick kredser om individets ukrænkelige (negative) rettigheder til frihed og ejendom. Nozick rejser også diskussionen om grænserne for statens sociale fordelingsopgaver, og sætter hermed spørgsmålstegn ved hele velfærdsstatstanken. 17

20 3. semester Vi inddrager Fogh Rasmussens bog fra 1993 for at tilføje filosofien et konkret perspektiv. Hvor langt holder idéen om den minimale stat? - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tenkning, Oslo: Universitetsforlaget pp K. Lippert-Rasmussen: Nozick, selvejerskab og retfærdighed i Politica vol.2, 1996, pp (Kompendium) - R. Nozick (1974): Anarchy, State, and Utopia, Basil Blackwell, pp. ix-xi (Kompendium) - A. Fogh Rasmussen (1993): Fra socialstat til minimalstat. En liberal strategi, Samleren, pp (Kompendium) I forelæsningens tredje time gennemgår Christina Fiig sidste års uge-eksamen i politisk filosofi og lægger op til diskussion af opgavens spørgsmål. Ugeeksamen fra efterårssemestret 2006 vil kunne downloades fra semestrets hjemmeside i begyndelsen af september. Lektion 9: Mandag den 24. september kl i Aud. C v/ Christina Fiig Jürgen Habermas borgerlig offentlighed Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas fremstår som en af de mest betydningsfulde samfundstænkere i anden halvdel af det 20. århundrede både i relation til offentlig meningsdannelse, rational politik og demokratidebatten. Habermas teoretiske univers omfatter bl.a. teorien om offentligheden med samtale og dialog som centrale demokratiske omdrejningspunkter. Hvad er den borgerlige offentlighed for en størrelse, og holder argumentationen bag den til en kritisk analyse? - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tenkning, Oslo: Universitetsforlaget pp Eriksen, Erik Oddvar & Jarle Weigaard.(1999). Kommunikativ handling og deliberativt demokrati. Jürgen Habermas teori om politikk og samfunn. Oslo: Fagbokforlaget, pp (Kompendium). - Jørn Loftager (1999): Fungerer den politiske offentlighed? i Jørgen Goul Andersen et al.: Den demokratiske udfordring, Kbh: Hans Reitzels Forlag, pp (Kompendium). Lektion 10: Onsdag den 26. september kl i Aud. C v/ Erik Christensen Hannah Arendt en moderne republikansk tænker Hannah Arendts tænkning handler om 'det menneskelige vilkår': vores mulighed for at vedligeholde pluralitet og offentlige rum for handling, tænkning og dømmekraft - og dermed for frihed og det hun kaldte en 'plads i verden' for os alle. 18

21 3. semester Hendes værker analyserer hvordan dette vilkår, og dermed en autentisk politik, er truet af en række aspekter ved moderniteten - tydeligst i det tyvende århundredes totalitarisme men også hvordan løsningerne er den ærlige politiske - eller 'republikanske' solidaritet moderne mennesker kan finde i fælles handling og institutioner. - Anne Marie Pahuus: Politik som offentlig handling. IN Tyske Intellektuelle i det 20. århundrede. (red.) Morten Dyssel Mortensen og Niklas Olsen. s (kompendium). - Hannah Arendt: Menneskets vilkår. Gyldendal s (kompendium) Lektion 11: Fredag den 28. september kl i Aud. C v/ Gitte Sommer Harrits Michel Foucault: Magt og frihed Forelæsningen vil præsentere Michels Foucaults forståelse af magt og vise, hvordan dette indebærer et nyt og overraskende syn på forholdet mellem magt og frihed og mellem stat og individ. Forelæsningen vil endvidere sætte de teoretiske begreber i perspektiv i en diskussion af velfærdsstaten og den moderne liberalisme. - Lindgren, Sven-Åke, Michel Foucault, i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo, Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København 2000, pp (15 s.) (I kompendium) - Patton, Paul (2003) Foucault i Bouchet, David & Kelly, Paul (eds), Political Thinkers. From Socrates to the present. Oxford: Oxford University Press, pp (19 s.) (I kompendium) - Rose, Nicholas (2003), At regere friheden en analyse af politisk magt i avancerede liberale demokratier, i Borch, Christian og Larsen, Lars Thorup, Perspektiv, Magt og Styring. Luhmann of Foucault til diskussion, København: Hans Reitzels Forlag, pp (19 s.) (I kompendium) Lektion 12: Mandag den 1. oktober kl i Aud. C v/ Lars Torpe Medborgerskab og multikulturalisme At grundlæggende frihedsrettigheder er ens for alle borgere ser både liberalistiske, republikanske og socialistiske demokratiopfattelser som et ideal. Et sådant ideal udgør desuden kernen i et begreb om et lige medborgerskab, men de tre positioner fortolker begrebet et lige medborgerskab noget forskelligt. De er således ikke enige om, hvad forskelligartede individer kan og bør være fælles om. Fremvæksten af et multietnisk samfund udfordrer på to måder ideen om et lige medborgerskab, og hvad vi kan og bør være fælles om. Hvor nogle mener, at de fremmede skal integreres ved, at der tages særlige hensyn til minoritetskulturers traditioner og livsformer, mener andre, at den stigende kulturelle diversitet vil gå ud over samfundets sammenhængskraft. 19

22 3. semester De har derfor et andet syn på integration. Kursusgangens formål er at belyse den filosofiske baggrund for den dagsaktuelle diskussion om integration af personer med anden etnisk baggrund. - Will Kymlicka (2002). Multiculturalism pp i Will Kymlicka. Contemporary Political Philosophy. An Introduction. Oxford: Oxford University Press. Lektion 13: Tirsdag den 2. oktober kl i Aud. C v/ Christina Fiig John Stuart Mill, kvinders rettigheder og feminisme I et idéhistorisk perspektiv har debatten om kvinders civile, politiske og sociale rettigheder trukket på John Stuart Mill og hustruen Harriet Taylor Mills tænkning. De argumenterer for kvinder og mænds retlige ligestilling med udgangspunkt i både de ukrænkelige personlige rettigheder (inspireret af Locke) og i et nyttebaseret (utilitaristisk) rationale om kønsmæssig lighed. Hvis kvinder anerkendes som ligeværdige og tilkendes muligheder og rettigheder som dem, mænd besidder, vil samfundet kunne drage nytte heraf. Denne argumentation kastede lys på kvindesagen i samtidens Europa og grundlagde det, der senere er blevet kaldt liberal feminisme. - R. Malnes & K. Midgaard (2003): Politisk tenkning, Universitetsforlaget, Oslo, pp (supplerende: ) - S. M. Okin (1979): Women in Western Political Thought, Princeton New Jersey: Princeton University Press, pp (Kompendium) - J.S. Mill: On Liberty, (eds. Stefan Collini 1989), Cambridge University Press, pp (Kompendium) Lektion 14: Torsdag den 4. oktober kl i Aud. C v/ Erik Christensen Kosmopolitisk demokrati Globaliseringen har udfordret det nationale demokrati ved både at skabe nye Barrierer og nye muligheder. På den ene side er det i dag ikke alene de nationale demokratier, der tager de beslutninger, der angår dem selv. På den anden side bestemmer de nationale demokratier ikke kun, hvad der er rigtig for deres egne borgere alene. Hvad gør man ved det? Den engelske politolog David Held mener, at forudsætningen for de nationale demokratiers fortsatte eksistens er udviklingen af et internationalt demokrati eller et kosmopolitisk demokrati, som han kalder det. Kosmopolitisme er for ham et passende svar til en globaliseret og multikulturaliseret verden, hvor man forsøger at videreudvikle de kim til et transnationalt demokrati, som allerede i dag ligger i det bestående FN-system. 20

23 3. semester - David Held: Demokrati fra bystaten til en kosmopolitisk orden? I David Held: Kosmopolitik. Essays. Tekstudvalg og introduktion ved Mikkel Thorup. Århus Universitetsforlag s David Held: Reframing Global Governance: Apocalypse Soon or Reform! I David Held and Anthony McGrew: Globalization Theory. Polity Press, S Lektion 15: Mandag den 8. oktober kl i Aud. C v/ Erik Christensen Global retfærdighed John Rawls har argumenteret for det retfærdige i en omfordeling af ressourcer i et nationalt samfund, i det omfang det er til fordel for de dårligst stillede. Han afviser imidlertid, at denne betragtning kan overføres til det internationale samfund. Thomas Pogge (elev af Rawls) har heroverfor fremført, at de rige nationer i verdenssamfundet har en forpligtelse til at tage skridt til at fjerne den globale fattigdom, primært fordi de har svigtet deres negative pligt til at ændre et uretfærdigt økonomisk-politisk institutionelt system, som fastholder de fattige i deres fattigdom. - Thomas Pogge: Eradicating Systemic Poverty: brief for a global resources dividend. Journal of Human Development, vol., 2, No. 1, 2001, p Udlevering af eksamensopgave i Politisk Filosofi: Onsdag den 10. oktober kl Opgaven er berammet til 5 dage. I forbindelse med udlevering af eksamensopgave afholdes der spørgetime v. Christina Fiig kl i Aud. C. Aflevering af eksamensopgave i Politisk Filosofi: Mandag den 22. oktober kl i 3 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90. MODUL 5: SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE I FORSKNINGSDESIGN Formål og indhold. Formålet med kurset i forskningsdesign er at formidle en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign som et fagligt niveau der ligger over valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering) og som skal afklares og dokumenteres før valg af metode. Den operationelle forståelse af forskningsspørgsmål muliggør valg af forskningsdesign, herunder komparativt design. Forskningsdesign handler således om logiske sammenhænge (design) og ikke 21

24 3. semester logistiske sammenhænge (metode). Det er ofte uklart, hvilken forskel der er imellem design og metode, hvorfor designkurset specifikt afgrænser og indholdsbeskriver alle elementer og niveauer i designproblematikken, herunder redegør for de værktøjer der kan anvendes til forskningsdesign, hvilke logiske årsagsrelationer der er forbundet med forskningsdesign, samt redegør for de forskellige designs, herunder det experimentelle, det longitudinale, det komparative og case designet. Der benyttes følgende grundbog, som kan købes i centerboghandelen: - David de Vaus (2001): Research Design in Social Research, Sage Publications. Derforuden bliver der til kurset udfærdiget et kompendium, som ligeledes vil kunne købes i centerboghandelen. Lektion 1: Tirsdag den 11. september kl i Aud. C v/ Gunnar Scott Reinbacher Hvad er forskningsdesign? - Definitioner, begreber og eksempler - Forskningsstrategi og videnskabsteoretisk afklaring - Rammer og strukturer for forskningsdesign - Værktøjer og metoder til forskningsdesign - Logiske årsagsforhold i forskningsdesign - Typer af forskningsdesign, herunder komparativt design, tværsnitsdesign og kombineret design - de Vaus: kap. 1,2,3. Lektion 2: Onsdag den 12. september kl i Aud. C v/ Gunnar Scott Reinbacher Det eksperimentelle design. - Typer af eksperimentelle designs - Metodologiske, praktiske og etiske problemer omkring det eksperimentelle desugn - Analyse af eksperimentelle data - de Vaus, kap. 4,5,6. Lektion 3: Onsdag den 12. september kl i Aud. C v/ Gunnar Scott Reinbacher Case studie designet. - Definitioner, begreber, teorier og modeller omkring case studie designet, herunder muligheder for en grounded theory tilgang. 22

25 3. semester - Metodologiske, praktiske og etiske problemer omkring det case studie desugnet - Case studie analyse - Eksempel på case studie design - de Vaus, kap. 13,14,15. Lektion 4: Tirsdag den 18. september kl i Aud. C v/ Theresa Lyngdahl Cross-sectional design og det komparative design (1) - de Vaus: kapitel Kap. 2 i Peters, B. Guy (1998)"Comparative Politics: Theory and Methods", Hampshire & New York Palgrave. Lektion 5: Fredag den 21. september kl i Aud. C v/ Theresa Lyngdahl Det komparative design (2) I denne time kommer vi ind på bla.: Logikken bag god forskning, at tænke i variabler, at drage valide slutninger på baggrund af få cases, vigtigheden af teori, udvælgelsen af observationer samt på "Most similar systems" og "most different systems" designs. I denne time gennemgås også et eksempel på et komparativt design, nemlig Lise Togebys undersøgelse af græsrodsdeltagelse i Norden. Det anbefales at læse kap 1-3 og 10 i denne, men - Kap. 2 i Peters, B. Guy (1998)"Comparative Politics: Theory and Methods", Hampshire & New York Palgrave. - Frendreis, John P. (1983): "Explanation of Variation and Detection of Covariation i Comparative Political Studies, vil. 16, no. 2 - Togeby, Lise: Ens og forskellig: Græsrodsdeltagelse i Norden, Århus: Politica. Kapitel 1-2 og Togeby, Lise: Ens og forskellig: Græsrodsdeltagelse i Norden, Århus: Politica. Kapitel 3. - Kap. 4 i King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba (1994)"Designing Social Inquiry. Scientific Inference in Qualitative Research", Princeton University Press. 23

26 3. semester Lektion 6: Tirsdag den 25. september kl i Aud. C v/ Theresa Lyngdahl (kl i Aud. C, case), (kl øvelse i grupper i Fib. 3), (kl i Aud. B, plenum) Det komparative design, case, øvelse og plenum. MODUL 5: SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE II KVANTITATIVE METODER OG STATISTIK Fagkoordinator: Henrik Lolle lolle@socsci.aau.dk Der benyttes følgende grundbog, som kan købes i centerboghandelen: Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997): Statistical Methods for the Social Sciences. Prentice Hall, 3 rd ed. I de første forelæsninger opgives desuden pensum fra grundbogen på basisuddannelsens kursus i sociologiske metoder: Bryman, Alan (2004): Social Research Methods. Oxford. Herforuden indgår også tekster i et kompendium samt et antal mindre tekster, der kan downloades fra Henrik Lolles hjemmeside: (museklik på metodeundervisning for neden!). Kompendiet kan købes i centerboghandelen. De specifikke pensumangivelser heri til de enkelte lektioner bestemmes efter udgivelsen af dette kursuskatalog. Det er vigtigt, at du ind imellem går ind på ovennævnte hjemmeside for at checke, om der skal downloades tekst, eller om der mod forventning skulle være foretaget ændringer i kursusplanen. Til langt de fleste øvelser under kurset og i forbindelse med eksamensopgaven er det et krav, at der benyttes statistikprogrammet SPSS. Programmet findes på universitetets computere, og ved henvendelse i informatikkontoret i Fib. 3 kan endvidere korttidslånes CD-ROM til privat instillation af programmet. Som indføring i SPSS kan f.eks. anbefales: Bryman, Alan & Duncan Cramer: Quantitative Data Analysis with SPSS Release 14 for Windows. Denne vil også bestilles hjem til centerboghandelen i et mindre antal eksemplarer. Der vil i forbindelse med kurset i kvantitativ metode og statistik bliver der stillet øvelsesopgaver efter hver forelæsning, og husk lommeregneren. Disse kan løses gruppevis og der vil blive stillet hjælpelærere til rådighed i forbindelse med opgaveløsningen. Hjælpelærerne træffes i Fib. 3. Derudover er grupperummene og lokale 37 (det store computerrum) i Fib. 3, reserveret til øvelsesopgaverne. 24

27 3. semester Lektion 1: Torsdag den 27. september kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Indledning til kurset, sammenhæng med designkurset, operationalisering mm. - Bryman, kap. 1, 2 og 3 - Agresti & Finlay, kap. 1 Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 2: Onsdag den 3. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Stikprøveudtrækning, spørgeskemakonstruktion og variabeltyper - Bryman, kap. 4, 5, 6 og 7 - Agresti & Finlay, kap. 2 Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 3: Fredag den 5. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Kodning og indledende analyse/deskriptiv statistik - Agresti & Finlay, kap. 3 - David de Vaus: Surveys in Social Research, kap. 9 og 10 (kompendium) Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 4: Tirsdag den 9. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Sandsynlighedsfordeling - Agresti & Finlay, kap. 4 Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 5: Tirsdag den 23. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Punkt- og intervalestimering 25

28 3. semester - Agresti & Finlay, kap. 5 (ekskl. afsnit 5.5) Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 6: Torsdag den 25. oktober kl i Aud.C v/ Henrik Lolle Signifikanstest/hypotesetest - Agresti & Finlay, kap. 6 (ekskl. afsnit 6.6 og 6.7) Hjælpelærerne træffes i lokale 31 i Fib. 3 Lektion 7: Mandag den 29. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Sammenligning af to grupper på en kontinuert variabel - Agresti & Finlay, kap. 7 (ekskl ) Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 8: Tirsdag den 30. oktober kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Sammenhæng mellem to diskrete variabler krydstabeller, χ 2 -test og Gamma korrelationskoefficient for ordinale variabler - Agresti & Finlay, kap. 8 (ekskl. 8.4, 8.7) Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 9: Mandag den 5. november kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Simpel lineær regression Litteratur - Agresti & Finlay, kap. 9: Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 10: Torsdag den 8. november kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Elaborering/kontrol 26

29 3. semester - Agresti & Finlay, kap Lolle: Om tolkning af trivariate krydstabelanalyser (papir til downloadning fra hjemmesiden) Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 11: Mandag den 12. november kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Multipel lineær regression plus kort om andre multivariate analyseteknikker - Kristen Ringdal: Enhet og mangfold, kap. 19, pp (kompendium) Sekundært litteratur: - Agresti & Finlay, kap. 14 (pp ). Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Lektion 12: Torsdag den 15. november kl i Aud. C v/ Henrik Lolle Indekskonstruktion - David de Vaus: Surveys in Social Research, kap. 11, pp (kompendium) - Ottar Hellevik: Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskap, pp (kompendium) Sekundært litteratur: - Agresti & Finlay, pp Hjælpelærerne træffes i lokale 35 i Fib. 3 Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode 2 Kvantitativ metode og statistik: Mandag den 19. november kl I forbindelse med udlevering af eksamensopgave afholdes der spørgetime v. Henrik Lolle kl i Aud. C. Aflevering af eksamensopgave i Politisk Filosofi: Mandag den 26. november kl i 3 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90. 27

30 5. semester Kursusplan: Uge 36 Mandag den 3. september Kl Introduktion Aud. C Mandag den 3. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Mandag den 3. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Torsdag den 6. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Fredag den 7. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Uge 37 Mandag den 10. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Tirsdag den 11. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Onsdag den 12. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Torsdag den 13. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Fredag den 14. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Lørdag den 15. september Tilmelding til eksamen via STADS Uge 38 Mandag den 17. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Tirsdag den 18. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Onsdag den 19. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Torsdag den 20. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Fredag den 21. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Uge 39 Mandag den 24. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Tirsdag den 25. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Tirsdag den 25. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Onsdag den 26. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Onsdag den 26. september Kl Modul 7: Policy Analyse Aud. C Gennemgang og udlevering af eksamensopgave (incl. spørgetime) Uge 40 Mandag den 1. oktober Sidste frist for tilmelding til eksamen via STADS Uge 41 Onsdag den 10. oktober Kl Modul 7: Policy Analyse Aflevering af eksamensopgave Uge 42 Ingen undervisning Uge 43 Mandag den 22. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Tirsdag den 23. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Onsdag den 24. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Torsdag den 25. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Fredag den 26. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C 28

31 5. semester Uge 44 Mandag den 29. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Tirsdag den 30. oktober Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Torsdag den 1. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Torsdag den 1. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Fredag den 2. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Fredag den 2. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Uge 45 Mandag den 5. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Tirsdag den 6. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Torsdag den 8. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Fredag den 9. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aud. C Uge 46 Mandag den 12. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Udlevering af eksamensopgave Mandag den 12. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Fib.3/35 Spørgetime - eksamensopgaven Uge 47 Mandag den 19. november Kl Modul 8: Verdenspolitik Aflevering af eksamensopgave Torsdag den 22. november Kl Modul 9: Organisation Aud. C Fredag den 23. november Kl Modul 9: Organisation Aud. C Uge 48 Mandag den 26. november Kl Modul 9: Organisation Aud. C Tirsdag den 27. november Kl Modul 9: Organisation Aud. C Tirsdag den 27. november Kl Modul 9: Case Fib.1+3 Torsdag den 29. november Kl Modul 9: Organisation Aud. C Torsdag den 29. november Kl Modul 9: Case Fib.1+3 Uge 49 Mandag den 3. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Tirsdag den 4. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Torsdag den 6. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Uge 50 Mandag den 10. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Mandag den 10. december Kl Modul 9: Case Fib. 1+3 Tirsdag den 11. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Torsdag den 13. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Uge 51 Mandag den 17. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C Tirsdag den 18. december Kl Modul 9: Organisation Aud. C 29

32 5. semester JANUAR 2008 Uge 1 Torsdag den 3. januar Kl Modul 9: Organisation Aud. C Torsdag den 3. januar Kl Modul 9: Case Fib. 1+3 Fredag den 4. januar Kl Modul 9: Organisation Aud. C Uge 2 Mandag den 7. januar Kl Modul 9: Organisation Aud. C Afrunding og udlevering af eksamensopgave (incl. spørgetime) Uge 3 Uge 4 Mandag den 21. januar Kl Modul 9: Organisation Aud. C Aflevering af eksamensopgave 30

33 5. semester MODUL 7: POLICY ANALYSE: VELFÆRDSSTAT OG VELFÆRDSPOLITIK Fagkoordinator: Per H. Jensen Kurset sigter mod en bred indføring i teorier om velfærdsstaternes opbygning, funktionsmåde og forandring. Herunder behandles også de aktuelle udfordringer til velfærdsstaten og samspillet med det omgivende samfund, samt analyser af velfærdspolitikkens tilblivelse, indhold, effekter og dynamikken i politiske forandringsprocesser. Velfærdsstatsteori omfatter analyser af institutionsudvikling, politiske processer og samspillet mellem politik og samfund, og velfærdsstatsforskningen har i lighed med anden policy analyse været et mødested og væksthus for den bredere samfundsvidenskabelige og politologiske teoriudvikling i de sidste par årtier. Velfærdsstatsteorien er både teoriudviklende og teorianvendende, samtidig med, at den sætter fokus på politikkens indhold. Kurset vil således bl.a. trække på de samfundsvidenskabelige approaches, der blev præsenteret på 4. semester. Kurset afsluttes med en intern skriftlig opgave. - Per H. Jensen (red) Velfærd dimensioner og betydninger. København: Frydenlund - Kompendium Litteraturen kan købes i Centerboghandlen, Fibigerstræde 15. Lærere: Per H. Jensen (koordinator) Jørgen Goul Andersen Thomas Bredgaard Lektion 0: Mandag den 3. september kl i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen & Per H. Jensen Introduktion til kurset - velfærdsstatskursets formål og indhold - velfærdsstat og policy analyse - relation til 4. semester-kurset Ingen 31

34 5. semester Lektion 1: Mandag den 3. september kl i Aud. C v/ Per H. Jensen Hvilken velfærd? - Hvad er velfærd? - Forskellige velfærdsbegreber - Velfærd og retfærdighed - Per H. Jensen (red) Velfærd dimensioner og betydninger. København: - Frydenlund, kapitel 1, 2, 14, 3, 8. - Andersen, H. (1988) Rationalitet, velfærd og retfærdighed. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. - Velfærdskommissionen (2004) Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv ( Lektion 2: Torsdag den 6. september kl i Aud. C v/ Per H. Jensen Velfærdsstatsmodeller - Centrale begreber om velfærdsstaten - Centrale indikatorer på velfærdsstaten - Velfærdsstatens tværnationale variationer - Titmuss, Richard (1974). Social Policy. London: Allan and Unwin, pp (kompendium) - Goul Andersen, Jørgen (1999). Den universelle velfærdsstat er under pres men hvad er universalisme? Grus nr. 56/57, pp (kompendium) - Powel, Martin & Barrientos, Armando (2004). Welfare Regimes and the Welfare Mix. European Journal of Political Research 43: , (kompendium) - J.Goul Andersen (1998): Velfærdens veje i komparativt perspektiv. Den Jyske Historiker, nr. 82: Julia S. O'Connor, Gregg M. Olsen, Walter Korpi(1998) Power Resources Theory and the Welfare State: A Critical Approach. Toronto: University of Toronto Press. 32